NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Samlet   aktuelt   notat   vedr.   Rådsmøde   (Konkurrenceevne)   den   18. april 2005 1. Konkurrenceevne og vækst: Opfølgning af Det Europæiske Råd  den 22.-23. marts 2005..................................................................................... 2 1A. Lissabon-strategien    ................................ ............. 2 1B. Kommissionens meddelelse om bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union (KOM(2005)97) ......................... 7 2. Forelæggelse af forslag til Programmet om konkurrenceevne og innovation (endnu ikke præsenteret) ....................................................... 12 5. april 2005 IS Eksp.nr. 182523 /lbc-dep

2/14 Nyt notat 1. Konkurrenceevne og vækst: Opfølgning af Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005. 1A. Lissabon-strategien Resumé Konklusionerne fra Det Europæiske Råd (DER) for så vidt angår Lissabon   - strategien,   indeholder   bl.a.   emner   af   særlig   interesse   for   Konkurren- ceevnerådet: Viden og innovation  – drivkræfter for en holdbar vækst og Et område, som er attraktivt at investere og arbejde i. På forsknings - og udviklingsområdet er det stadig det overordnede mål at nå op på et investerings niveau på 3%. Syvende forskningsrammeprogram fo r- ventes at tilføre ny dynamik til et europæisk forskningsrum, og der peges på vigtigheden af at forbedre vilkårene for forskerne, herunder at det er vigtigt at oprette et europæisk forskningsråd, der skal støt te avanceret forskning og grundforskning. Det kommende fællesprogram for  konkurrenceevne og innovation er nævnt som et instrument til igangsættelse af innovationen og som instrument til fi- nansiering af innovative SMV’er. EU bør fuldføre det indre marked og sikre bedre lovgivningsmæssige ram- mer  for  virksomhederne,  der  omvendt  bør  udvikle  deres  sociale  ansvar.   Medlems-landene opfordres til at sikre en korrekt og rettidig implementering af  direktiverne  for  det  indre  marked.  Her  nævnes  bl.a.  Servicedirektivet, REACH, stats-støtte, bedre regulering og handelspolitik. Endelig beskrives de nye retningslinjer for styring af Lissabon-strategien. 1. Baggrund og indhold Det forventes, at Rådet vil drøfte opfølgningen på DER’s konklusioner, for så vidt angår de e  mner, der dækkes af konkurrenceevnerådet. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i  konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde 22.-23. marts 2005, hvor midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien fandt sted. Konklusionerne indeholder emner af særlig interesse for Konkur- renceevnerådet,  herunder  øget  satsning  på  viden  (forskning,  udvikling  og uddannelse) og det indre marked. Af konklusionerne fremgår det, at selv om der er sket fremskridt i genne m- førelsen  af  Lissabon-strategien,  er  det  nødvendigt,  at  der  sættes  ny  gang  i strategien.  Inden  for  rammerne  af  miljømæssig  bæredygtighed  og  social samhørighed øges fokus under titlen ”Partnerskab for vækst og beskæftigel- se”  på  vækst  og  beskæftigelse.  Således  bør  EU  skabe  et  nyt  grundlag  for konkurrenceevnen  ved  først  og  fremmest  at  satse  på  viden,   innovation  og

3/14 udnyttelse af den menneskelige kapital. EU må i endnu højere grad mobil i- sere alle egnede nationale og fælles virkemidler. Konklusionerne fra Det Europæiske Råd (DER), for så vidt angår Lissabon   - strategien, indeholder tre afsnit, der definerer de væsentligste områder i den reviderede strategi: 1.    Viden og innovation – drivkræfter for en holdbar vækst 2.    Et område, som er attraktivt at investere i og arbejde i. 3.    Vækst og beskæftigelse til fordel for social samhørighed. Derudover er der et afsnit om reform af styringen af strategien. Den såkaldte governancereform indebærer bl.a., at foruden regeringerne bør alle andre be- rørte aktører – parlamenter, regionale og lokale instanser, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet – inddrages mere i arbejdet og dermed øge ejerskabs- følelsen.  