1Folketingets Udvalg for Fødevarer, LandbrugDen 15. april 2005Og FiskeriVedlagt fremsendes til udvalgets orientering samlenotat til Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. april 2005.Med venlig hilsenLene Mølsted Jensen
2Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 8. kontor14.april 2005FVM 261SAMLENOTATRådsm øde (landbrug og fiskeri) den 26. april 20051. (Evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 27/2005 om fastsættelse for 2005 af fiskerimuligheder og dertil knyttede be-tingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbe-grænsningerKOM dokument foreligger endnu ikkeVedtagelseSide 32.Muligheder for at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitiks lovgivnings-mæssige rammerKOM dokument foreligger ikkeRådskonklusioner (formentlig a-punkt)Side 73.Femte møde i FN’s Skovforum KOM dokument foreligger ikkeRådskonklusionerSide 94. Forekomst af en ikke godkendt GMO på det europæiske ma rked (Bt 10 majs).KOM dokument foreligger ikkeDrøftelse - anmodning fra Tyskland, støttet af Danmark, Grækenland, Italien, Luxembourg, Ungarn, Østrig og PolenSide 95.Forslag til Rådets forordnin g om støtte til landdistriktsudviklingen fra den Europæiske Landbrugsfond for Landdistriktsudvikling KOM (2004) 490DrøftelseSide 12
36.Meddelelse fra Kommissionen til Rådet om risiko - og krisehåndtering i lan d-brugetKOM (2005) 74DrøftelseSide 317.Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EØF) nr. 1883/78 om almindelige regler for finansiering af interventioner gennem Den Europæ-iske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen KOM (2005) 27 Vedtagelse (a-punkt)Side 358.Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 2 til EU’s 2005-budgetKOM dokument foreligger ikke.Vedtagelse (a-punkt)Side 37
4NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)den 26. april 20051. (Evt.) Forslag til Rådets forordning om ændrin g af forordning (EF) nr. 27/2005 om fastsættelse for 2005 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger KOM dokument foreligger endnu ikkeNyt notat.ResuméKommissionen forventes at stille forslag om at fjerne adgangen til tre ekstra havdage om måneden for fartøjer i Nordsøen, som anvender trawl med et selektivt sorteringspanel. Ordningen skal kun gælde i Skagerrak og Kattegat. Herudover forventes forslaget at indeholde en justering af reglerne for havdage i Kanalen, resultatet af EU’s fiskeriaftale med Island for 2005, den seneste ændring i aftalen med Grønland om fiskeri efter snekrabbe, ændring i fordelingen af skolæst i område Vb, VI og VII samt ændring i fiskerimulighederne efter dybhavshajer ved Azorerne.BaggrundKommissionen forventes at fremlægge forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets foror d-ning (EF) nr. 27/2005 om fastsættelse for 2005 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger.Forslaget vil blive fremsat med hjemmel i art. 20, stk. 1 og stk. 4, i Rådets forordning (EØF) nr. 2371/02 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripo-litik og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Eur opa-Parlamentet. Forslaget er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. april 2005 med henblik på vedtagelse.NærhedsprincippetForslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-godeset.
5Formål og indholdHavdageordningen 2005 3 ekstra havdageI havdageordningen i Bilag IVa til TAC/kvoteforordningen for 2005 er der indført en undtagelse, som sikrer 3 ekstra havdage om måneden til de fiskere i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen, der an-vender trukne redskaber (dog ikke bomtrawl) og som har fået installeret et selektivt sorteringspanel med 120 mm kvadratmasker. Undtagelsen for Skagerrak og Kattegat kom med i havdageordningen for 2005 på dansk initi ativ. Danmark lagde under forhandlingerne vægt på , at der især for fiskere i Kattegat og Skagerrak, som fisker efter jomfru-hummere, blev indført et incitament til at anvende det selektive redskab gennem tildeling af ekstra havdage.Kommissionen meddelte efter TAC/kvoteforordningens offentliggørelse den 14. januar 2005, at det betragtedes som en fejl, at også fiskere i Nordsøen har fået adgang til denne undtagelse. Undtage l-sen skulle kun gælde for fiskere i Kattegat og Skagerrak. Kommissionen mente ikke, at det selekti-ve redskab har en effekt i Nordsøen på fiskeridødeligheden, som berettiger til 3 ekstra havd age. På den baggrund forventes Kommissionen at stille forslag om, at det kun er fiskere i Kattegat og Ska-gerrak, som har adgang til undtagelsen med de tre ekstra havdage om måneden. Fiskeri i KanalenBomtrawlsfiskere i Kanalen , der berøres af både bilag IVa og IVc, diskrimineres med de nuvære n-de havdageregler, når de fisker i både den østlige og den vestlige del af Kanalen. Kommissionens forslag forventes at justere reglerne, så de er i overen sstemmelse med reglerne i andre områder.Island (lodde og rødfisk)I den nuværende TAC/kvote-forordning er EU’s kvote for lodde i grønlandsk farvand fastsat til nul, idet hele den foreløbige EU-kvote på 25.795 t blev fordelt til henholdsvis Island, Norge og Fæ røer-ne som led i EU´s fiskeriaftaler med disse lande. Kvoteåret for lodde løber fra juni til april, mens EU´s fiskeriaftaler følger kalenderåret. I januar 2005 me ddelte de grønlandske myndigheder EU-Kommissionen, at man som følge af ny biologisk rådgivning kunne fastsætte EU´s endelige lodde-kvote for kvoteåret 2004/2005 til 75.845 tons. EU´s fiskeriaftale med Island indebærer, at Island kan fiske 30.000 tons af EU´s loddekvote i grøn-landsk farvand, mens EU får adgang til at fiske 3.000 tons rødfisk i isla ndsk farvand. Ved forhand-lingerne med Island om en fiskeriaftale for 2005 enedes man om at overføre i alt 45.930 tons lodde til Island svarende til dels 15.930 tons, som ikke kunne overføres i 2004, dels 30.000 tons for 2005, som alle skal fiskes inden udgangen af kvoteåret (ultimo april 2005). EU får tilsvarende adgang til at fiske 3.000 tons rødfisk i islandsk farvand i 2005.Det forventes dermed, at EU´s loddekvote for 2005 forhøjes med 4.120 tons (75.845 – 25.795 –45.930). Denne mængde skal fiskes inden udgangen af april 2005. Imidlertid befinder lodden sig
