Fremsat den {FREMSAT} af økonomi - og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finan- siering af terrorisme1) Kapitel 1 Anvendelsesområde § 1. Denne lov finder anvendelse på følgende: 1) Pengeinstitutter. 2) Realkreditinstitutter. 3) Fondsmæ  glerselskaber. 4) Investeringsforvaltningsselskaber. 5) Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. 6) Sparevirksomheder. 7) Udstedere af elektroniske penge. 8) Forsikringsmæg  lere, når de handler i forbindelse med livsforsikring eller andre investeringsr e- laterede forsikringer. 9) Udenlandske virksomheder, der gennem en filial her i landet udøver virksomhed efter nr. 1 -8, 10)  Investeringsforeninger og specialforeninger, kollektive investeringsordninger, fåmandsforeni n- ger, innovationsforeninger samt hedgeforeninger. 11)  Virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt udøver virksomhed med valutavek   sling eller overførsel af penge og andre værd   ier. 12)  Øvrige vir  ksomheder og personer, der erhvervsmæssigt udøver en eller flere af de i bilag 1 nævnte aktivit  eter.   13)  Advokater, når de a) deltager med bistand ved planlægning eller udførelse af transaktioner for deres klienter i forbindelse med i) køb og salg af fast ejendom eller vir ksomheder, 1)Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Eu ropa-Parlamentets og Rå dets direktiv [../EF] af [..] om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvid- vask af penge og finansiering af terrorisme (EU-tidende…..). I loven er medtaget visse bestemme    l- ser fra Rådets forordning  nr. 1338/2001 af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, (EF  -tidende 2001, L 181, s. 6) og Rådets forordning nr. 1339/2001 af 28. juni 2001 om udvidelse af virkningerne af forordning (EF) nr. 1338/2001 om fastlæ  ggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen som fælles valuta, (EF-tidende 2001, L 181, s. 11). Ifølge artikel 24 9 i EF-traktaten gælder en forordning umi  ddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelu kkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Da nmark.
ii) forvaltning af klienters penge, værdipapirer eller andre aktiver, iii) åbning e ller forvaltning af bank-, opsparings- eller værdipapirkonti, iv) tilvejebringelse af nødvendig kapital til oprettelse, drift eller ledelse af vir ksomheder, v) oprettelse, drift eller ledelse af virksomheder, eller b) på deres klients vegne og for dennes regning foretager en finansiel transaktion e ller en transaktion vedrøre nde fast ejendom. 14)  Statsautoriserede og registrerede revisorer. 15)  Ejendomsmæglere. 16)  Virksomheder og personer, der i øvrigt erhvervsmæssigt leverer samme ydelser som de i nr. 13   - 15 nævnte persongrupper, herunder skatterådgivere samt eksterne bogho   ldere. 17)  Udbydere af tjenesteydelser til virksomheder, jf. § 2, nr. 5. 18)  Forhandlere af genstande samt auktionsholdere, hvis beløbet, der omsættes for, mo   dsvarer 15.000 euro eller derover, og der betales med kontanter. Stk. 2. Finanstilsynet kan bestemme, at loven ikke finder anvendelse på de i stk. 1, nr. 1 -12, næv  n- te virksomheder eller personer i de tilfælde, hvor Kommissionen beslutter det efter artikel   40 i 3. hvidvaskdirektiv. Kapitel 2 Definitioner § 2. I denne lov forstås ved: 1) Selskaber: Juridiske personer. 2) Virksomheder: Selskaber og andre tilsvarende retlige arrangementer. 3) Reguleret marked: Et marked som defineret i art 4(14) i direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter. Befinder markedet sig i Den Europæiske Union e  ller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, skal markedet være optaget på listen nævnt i   artikel 47 i direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter. Befin- der markedet sig i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal markedet v  ære medlem af World Federation of E  x- changes (WFE). 4) Reelle ejere: Fysiske personer, der i sidste instans ejer eller kontrollerer kunden/eller den fysi- ske person, på hvis vegne en handling eller transaktion gennemføres, heru  nder: a) Personer, der i sidste instans ejer eller kontrollerer et selskab ved direkte eller indirekte ejerskab eller kontrol over mere end 25 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne i sel- skabet, bortset fra selskaber, hvis ejerandele handles på et reg uleret marked. b) Personer, som på anden måde udøver kontrol over et selskabs ledelse. c) Personer, som ifølge en fonds vedtægter eller på anden måde skal modtage 25 pct. eller m e- re af en fond eller andet lignende retligt arrangements uddelingsmidler eller andre formue- goder, hvis disse personer er kendt. d) Den personkreds, i hvis hovedinteresse en fond eller et andet lignende retligt arrangement er blevet oprettet eller fungerer. e) Personer, der udøver kontrol over mindst 25 pct. af en fonds eller et andet lignende retligt arrangements uddelingsmidler eller andre formuegoder. 5) Udbydere af tjenesteydelser til virksomheder: Enhver, som ikke er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 13 og 14, når de erhvervsmæssigt u   døver følgende virksomhed: a) Opretter selskaber. b) Fungerer som eller sørger  for, at en anden person fungerer som ledelsesmedlem i en virk- somhed, deltager i et interessentskab eller en tilsvarende post i andre selskaber.
