1 Forslag til Lov om ændring af lov om et skibsfinansieringsinstitut, lov om finansiel virksomhed og lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansi elle kontrakter (kursgevinstloven) og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven). (Modernisering af Danmarks Skibskreditfond) § 1 I lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 684 af 19. august 2002, foretages følgende ændringer: 1.    I § 1, stk. 2, udgår: "og vedtægter". 2.    Efter § 1 indsættes: "§ 1 a. Det er instituttets formål at drive skibsfinansieringsvir ksomhed. Ved denne virksomhed forstås  finansiering og dertil knyttede finansielle ydelser i forbindelse med 1) nybygning og ombygning af skibe samt 2) køb, salg og refinansiering af skibe. Stk. 2. Instituttet kan helt eller delvis udøve sin skibsfinansieringsvirksomhed gennem datterselskaber. Stk. 3. Instituttet kan kun yde lån mod sikkerhedsstille lse. Stk.  4.   Instituttet  kan  stille  garantier  i  overensstemmelse  med  formålet  for   instituttets virke." 3.    § 4, stk. 1 og 2 , affattes således: "§ 4. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af loven. Stk. 2. Reglerne i kapitel 21 og 23 i lov om finansiel virksomhed finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse." 4.    § 4 a ophæves. 5.    I § 5 indsættes efter stk. 1:   ”Stk.   2.   Økonomi-   og   erhvervsministeren   kan   fastsætte   nærmere   regler   for,   hvilke bestemmelser i lov om finansiel virksomhed for pengeinstitutter og realkreditinstitutter der med de fornødne tilpasninger skal finde anvendelse på instituttet. Stk.  3.  Økonomi-  og  erhvervsministeren  kan  fastsætte  nærmere  straffebestemmelser  i regler udstedt i medfør af denne lov, herunder at kapitel 24 i lov om finansiel virksomhed med de fornødne tilpasninger kan finde anvendelse."   6.    § 5 a -d og § 6 ophæves. 7.    Efter § 6 indsættes:

2 ”§  7.  Det  øverste  ledelsesorgan  i  Danmarks  Skibskreditfond  kan  beslutte,  at  fonden opløses  uden  likvidation  ved  overdragelse  af  fondens  aktiver  og  forpligtelser  som helhed til et af fonden ejet eller oprettet aktieselskab, der skal opfylde bestemmelserne i denne lov. Ved overdragelsen udstedes aktier i aktieselskabet. Den samlede værdi af de udstedte  aktier  og  den  bundne  fondsreserve  skal  svare  til  værdien  af  den  indskudte nettoformue   med   fradrag   af   eventuelle   beløb   i   medfør   af   stk.   2   og   3.   Aktierne overdrages til en ved omdannelsen opstået fond, der anses for erhvervsdrivende. Stk.  2.  Det  øverste  ledelsesorgan  i  Danmarks  Skibskreditfond  kan  i  forbindelse  med omdannelsen træffe beslutning om at udbetale midler af fondens nettoformue til staten. Det  beløb,  der  udbetales  til  staten,  skal  anvendes  i  overensstemmelse  med  Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål . Stk.  3.  Det  øverste  ledelsesorgan  i  Danmarks  Skibskreditfond  kan  i  forbindelse  med omdannelsen  træffe  beslutning  om,  at  overkursen  ved  aktietegning  efter  §  8,  stk.  2, udbetales til Danmarks Nationalbank. Stk. 4. Beslutning i henhold til stk. 1-3 træffes med det flertal, der kræves til opløsning af  Danmarks  Skibskreditfond  og  kan  alene  ske  med  økonomi-  og  erhvervsministerens godkendelse. Stk. 5. Aktionærerne    i    det    i    stk. 1    nævnte    aktieselskab    skal    udarbejde    en aktionæroverenskomst, der skal godkendes af økonomi- og erhvervsministeren. § 8. Ved omdannelse efter § 7, stk. 1, finder aktieselskabslovens §§ 134-134 i tilsvarende anvendelse med de nødvendige tilpasninger. Stk. 2. Garanterne i Danmarks Skibskreditfond skal tilbydes at tegne aktier i aktieselskabet til en markedsbaseret kurs. Den i aktieselskabslovens § 134 a, stk. 1, nævnte fusionsplan skal indeholde oplysning og bestemmelse om de rettigheder, der tillægges garanterne. Stk. 3. Det i aktieselskabslovens § 134 b, stk. 2, nævnte fusionsregnskab og eventuel mellembalance udarbejdes efter de for Danmarks Skibskreditfond gældende regnskabsregler med de nødvendige tilpasninger. Stk. 4. Dokumenter, der ifølge aktieselskabsloven skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, indsendes tillige til Finanstilsynet. § 9. Den bundne fondsreserve kan alene anvendes til dækning af underskud, som ikke dækkes af beløb, der kan anvendes til udbytte i aktieselskabet. Stk. 2. Der skal til den bundne fondsreserve henlægges 10 pct. af årets over skud, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere år, medmindre Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål  på anden måde tilgodeses på tilsvarende vis. Henlæggelsen kan dog ikke overstige den forrentning af fondsreserven, der svarer til den af skatteministeren fastsatte mindsterente med fradrag af en forholdsmæssig andel af årets selskabsskat. Uanset dette skal den bundne fondsreserve så vidt muligt retableres ved forlods overførsel af årets overskud, hvis den bundne fondsreserve i tidligere år h elt eller delvist er medgået til dækning af underskud. Der kan således ikke udbetales udbytte eller udloddes ved kapitalnedsættelse, førend den bundne fondsreserve har opnået mindst den samme nominelle størrelse, som fondsreserven havde, inden den helt eller delvis medgik til dækning af underskud. § 10. En eventuel senere overdragelse af aktieselskabets aktiver og forpligtelser kan med økonomi- og erhvervsministerens godkendelse ske til et eller flere aktieselskaber. Ved en sådan overdragelse overtager det eller de fortsættende aktieselskaber den bundne fondsreserve på de samme vilkår, som var gældende indtil overdragelsen. Denne lov finder i så fald anvendelse på dette eller disse aktieselskaber.

3 § 11. Det i § 7, stk. 1, nævnte aktieselskab eller det eller de i § 10 nævnte aktieselskab eller aktieselskaber kan alene ophøre med at drive skibsfinansieringsvirksomhed, jf. § 1 a, hvis det ikke er økonomisk forsvarligt at drive en sådan virksomhed.  Finanstilsynet skal tiltræde, at det ikke er økonomisk forsvarligt at drive skibsfinansieringsvirksomhed. Stk. 2. Ved ophør med at drive skibsfinansieringsvirksomhed, jf. stk. 1, skal den bundne fondsreserve anvendes i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål . § 12.  I tilfælde af opløsning eller konkurs af det i § 7, stk. 1, nævnte aktieselskab eller det eller de i § 10 nævnte aktieselskab eller aktieselskaber skal den bundne fondsreserve anvendes i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål . Stk. 2.Udlodning til aktio  nærerne kan først finde sted, når forpligtelserne efter stk.  1 er opfyldt. § 13.Formålet i den erhvervsdrivende fond, jf. § 7, stk. 1, sidste pkt., skal svare til opløsningsformålet  i Danmarks Skibskreditfond. Stk. 2. I tilfælde af fondens opløsning skal likvidationsprovenuet uddeles i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformålet . Stk. 3. Fonden ledes af en bestyrelse på mindst 5 medlemmer, hvoraf et medlem udpeges af økonomi- og erhvervsministeren. De øvrige medlemmer udpeges af de maritime erhverv. Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er fondsmyndighed for fonden. § 14. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 2, og 3, 2. pkt., straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven. Stk. 2. I forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskriften. Stk. 3. Der kan pålægges instituttet som sådant strafansvar efter reglerne i straffelovens   5. kapitel. Stk. 4. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år. ” § 2 I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse  90 af 3. februar 2005, foretages følgende ændringer: 1.    § 36 1, stk. 1, nr. 3, ophæves. 2.    I  §  363,  stk.  1,  indsættes  efter:  "Pengeinstitutter,":  "virksomheder  omfattet  af  lov  om  et skibsfinansieringsinstitut,". § 3

4 I     lov     om     fusion,     spaltning     og     tilførsel     af     aktiver     m.v.     (fusionsskatteloven),     jf. lovbekendtgørelse  nr.  821  af  30.  september  2003  som  ændret  ved  §  2  i  lov  nr.  1215  af  27. december  2003  og  §  2  i  lov  nr.  358  af  19.  maj  2004  og  §  13  i  lov  nr.  1383  af  20.  december 2004, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 14 j indsættes: ”§ 14 k. Ved omdannelse af Danmarks Skibskreditfond, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5b, til aktieselskab i henhold til lov om et skibsfinansieringsinstitut, finder bestemmelserne i § 5, § 6, stk. 1, 3, 4 og 6, § 7, § 8, og § 10, stk. 2, tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modtagende selskabs indkomstopgørelse efter ligningslovens § 15, og tab fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 8, fremføres til fradrag i det modtagende selskab, hvis fondens aktiver og gæld som helhed overdrages til et aktieselskab, som ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed. Stk. 3. En bunden fondsreserve som nævnt i § 7, stk. 1, i lov om et skibsfinansieringsinstitut, der tilføres et modtagende selskab, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det modtagende selskab. Stk. 4. Aktier i det modtagende selskab, som den erhvervsdrivende fond modtager i henhold til §7, stk. 1, i lov om et skibsfinansieringsinstitut, anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor omdannelsen er vedtaget i Danmarks Skibskreditfond og det modtagende selskab. Som anskaffelsessum anvendes den skattemæssige værdi af de indskudte aktiver og passiver opgjort efter reglerne i § 4, stk. 2-4, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse.” § 4 I   lov   om   skattemæssig   behandling   af   gevinst   og   tab   på   fordringer,   gæld   og   finansielle kontrakter  (kursgevinstloven),  jf.  lovbekendtgørelse  nr.  964  af  21.  september  2004  foretages følgende ændringer: 1. I § 9, § 10, stk. 1, § 25, stk. 4, § 25, stk. 6, § 27, stk. 1, og to steder i § 41, stk. 9, og to steder i § 43, stk. 4, ændres: ”Danmarks Skibskreditfond” til: ”aktieselskaber,  der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut”. 2.  I  §  14,  stk.  3,  indsættes  efter:  ”Danmarks  Skibskreditfond”:  ”eller  et  aktieselskab,  der  er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut”. 3.  I  §  41,  stk.  11,  1.  pkt.,    ændres:  ”Danmarks  Skibskreditfond”  til:  ”Aktieselskaber,  der  er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut” og i § 41, stk. 11, 2. pkt., ændres: ”Danmarks Skibskreditfond” til: ”aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut”. § 5 I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 19. februar 2004 som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1388 af 20. december 2004, foretages følgende ændringer: 1. I § 1, stk. 1, nr. 5 b, udgår: ”, Danmarks Skibskreditfond”.   § 6

5 Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren.Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter. § 7 Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.

