Forslag Lov om ændring af lov om visse betalingsmidler (Betalingsmodtager  skal  betale  et  årligt  abonnement  til  indløser  for  at  modtage  et  bet a- lingsmiddel med chip.) § 1 I lov om visse betalingsmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1501 af 20. december 2004, fore- tages følgende ændringer: 1. § 14 affattes såled es: »§ 14. Indløsers omkostninger ved drift af et betalingssystem kan pålægges bet alingsmod- tager, jf. dog § 14, stk. 4 . Indløsers omkostninger fastsættes efter § 15, jf. dog § 14 , stk. 2 og 3. Stk. 2. I tilfælde hvor en betalingstransaktion sker i den fysiske handel ved anvendelse af et betalingsmiddel med chip omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, samtidig med at brugeren anvender underskrift eller personlig, hemmelig kode eller tilsvarende sikker identifikation,kan indl ø- ser til dækning af omkostninger til driften af betalingssystemet alenepålægge betalingsmo d- tager at betale et årligt abonnement. Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvorledes det årlige abonnement i stk. 2 , skal fastsættes. Stk. 4. Der kan ikke pålægges betalingsmodtager  betaling, når bru gen af betalingsmidlet sker i den fysiske handel, og der anvendes et betalingsmiddel uden chip. Stk. 5. Opkræver udsteder gebyr fra bruger for brugerens anvendelse af et betalingsmiddel, skal gebyret fastsættes uafhængigt af betalingsmodtagers forhold. Stk. 6. Betalingsmodtager kan ikke hos bruger opkræve gebyr for en betalingstransaktion, når bruger betaler med et betalingsmiddel. Stk. 7. I tilfælde, hvor en betalingstransaktion sker i den fysiske handel ved anvendelse af et betalingsmiddel med chip, jf. § 14, stk. 2, kan udsteder, indløser og betalingsmodtager indgå aftale om betaling for særlige ordninger tilknyttet det e nkelte betalingsmiddel, der ik- ke er omfattet af abonnementsordningen, jf. § 14, stk. 2. Stk. 8. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for hvilke særlige ordninger, der vil kunne indgås aftale om i henhold til § 14 , stk. 7. 2. I § 17, stk. 2, ændres »§ 14, stk. 1-6« til: »§ 14, stk. 1-5«. § 2 I lov nr. 459 af 10. juni 2003 om ændring af lov om visse betalingsmidler foretages føl- gende ændringer:

1. § 2 ophæves. § 3 Loven træder i kraft den 20 . maj 2005 . § 4 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger. Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Baggrund for og formål med lovforslaget Lovforslaget fremsættes for, at Dankortet også i  fremtiden kan fungere som et sikkert, bil- ligt og effektivt betalingsmiddel. Lovforslaget skal endvidere ses i lyset af den høje grad af overvæltning af dankortgebyret på  0,50 kr. på  forbrugerne og det faldende antal dankort- transaktioner i starten af 2005. Det er formålet med lovændringen at fastslå, at indløser   (primært pengeinstitutter) har ret til at kræve betaling fra betalingsmodtagere (forretningerne) til dækning af omkostningerne ved driften af et betalingssystem. Indløsers ret til at kræve betaling er dog begrænset, når brugen af betalingsmidlet sker i den fysiske handel, og betalingsmidlet er forsynet med en chip, jf. den foreslåede § 14, stk. 2.  Indløser kan endvidere ikke kræve betaling, når brugen af betalingsmidlet sker i den fysiske handel, og der anvendes et betalingsmiddel uden chip, jf. den foreslåede § 14, stk. 4. Det foreslås at  forbyde forretningerne at opkræve gebyrer direkte af de kunder, der betaler med et betalingsmiddel. Ved ændringen af betalingsmiddelloven i juni 2003 fik pengeinstitutterne ret til fra den 1. januar 2005 at opkræve et gebyr af forretningerne på  op til 0,50 kr. pr. transaktion i den fy- siske handel, når kunder betalte med et betalingsmiddel med chip. Pengeinstitutterne fors y- nede i løbet af 2004 samtlige 3,3 mio. Dankort med chip. Herefter har pengeinstitutterne fra den 1. januar 2005 opkrævet gebyr af dankorttransaktioner. Pengeinstitutterne har dog ikke kunnet opkræve gebyr af den enkelte forretning for de første 5.000 dankorttransaktioner om året, medmindre forre tningen er en del af en kapitalkæde. Forretningerne har siden 1999 haft adgang til efter betalingsmiddelloven at opkræve gebyr af de brugere, der betaler med et betalingsmiddel, som defineret i § 1, stk. 2, i loven . Geb y- rets størrelse må dog ikke overstig e størrelsen på det gebyr, som forretningerne betaler til pengeinstitutterne. Da pengeinstitutterne samtidig har haft forbud mod at opkræve gebyr af forretningerne for brugernes transaktioner med Dankort i den fysiske handel, har forretnin- gerne i praksis indtil 2005 kun kunnet opkræve gebyr for transaktioner med de internationa- le betalingsbetalingsmidler og i den ikke -fysiske handel for transaktioner med alle beta- lingsmidler. Fra den 1. januar 2005 har forretningerne derimod som nævnt kunnet opkræve 0,50 kr.for   brugen af Dankort i den fysiske handel.

