N/A Tlf:   Erhvervs- og Selskabs- styrelsen Forslag til lov om nye krav til finansielle selska- bers solvensopgørelser November 2004 Ref Udg. Dato Godk. Kontrol Udarb.

Fokuspanel –  Forslag til lov om nye krav til finansielle selskabers solvensopgørelser   Indholdsfortegnelse 1. Resume 1 2. Undersøgelsens resultater 4 2.1 Baggrund og formål 4 2.2 Virksomheder og administrative aktiviteter 4 2.3 Administrative konsekvenser af lovforslaget 5 2.3.1 Mere administrativt arbejde 5 2.3.2 Mindre administrativt arbejde 6 2.3.3 Behov for ekstern assistance 7 2.3.4 Mindre behov for ekstern assistance 7 2.3.5 Indkøb af udstyr og hjælpemidler 8  2.3.6 Mindre behov for indkøb af udstyr og hjælpemidler 8  2.3.7 Uddannelse af virksomhedens administrative medarbejdere 8 2.3.8 Mindre byrder til uddannelse af administrative medarbejdere 9 2.4 Analyser af supplerende spørgsmål 9 3. Forslag til lettere regler og alternative måder til regulering. 11 3.1.1 Lettere solvensregler for virksomhederne 11 3.1.2 Alternative/bedre måder at regulere området på 11 4. Undersøgelsens metode 12 4.1 Stikprøve og population 12 4.2 Validitet 12 Bilag 1 Beskrivelse af forslaget: Nye krav til finansielle selskaber 13

Forslag til lov om   1 1.    Resume Dette fokuspanel belyser de administrative konsekvenser af et lovforslag fra Finansstyrelsen om nye krav til finansielle selskabers solvensopgørelser. Formålet med loven er at sikre, at alle de omfattede virksomheder individu- elt tager stilling til, om de har den tilstrækkelige kapital. Forslaget betyder, at alle de omfattede virksomheder på baggrund af deres risikoprofil skal op- gøre deres individuelle solvensbehov og indberette dette kvartalsvist til Fi- nanstilsynet. Lovforslagets målgruppe er alle danske penge- og realkreditinstitutter samt fondsmægler- og investeringsforvaltningsselskaber. Der er i undersøgelsen gennemført interview med 96 finansielle virksomhe- der, hvoraf 82 er pengeinstitutter og 14 er fondsmæglervirksomheder. 8 virksomheder mente ikke at være omfattet af lovforslaget mens yderligere 7 virksomheder ikke mente at blive administrativt berørt heraf. De vurderinger af administrative byrder som lovforslaget medfører, beror således på svare- ne fra i alt 81 virksomheder, der indledningsvis har vurderet, at lovforslaget ville medføre administrative konsekvenser for dem.   Administrative konsekvenser Tabellen nedenfor sammenfatter de administrative konsekvenser som virk- somhederne forventer som følge af lovforslaget. Tabel 1: Vil lovforslaget betyde mere administrativt arbejde for virksomheden? Virksomhedsniveau Samfundsniveau * Antal Pct. Gen- nemsnit   An- tal Minimum Gennem- snit Max. Omstillingsbyrder 73 90% 32 timer 165 4300 ti- mer 5300 ti- mer 6300 timer Løbende byrder   52 64% 38 timer 118 3600 ti- mer 4500 ti- mer 5400 timer Engangsbyrder, ekstern assistance 33 41% 31.000 kr. 75 1.7 mio. kr. 2.3 mio. kr. 2.9 mio. kr. Løbende byrder ekstern assistance 29 36% 37.000 kr. 66 1.7 mio. kr. 2.4 mio. kr. 3.2 mio. kr. Omstillingsbyder til hjælpemidler 6 7% 30.000 kr. 14 120.000 kr. 410.000 kr 700.000 kr. Omstillingsbyder til uddannelse 28 35% 8.600 kr. 63 420.000 kr. 540.000 kr. 670.000 kr. Løbende byrder til uddannelse 6 7% 18.000 kr. 14    97.000 kr. 250.000 kr. 400.000 kr. Nej 2 2 Note: Alle tal er afrundede. Tallene summerer ikke til 100%, da en virksomhed godt kan have omstillingsbyrder og løbende byrder.   Resultaterne i tabel 1 kan sammenfattes i følgende punkter:

Forslag til lov om   2 73 virksomheder (svarende til 90% af de berørte) forventer omstil- lingsbyrder på gennemsnitligt 32 timer som følge af lovforslaget. På samfundsniveau svarer dette til administrativ byrder på 4300 til 6300 timer årligt, fordelt på 165 virksomheder   52 virksomheder (svarende til 64% af de berørte) forventer at lov- forslaget fremover vil medføre løbende byrder for virksomheden på gennemsnitligt 38 timer årligt. På samfundsniveau svarer dette til en samlet byrde på 3600 til 5400 timer årligt, fordelt på 118 virksom- heder.   33 virksomheder (svarende til 41% af de berørte) forventer, at lov- forslaget vil betyde engangsudgifter til ekstern assistance på gen- nemsnitligt 31.000 kr. På samfundsniveau svarer dette til 75 virk- somheder med samlede engangsbyrder på 1,7 mio. kr. og 2.9 mio. kr.   29 virksomheder (svarende til 36% af de berørte virksomheder) vur- derer, at lovforslaget vil medføre et løbende behov for ekstern assi- stance svarende til en årlig omkostning på gennemsnitligt 37.000 kr. pr. virksomhed. På samfundsniveau vil lovforslaget betyde en løben- de økonomisk udgift til ekstern assistance på i alt ca. 1,7 mio. kr. – 3,2 mio. kr. årligt, fordelt på 66 virksomheder. 6 af de berørte virksomheder i fokuspanelet (svarende til 7%) for- venter at lovforslaget vil medfører øgede omkostninger til indkøb af udstyr og hjælpemidler for gennemsnitligt 30.000 kr. pr virksomhed. På samfundsniveau betyder dette en samlet byrde på 120.000 kr. til 700.000 kr. fordelt på 14 virksomheder. 28 af de berørte virksomheder (svarende til 35%) forventer at lov- forslaget medfører omstillingsbyrder til uddannelse på gennemsnit- ligt 8.600 kr.  På samfundsniveau svarer dette til en samlet byrde på 420.000 kr. til 670.000 kr. fordelt på 63 virksomheder. 6 af de berørte virksomheder (svarende til 7%) forventer løbende byrder på gennemsnitligt 18.000 kr. På samfundsniveau svarer dette til en byrde på 97.000 kr. til 400.000 kr. fordelt på 14 virksomheder. I undersøgelsen er de omfattede virksomheder yderligere blevet spurgt, hvorvidt de synes at beskrivelsen af lovændringen om solvensbehovet (bilag 1) er tilstrækkelige som vejledning til solvensopgørelsen.   Tabel 2: Synes du, de vedhæftede bemærkninger til solvens- behovet er tilstrækkelige som vejledning til opgørelsen?  Antal i fo- kuspanel Antal på samf. niveau Pct. Ja 26 54 30 Nej 23 48 26 Ved ikke 39 81 44 Besvarelser i alt 88 183 100 Resultaterne i tabel 2 kan sammenfattes i følgende punkter: 30% af de omfattede virksomheder finder at de vedhæftede be- mærkninger i bilag 1 er tilstrækkelige som vejledning til solvensop- gørelsen. Næsten samme andel, 26%, finder bemærkningerne utilstrækkelige.  

Forslag til lov om   3 44% af de omfattede virksomheder kan på nuværende tidspunkt ik- ke vurdere, hvorvidt bemærkningerne er tilstrækkelige eller ej som vejledning.  