Såvel  medlemsstaterne  som  Kommissionen  forpligtes  til  at  uda r- bejde 3-årige reformprogrammer. Parallelt  hermed  bør  de  finansielle  overslag  for  perioden  2007-2013  sikre EU passende midler til at gennemføre sine politikker. I det følgende gennemgås alene afsnit 1) Viden og innovation  – drivkræfter for en holdbar vækst og afsnit 2) Et område, som er attraktivt at inv estere og arbejde i. Viden og innovation – drivkræfter for en holdbar vækst Det fremgå r, at et europæisk vidensrum skal give virksomhederne mulighed for at opbygge nye konkurrencefaktorer, give forbrugerne mulighed for at få adgang  til  nye  varer  og  tjenesteydelser  samt  give  arbejdstagerne  mulighed for at erhverve nye kompetencer. På forsk nings- og udviklingsområdet er det overordnede mål stadig at nå op på  et  investeringsniveau på  3%  med  en  passende fordeling  mellem private og offentlige investeringer. Syvende rammeprogram for forskning og udvikling kommer til at tilføre et europæisk forskningsrum ny dynamik til fordel for alle medlemsstater. Pro- grammet bør virke som løftestang for de nationale forskningsbudgetter. Eu- ropa  bør  gøres  mere  attraktivt  for  forskerne  gennem  en  reel  forbedring  af vilkårene for deres mobilitet og virksomhed som f orskere. Det vil i den for- bindelse  være  vigtigt  at  oprette  et  europæisk  forskningsråd,  der  skal  støtte avanceret   forskning   og   grundforskning.   Arbejdet   med   det   europæiske rumprogram vil give mulighed for at udnytte innovationsevnen og det store potentiale i denne sektor. DER  nævner  det  kommende  fællesskabsprogram  for  konkurrenceevne  og innovation som et instrument til at sætte kraftigt skub i innovationen i hele Den  Europæiske  Union  ved  at indføre  en  ny  mekanisme  til  finansiering  af innovative SMV’er mv.

4/14 Konklusionerne  indeholder  yderligere  et  afsnit  om  en  aktiv  industripolitik, der skal støttes af opbygning af teknologiske initiativer baseret på o ffentlig- private  partnerskaber  og  teknologiske  platforme,  dvs.  samarbejder  mellem relevante private og offentlige aktører om udviklingen af konkurrenceevnen i særlige brancher. Et område, som det er attraktivt at investere i og arbejde i Overordnet konkluderer DER, at EU bør fuldføre det indre marked og sikre bedre  lovgivningsmæssige  rammer  for  virksomhederne,  der  omvendt  bør udvikle deres sociale ansvar. I konklusionerne opfordrer DER desuden med- lemslandene til at sætte alt ind på at sikre en korrekt og rettidig implement e- ring af direktiverne for det indre marked. Herefter nævnes en række emner specifikt, hvoraf de væsentligste fremgår nedenfor. Servicedirektivet Det indre marked for tjenesteydelser skal være fuldt funktionsdygtigt, samti- dig  med  at  den  europæiske  sociale  model  bibeholdes.  I  forbindelse  med udarbejdelsen  af  servicedirektivet  ønsker  DER,  at  der  skabes  en  bred  kon- sensus,  der  opfylder  de  to  målsætninger.  DER  finder,  at  direktivforslaget  i sin nuværende form ikke lever helt op til målsætningerne. REACH Enhver  aftale  om  REACH  skal  forene  ønsket  om  at  beskytte  miljøet  og sundheden med at fremme den europæiske industris konkurrenceevne. Statsstøtte DER  opfordrer  medlemslandene  til  at  nedbringe  det  generelle  niveau  for statsstøtte samt at omlægge statsstøtten til horisontale mål som forskning og innovation. Bedre regulering DER  lægger  stor  vægt  på  bedre   lovgivningsmæssige  rammer  og  opfordrer Kommissionen og Rådet til at undersøge en fælles metode for måling af de administrative  byrder  med  det  formål  at  nå  til  enighed  inden  udgangen  af 2005. Samtidig opfordrer DER Kommissionen til at udvikle sit konsekvens- analysesystem og at arbejde sammen med Rådet for at sikre hurtigere fre m- skridt. Infrastruktur Som led i vækstinitiativet og quick start-programmerne understreger Det Eu- ropæiske Råd vigtigheden af at gennemføre de prioriterede projekter inden for transport- og energinet og opfordrer EU og medlemsstaterne til at fort- sætte  deres  investeringsindsats  og  tilskynde  til  offentlig-private  partnerska- ber.

