Folketingets Erhvervsudvalg Folketinget – Christiansborg Finansministeren Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 DK-1218 København K Tlf. (+45) 33 92 33 33 Fax  (+45) 33 32 80 30 E-post  [email protected] Hermed fremsendes i 5 eksemplarer en skriftlig redegørelse for de punk- ter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 12. april 2005, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg. Med venlig hilsen Thor Pedersen

Side 2 Foreløbig oversigt over rådsmødet (ECOFIN) den 12. april 2005 1.    De overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) 2005 Henstilling fra Kommissionen 2.    Stabilitets- og Vækstpagten: a)  Vurdering af opdateret stabilitetsprogram for Grækenland b) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Græken- land c)  (evt.) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud: EU- landenes notifikationer vedrørende offentlige budgetsaldi og of- fentlig gæld. 3.    Bedre regulering Udveksling af synspunkter 4.    Skat: a)  Rentebeskatningsdirektivet –  status b) Kommissionens alkoholrapport   Udveksling af synspunkter 5.    Finansiering af udviklingsbistand – valgmuligheder   6.    De finansielle perspektiver 2007-2013 7.    Direktiv om genforsikring (a-punkt) 8.    Konjunkturstatistik (a-punkt)

Side 3 Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, der skønnes at vedrøre Erhvervsudvalgets ansvarsområde: 1.    De overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) 2005 3.    Bedre regulering 7.    Direktiv om genforsikring (a-punkt) 8.    Konjunkturstatistik (a-punkt)

Side 4 Dagsordenspunkt 1: De overordnede økonomisk-politiske ret- ningslinier (BEPG) 2005 Resumé: Kommissionen  forventes  den  12.  april  at  vedtage  udkast  til  pakke  med  de integrerede  retningslinier  (overordnede  økonomisk-politiske  retningslinier  (BEPG)  og beskæftigelsesretningslinier  (EG)) for 2005-2008.  Pakken  vil herefter blive præsen- teret for ECOFIN. Baggrund Som  led  i  midtvejsevalueringen  af  Lissabon-strategien,  der  blev  gennem- ført  på  forårstopmødet  i  marts,  blev  det  bl.a.  besluttet,  at  reorganisere hele  strategien  efter  en  tre-årig  cyklus,  inklusive  den  samlede  pakke  af retningslinier  bestående  af  BEPG’erne  og  EG’erne.  Den  første  periode  i den nye cyklus er 2005-2008. BEPG’erne er det primære policy-definerede redskab i forhold til koordineringen af den økonomiske politik i EU, hvil- ket er en medvirkende årsag til, at BEPG’erne skal nyformuleres på bag- grund af midtvejevalueringen af Lissabon-strategien.   Indhold Det forventes, at Kommissionen vil fremlægge forslag til en integreret pakke af retningslinier bestående af BEPG’erne og EG’erne. Selve de en- kelte sæt af retningslinier vil have karakter af selvstændige dokumenter, der kan vedtages i henhold til de foreskrevne procedurer i traktatens arti- kel 99 og 128.   BEPG’erne er - som også anført i konklusionerne fra forårstopmødet – det generelle instrument for samordning af de økonomiske politikker. De bør fortsat omfatte hele viften af makro- og mikroøkonomiske politikker og beskæftigelsespolitikkerne, for så vidt der er et samspil mellem disse og de økonomiske politikker. BEPG’erne skal endvidere sikre den generelle økonomiske sammenhæng mellem strategiens tre dimensioner. Det forventes, at antallet af retningslinier vil blive reduceret noget fra de nuværende 23 generelle retningslinier og 5 retningslinier for det samlede euroområde til omkring 15. De nye retningslinier forventes at fokusere på følgende emner: 1.   Makroøkonomiske politikker med henblik på at sikre økonomisk stabilitet, øge beskæftigelsen og forbedre vækstpotentialet. Herunder må det forven- tes, at Kommissionen vil komme med forslag til retningslinier på følgende områder:

Side 5 Behovet for at sikre budgetpositioner, der er tæt på balance eller i over- skud i overensstemmelse med den aftalte reform af stabilitets- og vækst- pagtens bestemmelser. Sikre  makroøkonomisk  stabilitet  bl.a.  ved  reduktion  af  den  offentlige gæld og forberede økonomierne på befolkningens aldring. Sikre en effektiv fordeling af ressourcer med henblik på at styrke væk- sten. Sikre sammenhæng mellem makroøkonomiske politikker og strukturpo- litikken ved at øge økonomiens fleksibilitet. At understøtte en udvikling i arbejdskraftomkostninger der er i overens- stemmelse med prisstabilitet og produktivitetsudviklingen. 2.   Strukturpolitiske  initiativer  til  at  forbedre  det  europæiske  vækstpotentiale. Herunder  må  det  forventes,  at  Kommissionen  vil  komme  med  forslag  til retningslinier vedrørende følgende emner: Uddybning af det indre marked, herunder det indre marked for service- ydelser. Sikring af åbne markeder med stor konkurrence. Sikring af sunde rammebetingelser, herunder ved begrænsning af admi- nistrative omkostninger. Understøtte iværksættere og små og mellemstore virksomheder. Udvide og forbedre den europæiske infrastruktur. Forøge og effektivisere investeringerne i forskning og udvikling. Understøtte innovation. Understøtte bæredygtig udnyttelse af ressourcerne. Sikring af en stærk europæisk industriel base. I tilknytning til BEPG’erne vil den samlede integrerede pakke af retningslinier også indeholde forslag til nye retningslinier for beskæftigelsespolitikken. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser  Kommissionens  pakke  til  integrerede  retningslinier  har  i  sig  selv  ingen statsfinansielle  eller  lovgivningsmæssige  konsekvenser.  Gennemførelse  af retningslinierne  forventes  at  have  positive  samfundsøkonomiske  konse- kvenser. Nærhedsprincippet  Ikke relevant. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg  Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om formandskabets udkast til  Key  Issues  Paper  og  Kommissionens  rapport  om  Lissabon-strategien

Side 6 forud for ECOFIN den 17. februar og den 8. marts. Derudover er udval- get blevet orienteret om overvejelserne om midtvejsevalueringen af Lissa- bon-strategien forud for en række andre rådsmøder. Udvalget er ikke tidligere blevet orienteret om Kommissionens udkast til integreret pakke af retningslinier. Holdning Vedrørende dansk holdning Regeringen  er  tilfreds  med  resultatet  af  forårstopmødet,  der  på  mange måder afspejlede danske ønsker og holdninger til midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien. Kommissionens  forslag  til  integreret  pakke  af  retningslinier  kendes  ikke, men regeringen vil lægge vægt på, at pakken respekterer formuleringerne i konklusionerne fra forårstopmødet. Vedrørende andre landes holdninger Øvrige landes holdninger til Kommissionens forslag til integreret pakke af retningslinier kendes ikke, da pakken først offentliggøres den 12. april.

Side 7 Dagsordenspunkt 3: Bedre regulering Resumé: Bedre regulering behandles på ECOFIN den 12. april 2005 med udgangs- punkt i en meddelelse fra Kommissionen af 16. marts 2005 (KOM(2005)97). Bedre regulering indgår som en del af Kommissionens synteserapport og midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien. Meddelelsen præsenterer det fremtidige arbejde med bedre regu- lering i EU og ligger i forlængelse af Kommissionens handlingsplan for bedre regule- ring fra juni 2002. Forud for mødet i EPC den 5. april 2005 har Kommissionen desuden udsendt et anneks (SEK(2005)175) til meddelelsen, som er et arbejdspapir med forslag til en fælles metode til måling af de administrative byrder. Bedre regulering har senest været på dagsordenen på rådsmøderne Konkurrenceevne og ECOFIN i marts 2005 samt på DER den 22.-23. marts 2005. Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regule- ring i EU og Kommissionens seneste meddelelse om bedre regulering. Arbejdet i EU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for administrative lettelser i Danmark. Der er ingen påvirkning af gældende dansk ret. Baggrund og indhold I  marts  2000  pålagde  Det  Europæiske  Råd  (DER)  Kommissionen,  Rådet og  medlemsstaterne  at  udarbejde  en  fælles  EU-strategi  for  bedre  regule- ring.  Strategien  skal  ses  i  sammenhæng  med  Lissabon-strategien,  hvis formål er at øge vækst og beskæftigelse i EU. I 2002 offentliggjorde Kom- missionen en handlingsplan for bedre regulering, og som led i gennemfø- relsen  heraf  vedtog Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet i  2003 en interinstitutionel aftale om bedre regulering. I  januar  2004  udarbejdede  EU-formandskabslandene  Irland,  Nederlande- ne,  Luxembourg  og  Storbritannien  et  ”fælles  initiativpapir  om  reform  af reguleringen”. Papiret blev i december 2004 udvidet og opdateret således, at nu også Østrig og Finland står bag initiativet. Det opdaterede papir skal sikre en prioriteret og langsigtet indsats for bedre regulering i EU frem til og  med  2006.  Blandt  initiativerne  er  bl.a.  konsekvensvurderinger,  regel- forenkling og en fælles metode til måling af de administrative byrder. Konkurrenceevnerådet vedtog i november 2004 en liste over 15 priorite- ter vedr. regelforenkling, som Kommissionen blev opfordret til at arbejde videre med. På ECOFIN i oktober 2004 blev det besluttet, at der skal udvikles en fælles metode til at måle de administrative byrder i EU. På dansk foranledning blev det endvidere besluttet, at det skal overvejes at fastsætte kvantitative mål for reduktion af de administrative byrder. DER udtrykte i november 2004 tilfredshed med ECOFIN-konklusionerne og fremhævede udviklingen og implementeringen af en fælles metode til måling af de administrative byrder. Bedre regulering og administrative byrder har været diskuteret i Konkurrenceevnerådet og ECOFIN i marts