Det forudsættes, at ministeren vil gøre brug af sin ret i betalingsmiddellovens § 1, stk. 7 og fastsætte nærmere regler, der undtager internationale udstedte betalingsmidler fra § 14. 2. Lovforslagets indhold Det foreslås, at  det fra den 20 . maj 2005 eksplicit bliver tilladt indløser af betalingsmidler at pålægge  betalingsmodtager (forretningerne) at betale til driften af et betalingssystem , jf. den foreslåede § 14. stk. 1 . Indløsers omkostninger skal fastsættes efter lovens § 15, dvs., at indløser ved fastsættelse af gebyr mv. over for betalingsmodtager ikke må benytte urimelige priser og avancer. Dette er en kodificering af gældende ret. Forholdet mellem indløser og betalingsmodtager Hvor brugen af betalingsmidler med chip foregår i den fysiske handel, foreslås det   i lyset af de fordele, indirekte som direkte, forretningerne har af Dankortet, at forretningerne skal betale til driften af infrastrukturen bag Dankortet gennem et årligt abonnement. Abonn e- mentet indbetales til pengeinstitutterne, der står for  driften af dankortinfrastrukturen. Økonomi- og erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for bereg- ningen af det årlige abonnement . De nærmere vilkår for abonnementsordningen i øvrigt fo r- udsættes at blive fastsat senere af indløser. Udsteder, indløser og betalingsmodtager kan derudover indgå aftale om betaling for særl i- ge ordninger tilknyttet det enkelte betalingsmiddel, der ikke er omfattet af abonnementsord- ningen, jf. § 14, stk. 2. Øko nomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for hvilke særlige ordninger, der vil kunne indgås aftale om. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter betalingsmiddellovens § 1, stk. 7, bestemme at § 14 ikke finder anvendelse på  dansk og udenlandsk udstedte internationale betalingsmidler. Forholdet mellem betalingsmodtager og bruger Det foreslås at  forbyde forretninger – såvel i den fysiske som ikke fysiske handel  - at op- kræve gebyrer direkte af de kunder, der betaler med et dansk udstedt betalingsmiddel. Det forudsættes, at økonomi- og erhvervsministeren alene undtager udenlandsk udstedte beta- lingsmidler fra denne bestemmelse, jf. § 1, stk. 7. I det omfang forretningerne betaler abonnement eller anden form for gebyr til pengeinsti- tutterne, vil konsekvensen af forbudet mod overvæltning være, at gebyromkostningerne til betalingsmidler finansieres på l inie med forretningernes øvrige driftsomkostninger. Hensynet til ligebehandling gør, at forbudet mod overvæltning som nævnt også udstræ k- kes til at gælde for dansk udstedte internationale betalingskort, og betalingsmidler, der be- nyttes til ikke-fysisk handel. En bestemmelse om forbud mod overvæltning vil svare til den praksis, der har udviklet sig i flere andre europæiske lande. I f.eks. Sverige er det op til pengeinstituttet og forretningen at aftale, hvorvidt gebyret må overvæltes på forbrugeren. Det er   ofte en del af aftalebetin- gelserne fra pengeinstitutternes side, at forretningerne ikke har lov til at overvælte gebyret direkte på forbrugeren  (No-Discrimination-Rule eller NDR). Forholdet mellem indløsere Pengeinstitutterne kan aftale en ny intern fordelingsnøgle efter ikke-diskriminerende krite- rier, som svarer til fordelingen mellem pengeinstitutterne i Dankortaftalen fra 2003. Penge-

