Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 13. april  2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders notat om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om virksomheders urimelige handelspraksis over for for- brugerne på det indre marked og om ændring af direktiverne 84/450/EØF, 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF samt af forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis), KOM(2003) 356.
2 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Den 12. april 2005 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om  forslag  til  Europa-Parlamentets  og  Rådets  direktiv  om  virksomheders urimelige  handelspraksis  over  for  forbrugerne  på  det  indre  marked  og  om ændring af direktiverne 84/450/EØF, 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF samt af forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelsprak- sis) KOM (2003) 356 - Endelig vedtagelse Baggrund På rådsmødet (konkurrenceevne) den 18. maj 2004 blev der opnået politisk enighed om direktivforslaget på baggrund af et kvalificeret flertal, og på baggrund heraf er der vedtaget en fælles holdning den 15. november 2004. Forslaget har siden været til 2. læsning i Europa-Parlamentet, og Parlamentet har den 24. februar 2005 vedtaget en række ændringsforslag, som indgår i en kompro- misaftale med Rådet.   Kommissionen har den 18. marts 2005 accepteret Parlamentets ændringsforslag og ændret direktivforslaget tilsvarende. Forslaget forventes endeligt vedtaget som a-punkt på et kommende rådsmøde. Det endelige resultat På rådsmødet (konkurrenceevne) den 17.-18. maj 2004 erklærede Danmark og Sve- rige at stemme imod forslaget, og de to delegationer afgav en fælles erklæring om baggrunden herfor. Direktivet er et totalharmoniseringsdirektiv og anerkender alene de regler om uri- melig  handelspraksis,  som  følger  direkte  af  den  øvrige  EU-regulering.  De  fleste forbrugerbeskyttelsesdirektiver er imidlertid minimumsdirektiver, og Danmark har på flere punkter fastsat strengere regler, end hvad der følger af direktiverne.   Danmark fandt derfor, at direktivet på sigt ikke vil give mulighed for at håndhæve strengere nationale forbrugerbeskyttende regler, som er fastsat på baggrund af an- dre minimumsdirektiver.
3 Fra dansk side fandt man dette uacceptabelt. En eventuel ændring af niveauet i dis- se direktiver bør ske ved en revision af de pågældende direktiver og ikke i forbin- delse med dette forslag. Ingen  af  parlamentets  ændringsforslag,  som  Kommissionen  har  indarbejdet  i  det reviderede forslag, ændrer ved harmoniseringsgraden. Et kvalificeret flertal af medlemslandene forventes at stemme for forslagets vedta- gelse på det kommende rådsmøde. Sverige forventes at stemme imod. Regeringen kan fortsat ikke støtte forslaget, idet det påvirker beskyttelsesniveauet i eksisterende forbrugerbeskyttelsesdirektiver, og vil i den forbindelse henvise til den tidligere afgivne stemmeerklæring. Tidligere forelæggelser for Folketingets E uropaudvalg Forslaget  har  været  forelagt  Folketingets  Europaudvalg  til  orientering  den  7.  no- vember 2003. Grundnotat, høringsnotat og notat er fremsendt henholdsvis den 21. juli 2003, den 29. september 2003 og den 30. oktober 2003. Forslaget har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. maj 2004 til forhandlingsoplæg forud for rådsmødet (konkurrenceevne) 17.-18. maj 2004, jf. aktuelt notat af 6. maj 2004.