6 Bemærkninger til lovforslaget 1. Indledning Ved lov nr. 143 af 17. maj 1961 (gældende LBK nr. 684 af 19/08/2002) blev der skabt hjemmel til at oprette et skibsfinansieringsinstitut. I medfør af loven blev den selvejende institution Danmarks Skibskreditfond i 1961 stiftet af DanmarksNationalbank, Danske Bankers Fællesrepræsentation, Assurandør-Societetet, Foreningen af Jernskibs- og Maskinbyggerier i Danmark og Danmarks Rederiforening. Stifterne tegnede som garanter for fonden en garantikapital, som i dag udgør i alt 300 mio. kr. Garantkredsen består i dag af Danmarks Nationalbank, danske pengeinstitutter og forsikringsselskaber samt danske rederier og værfter. Lovens forarbejder henviser til den omstillingsproces, som erhvervslivet på det tidspunkt var inde i og til den store betydning af erhvervslivets finansieringsmuligheder. I den forbindelse henvises også til de i årene forinden oprettede Byggeriets Realkreditfond og Finansieringsinstitutterne for henholdsvis landbrug og industri og håndværk. Det fremgår, at også finansieringen af skibsværfternes produktion og in dkøb af skibe i udlandet havde voldt vanskeligheder for kapitalmarkedet. Udkast til vedtægter for Danmarks Skibskreditfond var bilag til lovforslaget. Der blev endvidere udstedt en bekendtgørelse om Danmarks Skibskreditfond, jf.den gældende bekendtgørelse nr. 1167 af 15/12/2000. Finanstilsynet er af økonomi- og erhvervsministeren udnævnt som tilsynsførende med fonden. Skibskreditfondens formål er at drive skibsfinansieringsvirksomhed. Skibskreditfonden er særlig rettet mod finansiering af skibe bygget på danske værfter og skibe køb t eller ejet af danske rederier. Herudover har fonden opbygget en udenlandsk låneportefølje. Over de seneste 40 år er  der sket mange ting med Skibskreditfonden og de maritime erhverv. Det er derfor naturligt at se på Skibskreditfondens fremtidsmuligheder.  En fortsættelse i sin nuværende form med det specifikke formål om ”dansk” skibsfinansiering vil begrænse fondens udviklingsmuligheder og forretningsområde i et stadigt mere globalt erhvervsklima. For at kunne fortsætte den nuværende udvikling og sikre fondens fremtidsmuligheder på sigt er der derfor behov for en omstrukturering af fonden og modernisering af lovgrundlaget herfor. Målet hermed er, at fonden også fremover kan spille en vigtig rolle for de maritime erhverv, men hvor rammerne for virksomheden er tilpasset mere moderne vilkår på de finansielle markeder. En omdannelse af fonden til et aktieselskab vil underlægge den en regulering, der svarer til reguleringen af andre finansielle virksomheder, dog med de modifikationer, der naturligt følger af skibsfinansieringsvirksomhed, og med respekt af undtagelsen for store engagementer, der forventes videreført. Dermed skabes mulighed for et udvidet virkefelt, hvor fonden kan udnytte den kompetence, som er oparbejdet inden for finansiering af skibe. At give Skibskreditfonden mulighed for omdannelse til aktieselskab vil være i overensstemmelse med en årelang udvikling i reguleringen af den finansielle sektor, hvorefter finansielle institutioner, der har været drevet i særlige retlige enheder, har fået mulighed f or at omdanne sig til aktieselskaber. På den baggrund har der været ført drøftelser mellem Økonomi - og Erhvervsministeriet, Danmarks Nationalbank og Danmarks Skibskreditfond om, hvorledes en sådan omdannelse vil kunne ske og principperne herfor. På  grundlag af disse drøftelser er der indgået en rammeaftale af 17. januar 2005 mellem økonomi- og erhvervsministeren,Danmarks N  ationalbank og Danmarks Skibskreditfond om rammerne for en modernisering af DanmarksSkibskreditfond. Rammeaftalen er optrykt som bilag til lovforslaget.

7 Lovforslaget indeholder de ændringer, der er nødvendige for at gennemføre moderniseringen af Danmarks Skibskreditfond. Lovforslaget skal således være med til at skabe rammerne for den aftalte modernisering af Danmarks Skibskreditfond bl.a. ved at: - skabe lovhjemmel til, at Danmarks Skibskreditfond kan ændre retlig organisationsform ved omdannelse fra fond til et aktieselskab. - en eventuel oprettet erhvervsdrivende fond løbende vil kunne uddele midler til Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål , dvs. fremme af dansk skibsfart og/eller dansk værftsindustri. - der i forbindelse med en eventuel omdannelse af Danmarks Skibskreditfond skabes hjemmel til, at fortjenesten ved tidligere offentlige låneordninger tilbagebetales . - økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler for et skibsfinansieringsinstitut, således at regler for pengeinstitutter  og visse regler for realkreditinstitutter i lov om finansiel virksomhed i videst muligt omfang får anvendelse for instituttet. Herudover præciseres det direkte i loven, at Finanstilsynet påser overholdelsen af loven. Det vil være naturligt, at Danmarks Skibskreditfond omdannes til et aktieselskab efter tilsvarende principper, som der tidligere er givet mulighed for ved lov i forbindelse med omdannelsen af bl.a. Dansk Landbrugs Realkreditfond, sparekasserne, Værdipapircentralen og Københavns Fondsbørs. En omdannelse af DanmarksSkibskreditfond til aktieselskab vil endvidere stille skibsfinansieringsvirksomheden mere frit i relation til sit virkefelt, og der vil dermed kunne ske en bedre risikospredning.Dette skyldes   bl.a. aktieselskabets bedre mulighed for strukturtilpasning. Samtidig vil et fornuftigt låneomfang kunne fastholdes og udvikles. Danmarks Skibskreditfonds formål vil  blive videreført af aktieselskabet. Herudover giver en omdannelse mulighed for fremtidige markedsbaserede strukturændringer, idet den særlige struktur med bl.a. garanter ophæves. De hidtidige garanter, herunder Danmarks Nationbank, får dog mulighed for at tegne aktier i det aktieselskab, som Danmarks Skibskreditfond påtænkes omdannet til. Danmarks Nationalbank vil på baggrund heraf fortsat være involveret i skibsfinansieringsvirksomheden. Hertil kommer, at udenlandske skibsfinansieringsinstitutter ofte drives i selskabsform. Fonden adskiller sig fra aktieselskabet navnlig derved, at der ikke bag fonden er en ejerkreds. I tilfælde af Danmarks Skibskreditfonds opløsning skal Danmarks Skibskreditfonds formue anvendes til Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål .Det følger     af opløsningsformålet  i Danmarks Skibskreditfonds nugældende vedtægter, at der ved opløsning af Danmarks Skibskreditfond skal ske udbetaling til fremme af dansk skibsfart og/eller dansk værftsindustri. Ved overgang til aktieselskabsform har det derfor været afgørende at sikre, at den i Danmarks Skibskreditfond opsamlede reserve efter omdannelsen kuner til rådighed for virksomhedens drift samt til Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål, samtidig med at den i Danmarks Skibskreditfond opsparede formue ikke vil kunne udbetales til fremtidige aktionærer. På linie med de tidligere omdannelsesmodeller  bindes nettoformuen på en sådan måde, at det sikres, at formålet med at drive skibsfinansieringsvirksomhed også fremover vil kunne varetages. Ved oprettelse af en erhvervsdrivende fond i forbindelse med omdannelsen, sikres det, at Skibskreditfondens opløsningsbestemmelse løbende tilgodeses. Med omdannelsen tages der endvidere højde for, at Skibskreditfondens fortjeneste fra tidligere offentlige lå neordninger tilbagebetales. Det foreslås således, at det øverste ledelsesorgan i forbindelse med omdannelsen kan træffe beslutning om at udbetale denne fortjeneste til staten og Danmarks Nationalbank. Det øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskreditfond kan i tilfælde af omdannelse beslutte, at der skal ske udbetaling til staten og Danmarks Nationalbank