c) Stiller hjemstedsadresse eller anden adresse, der på lignende vis er beregnet som kontak t- adresse og dertil knyttede tjenester, til rådighed for en virksomhed. d) Fungerer som eller sørger for, at en anden fungerer som forvalter eller administrator af en fond eller et tilsvarende retligt arrangement. e) Fungerer som eller sørger for, at en anden fungerer som  aktionær n- dre denne er en virksomhed, hvis ejerandele m.v. handles på et reguleret marked. 6) Politisk udsatte personer: Personer, som har eller har haft en højerestående offentlig funktion, personer, der er knyttet til sådanne personer ved  registreret partnerskab, ægteskab eller slæg t- skab i ret op- eller nedstigende linje samt personer, der er kendt som disses nære samarbejdsparter og medarbejdere. § 3. Ved hvidvask skal i denne lov forstås 1)    uberettiget at modtage eller skaffe sig eller andre del i økonomisk udbytte, der er o pnået ved en strafbar lovovertrædelse eller 2)    uberettiget at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller på anden måde efterfø l- gende virke til at sikre det økonomiske udbytte fra en strafbar lovovertr æ  delse eller 3)    forsøg på eller medvirken til sådanne dispositioner. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter også dispositioner foretaget af den, der har begået den stra  f- bare lovovertrædelse, som udbyttet hidrører fra. § 4. Ved finansiering af terrorisme skal i denne lov forstås finansiering af terrorisme som defineret i straffelovens § 114a. Kapitel 3 Undersøgelses - og Underretningspligt § 5. De af loven omfattede virksomheder og personer skal være opmærksomme på kunders aktivi- teter, som på grund af deres ka rakter særlig menes at kunne have tilknytning til hvidvask eller f  i- nansiering af terrorisme. Dette gælder især ko mplekse eller usædvanlig store transaktioner samt alle usædvanlige transaktionsmønstre    set i forhold til kunden. Stk. 2. Formålet med de i stk.  1 nævnte transaktioner skal så vidt muligt undersøges, r esultaterne heraf skal noteres og opbevares, jf. § 22. § 6. Hvis der er mistanke om, at en kundes transaktion eller henvendelse har eller har haft tilknyt- ning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, skal de af loven omfattede virksomheder og perso- ner undersøge transaktionen eller henvendelsen nærmere. Hvis mistanken vedrører lovovertræde l- ser, der kan straffes med fængsel i over 1 år, og denne mistanke ikke kan afkræftes, skal Statsadv o- katen for Særlig Økonomisk Kriminalitet omg å ende underrettes. Stk. 2. I tilfælde af mistanke som nævnt i stk. 1 kan medlemmer af Advokatsamfundet underrette sekretariatet for Advokatsamfundet, der straks videregiver underretningen til Statsadvokaten for Særlig Økon omisk Kriminalitet. Stk. 3. Hvis mistanken vedrører hvidvask, og transaktionen ikke allerede er gennemført, skal den sættes i bero, til der er underrettet efter stk. 1. Hvis der underrettes efter stk. 2, skal transaktionen sættes i bero, indtil Advokatsamf  undet har videregivet underretningen til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet. Kan gennemførelse af transakti    onen ikke undlades, eller vurderes dette at kunne skade efterforskningen, skal underretning i stedet indgives umiddelbart efter gennemførelsen. Stk. 4. Hvis mistanken vedrører finansiering af terrorisme, må der kun gennemføres transaktioner fra den aktuelle konto eller person efter aftale med Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalite t beslutter hurtigst muligt og senest inden udløbet af den efterfølgende bankdag efter at have modtaget u  nderretning, hvorvidt der skal
udløbet af den efterfølgende bankdag efter at have modtaget u  nderretning, hvorvidt der skal ske beslaglæggelse af transaktionen. Stk. 5. Politiet kan i henhold til retsplejelovens regler forlange de oplysninger, der er nødvendige i sagen, fra de af loven omfattede virksomheder og personer. § 7. Advokater er undtaget fra pligten i denne lov til at indberette oplysninger, som disse modta- ger fra eller indhenter om en af deres klienter i forbindelse med, at de fastslå r den pågældende kl   i- ents retsstilling eller forsvarer eller repræse  nterer denne under eller i forbindelse med en retssag, herunder rådgiver om at indlede eller undgå et sagsanlæg. Dette gælder uanset, om oplysningerne modtages før, under eller efter retssa gen. Stk. 2. De i § 1, stk. 1, nr. 13-16, nævnte personer og virksomheder, er, når de bistår en advokat før, under og efter en retssag, undtaget fra pligten til at indberette oplysninger i samme omfang som den advokat, de bistår, jfr. stk. 1. Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder endvidere sager, der føres i Landsskatteretten, og sager ved en voldgift   s- ret. Endvidere er revisorer, når de repræsenterer en klient i Landsskatteretten, undtaget fra pligten til at indberette oplysninger i henhold til denne lov. Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis bistanden ydes med henblik på hvidvask eller terrorfinansi   e- ring, eller hvis virksomheden eller personen ved, at klienten søger bistand med henblik på hvidvask eller terrorfinansiering. § 8.  Hvis Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får kendskab til forhold, der form o- des at have tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, der er omfattet af underretnings- pligten i § 6, underretter myndigheden Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminal itet herom. § 9. Finanstilsynet kan, når det følger af Financial Action Task Force’s anbefalinger, fastsætte nærmere regler om de i § 1 nævnte virksomheder og personers systematiske u nderretningspligt til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet om finansielle tran saktioner med usamar- bejdsvillige lande i forbindelse med bekæmpelse af hvidvask eller finansiering af terrorisme. F  i- nanstilsynet kan i den forbindelse fastsætte, at underre  tningspligten skal ske systematisk, og uden at der foreligger mistanke. Kapitel 4 Legitimation m.v. § 10. De af loven omfattede virksomheder og personer skal altid kræve, at en kunde l  egitimerer sig, når der er mistanke om, at en transaktion har tilknytning til finansiering af terrorisme eller hvidvask, der er omfattet af underretningspligten efter § 6. Faste kundeforhold § 11. De af denne lov omfattede virksomheder og personer skal have kendskab til deres kunder i overensstemmelse med stk. 2-8, herunder kræve, at deres kunder legitimerer sig, når der optages en forretningsmæssig   forbindelse med disse, herunder når der åbnes en konto eller et depot. Stk. 2. Hvis kunden er en fysisk person, skal legitimationen omfatte navn, adresse og CPR- nummer eller anden lignende dokumentation, hvis den pågældende ikke har et CPR   -nummer. Stk. 3. Hvis kunden er en virksomhed, skal legitimationen omfatte navn, adresse, CVR-nummer eller anden lignende dokumentation, hvis virksomheden ikke har et CVR-nummer. Der skal træffes rimelige foranstaltninger for at klarlægge virksomhedens ejer  - og kontrolstruktur og virksomhedens reelle ejere skal identificeres.
Stk. 4. Der skal indhentes oplysninger om hver kundes formål med forretningsforbinde lsen og det tilsigtede omfang heraf. Stk. 5. Kundeforholdet skal løbende overvåges. Transaktioner, der gennemføres som led i    kunde- forholdet, skal overvå ges for at sikre, at transaktionerne er i overensstemmelse med virksomhedens eller personens viden om kunden og kundens forretnings- og risikoprofil, herunder om nødvendigt midlernes oprindelse. Dokumenter, data og andre oplysninger om kunden skal løbende ajourføres. Stk. 6. Hvis der er tvivl om, hvorvidt tidligere indhentede oplysninger om kundens identitet er kor- rekte eller tilstrækk  elige, skal der kræves ny legitimation efter kravene i stk. 2 og 3. Stk. 7. De af loven omfattede virksomheder og personer kan beslutte at gennemføre legitimation s- proceduren m.v. i stk. 1-6 ud fra en risikovurdering, afhængig af risikoen ved den enkelte kunde eller forretningsforbindelse, produktet eller transaktionen. Virksomheden eller personen skal dog kunne godtgøre over for den myndighed, der fører tilsyn med den pågældendes overholdelse af l o- ven, at undersøgelsens omfang er tilstrækkelig i forhold til risikoen for hvidvask og terrorfinansi   e- ring. Stk. 8. For kundeforhold, som er etableret før 1. j uli 1993, og for hvem der ikke foreligger de i stk. 1-5 nævnte oplysninger, skal der foretages legitimation og indsamling af o  plysninger i henhold til stk. 1-5 på et passende tidspunkt og på grundlag af en risikovurd  ering. § 12. Legitimationsproceduren i § 11 skal afsluttes i forbindelse med etablering af kundeforholdet, dog senest inden udførelse af transaktionen. Såfremt det er nødvendigt for ikke at afbryde den no   r- male forretningsgang, kan legitimationsproceduren ud fra en risikovurdering afsluttes i umiddelbar forlængelse af etableringen af kundeforholdet. Legit  imationsproceduren skal dog afsluttes hurtigst muligt efter den første kontakt med ku nden. Stk. 2. Hvis kundelegitimationen ikke kan foretages