Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK   18. juli 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministe- riets grundnotat vedrørende Kommissionens anbefaling af 11. juli 2005 til Rådet om at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger med Statsunionen Serbien og Montenegro om en stabiliserings- og associeringsaf- tale.
2 Grundnotat til Folketingets Europaudvalg. Kommissionens anbefaling af 11. juli 2005 til Rådet om at bemyndige Kom- missionen til at indlede forhandlinger med Statsunionen Serbien og Monte- negro om en stabiliserings- og associeringsaftale.   KOM dok. nr. SEC (2005) 926 af 11. juli 2005. 1.   Baggrund og indhold Kommissionen har stillet forslag til Rådets beslutning om at bemyndige Kommissi- onen til at indlede forhandlinger med Statsunionen Serbien og Montenegro om en stabiliserings-  og  associeringsaftale.  Sådanne  aftaler  er  hjemlet  i  Traktatens  artikel 310  og art.  300(2)  og  300(3)  samt  Euratom  art.  101.  Rådets  afgørelse  træffes  ved enstemmighed. Mandatet bygger på lignende aftaler indgået med den tidligere jugo- slaviske republik Makedonien og Kroatien, og under forhandling med Albanien.   Formålet med aftalen vil være at støtte den socioøkonomiske udvikling, styrke de- mokratiet, retsstatsprincipper og den politiske stabilitet i Serbien og Montenegro.   Statsunionen Serbien og Montenegro har siden år 2000 været omfattet af Stabilise- rings- og Associeringsprocessen for det vestlige Balkan og som sådan haft fordel af en række handels- og bistandsmæssige instrumenter. For Statsunionen Serbien og Montenegro vil indgåelsen af en stabiliserings- og associeringsaftale være et yderli- gere led i tilnærmelsen til EU. Statsunionen er, som de øvrige lande på det vestlige Balkan, potentiel kandidat til EU medlemskab.    Indgåelsen af en sådan aftale er forbundet med opfyldelsen af en række politiske og økonomiske  kriterier.  At  Kommissionens  forslag  stilles  nu  skyldes,  at  Serbien  og Montenegro væsentligt har forbedret sit samarbejde med Krigsforbryderdomstolen vedrørende det tidligere Jugoslavien. Det vil være en forudsætning for aftalens ind- gåelse og gennemførelse, at dette samarbejde fortsætter.   En  stabiliserings-  og  associeringsaftale  med  Statsunionen  vil  udgøre  et  enkelt  in- strument, men vil bestå af tre led. Et overordnet led i forhold til Statsunionen og ét led i forhold til henholdsvis republikkerne Serbien og Montenegro, der har kompe- tence inden for handel, økonomi og andre sektorpolitikker.    Fremme af de økonomiske og handelsmæssige forbindelser er centralt for aftalen. Denne forudses at inkorporere eksisterende autonome handelsindrømmelser givet Serbien  og  Montenegro,  og  progressivt  liberalisere  samhandelen    med  det  mål  at skabe  et  frihandelsområde  efter  en  overgangsperiode,  i  overensstemmelse  med WTO’s regler. Aftalen vil videre omfatte bestemmelser om arbejdskraftens bevæge- lighed, etablering, tjenesteydelser og kapitalbevægelser. Den vil indeholde bestem- melser  om  progressiv  tilnærmelse  af  Serbien  og  Montenegro’s  lovgivning  til  EU's regelsæt. Derudover vil aftalen også indeholder bestemmelser om samarbejde inden
3 for retlige og indre anliggender samt politisk dialog  Gennemførelsen af aftalen vil blive understøttet af EU's  bistand til Serbien og Montenegro under associerings- og stabiliseringsprocessen for det vestlige Balkan.   2.   Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet skal afgive samstemmende udtalelse.   3.   Nærhedsprincippet Overvejelser om nærhedsprincippet skønnes ikke at være relevante 4.   Gældende dansk ret Forslaget  berører  ikke  dansk  ret.  Forslaget  forudser,  at  Danmark,  UK’s  og  Irlands særstilling nævnes i aftalen i relation til de dele af denne, hvor dette bliver relevant   5.   Høring Forslaget er sendt i høring hos relevante myndigheder og danske interesseorganisatio- ner. Der er endnu ikke modtaget høringssvar.   6.   Andre landes holdninger Medlemslandene har på rådsmødet d. 25. april 2005 givet tilslutning til, at der åbnes forhandlinger  med  Serbien  og  Montenegro.  Da  Kommissionens  udkast  til  forhand- lingsmandat  følger en model, der tidligere er anvendt over for andre lande på vestlige Balkan, ventes det ikke at give anledning til større principielle problemer.   7.   Foreløbig dansk holdning Regeringen  har  tilsluttet  sig,  at  der  åbnes  forhandlinger  om  en  stabiliserings-  og associeringsaftale  og  forholder  sig  derfor  generelt  positiv  til  Kommissionens  for- slag. Den vil lægge vægt på, Serbien og Montenegro fortsætter og forstærker samar- bejdet med Jugoslavien-tribunalet.   8.   Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Forslaget har ikke umiddelbart lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.   9.   Samfundsøkonomiske konsekvenser Forslaget   har   ikke   umiddelbart   samfundsøkonomiske   konsekvenser.       10.  Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Et af Kom- missionen udarbejdet gennemførlighedsstudium, der dannede basis for det fremlag-
4 te  udkast  til  forhandlingsmandat,  blev  forelagt  Folketingets  Europaudvalg  d.  21. april 2005 forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne relationer) d. 25. april. -------------