8 på i alt kr. 1.610 mi o., hvoraf der udbetales 810 mio. kr. til staten. Udbetalingen til staten tages fra den bundne fondsreserve og øremærkes i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål  til fremme af dansk skibsfart og/eller værftsindustri. De resterende 800 mio. kr. kan det øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskreditfond beslutte at udbetale til Danmarks Nationalbank. Det fremgår af de n i bilaget optrykte rammeaftale, at udbetalingen til Danmarks Nationalbank tages fra den overkurs, der indbetales ved tegning af aktier i det aktieselskab, som Danmarks Skibskreditfond påtænkes omdannet til.  Det fremgår endvidere af rammeaftalen, at gælden til Danmarks Nationalbank betales med 400 mio. kr. den 1. august 2006 og 400 mio. kr. den 1. august 2007. Fortjenester fra tidligere offentlige låneordninger beror på, at   det perioden fra 1969 til 1978 var de danske myndigheders opfattelse, at det ville være uforeneligt med OECD - aftalen, hvis fondens låntagere ved førtidige indfrielser havde a dgang til at konvertere rentefordelen ved lån optaget hos fonden på OECD -vilkår til en kontant nutidsværdi. Handelsm inisteriet henstillede derfor, at fonden vedtog lånevilkår, hvorefter lån på OECD    -vilkår alene kunne indfr ies ved betaling af den nominelle restgæld. I 1979 ændrede myndighederne opfattelse således, at konvertering af rentefordelen ikke længere blev anset for at stride mod OECD-aftalen. Vilkårene for f ondens lån blev imidlertid ikke ændret. I 1984 blev ordningen ændret, så fonden ved førtidig indfrielse skulle købe de bagvedliggende obligationer til kurs 100 af Nationalbanken. Skibskreditfonden har således frem til 1984 opnået en fortjeneste ved ekstraordinære indfrielser af lån på OECD  -vilkår, da låntagerne skulle indfri lånene kontant til  Danmarks Skibskreditfond, som så kunne købe de bagvedliggende obligationer til en markedsbaseret kurs til annullering af lånene. I erkendelse af, at fortjenesten ved ekstraordinære indfrielser af lån på OECD  -vilkår ville være tilfaldet det offentlige, hvis det offentlige selv havde forestået denne udlånsvirksomhed, er økonomi- og erhvervsministeren, Danmarks Nationalbank og Danmarks Skibskreditfond enige om at regulere for denne fortjeneste i forbindelse med moderniseringen af Danmarks Skibskreditfond. Som ved tidligere lignende omdannelser kan det modtagende aktieselskab indtræde i Danmarks Skibskreditfonds skattemæssige stilling. Det modtagende selskab overtager herved de skatter, der udskydes som følge af successionen i forbindelse med overdragelsen. Skattemæssigt er konsekvensen af skattefriheden ved overdragelsen, at beskatningen af avancer og tab først indtræder, når  aktieselskabet afhænder aktivet. 2. Forslagets baggrund og indhold 2.1. Baggrund Formålet med lovforslaget er at  modernisere Danmarks Skibskreditfond, herunder at skabe lovhjemmel til at Danmarks Skibskreditfond kan ændre retlig organisationsform ved omdannelse fra fond til aktieselskab. Danmarks Skibskreditfond er oprettet på et  særligt privatretligt grundlag i henhold til lov. Danmarks Skibskreditfond har selv ejendomsretten til dens formue. Dette medfører, at der skal opstilles visse garantier for at sikre, at Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål  bliver tilgodeset i forbindelse med omdannelsen. Dette skal ses i sammenhæng med, at opløsningsformålet  i henhold til den gældende lov og Danmarks Skibskreditfonds vedtægt skulle tilgodeses med hele Skibskreditfondens nettoformue ved fondens opløsning. Ved tidligere omdannelser af sådanne fonde er de fondsretlige garantier sikret ved følgende tre modeller: Fondsmodellen, som indebærer, at fonden opløses uden likvidation, idet der sker en overdragelse af samtlige aktiver og forpligtelser til et aktieselskab. Samtidig oprettes en

9 erhvervsdrivende fond, som får overdraget aktier fra aktieselskabet svarende til værdien af den oprindelige fonds nettoformue. Indkapslingsmodellen, der indebærer, at fonden opløses uden likvidation, idet der sker en overdragelse af samtlige aktiver og forpligtelser til et aktieselskab. Samtidig oprettes en bunden fondsreserve i aktieselskabet svarende til værdien af den oprindelige fonds nettoformue. Den bundne fondsreserve kan ikke udloddes til aktionærerne. Kombinationsmodellen, som går ud på, at nettoformuen i fonden kan videreføres delvist som bunden fondsreserve i et aktieselskab og delvist som aktier, der ejes af en fortsættende fond. Fondsmodellen og indkapslingsmodellen svarer til, hvad der gælder for omdannelse efter lov om finansiel virksomhed samt værdipapirhandelsloven. Muligheden for kombination af grundmodellerne findes i værdipapirhandelsloven. Danmarks Skibskreditfond har ikke som de fleste andre fonde et løbende uddelingsformål, hvilket har medført, at fonden har oparbejdet en betydelig nettoformue. Denne nettoformue overstiger det lovmæssige krav i bekendtgørelse af lov om et skibsfinansieringsinstitut (LBK nr. 684 af 19/08/2002). I forbindelse med en eventuel omdannelse af Danmarks Skibskreditfond er det forsvarligt, at en del af den opsparede reserve, herunder en del af afkastet af den opsparede reserve, frigøres til uddeling, som skal være i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål . Det foreslås, at  en omdannelse af Danmarks Skibskreditfond sker efter kombinationsmodellen, hvor fondens reserver med fradrag af eventuelle beløb efter § 7, stk. 2 og 3 , indskydes som en bunden fondsreserve i et aktieselskab. Samtidig oprettes der en erhvervsdrivende fond, der skal tilgodese Skibskreditfondens opløsningsformål . Ved oprettelsen af den erhvervsdrivende fond skabes der grundlag for, at der løbende kan ske uddelinger til Skibskreditfondens opløsningsformål . Kombinationsmodellen har den fordel, at der sker en klar opdeling mellem den erhvervsmæssige aktivitet og den løbende uddeling til Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål . Hovedparten af fondens egenkapital indkapsles i aktieselskabet, mens en mindre del konverteres til aktiekapital, som i forbindelse med omdannelsen overdrages til en erhvervsdrivende fond. Det fremgår af  den i bilaget optrykte rammeaftale, at den samlede nominelle aktiekapital i aktieselskabet bliver på 333,3 mio. kr. Heraf får den ved omdannelsen nyetablerede erhvervsdrivende fond aktier for i alt 33,3 mio. kr., og de resterende aktier tegnes af garanterne i Danmarks Skibskreditfond. Det er i forbindelse med omdannelsen vigtigt at sikre, at obligationsejernes stilling fortsat er betryggende. Dette sker ved at fastholde kapitalen i det omdannede aktieselskab gennem en indefrysning af størsteparten af den nuværende fondsreserve og en indbetaling af en aktiekapital, som erstatter den nuværende garantikapital. Retsstillingen for de udstedte obligationer og for finansielle modparter, herunder guldrandethed, ændres ikke ved omdannelsen. Det fortsættende aktieselskab indtræder i fondens aftaler med danske myndigheder og institutioner om eksisterende låneordninger. Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål  vil blive tilgodeset både ved oprettelsen af den erhvervsdrivende fond, hvorfra der kan ske løbende udlodninger, og ved etablering af en bunden reserve i nævnte aktieselskab, der henstår til opfyldelse af fondens  opløsningsformål . Hvis aktieselskabet eller det eller de kommende aktieselskaber, som efter en eventuel senere strukturændring besidder den bundne reserve, opløses, skal den bundne fondsreserve anvendes til opløsningsformålet i Danmarks Skibskreditfond.

10 Det foreslås, at der gives hjemmel til, at repræsentantskabet i forbindelse med omdannelsen kan beslutte, at den fortjeneste, som er oppebåret på baggrund af tidligere låneordninger   , kan udbetales til staten og Danmarks Nationalbank.   Dette anses tillige for forsvarligt under hensynstagen til, at Danmarks Skibskreditfond har opbygget en meget betydelig nettoformue, der overstiger det lovmæssige krav i bekendtgørelse af lov om et skibsfinansieringsinstitut (LBK nr. 684 af 19/08/2002). Hertil kommer, at det nye aktieselskab tillægges yderligere midler i forbindelse med garanternes tegning af aktier. Omdannelse til et aktieselskab vil nødvendiggøre en ændring af Danmarks Skibskreditfonds vedtægter, således at disse bringes i overensstemmelse med aktieselskabslovens regler . 2.2. Indhold Formålet med lovforslaget er at skabe hjemmel til, at Danmarks Skibskreditfond kan moderniseres, herunder ændre retlig organisationsform ved omdannelse fra fond til aktieselskab. De  gældende  regler  i  lov  om  et  skibsfinansieringsinstitut  indeholder  ikke  hjemmel  til,  at  et  i medfør  af  loven  oprettet  institut  kan  omdannes  til  et  aktieselskab.  Der  indsættes  derfor  en hjemmel  til,  at  repræsentantskabet  i  Danmarks  Skibskreditfond  kan  træffe  beslutning  om  at omdanne   fonden   til   et   aktieselskab.   Denne   beslutning   skal   godkendes   af   økonomi-   og erhvervsministeren. Den   foreslåede   omdannelsesmodel   indeb ærer,   at   Danmarks   Skibskreditfonds   formål   og opløsningsformål      videreføres     i     to     juridiske     enheder.     Skibsfinansieringsvirksomheden videreføres  i  aktieselskabet,  og  opløsningsformålet   videreføres  henholdsvis  i  aktieselskabet som en bunden reserve og dels i den erhvervsdrivende fond. Den erhvervsdrivende fond vil  – modsat Danmarks Skibskreditfond –  løbende kunne foretage uddelinger til Skibskreditfondens opløsningsformål . Ifølge   den   i   bilaget   optrykte   rammeaftale   forudsættes   det   blandt   andet,   at   Danmarks Skibskreditfond   i   forbindelse   med   en   omdannelse   tilbagebetaler   fortjenester   fra   tidligere offentlige låneordninger  til den danske stat og til Danmarks Nationalbank. Det foreslås, at der i lovforslaget indføres en  klar hjemmel til, at repræsentantskabet i Danmarks Skibskreditfond i forbindelse med omdannelsen kan træffe beslutning om anvendelse af en del af nettoformuen til  at  tilbagebetale  fortjenester  fra  tidligere  offentlige  låneordninger  til  staten.  Det  foreslås endvidere, at der skabes klar hjemmel til, at repræsentantskabet i Danmarks Skibskreditfond i forbindelse   med   omdannelsen   kan   træffe   beslutning   om   at   tilbagebetale   fortjenester   fra tidligere   offentlige   låneordninger    ved   anvendelse   af   overkursen   ved   aktietegning   efter forslagets § 8, stk. 2, til Danmarks Nationalbank. For så vidt angår et af fonden ejet eller oprettet   aktieselskab, er det ved en omdannelse af en privatretlig  fond  til  et  aktieselskab  nødvendigt  at  tage  hensyn  til  fondens  særlige  forhold, herunder  især  at  fonden  selv  har  ejendomsretten  til  dens  formue.  Det  er  derfor  vigtigt  i forbindelse med en omdannelse, at den i Danmarks Skibskreditfond opsparede formue ikke vil kunne  udbetales  til  fremtidige  aktionærer.  Det  foreslås  derfor,  at  den  i  akti eselskabet  bundne fondsreserve alene kan anvendes til dækning af underskud, som ikke dækkes af beløb, der kan anvendes til udbytte. For  ikke  at  begrænse  aktieselskabets  muligheder  for  at  tilpasse  sig  ændrede  markedsmæssige forhold,  foreslås  det,  at  aktieselskabet  vil  kunne  fusionere  med  andre  aktiese lskaber,  ligesom aktieselskabet kan opdeles i to eller flere aktieselskaber ved spaltning. Det foreslås som følge