Side 8 2005. Senest har DER i marts 2005 opfordret Kommissionen og Rådet til på bag- grund af pilotprojekter at opnå enighed om en fælles målemetode inden udgangen af 2005 samt sikre fremskridt i regelforenklingen. Kommissionen  foreslår  i  sin  nye  meddelelse  (KOM(2005)97)  følgende initiativer: alle  nye  lovgivningsforslag  screenes  tidligt  i  lovgivningsprocessen  for deres forventede indflydelse på konkurrence og konkurrenceevne, at der for alle nye lovgivningsinitiativer - tidligt i lovgivningsprocessen -  udarbejdes et ’Roadmap’, som beskriver den foreløbige vurdering af initiativet og behov for videre analyser samt at der med udgangspunkt i de konkrete Roadmaps udarbejdes integrerede konsekvensanalyser af alle nye lovgivningsinitiativer, det undersøges, hvordan måling af de administrative byrder i EU kan indgå i de integrerede konsekvensvurderinger og at der iværksættes en pilotfase i 2005, bl.a. på byggemateriale- og statistikområdet, som skal teste en fælles målemetode, der lanceres en omfattende, uafhængig evaluering af konsekvensvurde- ringssystemet i 2006 ved hjælp af ekstern rådgivning om bl.a. metoden for   konsekvensvurderinger   sideløbende   med   at   kvalitetskontrollen med vurderinger styrkes centralt i Kommissionen, der  skal  opnås  enighed  mellem  Kommissionen,  Rådet  og  Europa- Parlamentet  omkring  elementerne  i  en  fælles  tilgang  til  konsekvens- vurdering på alle stadier i lovgivningsprocessen, herunder også af væ- sentlige ændringsforslag, lovgivningsforslag,  som  i  øjeblikket  afventer  behandling  i  Rådet  og Europa-Parlamentet  skal  gennemgås  for  deres  fortsatte  relevans  og indflydelse på konkurrenceevnen, mulighederne  undersøges  for  at  gennemføre  de  forenklingsforslag, som  Konkurrenceevnerådet  præsenterede  for  Kommissionen  i  no- vember 2004 samt at identifikationen af nye forslag styrkes, mekanismerne  forbedres  for  udvælgelse  af  lovgivning,  som  kræver forenkling, bl.a. gennem inddragelse af interessenter, der  lanceres  en  ny  fase  i  Kommissionens  regelforenklingsprogram  i 2006/07 og udvikles sektorvise handlingsplaner for regelforenkling, anvendelsen af standarder fremmes som supplement eller alternativ til traditionel regulering og at medlemsstaterne udvikler nationale strate- gier  for  bedre  regulering,  herunder  især  at  de  anvender  integrerede konsekvensvurderinger og undgår overimplementering samt at medlemsstaterne udvikler deres egne regelforenklingsprogrammer. Desuden vil Kommissionen etablere en rådgivende højniveaugruppe af nationale eksperter i regulering – udpeget af medlemsstaterne – som skal