Forslag til lov om   4 2.    Undersøgelsens resultater 2.1 Baggrund og formål Et udvalg af finansielle selskaber (fokuspanelet) har i november 2004 vurde- ret de administrative konsekvenser af et nyt lovforslag om individuel sol- vensvurdering for finansielle selskaber. Til finansielle selskaber hører penge- institutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber samt investeringsfor- valtningsselskaber.   Forslaget betyder, at de omfattede selskaber på baggrund af deres risikopro- fil – udover de allerede gældende solvenskrav – skal opgøre selskabernes individuelle solvensbehov, samt indberette dette kvartalsvist til Finanstilsy- net. Formålet med loven er at sikre, at alle de omfattede finansielle virk- somheder individuelt tager stilling til, om de har den tilstrækkelige kapital.   Resultaterne i denne rapport omhandler de administrative konsekvenser for finansielle selskaber ved en gennemførsel af denne lov. Rapporten præsenterer besvarelserne fra fokuspanelet og indeholder: undersøgelsens resultater, undersøgelsens metode samt et bilag som beskriver lovforslaget i detaljer.   Et fokuspanel måler danske virksomheders forventninger til de administrati- ve konsekvenser af ny eller ændret lovgivning. Tallene i rapporten angiver et skøn over, hvilke forventninger virksomhederne har til de administrative opgaver, som er forbundet med at håndtere og leve op til lovgivningens krav. Det er derfor vigtigt at understrege, at undersøgelsens resultater ikke må tolkes som et udtryk for de endelige konsekvenser.   I dette afsnit afrapporteres virksomhedernes besvarelser vedr. de admini- strative konsekvenser af forslaget. 2.2 Virksomheder og administrative aktiviteter Lovforslaget betyder, at virksomhederne skal foretage en vurdering af deres individuelle solvensbehov på baggrund af virksomhedernes kompleksitet og de faktorer der vurderes at spille ind på solvensbehovet. Solvensbehovet skal indberettes til finanstilsynet kvartalsvist i form af en solvensprocent sammen med indberetningen af kapitaldækningsopgørelsen    Lovforslaget omfatter alle danske finansielle selskaber. Finansielle selskaber er alle danske penge- og realkreditinstitutter samt fondsmægler- og investe- ringsforvaltningsselskaber. Dette omfatter efter oplysninger fra Finanstilsy- net 217 virksomheder.   Det er i undersøgelsen gennemført interviews med 96 finansielle virksomhe- der, hvoraf 82 er pengeinstitutter og 14 er fondsmæglervirksomheder.   8 virksomheder mener ikke at være omfattet af lovforslaget mens yderligere 7 virksomheder mener at de ikke bliver administrativt berørt heraf. De reste- rende 81 virksomheder forventer alle at blive administrativt berørt af lovforslaget.     Vurderingen af de administrative byrder som lovforslaget medfører, beror på svarene fra de virksomheder, der forventer at blive administrativt berørt heraf.   

Forslag til lov om   5 De virksomheder, der forventer at loven vil medføre administrative konse- kvenser, er blevet bedt om at beskrive lovforslagets administrative konse- kvenser ud fra fem spørgsmål:   Vil lovforslaget betyde mere administrativt arbejde? Vil lovforslaget betyde mindre administrativt arbejde? Har lovforslaget betydning for virksomhedens brug af ekstern assi- stance? Har lovforslaget betydning for virksomhedens anskaffelse af hjæl- pemidler? Har lovforslaget betydning for virksomhedens udgifter til uddannel- sen af virksomhedens administrative medarbejdere.   Den resterende del af dette afsnit behandler de administrative konsekvenser på baggrund af de fem spørgsmål. Resultaterne præsenteres i separate ta- beller. Tabellerne er overordnet opdelt i to niveauer: virksomhedsniveau og samfundsniveau. Virksomhedsniveauet er gennemsnit af svarene fra de in- terviewede virksomheder, mens samfundsniveauet er en opregning af resul- taterne til den samlede population af finansielle selskaber i Danmark. De angivne tal på samfundsniveau er afrundede tal. 2.3 Administrative konsekvenser af lovforslaget I dette afsnit præsenteres de administrative konsekvenser som følge af kra- vet om at finansielle selskaber skal vurdere deres solvensbehov. Som be- skrevet ovenfor forventer 81 virksomheder i fokuspanelet at blive admini- strativt berørt af forslaget. De administrative aktiviteter, virksomhederne forventer som følge af forsla- get, er især virksomhedernes arbejde med opgørelser, beregninger, indsam- ling af information, vurderinger, beskrivelse af virksomhedsspecifikke forhold samt tilpasninger og nødvendige engangsaktiviteter. Også aktiviteter vedrø- rende lovpligtige registreringer og indberetninger til offentlige myndigheder forventes i stort omfang påvirket af lovforslaget.   2.3.1 Mere administrativt arbejde Virksomhederne er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt lovforslaget betyder mere administrativt arbejde i omstillingsfasen samt på løbende basis. Svare- ne er angivet i tabel 3. Tabel 3: Vil lovforslaget betyde mere administrativt arbejde for virksomheden? Fokuspanelet Samfundsniveau * Antal Pct. Gennem- snit antal timer An- tal Mini- mum Total an- tal timer (gns.) Max. Omstillings- byrder 73 90% 32 timer 165 4300 5300 6300 Løbende byr- der   52 64% 38 timer 118 3600 4500 5400 Nej 2 2% 5 Note: Alle tal er afrundede. Tallene summerer ikke til 100%, da en virksomhed godt kan være berørt på mere end et område.  