11 heraf, at den bundne fondsreserve skal videreføres i de nye selskaber på samme vilkår som var gældende   indtil   overdragelsen.   Dette   skal   sikres   ved   økonomi-   og   erhvervsministerens godkendelse. Det foreslås endvidere i overensstemmelse med den i bilaget optrykte rammeaftale, at det ved omdannelsen opståede aktieselskab eller eventuelle nye aktieselskaber alene vil kunne ophøre med at drive skibsfinansieringsvirksomhed, hvis det ikke længere er økonomisk forsvarligt at drive  en  sådan  virksomhed.  Finanstilsynet  skal  godkende,  at  det  ikke  længere  er  økonomisk forsvarligt  at  drive  skibsfinansieringsvirksomhed.  Den  bundne  fondsreserve  skal  i  tilfælde  af ophør anvendes i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål . I  tilfælde  af  aktieselskabets  eller  eventuelle  nye  aktieselskabers  opløsning  foreslås,  at  den bundne fondsreserve skal anvendes til Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål . Kombinationsmodellen  indebærer,  at  der  ved  omdannelsen  etableres  en  fond.  Det  foreslås,  at fonden    skal    være    erhvervsdrivende,    og    at    fondens    formål    skal    være     identisk    med Skibskreditfondens    opløsningsformål ,    dvs.    fremme    af    dansk    skibsfart    og/eller    dansk værftsindustri,   og   at   likvidationsprovenuet   i   tilfælde   af   fondens   opløsning   ligeledes   skal anvendes til Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål . Danmarks Skibskreditfond driver i dag sin finansieringsaktivitet på markedsvilkår. Det   foreslås derfor,  at  instituttet  i  videst  muligt  omfang  er  omfattet  af  samme  regler  som  de  øvrige markedsdeltagere.  Instituttets  virksomhed  kan  i  vidt  omfang  sidestilles  med  pengeinstitutters udlånsvirksomhed,  men  med  det  særkende,  at  instituttet  opnår  den  væsentligste  de  l  af  sin finansiering ved at udstede obligationer, som er noteret på Københavns Fond sbørs. Det foreslås derfor, at økonomi - og erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte regler for et skibsfinansieringsinstitut, således at regler for pengeinstitutter  i lov om finansiel virksomhed i videst muligt omfang får anvendelse for inst ituttet. Som følge af instituttets obligationsudstedelse     er     der     på     specifikke     omr å der     behov     for,     at     økonomi-     og erhvervsministeren   kan   fastsætte,   at   regler,   som   gælder   for   realkreditinstitutter,   også   får anvendelse for et skibsfinansieringsinstitut. I forlængelse heraf foreslås det, at særreglen om afgiftsbetaling til Finanstilsynet fra Danmarks Skibskreditfond  ophæves,  og  instituttet  omfattes  af  samme  regler  for  afgiftsbetaling,  som gælder  for  pengeinstitutter  m.v.  Dette  vil  ved  Danmarks  Skibskreditfonds  nuværende  forhold medføre   en   merudgift   for   fonden.   Afgiftsbetalingen   fra   pengeinstitutter   m.v.   nedsættes tilsvarende. Efter   de   gældende   skatteregler   ville   en   omdannelse   af   Danmarks   Skibskreditfond   til   et aktieselskab   udløse   beskatning.   Ved   en   omdannelse   af   Danmarks   Skibskreditfond   til   et aktieselskab  er  der  imidlertid  alene  tale  om  en  ændring  af  den  juridiske  form,  hvor  selve skibsfinansieringsvirksomheden fortsætter uændret. Det foreslås derfor, at der i skattelovgivningen  foretages de ændringer, der er nødvendige for  at sikre, at det modtagende aktieselskab  kan  indtræde  i  Danmarks  Skibskreditfonds  skattemæssige  stilling.  De  foreslåede ændringer   indebærer   således,   at   aktieselskabet    indtræder   i   og   videreføres   efter   de   for Skibskreditfonden gældende skatteregler. 3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Lovforslaget vurderes ikke i sig selv at have økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner. Imidlertid indebærer den indgåede ramme aftale mellem økonomi- og erhvervsministeren, DanmarksNationalbank og Danmarks Skibskreditfond , at det vil få økonomiske konsekvenser for staten, hvis repræsentantskabet i Skibskreditfo nden

12 beslutter, at der skal ske omdannelse. Således fremgår det af   den i bilaget optrykte rammeaftale, at det øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskreditfond i tilfælde af omdannelse kan beslutte, at der skal ske udbetaling til staten og Danmarks Nationalbank på i alt kr. 1.610 mio., hvoraf der udbetales 810 mio. kr. til staten, der tages fra den bundne fondsreserve, og som øremærkes til fremme af dansk skibsfart og/eller dansk værftsindustri. De resterende 800 mio. kr. vil det øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskreditfond kunne beslutte at udbetale til Danmarks Nationalbank af den overkurs, der indbetales ved garanternes aktiestegning. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Erhvervs - og Selskabsstyrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Skibsfinansieringsinstituttet  vil  ved  en  eventuel  omdannelse  blive  omfattet  af  stort  set  den samme  regulering  og  det  samme  tilsyn  som  pengeinstitutter.  Det  foreslås  derfor,  at  bidraget opgøres  efter  de  samme  principper,  som  gælder  for  pengeinstitutter.  Hvis  der  fastsættes  et mindre bidrag, vil de øvrige institutter indirekte komme til at betale for en del af reguleringen af og tilsynet med skibsfinansieringsinstituttet. Det  foreslås   på  den  baggrund   at  ændre  afgiftsbestemmelsen  i  lov  om  finansiel  virksomhed således,  at   skibsfinansieringsinstituttet  kommer  til  at  betale  bidrag  til  Finanstilsynet  efter samme  regler,  som  gælder  for  pengeinstitutter.  Det  vil  medføre  en  forøgelse  af  Danmarks Skibskreditfonds bidrag. Denne merudgift anslås at beløbe sig til ca. 1 mio. kr. årligt   (vurderet ud fra 2004-tal). 5. Konsekvenser for miljøet Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for miljøet. 6. Forholdet til EU-retten Danmarks Skibskreditfond er undtaget fra EU’s bank-direktiver, jf. Rådets første direktiv af 12. december 1977 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (77/780/EØF). Dette forhold forventes ikke ændret som følge af lovforslaget. 7. Høring Advokatrådet , Amtsrådsforeningen i Danmark ,Arbejderbevægelsens Erhvervsråd   , Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES),Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP)  , Børsmæglerforeningen, CO-industri, Danmarks Nationalbank,Danmarks Rederiforening  , Danmarks Skibskreditfond,Dansk Aktionærforening  ,Dansk Arbejdsgiverforening  , Dansk Autoriseret Markedsplads A/S,Dansk   Handel & Service,Dansk Industri  ,Dansk Metal  ,Danske Maritime, Datatilsynet,Den Danske Finansanalytikerforening  ,Den danske Fondsmæglerforening, Finansforbundet, Finansrådet ,Finansministeriet  ,Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fondsrådet ,Forbruger  ombudsmanden,Forbrugerrådet   ,Foreningen af Firmapensionskasser,Foreningen af J.A.K. Andelskasser  ,Foreningen af Statsautoriserede

13 Revisorer,Foreningen Registrerede Revisorer  , Forsikring & Pension,HTS Interesseorganisationen - Handel, Transport og Serviceerhvervene,Håndværksrådet , Investeringsforeningsrådet Justitsministeriet,   Kommunernes Landsforening,Københavns Fondsbørs A/S, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD),Ministeriet for Familie  - og Forbrugeranliggender, Moody´s,Realkreditrådet   ,Rederiforeningen af 1895  ,Rederiforeningen for Mindre skibe  , Regionale Bankers Forening,Revifora    – Foreningen for revision, økonomi og ledelse, Rigsrevisionen,Skatteministeriet  ,Skibs  - og Bådebyggeriernes Arbe jdsgiverforening, Statsministeriet,Værdipapircentralen A/S   og Udenrigsministeriet. 8. Oversigt Positive konsekvenser/ Mindre udgifter Negative konsekvenser/ Merudgifter Økonomiske konsekvenser    for    stat, kommuner og amtskommuner Hvis  repræsentantskabet i Danmarks Skibskreditfond beslutter, at der skal ske en   omdannelse,   vil   der blive  udbetalt  kr.  1.610 mio. til staten og Danmarks Nationalbank. Heraf udbetales   810   mio.   kr. til staten og 800 mio. kr. til Danmarks Nationalbank. De midler,  der  udbetales  til staten,    tages    fra    den bundne  fondsreserve  og øremærkes til Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål .   Nej Administrative konsekvenser    for    stat, kommuner og amtskommuner Nej Nej Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Nej Danmarks Skibskreditfond skal fremover   betale   bidrag til   Finanstilsynet   efter samme regler, som gælder for pengeinstitutter.  Det  vil medføre en forøgelse af det    nuværende    bidrag til  Finanstilsynet  på  ca. kr. 1 mio. årligt (vurderet     efter     2004- tal). Administrative Nej Nej