5/14 Handelspolitik DER  anerkender  vigtigheden  af  at  få  en  ambitiøs  og  afbalanceret  aftale  i stand  under  Doha-runden.  Bilaterale  og  regionale frihandelsaftaler bør led- sages  med  en  indsats  for  at  sikre  håndhævelse  af  bl.a.  intellektuelle   ejen- domsrettigheder. 2. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig. 3. Nærhedsprincippet Ikke relevant. 4. Gældende dansk ret Dagsordenspunktet er ikke i sig selv omfattet af gældende dansk ret. 5. Høring Sagen behandles i EF-Specialudvalget for forskning. 6. Andre landes holdninger Der ventes på mødet en udveksling af synspunkter. 7. Foreløbig dansk holdning Fra dansk side er der generelt stor tilfredshed med konklusionerne vedr. Lis- sabon-strategien. De danske prioriteter for midtvejsevalueringen er alle godt repræsenteret i DER-konklusionerne, herunder øget fokusering på vækst og beskæftigelse inden for rammerne af miljømæssig bæredygtighed og social samhørighed, etablering af et indre marked for viden, bedre udnyttelse af sy- nergier mellem strategiens dimensioner, opdatering og gennemførelse af det indre marked, en grundlæggende forenkling og effektivisering af governan- cestrukturerne samt bedre regulering. De  danske  prioriteter  fremgår  af  regeringens  non -paper  af  september  2004 samt  regeringens  initiativ  om  bedre  regulering  og  lettelse  af  administrative byrder.     8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Lissabon-strategien  har  i  sig  selv  ingen  statsfinansielle  eller  lovgivnings- mæssige konsekvenser. 9. Samfundsøkonomiske konsekvenser Det  Europæiske  Råds  konklusioner  har  ikke  i  sig  selv  konsekvenser  for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. For  så  vidt  angår  midtvejsevalueringen  af  Lissabon  -strategien,  kan  der  af- hængigt af, hvilke elementer der konkret kommer til at indgå i den revider e- de Lissabon-strategi, senere vise sig at være konsekvenser for statsfinanser- ne,  samfundsøkonomien, miljøet  og/eller beskyttelsesniveauet.  Det  bemær-

6/14 kes  i  den  forbindelse,  at  formålet  med  Lissabon -strategien  er  økonomisk vækst, højere beskæftigelse samt social samhørighed og miljømæssig bære- dygtighed, hvorfor gennemførelsen af strategien som sådan forventes at have positive konsekvenser for såvel samfundsøkonomien som miljøet og besky t- telseniveauet.  Ifølge  Kommissionen  vil  en  gennemførelse  af  dens  forslag medføre en årlig økonomisk vækst i EU på op til 3% og skabelsen af 6 mi  o. nye jobs inden 2010. 10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Folketingets Europaudvalg er hvert år blevet orienteret om det pågældende års behandling af Lissabon -strategien i Konkurrenceevnerådet forud for fo r- årstopmødet  det  pågældende    år.  Udvalget  er  løbende  blevet  orienteret  om Lissabon-strategien siden foråret 2000 i forbindelse med møder i Det Eur o- pæiske Råd og en lang række rådsmøder. Udvalget er senest orienteret fo  rud for Konkurrenceevnerådets møde den 7. marts 2005.