6p.t. i islandsk farvand, hvor EU´s fiskere ikke har adgang, hvorfor denne kvote sandsynligvis ikke kan udnyttes. Danmark har traditionelt fisket hovedparten af EU´s loddekvote i grønlandsk farvand.På baggrund af de gunstige udsigter, må der forventes fiskerimuligheder for EU´s fiskere i den kommende fangstsæson, som begynder i juni 2005.EU´s kvote for rødfisk fastsættes til 3.000 tons. Denne mængde fordeles mellem Tyskland, UK, Frankrig og Belgien.GrønlandGrønland har medio februar meddelt Kommissionen, at EU´s TAC for snekrabber fastsættes til 1.000 tons. Denne mængde fordeles mellem Irland og Spanien.Fordelingen af skolæst i område Vb, VI og VIIFordelingen af skolæst i område Vb, VI og VI I justeres som følge af fejl i beregningen af den nuvæ-rende fordeling. Danmark har ingen kvote af skolæst i området. Forhøjelse af fiskerimulighederne efter dybhavshajer ved AzorerneTAC for dybhavshajer ved Azorerne blev på rådsmødet ikke fastsat i ove rensstemmelse med de videnskabelige oplysninger, som Portugal havde fremsendt til Kommissionen. For at undgå discard forhøjes TAC. Forslaget berører kun Portugal. UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig.KonsekvenserForslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Vedtagelse af forslaget om at fjerne Nordsøen fra undtagelsen med de tre ekstra havdage om mån e-den, kan have erhvervsøkonomiske konsekvenser for de fartøjer, som har investeret i sorteringspa-nelet, og som har hovedparten af deres fiskeri i Nordsøen. I alt 107 danske fartøjer med fiskeri i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen har fået redskabet monteret og godkendt af Fiskerikontrollen, og er dermed blevet tildelt 3 ekstra havdage pr. måned. Ud fra statistiske kørsler for fiskerimønsteret i 2004 vurderes det, at i praksis vil antallet af fartøjer, der helt eller delvis berøres af forslaget, være betydeligt mindre. Kun en lille del af ovennævnte fartøjer driver udelukkende deres fiskeri i Nord-søen. Langt hovedparten driver fiskeri i både Nordsøen, Skagerrak og Kattegat eller udelukkende i Skagerrak og Kattegat. Fiskernes direkte omkostninger i forbindelse med anskaffelse og montering af sorteringspanelet har ligget omkring 3.000 kr. (eksklusiv moms) pr. trawl. Flere fartøjer anvender to eller flere trawl ad gangen.Høring
7§5-udvalget er blevet hørt den 12. april 2005. Danmarks Fiskeriforening var imod Kommissionens forslag om at fjerne de 3 ekstra havdage i Nordsøen. Foreningen har ikke anset det som en fejl, atNordsøen blev omfattet af reglerne for tildeling af 3 ekstra havdage. Reglerne bidrager således til at forbedre selektiviten i fiskeriet i Nordsøen og medfører ikke, at fiskerne tager flere fisk i land. For-slaget giver konkrete problemer for de fiskere, som har investeret i det nye redskab, og som har planlagt deres fiskeri i 2005 ud fra muligheden for at opnå de ek stra havdage. WWF lagde vægt på, at man belønner fiskere, der anvender mere selektive redskaber. WWF for e-slog, at man fra dansk side fremskaffer dokumention for, at det nye redskab forbedrer selektiviteten i fiskeriet i Nordsøen, for derved at bane vejen for ekstra havdage.Dansk Fisk var enig i, at sagen om de 3 ekstra havdage er uheldig, og sender et dårligt signal til både fiskere og omverd enen. Danmarks Pelagiske Producentorganisation var meget tilfreds med aftalen om lodde, der giver håb om bedre fiskerimuligheder efter lodde i det nye kvoteår, der begynder i juni 2005 Regeringens foreløbige generelle holdningDanmark ønsker, at den fælles fiskeripolitik i almindelighed og havdageordningen i særdeleshed, som led i genopretningsplanen for torsk, indeholder incitamenter for fiskerne til at anvende mere selektive redskaber. Dette vil kunne bidrage til en bedre udnyttelse af de bestande, der har det godt, samtidig med at bestanden af torsk i bl.a. Nordsøen genoprettes hurtigere. Fra dansk side finder mandet ikke hensigtsmæssigt at fjerne de tre ekstra havdage for Nordsøen.Generelle forventninger til andre landes holdningDet forventes, at der vil være et kvalificeret flertal for Kommissionens forslag eller et kompromis-forslag med rent tekniske justeringer.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgForslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
82. Muligheder for at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitiks lovgivnings-mæssige rammer KOM dokument foreligger ikkeNyt notat.ResuméForslaget til rådskonklusioner hilser Kommissionens meddelelse KOM (2004) 820 vedrørende re-gelforenkling velkommen og bekræfter behovet for at udarbejde en flerårig handlingsplan med b i-drag fra både medlemslandene og stakeho lders. BaggrundFormandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner vedrørende foren kling af reglerne i den fælles fiskeripolitik.Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. april 2005 med henblik på vedtagelse som a-punkt.NærhedsprincippetRådskonklusionerne er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprinci p-pet er tilgodeset.Formål og indholdArbejdet med regelforenkling på fiskeriområdet blev igangsat i november 2003, og var genstand for drøftelser på et fiskeridirektørmøde under det irske formandskab i foråret 2004. Arbejdet er mundet ud i to dokumenter fra Kommissionen: En meddelelse og et arbejdsdokument.Kommissionens meddelelse KOM (2004) 820 blev fremlagt på rådsmødet i december 2004. Ifølge meddelelsen er der indenfor fiskeriområdet b ehov for en indsats med tre mål: 1. at gøre retsakterne klarere, forenkle dem og gøre dem mere tilgængelige, 2. at reducere erhvervets administrative byrder og vanskeligheder og3. at reducere de offentlige myndigheders administrative byrder og administrative omkostnin-ger.Der nævnes i Kommissionens meddelelse flere årsager til, at regler ne med tiden er blevet komplek-se. Det påpeges bl.a., at det er svært at finde en balance mellem lo vtekster, som er nemme at læse og forstå, men som samtidig afspejler et ønske om, at den fælles fiskeripolitik omfatter flere og m e-re forskellige fiskerier. Der nævnes i meddelelsen en række områder, hvor der kunne opnås foren k-ling.