14 konsekvenser for erhvervslivet Miljømæssige konsekvenser Nej Nej Administrative konsekvenser for borgerne Nej Nej Forholdet til EU-retten Danmarks  Skibskreditfond  er  undtaget  fra  EU’s bank-direktiver,  jf.  Rådets  første  direktiv  af  12. december  1977  om  samordning  af  lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (77/780/EØF). Dette forhold forventes ikke ændret som følge af lovforslaget. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Det foreslås at lade  bestemmelsen om, at instituttets vedtægter skal godkendes af økonomi- og erhvervsministeren, udgå. Herved sidestilles et skibsfinansieringsinstitut på dette punkt med andre finansielle virksomheder. Den regulering af instituttets virksomhed, der hidtil har fundet sted, ved at ministeren godkender fondens vedtægter, foreslås fremover at ske direkte gennem bestemmelser i love og bekendtgørelser, herunder ved at bestemmelser fra lov om finansiel virksomhed får anvendelse for institu ttet. I lyset af de krav, d er er til øvrige finansielle virksomheders navne, er kravet om, at økonomi- og erhvervsministerens skal godkende instituttets navn opretholdt. Til nr. 2 Det foreslås, at der indsættes en  ny § 1 a i loven, som indeholder en formålsbestemmelse. Den foreslåede bestemmelse svarer til beste mmelser i den gældende bekendtgørelse om Danmarks Skibskreditfond (nr. 1167 af 15/12/2000).Efter bestemmelsen er det instituttets   formål at drive skibsfinansieringsvirksomhed. Der er i forhold til den nugældende formålsbes temmelse dog tilføjet, at dertil knyttede finansielle ydelser er omfattet af begrebet skibsfinansieringsvirksomhed. Der forstås således v  ed skibsfinansieringsvirksomhed finansiering og dertil knyttede ydelser i forbindelse med nybygning og ombygning af skibe samt køb, salg og refinansiering af skibe. Instituttet kan ikke drive anden virksomhed end den anførte skibsfinansieringsvirksomhed. For at give mulighed for en fleksibel tilpasning foreslås det i  § 1 a, stk. 2 , at instituttet fortsat kan udøve sin skibsfinansieringsvirksomhed helt eller delvis gennem datterselskaber, men at datterselskaber herefter ikke er under direkte tilsyn af Finanstilsynet. Det er hensigten at fastsæt te regler, således at instituttet og dets datterselskaber i videst muligt o mfang omfattes af koncernreglerne i lov om finansiel virksomhed. Datterselskaberne bliver dermed indirekte underlagt Finanstilsynets tilsyn i forbindelse med, at Finanstilsynet fører tilsyn med koncernen. Det foreslås i  § 1 a, stk. 3, at instituttet også frem over kun kan yde lån mod sikkerhedsstillelse.

15 Endvidere foreslås det i  § 1 a, stk. 4, at instituttet som hidtil kan stille garantier i overensstemmelse med formålet for  instituttets virke. Det følger af den nuværende lov, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte de nærmere regler til gennemførelse af bestemmelser i lov om et skibsfinansieringsinstitut. Det foreslås, at regulering af instituttets udlånsvirksomhed skal kunne ske, ved at  økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke b e stemmelser for pengeinstitutter og realkreditinstitutter i lov om finansiel virksomhed der med de fornødne tilpasninger skal finde anvendelse på instituttet,  jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 5. Til nr. 3 Den foreslåede ændring medføre r, at bestemmelsen har samme ordlyd som den tilsvarende bestemmelse i § 344, stk. 1, første punktum, i lov om finansiel virksomhed. Det præciseres i § 4, stk. 1, at det er Finanstilsynet, der fører tilsyn med lovens overholdelse. Det foreslås i  § 4, stk. 2, at reglerne i kapitel 21 om tilsyn m.v. og kapitel 23 om delegations- og klagebestemmelser i lov om finansiel virksomhed med de fornødne tilpasninger finder tilsvarende anvendelse. Instituttet bliver derved omfattet af de bestemmelser, der gælder for pengeinstitutter. Til nr. 4 Den foreslåede ændring er  en konsekvensændring som følge af de foreslåede ændringer,  jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3 og 5, herunder at instituttet omfattes af tilsvarende bestemmelser i lov om finansiel virksomhed om tilsyn m.v., delegations- og klagebestemmelser, og at økonomi- og erhvervsministeren gives adgang til at fastsætte, at bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, herunder straffebestemmelser, skal finde anvendelse på i nstituttet. Til nr. 5 De foreslå ede ændringer i § 5, stk. 2, indebærer, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler, således at et skibsfinansieringsinstitut i vidt omfang omfattes af de regler i lov om finansiel virksomhed, der gælder for pengeinstitutter, og således at insti tuttet på specifikke områder omfattes af særre gler, som gælder for realkreditinstitutter. Detailregulering af instituttets virksomhed sker derved som hidtil i bekendtgørelsesform. Der forventes fastsat regler, således at instituttet omfattes af definitions bestemmelser, regler om danske finansielle virksomheders virksomhed i udlandet, regler om god skik og kontraktsforhold, regler om ejerforhold, ledelse og indretning af virksomheden, regler om videregivelse af fortrolige oplysninger, solvensregler, regler for midlernes anbringelse og likviditet, koncer nregler, regler om årsrapport, revision og anvendelse af årets overskud, regler om sa  mmenlægning og omdannelse, regler om ophør og krisehån dtering. Der forventes fastsat regler om anden tilladt virksomhed i respekt af instituttets formålsbestemmelse, som svarer til de nuværende regler for instituttet. Videre forventes fastsat regler om obligationsudstedelse, balanceprincip, rente- og valutakursrisici. Reglerne må på nogle områder, f.eks. spredningsregler for lån    eporteføljen, forventes tilpasset instituttets særlige forhold. De foreslåede ændringer i  § 5, stk. 3, indebærer, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler, således  at et skibsfinansieringsinstitut, medlemmer af instituttets bestyrelse og direktion og andre personer tilknyttet instituttet, herunder den interne revisionschef, eksterne revisorer m.v., i vidt omfang omfattes af de samme straffebestemmelser i lov om finansiel virksomhed, som gælder for finansielle virksomheder og disse virksomheders medlemmer af bestyrelse og direktion m.v.  

16 Til nr. 6 Det foreslås at ophæve § 5 a -d. De foreslåede ændringer er konsekvensændringer som følge af forslagets § 1, nr. 3 og 5. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 4. Det foreslås dog, at gældende § 5 d, stk. 1, 7,8 og 9, videreføres med få konsekvensrettelser  i en ny § 14. Det foreslås endvidere at ophæve den gældende ikrafttrædelsesbestemmelse i § 6 , idet det ikke længere er relevant, at hovedlovens ikrafttræden fremgår.  Der er alene tale om en konsekvensrettelse som følge af forslaget om, at der i loven indsættes bestemmelser om omdannelse af Danmarks Skibskreditfond til aktieselskab. Til nr. 7 § 7 Bestemmelsen i §7, stk. 1,     åbner mulighed for, at repræsentantskabet i Danmarks Skibskreditfond kan træffe beslutning om at omdanne fonden til et aktieselskab. Aktieselskabet vil være omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut og i øvrigt være reguleret af den lovgivning, der finder anvendelse på aktieselskaber. Danmarks Skibskreditfonds hovedformål er at drive skibsfinansieringsvirksomhed. Aktieselskabets formål bliver at videreføre denne virksomhed. I forbindelse med omdannelsen etableres en erhvervsdrivende fond, som får overdraget aktier i aktieselskabet. Ved omdannelsen vil aktieselskabet således få to aktionærgrupper; fonden og de tidligere garanter. For at sikre at Skibskreditfondens reserver også  fremover anvendes til skibsfinansieringsformål, foreslås det, at Skibskreditfondens nettoformue med fradrag af værdien af de til fonden overdragne aktier indskydes som en bunden fondsreserve i aktieselskabet, jf. dog stk. 2 og 3.Henvisningen til både stk. 2 og 3 skyldes, at gældsposterne til staten og Danmarks Nationalbank skal fremgå af åbningsbalancen for det nye aktieselskab. Samtidig skal den indbetalte overkurs, som skal anvendes til betaling af gælden til Danmarks Nationalbank, også fremgå af egenkapitalen. Dette indebærer regnskabsteknisk, at den gæld, der afsættes til Danmarks Nationalbank i første omgang tages fra den bundne fondsreserve, hvorefter et tilsvarende beløb overføres fra overkursen til den bundne reserve. Samlet indebærer disse transaktioner, at den bundne fondsreserve alene formindskes med den øremærkede udbetaling til staten. Den bundne fondsreserve er nærmere reguleret i forslagets §9. Det foreslås i  §7, stk. 2,     at det øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskreditfond i forbindelse med omdannelsen kan træffe beslutning om at udbetale midler af fondens nettoformue til staten. Det beløb, som udbetales til staten, skal i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål  anvendes til fremme af dansk skibsfart og/eller dansk værftsindustri. Denne bestemmelse foreslås  indsat for at sikre, at der er en udtrykkelig hjemmel til, at Danmarks Skibskreditfond kan udbetale fortjenester fra tidligere offentlige låneordninger til staten. Udbetalingen vil ifølge den i bilaget optrykte rammeaftale ske ved, at der udbetales 810 mio. kr. til staten, som tages fra den bundne fondsreserve, der øremærkes til Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål . Det foreslås endvidere i  § 7, stk. 3, at det øverste ledelsesorgan i Danmarks Skibskreditfond i forbindelse med omdannelsen kan træffe beslutning om, at overkursen ved aktietegningen efter forslagets § 1, nr. 7 (§ 8, stk. 2), udbetales til Danmarks Nationalbank. Det øverste ledelsesorgans i Danmarks Skibskreditfond skyldes, at disse er udpeget af de garanter, som efterfølgende får mulighed for at tegne aktier i det aktieselskab, som Danmarks