7/14 Nyt notat 1B. Kommissionens meddelelse om bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union (KOM(2005)97) Resumé Bedre  regulering  behandles  på   rådsmødet  for  Konkurrenceevne  den  18 . april 2005 med udgangspunkt i Kommissionens meddelelse om bedre re- gulering  til  gavn  for  vækst  og  beskæftigelse  i  Den  Europæiske  Union (KOM(2005)97).  Bedre  regulering  indgår  som  en  del  af  Kommissionens synteserapport og midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien. Meddelel- sen præsenterer det fremtidige arbejde med bedre regulering i EU og lig- ger  i  forlængelse  af  Kommissionens  handlingsplan  for  bedre  regulering fra juni 2002. Kommissionen     har     desuden     udsendt     et     anneks (SEK(2005)175) til meddelelsen i forbindelse med et EPC-møde den 5. april 2005, som er et arbejdspapir med forslag til en fælles metode til må ling af de administrative  byrder.  Bedre  regulering  har  senest  været  på  dagsordenen på rådsmøderne Konkurrenceevne og ECOFIN i marts 2005 samt på DER den 22.-23. marts 2005. Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regule- ring  i  EU  og  Kommissionens  seneste  meddelelse  om  bedre  regulering. Arbejdet i EU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for administrative lettelser i Danmark. Der er ingen påvirkning af gældende dansk ret. 1. Baggrund og indhold I  marts  2000  pålagde  Det  Europæiske  Råd  (DER)  Kommissionen,  Rådet og  medlemsstaterne  at  udarbejde  en  fælles  EU-strategi  for  bedre  regule- ring.  Strategien  skal  ses  i  sammenhæng  med  Lissabon-strategien,  hvis formål  er  at  øge  vækst  og  beskæftigelse  i  EU.  I  2002  offentligg jorde Kommissionen  en  handlingsplan  for  bedre  regulering,  og  som  led  i  gen- nemførelsen heraf vedtog Rådet, Kommissionen og Europa -Parlamentet i 2003 en interinstitutionel aftale om bedre regulering. I  januar  2004  udarbejdede  EU-formandskabslandene  Irland,  Nederlande- ne,  Luxembourg  og  Storbritannien  et  ”fælles  initiativpapir  om  reform  af reguleringen”. Papiret blev i december 2004 udvidet og opdateret således, at nu også Østrig og Finland står bag initiativet. Det opd  aterede papir skal sikre en prioriteret og langsigtet indsats for bedre regulering i EU frem til og  med  2006.  Blandt  initiativerne  er  bl.a.  konsekvensvurderinger,  regel- forenkling og en fælles metode til måling af de administrative byrder. Konkurrenceevnerådet vedtog i november 2004 en liste over  15 prioriteter vedr. regelforenkling, som Kommissionen blev opfordret til at arbejde vi- dere med. På ECOFIN i oktober 2004 blev det besluttet, at der skal udvi k- les  en  fælles  metode  til  at  måle  de  administrative  byrder  i  EU.  På  dansk foranledning blev det endvidere besluttet, at det skal overvejes at fastsætte kvantitative mål for reduktion af de administrative by rder.