9Kommissionens arbejdsdokument indeholder en analyse af mulighederne for forenkling og forbed-ring af reguleringen i den fælles fiskeripolitik i forhold til implementeringen samt en foreløbig liste over mulige indsatsområder og aktioner.Målet er at udarbejde en femårig handlingsplan, som skal være konkret, og som fi nder en balance mellem mærkbare forbedringer, de vanskeligheder, som skal overvindes og tilgængelige ressour-cer. Der planlægges en konsultationsproces med henblik på at præsentere en han dlingsplan i 2005.De tre ovennævnte målsætninger samt analysen af den nuværende situation og de områder, hvor der kan opnås fremskridt, bekræftes i udkastet til Rådskonklusioner. Man til slutter sig behovet for at udarbejde en flerårig handlingsplan med både kortsigtede og langsigtede tiltag samt en midtvej s-revision. Det konstateres, at bidrag fra medlemslandene og stakeholders er en nødvendighed for, at handlingsplanen kan være effektiv, og Kommissionen opfordres til snarest muligt at igangsætte en konsultationsproces. Bedre anvendelse af IT, udarbejdelse af informationsfoldere, en reduktion i arbejdsbyrden og re-striktioner for fiskere samt vurderinger af nye lovforslag nævnes som område r, hvor der kan over-vejes gennemførelse af kortsigtede tiltag, og Kommissionen inviteres i Rådskonklusionerne til at udarbejde initiativer på disse områder. Derudover opfordres Kommissionen til at overveje, hvordan opnåede fremskridt i forbindelse med rege lforenkling kan moniteres. UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.KonsekvenserEn vedtagelse af rådskonklusionerne forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansie l-le konsekvenser.Høring§5-udvalget (fiskeri) har i forbindelse med høringen vedrørende Kommissionens meddelelse og arbejdsdokument tilsluttet sig initiativet vedrørende regelforenkling.På mødet i §5 udvalget den 12. april 2005 blev der udtrykt en generel positiv holdning til sagen. Danmarks Fiskeriforening lagde stor vægt på inddragelsen af erhvervet i den videre proces - navnlig at man anvendte erhvervets praktiske viden. WWF fremhævede, at regelforenkling ikke måtte bet y-de en "simplificering" men en "regulering" af EU reglerne.Regeringens foreløbige generelle holdningFra dansk side støtter man udkastet til rådskonklusioner og tilslutter sig det videre arbejde, som kan fremme en forenkling af EU’s regelsæt på fiskeriområdet.Generelle forventninger til andre landes holdning
10Generelt har medlemslandene været positive over for initiativet.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgRådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europau dvalg. Det forventede indhold af Kommissionens meddelelse KOM (2004) 820 blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. december 2004, jf. aktuelt notat af 9. december 2004.3.Femte møde i FN’s Skovforum Der henvises til særskilt notat fra Miljøministeriet.4.Forekomst af en ikke godkendt GMO på det europæ iske marked (Bt10 majs) (Anmodning fra Tyskland, støttet af Danmark, Grækenland, Italien, Luxem-bourg, Ungarn, Østrig og Polen).KOM-dokument foreligger ikkeNyt notat.ResuméUSA og firmaet Syngenta har meddelt EU-Kommissionen, at genetisk modificeret Bt11 majs siden 2001 har været iblandet Bt10 majs, som ikke er godkendt hverken i EU eller USA. Kommissionen arbejder på s narest at fremsætte forslag til beslutning om, at sikre, at EU ikke modtager majsfo-dermidler fra USA med indhold af Bt10-materiale.Baggrund og formålUSA har den 22. marts 2005 meddelt EU-Kommissionen, at der ved en fejl er blevet eksporteret 10 kg Bt10 majsfrø i stedet for Bt11 majsfrø til Spanien og Frankrig til forskningsformål. EU-kommissionen har oplyst, at materialet herfra er blevet destrueret. Desuden kan ca. 850 t Bt10 majs være kommet ind i EU som utilsigtet iblanding i Bt11 majs siden 2001 i fødevarer eller foder. Beg-ge majssorter er udviklet af det amerikanske firma Syngenta.Fødevarer og foder fremstillet af Bt11 majs kan lovligt markedsføres i EU og har kunnet det i hele perioden siden 2001, mens Bt11 majs ikke er godkendt til dyrkning i EU. ”Levende” Bt10 majs og fødevarer fremstillet af Bt10 majs har ikke på noget tidspunkt været tilladt marked sført i EU. Det
11samme gælder for ”levende” Bt11 majs og fødevarer fremstillet af Bt11 majs, hvis Bt11-majsen har indeholdt Bt10 majs. Indtil den 18. oktober 2004 har forarbejdet foder, der er fremstillet af genetisk modificerede orga-nismer som f.eks. Bt11-majs og Bt10-majs lovligt kunnet importeres til EU som foder.Senest den-ne dato skulle foderstoffer, der var fremstillet af genmodificerede organismer, notificeres i henhold til forordningen om genmodificerede fødevarer og foderstoffer1, artikel 20, hvis de fortsat lovligt skulle markedsføres.Bt10-majs indeholder i modsætning til Bt11 majs et markørgen med resistens mod antibiotikaet ampicillin. Der er aldrig blevet søgt om godkendelse af Bt10 majs.Sandsynligheden for at der er importeret spiringsdygtig Bt11-majs iblandet Bt10 majs til Danmark vurderes at være lille, idet det ikke er godkendt til dyrkning og myndighederne ikke er blevet under-rettet om import af Bt11-majs. Der er ikke godkendt forsøgsudsætninger af Bt11 majs i Danmark, så Bt10 majs kan ikke være blevet plantet i Danmark som utilsigtet iblanding i en sådan u dsætning.Myndighederne er heller ikke bekendt med, at der skulle være importeret fødevarer med Bt11-majs til Danmark. I forbindelse med kontrol af foder i 2004 er der i 3 ud af 18 prøver blev påvist DNA fra Bt11 -majs. Det vides ikke, om majsen i de 18 prøver er fra USA. I 2002 blev der undersøgt 19 foderblandinger med indhold af majs. Der blev ikke påvist Bt11 i den forbindelse.Problematikken om Bt10-majs blev behandlet på et møde den 12. april 2005 i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed. Kommissionen oplyste ved mødet, at problemstillingen om-kring Bt10-majs alene berørte forarbejdede majsfodermidler (majsglutenfoder), der er eksporteret til EU fra USA. Majs fra USA til fødevarer var ikke berørt, da EU udelukkende importerer ikke-GM majs til dette formål. Kommissionen arbejder på at fremsætte forslag til Kommi ssionsbeslutning for at sikre, at EU ikke modtager majsfodermidler fra USA med indhold af Bt10-materiale. Der forven-tes afstemning om forslaget snarest muligt, eventuelt allerede ved møde den 15. april 2005. Sagen er endvidere sat på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. april 2005 med henblik på orie n-tering fra Kommissionen og drøftelse.NærhedsprincippetDer er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om et konkret forslag.1Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) n r. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede føde-varer og foderstoffer.
12UdtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke udtale sig.Gældende dansk retOmrådet er reguleret ved Europa -Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. se p-tember 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer, og lov om miljø- og genteknolo-gi.KonsekvenserDrøftelse af sagen på rådsmødet har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.HøringSagen er forelagt § 2-udvalget (Landbrug). Økologisk Landsforening bemærkede, at sagen var et eksempel på, hvor galt det kan gå på trods af, at en vedtaget GMO -sameksistensplan i Danmark. Situationen betragtes som alvorlig, og den understøtter et krav om, at såsæd skal mærkes, hvis det indeholder nærmere angivne mængder af GMO-materiale. Landbrugsraadet be mærkede, at der er tale om en ulovlig handling, og at sagen må få konsekvenser overfor virksomh eden. Det bør dog ikke medføre at der lukkes for import af majs fra USA eller at lovgivningen skærpes.Regeringens foreløbige generelle holdningFra dansk side er man tilfreds med, at Kommissionen har reageret hurtigt og konsekvent i denne sag. Det er ikke acceptabelt, at der kan findes foder i Danmark, der indeholder eller er fremstillet af genetisk modificerede organismer, som ikke er godkendt. Fra dansk side lægges der stor vægt på, at situationen ikke gentager sig. På den baggrund bør Kommissionen anmodes om redegøre for, hvilke tiltag der vil blive taget for at undgå lignende fejl fremover.Generelle forventninger til andre landes holdningerSamtlige medlemslande fandt ved møde i den Stående Komité for F ødevarekæden og Dyresundhed, at situationen var uacceptabel og udtrykte samtidig støtte til Kommissionens arbejde med at frem-sætte forslag til beslutning om at sikre, at EU ikke modtager majsfodermidler fra USA med indhold af Bt10-materiale. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
135. Forslag til Rådets forordning om støtte til landdistriktsudviklingen fra den Europæiske Landbrugsfond for Landdistriktsudvikling KOM (2004) 490Revideretgenoptryk af samlenotat af 1. marts 2005. Ændringerne er markeret i marginen.ResuméKommissionens forslag til Rådets forordning om støtte til landdistriktsudvikling fra den Europæiske Landbrugsfond for Landdistriktsudvikling dækker programperioden 2007-2013. Det overordnede formål er at fremme en bæredygtig udvikling af landdistrikterne i forlængelse af den fælles lan d-brugs- og samhørighedspolitik. Aktiviteterne skal rette sig mod forbedring af landbrugets og skov-brugets konkurrenceevne, forbedring af miljøet og forholdene i landdistrikterne samt forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne og fremme af diversificering af de økonomiske aktiviteter. Medlems-landene skal udarbejde et eller flere landdistriktsprogrammer for hele programperioden 2007-2013. Kommissionen foreslår, at den fremtidige politik på landdistriktsområdet bygges op omkring 3 overordnede tematiske akser for landdistriktsudvikling: 1) Forbedring af landbrugets og skovbru-gets konkurrenceevne, 2) Arealforvaltning, miljø og landskab og 3) Diversifikation og livskvalitet i landdistrikterne. Derudover er LEADER-tilgangen integreret som en lokal udviklingsstrategi. For-slaget indeholder også elementer vedrør ende finansieringen og statsstøtte. Beskyttelsesniveauet skønnes at kunne blive forbedret grundet den mere strategiske tilgang samt en bedre integration af fødevaresikkerhed og –kvalitet, dyrevelfærd og miljø. BaggrundKommissionen har ved KOM (2004) 490 endelig af 14. juli 2004 fremsendt forslag til Rådets fo r-ordning om støtte til landdistriktsudvikling fra den Europæiske Landbrugsfond for Landdistriktsud-vikling. Forslaget er oversendt til Rådet den 15. juli 2004.Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kv a-lificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.Kommissionen har udarbejdet et arbejdsdokument (SEC (2004) 931) i form af en rapport med ud-videde effektvurderinger af landdistriktspolitikken til brug for forberedelse af forslaget til en ny politik på landdistriktsområdet for programperioden 2007 -2013. Rapporten er offentliggjort på Kommissionens hjemmeside.Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. april 2005med henblik på drøftelse af formandskabets kompromisforslag af 3. marts 2005. NærhedsprincippetForslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
14Formål og indholdNedenstående beskrivelse af forslaget bygger på det seneste kompromisforslag fra Formandskabet. Med Dagsorden 2000 blev landdistriktspolitikken indarbejdet som søjle II i den fælles landbrugspo-litik. På den ene side for at ledsage og understøtte landbrugspolitikken og på den anden side for at skabe sammenhæng med strukturfondspolitikken. Forordningsforslaget dækker programperioden 2007-2013, og skal afløse den nugældende Rådsforordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvi k-ling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (landdi-striktsforordningen). Landdistriktsforordningen udgør EU-grundlaget for de nationale landdistrikts-programmer, som medfinansieres af EU.Kommissionen sammenfatter i den forklarende note til forslaget de udfordringer og problemer, som landdistrikterne står overfor, og som landdistriktspolitikken skal bidrage til at a fhjælpe, på følgende måde:Økonomiske udfordringer – lave indkomster, ældre befolkning og større afhængighed af pri-mærsektoren.Sociale udfordringer – høj arbejdsløshed, lav befolkningstæthed, fraflytning, ringere serviceud-bud, risiko for social udstødning og færre jobmuligheder.Miljømæssige udfordringer – opretholdelse af balance i natur og miljø.Der henvises til konklusionerne fra Salzburg-konferencen om EU's landdistriktspolitik og konklusi-onerne fra det Europæiske Råd i Lissabon og Göteborg om at gøre EU til det mest konkurrencedy g-tige, videnbaserede økonomiske område inden 2010 samt at understøtte miljømæssig og social b æ-redygtighed. I Kommissionens meddelelse om de finansielle perspektiver for perioden 2007-2013 indgår tre hovedformå l for landdistriktspolitikken: Konkurrencedygtighed, miljø og landskab, samt generel landdistriktsudvikling. Kommissionen fremhæver, at vigtigheden af EU-dimensionen i landdistriktsudviklingen ligger i at ledsage og komplementere yderligere reform af den fælles landbrugspolitik og at sikre sam-menhæng med instrumenterne og politikken under søjle 1 i den fælles landbrugspolitik, ogat bidrage til andre prioriterede EU- politikker, herunder bæredygtig forvaltning af naturres-sourcer, innovation og konkurrencedygtighed i landdistrikterne og økonomisk og social samhø-righed.Politikken foreslås realiseret gennem finansiering fra en enkelt landdistriktsfond med fokus på bl.a. fælles EU-strategier, forenkling, større sammenhæng mellem støtteordningerne og mellem pro-grammerne, højere grad af uddelegering af ansvar, øget gennemsigtighed samt styrket overvågning og evaluering. Der er ifølge Kommissionen desuden behov for at etablere dialog på alle niveauer af aktører, skabe netværk og udveksle erfaringer.Kommissionen foreslår overordnet, at der i forordningen fastsættes:Generelle regler for EU-støtte for landdistriktsudvikling.