Side 9 rådgive medlemsstaterne om især regelforenkling og konsekvensanalyser samt konsekvenser for økonomi, miljø og sociale forhold. Gruppen skal bl.a. diskutere udviklingen af indikatorer, der følger fremskridt i regule- ringens kvalitet. Endelig skal en uafhængig gruppe rådgive Kommissionen om tekniske emner, herunder konsekvensvurderingernes metode. Forud for mødet i EPC den 5. april 2005 har Kommissionen desuden ud- sendt et anneks (SEK(2005)175) til meddelelsen, som er et arbejdspapir med forslag til en fælles metode til måling af de administrative byrder. Kommissionen foreslår i arbejdsdokumentet, at der vælges en såkaldt EU Net Administrative Cost Model, som bygger på visse elementer i SCM (Standard Cost Model)-tilgangen. Kommissionen foreslår desuden, at den fælles målemetode bør være: enkelt at anvende, alsidig, tilpasningsdygtig (især hvad angår dataindsamling), transparent, pålidelig, muliggøre ex post overvågning samt bringe klarhed over de administrative forpligtelsers op- rindelse. Kommissionen lægger op til, at visse elementer af den fælles målemetode skal fastlægges på forhånd, heriblandt en definition af administrative byr- der og et standardiseret afrapporteringsformat. Eventuelle metodiske for- behold foreslås beskrevet i forbindelse med afrapporteringen. Kommissi- onen lægger imidlertid op til en mere fleksibel tilgang for så vidt angår de øvrige elementer i metoden, herunder metodens detaljeringsgrad og data- indsamlingen. Kommissionen lægger op til, at metodens detaljeringsgrad bliver propor- tional med de forventede byrder. Det foreslås, at data udvælges pragma- tisk mellem de mest pålidelige og relevante kilder samt bl.a. afhænger af udgifterne forbundet med vurderingen. Der lægges op til i de fleste tilfæl- de at basere metoden på statistik (eksempelvis fra Eurostat), standardise- rede forhold, ekspertudsagn eller medlemsstaternes egne studier. Kom- missionen lægger op til, at beslutningen om hvordan data indsamles, lig- ger hos medlemsstaterne, som udfører analyserne. Kommissionen foreslår, at administrative byrder defineres som byrder, der følger af informationsforpligtelser påkrævet ved lov. Byrderne vurde- res netto, dvs. nye byrder i den konkrete regulering fratrukket nye admini- strative lettelser i den konkrete regulering. Forslaget til målemetode er både rettet mod virksomheder, borgere, den frivillige sektor samt offent- lige myndigheder. Aktiviteter, som aktørerne ville udføre uanset regule- ringen, medregnes ikke, og metoden skal som udgangspunkt måle løbende administrative byrder, om end engangsbyrder kan inddrages. Der lægges op til at basere metoden på følgende formel: prisen på en administrativ

Side 10 handling ganget med dens frekvens ganget med antallet af omfattede ak- tører. Kommissionen lægger op til, at metoden skal anvendes proportionalt og individuelt fra sag til sag både på ny og på eksisterende regulering. Det foreslås, at metoden anvendes på væsentlige nye forslag til regulering, samt på eksisterende regulering, der er udpeget som værende særligt be- byrdende (fx af det Europæiske Testpanel for virksomheder). Kommissi- onen anbefaler, at der udvikles bagatelgrænser (målt i tidsforbrug) for, hvornår metoden skal anvendes. Kommissionen lægger op til, at medlemsstaterne stiller data til rådighed, udfører nationale undersøgelser samt definerer typiske virksomheder. Kommissionen forbeholder sig dog retten til at verificere kvaliteten af data og danne en samlet vurdering i overensstemmelse med Kommissio- nens initiativret. Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne iværksætte 3-5 pi- lotprojekter, som skal teste metoden i løbet af 2005. Kommissionen læg- ger op til, at pilotprojekter udpeges blandt emnerne i Kommissionen rul- lende regelforenklingsprogram, listen over forenklingsforslag fra Konkur- renceevnerådet i november 2004 og blandt Kommissionen lovgivnings- forslag fra 2005. Af Kommissionens nye meddelelse om bedre regulering fremgår det, at pilotprojekterne bl.a. omfatter byggemateriale- og stati- stikområdet. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig. Nærhedsprincippet Ikke relevant. Gældende dansk ret Der er ingen påvirkning af gældende dansk ret. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg  Sagen vedr. bedre lovgivning har tidligere været forelagt forud for råds- mødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 12. marts 2001 til oriente- ring, forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 26. november 2001 til orientering, forud for rådsmødet (Indre Marked, For- bruger, Turisme) den 21. maj 2002 til orientering, forud for rådsmøde (Generelle anliggender) den 17. juni 2002 til orientering, forud for råds- mødet (Konkurrenceevne) den 30. september 2002 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 14.-15. november 2002 til oriente-

