dlemmerne af Folketingets Europaudvalg deres stedfortrædere Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 15. marts  2005 KOMITÉSAG Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljøministeriets notat samt supplerende grundnotat vedrørende ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af genetisk modificeret majs (C/GB/02/M3/03) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF. Senest 18. marts 2005 skal Danmark meddele Kommissionen, hvorvidt de begrundede ind- vendinger ønskes opretholdt. Ansøgningen vurderes at have en neutral indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark.

2 Skov- og Naturstyrelsen 9. marts 2005 Landbrugs- og bioteknologikontoret J.nr.: D 402-0004 Miljøm inisteriet bxj/SNS LOB; sca/MIM 3 Ledelsessekretariatet, EUK NOTAT TIL FOLKETINGETS EU-UDVALG Ansøgning  om  godkendelse  til  markedsføring  i  EU  af  genetisk  modif  iceret  majs (C/GB/02/M3/03) i henhold til Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/ EF Danmark modtog i marts 2004 fra Europa-Kommissionen en ansøgning om godkendelse til mar- kedsføring i EU af genetisk modificeret hybridmajs (NK603xMON810) efter reglerne i udsætnings- direktivet. Hybridmajs (NK603xMON810) har fået indsat gener, der gør den tolerante overfor hen- holdsvis  glyphosat  og  angreb  af  visse  sommerfuglelarver.  Majslinjerne  indeholder  ikke  gener,  der giver tolerance overfor antibiotika.   Ansøgningen er indleveret til de britiske myndigheder af Monsanto Europe S.A. Der søges om god- kendelse til at importere og anvende den genetisk modificerede majs som al anden majs, dog ikke til dyrkning. De britiske myndigheder har udarbejdet en vurderingsrapport, hvori det indstilles, at der gives godkendelse til import, forarbejdning og foderbrug af NK603xMON810.   Danmark fremsatte i maj 2004 begrundede indvendinger mod ansøgningen, fordi der var behov for, at:   - den leverede PCR-metode bliver valideret af EU’s Joint Research Centre, og at en sådan valide- ring tilvejebringes inden godkendelse til markedsføring - tærskelværdien for utilsigtet forekomst af NK603xMON810 i konventionel majsfrø følger den kommende vedtagelse og anvendelse af EU-regler for tærskelværdier for GM-majs i konventio- nel såsæd. - de tekniske retningslinier for prøvetagning og analyse af GMO’er offentliggøres inden Danmark finder det muligt at tage stilling til en godkendelse   På denne baggrund ønskede Danmark, at sagen tages op i komitéprocedure. Den 3. februar 2005 modtog Danmark supplerende oplysninger i sagen. Senest den 18. marts 2005, skal Danmark meddele Kommissionen, hvorvidt de begrundede indvendinger ønskes opretholdt. Regeringen agter at meddele Kommissionen, at Danmark fastholder den tidligere fremsatte begrun- dede indvending mod ansøgningen, idet den leverede PCR-metode bør valideres af EU’s Joint Re- search Centre, og Danmark lægger til grund, at en sådan validering tilvejebringes inden godkendelse til markedsføring. På denne baggrund ønsker Danmark, at sagen tages op i komitéprocedure.

