Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 19. maj 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets grundnotat  vedrørende  forslag  til  Rådets  rammeafgørelse  om  anerkendelse og fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af forbud, der er en følge af dom for seksuelle lovovertrædelser begået mod børn. Materialet er ligeledes oversendt til Folketingets Retsudvalg.

2 G R U N D N O T A T vedrørende forslag til Rådets rammeafgørelse om anerkendelse og fuldbyr- delse i Den Europæiske Union af forbud, der er en følge af dom for seksuelle lovovertrædelser begået mod børn Resumé Forslaget til rammeafgørelse har til formål at fastsætte regler for EU-medlemsstaternes anerkendel- se og fuldbyrdelse af forbud mod midlertidigt eller permanent at udøve aktiviteter, der indebærer tilsyn med børn, når et sådant forbud er en følge af en dom i en anden medlemsstat for en af de lovovertrædelser, der vedrører seksuel udnyttelse af børn eller børnepornografi, jf. herved artikel 2, 3 og 4 i Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA af 22. december 2003 om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. Forslaget indeholder desuden regler om optagelse af oplysnin- ger om sådanne forbud i de nationale strafferegistre og udveksling af oplysningerne. Forslaget vur- deres ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at ville have lovgivningsmæssi- ge konsekvenser, mens det ikke skønnes at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning. Forslaget er fremsat af Belgien. Der foreligger ikke i øvrigt offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man på det foreliggende grundlag over- ordnet set positiv overfor etableringen af en ordning i EU-regi til sikring af en effektiv håndhævelse af forbud udstedt som følge af seksuelle lovovertrædelser begået mod børn.       1. Baggrund Rådet vedtog den 29. november 2000 et program for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesa- ger.   Ifølge programmets punkt 3.4. vedrørende fortabelse af rettigheder og andre sank- tioner er det nødvendigt, at visse sanktioner, for at være effektive inden for ram- merne af det europæiske retlige område, anerkendes og håndhæves i hele EU. I den forbindelse vedtog Rådet (som foranstaltning nr. 22) at prioritere udarbejdelsen af et instrument eller flere instrumenter, der kan gøre rettighedsfortabelser effektive i den dømtes bopælsstat, og lade visse former for rettighedsfortabelse gælde på hele EU’s område, i det mindste for visse kategorier af lovovertrædelser og rettigheds- fortabelser. Rådet vedtog den 22. december 2003 en rammeafgørelse om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi (2004/68/RIA), der sikrer en tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning til bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og bør-

3 nepornografi, og pålægger medlemsstaterne en forpligtelse til – hvis det er relevant – at sikre, at en person, der er dømt for seksuel udnyttelse af børn eller børnepor- nografi,  gennem  udstedelse  af  forbud  forhindres  midlertidigt  eller  permanent  i  at udøve aktiviteter, der indebærer tilsyn med børn. Rammeafgørelsen tager ikke stil- ling til spørgsmålet om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af sådanne forbud. Med henblik på at supplere den nævnte rammeafgørelse har Belgien den 5. novem- ber 2004 fremlagt et forslag til en rammeafgørelse om anerkendelse og fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af forbud, der er en følge af dom for seksuelle lovover- trædelser begået mod børn. Forslaget er modtaget i Rådet i dansk sprogversion den 15. november 2004. Forslaget  er  fremsat  under  henvisning  til  Traktaten  om  Den  Europæiske  Union (TEU), særlig artikel 31, stk. 1, litra a, hvoraf det bl.a. fremgår, at fælles handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager omfatter fremme og fremskyndelse af samarbejdet mellem kompetente ministerier og retlige eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne, og artikel 34, stk. 2, litra b, hvoraf det fremgår, at Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af en med- lemsstat  eller  Kommissionen  kan  vedtage  rammeafgørelser  om  indbyrdes  tilnær- melse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Forslaget til rammeafgørelse har til formål at fastsætte regler for medlemsstaternes anerkendelse og fuldbyrdelse af forbud, der er en følge af en dom i en anden med- lemsstat for de lovovertrædelser, der er nævnt i artikel 2, 3 og 4 i Rådets rammeaf- gørelse 2004/68/RIA af 22. december 2003 om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi.   