Side 11 ring, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003 til orien- tering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 17. - 18. maj 2004 til orientering, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 21. oktober 2004 til ori- entering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. november 2004 til orientering og forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) og (ECOFIN) henholdsvis den 7. og 8. marts 2005. Folketingets Europaud- valg modtog tre grundnotater om Kommissionens meddelelser (bedre regulerings-pakken) den 8. august 2002. Høring Kommissionens note “Measuring Administrative Burden in the European Union: A possible approach” og et notat om dansk holdning til måleme- toden  har  været  sendt  i  interministeriel  høring  i  følgegruppen  for  bedre regulering  (20.  september  2004).  Kommissionens  meddelelse  om  bedre regulering i EU har været i høring  i Specialudvalget for konkurrenceevne og vækst den 31. marts 2005. Da der endnu ikke foreligger officielt mate- riale omkring målemetoden, er der ikke foretaget yderligere høring. Andre landes holdninger Rådet forventes generelt at udtrykke støtte til arbejdet med bedre regule- ring.   Dansk holdning Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU og Kommissi- onens seneste meddelelse om bedre regulering. Arbejdet i EU ligger i na- turlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative lettel- ser i Danmark.   Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser Bedre regulering har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige og statsfinan- sielle konsekvenser for Danmark. Hvis der bliver tale om, at medlemssta- terne skal medfinansiere målinger på europæisk niveau, vil dette dog kun- ne medføre begrænsede merudgifter for Danmark. Samfundsøkonomiske konsekvenser En reduktion af de administrative byrder i EU vil have positive sam- fundsøkonomiske konsekvenser for Danmark

Side 12 Dagsordenspunkt 7: Direktiv om genforsikring (a-punkt) Forslag om et direktiv om genforsikring og ændring af direktiverne 73/239/EF, 98/78/EF og 2002/83/EF – KOM (2004) 273 Resumé Direktivforslaget har til formål at indføre regler på EU-plan om tilsyn med genforsikringsselskaber. Forslaget svarer i vid udstrækning til de reg- ler, der er gældende i Danmark. Forslaget forventes på et senere rådsmø- de vedtaget som ”a. punkt” efter 1. læsning i Europaparlamentet. Baggrund og indhold Kommissionen fremsatte den 21. april 2004 forslag til direktiv om tilsyn med genforsikringsselskaber (reassuranceselskaber). Området har ikke før været reguleret i EU-retten. Hjemmelsgrundlaget for direktivet er Trakta- ten, artikel 47 (2) og 55. Direktivet skal vedtages med kvalificeret flertal efter fælles beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. artikel 251. Formålet med genforsikring er at sprede risikoen ved tegning af forsikrin- ger på forskellige selskaber. Baggrunden for direktivet er, at der ikke på EU-niveau er fælles regler for genforsikringsselskaber (reassuranceselska- ber). I nogle lande er der tilsyn med reassuranceselskaberne på samme måde som med direkte tegnende forsikringsselskaber, mens tilsynet med reassuranceselskaberne i andre lande alene har  karakter af et registre- ringssystem. Der findes også løsninger mellem yderpunkterne. I Danmark er reassuranceselskaberne under tilsyn på samme måde som de direkte tegnende forsikringsselskaber. De forskellige regler for reassuranceselskaberne har resulteret i et mindre gennemsigtigt marked. Det giver vanskeligheder for de direkte tegnende selskaber, når de skal ud på markedet og tegne reassurance, og det kan føre til, at selskaberne betaler en højere pris for genforsikring end nød- vendigt. EU-Kommissionen har også påpeget, at fælles regler internt i EU vil styr- ke EU i forhandlingerne med tredjelande for fjernelse/reduktion af barri- ererne for EU-selskaber på de pågældende markeder. I korte træk kan det nævnes, at forslagets væsentligste elementer bygger på: At skabe gensidig anerkendelse og harmonisering af regler for tilsyn med reassuranceselskaber indenfor EU. De eksisterende direktiver på forsikringsområdet.