3 Skov- og Naturstyrelsen 9. marts 2005 Landbrugs- og bioteknologikontoret J.nr.: D 402-0004 Miljøministeriet bxj/SNS LOB; sca/MIM 3 SUPPLERENDE GRUNDNO- TAT  TIL  FOLKETINGETS  EU- UDVALG Ansøgning  om  godkendelse  til  markedsføring  i  EU  af  genetisk  mo  dificeret  majs (C/GB/02/M3/03) i henhold til Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF 1.   Status Danmark modtog den 22. marts 2004 fra Europa-Kommissionen en ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af genetisk modificeret hybridmajs (NK603xMON810) efter reglerne i del C i direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer, herefter kaldet udsætningsdirektivet.   Grundnotat om sagen blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 6 maj 2004.   Ansøgningen er indleveret til de britiske myndigheder af Monsanto Europe S.A. Der søges om god- kendelse til at importere og anvende den genetisk modificerede majs som al anden majs, dog ikke til dyrkning. De britiske myndigheder har udarbejdet en vurderingsrapport, hvori det indstilles, at der gives godkendelse til import, forarbejdning og foderbrug af NK603xMON810. Vurderingsrapporten og ansøgningen er herefter fremsendt til Kommissionen og til de øvrige medlemslande. Danmark har 60 dage til at anmode om yderligere oplysninger, fremsætte bemærkninger eller kom- me med begrundede indvendinger mod ansøgningen og den britiske indstilling. Fristen udløber såle- des den 17. maj 2004. Hvis der ikke inden fristens udløb kommer anmodninger om yderligere op- lysninger,  bemærkninger  eller  indvendinger  fra  medlemslandene,  kan  Storbritannien  umiddelbart efter fristens udløb udstede en godkendelse til markedsføring. Danmark fremsatte i maj 2004 begrundede indvendinger mod ansøgningen, fordi der var behov for, at:   - den leverede PCR-metode bliver valideret af EU’s Joint Research Centre, og at en sådan valide- ring tilvejebringes inden godkendelse til markedsføring - tærskelværdien for utilsigtet forekomst af NK603xMON810 i konventionel majsfrø følger den kommende vedtagelse og anvendelse af EU-regler for tærskelværdier for GM-majs i konventio- nel såsæd. - de tekniske retningslinier for prøvetagning og analyse af GMO’er offentliggøres inden Danmark finder det muligt at tage stilling til en godkendelse   På denne baggrund ønskede Danmark, at sagen tages op i komitéprocedure. Ledelsessekretariatet, EUK

4 Den 3. februar 2005 modtog Danmark supplerende oplysninger i sagen. Oplysningerne er fremsendt fra Kommissionen og er ansøgers besvarelse af de begrundede indvendinger fra medlemslandene. Inden 45 dage, dvs. senest den 18. marts 2005, skal Danmark meddele Kommissionen, hvorvidt de begrundede  indvendinger  ønskes  opretholdt.  Hvis  der  ikke  længere  er  begrundede  indvendinger mod ansøgningen fra medlemslandene, giver Storbritannien umiddelbart efter fristens udløb, i over- ensstemmelse med udsætningsdirektivets regler, godkendelse til markedsføring. Der er i 1998 givet tilladelse til import og dyrkning af majslinjen MON810 (ansøgning C/F/95/12- 02). NK603 (C/ES/00/01) blev ved Kommissionens beslutning (COM(2004)643) - som er offent- liggjort 19. juli 2004 - godkendt til import og forarbejdning til foder og industriel brug. NK603 er ikke godkendt til dyrkning.   Der er i 2004 også indgivet en ansøgning under forordningen om genetisk modificerede fødevarer og  foderstoffer  (1829/2003)  om  godkendelse  af  majslinien  NK603xMON810  til  anvendelse  som fødevarer og foder. Det er ministeriet for forbruger- og familieanliggender der behandler denne an- søgning. 2.   Formål og indhold Formålet med ansøgningen er at få godkendelse til import, forarbejdning og anvendelse som foder af NK603xMON810.   