Det  er  endvidere  hensigten,  at  den  foreslåede  rammeafgørelse  skal  supplere  det forslag til en rådsafgørelse om udveksling af oplysninger fra de nationale strafferegi- stre, der blev fremsat af Kommissionen i oktober 2004, og som der er opnået sam- let  politisk  enighed  om  på  et  rådsmøde  (for  retlige  og  indre  anliggender)  den  24. februar 2005. Rådsafgørelsen har til formål at sikre en smidigere udveksling af op- lysninger om straffedomme mellem medlemsstaterne. Det skal bemærkes, at forhandlingerne om det belgiske forslag til en rammeafgørel- se om anerkendelse og fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af forbud, der er en følge af dom for seksuelle lovovertrædelser begået mod børn, endnu ikke er påbe- gyndt.    2. Forslagets indhold                                                                                                                                                                      

4 Forslaget til rammeafgørelse er inddelt i følgende fire afsnit: Afsnit I:    Anvendelsesområde (artikel 1-2). Afsnit II:  Udveksling af oplysninger om forbud mellem medlemsstaterne (arti- kel 3-5) Afsnit III: Procedure for fuldbyrdelse af forbud (artikel 6-10) Afsnit IV: Afsluttende bestemmelser (artikel 11-12) Idet  der  i  øvrigt  henvises  til  forslaget  med  tilhørende  begrundelse,  kan  følgende anføres om forslagets indhold:   Ad afsnit I – anvendelsesområdet Som  nævnt  ovenfor  under  punkt  1,  har  forslaget  til  rammeafgørelse  til  formål  at fastsætte regler for medlemsstaternes anerkendelse og fuldbyrdelse af forbud, der er en følge af en dom i en anden medlemsstat for de lovovertrædelser, der er nævnt i artikel 2, 3 og 4 i Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA af 22. december 2003 om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. Det drejer sig bl.a. om seksuel udnyttelse af børn og fremstilling, distribution, spredning, transmission, udbydelse, tilrådighedsstillelse, anskaffelse eller besiddelse af børnepornografi, samt om medvirken til og forsøg på at begå sådanne lovovertrædelser. De relevante forbud er i forslaget defineret som forbud mod midlertidigt eller per- manent  at  udøve  aktiviteter,  der  indebærer  tilsyn  med  børn,  jf.  artikel  5,  stk.  3,  i Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi. Ad afsnit II – udveksling af oplysninger om forbud mellem medlemsstaterne Medlemsstaterne tilpligtes at sørge for, at ethvert forbud omfattet af rammeafgørel- sen optages i deres nationale strafferegister, herunder både forbud udstedt af den pågældende stat og forbud meddelt denne automatisk eller på anmodning i henhold til internationale konventioner.   Når domsstatens centrale myndighed i medfør af de internationale regler for gensi- dig retshjælp i straffesager fremsender oplysninger fra strafferegistret til en anden

5 medlemsstat, skal den centrale myndighed anføre forbuddet og dets varighed i regi- sterudskriften. I tilfælde af, at myndighederne i en medlemsstat i overensstemmelse med national ret  bliver  anmodet  om  oplysninger  fra  strafferegisteret  om  en  statsborger  fra  en anden medlemsstat, er de forpligtet til at anmode den centrale myndighed i denne anden medlemsstat om oplysninger om den pågældende person.   Ad afsnit III – procedure for fuldbyrdelse af forbud Fuldbyrdelsesstatens kompetente myndigheder er forpligtet til uden nogen form for formalitet at anerkende og fuldbyrde forbud, der er omfattet af forslaget, medmin- dre der foreligger en eller flere af de særlige grunde, der er udtrykkeligt nævnt i for- slaget,  til  at  nægte  anerkendelse  eller  fuldbyrdelse.  