Redegørelse om aflønning af forsikringsmæglere 1. Indledning I  den  offentlige  debat  er  der  stillet  spørgsmålstegn  ved  forsikringsmæ g- lernes uvildighed, når de formidler pensionsordninge r til kunder. Den rejste kritik af forsikringsmæglerne består overordnet af fire pun kter: 1.    Der er ikke fuld gennemsigtighed omkring aflønningsformen mel- lem  forsikringsmægler  og  forsikringsselskab  med  den  følge,  at kunden  ikke  er  ordentligt  informeret  om,  at  forsikringsmægleren modtager provision, og at provisionen stammer fra en del af kun- dens præmieindbetaling. 2.    Forsikringsmæglerne  placerer  forsikringsaftalerne  hos  de  forsik- ringsselskaber,  der  tilbyder  høje  etableringsprovisioner  til  forsik- ringsmæglerne. 3.    Forsikringsselskaberne    kritiserer    forholdene    omkring    forsik- ringsmæglernes udbudsrunde. 4.    De   høje   etableringsprovisioner   giver   et   incitament   for   forsik- ringsmæglerne til at anbefale hyppigt skift mellem forsikringssel- skaber. Forsikringsmæglerne afviser kritikken. Finanstilsynet  har  på  økonomi -  og  erhvervsministerens  opfordring  udar- bejdet denne redegørelse. Som led i udarbejdelsen af redegørelsen har Fi- nanstilsynet  holdt  møder  med  og  modtaget  materiale  fra  Forsikring  & Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, Forsikringsmæglernes Brancheforening samt Dansk Industri. Endelig har Finanstilsynet modta- get  materiale  fra  syv  livs-  og  pensionsforsikringsselskaber  til  brug  for vurderingen af de påstande, der er fremsat i den offentlige d ebat. Finanstilsynet 7. marts 2005 FORM J.nr.5952-0008

2/18 Finanstilsynet  har  samtidig  fundet  anledning  til  nærmere  at  undersøge forholdene   omkring   forsikringsmæglernes   modtagelse   af   vederlag   fra tredjemand i forbindelse med forsikringsformidlingen. Den rejste problemstilling om forsikringsmæglerens uvildighed har alene omhandlet  formidlingen  af  livsforsikringsprodukter,  især  i  forbindelse med ordninger, hvor virksomheder har aftalt pensionsbidrag med medar- bejdere.  Denne  redegørelse  omhandler  derfor  forsikringsmæglernes  af- lønningsformer i forbindelse med formidling af sådanne li vsforsikringer. Det  er  Finanstilsynets  vurdering,  at  det  bør  overvejes  nærmere,  om  de løsningsforslag,  der  er  fremlagt  i  denne  redegørelse  vedrørende  livsfor- sikringsmæglere, ligeledes kan bidrage til at løse beslægtede problemstil- linger vedrørende skadesforsikringsmæglerne. Finanstilsynet foreslår følgende: 1.    Der  indføres  krav  i  lovgivningen  om,  at  kunden  (virksomheden) og forsikringsmægleren selv skal aftale kundens  betaling for for- sikringsmæglerens  ydelser. Ydelsen kan formidles af forsikrings- selskabet af hensyn til de administrative og skattemæssige forhold hos enten virksomheden eller de omfattede medarbejdere. 2.    Der indføres krav om, at forsikringsmægleren skal meddele kun- den  oplysninger  om  de  anslåede  omkostninger  ved  etablering,¹ samt meddele en årlig  oversigt over løbende omkostninger. Disse oplysninger  skal  gives  til  virksomheden  og  de  omfattede  medar- bejdere. 3.    Der indføres krav om, at forsikringsmægleren skal meddele kun- den  oplysninger  om  eventuelle  vederlag,  som  forsikringsmægle- ren modtager fra tredjemand i forbindelse med forsikringsformid- lingen. 4.    Markedets  parter  opfordres  til  at  udarbejde  fælles  retningslinjer for udbud. Der tilvejebringes endvidere hjemmel i lov om forsik- ringsformidling  til,  at  Finanstilsynet  kan  fastsætte  regler  for  ud- budsrunden, hvis parterne ikke kan nå til enighed om udarbejde l- sen af fælles retningslinjer. 1 Ved etableringsomkostninger forstås det vederlag, som kunden betaler forsikring s- mægleren for arbejdsopgaver i forbindelse med selve etableringen af pensionsordningen eller skift til ny pensionsleverandør. Det kan f. eks. være betaling for analyse af kundens eksisterende pensionsforhold og for indhentning af tilbud fra nye pensionsleverandører, jf. afsnit 2.2.