15Målsætninger for politikken for landdistriktsudvikling .Strategisk ramme for landdistriktsudvikling.Akser og støtteordninger for landdistriktsudvikling.Regler for samarbejde, programmering, evaluering, finansiel styring, overvågning og ko ntrol.MålsætningerIfølge forordningsforslaget er det overordnede formål at fremme en bæredygt ig udvikling af landdi-strikterne i forlængelse af indkomst- og markedspolitikken under den fælles landbrugs- og samhø-righedspolitik. Aktiviteterne skal rette sig mod følgende målsætninger (artikel 4):Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne igennem støtte til omstrukturering, udvikling og innovation.Forbedring af miljøet og landskabet gennem støtte til arealforvaltning.Forbedre livskvaliteten i landdistrikterne og tilskynde til diversificering af den økonomiske ak-tivitet. Forordningsforslagets politik skal ifølge Kommissionen baseres på følgende grundprincipper: Komplementaritet, samhørighed og lighed, partnerskab, subsidiaritet samt ligestilling mellem mænd og kvinder.Strategisk planlægningDet fremgår af forordningsforslaget, at Ko mmissionen bemyndiges til at fastlægge strategiske ret-ningslinjer for forberedelsen og gennemførelsen af programmeringen samt de fælles EU-strategiske prioriteter for gennemførelsen af hver af de tre tematiske akser, der foreslås i fo rordningen, og som er beskrevet neden for. Dette skal ske inden for en frist på tre måneder fra ikrafttrædelsen af foror d-ningen.Medlemslandene udarbejder en strategisk plan for den nationale landdistriktspolitik, hvori der rede-gøres for sammenhængen med Fællesskabets strategi og de nationale og regionale strategier.Fra 2008 skal medlemslandene en gang om året rapportere til Kommissionen om status for genne m-førelse af den nationale strategi og målsætninger, og om hvordan der er bidraget til gennemførelsen af EU-strategien. Dette sker på baggrund af indikatorer defineret i landd istriktsprogrammerne.Kommissionen vil fra 2009 og i hvert af de efterfølgende år udsende en rapport med syntesen af medlemslandenes indberetninger, herunder i forhold til hvordan den overordnede EU-strategi skri-der frem.ProgrammeringInden for rammerne af EU-strategien og den nationale strategi skal medlemslandene udarbejde et eller flere landdistriktsprogrammer for hele programperioden 2007-2013. Programmet skal udarbej-
16des efter høring af partnerskabet mellem statslige, regionale og lokale myndigheder, interesseorga-nisationer og andre relevante parter. Landdistriktsprogrammerne skal udarbejdes således, at de bl.a. indeholder en analyse over situationen i landdistrikterne med styrker og svagheder, redegørelse for støtteordninger der hører under de enkelte akser, specifikke mål, indikatorer til brug ved den løbe n-de overvågning og evaluering samt en finansieringsplan.Fire akser for landdistriktsudvikling Kommissionen foreslår, at den fremtidige politik på landdistriktsområdet bygges op omkring 3 overordnede tematiske akser for landdistriktsudvikling, samt en LEADER-akse:1. Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne (artikel 19-33)2. Arealforvaltning, miljø og landskab (artikel 34-48) 3. Diversifikation og livskvalitet i landdistrikterne (artikel 49-59)4. LEADER-aksen (artikel 60-66)Under hver af de tematiske akser er foreslået en række støtteforanstaltninger, som kan indgå i lan d-distriktsprogrammerne, jf. oversigten nedenfor. Der er i store træk tale om støtteordninger svarende til dem, der indgår i den nugældende landdistriktsforordning, men grupp eret og tilpasset således at de mere sammenhængende kan falde ind under en af de tematiske akser.Hertil kommer, at der i alle landdistriktsprogrammer skal indgå et såkaldt LEADER -element til gennemførelse af lokale aktionsgruppers lokale udviklingsstrategier. Derved indarbejdes det eksi-sterende fællesskabsinitiativ LEADER+ for 2000-2006 i landdistriktsprogrammerne fra 2007.Skematisk oversigt over akser og støtteordninger i forslaget til landdistriktsforordning.(ændringer i skemaet er markeret med kursiv)Fastlæggelse af formålEU strategi, National strategi, LanddistriktsprogrammerAkse 1: Forbedring af landbrugets og skovbru-gets konkur-renceevne ForanstaltningerMenneskelige ressourcer:Uddannelse og information (artikel 20) Etablering af unge jordbrugere (artikel 21)Førtidspensionering (artikel 22)Rådgivning (artikel 23)Oprettelse af vikar- og driftskonsulentordninger samt rådgivningssyst emer for landbrug og skovbrug (arti-kel 24)
17Fysiske ressourcer:Modernisering af bedrifter (artikel 25)Værdiforbedring af skove (artikel 26)Værditilvækst til landbrugs- og skovbrugsprodukter (artikel 27)Samarbejde om udvikling i landbrugs- og fødevare-sektoren (artikel 27a)Infrastruktur (artikel 28)Fødevarekvalitet Opfyldelse af standarder (artikel 29)Deltagelse i fødevarekvalitetsordninger (artikel 30)Information og afsætning af kvalitetsfødevarer (artikel 31)Overgangsforanstaltninger for nye medlemslande:Delvis selvforsyningslandbrug (artikel 32)Oprettelse af producentorganisationer (artikel 33)BudgetandelMin. 15 % af det tildelte EU-budgetEU medfinansie-ringMax. 50 %, dog 75 % i konvergensregionerOmråderAlle landdistrikterBæredygtigt landbrug:Ugunstigt stillede bjergområder (artikel 35)Andre ugunstigt stillede områder (artikel 35)Betalinger til landbrugsdrift i Natura 2000- og vand-rammedirektivområder (art ikel 36)Miljøvenligt jordbrug (artikel 37)Dyrevelfærd (artikel 37a)Ikke produktionsfremmende investeringer (artikel 38)ForanstaltningerBæredygtigt skovbrug:Skovrejsning (artikel 40-42)Natura 2000 skovbrugsområder (artikel 43)Skovbrug og miljø (artikel 44)Genopbygning af produktionspotentiale i skovbrug (artikel 45)Ikke produktionsfremmende investeringer (artikel 46)Grundlag Krydsoverensstemmelser (Cross compliance)BudgetandelMin. 25 % af det tildelte EU-budgetEU medfinansie-ringMax. 55 %, dog 80 % i konvergensregioner Akse 2: Arealforvalt-ning, miljø og landskab.OmråderAlle landdistrikter/udpegede områder