institutterne vil i den forbindelse - af hensyn til de små pengeinstitutter  - have mulighed for at centralisere indløsningen. Det forventes endelig, at Dankortaftalen fra2003 med de ændringer, der følger af Dan- kortaftalen fra 2005 samt nærværende lovforslag, videreføres uændret. Der tages dog forbe- hold for nye EU-forhold på området. 3. Ændringerne efter 2009 Den lovændring, der blev vedtaget af Folketinget i juni 2003, og som pr. 1. januar 2005 gav pengeinstitutter ret til at opkræve et gebyr på maksimalt  0,50 kr. pr. transaktion af beta- lingsmodtager, når bruger betaler med et betalingsmiddel, der er forsynet med chip , gælder ifølge lovændringen frem til den 31. december 2009. Herefter ændres § 14, så pengeinstitu t- terne kan opkræve et omkostningsbestemt gebyr af betalingsmodtager, der som udgangs- punkt kan dække op til halvdelen af omkostningerne af et betalingssystem. Gebyret skal ef- ter de gældende regler fortsat være et fast beløb i krone og øre, men der vil ikke længere være et fast loft over gebyret. Lovforslaget indebærer, at abonnementsbetalingen fortsætter efter den 1. januar 2010, men at beregningen af det årlige abonnement herefter  skal beregnes ud fra omkostningerne ved driften af et betalingssystem, jf. i øvrigt de specifikke bemærkninger til lovforslagets § 2.Forslaget   medfører, at den gældende ændring af § 14, der skal træde i kraft den 1. januar 2010, kan ophæves. Det foreslås, at forbudet mod , at betalingsmodtager opkræver gebyr af bruger af et beta- lingsmiddel, også gælder efter  den 1. januar 2010. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Lovforslaget indebærer ikke nogen økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Omlægningen til abonnementsbetaling vil give pengeinstitutterne en gebyrindtægt på 125 mio. kr. i 2005. Det var forventet, at opkrævningen af gebyret på  0,50kr. ville give pengein- stitutterne en indtægt på  mellem ca. 190 og 200 mio. kr. i 2005. Omlægningen vil således betyde, at pengeinstitutterne skal dække mellem ca. 65 - 75 mio. kr. mere om året  end ved den gældende ordning. Derved dækker pengeinstitutterne hovedparten af omkostningerne i dankortsystemet. Lovændringen medfører, at forretninger og andre modtagere af Dankort vil få en u dgift på 125mio. kr., som de ikke vil kunne dække ind ved at opkræve gebyr direkte af kunderne, der betaler med et betalingsmiddel. Såfremt hele gebyret skal dækkes  ind via priserne, vil det betyde en prisstigning på ca.  en halv promille. Lovforslaget er sendt i virksomhedspanel med henblik på en vurdering af de administrat i- ve konsekvenser for erhvervslivet. 6. Miljømæssige konsekvenser Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. I forhold til gældende ret er forslaget til ændringen af lovens § 14, stk. 6, mindre indgribende. Der tages forbehold for, at nye EU-forhold på området vil kunne medføre   behov for æn- dring af betalingsmiddelloven. 8. Sammenfattende skema Positive konsekven- ser/mindre udgifter Negative konsekvenser/ merudgifter Økonomiske   konsekven- ser for det offentlige Ingen. Ingen. Administrative konse- kvenser for det offentlige Ingen. Ingen. Økonomiske   konsekven- ser for erhvervslivet Forretningerne sparer umiddelbart    gebyrer på ca. 65 til 75 mio. kr. Til   gengæld   kan   forret- ningerne    ikke    opkræve gebyr   af   forbrugerne   til dækning af disse omkost- ninger. Forretningerne skal derfor i alt finansiere 125 mio. kr. Pengeinstitutterne   får   en mindre   indtægt   til   dæk- ning   af   omkostningerne ved    dankortsystemet    på ca. 65 til 75 mio. kr. i for- hold til de ca. 190 til 200 mio.  kr.,  der  tidligere  var forudsat. Administrative konse- kvenser for erhvervslivet Resultat  af  virksomheds- panel afventes. Resultat  af  virksomheds- panel afventes. Miljømæssige konse- kvenser Ingen. Ingen. Forholdet til EU-retten Forslaget  indeholder  ikke  EU-retlige  aspekter.   Der tages forbehold for, at nye EU-forhold på området vil kunne medføre ændring af betalingsmiddelloven. 