Den  kompetente  myndighed træffer afgørelse om anerkendelse eller fuldbyrdelse inden for en frist på 30 dage efter fremsendelsen af oplysningen om forbuddet.   Fuldbyrdelsesstatens  kompetente  myndigheder  kan  kun  nægte  at  anerkende  eller fuldbyrde et forbud, hvis straffen efter fuldbyrdelsesstatens lovgivning er forældet, forudsat at forholdet er omfattet af fuldbyrdelsesstatens strafferetlige kompetence, hvis der er tale om en udeblivelsesdom, og den pågældende ikke er blevet indstæv- net eller på anden måde underrettet om retsmødet, der førte til udeblivelsesdom- men, eller hvis den pågældende er dømt for de samme forhold i fuldbyrdelsesstaten. For at fuldbyrde et forbud kan fuldbyrdelsesstatens kompetente myndigheder ikke kræve  andre  formaliteter  end  den  formular,  der  er  omhandlet  i  den  rådsafgørelse om udveksling af oplysninger fra strafferegistre, der er opnået politisk enighed om, jf. ovenfor under punkt 1.      Forbuddets  varighed  nedsættes  dog  til  den  maksimale  varighed  et  sådant  forbud kan have i medfør af fuldbyrdelsesstatens nationale ret. Den dømte skal have adgang til at appellere den kompetente myndigheds beslut- ning om anerkendelsen og fuldbyrdelse til en domstol i fuldbyrdelsesstaten i over- ensstemmelse med denne stats nationale ret, hvorimod den bagvedliggende straffe- dom ikke kan prøves ved en domstol i fuldbyrdelsesstaten. Senere  ændringer,  der  berører  forbuddet,  skal  oplyses  overfor  myndighederne  i fuldbyrdelsesstaten, der tilpasser sine foranstaltninger herefter.

6 Ad afsnit IV – afsluttende bestemmelser Afsnittet indeholder bestemmelser om gennemførelsen af rammeafgørelsen og om dens ikrafttræden.   3. Gældende dansk ret 3.1. Anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske strafferetlige afgørelser om rettighedsfrakendelse   3.1.1. I dansk ret findes de almindelige regler om rettighedsfrakendelse som følge af en dom for strafbart forhold i straffelovens §§ 78 og 79, der er sålydende: § 78.  Strafbart  forhold  medfører  ikke  tab  af  borgerlige  rettigheder, herunder ret til virksomhed i henhold til almindeligt næringsbrev e  l- ler sønæringsbevis.   Stk. 2. Den, der er dømt fo r strafbart forhold, kan dog udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation e l- ler  godkendelse,  såfremt  det  udviste  forhold  begrunder  en  nærli   g- gende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.   Stk. 3. Spørgsmål om, hvorv  idt det udviste forhold er til hinder for udøvelse  af  en  i  stk.  2  omhandlet  virksomhed,  skal  af  anklagemyn- digheden på begæring enten af den, der har fået afslag på ansøgning om   sådan   autorisation   eller   godkendelse,   eller   af   vedkommende myndighed  indbringes  for  retten.  § 59,  stk. 2,  finder  tilsvarende  an- vendelse.  Afgørelsen  træffes  ved  kendelse.  Såfremt  afgørelsen  går ud på udelukkelse fra den pågæ ldende virksomhed, kan spørgsmålet på ny indbringes for retten, dog tidligst efter 2 års forløb. Autorisat   i- on eller godkendelse kan også inden udl ø af vedkommende myndighed. § 79. Den, som udøver en af de i §  78, stk. 2, omhandlede virksom- heder, kan ved dom for strafbart forhold frakendes retten til fortsat at udøve den pågældende vir ksomhed eller til at udøve den under visse former,  såfremt  det  udviste  forhold  begru nder  en  nærliggende  fare for misbrug af stillingen.   Stk. 2. Det samme gælder, når særlige omstændigheder taler derfor, om  udøvelse  af  anden  virksomhed.  Efter  samme  regel  kan   der  ske frakendelse af retten til at væ  re stifter af eller direktør eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond. Stk. 3. Frakendelsen sker på tid fra  1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller  indtil  videre,  i  hvilket  tilfælde  spørgsmålet  om  fortsat  udelu k- kelse fra den pågældende virksomhed efter 5 års forløb kan indbri n- ges  for  retten  efter  de  i  § 78,  stk. 3,  indeholdte  regler.  Når  særlige omstændighede  r taler derfor, kan justitsministeren tillade, at indbrin- gelse for retten sker, inden den i 1. pkt. næv  nte 5 års frist er forløbet.

