Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK   25. maj 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministe- riets notat om besvarelse af Kommissionens begrundede udtalelse af 21. marts 2005 vedrørende investeringsbeskyttelsesaftalen mellem Danmark og Indonesien.

2 Notat til Folketingets Europaudvalg om besvarelse af Kommissionens begrundede udtalelse af 21. marts 2005 vedrørende investeringsbeskyttelsesaftalen mellem Danmark og Indonesien 1. Kommissionens begrundede udtalelse Kommissionen har ved skrivelse af 21. marts 2005 fremsendt en begrundet udtalel- se (nr. 2004/2053) vedrørende den bilaterale overenskomst om investeringsbeskyt- telse, der er indgået mellem Danmark og den Indonesiske Republik (Indonesien). Det er Kommissionens opfattelse, at overenskomsten, som trådte i kraft forud for Danmarks indtræden i EF, er uforenelig med fællesskabsretten.   Kommissionen peger på to forhold ved den bilaterale investeringsaftale, som efter Kommissionens opfattelse er i strid med fællesskabsrettens regler om frie kapital- bevægelser.   For det første henviser Kommissionen til, at den bilaterale investeringsaftale ikke indeholder undtagelsesbestemmelser, som gør det muligt at tage højde for de ind- skrænkninger, som det er muligt for Fællesskabet at underlægge kapitalbevægelser- ne. Fællesskabet har i EF-traktatens artikel 59 mulighed for - med hensyn til kapi- talbevægelser, der under ganske særlige omstændigheder medfører eller truer med at medføre alvorlige vanskeligheder for Den Økonomiske og Monetære Unions funk- tion - at træffe beskyttelsesforanstaltninger over for tredjelande, hvis sådanne for- anstaltninger  er  strengt  nødvendige.  I  henhold  til  EF-traktatens  artikel  60,  stk.  1, kan Fællesskabet i overensstemmelse med fremgangsmåden i artikel 301 træffe for- anstaltninger  for  at  begrænse  kapitalbevægelser  og  betalinger  til  visse  tredjelande.   Endelig kan der i medfør af EF-traktatens artikel 57, stk. 2, vedtages foranstaltnin- ger om kapitalbevægelser til eller fra tredjelande, som vedrører direkte investering.   Kommissionen  henviser  for  det  andet  til  den  bilaterale  investeringsaftales  ligebe- handlingsbestemmelse. Kommissionens kritikpunkt er, at aftalen ikke indeholder en undtagelsesklausul til ligebehandlingsbestemmelsen, således at fordele, som er ind- rømmet danske virksomheder i medfør af  fællesskabsretten, ikke omfattes  af den bilaterale  investeringsaftale.  Ifølge  Kommissionen  medfører  dette,  at  indonesiske virksomheder i visse tilfælde indrømmes rettigheder, som i henhold til fællesskabs- retten er begrænset til fællesskabsejede eller -kontrollerede virksomheder.   I  henhold  til  artikel  307  i  EF-traktaten  er  bilaterale  investeringsaftaler,  som  Dan- mark  har  indgået  med  tredjelande  forud  for  vores  indtræden  i  Fællesskabet,  ikke som  udgangspunkt  berørt  af  EF-traktatens  bestemmelser.  Danmark  har  dog  en