3/18 2. Beskrivelse af forsikringsmæglernes aktivitet og aflønning 2.1. De lovmæssige rammer Det er et grundlæggende princip i lov om forsikringsformidling, herunder i den gældende god skik bekendtgørelse for forsikringsmæglere, at forsik- ringsmægleren er kundens fuldmægtig og uvildige rådgiver. Kundens i n- teresser og forhold er det afgørende for forsikringsmæglerens rådgivning om,  hvilket  eller  hvilke  tilbud  fra  forsikringsselskaberne  der  tjener  kun- dens  interesser  bedst.  Der  henvises  til  bilag  1  og  2,  hvor  der  redegøres nærmere for lovgivningen i Danmark og de øvrige nordiske lande. Ifølge  lovgivningen  skal  forsikringsmægleren  indgå  en  skriftlig  sama r- bejdsaftale  med  kunden.  Samarbejdsaftalen  skal  som  minimum  bl.a.  in- deholde oplysning om, hvilke ydelser forsikringsmægleren skal levere, og hvilken  type  honorering  forsikringsmægleren  modtager.  Kunden  skal  i den forbindelse have oplyst, at pågældende har krav på at kende provis  i- onens størrelse. Det fremgår endvidere af lovgivningen, at forsikringsmægleren skal an a- lysere og beskrive kundens risici og  forelægge kunden mulige løsninger på  afdækning  af  kundens  risici,  vedlagt  en  beregning  af  de  økonomiske konsekvenser  heraf.  Ligeledes  skal  forsikringsmægleren  udarbejde  ud- budsmateriale, såfremt kunden ønsker forsikringsbehovet sendt i u dbud. Har en forsikringsmægler haft en forsikringsordning i udbud, følger det af lovgivningen,  at  forsikringsmægleren  på  baggrund  af  de  indhentede  ti l- bud skal udarbejde en rapport til kunden, der angiver den bedste mulige løsning eller valget mellem flere løsninger. Forsikringsmægleren skal ti l- lige  oplyse  kunden  om  størrelsen  af  den  til  hvert  enkelt  tilbud  knyttede provision eller andet vederlag, der tilfalder forsikringsmægleren. 2.2. Forsikringsmæglerens aktiviteter Etablering af en ny pensionsordning for en virksomheds medarbejdere el- ler  flytning  af  en  pensionsordning  til  et  nyt  forsikringsselskab  medfører en  række  arbejdsopgaver  for  forsikringsmægleren.  Forsikringsmægleren skal bl.a.: analysere de eksisterende pensionsforhold udarbejde koncept for pension og andre ydelser (firmaets politik) udarbejde vurderingsrapport indhente tilbud fra eksisterende og eventuelt nye pensionsleveran- dører udarbejde analyse og indstilling tilpasse eksisterende ordning

4/18 forhandle kontrakt ved valg af ny pensionsleverandør udarbejde kommunikationsplan og informationsmateriale Når  pensionsordningen  er  etableret,  udfører  forsikringsmægleren  typisk visse  arbejdsopgaver  dels  for  virksomheden,  og  dels  for  medarbejderne vedrørende selve pensionsordningen. Der er tale om følgende opgaver: afholde fælles informationsmøder afholde  personlige  rådgivningsmøder  med  den  enkelte  medarbe j- der i en virksomhed udføre  policekontrol  og  efterfølgende  sagsbehandling  under  det løbende forsikringsforhold 2.3. Forsikringsmæglerens aflønning Det  har  indtil  medio  2003  været  almindelig  praksis,  at  en  forsikrings- mægler  modtager  provision  eller  andet  vederlag  fra  forsikringsselskabet for det arbejde, som forsikringsmægleren udfører for kunden i forbindelse med  etablering  af  pensionsordningen  og  den  efterfølgende  servicering. Vederlagsstrukturen er dog efter medio 2003 blevet ændret, jf. tabel 1. Tabel 1 er udarbejdet af Forsikringsmæglerforeningen i Danmark. De syv adspurgte forsikringsselskaber, som Finanstilsynet har kontaktet, har be- kræftet tallene for deres vedkommende. Selskaberne er efterfølgende ble- vet anonymiseret på grund af Finanstilsynets særlige tav shedspligt. Tabel  1  vedrører  firmapensionsordninger,  dvs.  en  aftale  mellem  en  eller flere arbejdsgivere og et forsikringsselskab om obligatorisk optagelse i en pensionsordning for alle eller (en del af medarbejderne) hos den eller de pågældende arbejdsgivere. Der ydes andre provisionssatser, hvor der er tale om individuelle ordnin- ger og også andre provisionssatser, hvor der er tale om en firmapension s- ordning på et andet omkostningsgrundlag² end de 4 % i tabel 1. Tenden- serne  omkring  provisionsaflønninger  er  imidlertid  det  samme,  uanset hvilken ordning der er tale om. 2 Omkostningsgrundlaget er baseret på kundens årlige præmie, og dækker o  ver forsik- ringsselskabets administrationsomkostninger for den enkelte pensionsordning.

5/18 Anm.: * Selskab 4 og 5's kontrakt var frem til 1/7 -2002 løbetidsa fhængig og gav typisk  12%  i  etableringsvederlag  og  1%  lø bende.  Samme  er  gældende for selskab 6 frem til ultimo 2003. 1 Indtegningsgebyr kr. 1.600 2 Indtegningsgebyr i kroner eller procent kan aftales med kunden 3 Indtegningsgebyr op til kr. 2.500 4 Udbetales med 4% i de første tre år 5 Engangsbeløb på 0,40% af præmien i hele forsikringens løbetid. Ved forsikringer  med  over  15  deltagere  betales  derudover  et  etableringsve- derlag på 7% af d en samlede årlige pensionsindbetaling. 6 Der betales 5% af den årlige præmie i 4 år. Det  fremgår  af  tabel  1,  at  det  samlede  vederlag  til  forsikringsmæglerne kan deles op i: Etableringsprovision (etabl.), som betales ved nytegning af forsik- ringer eller ved forhøjelse af bestående forsikringer, og som udb e- tales som en procentdel af 1. års præmieindbetaling.