17 Skibskreditfond påtænkes omda nnet til, jf. forslagets § 1, nr. 7 (§ 8, stk. 2).  Med forslaget kan der i forbindelse med den i bilaget optrykte rammeaftale udbetales fortjenester fra tidligere offentlige låneordninger på   800 mio. kr. til Danmarks Nationalbank. Beløbet tages fra overkursen i forbindelse med garanternes nytegning af aktier på  300 mio. kr. De samlede fortjenester, der kan udbetales, udgør således 1.610 mio. kr. I §7, stk.     4, foreslås det, at det majoritetskrav, der skal til for at  træffe beslutning efter stk. 1-3, skal svare til den majoritet, som kræves til beslutning om opløsning af Danmarks Skibskreditfond. Majoritetskravet fremgår af de gældende vedtægter for fonden. Baggrunden for dette majoritetskrav er, at der er tale om en indgribende ændring af fondens juridiske struktur. Endvidere foreslås det  i § 7, stk. 5, at aktionærerne i det i stk. 1 nævnte aktieselskab skal udarbejde en aktionæroverenskomst, som skal godkendes af økonomi- og erhvervsministeren. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslaget til §8, stk. 2. § 8 Det foreslås  i §8, stk. 1    , at omdannelsen sker ved, at Danmarks Skibskreditfond fusionerer med et af fonden ejet eller oprettet aktieselskab efter reglerne om fusion i aktieselskabslovens kapitel 15 med de nødvendige tilpasninger. Ved at anvende aktieselskabslovens fusionsregler, hvorefter Danmarks Skibskreditfonds aktiver og forpligtelser som helhed overdrages til et aktieselskab, opnås, at omdannelsen kan ske uden likvidation, og at  Danmarks Skibskreditfonds formål og virksomhed viderefø res inden for rammerne af aktieselskabet, mens Danmarks Skibskreditfond ophører. Ved udtrykkeligt at gøre aktieselskabslovens regler anvendelige med de nødvendige tilpasninger på fusion mellem fonden og et aktieselskab fastslås princippet om universalsucce ssion. Det vil sige, at aktieselskabet indtræder i fondens rettigheder og forpligtelser uden debitorskifte i traditionel forstand. Ved fusionen overdrages Danmarks Skibskreditfonds aktiver og forpligtelser til aktieselskabet. I forbindelse med fusionen formindskes Danmarks Skibskreditfonds reserve med 33,3 mio. kr. , som ved aktier overføres til den ved omdannelsen opståede fond, jf.  forslagets § 7, stk. 1, sidste pkt. (§ 1, nr. 7). Herudover formindskes reserven med 810 mio. kr., som skal udbetales til staten. Fonden skal, jf. forslaget til § 13, have Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål som formål, ligesom udbetalingen til staten skal anvendes i overensstemmelse med  Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål .Herved sikres, at   Danmarks Skibskreditfonds kapital ved omdannelsen alene anvendes i overensstemmelse med dens opløsningsformål  samt for hovedpartens vedkommende fortsat anvendes til dens primære formål: Skibsfinansieringsvirksomhed.   Udtrykket ”de nødvendige tilpasninger” i stk. 1 skal tage højde for, at aktieselskabslovens fusionsregler i kapitel 15 alene omfatter fusion mellem aktieselskaber. I denne situation er der derimod tale om, at en fond omdannes ved brug af fusionsreglerne i aktieselskabsloven. Det vil således ikke være alle aktieselska bslovens bestemmelser, der kan anvendes fuldt ud. Som et eksempel herpå kan nævnes, at den foreslåede bestemmelse i §   7, stk. 4, vil finde anvendelse på beslutning om omdannelsen og ikke aktieselskabslovens § 134 e. Ifølge aktieselskabslovens § 134 b, stk. 3, skal revisor i forbindelse med en eventuel omdannelse af Danmarks Skibskreditfond afgive en erklæring om, at den ansatte værdi af aktierne mindst svarer til den pålydende værdi af de aktier, der skal udstedes, med tillæg af eventuel overkurs. Revisor skal endvidere afgive en erklæring om, at værdien af den bundne fondsreserve svarer til Danmarks Skibskreditfonds nettoformue med fradrag af af værdien af de udstedte aktier, jf. § 7, stk. 1, samt eventuelle beløb anvendt i henhold til § 7, stk. 2 og 3. Endvidere finder kravene i aktieselskabslovens § 134 c, stk. 3 og 4, om kreditor- og

18 vederlagserklæring også anvendelse  på  en eventuel omdannelse af Danmarks Skibskreditfond, hvorfor aktionær- og kreditorhensyn fuldt ud varetages. Det foreslås i  §8, stk. 2    , at de hidtidige garanter skal tilbydes at tegne aktier til en markedsbaseret kurs.Anvendelse af udtrykket ”markedsbaseret kurs  ” skyldes, at det af den i bilaget optrykte rammeaftale fremgår, at der vil blive oprettet en aktionæroverenskomst med særlige bindinger. De særlige bindinger vil indgå i vurderingen af, til hvilken kurs aktierne kan tegnes. Det fremgår således bl.a. af rammeaftalen, at aktierne for at skabe ro om selskabets forhold ikke vil kunne afhændes inden for en periode på fem år.   Der henvises i den forbindelse til forslagets § 1, nr. 7 (§ 7, stk. 5), hvorefter økonomi- og erhvervsministeren skal godkende aktionæroverenskomsten, og herved påse, at aktionæroverenskomsten er indgået i overensstemmelse med aftalen og lovens intentioner. Fusionsplanen skal indeholde oplysning og bestemmelse om de rettigheder, der tillægges garanterne. Garanternes tegning af aktier sker ved kontant indskud. Ved omdannelsen frigøres garanterne fra deres garantiforpligtelse. Er der garanter, der ikke ønsker at tegne aktier, forudsættes disse aktier tilbudt de øvrige garanter. Det foreslås i  §8, stk. 3    , at fusionsregnskabet og eventuel mellembalance skal udarbejdes efter de for Danmarks Skibskreditfond gældende regnskabsregler med de nødvendige tilpasninger. I § 8, stk. 4, er det foreslået , at fusionsdokumenterne, som der er krav om for en række virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed, skal indsendes både til Erhvervs - og Selskabsstyrelsen og til Finanstilsynet. Endvidere følger det af forslagets § 1, nr. 7 (§ 7, stk. 4), at økonomi- og erhvervsministeren skal godkende omdannelsen. § 9 Det foreslås i  §9, stk. 1    , at fondsreserven i aktieselskabet ikke vil kunne anvendes til udbyttebetaling, men at den kan benyttes til dækning af underskud, hvis de frie reserver ikke er tilstrækkelige hertil. Det vil sige, at den bundne fondsreserve med tillæg af forrentning aldrig vil kunne udbetales til aktionærerne. Fondsreserven hæfter som nævnt for underskud, når de frie reserver er opbrugt, det vil sige forud for aktiekapitalen. Dette gælder kun så længe aktieselskabet driver virksomhed. Hvis aktionærerne beslutter sig for at opløse aktieselskabet, eller i tilfælde af konkurs, vil fondsreserven skulle udloddes til samme formål som Skibskreditfondens opløsningsformål , jf. nærmere forslaget til § 12 . Af forslaget til §9, stk. 2,     fremgår, at fondsreserven som hovedregel opskrives med en henlæggelse på 10 pct. af den del af aktieselskabets overskud, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere år. Henlæggelse n til fondsreserven svarer til, hvad der i øvrigt gælder for omdannelse af finansielle virksomheder til aktieselskaber. Det følger endvidere af bestemmelsen, at dette ikke er et krav, hvis Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål tilgodeses på tilsvarend e vis. Af den til lovforslaget optrykte rammeaftale er det i overensstemmelse hermed bestemt, at den erhvervsdrivende fond, der modtager aktier i selskabet, så længe fonden er aktionær , får ret til et særligt præferenceudbytte på 15 % af aktieselskabets år lige overskud efter skat. Ved en sådan bestemmelse stilles  opløsningsformålet bedre end ved en forrentning af den indkapslede kapital, idet midlerne umiddelbart kan komme til udbetaling til opløsnings formålet . Det foreslås endvidere, i overensstemmelse me d rammeaftalen, at hvis fondsreserven har været anvendt til dækning af underskud, skal fondsreserven reetableres, inden der kan ske uddeling af udbytte. §10