i overensstemmelse med § 11, stk. 1-4, må der ikke etableres et fast kundeforhold, optages forretningsmæssig forbindelse eller udføres transa   k- tioner for kunden. Det skal samtidig undersøges, om der skal foret ages underretning efter § 6. Stk. 3. Uanset stk. 1 kan livsforsikringsselskaber og pensionskasser foretage kundelegitimationen efter etablering af kundeforholdet. Legitimationen skal dog foretages ved eller før udbetaling eller på det tidspunkt, hvor modtageren agter at udøve sin ret i henhold til policen. Stk. 4. Stk. 2, 1. pkt., gælder ikke for advokate  r, når de fastslår en klients retsstilling eller forsv  a- rer eller repræsenterer denne under eller i forbindelse med en retssag, herunder rådgiver om at in   d- lede eller undgå et sagsanlæg. De i § 1, stk. 1, nr. 13   -16, nævnte pers  oner og virksomheder, er, når de bistår en advokat i de i 1. pkt. nævnte situationer, undtaget fra kravet i stk. 2, 1. pkt., i samme omfang som den advokat, de bistår. Lejlighedskunder § 13. For kunder med enkeltstående transaktioner (lejlighedskunder) skal virksomheder og pers o- ner omfattet af denne lov opfylde kravene i § 11, stk. 1-4, og § 12, for enhver transaktion eller flere sammenhængende transaktioner på beløb, der modsvarer 15.000 euro eller derover. Kravene gæ l- der, uanset om transaktionen udføres i en eller flere oper ationer, hvis der synes at være en indbyrdes forbindelse. Stk. 2. Hvis transaktionens størrelse ikke kendes på det tidspunkt, hvor den påbegy   ndes, skal der kræves legitimation, så snart virksomheden eller personen får formodning om, at der er tale om en transaktion, som er omfattet af stk. 1.
Transaktioner for tredjemand § 14. Har en virksomhed eller person omfattet af denne lov viden eller formodning om, at en an- den end den, de har kontakt med, er den reelle kunde, skal den reelle kundes identitet m.v. tillige kræves   oplyst i overensstemmelse med § 11. Betalingsformidling § 15. Ved elektronisk betalingsformidling skal transaktioner i samtlige formidlingsled være leds  a- get af oplysninger om afsenders navn, adresse og kontonummer eller andet identificerbart nummer. Den afsendende betalingsformidler er ansvarlig for, at oplysningerne om afsender er præcise og meningsfulde samt at opbevare oplysningerne i overensstemmelse med § 22. Den videreformidlen- de betalingsformidler er ansvarlig for at videresende samtlige af de i 1. pkt. nævnte oplysninger, der følger med transaktionen, eller, såfremt dette ikke er muligt, at opbevare dem i 5 år fra viderefo   r- midlingen af transaktionen. Den modtagende betalingsformidler skal foretage en risikobaseret kon- trol af, om transaktionerne er ledsaget af de i 1. pkt. nævnte oplysninger. Stk. 2. Ved elektronisk betalingsformidling inden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan transakti oner alene være ledsaget af oplysninger om afsenders kontonummer eller andet identificerbart nummer, hvis den afsendende betalingsformidler kan gøre de i stk. 1, 1. pkt., nævnte oply   sninger tilgængelige for den modtagende betalingsformidler indenfor 3 bankdage. Det anførte kontonummer eller andet  identificerbart num- mer skal kunne spores tilbage til afsenderen. Stk. 3. Ved elektronisk betalingsformidling, der afsendes fra et land udenfor Den Europæiske Union eller et land som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, finder krav e- ne i stk. 1 ikke anvendelse for transaktionen på et beløb, der modsvarer 1.000 euro eller derunder, medmindre der synes at være en indbyrdes forbindelse mellem flere transaktioner, der tilsammen udgør et beløb, der modsvarer 1.000 euro eller derover. Stk. 4. Elektronisk betalingsformidling med kredit- eller debitkort, der sker som led i betaling af en vare eller tjenesteydelse, er ikke omfattet af kravene i stk. 1, hvis transaktionen i samtlige for- midlingsled er ledsaget af oplysninger om afsenders kortnummer. Stk. 5. Clearings- og afviklingssystemer, som gennemfører elektroniske betalinger me llem de af § 1, stk. 1, nr. 1-12, omfattede virksomheder eller tilsvarende virksomheder inden for Den Europæ  i- ske Union eller et land, som Fællessk  abet har indgået afta le med på det finansielle område, samt systemer til afvikling af værdipapirer, er undtaget fra kr  avet om afsenderidentifikation i stk. 1. Oplysninger fra tredjemand § 16. De af loven omfattede virksomheder og personer kan undlade at indhente oplysningerne om en kundes identitet m.v. efter § 11, stk. 1-4, hvis disse oplysninger stilles til rådighed af