8/14 DER udtrykte i november 2004 tilfredshed med ECOFIN-konklusionerne og fremhævede udviklingen og implementeringen af en fælles metode til måli ng  af  de  administrative  byrder.  Bedre  regulering  og  administrative byrder  har  været  diskuteret  i  Konkurrenceevnerådet  og  ECOFIN  i  marts 2005. Senest har DER i marts 2005 opfordret Kommissionen og Rådet til på baggrund af pilotprojekter at opnå enighed om e n fælles målemetode i nden udgangen af 2005 samt sikre fremskridt i regelforenklingen. Kommissionen  foreslår  i  sin  nye  meddelelse  (KOM(2005)97)  følgende initiativer: alle nye lovgivningsforslag screenes tidligt i lovgivningsprocessen for deres forventede indflydelse på konkurrence og konkurrenceevne, at der for alle nye lovgivningsinitiativer - tidligt i lovgivningsproces- sen  -  udarbejdes  et  ’Roadmap’,  som  beskriver  den  foreløbige  vurde- ring  af  initiativet  og  behov  for  videre  analyser  samt  at  der  med  ud- gangspunkt  i  de  konkrete  Roadmaps  udarbejdes  integrerede  konse- kvensanalyser af alle nye lovgivningsinitiativer, det undersøges, hvordan måling af de administrative byrder i EU kan indgå i de integrer ede konsekvensvurderinger og at der iværksættes en pilotfase i 2005, bl.a. på byggemateri ale- og statistikområdet, som skal teste en fælles målemetode, der  lanceres  en  omfattende,  uafhængig  evaluering  af  konsekvensvur- deringssystemet i 2006 ved hjælp af ekstern rådgivning om bl.a. met o- den for konsekvensvurderinger sideløbende med at kvalitetskontrollen med vurderinger styrkes centralt i Kommissionen, der  skal  opnås  enighed  mellem  Kommissionen,  Rådet  og  Europa  - Parlamentet  omkring  elementerne  i  en  fælles  tilgang  til  konsekvens- vurdering på alle stadier i lovgivningsprocess en, herunder også af v æ- sentlige ændringsforslag, lovgivningsforslag,  som  i  øjeblikket  afventer  behandling  i  Rådet  og Europa-Parlamentet  skal  gennemgås  for  deres  fortsatte  relevans  og indflydelse på konkurrenceevnen, mulighederne  undersøges  for  at  gennemføre  de  forenklingsforslag, som Konkurrenceevnerådet præsenterede for Kommissionen i nove m- ber 2004 samt at identifikationen af nye forslag styrkes, mekanismerne  forbedres  for  udvælgelse  af  lovgivning,  som  kræver forenkling, bl.a. gennem inddragelse af interessenter, der  lanceres  en  ny  fase  i  Kommissionens  regelforenklingsprogram  i 2006/07 og udvikles sektorvise handlingsplaner for regelforenkling, anvendelsen af standarder fremmes som supplement eller alternativ til traditionel regulering og at medlemsstaterne udvikler nationale strate- gier  for  bedre  regulering,  herunder  især  at  de  anvender  integrerede konsekvensvurderinger og undgår overimplementering samt at medlemsstaterne udvikler deres egne regelforenklingsprogrammer. Desuden  vil  Kommissionen  etablere  en  rå dgivende  højniveaugruppe  af nationale eksperter i regulering – udpeget af medlemsstaterne – som skal

9/14 rådgive medlemsstaterne om især regelfo renkling og konsekvensanalyser samt  konsekvenser  for  økonomi,  miljø  og  sociale  forhold.  Gruppen  skal bl.a.  diskutere  udviklingen  af  indikatorer,  der  følger  fremskridt  i  regule- ringens  kvalitet.  Endelig  skal  en  uafhængig  gruppe  rådgive  Kommissi o- nen om tekniske emner, herunder konsekvensvurderingernes metode. Forud for mødet i EPC den 5. april 2005 har Kommissionen desuden ud- sendt  et  anneks  (SEK(2005)175)  til  meddelelsen,  som  er  et  arbejdspapir med forslag til en fælles metode til måling af de administrative byrder. Kommissionen foreslår i arbejdsdokumentet, at der vælges en såkaldt EU Net  Administrative  Cost  Model,  som  bygger  på  visse  elementer  i  SCM (Standard Cost Model)-tilgangen. Kommissionen foreslår desuden, at den fælles målemetode bør være: enkelt at anvende, alsidig, tilpa sningsdygtig (især  hvad  angår  dataindsamling),  transparent,  pålidelig,  muliggøre  ex post overvågning samt bringe klarhed over de administrative forpligtelsers oprindelse. Kommissionen lægger op til, at visse elementer af den fælles målemetode skal fastlægges på forhånd, heriblandt en definition af administrative by  r- der  og  et  standardiseret  afrapporteringsformat.  