Rigsombudsmanden på Færøerne                                                        Tór shavn, den 26. april 2005 Postboks 12 FO-110 Tórshavn Færøerne Tlf. +298 351200 Fax +298 310864 Presseorientering orientering fra færøsk presse 22. - 26. april 2005 Landsstyremand i udenrigsanliggender Efter at statsretseksperten Bogi Eliasen har udtalt til Færøernes radio, at der på længere sigt bør gøres mere ud af færøsk udenrigspolitik, bl.a. således at der sættes en landsstyremand for dette område, har flere politikere udtalt sig herom. Lagmand Jóannes Eidesgaard har udtalt, at udenrigsområdet ikke er så omfattende, at det behøver at være et selvstændigt landsstyreområde. I modsætning hertil siger Hergeir Nielsen, Republikanerne, at det ikke er godt nok, at lag- manden varetager udenrigsområdet. Lagmandens vigtigste område er tilsynet med landsst  y- remændene, og det er derfor ikke heldigt, at han også skal varetage et så vigtigt o  mråde so m udenrigsanliggender. Det er nødvendigt at have en landsstyremand for dette område, hvis færinger skal følge med udviklingen i verden. Senest har fhv. lagmand Anfinn Kallsberg udtalt, at der vil komme en landsstyremand for udenrigsanliggender, når der næ ste gang skal dannes koalition efter et valg. Dette foreslog Folkeflokken allerede ved den seneste koalitionsdannelse. Ændringerne på det udenrigspol i- tiske område sker så hurtigt, at det bliver nødvendigt med en landsstyremand for udenrig  s- anliggender, siger Anfinn Kallsberg. (Færøernes radio 22-260405) Luftfart Landsstyremand Bjarni Djurholm udtaler, at der om et år skal være fri flyvning til Færøerne. Atlantic Airways får herved mulighed for at konkurrere med udenlandske flyselskaber, og det vil bevirke, at billetpriserne falder. Bjarni Djurholm er på vej til Bruxelles, hvor han skal møde EU-kommissæren for luftfartsanliggender. Han håber på denne måde at få fremsky    n- det arbejdet med ikraftsættelsen af tredje luftfartspakke. (Færøernes radio 260405)
Rigsombudsmanden på Færøerne Side 2 Anerkendelse af Færøerne som et folk I aftenens radioavis blev det oplyst, at der tilsyneladende er uenighed mellem Statsministeri- et og Udenrigsministeriet om, hvorvidt Færøerne kan anerkendes som et folk ifølge folkeret- ten. Udenrigsminister Per Stig Møller har i et svar til Høgni Hoydal sagt, at selv om den danske regering har anerkendt grønlændere som et folk i international sammenhæng, kan regeringen ikke give Færøerne samme anerkendelse. Anerkendelsen af grønlænderne skyldes disses særlige karakteristika, og derfor kan anerkendelsen ikke udstrækkes til også at gælde det f æ- røske folk. I modsætning hertil fremgår det af fælleserklæringen, som statsminister Anders Fogh Ra s- mussen underskrev sammen med lagmanden, at Færøerne er et folk med selvbestemmelses- ret. Statsretseksperten Bogi Eliasen siger, at uenigheden mellem statsministeren og udenrigsmi- nisteren kaster et kedeligt lys over samarbejdet i rigsfællesskabet. Det sætter spørgsmålstegn ved, om fælleserklæringen også vil have gyldighed, hvis f.eks. Per  Stig Møller var statsmini- ster. Bogi Eliasen siger, at det gør det endnu mere nødvendigt, at færingernes selvbestem- melsesret bliver meddelt til et internationalt organ. (Færøernes radio 260405) Overtagelsesloven I aftenens TV-avis blev det oplyst, at bemærkningerne til henholdsvis det danske og det fæ- røske forslag til overtagelseslov afslører, at der er stor uenighed mellem Danmark og Færø- erne om Færøernes stilling. I forarbejderne til det danske lovforslag kan Justitsministeriet ikke få sig selv til a t skrive, at Lagtinget kan lovgive. I stedet anføres det, at Lagtinget har ”lovgivende kompetence” inden for rummelige rammer, dvs. hjemlen til at lovgive har samme karakter som den hjemmel danske ministerier har til at udstede bekendtgørelser mv. I modsætning hertil fremgår det af bemærkningerne til det færøske forslag, at Lagtingets hjemmel til at lovgive hidrører fra det færøske folk. Endvidere er det anført, at bemærknin- gerne til det danske forslag vedrører ”indenlandske danske forhold”.     Oplysningerne om forskelle i bemærkningerne til de to lovforslag blev ikke i øvrigt kom- menteret. (Færøernes TV 260405)