Forslag til lov om   6 Resultaterne i tabel 3 kan sammenfattes i følgende punkter: 73 virksomheder (svarende til 90% af de berørte) forventer omstil- lingsbyrder på gennemsnitligt 32 timer som følge af lovforslaget. På samfundsniveau svarer dette til administrativ byrder på 4300 til 6300 timer årligt, fordelt på 165 virksomheder   52 virksomheder (svarende til 64% af de berørte) forventer at lov- forslaget fremover vil medføre løbende byrder for virksomheden på gennemsnitligt 38 timer årligt. På samfundsniveau svarer dette til en samlet byrde på 3600 til 5400 timer årligt, fordelt på 118 virksomheder Kun 2 % af virksomhederne forventer ikke at lovforslaget vil medfø- re administrative byrder for virksomheden.    Virksomhederne har haft mulighed for at uddybe deres forventninger vedr. lovforslagets konsekvens for deres administrative arbejde. Deres forventnin- ger til lovforslagets omstillingsbyrder begrundes i, at det tager tid at analy- sere og fortolke de nye regler og vurdere de ændringer i arbejdsgange, reg- lerne medfører, samt at foretage risikovurderinger, vurderinger af solvens- behov og udarbejde værktøjer hertil. Herudover kræver ændringen en del mødeaktivitet på bestyrelsesniveau. Virksomhedernes vurdering af de løbende byrder begrundes primært i den tid det tager at indsamle data, foretage løbende beregninger, justeringer og vurderinger samt foretage kontrol af de oplysninger der ligger til grund for alle indberetninger. Herudover skal virksomhederne løbende foretage tilpas- ning af modeller til solvensberegninger. Der er stor forskel mellem virksomhedernes forventninger til størrelsen på de byrder de vurderer at lovforslaget medfører. Byrdevurderingen for sam- menlignelige virksomhedsstørrelser kan således varierer fra få timer om året til flere dage om måneden.   Endelig skal det nævnes, at fokuspanelets virksomheder har haft svært ved at angive med hvilken vægt de forskellige konkrete aktiviteter indgår, i deres vurdering af de byrder, lovforslaget forventes at medføre.   2.3.2 Mindre administrativt arbejde Ingen virksomheder forventer, at lovforslaget vil betyde mindre administra- tivt arbejde.