en forsi k- ringsmægler, jf. § 2, nr. 1, i lov om forsi  kringsformidling, en finansiel virksomhed, jf. § 5, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, eller af en udenlandsk virksomhed, der er meddelt tilladelse til at ud- øve den i §§ 7 -11 i lov om finansiel virksomhed nævnte virksomhed i et land inden for Den Eur  o- pæiske Union eller i et land, som Fælle sskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Uanset 1. pkt. er den modtagende virksomhed eller person ansvarlig for at opfylde kravene i § 11, stk. 1-4. Stk. 2. Hvis den virksomhed, der afgiver oplysningerne i stk. 1, er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 i lov om finansiel virksomhed nævnte virksomhe  d i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det fina nsielle område, kan virksomheder og personer omfattet af loven lægge oplysninger indhe  ntet af den pågældende virksomhed til grund,
hvis virksomheden er underlagt krav om kundekendskab og opbevaring af oplysninger, der svarer til kravene i 3. hvidvaskdirektiv, samt er underlagt et tilsyn med overholdelsen af disse regler. Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse i forhold til de i stk. 2 nævnte virksomheder, såfre   mt Kom- missionen efter artikel 40(4) i 3. hvidvaskdirektiv beslutter at undtage det land, hvor den pågælde   n- de virksomhed har hjemsted. § 17. Den virksomhed, der afgiver oplysninger om en kundes identitet m.v. i medfør af § 16, skal stille disse oplysninger til rådighed straks efter anmodning fra den modtagende virksomhed eller person. Endvidere skal virksomheden på anmodning fra den modtage nde virksomhed eller person straks sende relevante identifikations- og kontroloplysninger samt anden relevant dokumentation om kundens eller den reelle ejers identitet. Skærpede krav til legitimation m.v. § 18. De af loven omfattede virksomheder og personer skal ud fra en risikovurdering stille yderli- gere krav til legitimation af en kunde end nævnt i § 11, i de situationer,   som i sig selv indebærer en øget risiko for hvidvask og terrorfinansiering. Dette betyder, at de som minimum skal opfylde b e- tingelserne i stk. 2-4. Stk. 2. Når kunden ikke har været fysisk tilstede for at legitimere sig, skal virksomheden eller pe   r- sonen træffe   yderligere foranstaltninger for at sikre kundens rette identitet. Dette kan eksempelvis ske ved at træffe   en eller flere af følgende fo ranstaltninger: 1) Sikre at kundens identitet fastslås ved supplerende dokumentation 2) Kontrollere eller verificere de udleverede dokumenter eller kræve en bekræftende attestering fra en af de i § 1, stk. 1, nr. 1-11, nævnte virksomheder eller personer. 3) Kræve at den første betaling i forbindelse med transaktionerne foretages via en konto åbnet i kundens navn i et pengeinstitut. Stk. 3. Ved grænseoverskridende korrespondentbankforbindelser med institutter fra lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle omr å- de, skal de af loven omfattede pengeinstitutter, realkreditinstitutter og udstedere af elektroniske penge 1) indhente tilstrækkelige oplysninger om modparten til fuldt ud at forstå, hvori dens virksomhed består, og på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger at bedømme det pågældende inst i- tuts renommé og tilsynets kvalitet, 2) vurdere modpartens kontrol med, at der ikke foregår hvidvask eller finansiering af terrorisme, 3) indhente godkendelse hos den øverste daglige ledelse, inden der etableres nye korresponden t- bankforbindelser, 4) dokumentere de enkelte institutters respektive ansvar, og 5) sikre sig, at korrespondentbanken har kontrolleret kundernes identitet og løbende vurderer rel e- vante oplysninger om de kunder, der har direkte adgang til korrespondentbankens konto hos en person eller virksomhed omfattet af denne lov, samt sikre sig, at korrespondentbanken kan leve- re relevante kundeoplysninger på forespørgsel fra den, som fører kontoen. Stk. 4. Ved kundeforhold og transaktioner med politisk udsatte personer, bosiddende i et andet land, skal de af loven omfattede virksomheder og personer 1) være i besiddelse af tilstrækkelige procedurer til at afgøre, om kunden er en politisk udsat pe r- son, 2) indhente den øverste daglige ledelses godkendelse ved etablering af forretningsfo rbindelser med sådanne kunder, 3) træffe rimelige foranstaltninger for at indhente oplysninger om formue  - og indtægt  skilderne, der er omfattet af forretningsforbindelsen eller transaktionen, og 4) løbende være    opmærksom  me på  forretningsforbindelsen.