Eventuelle  metodiske  for- behold foreslås beskrevet i forbindelse med afrapporteringen. Kommiss i- onen lægger imidlertid op til en mere fleksibel tilgang for så vidt angår de øvrige elementer i metoden, herunder metodens detaljeringsgrad og data- indsamlingen. Kommissionen lægger op til, at metodens detaljeringsgrad bliver propor- tional  med  de  forventede  byrder.  Det  foreslås,  at  data  udvælges  pragm a- tisk mellem de mest pålidelige og relevante kilder samt bl.a. afhænger af udgifterne forbundet med vurderingen. Der lægges op til i de fleste tilfæl- de at basere metoden på statistik (eksempelvis fra Eurostat), standardis e- rede  forhold,  ekspertudsagn  eller  medlemsstaternes  egne  studier.  Kom- missionen lægger op til, at beslutningen om hvordan data indsamles, lig- ger hos medlemsstaterne, som udfører analyserne. Kommissionen foreslår, at administrative byrder defineres som byrder, der følger  af  informationsforpligtelser  påkrævet  ved  lov.  Byrderne  vurderes netto, dvs. nye byrder i den konkrete regulering fratrukket nye administra- tive  lettelser  i  den  konkrete  regulering.  Forslaget  til  målemetode  er  både rettet  mod  virksomheder,  borgere,  den  frivillige  sektor  samt  offentlige myndigheder. Aktiviteter, som aktørerne ville udføre uanset reguleringen, medregnes ikke, og metoden skal som udgangspunkt måle løbende adm i- nistrative byrder, om end engangsbyrder kan inddrages. Der lægges op til at basere metoden på følgende formel: prisen på en administr  ativ handling ganget med dens frekvens ganget med antallet af omfattede aktører. Kommissionen  lægger  op  til,  at  metoden  skal  anvendes  proportionalt  og individuelt fra sag til sag både på ny og på eksisterende regulering. Det f   o-

10/14 reslås, at metoden anvendes på væsentlige nye forslag til regulering, samt på eksisterende regulering , der er udpeget som værende særligt bebyrden- de (fx af det Europæiske Testpanel for virksomheder). Kommissionen an- befaler,  at  der  udvikles  bagatelgrænser  (målt  i  tidsforbrug)  for,  hvornår metoden skal anvendes. Kommissionen lægger op til, at medlemsstaterne stiller data til rådighed, udfører   nationale   undersøgelser   samt   definerer   typiske   virksomheder. Kommissionen forbeholder sig dog retten til at verificere kvaliteten af da- ta og danne en samlet vurdering i overensstemmelse med Kommissionens initiativret. Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne iværksætte 3-5 pi- lotprojekter, som skal teste metoden i løbet af 2005. Kommissionen læg- ger op til, at pilotprojekter udpeges blandt emnerne i Kommissionen rul- lende regelforenklingsprogram, listen over forenklingsforslag fra Konkur- renceevnerådet  i  november  2004  og  blandt  Kommissionen  lovgivning s- forslag fra 2005. Af Kommissionens nye meddelelse om bedre regulering fremgår  det,  at  pilotprojekterne  bl.a.  omfatter  byggemateriale -  og  stati- stikområdet. 2. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig. 3. Nærhedsprincippet Ikke relevant. 4. Gældende dansk ret Der er ingen påvirkning af gældende dansk ret. 5. Høring Kommissionens note “Measuring Administrative Burden in the European Union: A possible approach” og et notat om dansk holdning til målemet o- den  har  været  sendt  i  interministeriel  høring  i  følgegruppen  for  bedre regulering  (20.  september  2004).  Kommissionens  meddelelse  om  bedre regulering i EU har været i høring i Specialudvalget for konkurrenceevne og  vækst  den  31.  marts  2005.  Da  der  endnu  ikke  foreligger  officielt materiale omkring målemetoden, er der ikke foretaget yderl igere høring. 6. Andre landes holdninger Rådet forventes generelt at udtrykke støtte til arbejdet med bedre regu le- ring. 7. Foreløbig dansk holdning Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU og Kommissi- onens seneste meddelelse om bedre regulering. Arbejdet i EU ligger i na- turlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative lettel- ser i Danmark.