7   Stk. 4. Retten kan under behandlingen af de i stk. 1 og 2 nævnte s  a- ger ved kendelse udelukke den pågældende fra at udøve virksomhe- den, indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved dommen i sagen be- stemmes, at anke ikke har opsættende vir  kning. Er en person, der har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat, i fremmed stat straffet for en handling, der efter dansk ret kan medføre frakendelse eller forta- belse af kald eller erhverv eller anden rettighed, kan frakendelse heraf ske efter of- fentlig påtale her i landet, jf. straffelovens § 11. Efter straffelovens § 131 straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, som vedblivende udøver en virksomhed, til hvilken retten er ham frakendt. Med bøde eller under særlig skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 måneder straffes endvidere den, som medvirker til, at en person, der er frakendt retten til at udøve en virksomhed, udøver denne. Straffelovens § 131 omfatter ikke en eventuel rettig- hedsfrakendelse i udlandet, og en sådan frakendelse vil således ikke være retskraftig her i landet, og straf kan ikke pålægges efter bestemmelsen. Herudover følger det af straffelovens § 236, at når nogen dømmes efter nærmere angivne bestemmelser i straffelovens kapitel 24 (om forbrydelser mod kønssædelig- heden) kan der ved dommen gives den pågældende pålæg om ikke at indfinde sig i offentlige parker eller anlæg, på fælleder, ved skoler og legepladser, ved opdragel- seshjem, ved sindsygehospitaler og institutioner for personer med vidtgående psy- kisk  handicap,  i  bestemt  angivne  skove  og  på  bestemt  angivne  badeanstalter  og strandbredder. Ifølge bestemmelsens stk. 2 vil der derhos ved dommen kunne gives personer,  der  dømmes  efter  nærmere  angivne  bestemmelser  i  det  nævnte  straffe- lovskapitel, pålæg om, at de ikke må lade børn under 18 år tage ophold i deres bolig eller uden politiets tilladelse selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under nævnte alder. Pålægget gælder dog ikke med hensyn til børn, over for hvilke den domfældte har forsørgelsespligt. Overtrædelse af pålæg kan straffes med fængsel indtil 4 måneder.            3.1.2.  Når  der  henses  til  rammeafgørelsens  anvendelsesområde  (som  er  ”forbud mod  midlertidigt  eller  permanent  at  udøve  aktiviteter,  der  indebærer  tilsyn  med børn”) må navnlig bestemmelsen i straffelovens § 79 – men formentlig også til dels bestemmelsen i straffelovens § 236, stk. 2 – anses for relevante i denne sammen- hæng. I de  nævnte bestemmelser fastsættes imidlertid alene de materielle betingelser for rettighedsfrakendelse/pålæg  under  en  dansk  straffesag,  og  bestemmelserne  åbner

8 ikke  mulighed  for  umiddelbart  at  anerkende  og  fuldbyrde  udenlandske  afgørelser om rettighedsfrakendelse, herunder afgørelser om frakendelse af retten til at udøve aktiviteter, der indebærer tilsyn med børn som følge af lovovertrædelser, der vedrø- rer seksuel udnyttelse af børn eller børnepornografi. En sådan mulighed følger hel- ler ikke efter den gengivne bestemmelse i straffelovens § 11.     Spørgsmålet om anerkendelse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser om rettig- hedsfrakendelse  er  heller  ikke  reguleret  i  lov  nr.  1434  af  22.  december  2004  om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union. Denne lov, som er trådt i kraft den 1. januar 2005, finder anvendelse på en række strafferetlige afgørelser  (beslaglæggelse,  bøder  og  konfiskation)  men  omfatter  ikke  forbud  ud- stedt som følge af en dom for strafbart forhold (rettighedsfrakendelse).   