Stk. 5. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og udstedere af elektroniske penge må ikke indgå eller opretholde en korrespondentbankforbindelse med et tomt bankselskab og skal træffe rimelige fora  n- staltninger for at undgå forbindelse med et kreditinstitut, som  er kendt for at tillade, at to mme ban k- selskaber anvender dets konti. Stk. 6. Virksomheder og personer omfattet af loven skal være særligt opmærksomme på risici for hvidvask og terrorfinansiering, der kan opstå i forbindelse med produkter eller transaktioner, som kan fremme anonymitet, og træffe foranstaltninger hvis det er nødvendigt for at forhindre, at pr   o- dukterne eller transaktionerne anvendes til hvidvask og terrorfinansiering. Undtagelse fra kravene om legitimation m.v. § 19. Legitimationskravet i §§ 11 og 18, stk. 2, kan undlades med hensyn til følgende produkter og transaktioner: 1) Livsforsikrings- og pensionsaftaler, hvis den årlige præmie er på et beløb, der modsv arer 1.000 euro eller derunder, eller hvis en engangspræmie er på et beløb, der modsv arer 2.500 euro eller derunder. 2) Livsforsikrings- og pensionsaftaler, der indgås i medfør af en arbejdskontrakt eller den forsi  k- redes erhvervsmæssige virksomhed, forudsat at aftalerne ikke indeholder en tilbagekøbsmuli   g- hed eller kan anvendes som sikkerhed for lån. 3) Livsforsikrings- og pensionsaftaler, hvor præmien eller bidraget skal debiteres en kunden tilh  ø- rende konto i et pengeinstitut. 4) Livsforsikrings- og pensionsaftaler, der indgås i medfør af en arbejdskontrakt eller den forsi  k- redes erhvervsmæssige virksomhed med en begrænse t tilbagekøbsmulighed, hvis der foretages legitimation i henhold til § 11, og kunden benytter tilbagekøbsm 5) Elektroniske penge, som defineret i artikel 1(3) (b) i direktiv 2000/46/EF a) hvor der for ikke genopladelige kort maksimalt kan lagres 150 euro eller, b) hvor der for genopladelige kort maksimalt kan lagres op til 2500 euro indenfor et kalender- år, og hvor der maksimalt kan indløses 1000 euro indenfor et kalenderår. Stk. 2. Uanset transaktionsbeløbets størrelse skal der kræves legitimatio n, når der er mi stanke om, at transaktionen har tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme, der er omfattet af un- derretningspligten i § 6. Stk. 3. Finanstilsynet kan på baggrund af beslutninger fra Kommissionen beslutte, at andre pr o- dukter eller transaktioner kan undtages. § 20. Legitimationskravene i § 11 gælder ikke, når kunden er: 1) En af de i § 1, stk. 1, nr. 1-11, nævnte virksomheder eller en tilsvarende virksomhed med hje  m- sted i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som   Fællessk  abet har indgået aftale med på det finansielle område omfattet af 3. hvidvaskdirektiv, eller en tilsvarende virksomhed etableret i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, som e  r underlagt krav om bekæmpelse af hvidvask og finansi  e- ring af terrorisme, der svarer til de krav, der følger af  3. hvidvaskdirektiv, og der føres kontrol med overholdelsen af disse krav. 2) En virksomhed, hvis værdipapirer er optaget til handel på et regul   eret marked. 3) En indenlandsk offentlig myndighed. Stk. 2. Legitimationskravene i § 11 gælder ikke, når den reelle ejer har midler på en notars eller advokats klientkonto, såfremt notaren eller advokaten selv er undergivet regler svarende til denne lov. Det er en betingelse, at oplysninger om den reelle ejers identitet m.v. gøres tilgængelige for det kontoførende institut, når instituttet spørger herom. Stk. 3. Der skal i alle tilfælde indhentes tilstrækkelig information til at fastslå, at kunden er omfa t- tet af en af de i stk. 1 nævnte undtagelser.
Stk. 4. Finanstilsynet kan på baggrund af beslutninger fra Kommissionen beslutte, at andre vir k- somheder og personer kan undtages. § 21. Hvis det besluttes af Kommissionen, kan Finanstilsynet bestemme, at personer og virksom- heder omfattet af loven ikke kan anvende undtagelserne i §§ 19 og 20 over for kredit- og finansie- ringsinstitutter eller børsnoterede virksomheder eller andre enheder fra et land uden for Den Eur o- pæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået af tale med på det finansielle område. Opbevaring af identitetsoplysninger m.v. § 22. De af loven omfattede virksomheder og personer skal opbevare identitetsoplysninger i mindst 5 år efter, at kund eforholdet er ophørt. Kopi af legitimationsdokumenter, der er  indhentet i medfør af §§ 11, 13, 17 og 18, kan opbevares. Stk. 2. Dokumenter og registreringer vedrørende transaktioner skal opbevares, så de kan fremfi  n- des samlet i mindst 5 år efter transaktionernes gennemførelse. Dette gælder også de i medfør af § 5, stk. 2, noterede oplysninger. Stk. 3. Ophører virksomheden, skal den senest fungerende ledelse sørge for, at identitetsoplysni  n- ger m.v. fortsat opbevares i overensstemmelse med stk. 1 og 2. Opløses en virksomhed ved skift e- rettens mellemkomst, kan skifteretten beslutte, at andre end den senest fungerende ledelse skal op- bevare identitetsoplysningerne m.v. Filialer og dattervirksomheder i tredjelande § 23. De af lovens § 1, stk. 1, nr. 1-7 og 10-12, omfattede virksomheder skal sikre, at deres filialer og dattervirksomheder, der er etableret i lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, har