Hvis hybridmajsen skal anvendes som levnedsmiddel, kræver det en tilladelse efter reglerne i  for- ordning (EF) 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer. Majslinjen NK603 har fået indsat et gen (epsps cp4), der gør den tolerant overfor ukrudtsbekæmpel- sesmidler  med  aktivstoffet  glyphosat  (bl.a.  Roundup).  Genet  (epsps  cp4)  stammer  fra  en  bakterie (Agrobacterium sp. stamme CP4). Majslinjen MON810 har fået overført et gen, der gør den tolerant overfor angreb af visse sommerfuglelarver. Genet (cry1Ab) stammer fra en bakterie (Bacillus  thurin- giensis). Majslinjerne indeholder ikke gener, der giver tolerance overfor antibiotika. NK603xMON810 er  hybridlinjen,  der  opstår  ved  krydsning  af  de  to  genetisk  modificerede  linjer.  Formålet  med  at fremstille hybridmajs er at opnå et højere udbytte. Den unikke identifikator for hybridlinjen NK603xMON810 er MON-ØØ6Ø3-6xMONØØ81Ø-6. De britiske myndigheder har dog bedt Kommissionen om at klargøre, om denne unikke identifika- tor overholder kravene i Kommissionens forordning 65/2004 om indførelse af et system til fastlæg- gelse og tildeling af entydige identifikatorer, da reglerne foreskriver, at en unik identifikator skal be- stå af 8 alfanumeriske tegn. Storbritannien indstiller, at der stilles følgende vilkår i forbindelse med godkendelse: Storbritannien er af den opfattelse, at godkendelsens ihændehaver skal afrapportere overvågnin- gen på følgende måde: mindst 30 dage inden NK603xMON810 bliver markedsført, skal ansøger give yderligere de- taljer om, hvordan den generelle overvågning vil blive gennemført: herunder 1) angivelse af præcis hvem, der er forpligtet til at stille information til rådighed, 2) hvilken type af informa- tion, der vil blive efterspurgt og hvor ofte, samt 3) hvordan firmaet vil sikre deltagelse for at sikre en robust vurdering; hvert år fra den dato, hvor NK603xMON810 for første gang er markedsført. Disse rappor- ter skal berette udførligt om resultaterne af den generelle overvågning. I overensstemmelse med artikel 25, stk. 4 i Direktiv 2001/18/EF skal PCR-detektionsmetoden for NK603 gøres offentlig tilgængelig.

5 Efter anmodning skal referencemateriale af F1 NK603xMON810 hybriden stilles til rådighed for Joint Research Center. Godkendelsen er gyldig i 10 år fra den dag, den er givet. NK603xMON810 er blevet dyrket i USA siden 2002. 3.   Nærheds- og proportionalitetsprincippet Der er ikke særskilt redegjort for nærheds- og proportionalitetsprincippet. Der er tale om en ansøg- ning om godkendelse til markedsføring i henhold til en allerede vedtaget rådsretsakt (udsætningsdi- rektivet (2001/18/EF)). 4.   Konsekvenser for Danmark Lovgivningsmæssige konsekvenser: En godkendelse til markedsføring vil ikke få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der er tale om ansøgning, der er reguleret af direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF. Di- rektivet  er  implementeret  i  dansk  ret  med  lovbekendtgørelse  nr.  981  af  3.  december  2002  og  be- kendtgørelse nr. 831 af 3. oktober 2002 om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk modifice- rede organismer. Økonomiske og administrative konsekvenser: En godkendelse forventes ikke at få væsentlige stats- eller kommunaløkonomiske konsekvenser. Der forventes en mindre administrativ byrde for Skov- og Naturstyrelsen i forbindelse med behandling af sagen samt tilsyn og kontrol i henhold til kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 831 af 3. oktober 2002 om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk modi- ficerede organismer. Eventuelle merudgifter vil blive afholdt indenfor eksisterende rammer. Beskyttelsesniveau: Ansøgningen vurderes at have en neutral indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark. De hørte eksperter har foretaget en vurdering af konsekvenserne for menneskers sundhed, natur og miljø, hvis majslinjen NK603xMON810 introduceres på det danske marked. Skov- og Naturstyrel- sen har anmodet eksperterne om at gennemføre vurderingerne i forhold til de britiske myndigheders indstilling.  