19 Senere overdragelse af aktieselskabets aktiver og forpligtelser kan alene ske til et eller flere aktieselskaber. Det foreslås på baggrund heraf i   § 10,at hvis aktieselskabet senere indgår aftale om fusion uden at være det overtagende selskab eller ønsker at spaltes til flere aktieselskaber, vil fusionen eller spaltningen være betinget af, at fondsreserven overtages af et fortsættende aktieselskab på samme vilkår, som gjaldt ved omdannelsen. Efter forslaget vil det eller de nye aktieselskaber ligeledes være omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut. En sådan efterfølgende fusion eller spaltnin g kan ske med økonomi- og erhvervsministerens godkendelse. Baggrunden for at foreslå, at økonomi - og erhvervsministeren skal godkende en senere overdragelse af aktieselskabets aktiver og forpligtelser er at sikre, at den bundne fondsreserve i forbindelse med en omstrukturering fortsat henstår til anvendelse  til opløsningsformålet . Det vil være op til det øverste ledelsesorgan at træffe beslutning om, hvorvidt en strukturtilpasning er forretningsmæssig forsvarlig. § 11 Det foreslås i  § 11, at det i § 7, stk. 1, nævnte aktieselskab eller det eller de i § 10 nævnte aktieselskab eller aktieselskaber alene kan ophøre med at drive skibsfinansieringsvirksomhed, jf. § 1 a, hvis det ikke er økonomisk forsvarligt at drive en sådan virksomhed.  Det for e slås, at Finanstilsynet skal tiltræde, at det ikke er økonomisk forsvarligt at drive skibsfinansieringsvirksomhed. Det foreslås i  § 11, stk. 2, at den bundne fondsreserve i tilfælde af den i stk. 1 nævnte situation skal anvendes i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål .D  en bundne fondsreserve vil eksempelvis kunne udbetales til den ved omdannelsen etablerede erhvervsdrivende fond, hvis fonden fortsat har Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål som formål. § 12 Det foreslås i  § 12, stk. 1, at den bundne fondsreserve i tilfælde af opløsning eller konkurs af det i § 7, stk. 1, nævnte aktieselskab eller det eller de i § 10 nævnte aktieselskab eller aktieselskaber skal anvendes i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål .D  en bundne fondsreserve vil eksempelvis kunne udbetales til den ved omdannelsen etablerede erhvervsdrivende fond, hvis fonden fortsat har Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål  som formål. Det foreslås i  § 12, stk. 2, at udlodning til aktionærerne først kan finde sted, når forpligtelserne efter stk. 1 er opfyldt. I øvrigt finder de almindelige bestemmelser om opløsning i aktieselskabsloven og i lov om finansiel virksomhed anvendelse. § 1 3 Det fremgår af §  7, stk. 1, at der i forbindelse med omdannelsen opstår en erhvervsdrivende fond. Fonden skal følge de almindelige regler i lov om erhvervsdrivende fonde. Den anvendte omdannelsesmodel indebærer, at Skibskreditfondens formål og opløsningsformål  videreføres i to juridiske enheder. Skibsfinansieringsvirksomheden videreføres i aktieselskabet, og opløsningsformålet  videreføres henholdsvis i aktieselskabet som en bunden reserve og dels i den erhvervsdrivende fond. Den erhvervsdrivende fond vil – modsat Danmarks Skibskreditfond – løbende kunne for etage uddelinger til Danmarks

20 Skibskreditfonds opløsningsformål .Herved   tilgodesesDanmarks Skibskreditfonds opløsningsformål  ved bestemmelsen i § 13, stk.  1, hvorefter overskuddet i den nye erhvervsdrivende fond skal anvendes til Danmarks Skibskreditfonds nuværende opløsningsformål . Opløsningsformålet i Danmarks Skibskreditfond skal fortolkes i overensstemmelse med den udvikling, der er sket i de maritime erhverv siden fondens oprettelse. Det foreslås endvidere i  § 13, stk. 2, at i tilfælde af, at den erhvervsdriv ende fond opløses, skal likvidationsprovenuet uddeles til Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål . Efter lov om erhvervsdrivende fonde skal en erhvervsdrivende fond ledes af en bestyrelse på mindst 3 medlemmer. Kravet til antallet af bestyrelsesmedlemmer i de finansielle virksomheder er 5 medlemmer. På grund af den erhvervsdrivende fonds nære tilknytning til den finansielle sektor, foreslås det i  § 13, stk. 3, at den erhvervsdrivende fond ledes af en bestyrelse på mindst 5 medlemmer, hvoraf et af medlem merne udpeges af økonomi- og erhvervsministeren og de resterende medlemmer udpeges af de maritime erhverv. Nærmere regler herom fastsættes i fondens vedtægter. Det følger af § 13, stk. 4, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er fondsmyndighed for fonden. § 1 4 Forslagets § 14 er en videreførelse af den gældende lovs § 5 d, stk. 1, 7,8 og 9 , med nogle få konsekvensændringer. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 4 og 6. Til § 2 Til nr. 1 Det  foreslås,  at  særreglen  om  afgiftsbetaling   til  Finanstilsynet  fra  Danmarks  Skibskreditfond med  et  fast  beløb  på  230.000  kr.   ophæves,  således  at  instituttet  omfattes af  samme  regler  for afgiftsbetaling,  som  gælder  for  pengeinstitutter  m.v.  Vurderet  ud  fra  2004-tal  for  Danmarks Skibskreditfond anslås  det at medføre en merudgift på ca. 1 mi o. kr. årligt. Dette modsvares af, at betalingen fra pengeinstitutter m.v. vil blive reduceret tilsvarende. Til nr. 2 Der henvises til bemærkningerne til nr. 1. Til § 3 Det er i forslagets § 1, nr. 7 (§ 7, stk. 1), foreslået, at Danmarks Skibskreditfond kan omdannes til  et  aktieselskab.  Ved  omdannelsen  er  der  alene  tale  om  omstrukturering  af  en  virksomhed, som i øvrigt fortsætter uændret. Fusionsskatteloven omfatter ikke omdannelser af den foreslåede art. Efter  gældende regler vil omdannelsen  derfor  udløse  beskatning  af  blandt  andet  genvundne  afskrivninger,  goodwill  og gevinst og tab efter kursgevinstloven. Med henblik på at sikre skattefrihed ved omstruktureringen foreslås det derfor, at det ved en ny bestemmelse  i  fusionsskattelovens  §  14  k,  fastsættes,  at  bestemmelserne  om  succession  i

21 fusionsskatteloven finder tilsvarende anvendelse ved omdannelsen af Danmarks Skibskreditfond til et aktieselskab. Ved successionen opnås, at det modtagende selskab kan indtræ de i Danmarks Skibskreditfonds skattemæssige stilling. Dette sker ved, at de overtagne aktiver og passiver anses for anskaffet af det modtagende selskab på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af Danmarks Skibskreditfond og  til  de  anskaffelsessummer,  som  Danmarks  Skibskreditfond  har  erhvervet  de  pågældende aktiver og passiver for. Det modtagende selskab overtager herved de skatter der udskydes som følge  af  successionen  i  forbindelse  med  overdragelsen.  Skattemæssigt  er  konsekvensen  af skattefriheden   ved   overdragelsen,   at   beskatningen   af   avancer   og   tab   først   indtræder,   når selskabet afhænder aktivet. Efter forslagets § 1, nr. 7 (§ 7, stk. 1), kan omdannelsen ske til et aktieselskab, som Danmarks Skibskreditfond    ejer    eller    opretter    i    forbindelse    med    omdannelsen.    Aktieselskaber    er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Ved omdannelsen indtræder selskabet i de for Danmarks Skibskreditfond gældende skattemæssige værdier. Det foreslås at pålægge det modtagende selskab at indgive selvangivel  se for tiden fra udløbet af sidste sædvanlige indkomstår og indtil omdannelsen. Efter fusionsskatteloven er der som udgangspunkt ikke adgang til at overføre underskud fra før fusionen til modregning i det modtagende selskabs indkomstopgørelse. Ved omdannelsen overdrages samtlige aktiver og passiver i Danmarks Skibskreditfond til et aktieselskab, som skal videreføre den hidtidige finansieringsvirksomhed. Det foreslås derfor, at et eventuelt skattemæssigt underskud i Danmarks Skibskreditfond kan bringes til fradrag ved opgørelsen af det modtagende selskabs indkomstopgørelse. Det er en betingelse, at der er tale om et selskab, som ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed. Formålet med denne betingelse er at forhindre, at et eventuelt underskud udnyttes til modregning i et allerede eksisterende overskudsgivende aktieselskab. Ved omdannelsen skal der i det modtagende selskab oprettes en bunden fondsreserve svarende til  nettoformuen  i  Danmarks  Skibskreditfond  opgjort  som  værdien  af  aktiverne  fratrukket forpligtelserne og værdien af de  aktier, som overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond samt  eventuelle  beløb  i  medfør  af  forslagets  §  1,  nr.  7  (forslagets  §  7,  stk.  2  og  3).  Denne bundne  fondsreserve  medregnes  ikke  ved  opgørelsen  af  den  skattepligtige  indkomst  for  det modtagende selskab på tidspunktet for tilførslen. Hvis   aktieselskabet   senere   overdrager   aktiver   og   forpligtelser   efter   forslagets   §   1,   nr.   7 (forslagets  §  10),  vil  overdragelsen  være  betinget  af,  at  fondsreserven  overtages  på  samme vilkår,  som  gjaldt  ved  omdannelsen  af  Danmarks  Skibskreditfond.  Tilførslen  af  den  bundne fondsreserve  skal  i  en  sådan  situation  ikke  medregnes  ved  opgørelsen  af  den  skattepligtige indkomst for et modtagende selskab på tilførselstidspunktet. Den bundne fondsreserve kan anvendes til dækning af underskud, hvis de frie reserver ikke slår til.  I  denne  situation  skal  den  del  af  reserven,  som  anvendes  til  underskudsdækning,  ikke medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst. Den nystiftede fond vil være en erhvervsdrivende fond omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk.   1,   nr.   1.   Efter   fondsbeskatningslovens   §   3,   stk.   3,   er   erhvervsdrivende   fonde   kun skattepligtige  af  gaver,  som  er  bestemt  til  uddeling.  Gaver,  som  tilfalder  grundkapitalen  skal ikke medregnes til fondens skattepligtige indkomst, medmindre det i vedtægterne er bestemt, at kapitalen i løbet af et nærmere bestemt tidsrum skal anvendes til uddeling. En gave kan tilfalde