Forslag til lov om   7 2.3.3 Behov for ekstern assistance I undersøgelsen er virksomhederne yderligere blevet spurgt om, hvorvidt lovforslaget forventes at påvirke deres brug af ekstern assistance. Tabellen nedenfor viser virksomhedernes svar vedrørende behovet for ekstern assi- stance som følge af lovforslaget. Tabel 4: Har lovforslaget betydning for virksomhedens brug af ekstern assistance (advokat, revisor, rådgiver og konsulenter m.m.)? Virksomhedsniveau Samfundsniveau * Antal Pct. Gennem snit antal kroner Antal Mini- mum Gen- nemsnit Max. Engangsbyrder, ekstern assistance 33    41%    31.000 kr. 75 1.7 mio. kr. 2.3 mio. kr. 2.9 mio. kr. Løbende byrder ekstern assistance 29    36%    37.000 kr. 66 1.7 mio. kr. 2.4 mio. kr. 3.2 mio. kr. Nej 30 37% 68 Note: Alle tal er afrundede. Tallene summerer ikke til 100%, da en virksomhed godt kan være berørt på flere områder Resultaterne i tabel 4 kan sammenfattes i følgende punkter: 33 virksomheder (svarende til 41% af de berørte) forventer, at lov- forslaget vil betyde engangsudgifter til ekstern assistance på gen- nemsnitligt 31.000 kr..   På samfundsniveau svarer dette til 75 virksomheder med samlede engangsbyrder på 1,7 mio. kr. og 2.9 mio. kr.   29 virksomheder (svarende til 36% af de berørte virksomheder) vur- derer, at lovforslaget vil medføre et løbende behov for ekstern assi- stance svarende til en årlig omkostning på gennemsnitligt 37.000 kr. pr. virksomhed. På samfundsniveau vil lovforslaget betyde en løbende økonomisk udgift til ekstern assistance på i alt ca. 1,7 mio. kr. – 3,2 mio. kr. år- ligt, fordelt på 66 virksomheder.   30 af de omfattede virksomheder i fokuspanelet (svarende til 37%) mener ikke, at lovforslaget får betydning for brugen af ekstern assi- stance.   Vurderingen af omstillingsbyrder til ekstern assistance begrunder virksom- hederne i behovet for revisorassistance (evt. konsulenter) til kontrol, vejled- ning og rådgivning, justering af bogholderisystemer hos eksterne leverandø- rer samt systematisering af solvensberegninger og udvikling af nye retnings- linier og kontrolforanstaltninger. Vurderingen af de løbende byrder begrundes i behovet for ekstern assistance til løbende kontrol, vejledning og indberetning, øgede udgifter til BEC (Ban- kernes EDB-Central) eller SDC (Sparekassernes Data Central) for hjælp til opgaven, samt udgifter til risikovurderinger foretaget af ekstern konsulent. 2.3.4 Mindre behov for ekstern assistance Ingen virksomheder mener at lovforslaget vil føre til lettelser i virksomhe- dernes behov for ekstern assistance.

Forslag til lov om   8 2.3.5 Indkøb af udstyr og hjælpemidler Virksomhederne i fokuspanelet er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt lov- forslaget vil få betydning for hvor mange ressourcer virksomheden anvender til indkøb af udstyr og hjælpemidler Tabellen nedenfor viser virksomhedernes bedømmelse af om lovforslaget har betydning for indkøb af udstyr og hjælpemidler Tabel 5: Har lovforslaget betydning for virksomhedens indkøb af udstyr og hjælpemidler? Fokuspanelet Samfundsniveau Antal virks. Pct. Gennem- snit antal kroner Antal virks. Min. antal kr. Gennem snit Max. antal kr. Omstillingsbyder til hjælpemidler 6 7%    30.000 kr. 14 120.000 kr. 410.000 kr 700.000 kr. Nej 75 93% 170 Note: Alle tal er afrundede. Tabel 5 viser at: 6 af de berørte virksomheder i fokuspanelet (svarende til 7%) for- venter at lovforslaget vil medfører øgede omkostninger til indkøb af udstyr og hjælpemidler for gennemsnitligt 30.000 kr. pr virksomhed. På samfundsniveau betyder dette en samlet byrde på 120.000 kr. til 700.000 kr. fordelt på 14 virksomheder. 93% af virksomhederne forventer ikke øgede byrder til indkøb af ud- styr og hjælpemidler som følge af lovforslaget. Virksomhedernes vurdering af lovforslagets konsekvenser for indkøb af ud- styr og hjælpemidler begrundes i behovet for nye EDB-programmer til sol- vensberegning samt betaling til BEC for udvikling af indberetningssystemer. 2.3.6 Mindre behov for indkøb af udstyr og hjælpemidler Ingen virksomheder mener, at lovforslaget vil betyde et mindre behov for indkøb af udstyr og hjælpemidler 2.3.7 Uddannelse af virksomhedens administrative medarbejdere Virksomhederne i fokuspanelet er blevet bedt om at vurdere, hvorvidt lov- forslaget vil få betydning for hvor mange ressourcer der anvendes til uddan- nelse af virksomhedernes administrative personale.   Tabellen nedenfor viser virksomhedernes bedømmelse af om lovforslaget har betydning for uddannelsen af administrative medarbejdere  