Som  det  fremgår  af  nedenstående  udtalelser,  vurderer  eksperterne  at  der  ikke  vil  være miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser forbundet med godkendelse til import, forarbejdning og foderbrug. Plantedirektoratet anfører, at tærskelværdien for utilsigtet forekomst i konventionel majs- udsæd, bør være lavere end  0,9 %, som ansøger foreslår. Vurderingerne er foretaget på baggrund af den fremsendte ansøgning, et sammendrag heraf samt vurderingsrapporten fra de britiske myndig- heder. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU): ”Den genmodificerede majs, NK603xMON810, adskiller sig fra konventionel majs ved at have ind- sat gener der gør planterne tolerante over for herbicidet Roundup® og insektangreb fra en sommer- fugleart (majsboreren). Majsen søges kun godkendt til import til direkte brug som dyrefoder eller til viderebearbejdning, men ikke dyrkning eller opformering. Der kan derfor kun ske uønskede effekter på naturen, hvis der sker en tilfældig, utilsigtet spredning. Der har tidligere været eksempler på genspredning fra genmodificeret majs til konventionel majs i Nord- og Mellemamerika. Desuden kan der ske uheld med iblanding af genmodificerede majs i kon-

6 ventionel majs før og efter import. Den landbrugsmæssige kontrol, der foregår af frøudsæd, vil for- mentlig   kunne   påvise   en   sådan   spredning.   Hvis   der   skulle   ske   en   tilfældig   spredning   af NK603xMON810 majsfrø i Danmark, vil disse, som al anden majs, ikke kunne krydse med vilde arter eller etablere vedvarende bestande i naturen eller på dyrkningsarealer, da frøene normalt ikke kan overleve vinterperioden. DMU’s risikovurdering af de mulige økologiske konsekvenser for plante- og dyreliv af en eventuel tilfældig spredning af den genmodificerede majs viser, at der ikke vil være nogen eller kun være ube- tydelige miljømæssige risici, hvis der skulle ske en spredning.   DMU vurderer samlet, at der ikke kan forventes uønskede økologiske konsekvenser for dyre- plan- telivet  ved  markedsføring  af  de  herbicidtolerante,  insektresistente  majs  NK603xMON810,  når  de anvendes til andre formål end dyrkning. DMU bifalder at der udarbejdes en årlig rapport over resultaterne fra moniteringen. Derudover bør det være en betingelse for tilladelse til markedsføring, at der foreligger en detaljeret plan over den generelle overvågning, hvor det er specificeret, hvem der udfører overvågningen nøjagtigt hvor og hvornår, og hvem der kontrollerer, at overvågningen udføres som beskrevet.” Plantedirektoratet: ”Plantedirektoratet  vurderer  på  baggrund  af  oplysningerne  om  de  nye  proteiner  (CP4  EPSPS  og CRY1A(b)),  den  kemiske  sammensætning  af  NK603xMON810-majsen  samt  resultaterne  fra  fod- ringsforsøget med majsen, at der ikke vil være sundheds- og sikkerhedsmæssige problemer for dyr, som indtager dyrefoder med indhold af bearbejdede råvarer af NK603xMON810-majs. Utilsigtet spredning af NK603xMON810-majsen som følge af frøspild vurderes ikke at udgøre no- get sikkerhedsmæssigt problem på grund af majskerners ringe overlevelsesevne i jorden. Tærskelværdien for mærkning for utilsigtet forekomst af NK603xMON810-majsfrø i konventionelle majsfrø til udsåning bør være lavere end de 0,9 %, som Monsanto foreslår i anmeldelsen.   