foranstaltninger med hensyn til kundel   e- gitimation og opbevaring af identitetsoplysninger m.v., der svarer til kravene i 3. hvidvaskdirektiv, i det omfang landets lovgivning tillader dette. Stk. 2. Hvis lovgivningen i det i stk. 1 nævnte land ikke tillader anvendelsen af tilsvarende fora  n- staltninger som nævnt i stk. 1, skal virksomheden underrette den myndighed, som   påser overholde l- sen af denne lov i forhold til virksomheden. Virksomheden skal endvidere sikre sig, at risikoen for hvidvask og terrorfinansiering i filialen eller dattervirksomheden bliver varetaget på anden vis. Stk. 3. De i stk. 1 nævnte virksomheder s  kal sørge for, at deres filialer og dattervirkso mheder, der er etableret i lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, har skriftlige interne regler svarende til kravene i § 24, stk. 1, i det   o m- fang landets lovgivning tillader dette. Kapitel 5 Interne regler og uddannelse m.v. § 24. De af loven omfattede virksomheder og personer skal udarbejde tilstrækkelige skriftlige i  n- terne regler om kundelegitimation, indberetning, opbevaring af registreringer, intern kontrol, risiko- vurdering, risikostyring, ledelseskontrol og kommunikation samt uddannelses- og instruktionspro- grammer for medarbejderne, for at forebygge og forhindre hvidvask og terrorfinansiering. Stk. 2. Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-10, skal udpege en person på lede l- sesniveau, der skal sikre, at virksomheden overholder pligterne efter denne lov. Stk. 3. De af § 1 omfattede virksomheder og personer skal sørge for, at deres ansatte er bekendt med de pligter, som fremgår af denne lov. Stk. 4. I ansættelsesforhold påhviler de i stk. 1 og 2 nævnte pligter arbejdsgiveren. Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte krav.
Kapitel 6 Tavshedspligt og ansvar § 25. De underretninger og oplysninger, som virksomheder og personer giver i god tro i medfør af § 6, og standsning af transaktioner i medfør af § 6, stk.  4, påfører ikke vir  ksomheden eller personen, dens ansatte eller ledelse nogen form for ansvar. Videregivelse af oplysninger i forbindelse hermed anses ikke som et brud på en eventuel tavshedspligt. § 26. Virksomheder og personer omfattet af denne lov, ledelse og ansatte i disse virksomheder og hos disse personer samt revisorer eller andre, der udfører eller har udført særlige hverv for virk som- heden eller personen, har pligt til at hemmeligholde, at der er givet underretning efter § 6 eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse af, om der er tale om hvidvask eller terrorfinansiering, jf. dog stk. 2-6. Stk. 2. Oplysninger om, at der er givet underretning efter § 6, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse af, om der er tale om hvidvask eller finansiering af terr   o- risme, kan videregives til de myndigheder og organisationer, der påser denne lovs overholdelse. Stk. 3. Forbuddet i stk. 1 forhindrer ikke advokater, revisorer og skatterådgivere i at fr aråde deres klient at udøve ulovlig virksomhed. Stk. 4. Oplysninger om, at der er givet underretning efter § 6, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse af, om der er tale om hvidvask eller finansiering af terr   o- risme, kan videregives til virksomheder, der tilhører samme gruppe som defineret i artikel 2, nr. 12, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF. Stk. 5. Oplysninger om, at der er givet underretning efter § 6, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse af, om der er tale om hvidvask eller finansiering af terr   o- risme, kan videregives mellem personer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 12 og 13, hvis både den person, der videregiver oplysningerne, og den person, oplysningerne videregives til, udøver deres virkso m- hed indenfor samme juridiske enhed eller netværk  . Stk. 6. Oplysninger om, at der er givet underretning efter § 6, eller at dette overvejes, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse af, om der er tale om hvidvask eller finansiering af terr   o- risme, kan videregives mellem personer eller virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13, forudsat 1)    at oplysningerne vedrører en virksomhed eller person, der er kunde hos både den vir  ksomhed eller person, som videregiver oplysningerne, og den virksomhed eller person, der modtager op- lysningerne, og at oplysningerne vedrører en trans aktion, som involverer begge parter , 2)    at den virksomhed eller person, der videregiver oplysningerne, og den virksomhed eller person, der modtager oplysningerne, har samme profession, 3)    at den virksomhed eller person, der videregiver oplysningerne, og den virksomhed eller person, der modtager oplysningerne, er underlagt ensartede krav for så vidt angår tavshedspligt og b  e- skyttelse af personoplysninger, og 4)    at de udvekslede oplysninger kun anvendes til at forebygge hvidvask og finansiering af terro- risme. Stk. 7. Oplysninger som nævnt i stk. 4  -6 kan kun videregives til virksomheder og personer, der har hjemsted eller er hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, hvis virkso   mheden eller personen er underlagt krav om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terr  orisme, der svarer til de krav, der følger af 3. hvidvaskdirektiv, og der føres kontrol med overholdelsen af disse krav. § 27. Finanstilsynet skal informere de ø vrige medlemsstater og Kommissionen om sager, hvor de beslutter, at et land uden for Den Europæ  iske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, har krav om bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme, der