Side 13 Afskaffelse af kravet i nogle EU-lande om at reassuranceselskaber fra an- dre medlemslande skal deponere penge til at dække de forsikringsmæssige hensættelser Et tilladelsessystem, der indebærer, at reassuranceselskaber skal have licens til at drive genforsikringsvirksomhed. Kapitalkrav på linie med kravene for direkte tegnende forsikringsselskaber, med mulighed for at øge kravene. Indførelse af investeringsregler af kvalitativ karakter, eksempelvis i form af porteføljediversificering  og  typen  af  aktiver  der  investeres  i,  afhængig  af reasurranceselskabets aktiviteter. At forsikringsselskaber, der både tegner direkte forsikringer og genforsik- ring, er omfattet af forslaget.   Europa-Parlamentets holdning Europaparlamentet stiller sig positiv overfor forslaget. Der foreligger et udkast til udtalelse. Det luxembourgske formandskab fører i øjeblikket forhandlinger med Europa-Parlamentet med henblik på vedtagelse af for- slaget i "1. læsning". Nærhedsprincippet Det tilkendegives i direktivforslaget, at der er behov for EU-lovgivning på dette område. Baggrunden herfor er, at det drejer sig om at skabe et regel- sæt, der omfatter fælles elementer. Regelsættet skal finde anvendelse på transnationalt niveau. Regeringen er enig i, at sådanne foranstaltninger bedst  træffes på EU-plan, hvilket er i overensstemmelse med nærheds- princippet. Gældende dansk ret  Dansk lovgivning skelner ikke mellem direkte tegnende forsikringsselska- ber og genforsikringsselskaber. Genforsikringsselskaber er underlagt de samme regler som andre forsikringsselskaber. Da forslaget ligger tæt på de gældende regler i Danmark, vil forslaget kun kræve begrænset tilpasning af reglerne.   Høring I høringssvarene samt i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor er udtrykt tilslutning til en gennemførelse af forslaget. Holdning Vedrørende dansk holdning Danmark støtter generelt målsætningen i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, der sigter mod at integrere de europæiske finansielle mar- keder og skabe ens vilkår for de europæiske selskaber. I forlængelse heraf

Side 14 finder Danmark, at direktivforslaget er et godt middel til at fremme et mere ensartet tilsyn med genforsikringsselskaber og genforsikring tegnet i forsikringsselskaber, der tegner direkte forsikring. Det er til gavn for de direkte tegnende forsikringsselskaber, der tegner genforsikring som be- skyttelse. På den baggrund kan man fra dansk side støtte direktivet. Vedrørende andre landes holdninger Der er enighed om den foreliggende direktivtekst. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser  Lov  om  finansiel  virksomhed  og  lov  om  forsikringsvirksomhed  indehol- der  allerede  regler  for  genforsikringsvirksomhed.  Direktivet  indfører  næ- sten  samme  regler  for  tilsyn  med  genforsikringsselskaber,  som  allerede gælder i Danmark. En gennemførelse af direktivet vil bl.a. berøre investe- ringsreglerne  for  genforsikringsselskaber  og  de  direkte  tegnende  forsik- ringsselskaber, der tegner genforsikring. De nye investeringsregler medfø- rer,  at  der  er  færre  beløbsmæssige  grænser  for,  hvilke  aktiver  et  selskab må  investere  i.  Efter  forslaget  lægges  vægten  på  en  risikovurdering,  som tager udgangspunkt i selskabets evne til at kunne tåle udsving i værdien af aktiver,  som  selskabet  har  investeret  i.  Dette  udgangspunkt  giver  større overblik  over  selskabets  evne  til  at  opfylde  kravene  til  minimumskapital (solvenskrav), når der sker ændringer i værdien af selskabets aktiver. Samfundsøkonomiske konsekvenser Forslaget  vil  ikke  betyde  væsentlige  ændringer  i  de  regler,  der  gælder  for danske  genforsikringsselskaber.  Harmoniseringen  af  reglerne  for  genfor- sikringsvirksomhed vil betyde lettelser for grænseoverskridende tegning af genforsikring og dermed betyde øget konkurrence på det europæiske gen- forsikringsmarked.   Tidligere orientering af Folketinget Der er fremsendt faktuelt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 28. juni 2004 (Alm. Del – bilag 1050).