9. Høring I forbindelse med fremsættelsen af lovforslaget vil følgende myndigheder og organisatio- ner mv. blive hørt: Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderb  evægelsens Erhvervsråd, CO -Industri, COOP Danmark (FDB), Den Europæiske Centralbank, Dankort A/S, Danmarks Nationalbank, Dansk Annoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, DDK - Dansk Detail Kreditråd, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Markedsføringsforbund, Dansk Postordreforening, Dansk Taxaråd,  Danske Andelsselska- ber, Danske Biludlejere, Danske Finansieringsselskabers Forening, De Samvirkende Køb- mænd, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Finansforbundet, F i- nansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstil synet, Forbru-

gerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen for Dansk Internethandel, Forsikring og Pension, HK Danmark, HORESTA, HTS - Handel, Transport og Serviceerhvervene, Hån d- værksrådet, IT -Brancheforeningen, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Kon- kurrencerådet, Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinst  i- tutter, Miljøministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Nærbutikkernes Landsforening, Oliebranchens Fællesrepræsentation, PBS, Realkreditrådet,  Sammenslutnin- gen Danske Andelskasser, Skatteministeriet, Specialarbejderforbundet i Danmark, og Tra- fikministeriet. Erhvervsudvalget vil under udvalgsbehandlingen modtage høringssvar og høringsnotat. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Stk. 1 Det forslås, at § 14  eksplicit giver indløser en generel ret til at pålægge betaling smodtager at betale til driften af et betalingssystem inden for rammerne af lovens § 15. Bestemmelsen fastslå r således udgangspunktet i  gældende ret. Fra dette udgangspunkt gælder dog nogle undtagelser, jf. bemærkningerne til § 14, stk. 2 og 4. Stk. 2 Bestemmelsen vedrører transaktioner i den fysiske handel ved anvendelse af et betalings- middel forsynet med chip.Det   foreslå s, at indløser alene kan pål ægge betalingsmodtager at betale til driften af infrastrukturen gennem et årligt abonnement . Abonnementet skal indbe- tales til den indløser, der står for driften af  infrastrukturen, fx de pengeinstitutter, der står for driften af dankortinfrastrukturen. Abonnementet er knyttet til de indløsningsaftaler, der ind- gås om at modtage betalingsmidler, der er forsynet med chip.  Abonnementet forudsætter mindst én transaktion i forretningen for at blive udløst.  Betalingsmodtager er defineret i be- talingsmiddellovens § 3, stk. 4, som den, hos hvem bruger kan anvende betalingsmidlet til at erhverve varer eller tjenesteydelser, foranledige overførsel af beløb eller foretage andre be- talingstransaktioner, dvs. den enkelte virksomhed, der tager mod et betalingsmiddel, som defineret i § 1, stk. 2. Det er ikke hensigten med forslaget at ændre den gældende sondring mellem fysisk handel og ikke-fysisk handel. Stk. 3 Det foreslås , at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler i en be- kendtgørelse om, hvorledes det årlige abonnement  generelt skal beregnes. De nærmere vilkår for abonnementsordningen i øvrigt vil blive  fastsat mellem indløser og betalingsmodtager ved en privatretlig aftale. Størrelsen på a bonnementsbetalingen reguleres årligt efter udviklingen i d et samlede antal transaktioner. I alt vil abonnementsindtægterne i 2005 udgøre 125mio. kr. på årsbasis . Abonnementsbetalingen for 2005 vil blive udformet således, at den vil få økonomisk   virk- ning fra den 1. marts 2005, hvor pengeinstitutterne ophørte med at opkræve 0,50 kr. af for- retningerne. For 2005 vil abonnementet således blive  fastsat svarende til 10/12 af 125 mio. kr. Abonnementet vil blive fastsat, således at der tages særligt hensyn til de mindre forret nin- ger med under 5.000 transaktioner om året.  Disse skal kun betale et årligt abonn ement på ca.