Derimod følger det af § 4 i lov om international fuldbyrdelse af straf mv. (lov nr. 323 af 4. juni 1986, som senest ændret ved lov nr. 1434 af 22. december 2004), at afgørelser, som er omfattet af den europæiske konvention af 28. maj 1970 om straf- fedommes internationale retsvirkninger fuldbyrdes i Danmark efter reglerne i kon- ventionens afsnit II, jf. afsnit I.   Ifølge konventionens artikel 2 finder konventionen bl.a. anvendelse på rettigheds- fortabelser, hvormed menes enhver varig eller tidsbegrænset fortabelse af rettighe- der, ethvert forbud eller tab af retsevne.   Efter konventionen er en kontraherende stat efter anmodning fra en anden kontra- herende  stat  i  de  tilfælde  og  under  de  betingelser,  der  er  fastsat  i  konventionen, kompetent til at fuldbyrde en i den anden kontraherende stat idømt sanktion, der er eksigibel, jf. konventionens artikel 3. Det følger imidlertid af konventionens artikel 6, litra m, at den anmodede stat er berettiget til at afslå en anmodning om fuldbyr- delse såfremt og i det omfang domfældelsen medfører en rettighedsfortabelse. Der er således tale om en valgfri adgang til at fuldbyrde en i en anden kontraherende stat idømt sanktion i form af en rettighedsfortabelse. Endvidere følger det af konventionens artikel 49, at en idømt rettighedsfortabelse kun  kan  gennemføres  i  en  anden  kontraherende  stat,  hvis  denne  stats  lovgivning indeholder  hjemmel  til  rettighedsfortabelse  for  den  pågældende  lovovertrædelse. Bestemmelsens  stk.  2  fastslår,  at  den  domstol,  der  behandler  sagen,  skal  vurdere, om det er hensigtsmæssigt at fuldbyrde rettighedsfortabelsen inden for den anmo- dede stats territorium.

9 Såfremt retten i den anmodede stat bestemmer, at rettighedsfortabelsen skal fuld- byrdes i den anmodede stat, skal retten fastsætte varigheden af rettighedsfortabelsen indenfor rammerne af den nationale lovgivning i den anmodede stat, jf. konventio- nens artikel 50, stk. 1. Ifølge bestemmelsens stk. 2 er retten berettiget til at begræn- se rettighedsfortabelsen til kun at omfatte en del af de rettigheder, hvis varige eller tidsbegrænsede fortabelse er bestemt. Konventionen er alene ratificeret af ni af de nuværende EU-medlemsstater (Cypern, Danmark, Estland, Holland, Letland, Litauen, Spanien, Sverige og Østrig).    3.2. Registrering og videregivelse af oplysninger om rettighedsfrakendelser 3.2.1.  Reglerne  om  optagelse  i  afgørelsesdelen  i  Det  Centrale  Kriminalregister  af straffedomme, hvorved der er sket rettighedsfrakendelse, findes i bekendtgørelsen om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (bekendtgørel- se nr. 218 af 27. marts 2000), der er udstedt i medfør af § 72 i persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000, som ændret ved lov nr. 280 af 25. april 2001).   Efter  bekendtgørelsen  optages  i  afgørelsesdelen  i  Det  Centrale  Kriminalregister bl.a. alle danske domme, hvorved der sker frakendelse af rettigheder, jf. bekendtgø- relsens bilag 1, jf. § 3. Afgørelser  truffet  i  de  nordiske  lande  og  i  lande,  der  er  medlem  af  Europarådet, vedrørende danske statsborgere og udenlandske statsborgere, der på gerningstids- punktet har fast bopæl i Danmark, optages efter samme retningslinier som danske afgørelser, såfremt de danske myndigheder modtager underretning om afgørelserne, jf. bekendtgørelsens bilag 1, jf. § 3.   3.2.2.  