11/14 8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser Bedre  regulering  har  ingen  umiddelbare  lovgivningsmæssige  og  statsfi- nansielle konsekvenser for Danmark. Hvis der bliver tale om, at medlems- staterne  skal  medfinansiere  målinger  på  europ  æisk  niveau,  vil  dette  dog kunne medføre begrænsede merudgifter for Danmark. 9. Samfundsøkonomiske konsekvenser En reduktion af de administrative byrder i EU vil have positive samfunds- økonomiske konsekvenser for Danmark 10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen  vedr.  bedre  lovgivning  har  tidligere  været  forelagt  forud  for  råd s- mødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 12. marts 2001 til oriente- ring, forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 26. n o- vember 2001 til orientering, forud for  rådsmødet (Indre Marked, Forbr u- ger, Turisme) den 21. maj 2002 til orientering, forud for rådsmøde (Gen e- relle  anliggender)  den  17.  juni  2002  til  orientering,  forud  for  rådsmødet (Konkurrenceevne)   den   30.   september   2002   til   orientering,   forud   for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 14. -15. november 2002 til orientering, forud  for  rådsmødet  (Konkurrenceevne)  den  3.  marts  2003  til  orien te- ring, forud  for  rådsmødet  (Konkurrenceevne)  den  17.   -  18.  maj  2004  til orientering,forud for rådsmødet (ECOF   IN) den 21. oktober 2004 til orien- tering,  forud  for  rådsmødet  (Konkurrenceevne)  den  25. -26.  november 2004 til orientering og forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) og (EC O- FIN)  henholdsvis  den  7.  og  8.  marts  2005.  Folketingets  Europaudvalg modtog  tre  grundnotater  om  Kommissionens  meddelelser  (bedre  regule- rings-pakken) den 8. august 2002.

12/14 Nyt notat 2. Forelæggelse af forslag til Programmet om konkurrenceevne og in- novation (endnu ikke præsenteret) Resumé Kommissionen forventes at præsentere Kommissionens forslag til et fremti- digt  rammeprogram  for  konkurrenceevne  og  innovation  (Competitiveness and Innovation Programme, CIP), der forventes at omhandle innovation, bæ- redygtig  ressourceanvendelse,  informations-  og  kommunikationsteknologi, små og mellemstore virk somheders adgang til finansiering samt fremme af iværksætteri og bedre rammevilkår for erhvervslivet. Programmet forventes at  erstatte  eksisterende  programmer  inden  for  de  pågældende  områder  og forventes at blive organiseret på en måde, så fokus på de enke    lte indsatsom- råder ikke går tabt i det fremtidige rammeprogram. Forslaget f  oreligger ikke på nuværende tidspunkt. Forslaget forventes ikke i sig selv at berøre gældende dansk ret. 1. Baggrund og indhold Kommissionen forventes at præsentere Kommissionens forslag til et fremti- digt  rammeprogram  for  konkurrenceevne  og  innovation  (Competitiveness and Innovation Programme, CIP) på Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 18. april 2005. Forslaget foreligger ikke på nuværende tidspunkt. Forslaget til rammeprogram forventes at fokusere på at fremme konkurre n- ceevne og innovation ved at søge at fremme følgende fire mål: (1) Innovation og bæredygtig ressourceanvendelse, (2) bedre brug af informations- og kommunikationsteknologi (IKT), (3) små og mellemstore virksomheders  adgang til finansiering samt (4) økonomiske og administrative reformer for at fremme mere iværksætteri og bedre rammevilkår for erhvervsl ivet. Dette  forventes  at  blive organiseret  i  et  samlet  program  med  et  overordnet budget, mens indsatsen forventes organiseret i tre søjler: (1) Iværksætteri og innovation,  (2)  Informations-  og  kommunikationsteknologi,  og  (3)  Intelli- gent  energi-programmet.  Miljøteknologi  og  fokus  på  små  og  mellemstore virksomheder forventes at indgå som enten tværgående indsatsområder e   ller selvstændige  søjler.  Programmet  forventes  at  afløse  følgende  eksisterende programmer: - Det  eksisterende  flerårige  program  for  initiativ  og  iværksætterånd (MAP), - Modinis, e-Content og e-TENs, der alle er IKT-programmer, - Intelligent Energy-Europe programmet, - ECO Innovation (LIFE+ Innovation), og - Innovation Actions.