Der   er   blevet   udviklet  ”event-specifikke”   PCR-metoder   til   detektion   af   såvel   NK603-   som MON810-majs. Begge metoder vil kunne anvendes til detektion af NK603xMON810-majsen. Da NK603xMON810-majsen er fremstillet ved konventionel krydsning mellem NK603- og MON810- linierne, findes der ikke nogen enkelt metode, der kan adskille hybridmajsen fra en blanding af de to forældrelinier, med mindre der analyseres på enkeltkerner. En endelig godkendelse af NK603xMON810-majsen bør først gives, når EF-referencelaboratoriet har  valideret  PCR-analysemetoder  til  kvantitativ  bestemmelse  af  såvel  NK603-  som  MON810- majslinien.” Danmarks Fødevare - og Veterinærforskning: ”Den ansøgte majs NK603xMON810 er frembragt ved traditionel krydsning mellem to gensplejsede majslinjer, som tidligere har været vurderet. Majs MON810 er gjort insektresistent, og majs NK603 har fået tilført et gen, der gør den resistent overfor visse herbicider med glyphosat. Ud fra de to ind- satte geners virkemåde og placering forventes generne og deres produkter ikke at påvirke hinanden i krydsningen. Det forventes derfor, at de risikovurderinger, som ligger til grund for moderplanterne

7 direkte kan anvendes på krydsningen. Undersøgelser af indholdsstoffer som aminosyrer, fedtsyrer, vitaminer og andre sekundære metabolitter (følger OECD’s retningslinier), analyse for konstruktio- nerne i krydsningen og fodringsforsøg i kyllinger med majskrydsningen er sammenlignet med tilsva- rende undersøgelser på kontrolmajs og viser ingen interaktion mellem de to egenskaber. Samlet viser undersøgelserne, at den gensplejsede krydsning kan betragtes sundhedsmæssigt som en traditionel krydsning og kan ligestilles med traditionel majssorter. Ansøgningen  involverer  ikke  dyrkning  i  EU,  men import  og  forarbejdning  af  majsen  til  foder  og fødevareanvendelse. Som følge af, at krydsningen kan betegnes som heterozygot mht. begge de nye egenskaber,  vil  kernerne,  hvis  de  spirer,  vise  udspaltning  for  egenskaberne.  Dette  skal  tages  i  be- tragtning ved en eventuel kontrol. En entydig identifikationsmetode for krydsningen må baseres på metoder for identifikation af MON810 og NK603 og kan kun finde sted på enkeltplante eller enkelt- frø niveau.   Samlet er det DFVF’s vurdering, at markedsføring og anvendelse af krydsningen kan finde sted som   traditionel majs uden sundhedsmæssige problemer.” Eksperterne har vurderet de supplerende oplysninger. På Plantedirektoratets indvending om, at tær- skelværdien  for  mærkning  for  utilsigtet  forekomst  af  NK603xMON810-majsfrø  i  konventionelle majsfrø til udsåning bør være lavere end de 0,9 %, har ansøger svaret at sådanne tærskelværdier end- nu  mangler  at  blive  fastsat  i  EU,  samt  at  de  kommende  tærskelværdier  også  vil  gælde  for MON810xNK603-majsen. Derudover ændrer de nye oplysninger ikke på de ekspertvurderinger, der tidligere er fremsendt. 5.   Høring I perioden den 23. marts til den 21. april 2004 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen en høring af 55 danske interesseorganisationer, forskningsinstitutioner og myndigheder. Høringsmaterialet bestod af et af ansøger udarbejdet sammendrag af ansøgningen, en indholdsfortegnelse til hele ansøgningen samt de britiske myndigheders vurderingsrapport. Skov- og Naturstyrelsen har modtaget høringssvar fra nedennævnte: Forbrugerrådet Forskningsstyrelsen/Det Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd Hovedstadens Udviklingsråd HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene Landbrugsraadet og Dansk Landbrug Økologisk Landsforening og Foreningen for Biodynamisk Jordbrug Forbrugerrådet har af ressourcemæssige årsager ikke kunnet se nærmere på det tilsendte materiale. Forbrugerrådet mener imidlertid helt generelt, at Danmark bør arbejde for, at moratoriet oprethol- des, så længe sameksistensregler, herunder regler om ansvar, ikke er på plads i EU. Forbrugerrådet kan således ikke støtte godkendelsen af denne ansøgning. Forskningsstyrelsen/Det  Jordbrugs-  og  Veterinærvidenskabelige  Forskningsråd  finder  ingen  tekni- ske eller videnskabelige grunde til at afvise ansøgningen. Hovedstadens Udviklingsråd har ingen bemærkninger. HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene har ingen bemærkninger.