Om  videregivelse  af  oplysninger  om  rettighedsfrakendelse  (forbud  mod  at beskæftige sig med børn) i tilknytning til en straffedom kan finde sted, vil som ud- gangspunkt bero på de almindelige tavshedspligtsregler, således som disse må fast- lægges i lyset af bl.a. bestemmelserne i persondataloven om videregivelse af person- oplysninger. For så vidt angår videregivelse af oplysninger til udenlandske myndigheder anfører John Vogter i Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave, 1999, bl.a. følgende: ”…  i  administrativ  praksis  er  almindeligt  antaget,  at  regeringen  inden for de rammer, der følger af grundloven, kan indgå overenskomst med fremmede stater, som bl.a. indebærer, at den danske stat i et vist om- fang er forpligtet til at videregive visse fortrolige oplysninger til uden-

10 landske myndigheder. I det omfang en sådan international aftale er ind- gået, vil videregivelse af fortrolige oplysninger til opfyldelse af den på- gældende  internationale  forpligtelse  ikke  være  uberettiget  i  relation  til de almindelige regler om tavshedspligt.   Det må endvidere antages, at danske myndigheder i et vist omfang er berettiget til – f.eks. som et led i mere uformelt samarbejde – at videre- give fortrolige oplysninger til brug for andre landes myndigheder. Det er næppe muligt generelt at angive, hvornår en sådan videregivelse må anses for berettiget. Ved den konkrete vurdering af videregivelsens berettigelse må der formentlig navnlig lægges vægt på formålet med vi- deregivelsen,  herunder  om  videregivelse  er  af  betydning  for,  at  den danske  forvaltningsmyndighed  kan  varetage  sine  forvaltningsopgaver, eller til varetagelse af danske interesser i øvrigt. I den forbindelse vil det bl.a. indgå, om videregivelse sker som led i et gensidigt samarbejdsfor- hold og dermed i denne forstand også til varetagelse af danske interes- ser.  Herudover  må  der  lægges  vægt  på  forholdene  i  modtagerlandet, herunder hvordan de fortrolige oplysninger i praksis må antages at blive anvendt  i  det  pågældende  land.  Der  må  også  lægges  vægt  på,  hvilken karakter de pågældende oplysninger har, herunder risikoen for at oplys- ningerne eventuelt misbruges.” Reglerne om behandling og videregivelse af personoplysninger findes i persondata- lovens kapitel 4 (særligt §§ 5-8). Af persondatalovens § 8, stk. 1, fremgår det, at der kan ske behandling af oplysnin- ger om strafbare forhold, hvis det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver. Oplysninger om strafbare forhold må dog alene videregives, såfremt nær- mere angivne betingelser er opfyldt, jf. § 8, stk. 2.   Der kan i den forbindelse tillige henvises til bekendtgørelsen om behandling af per- sonoplysninger i Det Centrale Kriminalregister. Navnlig kan der henvises til regler- ne i bekendtgørelsens kapitel 6, særligt bestemmelsen i § 21, stk. 1, nr. 9, som fast- sætter, at Rigspolitichefen efter begæring udsteder  udskrifter af Kriminalregisteret og  straffeattester  med  angivelse  af  alle  domme,  hvorved  der  sker  frakendelse  af rettigheder, til udenlandsk politi, anklagemyndighed og domstole i de nordiske lan- de eller i lande, der er medlemmer af Europarådet, til brug for offentlige straffesa- ger i udlandet.   4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Som det er fremgået ovenfor under punkt 3, åbner dansk ret kun i begrænset om- fang  mulighed  for  at  fyldbyrde  udenlandske  afgørelser  om  rettighedsfrakendelse. Det fremsatte forslag til rammeafgørelse, hvorefter fuldbyrdelsesstatens kompeten-