18Økonomisk diversificering:Diversificering til ikke-landbrugsaktiviteter (artikel 50)Etablering og udvikling af mikro-virksomheder (arti-kel 51)Fremme af turisme (artikel 52)ForanstaltningerLiv i landdistrikterne:Basale servicefaciliteter for liv i landdistrikterne, in-frastruktur (artikel 54)Bevaring og forbedring af landsbyer og natur- og kulturarv i landdistrikterne (artikel 55)Uddannelse (artikel 56) Kapacitetsopbygning for lokale udviklingsstrategier (artikel 57)ImplementeringGennem lokale udviklingsstrategierBudgetandelMin. 15 % af det tildelte EU-budgetEU medfinansie-ringMax. 50, dog 75 % i konvergensområde rAkse 3:Diversifice-ring og livs-kvalitet i landdistrik-terneOmråderAlle landdistrikterForanstaltningerImplementering af lokale udviklingsstrategier (artikel 63)Implementering af samarbejdsprojekter (artikel 64)Uddannelse vedr. implementering af lokale udvik-lingsstrategier ImplementeringLokale aktionsgrupper og udviklingsstrategierEU medfinansie-ringMax 55 %, dog 80 % i konvergensområderLEADERBudgetandelMin. 7 % af det tildelte EU-budget skal anvendes til for-anstaltninger gennemført med LEADER-metoden.I Bilag 1 til forslaget er angivet maksimale støttesatser/støttebeløb for de støtteordninger, hvor så-danne skal fastsættes ifølge forordningsteksten.Bemærkninger til akser og støtteordningerNedenfor er fremhævet nogle væsentlige forhold for støtteordningerne under akserne, herunder æn-dringer i forhold til tilsvarende ordninger i den gældende landdistriktsforordning (EF) nr. 1257/1999, hvor støttemulighederne blev udvidet med reformen af EU's landbrugspolitik i 2003. Det skal bemærkes, at Kommissionen skal udarbejde gennemførelsesbestemmelser til forordningen, herunder om de nærmere betingelser for støtteordningerne. Hertil kommer, at der under et forventet
19langt forhandlingsforløb vil blive skabt større klarhed over forslagets forskellige elementer, herun-der i forhold til den eksisterende forordnings støttemuligheder.Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevneUddannelse og information, artikel 19(a)(i) og 20Støttemuligheden er bredere i forhold til nugældende forordning, idet der ikke er fastlagt et fokus-område for, hva d uddannelsen skal angå. Støttemuligheden er desuden udbredt til o gså at omfatte informationsaktiviteter.Etablering af unge jordbrugere, artikel 19(a)(ii) og 21Støtten til yngre jordbrugere ændres til udelukkende at være en engangspræmie, der hæves fra max. 30.000 € til 40.000 €. Under den g ældende forordning kan også gives rentestøtte. Det er uafklaret, om denne mulighed skal fortsætte under den ny forordning. Som noget nyt stilles krav om drifts- og udviklingsplaner.Førtidspensionering, artikel 19(a)(iii) og 22Betingelserne for overdrager skærpes lidt, således at overdrager ikke må drive landbrug mere ove r-hovedet. Betingelserne for overtager lempes lidt, idet der ikke stilles krav til at bedriften skal for-bedres inden en bestemt frist. For arbejdstager er betingelserne de samme som hidtil.Den samlede støtteperiode begrænses til 15år. Støttesatserne sættes op med ca. 20 %.Rådgivning, artikel 19 (a)(iv) og 23Skovbrugere omfattes, og tilsyneladende udvides de tilskudsberettigede rådgivningsaktivitete r. Støt-tesatsen på 80 % af tilskudsberettigede udgifter og støtteloftet på 1500 € pr. r ådgi vningstjeneste er uændrede.Oprettelse af vikar- og driftskonsulentordninger mv., artikel 19(a)(v) og 24Omfatter også rådgivningstjenester for skov. Støtten er deg ressiv over en periode på max. 5 år fra etablering.Modernisering af bedrifter, artikel 19(b)(i) og 25 Svarer til investeringsstøtteordningen (forbedringsordningen) i den eksisterende forordning. Ord-ningen gøres tilsyneladende bredere, idet der ikke henvises til hvilke specifikke indsatsområder der kan støttes, som i den gældende forordning. For unge jordbrugere vil den maksimale støttesats være 50 % af investeringerne - dog 60 % i ugunstigt stillede bjergområder og andre ugunstigt sti llede områder samt N atura 2000-områder. For andre jordbrugere vil den maksimale støtt esats være 40 % og 50 % i ovennævnte ugunstigt stillede områder mv.Værdiforbedring af skov, artikel 19(b)(ii) og 26Der er tale om en videreførelse af de eksisterende støttemuligheder med sigte på at forbedre sk o-vens produktion. Der indføres en maksimal støttesats på 40 % af investeringerne, dog 50 % i ugun-
20stigt stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede områder samt Natura 2000 -områder. Der er ingen maksimale støttesatser i den gældende forordning.Værditilvækst til landbrugs- og skovbrugsprodukter, artikel 19(b)(iii) og 27Omfatter investeringer i forarbejdningssektoren. Muligheden for at yde støtte til investeringer i for-arbejdningsvirksomheder er i forslaget begrænset til mikro-,små og mellemstore virksomheder2. Det vil sige virksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsæ tning eller en samlet årlig balance på ikke over 50 mio. €. For skovvirksomheder begr ænses til mikro-virksomheder. Der er ingen begrænsninger i den nu-gældende forordning om, hvilke virksomheder der kan støttes. Der henvises ikke til, hvilke specifikke indsatsområder der kan støttes, hvilket er tilfældet i den eksisterende forordning. Ordningen gøres derfor tilsyneladende bredere, men med begrænsning af, hvilke virksomheder der kan støttes. Maksimal støttesats 40 %af investeringerne, dog 50 % i konvergensregioner. Samarbejde om udvikling af nye produkter, processer og teknologier i landbrugs- og fødevaresek-toren, ar tikel 19(b)(iiia) og 27aStøttemuligheden er ny i forhold til den eksisterende forordning. Der er mulighed for at yde støtte til samarbejde om projekter med deltagelse af primærproducenter, forarbejdningsvirksomheder og tredje parter, herunder brancheorganisationer og sammenslutninger, hvis formål er udvikling og innovation af nye produkter, processer og teknologier i landbrugs- og fødevaresektoren. Der er ingen begrænsning med hensyn til størrelsen af de deltagende virksomheder.Infrastruktur, artikel 19(b)(iv) og 28Samler nuværende foranstaltninger vedrørende grundforbedring, jordfordeling, forvaltning af land-brugets vandressourcer og infrastruktur. Udvidet med skovbrug.Genopbygning af landbrugspotentiale beskadiget ved naturkatastrofer samt forebyggende foran-staltninger, artikel 19 b(v)Uændret. Opfyldelse af normer baseret på EU -lovgivning, artikel 19(b)(i) og 29Videreførelse af de støttemuligheder, der kom ind i landdistriktsforordningen i 2003,herunder det samlede støtteloft på 10.000 €/bedrift/ år. Investeringsudgifter er ikke længere udelukket fra at ku n-ne indregnes i støtten. Deltagelse i mærkningsordninger for fødevarer, artikel 19(c)(i) og 302I henhold til Kommissionens henstilling (2003/361/EF) af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og me llemstore virksomheder. Henstillingen erstatter fra den 1. januar 2005 henstilling 96/280/EF. Ved mikrovirksomheder forstås virksomheder, som beskæftiger under 10 personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 2 mio. €. Ved sm å virksomheder forstås virksomheder, som beskæftiger u nder 50 personer og har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 10 mio. €. Ved mellemstore virksomheder forstås virksomheder, som beskæftiger under 2 50 personer og har en årlig o m-sætning på ikke over 50mio. € og en samlet årlig balance på ikke over 43 mio. €