500 kr. i 2005. For de mellemstore og store forretninger vil abonnementet blive fastsat i in- tervaller på baggrund af antal let af dankorttransaktioner. Udgangspunktet for 2005 er, at mellemstore forretningssteder med mellem 5.000 og 20.000 transaktioner om år et skal beta- le et årligt abonnement på ca. 2.700 kr.   i 2005, mens de større forretningssteder med over 20.000 transaktioner om året  skal betale et årligt abonnement på   ca. 10.000 kr. i 2005. De præcise abonnementsbetalinger vil blive fastsat, når det nøjagtige antal forre tninger og deres fordeling på antal transaktioner kendes ultimo 2005. Det forventes, at abonnementsb e- talingen justeres proportionalt, så forretningernes samlede betaling bliver 125  mio. kr. på årsbasis i 2005. Det forudsættes, at abonnementet reguleres hvert år frem til udgangen af 2009, således at den samlede abonnementsbetaling reguleres forholdsmæssigt som udviklingen i antallet af transaktioner. De foreslåede  intervaller for abonnementer er bestemt ud fra antallet af forretninger i hvert interval samt ud fra det forhold, at marginalomkostningerne ved driften af betalingskortsy- stemer er begrænsede for større forretninger med mange transaktioner. Det fremgår af den  justerede aftale om Dankortet af 25. februar 2005, at forretningernes abonnementsbetaling til dankortsystemet fra den 1. januar 2010 skal fastsættes i overens- stemmelse med principperne i den gældende betalingsmiddellov, som forudsat i Dankortaf- talenfra     2003. Det betyder, at det vil være almindelige regel i den gældende § 15 , der finder anvendelse, hvorefter der ikke må anvendes urimelige priser og avancer ved fastsæ t- telse af gebyr mv. i forbindelse med transaktioner med betalingsmidler. Efter bestemmelsen forstås urime lige priser og avancer som priser og avancer, der er højere, end hvad der ville være tilfældet under virksom konkurrence. Dette betyder, at den årlige abonnementsbetaling  efter den 1. januar 2010 reguleres efter omkostningerne ved driften af betalingssystemet. Pengeinstitutternes omkostninger til abonnementsordningen kan indregnes i omkostningerne. Det følger af bemærkningerne til L221 forslag til lov om ændring af lov om visse betalingsmidler af den 30. april 2003, at hvis abonnementsbetalingen fra betali ngsmodtager dækker op til halvdelen af omkostnin- gerne til driften af et betalingssystem, anses dette ikke for urimeligt efter § 15. Det forudsættes, at økonomi- og erhvervsministeren fortsat benytter muligheden for at undtage danske og udenlandske internationale betalingsmidler, jf. § 1, stk. 7, således at g e- byrerne for disse betalingsmidler fastsættes i overensstemmelse med bemærkningerne til lovændringen fra 2003. jf. bekendtgørelse nr. 1513 af 21. d e cember 2004 om anvendelse af betalingsmiddellovens § 14 på internationale bet alingsmidler. Stk. 4 Stk. 4 er en videreførelse af forbudet mod at opkræve betaling for betalingsmidler uden chip, jf. den gældende stk. 3 Stk. 5 Stk. 5 er en videreførelse af gældende stk. 5. Stk. 6 Det foreslås, at  det forbydes betalingsmodtager at opkræve gebyr af bruger for en beta- lingstransaktion, der gennemføres med et betalingsmiddel.For  budet skal gælde for brugen af alle de betalingsmidler, der er omfattet af loven. Dvs., at forbudet gælder både for tran s-

aktioner i den fysiske som ikke-fysiske handel, ligesom forbudet også  gælder for betaling med dansk udstedte internationale betalingsmidler. Økonomi- og erhvervsministeren har mulighed for efter § 1, stk. 7, at undtage internatio- nale betalingsmidler fra forbudet mod at betalingsmodtager opkræver gebyr af bruger. Det forventes, at økonomi- og erhvervsministeren alene giver dispensation til gebyro pkrævning for brugen af udenlandsk udstedte internationale betalingsmidler. Derimod vil dansk udsted- te internationale betalingsmidler være omfattet af forbudet mod gebyropkrævning. I det omfang betalingsmodtager betaler abonnement eller anden form for gebyr til indlø- ser, vil konsekvensen af forbudet være, at gebyromkostningerne indgår i butikkernes o m- kostninger på linie med øvrige  omkostninger,jf. også de generelle bemærkninger. Den gældende bestemmelse i § 14, stk. 7, forbyder betalingsmodtager at forskelsbehandle mellembetalingsmidler , for så vid t angår opkrævning af gebyr  for betalingstransaktionen hos bruger, der betaler med et betalingsmiddel. Da betalingsmodtager ikke længere kan opkræve gebyr af bruger, når denne bet aler med et betalingsmiddel, ophæves bestemmelsen. Ophævelsen af denne bestemmelse indebærer og- så, at økonomi - og erhvervsministerens adgang til at udstede en bekendtgørelse efter § 14, stk. 7, 3. pkt.bortfalder. Den gældende bestemmelse i § 14, stk. 8, kræver, at såfremt betalingsmodtager opkræver gebyr af bruger, skal betalingsmodtager forud for handlen på tydelig måde opl  yse brugeren om, at der opkræves gebyr. Da betalingsmodtager ikke længere kan opkræve gebyr af bruger, når