6/18 Løbende provision (løb.), der betales for den løbende servicering og rådgivning, og som udbetales som en procentdel af den løbe n- de præmieindbetaling. I  henhold  til  tabel 1 aflønnede samtlige forsikringsselskaber forsikrings- mæglerne i 2002 med en etableringsprovision på t ypisk 12 % af første års præmieindbetaling samt en løbende provision, som udgjorde 1 % af den løbende  præmieindbetaling.  Den  ændrede  vederlagsstruktur  fra  medio 2003  –  som  kan  ses  i  tabellen  over  2004  –  har  bevirket,  at  flere  forsik- ringsselskaber har bevæget sig væk fra anvendelse af etableringsprovisi- on. Fire selskaber anvender således nu en aflønningsform, som kun indeho l- der løbende provision. De fire selskaber yder til gengæld forsikringsmæg- leren en højere løbende  provision end de selskaber, som fortsat benytter sig af en etableringsprovision på de 12 %. Derudover har ét selskab valgt at fordele etableringsprovisionen på 12 % ud på tr  e år i stedet for et år. Hvor meget den enkelte forsikringsmægler modtager i vederlag, vil først og fremmest afhænge af antallet af medarbejdere og deres pensionsbidrag i den enkelte pensionsordning – det vil sige det præmievolumen, som for- sikringsmægleren sikrer forsikringsselskabet, men vil også afhænge af ,  i hvilket selskab pensionsordningen bliver placeret. 2.3.1. Andre former for vederlag, bonusordninger og naturalydelser I den offentlige debat har der været peget på, at forsikringsmæglerne u d- over  etableringsprovisioner  og  løbende  provisioner  modtager  en  såkaldt "guldbonus",  hvorved  forstås,  at  forsikringsselskaberne  betaler  forsi k- ringsmægleren  et  beløb  for,  hvor  mange  pensionsordninger  det  enkelte forsikringsselskab har fået fra forsikringsmægleren  et konkret år. Ligel e- des er der fremdraget eksempler på, at forsikringsselskaberne f inansierer dyre udlandsrejser m.v. Finanstilsynet har fået oplyst af de syv forsikringsselskaber, at der ikke i dag anvendes "guldbonusordninger" eller ydes andre former for vederlag eller naturalydelser. 3. Kritikken af den traditionelle vederlagsmodel 3.1. Der er ikke gennemsigtighed omkring aflønningsformen Et af de kritikpunkter, der er rejst overfor den nuværende aflønningsform er, at der ikke er  reel  gennemsigtighed omkring  den provision, som for- sikringsmægleren modtager fra forsikringsselskaberne.

7/18 Forsikring & Pension bemærker i sin redegørelse til Finanstilsynet, at de ændringer i vederlagsstrukturen, der er beskrevet i afsnit 2.3, naturligt har medført problemer for forsikringsmæglerne, der har været vant til at base- re deres virksomhed på store etableringsprovisioner. Forsikring & Pens i- on fremhæver imidlertid, at fokus bør rettes på kundernes behov for uvi l- dig rå dgivning og markedets effektivitet. Det  er  Forsikring  &  Pensions  vurdering,  at  så  længe  forsikringsmægle r- nes  aflønning  afhænger  af,  hvilket  forsikringsselskab  de  henviser  til,  vil det  kunne  kritiseres,  at  forsikringsmæglerne  tjener  deres  penge  ved  at indgå  aftaler  med  forsikringsselskaber  om,  hvor  stor  e n  procentdel  af kundens præmieindbetalinger der skal tilfalde mægleren. Forsikring  &  Pension  opfordrer  til,  at  der  stilles  krav  om,  at  kunden  og forsikringsmægleren selv skal aftale betalingen for forsikringsmæglerens ydelser. Dansk Industris bidrag til Finanstilsynet, som er i tråd med Forsikring & Pensions, efterlyser ligeledes en aflønningsform, der understøtter uvildig- heden, som er forsikringsmæglerens særkende. Dansk Industri foreslår, at der bør foreligge en aftale direkte mellem vir k- somhed  og  mægler  om  selve  aflønningsformen  og  størrelsen  på  denne. Dansk   Industri   anbefaler   herunder,   at   forsikringsmægleren   pålægges, eventuelt via god skik-reglerne, ikke kun at angive et honorarkrav som en procentdel - eksempelvis af en forsikringspræmie - men tillige angive det omtrentlige samlede honorarkrav i kroner for aftalens løbetid. Dette gæl- der  især  på  liv sforsikringsområdet,  hvor  det  umiddelbart  for  virksomh e- den kan være vanskeligt at vurdere omfanget af den samlede økonomiske vederlæggelse af forsikringsmægleren. Forsikringsmæglerbranchen  har  anført,  at  der  allerede  i  den  indledende fase med kunden aftales, hvilket vederlag forsikringsmægleren skal have for sit arbejde. Den omstændighed, at vederlaget betales af forsikringssel- skabet, er alene udtryk for, at forsikringsselskabet i realiteten er en beta- lingsformidler  af  det  vederlag,  forsikringsmægleren  skal  have  for  sin ydelse.  Anvendelsen  af  denne  betalingsformidlermodel  er  begrundet  i administrative  og  skattemæssige  forhold  hos  virksomheden  eller  de  om- fattede medarbejdere. Endvidere anfører forsikringsmæglerbranchen, at etableringsprovision og den  efterfølgende  løbende  provision  alene  afspejler  den  faktiske  udvik- ling i de udgifter, som forsikringsmæglervirksomheden afholder ved for- midlingen af livs- og pensionsforsikringsprodukter.