Forslag til lov om   9 Tabel 6: Har lovforslaget betydning for uddannelsen af virksomhe- dens administrative medarbejdere? Fokuspanelet Samfundsniveau Antal virks. Pct. Gennem- snit antal kroner Antal virks. Min.   Gennem- snit Max.   Omstillingsbyder til uddannelse 28 35% 8.600 kr. 63 420.000 kr. 540.000 kr. 670.000 kr. Løbende byrder til uddannelse 6 7%    18.000 kr. 14 97.000 kr. 250.000 kr. 400.000 kr. Nej 48 59% 108 Tabel 6 viser at: 28 af de berørte virksomheder (svarende til 35%) forventer at lov- forslaget medfører omstillingsbyrder til uddannelse på gennemsnit- ligt 8.600 kr.    På samfundsniveau svarer dette til en samlet byrde på 420.000 kr. til 670.000 kr. fordelt på 63 virksomheder. 6 af de berørte virksomheder (svarende til 7%) forventer løbende byrder på gennemsnitligt 18.000 kr. På samfundsniveau svarer dette til en byrde på 97.000 kr. til 400.000 kr. fordelt på 14 virksomheder. 48 af de berørte virksomheder (svarende til 59%) mener ikke, at lovforslaget har betydning for uddannelsen af virksomhedens admi- nistrative medarbejdere. Virksomhedernes uddybende kommentarer til spørgsmålet viser, at deres vurdering af omstillingsbyrder til uddannelse, begrundes i behovet for kurser til de administrative medarbejdere om de nye regler, information og uddan- nelse vedrørende ændringer i systemer og arbejdsgange samt uddannelse i håndtering af den nødvendige IT og nye redskaber.   Kun få virksomheder har kommenteret deres vurdering af de løbende byr- der. De administrative konsekvenser virksomhederne har angivet er bl.a. behovet for løbende at uddanne nye medarbejdere til at håndtere de opga- ver som lovforslaget kræver, samt løbende at holde sig ajour med kommen- de regelændringer på området.     2.3.8 Mindre byrder til uddannelse af administrative medarbejdere   Ingen af virksomhederne forventer, at lovforslaget betyder et mindsket be- hov for uddannelse af virksomhedens ansatte. 2.4 Analyser af supplerende spørgsmål De omfattede finansielle virksomheder er blevet bedt om at angive hvorvidt de mener, at de vedhæftede bemærkninger (bilag 1) til solvensbehovet er tilstrækkelige som vejledning til solvensopgørelsen

Forslag til lov om   10 Tabel 7: Synes du, de vedhæftede bemærkninger til solvens- behovet er tilstrækkelige som vejledning til opgørelsen?  Antal i fo- kuspanel Antal på samf. niveau Pct. Ja 26 54 30 Nej 23 48 26 Ved ikke 39 81 44 Besvarelser i alt 88 183 100 Resultaterne i tabel 7 kan sammenfattes til følgende: 26 virksomheder (svarende til 30% af de berørte) at de vedhæftede bemærkninger i bilag 1 er tilstrækkelige som vejledning til solvens- opgørelsen. 23 virksomheder (26% af de berørte) finder bemærkningerne util- strækkelige. 39 virksomheder (44% af de berørte) har ikke kunne vurdere hvor- vidt bemærkningerne i bilag 1 rummer tilstrækkelig vejledning til solvensopgørelsen. Virksomhederne har kommenteret deres vurdering af bemærkningerne i bi- lag 1 som vejledning til solvensopgørelsen. Kommentarerne kan opsumme- res i følgende: Bilaget/bemærkningerne skal være mere beskrivende og detaljere- de. Der mangler eksempler. Bilaget/bemærkningerne er for ukonkrete i forhold til opgørelsesme- toder og tekniske detaljer. Bilaget/bemærkningerne er for generelle og overfladiske og det er svært at vurdere betydningen for den enkelte virksomhed. Bemærkningerne samt en vejledning skal suppleres med kurser.