3 forpligtelse til ”at bringe alle egnede midler i anvendelse” med henblik på at fjerne eventuelle  uoverensstemmelser  mellem  den  bilaterale  investeringsaftale  og  fælles- skabsretten.      Danmark  har  efter  Kommissionens  opfattelse  ikke  fjernet  investeringsaftalens uoverensstemmelser med fællesskabsretten. Det  bemærkes,  at  Kommissionen  har  sendt  tilsvarende  begrundede  udtalelser  til Østrig, Sverige og Finland. 2. Danmarks bilaterale investeringsbeskyttelsesoverenskomster Danmark har indgået bilaterale investeringsfremme- og investeringsbeskyttelsesafta- ler med 41 lande, som er trådt i kraft. Disse investeringsbeskyttelsesaftaler, som alle i henhold til deres ordlyd sikrer inve- storer og foretagne investeringer, varierer på enkelte områder afhængig af tidspunk- tet for aftalernes indgåelse. Alle aftalerne følger grundlæggende internationale stan- dardudkast.   Alle investeringsbeskyttelsesaftalerne indeholder således en bestemmelse om erstat- ning i forbindelse med ekspropriation. Alle aftaler, på nær aftalen med Indonesien, der er den ældste nugældende aftale, indeholder endvidere retningslinier for behandling af tvister mellem investorer og myndighederne i investeringslandet, typisk i form af henvisning af tvister til voldgift hos Det Internationale Center for Bilæggelse af Investeringstvister og/eller hos en voldgiftsmand eller en international ad hoc voldgiftsdomstol nedsat i henhold til de voldgiftsregler, der gælder for FN’s Kommission for International Handelsret.   EU  har  igennem  en  årrække  indgået  bilaterale  og  regionale  aftaler  med  en  række tredjelande, som også indeholder bestemmelser om behandling af investeringer. Det  vurderes  at  være  af  betydning  for  danske  virksomheder,  der  i  stigende  grad foretager investeringer i tredjelande, at være sikret på de nævnte områder. De  hidtidige  erfaringer  giver  ikke  mulighed  for  generelt  at  bedømme  den  reelle værdi af disse aftaler i en konfliktsituation. Der har senest i forbindelse med forhandlingerne i WTO’s Doha-Runde været søgt skabt basis for forhandling og indgåelse af en bred multilateral aftale om investerin- ger, der også skulle indeholde bestemmelser om investeringsbeskyttelse. På grund af uenighed indgår dette spørgsmål ikke længere i forhandlingerne. Kommissionens konkrete henvendelse vedrører alene aftalen med Indonesi- en,  idet  det  er  den  eneste  eksisterende  danske  bilaterale  investeringsaftale, som er indgået før Danmarks indtræden i Fællesskabet. Sagen har derfor in- gen præjudice for de senere aftaler.

4 3. Aftalen med Indonesien I  forbindelse  med  Kommissionens  åbningsskrivelse  blev  spørgsmålet  om  aftalens videreførelse behandlet af såvel Juridisk Specialudvalg som Handelspolitisk Special- udvalg. Spørgsmålet var endvidere i høring hos de relevante hovederhvervsorgani- sationer:  Danmarks  Rederiforening,  Dansk  Byggeri,  Dansk  Handel  &  Service, Dansk Industri, Dansk Tekstil & Beklædning, Finansrådet, HTS, Håndværksrådet, Landbrugsraadet og  PAR-F.R.I. Rådet. Det fremgik af høringssvarene, at der fra dansk side ikke bestod nogen særlig inte- resse i at opretholde den konkrete overenskomst med Indonesien i dens nuværende form. Det var ligeledes vurderingen, at aftalen reelt ville være værdiløs efter de til- pasninger,  der  ville  være  nødvendige  for  at  imødekomme  Kommissionen,  og  de modtagne  høringssvar  tilsluttede  sig  en  ophævelse  af  aftalen.  Dansk  Industri  ud- trykte dog ønske om, at det blev undersøgt, hvorvidt der bestod mulighed for, at EU  ved  Kommissionen  påbegyndte  forhandlinger  med  Indonesien  om  en  tilsva- rende aftale. Det fremgår af den bilaterale investeringsaftale, at den automatisk forlænges hvert tiende år. Aftalen løber således til 2008. 4. Regeringens svar på åbningsskrivelsen I regeringens svar på åbningsskrivelsen blev det tilkendegivet, at man ved først givne lejlighed ville tage spørgsmålet om aftalens fortsatte beståen op med de indo- nesiske  myndigheder  og  herunder  foreslå  aftalen  ophævet.  Regeringen  anmodede endvidere om at få oplyst, hvorvidt Kommissionen planlagde at indlede forhandlin- ger med Indonesien om en bilateral aftale mellem EU og Indonesien om investe- ringsbeskyttelse. 5. Regeringens svar Regeringen har i sit svar på den begrundede udtalelse oplyst, at man – uden at man forholder sig til Kommissionens juridiske argumentation – har opsagt aftalen med Indonesien. Endvidere anmodes Kommissionen på ny om at oplyse, om den plan- lægger at indlede forhandlinger med Indonesien om aftaler, der kan beskytte danske investeringer i Indonesien.