8/18 Finanstilsynets vurdering: Finanstilsynet skal fremhæve, at forsikringsmæglererhvervets funktion er at varetage kundens interesser, når der skal træffes beslutning om indg å- else  af  forsikringskontrakter.  En  forudsætning  for  erhvervets  troværdig- hed er, at der er tillid til, at forsikringsmægleren alene varetager kundens interesser og i sin rådgivning ikke varetager egne intere sser. Det må her tillægges vægt, at både Forsikring & Pension og Dansk Ind  u- stri  foreslår,  at  der  fastsæ ttes  klare  regler  for  aflønning  af  forsikrings- mægleren, og at forsikringsmæglerbranchen bekræfter, at kunden og for- sikringsmægleren aftaler forsikringsmæglerens vederlag. Finanstilsynet foreslår derfor, at der i lov om forsikringsformidling indf ø- res krav om, at kunden og forsikringsmægleren selv skal aftale betalingen for  forsikringsmæglerens  ydelser.  Denne  aftale  skal  fremgå  af  parternes samarbejdsaftale. Det er Finanstilsynets vurdering, at kravet om, at det er kunden og forsik- ringsmægleren, der aftaler prisen for forsikringsmæglerens  ydelser, både skal finde anvendelse i relation til kundens betaling af etableringsprovisi- on og i relation til kundens betaling for den løbende servicering af pensi- onsordningen.   Det  skal  samtidig  fremgå  af  lovgivningen,   at  et  forsikringsselskab  ikke må  indgå  efterfølgende  aftaler  med  forsikringsmægleren  om  betaling  af honorar  til  denne.  Forsikringsmæglerens  honorar  aftales  alene  med  kun- den og betales af kunden. Aftalen om honorar skal fremgå af samarbejd s- aftalen  med  kunden,  og  det  aftalte  honorar  skal  oplyses  overfor  forsik- ringsselskaber, der indbydes til at give tilbud på kundens forsikringsdæ k- ning. Det  aftalte  honorar  mellem  kunden  og  forsikringsmægleren  og  hvilke forhold kunden selv sørger for, bliver således en del a f udbudsmaterialet og forsikringsselskaberne kan på dette grundlag udarbejde selskabets fo r- sikringstilbud til kunden. Finanstilsynet finder ikke, at der er noget til hinder for, at forsikringssel- skabet fortsat varetager den praktiske formidling af honoraret, som det er tilfældet i dag. Anvendelsen af denne betalingsformidlermodel er begrun- det i administrative og skattemæssige forhold hos virksomheden eller de omfattede medarbejdere. Betalingsformidlermodellen  giver  ikke  Finanstilsynet  anledning  til  be- tænkeligheder i forhold til gennemsigtigheden, så længe det står klart for