Forslag til lov om   11 3.    Forslag til lettere regler og alternative måder til regulering. Dette afsnit omhandler de finansielle virksomheders egne forslag til hvordan reglerne om opgørelse af solvensbehov eventuelt kan gøres lettere for virk- somhederne, samt om der er alternative/bedre måder at regulere området på. Kun få virksomheder i fokuspanelet er fremkommet med forslag mens flere har kommentarer til hvert af disse områder. 3.1.1 Lettere solvensregler for virksomhederne De finansielle virksomheder i fokuspanelet er blevet spurgt om de har forslag til, hvordan reglerne om opgørelse af solvensbehovet kunne gøres lettere for virksomhederne. Hertil er der kommet følgende kommentarer: Det ville være nyttigt for virksomhederne hvis der blev stillet egne- de systemer til rådighed for virksomhederne, frem for at de alle ud- vikler selv. Bevar de hidtidige regler. De er nemmere at håndtere end det nye lovforslag.   Eksempler . De nye regler vil give en del mere arbejde uden at virksomheden kan bruge dem til noget.   Der mangler eksempler og kommentarer til reglerne. 3.1.2 Alternative/bedre måder at regulere området på Virksomheder i fokuspanelet er blevet spurgt om hvorvidt de har forslag til alternative/bedre måder at regulere området på. Hertil er der kommet få kommentarer:   En virksomhed er meget tilfreds med de nye regler. De giver kortva- rigt ekstra arbejde men kan være nyttige for virksomheden på sigt. Der mangler sammenhæng mellem de forskellige indrapporterings- forpligtelser og de begrebsapparater der er knyttet hertil

Forslag til lov om   12 4.    Undersøgelsens metode 4.1 Stikprøve og population Ændringen omfatter alle finansielle selskaber i Danmark. Med udgangspunkt i finanstilsynets opgørelse findes der i dag 217 finansielle selskaber i Dan- mark fordelt på 178 pengeinstitutter, 8 realkreditinstitutter og 31 fondsmæglervirksomheder.   Der er gennemført interview med i alt 96 firmafinansielle selskaber, hvoraf 8 virksomheder ikke mente at være omfattet af lovforslaget. 7 virksomheder mener ikke at de vil blive administrativt berørt heraf. De vurderinger af ad- ministrative byrder som lovforslaget medfører, beror således på svarene fra i alt 81 virksomheder.   4.2 Validitet Det er konsulentfirmaets vurdering, at de interviewede virksomheder har forstået lovforslaget og de stillede spørgsmål, og har haft et godt forhånds- kendskab til regelændringen. De har dog haft svært ved at vurdere de admi- nistrative konsekvenser, lovforslaget vil få for virksomhedens administrative arbejde på baggrund af den fremsendte information (bilag 1). Denne vurde- ring underbygges af, at virksomhederne har haft svært ved at konkretisere hvilke administrative aktiviteter der er forbundet med at efterleve de krav lovforslaget indeholder, samt at virksomhederne efterspørger mere konkret information og eksempler i deres kommentarer til bemærkningerne i bilag 1. Det skal som et grundlæggende forhold nævnes, at det er svært for virk- somhederne at vurdere de præcise implikationer af regelændringerne, før de har oplevet de nye regler i praksis.   Med disse forbehold in mente finder vi, at validiteten af undersøgelsens re- sultater er god som en foreløbig indikator på, hvilke administrative konse- kvenser lovforslaget får for de omfattede virksomheder.