13/14 2. Europa-Parlamentets holdning Der foreligger ingen udtalelse fra Europa-Parlamentet. 3. Nærhedsprincippet Det forventes, at det kommende program om konkurrenceevne og innovati- on vil bidrage til at realisere EU’s Lissabon-strategi med henblik på at u d- vikle EU’s konkurrenceevne og supplere de tiltag, der finder sted i medlems- landene i lighed med de eksisterende programmer, det nye program forven- tes at afløse. Det er derfor regeringens vurdering, at forslaget til rammepro- gram for konkurrenceevne og innovation vil være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. 4. Gældende dansk ret Forslaget forventes ikke i sig selv at berøre gældende dansk ret. 5. Høring Forslaget er endnu ikke præsenteret, men vil blive sendt i høring i Special- udvalget for konkurrenceevne og vækst, når det foreligger. 6. Andre landes holdninger På baggrund af Kommissionens foreløbige mundtlige præsentationer i de r e- spektive underliggende programkomitéer er det forventning en, at medlems- landene vil tage positivt imod Kommissionens udspil. Det forventes desuden at være et udbredt ønske, at de enkelte indsatsområ der ikke bliver svækket i det fremtidige rammeprogram. 7. Foreløbig dansk holdning Regeringen forventes at kunne tage præsentationen til efterretning og lægge op til, at Danmark kan byde de kommende forhandlinger om et muligt fælles rammeprogram velkommen. 8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Forslaget  forventes  ikke  i  sig  selv  at  få lovgivningsmæssi ge  konsekvenser. Forslaget  til  rammeprogram  for  konkurrenceevne  og  innovation  vil  i  givet fald  afløse  en  række  eksisterende  programmer,  hvortil  Danmark  bidrager med  ca.  2 pct. om  året.  Idet  der  på nuværende  tidspunkt  ikke  foreligger  et programudkast, kendes den økonomiske ramme for programmet ikke, men det forventes, at den finansielle ramme vil indgå som en del af det finansielle perspektiv for 2007 og frem. Forslaget vil – såfremt der er opbakning til dets iværksættelse – skulle besluttes via den fælles beslutningsprocedure mellem Rådet og Eur opa-Parlamentet. 9. Samfundsøkonomiske konsekvenser Forslaget til rammeprogram forventes ikke i sig selv at have samfundsøko- nomiske  konsekvenser.  En  styrket  indsats  inden  for  de  forventede  indsats- områder må forventes   at styrke iværksætteri, små og mellemstore virkso m- heders forhold, innovation og udbredelsen af informations- og kommunika-

14/14 tionsteknologi,  samt  bidrage  til  forbedrede  miljø- og  energiforhold,  hvilket må fo rventes at bidrage til styrket økonomisk vækst. 10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.