denne bet aler med et betalingsmiddel, ophæves bestemmelsen. Stk. 7. Det foreslås, at i  tilfælde, hvor en betalingstransaktion sker i den fysiske handel ved an- vendelse af et betalingsmiddel med chip kan udsteder, indløser og betalingsmodtager indgå aftale om betaling for særlige ordninger tilknyttet det enkelte betalingsmiddel, der ikke er omfattet af abonnementsordningen. Det er en betingelse for at opkræve særskilt betaling, at aftalen mellem udsteder, indløser og betalingsmodtager indgås på frivillig basis. Udsteder og indløser kan ikke afvise at u  d- byde eksisterende ydelser med henvisning til, at der er tale om en særlig ordning, som beta- lingsmodtager vil skulle betale for. Dette indebærer ikke, at pengeinstitutterne pålægges yderligere forpligtelser i forhold til Dankortet, end de der fulgte af Dankortaftalen fra 2003. Ved fastsættelse af betalingen for en særlig ordning, må der ikke anvendes urimelige pr i- ser og avancer jf. den gældende lovs § 15 . Uanset ovenstående påhviler det ifølge § 4 udsteder og indløser at sikre, at betalingss  y- stemet er sikkert og velfungerende. Tilpasninger, som er nødvendige med henblik på løbe n- de at sikre dette, kan ikke kræves betalt særskilt. Stk. 8. Det foreslås, at i tilfælde hvor en betalingstransaktion sker i den fysiske handel ved a n- vendelse af et betalingsmiddel med chip, jf. stk. 2, gives økonomi- og erhvervsministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler for udsteders, indløsers og betalingsmodtagers ad-

gang til at indgå aftale om betaling for særlige ordninger tilknyttet det enkelte betalingsmi d- del. Til nr. 2 Det foreslås, at henvisningen til § 14, stk. 6, udgår. Efter den foreslåede    ændring af § 14, stk. 6, vil der ikke længere være forhold hos betalingsmodtageren, som skal beskyttes.   Til § 2 Til nr. 1 Folketinget vedtog den 10. juni 2003 ændringer af § 14 i lov om visse betalingsmidler til ikrafttræden i 2 tempi. Pengeinstitutterne fik fra den 1. januar 2005 ogfrem til den 31. d e- cember 2009lov til at opkræve et gebyr af betalingsmodtager på maks imalt 0,50kr. pr. transaktion foretaget med et betalingsmiddel med chip i den fysiske handel. Fra 1. januar 2010skulle § 14 ændres , så der ikke i loven var fastsat et fast loft over gebyr et. Pengeinsti- tutterne kunne fra 1. januar 2010 opkræve et omkostningsbestemt gebyr af betalingsmodta- ger, der som udgangspunkt kunne dække op til halvdelen af omkostningerne af et betalings- system. Beregningen af abonnementet foreslås reguleret i den beke ndtgørelse, som ministeren skal udstede efter § 14, stk. 3. Det forudsættes, at abonnementsbetalingen efter den 1. januar 2010fastsættes efter bestemmelserne i § 15. Dette betyder, at den allerede vedtagne § 14, der skal træde i kraft den 1. januar 2010, kan ophæves. Til § 3 Det foreslås , at loven træder i kraft den 20 .maj 200 5. Til § 4 Den geografiske afgrænsningen af ændringsloven er den samme om anvendes i hovedlo- ven.

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I   lov   om   visse   betalingsmidler,   jf. lovbekendtgørelse  nr.  1501  af  20.  de- cember  2004,  foretages  følgende  æn- dringer: § 14. Indløser kan til dækning af om- kostninger  til  driften  af  betalingssy- stemet  pålægge  betali ngsmodtager  et gebyr på 0,50 kr. pr. betalingstransa k- tion  i  den  fysiske  handel,  hvis  beta- lingstransaktionen sker ved fysisk an- vendelse  af  et  betalingsmiddel  forsy- net  med  chip  omfattet  af  §  1,  stk.  2, nr.  1,  samtidig  med  at  brugeren  an- vender    underskrift    eller    personlig, hemmelig  kode  eller  tilsvarende  sik- ker identifikation, jf. dog stk. 2 og 4. §   14.    Indløsers   omkostninger   ved drift af et betalingssystem kan pålæ g- ges  betalingsmodtager,  jf.  dog  §  14, stk. 4. Indløsers omkostninger fastsæt- tes efter § 15, jf. dog § 14, stk. 2 og 3. Stk.   2.   Indløser   kan   til   dækning   af omkostninger  til  driften  af  betalings- systemet   pålægge   betaling smodtager et gebyr på 0,75 kr. pr. betalingstran s- aktion i den fysiske handel, hvis beta- lingstransaktionen sker ved fysisk an- vendelse af et betalingsmiddel, der er Stk.  2.  I  tilfælde  hvor  en  betalings- transaktion  sker  i  den  fysiske  handel ved  anvendelse  af  et  betalingsmiddel med chip omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, samtidig   med   at   brugeren   anvender underskrift  eller  personlig,  hemmelig kode  eller  tilsvarende  sikker  identifi- kation,   kan   indløser   til   dækning   af omkostninger  til  driften  af  betalings- systemet alene pålægge betalingsmo d- tager at betale et årligt abonnement. 1)   forsynet med chip, 2)   udstedt til personer under 18 år, 3)   undergivet saldokontrol, og 4)    omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, sam- tidig med at brugeren anvender under- skrift  eller  personlig,  hemmelig  kode eller  tilsvarende  sikker  identifikation, jf. dog stk. 4.