9/18 kunden, at det er kunden, og ikke forsikringsselskabet, der betaler for for- sikringsmæglerens ydelser. Finanstilsynet  foreslår  endvidere,  at  der  i  lov  om  forsikringsformidling indføres krav om, at forsikringsmægleren skal meddele kunden oplysnin- ger  om  de  anslåede  omkostninger  ved  etablering  af  pensionsor dningen, samt  meddele  en  årlig  oversigt  over  løbende  omkostninger  til  forsi k- ringsmægleren  for  den  løbende  servicering.  Herved  skabes  der  gennem- sigtighed  vedrørende  det  honorar,  som  kunden  reelt  betaler  sin  forsik- ringsmægler for dennes ydelser. Finanstilsynet  skal  fremhæve,  at  i  tilfælde,  hvor  forsikringsmæglerens honorar  fratrækkes  i  den  enkelte  medarbejders  (forsikringstagers)  pensi- onsdepot,  skal  oplysningerne  om  afholdelse  af  omkostningerne  tillige fremgå af den enkelte medarbejders årlige oversigt.   Forslaget vil endvidere gavne den fri konkurrence, idet forsikringsselska- berne  ved  den  foreslåede  model  vil  konkurrere  på  forsikringsp  roduktet, frem for at lade provisionssatser udgøre et konkurrenceparameter. Regeludarbejdelsen vil ske i tæt samarbejde med repræsentanter for For- sikring   &   Pension,   Forsikringsmæglerforeningen   i   Danmark,   Forsik- ringsmæglernes Brancheorganisation, Dansk Industri og Konkurrencesty- relsen. For  at sikre  en  gennemførelse af intentionerne, som angivet ovenfor, vil Finanstilsynet  som  hidtil  påse  overholdelsen  af  bekendtgørelse  om  god forsikringsmæglerskik.  Finanstilsynet  vil  tillige  stikprøvevis  undersøge det  aftalemateriale,  der  er  udarbejdet  mellem  forsikringsmægleren  og kunden. Finanstilsynet vil på samme vis undersøge det udbudsm ateriale, der ligger til grund for konkrete udbud.     3.2. Forsikringsmæglerne placerer forsikringsaftalerne hos de forsik- ringsselskaber,  der  tilbyder  høje  etableringsprovisioner  til  forsik- ringsmæglerne Det har i den offentlige debat været anført, at forsikringsmæglerne place- rer forsikringsaftalerne hos de selskaber, der tilbyder høje etableringspro- visioner   til   forsikringsmæglerne.   Nogle   forsikringsselskaber   har   ved hjælp af konkrete eksempler søgt at illustrere overfor Finanstilsynet, at de forsikringsselskaber,  der  ikke  tilbyder  de  høje  etableringsprovisioner  i stigende  grad  forbigås  af  forsikringsmæglerne  med  usaglige  begrunde l- ser. Forsikringsmæglerforeningen  i  Danmark  har  hertil  anført,  at  der  ikke  er nogen  sammenhæng  mellem  udbetaling  af  provision  og  de  forsikrings-

10/18 ordninger,  der  anbefales  kunden.  Når  nogle  forsikringsselskaber  ikke modtager så stor en andel af aftalerne som tidli gere, skyldes det den øge- de konkurrence fra andre selskaber, der har udviklet konkurrencedygtige produkter, som kunderne efterspørger. Finanstilsynet har i anledning af forsikringsselskabernes kritikpunkt mod- taget oplysninger fra Forsikringsmæglerforeningen i Danmark om, hvor- dan  udbudte  pensionsordninger  er  blevet  placeret  i  årene  2002,  2003  og 2004,  jf.  tabel  2.  Samtidig  har  Finanstilsynet  anmodet  forsikringsselska- berne  om  at  kommentere  Forsikringsmæglerforeningen  i  Danmarks  op- lysninger. Anm.:  Udbudene er gennemført af mæglere med en samlet ma  rkedsandel over 90 % af det samlede mæglerbetjente marked.  Tallene omfatter 353 stø r- re eller mindre virksomheders (forsikringsmæglerkunders) udbudte pen- sionsordninger. De  tal,  der  i  næstsidste  linie  indgår  i  rubrikken  “Afventer”  for  2004,  for- ventes fordelt i 2005. Kolonne  1:  Viser,  hvor mange  udbud  det enkelte forsikringsselskab har vundet ud af det totale antal udbud, dvs. udbud for både eks isterende og nye kunder. Kolonne 2: Viser, hvor mange af de vundne pensionsordninger i forvejen var  placeret  i  samme  forsikringsselskab.  Differencen  mellem  kolonne  1 og  2  svarer  således  til  den  reelle  nytilgang  på  m  æglerbaserede  pensi- onsordninger. Kolonne 3: Viser udbud for nye kunder hos mægleren. Tallene i kolonne 3 er således indeholdt i tallene i kolonne 1. Det  har  vist  sig  meget  vanskeligt  at  foretage  en  sammenligning  af  de  to parters oplysninger.

11/18 Både  forsikringsselskaberne og Forsikringsmæglerforeningen i Danmark har oplyst, at det er ikke muligt at få en præcis bekræftelse på, om Forsi  k- ringsmæglerforeningens  tal  er  korrekte,  da  der  blandt  de  forskellige  for- sikringsselskaber  og  forsikringsmæglerselskaber  kan  være  forskelle  på, hvilken  måde  skæringstidspunktet  for  opsigelsen/tilgangen  af  en  pens i- onsordning opgøres.³ Dog bekræfter begge parters oplysninger, at to ud af de fire selskaber, der fortsat  benytter  etableringsprovisioner,  jf.  tabel  1,  har  oplevet  en  frem- gang i nye pensionsordninger i perioden 2003 til 2004. De resterende to selskaber  har  enten  haft  en  tilbagegang  eller  en  næsten  uændret  andel  i nye pensionsordninger i samme periode. Forskellen mellem kolonne 1 og kolonne 2 i tabel 2 viser forsikringssel- skabernes tilgang af nye kunder. For de tre forsikringsselskaber, som har afskaffet etableringsprovisionen, har der været en tilbagegang i nye pen- sionsordninger fra 2003 til 2004. Dvs. den samme periode, som disse for- sikringsselskaber afskaffede etableringsprovisionen. Derudover fremgår det af forsikringsselskabernes oplysninger, at de se l- skaber, som har afskaffet etableringsprovisionen, har mistet flere eksiste- rende ordninger end de selskaber, som fortsat benytter sig af etablerings- provisionen. Seks forsikringsselskaber har givet oplysninger om antallet af afgivne til- bud i perioden 2003 til 2004. Finanstilsynet kan af disse oplysninger ud- lede, at de forsikringsselskaber, der har afskaffet etableringsprovision, har afgivet færre tilbud end  de forsikringsselskaber,  som fortsat benytter sig af etableringsprovision. Finanstilsynets vurdering: Finanstilsynet   skal   påpege,   at   placeringen   af   pensionsordninger   som mæglerne  anfører,  kan  skyldes,  at  nogle  forsikringsselskaber  ikke  er  til- strækkelig konkurrencedygtige i forhold til andre forsikringsselskaber el- ler ikke har de firmapensionsordninger, som kunderne efterspørger. Imidlertid  kan  det  ikke  afvises,  at  også  etableringsprovisionens  stø rrelse indgår  som  et  element  i  forsikringsmæglerens  overvejelser,  når  p  ågæ l- dende skal anbefale en pensionsordning til en kunde, specielt hvis der er flere pensionstilbud at vælge imellem, og tilbuddene er nogenlunde ens. 3 Man skal samtidig være opmærksom på, at sammenligningsperioden for de ovennæv n- te tal er  meget lille, hvorfor  udsving  i de  faktorer der påvi rker pensionsselskabers  salg kan have en stor betydning.