11 te  myndigheder  er  forpligtet  til  uden  nogen  form  for  formalitet  at  anerkende  og fuldbyrde  forbud,  der  er  omfattet  at  forslaget,  medmindre  der  foreligger  en  eller flere af de særlige grunde, der er udtrykkeligt nævnt i forslaget, til at nægte anerken- delse  eller  fuldbyrdelse,  vil  på  denne  baggrund  nødvendiggøre  ændringer  i  dansk ret.   Med hensyn til registreringen af oplysninger om forbud af den nævnte karakter i det danske kriminalregister vil forslaget i dets nuværende form – for så vidt angår for- bud  udstedt  i  andre  EU-medlemsstater  vedrørende  personer,  der  ikke  er  danske statsborgere eller havde bopæl i Danmark på gerningstidspunktet – formentlig kræ- ve en udvidelse af registreringspligten, således som denne følger af bekendtgørelsen om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister. Forslaget  til  rammeafgørelse  må  formentlig  forstås  således,  at  der  ikke  pålægges medlemsstaterne nogen (videregående) pligt til at videregive oplysninger om rettig- hedsfrakendelser fra deres nationale strafferegistre, end hvad der følger af de gæl- dende regler på området. Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af forsla- gets artikel 4, stk. 1, at forpligtelsen til at videregive oplysninger om rettighedsfra- kendelser skal opfyldes i forbindelse med, at domsstatens centrale myndighed frem- sender oplysninger fra strafferegistret til en anden medlemsstat i medfør af de in- ternationale regler for gensidig retshjælp i straffesager.   Forslaget ses ikke at have statsfinansielle konsekvenser af betydning.   5. Høring Forslaget  til  rammeafgørelse  om  anerkendelse  og  fuldbyrdelse  i  Den  Europæiske Union af forbud, der er en følge af dom for seksuelle lovovertrædelser begået mod børn, er sendt i høring hos følgende myndigheder, organisationer mv.: Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns  Byret,  Præsidenten  for  Retten  i  Århus,  Præsidenten  for  Retten  i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske    Dommerforening,    Dommerfuldmægtigforeningen,    Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen,  Rigsadvokaten,  Statsadvokaten  for  Særlig  Økonomisk  Kriminali- tet,  Politidirektøren  i  København,  Foreningen  af  Politimestre  i  Danmark,  Politi- fuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Amnesty Interna- tional, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Dansk Ungdoms Fællesråd, Datatilsynet, Institut  for  Menneskerettigheder,  Landsforeningen  af  beskikkede  advokater,  Red Barnet og UFC Børn og Unge.

12 6. Nærhedsprincippet Forslaget  til  rammeafgørelse  indeholder  ikke  nogen  nærmere  redegørelse  for  for- holdet til nærhedsprincippet. Som nævnt ovenfor har forslaget til formål at sikre, dels registrering og udveksling af oplysninger om rettighedsfrakendelser, dels anerkendelse og fuldbyrdelse af for- bud, der er udstedt som følge af domme for seksuelle lovovertrædelser begået mod børn. Forslaget vurderes på den baggrund ikke at være i strid med nærhedsprincip- pet. 7. Andre medlemsstaters kendte holdninger Som nævnt ovenfor er forslaget til rammeafgørelse fremsat af Belgien. Der  foreligger  ikke  offentlige  tilkendegivelser  om  de  øvrige  medlemsstaters  hold- ninger til forslaget. 8. Foreløbig generel dansk holdning Fra dansk side er man på det foreliggende grundlag overordnet set positiv overfor etableringen af en ordning i EU-regi til sikring af en effektiv håndhævelse af forbud udstedt som følge af seksuelle lovovertrædelser begået mod børn.      9. Orientering af andre af Folketingets udvalg Det  fremlagte  forslag  til  rammeafgørelse  om  anerkendelse  og  fuldbyrdelse  i  Den Europæiske Union af forbud, der er en følge af dom for seksuelle lovovertrædelser begået mod børn, og et grundnotat herom sendes – ud over til Folketingets Euro- paudvalg – også til Folketingets Retsudvalg.