Stk.  3.  Der  kan  ikke  pålæg ges  beta- lingsmodtager    gebyr    for    betalings- transaktioner i fysisk handel, hvor der betales   med   et   betalingsmiddel,   der alene  er  magnetstribebaseret  og  ikke forsynet  med  chip.,  og  som  er  omfat- tet af § 1, stk. 2, nr. 1, samtidig med at brugeren   anvender   underskrift   eller personlig, hemmelig kode eller tilsva- rende sikker identifikation Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministe- ren  kan  fastsætte  nærmere  regler  for, hvorledes det årlige abonnement i stk. 2, skal fastsæ t tes. Stk. 4. Uanset stk. 1 og 2 kan der in- den  for  et  kalenderår  ikke  pålægges gebyr   for   de   første   5000   betalings- transaktioner,    der    afvikles    med    et dankort,   der   er   forsynet   med   chip. Indløser  kan  dog  foreløbigt  opkræve gebyr   for   de   transaktioner,   der   er nævnt i 1. pkt., såfremt  det for m eget opkrævede  gebyr  efterfølgende  tilba- gebetales.  Økonomi-  og  erhvervsmi- nisteren  kan  fastsætte  nærmere  regler om,  at  1.  pkt.  ikke  finder  anvendelse, f.  eks.  hvis  betalingsmodtager  er  en kapitalkæde. Stk.  4.  Der  kan  ikke  pålægges  bet a- lingsmodtager  betaling,  når  br ugen  af betalingsmidlet    sker    i    den    fysiske handel,  og der anvendes  et  betalings- middel uden chip. Stk.  5.  Opkræver  udsteder  gebyr  fra bruger  for  brugerens  anvendelse  af  et betalingsmiddel,  skal  gebyret  fastsæt- tes  uafhængigt  af  betalingsmodtagers forhold. Stk.  5.  Opkræver  udsteder  gebyr  fra bruger  for  brugerens  anvendelse  af  et betalingsmiddel,  skal  gebyret  fastsæt- tes  uafhængigt  af  betalingsmodtagers forhold. Stk. 6. Betalingsmodtager kan opkræ- ve   gebyr   for   betalingstransaktionen hos  bruger,  når  br uger  betaler  med  et betalingsmiddel.    Gebyrets    størrelse må  ikke  overstige  betaling smodtagers gebyr   for   betalingstransaktionen   til udsteder  og  indløser.  Uanset  at  beta- lingsmodtager  ikke  skal  betale  gebyr for de første 5000 betalingstransaktio- ner,  jf.  stk.  4,  kan  bruger  dog  opkræ- ves gebyr herfor. Stk.   6.   Betalingsmodtager   kan   ikke hos bruger opkræve gebyr for en beta- lingstransaktion,    når    bruger    betaler med et betalingsmiddel. Stk.   7.   Betalingsmodtager   må   ikke opkræve  højere  gebyr  hos  bruger  for afviklingen   af   betalingstransaktionen med et betalingsmiddel end for afvik- lingen   af   betalingstransaktioner   med andre  betalingsmidler.  Undlader  beta- lingsmodtager   at   opkræve   gebyr,   jf. Stk.  7.  I  tilfælde,  hvor  en  betalings- transaktion  sker  i  den  fysiske  handel ved  anvendelse  af  et  betalingsmiddel med  chip,  jf.  §  14,  stk.  2,  kan  udste- der,    indløser    og    betalingsmodtager indgå  aftale  om  be taling  for  særlige ordninger  tilknyttet  det  enkelte  beta-

stk. 1 og 2, hos bruger for afviklingen af en betalingstransaktion med et beta- lingsmiddel,    skal    betalingsmodtager ligeledes undlade  at opkræve så danne gebyrer  hos  bruger  for  afviklingen  af en betalingstransaktion med andre be- talingsmidler. Økonomi- og er- hvervsministeren   kan   fastsætte   nær- mere  regler  om,  at  bestemmelserne  i 1.  og  2.  pkt.  kun  skal  gælde  nærmere bestemte betalingskort. ordninger  tilknyttet  det  enkelte  beta- lingsmiddel,  der  ikke  er  omfattet  af abonnementsordningen,  jf.  §  14,  stk. 2. Stk.  8.  