21Videreførelse af de støttemuligheder, der kom i landdistriktsforordningen i 2003. Dog indgår ingen definerede krav til de ordninger for fødevarekvalitet, som medlemslandene kan godkende. Disse fastsættes i gennemførelsesbestemmelser. Støtteloftet på 3000 € /bedrift/ år er uæn dret. Information og markedsføring af kvalitetsordninger, artikel 19(c)(ii) og 31Videreførelse af de støttemuligheder, der kom ind i landdistriktsforordningen i 2003, herunder mak-simal støtteintensitet på 70 % af de tilskudsberettigede omkostninger. Akse 2: Arealforvaltning, miljø og landskab. Aksen omfatter miljø- og naturrettede foranstaltninger til fremme af bæredygtig produktion inden for landbrug og skovbrug, samt foranstaltninger målrettet områder med naturlige handikaps, heru n-der bjergområder.Der indgår sæ rlige foranstaltninger målrettet landbrugs - og skovarealer i relation til implementerin-gen af EU’s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver (Natura 2000), samt vandrammedirektivet. En række af de øvrige støtteordninger vurderes tillige at kunne understøtte den kommende implemente-ring af vandrammedirektivet. Medlemslandene vil – i lighed med den eksisterende forordning – være forpligtet til at implemente-re støtteordninger for miljøvenligt jordbrug (artikel 37) i hele landet.Der foreslås en strammere def inition af ugunstigt stillede områder. Ugunstigt stillede områder ud over bjergområder, som ikke er ramt af betydelige naturbestemte handikaps, men af konkrete ha n-dikaps, må maksimalt udgøre 10 % af landbrugsarealet i de enkelte medlemslande. Medlemsland e-ne skal endvidere begrænse deres ugunstigt stillede områder ud over bjergområder med specifikke handikaps. Kommissionen stiller forslag hertil, som behandles i forvaltningskomiteen. Landbrug nord for den 62. breddegrad anses automatisk som bjergområder, hvo r der af klimatiske grunde er en kortere vækstsæson. Støttemodtagere under akse 2 skal overholde reglerne for krydsoverensstemmelse (cross compliance) og god landbrugs- og miljømæssig stand, som fastlagt i artikel 4 og 5 samt bilag III og IV i den horisontale rådsforordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for direkte støtte, og der skal fastlægges regler for annullering eller reduktion af støtten. Den nuværende for-ordning stiller betingelse om overholdelse af ”God Landbrugspraksis”, som indeholder betingelser fastsat i de nationale programmer, som typisk er mindre omfattende end cross compliance. Med forslaget bliver der således sammenfald mellem EU -bestemmelserne under Søjle I og Søjle II på dette område.Bæredygtigt landbrugBetalinger til ugunstigt stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede områder, artikel 34 (a)(i) og (ii) og 35Svarer stort set til den eksisterende forordnings muligheder for støtte til ugunstigt stillede bjergom-råder og andre ugunstigt stillede områder. Årlig betaling pr. ha landbrugsjord i mindst 5 år i udpe-
22gede områder, jf. artikel 47, hvor landbrug sker under vanskelige vilkår. Betalingen fastlægges som kompensation for særlige omkostninger og indkomsttab inden for et minimums- og maksimumsbe-løb (25-250 €/ha/år). Betalinger pr. hektar til bedrifter i bjergomr å der og andre ugunstigt stillede områder skal reduceres degressivt over et maksimalt antal ha. pr. bedrift, hvilket defineres nationalt. Betalinger til landbrugsdrift i Natura 2000- og vandrammedirektivområder , artikel 34(a)(iii) og 36Svarer til støttemuligheden under den eksisterende forordning. Årlig betaling pr. ha landbrugsjord beregnet ud fra meromkostninger og mindreindtægter ved landbrugsdrift i Natura 2000- og vand-rammedirektivområderne som fø lge af restriktioner relateret til implementering af EU's Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiver og Vandrammedirektivet. Normal maksimumbetaling 200 € pr. år med mulighed for initial betaling op til 500 € pr. år i op til 5 år. Miljøvenligt jordbrug, artikel 34(a)(iva) og 37Ordningen svarer stort set til støttemulighederne i den eksisterende forordning. Støtten omfatter betalinger til landmænd for indgåelse af miljømæssige forpligtelser i 5 år beregnet ud fra mero m-kostninger og mindreindtægter forbundet med disse forpligtelser. Hvor det er nødvendigt, kan gen-nemførelsesomkostninger (transaction costs) også indgå, hvilket er et nyt støtteelement. Forpligte l-serne skal gå videre end betingelserne for cross compliance og god landbrugs- og miljømæssig stand. Der gives ikke længere adgang til at medtage et incitamentstillæg som under den eksisterende forordning. Kommissionen har dog antydet, at transaction costs kan indrettes sådan, at der er et inc i-tamentselement her. Støttemodtagere kan som noget nyt vælges ud fra bedste bud, idet der i udbud-det anvendes resultatbaserede kriterier for økonomi, miljø og dyrevelfærd. Naturkriterier forventes også at kunne indgå.Støtten omfatter årlig betaling i 5 -7 år pr. ha landbrugsjord til landmænd og, hvor det kan b egrundesi miljøhensyn, også til andre jordforvaltere. Maksimalstøttesatserne er uændrede (450 – 900 €/ha/ år for arealrelaterede foranstaltninger). Hvis det kan begrundes, kan støtteperioden forlænges, og i særlige tilfælde kan støttesatserne øges ud over de anførte satser. Foranstaltningen om miljøvenligt jordbrug er obligatorisk for medlemsstaterne, som i den nuværende programperiode. Ordningen omfatter tillige foranstaltninger til bevarelse af genetiske ressourcer inden for landbruget.Dyrevelfærd, artikel 34(a)(ivb) og 37aOrdningen svarer stort set til støttemulighederne i den eksisterende forordning og ovennævnte om miljøvenligt jordbrug (artikel 37), og er tilsvarende baseret på princippet om, at der ydes betaling for en ekstensiv produktionsform, der går ud over de lovmæssige krav til gavn for miljøet, her dyre-velfærden. Maksimalstøttesatsen er uændret (500 €/ha/ år /dyreenhed).Ikke produktionsfremmende investeringer, artikel 34(a)(v) og 38Der er tale om en ny separat støtteordning. Støtte til ikke-produktionsfremmende investeringer kan under den gældende forordning indregnes i støtteniveauet for miljøvenligt jordbrug. Støtte kan gives til urentable investeringer forbundet med a) de i artikel 37 og 37a beskrevne foranstaltninger for miljøvenligt jordbrug og dyrevelfærd og
