Folketinget Erhvervsudvalget
udvalgssekretæren
Christiansborg, den 4. april 2005
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
Danmark har nu verdens bedste erhvervsklima
Danmark vurderes nu som verdens mest attraktive erhvervsinvesteringsland.
Danmark er hoppet op på 1. pladsen fra sidste års 6. plads og har således over-
halet bl.a. Canada, USA og Hong Kong.
The Economist Intelligence Unit udarbejder hvert femte år en sammenlignende
rapport om erhvervsklimaet i verdens 60 største lande-økonomier. Rapporten
fra 2005 er på trapperne og offentliggøres ultimo april, og indeholder sammen-
ligninger med sidste rapport fra 2000.
Analysen bag rapporten bygger på vurdering af 10 hovedkriterier og 70 bag-
vedliggende delkriterier, hvoraf Danmark foruden en samlet førsteplacering
har topplacering på 6 af de 10 hovedkriterier. Rapporten bemærker, at ingen af
de store europæiske lande, Tyskland, Frankrig og Italien er med i toppen af li-
sten - kun Storbritannien med en 8. plads. UK er dog en jævnt faldende stjerne,
idet de har været oppe på en 2. plads, men efter flere fald nu ligger på en 8.
plads.
Danmark er nr. 1 på seks af de 10 kriterier
Rapporten vurderer landene på 10 områder (kriterier), hvoraf Danmark har op-
nået en førsteplads på ikke mindre end 6 områder:
1. Politiske og institutionelle klima
2. Nationaløkonomisk stabilitet
3. Erhvervslovgivning
4. Regler for udenlandske investeringer
5. Infrastruktur (herunder IT-infrastruktur)
6. Finanssektor.