Opkræver  betalingsmodtager gebyr  hos  brugeren  for  anvendelse  af et betalingsmiddel, skal betalingsmod- tager  forud  for  aftalens  indgåelse  på tydelig måde oplyse bruger om, hvilke gebyrer der opkræves. Stk. 8. Økonomi- og erhvervsministe- ren  kan  fastsætte  nærmere  regler  for hvilke  særlige  ordninger,  der  vil  kun- ne indgås aftale om i henhold til § 14, stk. 7. § 17. stk. 2. § 9, stk. 3, § 12, stk. 3 og 4,  og  §  14,  stk.  1-6  kan ikke  ved  for- udgående  aftale  fraviges  til  skade  for betalingsmodtager. 2. § 17, stk. 2, ændres: »§ 14, stk. 1-6« til »§ 14, stk. 1-5«. § 2 I  lov  nr.  459  af  10.  juni  2003  om ændring af lov om visse betalingsmid- ler foretages følgende ændringer: § 2 § 14.   Indløser   kan   til   dækning   af omkostninger  til  driften  af  betalings- systemet   pålægge   betalingsmo dtager et gebyr fastsat i kroner og øre pr. be- talingstransaktion  i  den  fysiske  han- del,   hvis   betalingstransaktionen   sker ved  fysisk  anvendelse  af  et  betalings- middel  forsynet  med  chip  omfattet  af § 1, stk. 2, nr. 1, samtidig med at bru- geren  anvender  underskrift  eller  per- sonlig, hemmelig kode eller tilsvaren- de sikker identifikation, jf. dog stk. 5. § 2 ophæves. Stk.  2.  Der  kan  ikke  pålægges  bet a- lingsmodtager    gebyr    for    betalings- transaktioner i fysisk handel, hvor der

betales   med   et   betalingsmiddel,   der alene  er  magnetstribebaseret  og  ikke forsynet med chip og som er omfattet af  §  1,  stk.  2,  nr.  1,  samtidig  med  at brugeren   anvender   underskrift   eller personlig, hemmelig kode eller tilsva- rende sikker identifikation. Stk.  3.  Der  kan  ikke  inden  for  et  ka- lenderår  ikke  pålægges  gebyr  for  de første 5000 betalingstransaktioner, der afvikles  med  et  dankort,  der  er  forsy- net  med  chip.  Indløser  kan  dog  fore- løbigt opkræve gebyr for de transakti- oner,  der  er  nævnt  i  1.  pkt.,  såfremt det  for  meget  opkrævede  gebyr  efter- følgende  tilbagebetales.  Økonomi-  og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at 1. pkt. ikke fin- der  anvendelse,  f.  eks.  hvis  betalings- modtager er en kapitalkæde. Stk.  4.  Opkræver  udsteder  gebyr  fra bruger  for  brugerens  anvendelse  af  et betalingsmiddel,  skal  gebyret  fastsæt- tes  uafhængigt  af  betalingsmodtagers forhold. Stk. 5. Betalingsmodtager kan opkræ- ve   gebyr   for   betalingstransaktionen hos  bruger,  når  bruger  betaler  med  et betalingsmiddel.    Gebyrets    størrelse må  ikke  overstige  betaling smodtagers gebyr   for   betalingstransaktionen   til udsteder  og  indløser.  Uanset  at  beta- lingsmodtager  ikke  skal  betale  gebyr for de første 5000 betalingstransaktio- ner jf. stk. 2, kan bruger dog opkræves gebyr herfor. Stk.   6.   Betalingsmodtager   må   ikke opkræve  højere  gebyr  hos  bruger  for afviklingen   af   betalingstransaktionen med et betalingsmiddel end for afvik- lingen  af  en  betalingstransaktion  med andre  betalingsmidler.  Undlader  beta- lingsmodtager  at  opkræve  gebyr  hos bruger for afviklingen af en betalings- transaktion   med   et   betalingsmiddel, skal  betalingsmodtager  ligeledes  und- lade  at  opkræve  sådanne  g ebyrer  hos bruger for afviklingen af en betalings- transaktion  med  andre  betalingsmid- ler.  Økonomi-  og  erhvervsministeren

kan  fastsætte  nærmere  regler  om,  at bestemmelserne  i  1.  og  2.  pkt.  kun skal   gælde   nærmere   bestemte   beta- lingskort. Stk.  7.  Opkræver  betalingsmodtager gebyr  hos  brugeren  for  anvendelse  af et betalingsmiddel, skal betalingsmod- tager  forud  for  aftalens  indgåelse  på tydelig måde oplyse bruger om, hvilke gebyrer der opkræves.