23b) til investeringer på landbrugsbedrifter, som forøger de offentlige naturværdier i de in volverede Natura 2000-områ der.Under den nuværende forordnings artikel 33, pind 11, er det muligt at støtte miljøbeskyttelse i for-bindelse med landbrug, skovbrug og landskabspleje samt forbedring af dyrevelfærd. Denne støtte-mulighed indgår ikke i forordni ngsforslaget under akse 2, og muligheden for at støtte demonstrati-ons- og pilotprojekter er derfor tilsyneladende begrænset. Den nye forordning synes i mindre grad at give mulighed for støtte til investeringsomkostninger til naturgenopretning. Bæredygtigt skovbrug. Skovrejsning, artikel 34(b)(i) og 40Under den nuværende forordning er det muligt at opnå støtte til privat og kommunal skovrej sning. Statslig skovrejsning kan medfinansieres efter ændring af landdistriktsforordningen i 2003. Dette vil fortsat være muligt efter det nye forslag. Dog kan støtte som kompensation for indkomsttab kun ydes i 15år mod nu 20. Maksimumstøtten for indkomstkompensation er sænket fra 725 til 500 €/ha/ år til landmænd eller sammenslutninger af landmænd. Der er de suden indført et støtteloft for investeringerne på 50% - dog 60% i ugunstigt stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede områder samt Natura 2000 -områder. Der kan ikke ydes støtte til plantning af juletræer.Etablering af agro-skov-systemer på landbrugsjord , artikel 34(b)(ii) og 41Der er tale om en ny tilskudsmulighed vedrørende såkaldte agro-skov-systemer, en driftsform hvor landbrug og skovbrug sker samtidig på et givent areal. Der har endnu ikke været gjort forsøg meddenne driftsform i Danmark. Der kan alene gives støtte til etableringsomkostningerne, og med etstøtteloft på 50 % - dog 60% i ugunstigt stillede bjergområder og andre ugunstigt stillede omr åder samt Natura 2000-områder.Skovrejsning på ikke -landbrugsjord, artikel 34(b)(iii) og 42Der er tale om videreførelse af en tilskudsmulighed, der ikke har været udnyttet i Danmark.Natura 2000 områder, artikel 34(b)(iv) og 43I henhold til forslaget til ny forordning kan der ydes tilskud til private skovejere eller sammenslut-ninger af private skovejere som kompensation for de restriktioner i skovanvendelsen, der måtte bl i-ve pålagt i Natura 2000 områderne. Restriktionerne pålægges skovejeren for at sikre arter og sko v-naturtyper som er omfattet af EU’s Habitatdirektiv og EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv. Der er i for-slaget lagt op til årlige udbetalinger (40-200€/ha/år), og at indkomsttab ikke kan dækkes.Skovbrug og miljø, artikel 34(b)(v) og 44Der er tale om en ny tilskudsmulighed, der for skovbruget åbner for tilskud efter samme pri ncipper som kendes fra landbrugets MVJ-ordning. Tilskud til skovmiljø gives pr. hektar for 5-årige frivill i-ge forpligtigelser inden for et minimums- (40 €/ha/år) og maksimumsbeløb(200 €/ha/år).Genopbygning af produktionspotentiale i skovbrug, artikel 34(b)(vi) og 45Svarer til mulighederne i den gældende forordning.
24Ikke produktionsfremmende investeringer, artikel 34(b)(vii) og 46Som noget nyt gives mulighed for tilskud til ikke produktionsfremmende investeringer, som er kob-let til artikel 44 (Skovbrug og miljø). Tilskuddet skal fremme de offentlige goder på det pågæ ldende areal. Tilskuddet kan også ydes til offentlige myndigheder.Akse 3: Diversificering og livskvalitet i landdistrikterne Støttemulighederne i den eksisterende forordning til fremme af tilpasning og udviklingen af landdi-strikterne genfindes i den nye forordning, men med et højere detaljeringsniveau. Der er tilføjet nye støtteområder, særlig vedrørende kompetenceudvikling. Diversificering til ikke-landbrugsaktiviteter, artikel 49(a)(i) og 50Det specificeres, hvem der kan modtage støtten. Der er ikke fastsat et støtteloft.Støtte til etablering og udvikling af mikro-virksomheder artikel 49(a)(ii) og 51En ny støttemulighed til etablering og udvikling virksomheder med op til 10 ansatte. Der er ikke fastsat et støtteloft.Turistaktiviteter, artikel 49(a)(iii) og 52I forhold til den gældende forordning præciseres, hvad der er turistaktiviteter, hvorved bestemmel-sen indsnævres. Der kan således ydes støtte til mindre infrastrukturprojekter og til markedsføring af turistaktiviteter. Der er ikke fastsat et støtteloft.Basale servicefaciliteter for liv i landdistrikter og infrastruktur, artikel 49(b)(i) og 54Støttemuligheden er præciseret i forhold til nuværende tekst, og omfatter etablering af basale ser-vicefaciliteter til en landsby eller grupper af landsbyer samt mindre infrastrukturprojekter.Bevaring og udvikling af landsbyer, artikel 49(b)(ii)Omfatter støtte til udviklingsprogrammer for og vedligeholdelse/restaurering af landsbyer.Bevaring og forbedring af natur- og kulturarv i landdistrikterne, artikel 49(b)(iii) og 55Omfatter støtte dels til tiltag til styrkelse af miljømæssig opmærksomhed, turisme og udarbejdelse af beskyttelses- og forvaltningsplaner vedrørende Natura 2000-områder og andre områder af høj naturværdi, dels til studier og investeringer i forbindelse med vedligeholdelse,restaurering og for-bedring af landdistrikternes kulturarv.Uddannelse, artikel 49(c) og 56Ny støttemulighed til uddannelse af økonomiske aktører, der arbejder med landdistriktsudvikling som beskrevet i akse 3.Færdighedsopnåelse og udøvelse, artikel 49(d) og 57Eksisterer delvis i nuværende forordning, og omfatter støtte til tilegnelse af færdigheder, forberedel-se og gennemførelse af en lokal udviklingsstrategi.