22 grundkapitalen   enten   ved   stiftelse   af   fonden,   eller   ved   en   disposition   hvorved   fondens grundkapital udvides. Aktier i det modtagende selskab, som den erhvervsdrivende fond modtager i forbindelse med omdannelsen  anses  for  anskaffet  på  det  tidspunkt,  hvor  omdannelsen  er  vedtaget  i  Danmarks Skibskreditfond     og     det     modtagende     selskab.     Som     anskaffelsessum     anvendes     den skattemæssige  værdi  af  de  indskudte  aktiver  og  passiver  på  tilførselsdatoen  opgjort  efter reglerne i § 4, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Den skattemæssig værdi udgør efter disse  regler  handelsværdien  med  fradrag  af  den  skattepligtige  fortjeneste,  der  ville  være konstateret ved et salg på tilførselsdatoen. Garanternes anskaffelse af aktier i selskabet sker ved nytegning til en markedsbaseret kurs. Til § 4 Til nr. 1 Der er tale om konsekvensændringer som følge af omdannelsen af Danmarks Skibskreditfond til et aktieselskab. Ændringerne har til formål at videreføre de gældende skattemæssige rammer efter omdannelsen af Danmarks Skibskreditfond til et aktieselskab. Det fremgår af forslagets § 1, nr. 7 (§ 10), at overdragelse af aktieselskabets aktiver og forpligtelser kan ske til et eller flere aktieselskaber.  Ændringerne  i  kursgevinstloven  er  derfor  udformet  med  henblik  på  også  at dække     den     situation,     at     flere     aktieselskaber     kan     være     omfattet     af     lov     om     et skibsfinansieringsinstitut. Efter  kursgevinstlovens  §  9,  skal  Danmarks  Skibskreditfond  medregne  gevinst  og  tab  på fordringer og gæld efter kursgevinstlovens almindelige regler. Efter kursgevinstlovens § 7, stk. 2, er der ikke fradrag for tab på gæld  i danske kroner, når indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs og renten er lig med eller større end mindsterenten. Denne regel fører til asymmetri i beskatningen,  når  gevinster  beskattes.  Denne  asymmetri  forhindrer  i  praksis  långivning  på grundlag   af   balanceprincippet,   hvorefter   der   er   symmetri   mellem   ind-   og   udbetalinger. Realkreditinstitutter    og    Danmarks    Skibskreditfond    er    derfor    undtaget    fra    reglen    om begrænsning af tabsfradrag i kursgevinstlovens § 7, stk. 2. Det foreslås, at aktieselskaber,  der omfattes af lov om et skibsfinansieringsinstitut, på lige fod med realkreditinstitutterne og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark tilsvarende undtages fra begrænsningen af tabsfradrag i kursgevinstlovens § 7, stk. 2. Kursgevinstlovens § 10, indeholder overgangsregler for realkreditinstitutter m.v. For Danmarks Skibskreditfond gælder overgangsreglerne for lån og de dertil svarende obligationer, når lånet er ydet inden den 1. januar 1999. Det må antages, at disse lån fortsat løber. Med omdannelsen af  Danmarks  Skibskreditfond  til  et  aktieselskab  overtager  selskabet  aktiver  og  passiver  fra Danmarks Skibskreditfond og indtræder således i Danmarks Skibskreditfonds stilling på disse lån. Det  foreslås,  at  det  omdannede  selskab  og  eventuelle  senere  selskab er  omfattet  af  lov  om  et skibsfinansieringsinstitut, på samme måde som Danmarks Skibskreditfond, ikke skal medregne gevinst og tab på disse lån. Efter  kursgevinstlovens  §  25,  stk.  4,  skal  en  række  kreditinstitutter  –  herunder  Danmarks Skibskreditfond  –  anvende  lagerprincippet  for  samtlige  fordringer  og  gæld  ved  opgørelsen  af den skattepligtige indkomst.

23 Det foreslås, at aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibskreditinstitut, også omfattes af bestemmelsen på lige fod med de øvrige kreditinstitu tter. Efter   bestemmelsen   skal   blandt   andet   Danmarks   Skibskreditfond   ved   opgørelsen   af   den skattepligtige indkomst fradrage beløb, der ved indkomstårets udløb er hensat til tab på udlån og garantier m.v. efter de for instituttet gældende regnskabsretlige regler. Det foreslås, at aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, omfattes af   bestemmelsen   og   derved   omfattes   af   de   skattemæssige   regler,   som   i   dag   gælder   for Danmarks Skibskreditfond. Efter kursgevinstlovens § 27, stk. 1, skal kreditinstitutter – herunder Danmarks Skibskreditfond –  værdiansætte  fordringer,  som  indgår  i  instituttets  udlånsvirksomhed,  til  det  beløb,  som fordringen kan indfries med. Kursgevinstlovens  udgangspunkt  er  værdiansættelse  til  en  markedsbaseret  kurs.  Kursværdien af obligationerne vil ofte være højere end kursværdien af et underliggende pantebrev på grund af   usikkerhed   om   den   enkelte   pantedebitors   betalingsevne.   Ved   en   værdiansættelse   til markedsværdi  vil  dette  medfører  asymmetri  i  værdiansættelsen.  Med  reglen  i  §  27,  sikres skattemæssig balance mellem værdien af obligationsgælden og værdien af pantebrevene. Det  foreslås,  at  aktieselskaber,  der  er  omfattet  af  lov  om  et  skibsfinansieringsinstitut,  skal værdiansætte   fordringer,   som   indgår   i   selskabe ts   udlånsvirksomhed,   til   det   beløb,   som fordringen  kan  indfris  med.  Herved  undergives  selskabet  samme  skattemæssige  betingelser som i dag gælder for Danmarks Skibskreditfond. Efter  kursgevinstlovens  §  41,  stk.  9,  finder  reglerne  i  kursgevinstlovens  §  10,  for  Danmarks Skibskreditfond anvendelse på lån og tilhørende obligationer, når lånet er ydet inden 1. januar 1999. Det foreslås, at ikrafttrædelsesbestemmelsen konsekvensrettes, således at aktieselskaber, omfattet af lov om et skibskreditfinansieringsinstitut overtager samme ikrafttrædelsesregel som i  dag  gælder  for  Danmarks  Skibskreditfond.  Herved  får  aktieselskaber,  der  er  omfattet  af  lov om  et  skibsfinansieringsinstitut,  mulighed  for  at  holde  gevinst  og  tab  på  fordringer  og  gæld uden  for  indkomstopgørelsen,  når  lånet  er  omfattet  af  balanceprincippet  og  er  ydet  inden  1. januar 1999. Danmarks Skibskreditfond kan efter kursgevinstlovens § 41, stk. 9, 2. pkt., vælge, at visse lån og de tilhørende obligationer, der er omfattet af kursgevinstlovens § 10, i stedet omfattes af § 9.  Det  foreslås,  at  denne  valgmulighed  videreføres  for  aktieselskaber  omfattet  af  lov  om  et skibsfinansieringsinstitut. Efter  kursgevinstlovens  §  43,  stk.  4,  bevarer  Danmarks  Skibskreditfond  hidtidige  meddelte tilladelser til at anvende realisationsprincippet på swapaftaler, der er indgået i tilknytning til lån i fremmed valuta og de tilhørende obligationer med en rente, der opfylder mindsterenten, når lånet er ydet under den statslige rentestøtteordning og realisationsprincippet også   anvendes på de tilknyttede lån og obligationer, jf. § 41. stk. 11. Det  foreslås,  at  aktieselskaber  omfattet  af  lov  om  et  skibsfinansieringsinstitut  indtræder  i  de hidtidige meddelte tilladelser. Til nr. 2 Der er tale om en konsekvensændring som følge af omdannelsen af Danmarks Skibskreditfond til  et  aktieselskab.  Efter  kursgevinstlovens  §  14,  stk.  3,  betragtes  debitorskifte  på  lån  ydet  af

24 realkreditinstitutter eller Danmarks Skibskreditfond ikke som stiftelse af en ny fordring uanset, at  overtagelsen  af  lånet  skal  godkendes  af  henholdsvis  realkreditinstituttet  eller  Danmarks Skibskreditfond. Det  foreslås,  at  reglen  om  at  overtagelsen  af  disse  lån  ikke  betragtes  som  stiftelse  af  en  ny fordring  også  skal  gælde  for  lån,  som  ydes  af  et  selskab,  der  er  omfatt  et  af  lov  om  et skibsfinansieringsinstitut. Til nr. 3 Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af omdannelsen af Danmarks Skibskreditfond til et aktieselskab. Efter kursgevinstlovens § 41, stk. 11, kan Danmarks Skibskreditfond uanset §   25,   stk.   4,   anvende   realisationsprincippet   på   lån   i   fremmed   valuta   og   de   tilhørende obligationer i danske krone med en rente, der opfylder mindsterenten, når lånet er  ydet under den statslige rentestøtteordning og Danmarks Skibskreditfond også anvender realisationsprincippet på de tilknyttede swapaftaler, jf. kursgevinstlovens § 43, stk. 4. Det foreslås, at aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, indtræder i denne ret til at anvende realisationsprincippet uanset kursgevinstlovens § 25, stk. 4. Til § 5 Til nr. 1. Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af omdannelsen af Danmarks Skibskreditfond til et aktieselskab. Danmarks Skibskreditfond er i dag skattepligtig efter selskabsskatteloven, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 b. Med omdannelsen bliver virksomheden skattepligtig efter § 1, stk. 1, nr. 1 om indregistrerede aktieselskaber. Det foreslås, at skattepligten for Danmarks Skibskreditfond jf. § 1, stk. 1, nr. 5 b, ophæves i forbindelse med omdannelsen Til § 6 Det  foreslås,  at  loven  s ættes  i  kraft  ved  bekendtgørelse  af  økonomi-  og  erhvervsministeren. Dette kan efter forslaget ske etapevis. Til § 7 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men loven kan dog sættes i kraft ved kongelig anordning for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.