12/18 En endelig konklusion på disse modsatrettede synspunkter vil foru dsætte, at også de enkelte kunder hos fo rsikringsmæglerne blev inddraget, herun- der hvilke præferencer den enkelte kunde har haft i forbindelse med val- get af den pågældende pensionsordning. Det kan he ller ikke udelukkes, at det  for  kunden  også  har  spillet  en  rolle,  om  kunden  selv  skulle  betale mægleren  direkte  for  arbejdet  med  at  etablere  en  pensionsordning  frem for, at forsikringsselskabet finansierede mæglerens arbejde med en etab- leringsprovision på 12 pct. af det årlige pr  æmiebeløb. Finanstilsynet finder det afgørende, at der fra kundens side er tillid til, at forsikringsmæglerne  alene  handler  i  kundens  interesse,  hvilket  i  endnu højere  grad sikres med  Finanstilsynets forslag under afsnit 3.1. end med den nuværende ordning. Finanstilsynets  forslag  medfører,  at  forsikringsmægleren  ikke  tilskyndes til at placere pensionsordninger hos forsikringsselskaber, under hensynta- gen til forskellige aflønningsordninger. Aflønningen og forsikringsmæg- lerens eventuelle servicering er aftalt med kunden, og er en del af udbu- det.  Betingelserne  er  derfor  de  samme,  uanset  hvilket  selskab  kunden  i sidste ende kontraherer med. 3.3.   Forsikringsselskaberne   kritiserer   forholdene   omkring   forsik- ringsmæglernes udbudsrunde Nogle  forsikringsselskaber  har  rettet  kritik  af  forsikringsmæglernes  ud- bud. Det er f.eks. blevet påpe get, at når en pensionsordning kommer i u d- bud, skal forsikringsselskaberne betale 75.000,- kr. plus moms til forsik- ringsmægleren som betingelse for at deltage i en udbudsrunde. Forsikringsmæglerforeningen  i  Danmark  har  oplyst,  at  der  ikke  er  tale om, at alle der deltager i udbudet skal betale for deltagelsen, men kun det vindende selskab, og at det er efter ønske fra kunden. Det  er  ligeledes  anført,  at  forsikringsmæglerne  undlader  at  medtage  de forsikringsselskaber  i  udbudsrunden,  der  ikke  anvender  et  af  mægleren udviklet  investeringskoncept.  Endelig  anfører  visse  forsikringsselskaber, at endelig prissammenligning mellem de forskellige indkomne tilbud, ik- ke sker på et reelt grundlag, idet kunden eksempelvis ikke opl yses korrekt om de ulemper en flytning af en pensionsordning kan medføre, herunder om tab af ydelsesgarantier og tilbagebetaling af risikopræmie. Finanstilsynets vurdering: Finanstilsynet  finder,  at  det  er  afgørende  for  forsikringsmæglerens  rolle som  kundens  rådgiver,  at  der  ikke  kan  rejses  kr itik  om  forholdene  om-