Side 15 Dagsordenspunkt 8:   Konjunkturstatistik (a-punkt) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forord- ning (EF) nr. 1165/98 om konjunkturstatistik, jf. KOM (2003) 823 endelig, 2003/0325 (COD) Resumé Kommissionen  fremsatte  den  13.  april  2004  forslag  til  ovennævnte  for- ordning. Formålet med forslaget er at etablere et fornyet lovgrundlag for udarbejdelse  af  harmoniserede  statistikker  til  brug  for  EU’s  monetære politik.  Med  gennemførelse  af  ændringerne  til  forordningen  vil  Den  Eu- ropæiske  Centralbank  råde  over  et  bedre  datagrundlag  til  brug  for  den monetære  politik,  og  samtidig  forbedres  den  danske  og  europæiske  kon- junkturstatistik. Forslaget indebærer ikke lovgivningsmæssige ændringer . Baggrund og indhold Kommissionen  fremsatte  den  13.  april  2004  forslag  til  ovennævnte  for- ordning. Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 285. Forslaget skal vedtages i form af en forordning efter proceduren om fælles beslutningstagen i hen- hold til traktatens artikel 251. Formålet med  ændringsforslaget er at etablere  et fornyet lovgrundlag for udarbejdelse  af  harmoniserede  statistikker  til  brug  for  EU’s  monetære politik. Ændringerne i forordningen om konjunkturstatistik vil i stort om- fang  opfylde  Den  Europæiske  Centralbanks  behov  for  bedre  statistiske data til gennemførelse af den monetære politik. Disse behov er beskrevet i ØMU-handlingsplanen  fra  2000  samt  i  de  årlige  fremskridtsrapporter  i tilknytning  hertil.  Når  forbedringerne  er  blevet  gennemført,  vil  Den  Eu- ropæiske  Centralbank  råde  over  et  bedre  datagrundlag  til  brug  for  den monetære  politik,  og  der  etableres  samtidig  en  forbedring  af  den  danske og europæiske konjunkturstatistik. Den  oprindelige  Rådsforordning  fra  1998  består  af  en  række  generelle artikler og 4 erhvervsspecifikke bilag (industri; byggeri og anlægsvirksom- hed; detailhandel og andre tjenesteydelser). Forslaget  vedrører  ændringer  til  den  gældende  forordning,  som  berører alle de 4 erhvervsområder dækket af bilagene til forordningen. Væsentlige ændringer vil være:

Side 16 Opstramning  af  tidsfrister  (hurtigere  offentliggørelse).  Dan- mark opfylder allerede de fleste af tidsfristerne i forslaget. Månedlig   produktion   for   byggeri   og   anlægsvirksomhed.  Danmark  leverer  allerede  kvartalsdata  baseret  på  registeroplysnin- ger. En ny metode skal udvikles, så det bliver muligt at levere må- nedlige data. Yderligere  opdeling  af  eksportvariable  efter  euroområde  og ikke-euroområde.  Ændringen  gælder  kun  for  medlemslande,  der har indført euroen. Produktionspriser  for  andre  tjenesteydelser  (kvartalsvis).  Ny spørgeskemabaseret statistik skal etableres. Kommissionen forventer, at de  nye forpligtelser træder i  kraft i  statistik- ken fra henholdsvis 2005 og 2006 afhængig af statistikområdet. I forslaget er  der  med  hensyn  til  levering  af  de  pågældende  statistikker  indbygget overgangsordninger på 1, 2 eller 3 år efter ikrafttrædelsesdatoen. Det forventes, at forordningsforslaget kan vedtages som et a-punkt på et kommende rådsmøde. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet  fremsatte  den  30.  november  2004  19  ændringsforslag,  som rådsarbejdsgruppen  har  indarbejdet  i  den  fælles  holdning.  Europa-Parlamentet godkendte forslaget ved førstebehandling den 22. februar 2005.   Nærhedsprincippet  Kommissionens   ændringsforslag   refererer   til   Rådets   forordning   (EF) 1165/98  om  konjunkturstatistik,  som  begrundes  i,  at  udarbejdelsen  af fælles statistiske normer, der gør det muligt at opstille harmoniserede sta- tistikker, bedst sker på fællesskabsplan. Forordningen dækker udelukken- de de områder, der er nødvendige for at nå målet. Det  er  regeringens  vurdering,  at  Kommissionens  forslag  er  i  overens- stemmelse med nærhedsprincippet. Gældende dansk ret  Den gældende danske lovgivning på området er Lov om Danmarks Stati- stik, jf. Økonomiministeriets lovbekendtgørelse af 22. juni 2000. Høring Forslaget har været til høring hos følgende interessenter: Landsorganisati- onen i Danmark, Færdselsstyrelsen, Håndværksrådet, Dansk Industri, Ar- bejderbevægelsens Erhvervsråd, HTS Arbejdsgiverforeningen, Dansk Handel & Service, Dansk Byggeri, Dansk Transport og Logistik, og Dan-

Side 17 marks Nationalbank. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Handel & Service og Landsorganisationen i Danmark. Dansk Handel & Service har meddelt følgende: Generelle bemærkninger: ”Da Danmarks Statistik i forvejen råder over langt størstedelen af de nye data og opfylder de kortere tidsfrister, som der stilles krav om i forslaget, har Dansk Handel & Service ingen generelle kommentarer til forslaget.” Specifikke bemærkninger: ”Med  hensyn  til  kravet  om  produktionspriser  for  andre  tjenesteydelser fremgår det, at det endnu er usikkert, hvordan indsamlingen af disse skal håndteres i praksis. Dansk Handel & Service har i lang tid efterlyst bedre statistik om serviceerhvervene, og denne nye måling af outputpriserne er derfor  positiv.  Men  samtidig  er  det  naturligvis  essentielt,  at  respondent- byrden minimeres. I den forbindelse forventer Dansk Handel & Service at blive  hørt,  når  den  konkrete  spørgeskemabaserede  statistik  skal  udfor- mes.” Landsorganisationen i Danmark har meddelt følgende: ”Vi har ingen bemærkninger til det fremsendte forslag vedr. ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1165/98 om konjunkturstatistik.” Dansk holdning Det  foreliggende  forslag  indebærer  efter  dansk  vurdering  i  sin  helhed  en forbedring  af  den  danske  og  den  europæiske  konjunkturstatistik.  Fra  et dansk synspunkt gælder dette særligt prisstatistikker, henholdsvis eksport- priser i industrien og produktionspriser for andre tjenesteydelser.   Hurtig  offentliggørelse  af konjunkturstatistikker er en meget vigtig kvali- tetsparameter, og forslagets  opstramning af tidsfristerne giver generelt et kvalitetsløft.   Andre landes holdninger Forslaget støttes af et flertal blandt medlemslandene. Enkelte medlems- lande har fremsat undersøgelsesforbehold, som forventes løst ved bilate- rale konsultationer. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser  Forslaget indebærer ikke lovgivningsmæssige ændringer. Danmarks Statistik skal indarbejde de ændringer, som forslaget indebærer, i den løbende produktion af konjunkturstatistikker. For de to forslag ved-

Side 18 rørende  henholdsvis  eksportpriser  i  industrien  og  produktionspriser  for andre tjenesteydelser skal der indsamles yderligere data. Samlet set indebærer forslaget en forøgelse af Danmarks Statistiks årlige udgifter på 2,3 mio. kr. fra 2005, som afholdes inden for Økonomi- og Erhvervsministeriets ramme. Samfundsøkonomiske konsekvenser Indberetningsbyrden  skønnes  at  blive  forøget  med  mellem  250.000  og 500.000 kr. pr. år ved gennemførelse af den reviderede konjunkturforord- ning. Forslaget skønnes ikke at have yderligere samfundsøkonomiske kon- sekvenser. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg  Folketingets Europa udvalg har modtaget grundnotat dateret 11. maj 2004