Forslag til lov om   13 Bilag 1 Beskrivelse af forslaget: Nye krav til finansielle selskaber   Solvensbehov Solvensbehovet skal opgøres på samme måde som det nugældende solvens- krav. Det vil sige, som den procentdel basiskapitalen udgør af de risikovæg- tede poster.    De forhold, som bestyrelsen og direktionen skal lægge til grund for vurderin- gen af solvensbehovet, er mangeartede. For pengeinstitutter og realkreditin- stitutter vil der som minimum skulle tages højde for instituttets forretnings- profil, risikokoncentration, store engagementer, udlånsvækst, vækstforvent- ninger, muligheder for at fremskaffe kapital, udbyttepolitik, kontrolmiljø og konjunkturfølsomhed. Fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningssel- skaber må ikke foretage udlån, og de selskaber, der ikke kan handle for egen regning, har begrænsede muligheder for at placere selskabets midler. Dette medfører, at selskaberne i relation til minimumskapitalkravet har en høj solvensprocent. Omfanget af de forhold, der skal indgå ved vurderingen af solvensbehovet vil afhænge af det enkelte selskabs størrelse og risikoprofil. Da størrelsen ind- går i vurderingen, vil omfanget normalt være mindre i et lille selskab end i et større selskab. Opgørelse Der stilles ikke krav om, at opgørelsen skal foretages ved hjælp af avancere- de økonomiske modeller. De selskaber, der anvender sådanne modeller, kan naturligvis anvende disse som en del af grundlaget for at opgøre solvensbe- hovet. Mindre og mellemstore selskaber med ukomplicerede forretninger vil kunne opfylde kravet på grundlag af relativt simple følsomhedsanalyser. For de forhold, der ikke kan dækkes af en sådan følsomhedsanalyse, skal følsom- hedsanalysen kombineres med en kvalitativ vurdering foretaget af selska- bets ledelse. Vurderingen af solvensbehovet vil derfor ligge i forlængelse af de vurderinger, som ledelserne i de enkelte selskaber i vidt omfang må fore- tage allerede på nuværende tidspunkt. En følsomhedsanalyse kunne for et pengeinstitut f.eks. indeholde en opgø- relse af solvensprocenten under forudsætning af x procent fald i ordinære indtægter, y procent nedskrivninger på udlån m.v., z procent stigning i rente (renterisiko), xx procent fald i værdien af pengeinstituttets ejendomme, yy procent fald i værdien af aktiebeholdningen og zz tab på valutapositioner (valutakursrisiko) m.v. Ved vurdering af renterisiko og valutarisiko vil der kunne tages udgangs- punkt i de indberetninger, der foretages herom til Finanstilsynet. De selskaber, der har en risikokoncentration som følge af f.eks. mange store engagementer eller som følge af, at engagementerne er meget koncentreret geografisk eller branchemæssigt, bør anvende en højere nedskrivningspro- cent i følsomhedsanalysen end selskaber med en mere diversificeret portefølje. De selskaber, der har store vækstforventninger, må forventes at anvende de budgetterede balancetal i stedet for de aktuelle ved følsomhedsanalysen.

Forslag til lov om   14 Det er ledelsen, der skal tage stilling til, hvilke tab ledelsen finder, at selska- bet skal kunne klare. Ledelsen skal foretage en vurdering af kontrolmiljøet. Det vil sige en vurde- ring af omfanget af interne forretningsgange, graden af funktionsadskillelse og om der er de nødvendige kontroller. Hvis ledelsen f.eks. på grund af sel- skabets størrelse accepterer de risici, der f.eks. er forbundet med manglende funktionsadskillelse, skal ledelsen overveje, om der skal tages højde herfor i solvensbehovet. Det vil ikke være et krav, at der ligger en egentlig bereg- ning til grund for, at der tages højde for sådanne risici ved opgørelsen af solvensbehovet. Indberetning   Det individuelle solvensbehov skal indberettes til Finanstilsynet. Den løbende indberetning vil ske kvartalsvis sammen med indberetningen af kapitaldæk- ningsopgørelsen. Indberetningen af solvensbehovet vil alene bestå af en indberetning af den procent, solvensbehovet udgør. Der skal ligeledes straks ske indberetning til Finanstilsynet, såfremt selskabet ikke opfylder det af ledelsen opgjorte solvensbehov.   For de selskaber, som før den 1. januar 2005 opgør solvensbehovet på et forsvarligt niveau, vil solvensbehovet maksimalt skulle øges med nettovirk- ningen efter skat af overgangen til de nye regnskabsregler. Vurderingen af solvensbehovet skal foretages løbende og være fremadrettet. Selskaberne kan justere solvensbehovet, såfremt de finder behov herfor. Der skal dog foretages en revurdering i alle tilfælde, hvor der sker større æn- dringer i forretningsomfang eller forretningsområder. Det vil f.eks. være til- fældet, hvis selskabet bevæger sig ind i nye geografiske områder eller på anden måde øger sine risici.