13/18 kring udbudets gennemførelse. Derfor giver det anledning til betænkelig- heder, at udbudet kritiseres for at være uigennemsigtigt og ikke bidrager til at give kunden et relevant grundlag for at vurdere de indkomne tilbud. Det skal tilstræbes, at forholdene omkring udbudet sikrer transparens og gennemsigtighed, således at der kan skabes tillid til, at udbudsrunder f o- regår redeligt og loyalt for alle invo lverede parter. Det  er  Finanstilsynets  opfattelse,  at  etiske  regler  og  retningslinjer  for, hvordan  et  udbud  bør  gennemføres,  med  fordel  kan  udarbejdes  i  samar- bejde  mellem  forsikringsbranchen,  forsikringsmæglerbranchen  samt  de brancheorganisationer, der repræsenterer kundens interesser. Finanstilsynet finder, at det er vigtigt, at der kan skabes et fælles funda- ment  for  udbudet,  så  kundens  forsikringsbehov  varetages  optimalt  i  fo r- bindelse med et udbud. Hvis markedets parter ikke kan nå til enighed om udarbejdelse af fælles etiske retningslinjer, vil der være behov for, at der fastsættes regler herfor på administrativt n iveau. Finanstilsynet foreslår derfor, at der i lov om forsikringsformidling tild e- les Finanstilsynet en adgang til at udstede regler om udbudet. Hjemmels- bestemmelsen skal udformes således, at Finanstilsynet  kan fastsætte reg- ler  for  udbuddet,  hvis  der  skønnes  at  være  behov  herfor,  hvilket  kun  vil være tilfældet, hvis der ikke i fællesskab kan fastsættes retningslinjer. 3.4.  Forsikringsmæglerne  opfordrer  kunderne  til  at  skifte  pensions- ordning  for,  at  forsikringsmægleren  kan  honoreres  med  en  etable- ringsprovision i forbindelse med skift til anden pensionsleverandør Den traditionelle vederlagsmodel er endvidere blevet mødt med den kri- tik,  at  de  høje  etableringsprovisioner  medfører,  at  forsikringsmæglerne opfordrer kunden til at skifte pensionsordning, således at en etablering s- provision  kan  udløses  i  forbindelse  med  skift  til  anden  pensionsleveran- dør. Heroverfor  har  Forsikringsmæglerforeningen  i  Danmark  oplyst,  at  den øgede hyppighed i flytning af pensionsordninger, skal vurderes i lyset af Regeringens indsats for at reducere de tidligere meget store flytteomkost- ninger. Tidligere kostede det op til 7 pct. af indeståendet at flytte et d epot. En kunde kunne således komme ud for at betale 50.000 kr. i flyttegebyr. Denne udgift ligger efter mæglerforeningens oplysninger i dag i niveau 0 – 1.500 kr. Dette har efter foreningens opfattelse skabt mere konkurrence og  langt  større  mobilitet  på  pensionsmarkedet,  hvilket  er  til  fordel  for kunderne.

14/18 Forsikringsmæglerbranchen har endvidere oplyst til Finanstilsynet, at for- sikringsselskaberne i stigende  grad  retter uopfordret henvendelse direkte til   pensionskunder,   og   præsenterer   kunderne   for   forsikringsselskabets produkter. Denne udvikling forklarer forsikringsmæglerbranchen med, at markedet for etablering af pensionsordninger er tæt på at være mættet, og at en øgning af et forsikringsselskabs markedsandel derfor i stigende grad sker via flytning af pensionsordninger fra et andet forsikringsselskab. Sådanne  uopfordrede  henvendelser  direkte  til  pe nsionskunderne  anime- rer,  ifølge  forsikringsmæglerbranchen,  kunderne  til  at  anmode  forsik- ringsmægleren om at gå i udbud på ku  ndens pensionsordning. Finanstilsynets vurdering: Finanstilsynet finder, at forsikringsmæglerbranchens synspunkter kan væ- re en god forklaring på, at pensionsordninger flyttes oftere end tidligere. Det  er  Finanstilsynets  opfattelse,  at  de  løsningsforslag  som  er  redegjort for under punkt 3.1. bidrager til at give kunden et godt beslutningsgrund- lag for at vurdere, om det er hensigtsmæssigt for kunden at flytte sin pen- sionsordning. Dette  skyldes,  at  når  det  er  kunden  og  forsikringsmægleren,  der  aftaler forsikringsmæglerens  honorar,  er  der  intet  incitament  til  for  forsikrings- mægleren  at  flytte  ordningerne  hyppigere,  end  kunden  ønsker.  Det  er kunden  selv,  der  betaler  for  at  få  ordningen  flyttet.  Kunden  kan  således vurdere hensigtsmæssigheden i en flytning af sin pensionsordning i lyset af de omkostninger, der er forbundet med at lade ordningen gå i u dbud.