8 Landbrugsraadet og Dansk Landbrug meddeler, at man kan anbefale, at ansøgningen om godkendel- se af GM-majsen til import og forarbejdning samt anvendelse som dyrefoder imødekommes, hvis de danske myndigheder, ligesom de britiske, ikke har miljø- og sundhedsmæssige betænkeligheder, og under forudsætning af, at de øvrige bestemmelser i de relevante fælles EU-bestemmelser opfyldes.   Økologisk Landsforening og Foreningen for Biodynamisk Landbrug kan ikke støtte, at den genetisk modificerede  majs  godkendes  til  import,  forarbejdning  og  dyrefoder.  Foreningerne  fremfører  føl- gende argumenter: Majsen er kun blevet undersøgt i kortvarige dyrefodringsforsøg på rotter og slagtekyllinger, mens det på ingen måde er påvist, hvad fordring over lang tid med den genmodificerede majs vil betyde for f.eks. malkekøer og dermed slutprodukterne mælk og kød. Tilsvarende usikkerhed er der i forhold til dels den direkte brug til human ernæring, dels den afledte gennem indtagelse af animalske produkter produceret på baggrund af genmodificerede afgrøder. Da der ikke er lavet omfattende og afgørende sundhedsstudier, kan det ikke udelukkes, at de genmodificerede planter har negativ indflydelse på menneskers eller dyrs sundhed. Økologiske  og  biodynamiske  landbrug  anvender  ikke  genmodificerede  afgrøder  og  ønsker  ikke  at blive forurenet med sådanne. Principielt er foreningerne imod brugen af genmodificering, da ingen kender de langsigtede konsekvenser og forurening vurderes til at være umulig at undgå på sigt. Det påpeges, at brugen af GM-afgrøder vil påføre bl.a. økologerne øgede omkostninger til f.eks. kontrol- analyser, risiko for forurening, tilbagekaldelse af produkter mv. Ligeledes vil foreningerne igen påpe- ge behovet for, at det tydeligt mærkes på animalske produkter, hvis produkterne er fremkommet ved brug, f.eks. fodring, med genmodificerede afgrøder, så forbrugerne reelt får det frie valg i købssitua- tionen.    I perioden den 23. marts til den 21. april 2004 gennemførte Skov- og Naturstyrelsen parallelt en of- fentlig høring, idet der i landsdækkende aviser blev gjort opmærksom på, at man kunne finde hø- ringsmaterialet på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside eller rekvirere det fra Skov- og Naturstyrel- sen. Der er ikke modtaget svar på denne høring. Ved høring i EU-specialudvalget vedr. miljøspørgsmål i april 2004 er kommet følgende høringssvar: Forbrugerrådet gentager deres høringssvar fra den generelle høring, idet de mener, at Danmark bør arbejde for, at moratoriet opretholdes, så længe sameksistensregler, herunder regler om ansvar, ikke er på plads i EU. Forbrugerrådet kan således ikke støtte godkendelsen af genetisk modificeret majs. Landbrugsraadet og Dansk Landbrug  henholder sig ligeledes til deres tidligere afgivne høringssvar og anbefaler, at der meddeles markedsføringstilladelse, idet de danske myndigheder har vurderet, at der ikke er miljø- eller sundhedsmæssige betænkeligheder ved produkterne. Organisationerne finder endvidere, at den diskuterede tærskelværdi for acceptabelt utilsigtet forekomst bør følge den vedtag- ne generelle tærskelværdi for produkter, der anvendes til fødevarer og foder. Ved høring i EU-specialudvalget vedr. miljøspørgsmål i marts 2005 er følgende høringssvar modta- get: Dansk Industri (DI) noterer sig udtalelserne fra Plantedirektoratet og Danmarks Fødevare- og Vete- rinærforskning, men oplyser at DI ikke har indvendinger imod, at regeringen vil sikre yderligere do- kumentation af sikkerheden omkring genmodificeret majs i den videre beslutningsproces i EU.   