15/18 Bilag  1:  Hvordan  er  reglerne  for  aflønning  af  forsikringsmæglere  i Danmark Regelgrundlag i medfør af gældende lov om forsikringsformidling nr. 362 af 19. maj 2004. Med  virkning  fra  den  1.  januar  2005  er  bestemmelsen  om  forsikrings- mæglernes oplysningspligt om provision ændret. Det gælder nu, at forsikringsmægleren skriftligt skal meddele kunden, at der modtages provision og at kunden på anmodning kan få oplyst prov  i- sionens størrelse. § 14, stk. 2 Modtager forsikringsmæglervirksomheden provision eller andet vederlag som følge af forsikringsformidlingen, skal kunden gøres bekendt hermed. Endvidere skal forsikringsmæglervirksomheden gøre kunden bekendt med adgangen  til  at  få  oplyst  provisionens  eller  vederlagets  størrelse  og  på forespørgsel oplyse denne. Af bekendtgørelse om god forsikringsmæglerskik § 5 fremgår, at  forsik- ringsmægleren  skal  udarbejde  en  skriftlig  samarbejdsaftale  med  kunden og  at  aftalen  skal  indeholde  oplysninger  om  hvilken  type  honorering forsikringsmægleren modtager. Ønsker kunden sit behov for forsikringsdækning sendt i udbud hos flere forskellige forsikringsselskaber inden kunden træffer sit endelige valg, præciseres det i § 8 i bekendtgørelsen om god forsikringsmæglerskik, at forsikringsmægleren skriftligt skal oplyse kunden om størrelsen af den til hvert enkelt tilbud knyttede provision eller andet vederlag, der tilfalder forsikringsmægleren. Regelgrundlag indtil 1. januar 2005 Lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 5. decem- ber  2003  indeholdt  følgende  bestemmelse  om  forsikringsmæglernes  op- lysningspligt: § 13, stk. 3 En forsikringsmægler skal skriftligt og uopfordret oplyse forsikringstage- ren om størrelsen af den af mægleren aftalte provision eller andet veder- lag, som er knyttet til de tilbud fra forsikringsselskaberne, som forelæg- ges kunden. Baggrund for lovændringen I direktiv om forsikringsformidling lægges vægt på forsikringsmæglerens generelle oplysningspligt over for kunden om alle relevante forhold, der kan  have  betydning  for  kundens  valg  af  forsikringsselskab.  Forsikrings-

16/18 mæglerens aflønning er ikke i direktivet specifikt nævnt som et emne, der omfattes af oplysningspligten. Den gældende lov opretholder alligevel reglen som en relevant oplysning, der skal meddeles kunden. Men reglens indhold er formuleret, så den er i overensstemmelse  med  de  gældende  regler  for  forsikringsagentvirksom- heder  og  ejendomsformidleres  oplysningsforpligtelser  i  relation  til  mod- tagelse  af  provision  eller  andet  vederlag  i  forbindelse  med  forsikrings  - eller ejendomsformidlingen. Bekendtgørelsen om god forsikringsmæglerskik opretholder ligeledes forsikringsmæglerens skærpede oplysningspligt om forsikringsmæglerens aflønning, når kunden har ønsket at få sit forsikringsbehov sendt i udbud hos flere forsikringsselskaber. Kunden har i denne situation vist, at samtlige forhold omkring valg af forsikringsleverandør, har betydning.

17/18 Bilag 2: Nordisk lovgivning for mæglerprovision Nedenfor  er  der  foretaget  en  beskrivelse  af  henholdsvis  Sverige,  Norge og Finlands implementeringen af Rådets direktiv nr. 2002/92 -EF af 9. de- cember 2002 om forsikringsformidling. Ingen  af  de  tre  nordiske  lande  har  endnu  vedtaget  deres  respektive  love om forsikringsformidling. Sverige Det  svenske  "Förslag  till  lag  (2005:000)  om  försäkringsförmedling"  i n- deholder i kap. 6, § 1, stk. 5 følgende bestemmelse: Försäkringsförmedlaren  skall  snarast  och  senast  innan  ett försäkringsavtal ingås lämna information till kunden om 5. priset för försäkringsförmedlingen. Forsikringsmægleren  skal  altså  alene  oplyse  kunden  om  prisen  for  den pågældende  ydelse .  Lovforslaget  indeholder  ikke  noget  krav  om,  at  for- sikringsmægleren ikke må modtage provision fra forsikringsselskabet I Sverige skal loven træde i kraft d. 1. april 2005, om end der må forve n- tes en vis udskydelse. Norge Det norske "lovforslag om forsikringsformidling" indeholder i § 5-4, nr. 4 følgende bestemmelse: Før inngåelse av en første forsikringsavtale og om nødve n- dig  ved  erindring  eller  fornyelse  av  avtalen,  skal  en  for- sikringsmegler minst gi kunden informasjon om følgende: 4.  størrelsen  på  pro visjon  og/eller  annen  godtgjørelse  som forsikringsmeglerforetaket mottar fra forsikringsgiveren for angjeldende forsikring, og den provisjon eller vederlag som forsikringsmeglerforetaket vil kreve fra oppdragsgiver. Forsikringsmægleren skal ifølge lovforslaget dels oplyse kunden om stør- relsen  på  det  vederlag  kunden  skal  betale  forsikringsmægl eren,  og  dels oplyse om størrelsen på den provision forsikringsmægleren mo dtager fra forsikringsselskabet. Derudover  er  der  udarbejdet  en  branchenorm  mellem  det  Norske  For- sikringsmegleres  Forening  og  Finansnæringens  Hovedorganisasjon,  der indeholder en aftale om, at forsikringsmæglerne kun må opkræve vede r- lag af kunden.

18/18 Loven forventes først at træde i kraft i juni/juli 2005. Finland Det  finske  "lagförslag  om  försäkr    ingsförmedling"  indeholder  i  §  26  fø l- gende bestemmelse: Försäkringsmäklaren  får  ta  emot  arvode  endast  från  up p- dragsgivaren. I  modsætning  til  Norge  og  Sverige,  må  forsikringsmæglerne  i  Finland kun modtage vederlag fra kunden.