9 Fagligt Fælles Forbund støtter den foreslåede danske indstilling om ikke at godkende markedsføring af GMO-majs, ud fra de fremsatte argumenter. Forbundet mener helt generelt, at Danmark bør ar- bejde for, at moratoriet opretholdes, så længe sameksistensregler, herunder regler om ansvar, ikke er på plads i EU.   Forbrugerrådet  oplyser  at  rådet  af  ressourcemæssige  årsager  ikke  mulighed  for  at  forholde  sig  til ansøgningen, hvorfor Forbrugerrådet ikke kan tages til indtægt for at støtte denne eller for at gøre det modsatte. 6.   Dansk holdning Ansøgningen er vurderet på baggrund af de britiske myndigheders indstilling til godkendelse, hvilket betyder, at der gives tilladelse til import og forarbejdning samt foderanvendelse. På baggrund af det fremsendte materiale må det konkluderes, at en godkendelse til import og forar- bejdning  samt  foderanvendelse  af  den  pågældende  majslinje  ikke  vurderes  at  få  konsekvenser  for miljø og sundhed i Danmark.   Der er endnu ikke i EU vedtaget tærskelværdier for utilsigtet forekomst af GM majs i konventionelt majsfrø. Det er dog sandsynligt, at  der vil blive vedtaget en lavere tærskelværdi, end de 0,9 % som ansøger foreslår, idet der i Den Stående Komité for Frø og Planteformeringsmateriale er blevet drøf- tet en tærskelværdi på 0,5 % for majs. Danmark har arbejdet for en så lav tærskelværdi som muligt. For øjeblikket forhandles der i Kommissionen om fastsættelse af tærskelværdier, og Danmark øn- sker ikke, at der fastlægges en tærskelværdi for utilsigtet forekomst af NK603xMON810 majs forud for vedtagelsen og anvendelsen af fælles EU tærskelværdier for utilsigtet forekomst af GM-majs i konventionel såsæd. Fra dansk side ønsker man, at detektionsmetoderne bliver valideret inden markedsføring. Det fremgår desuden af forordningen om sporbarhed og mærkning (1830/2003), at Kommissionen skal udarbejdes tekniske retningslinier for prøvetagning og analyse af GMO’er. Indtil disse er offent- liggjort, finder man fra dansk side ikke, at det er muligt at tage stilling til, hvorvidt de stillede betin- gelser for markedsføring er tilstrækkelige.   Retningslinier for prøvetagning og analyse af GMO’er blev publiceret i EF-lovtidende den 24. no- vember 2004 og den tidligere fremsatte begrundede indvending er dermed indfriet.   På  spørgsmålet  om  fastsættelse  af  tærskelværdier  svarer  ansøger,  at  sådanne  tærskelværdier  endnu mangler  at  blive  fastsat  i  EU,  samt  at  de  kommende  EU-tærskelværdier  også  vil  gælde  for MON810xNK603-majsen.  Det  er  Danmarks  vurdering,  at  ansøgers  svar  på  passende  vis  imøde- kommer  den  begrundede  indvending  vedrørende  spørgsmålet  om  fastsættelse  af  tærskelværdier.   Den indleverede detektionsmetode er fortsat ved at blive valideret af EF-referencelaboratoriet.    Danmark kan derfor fortsat ikke tilslutte sig en godkendelse. 7.   Generelle forventninger til andre landes holdninger I forbindelse med den første høringsrunde fremsatte 13 medlemslande begrundede indvendinger til ansøgningen. Udover Danmark drejede det sig om Belgien, Tjekkiet, Tyskland, Østrig, Italien, Por- tugal, Frankrig, Estland, Malta, Ungarn, Litauen og Sverige. Ansøgers svar på landenes begrundede indvendinger er fremsendt som supplerende materiale til ansøgningen. Det er usikkert om landene vil opretholde deres begrundede indvendinger.    

10