svarer til de krav, der følger af 3. hvidvas kdirektiv, og at der føres kontrol med overholdelsen af disse krav. § 28. Såfremt Kommissionen træffer beslutning herom, kan Finanstilsynet bestemme, at virkso   m- heder og personer omfattet af loven ikke må videregive oplysninge r til lande uden for Den Europæ- iske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det fina nsielle område, i medfør af § 26. Kapitel 7 Falske penge § 29. Virksomheder og personer, der som led i deres virksomhed deltager i håndtering og udlev e- ring af pengesedler og mønter til offentligheden, herunder personer og virkso mheder, hvis aktivitet består i at veksle pengesedler og mønter i forskellig valuta, har pligt til at tage alle sedler og mønter, som de ved eller har tilstrækkelig grund til at tro er   falske, ud af omløb. Falske sedler og mønter skal straks overgives til politiet. Kapitel 8 Registrering og tilsyn m.v. § 30. Personer og virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 11 og 17, skal registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for at kunne udøve denne virksomhed. Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal nægte at registrere de i stk. 1 nævnte vir ksomheder og personer, hvis de nævnte personer, medlemmer af ledelsen eller reelle ejere er dømt for et strafbart forhold, og det udviste forhold indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på b   e- tryggende vis. Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan afregistrere en af de i stk. 1 nævnte virkso  mheder og personer, hvis et medlem af ledelsen ikke opfylder kravet i stk. 2. § 31. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser, at virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 11 og 14-18, overholder denne lov og de regler, der er udstedt i medfør heraf. Stk. 2. Tilsynet efter stk. 1 med virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 14-18, sker på grundlag af en vu rdering af risikoen for hvidvask og finansiering af terrorisme. Stk. 3. De i stk. 1 nævnte virksomheder og personer skal give Erhvervs  - og Selskabsstyrelsen de oplysninger, der er nødvendige til brug for tilsynet med ov erholdelsen af denne lov eller regler ud- stedt i medfør heraf. Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retske n- delse få adgang til virksomheder og personer, omfattet af § 1, stk. 1, nr. 11, med henblik på indh  en- telse af oplysninger, herunder ved inspektioner. Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan benytte fremmed bistand ved tilsyn efter stk. 1. § 32. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan for de i § 30 nævnte virksomheder og personer fastsætte nærmere regler o  m anmeldelse, registrering og offentliggørelse, herunder om, hvilke oplysninger der skal registreres, og hvilke forhold anmeldere eller andre selv kan indsende og registrere elektro- nisk i styrelsens edb-system ved at benytte digital eller tilsvarende elektronisk signatur, samt om brugen af dette system. § 33. Finanstilsynet påser, at virksomheder og personer omfattet af denne lovs § 1, stk. 1, nr. 1 -10 og 12, overholder denne lov og de regler, der er udstedt i medfør heraf.
Stk. 2. Personer og virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 12, skal registreres hos Finanstilsynet. Stk. 3. De i stk. 1 nævnte virksomheder og personer skal give Finanstilsynet de oply  sninger, der er nødvendige til brug for tilsynet med overholdelsen af denne lov eller regler udstedt  i medfør heraf. Stk. 4. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til virksomheder og personer omfattet af stk. 1 med henblik på at indhente oply sninger, herunder ved inspektioner. Tilbagemelding § 34. Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet kan, såfremt efterforskningsmæssige hensyn ikke taler imod, give den underrettende meddelelse om status i sagen, herunder om der er rejst sigtelse, ligesom der kan gives underretning om sletning i hvidvaskregisteret hos Statsadvoka- ten for Særlig Økonomisk Kriminalitet og om endelig afg ø af en dom eller domsekstrakt. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte meddelelser må ikke uberettiget videregives til andre. Kapitel 10 Klagebestemmelser § 35. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs - og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for E  r- hvervsankenævnet seneste 4 uger efter, at afgørelsen er medde   lt den pågældende. Kapitel 11 Straf § 36. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 6, stk. 1, 2. pkt., stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., § 10, § 11, stk. 1-6 og stk. 8, § 12, stk. 1, 2 og stk. 3, 2. pkt., § 13, § 14, § 15, stk. 1 og 2, § 18, stk. 1-5, § 22, § 23, § 24, stk. 1-3, § 26, stk. 1, § 29, 2. pkt., § 30, stk. 1, § 31, stk. 3, og § 33, stk. 2 og 3, straf- fes med bøde. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 34, stk. 2, straffes med bøde, me d- mindre højere straf er forskyldt efter straffelovens  regler. Stk. 2. Ved særlig grove eller omfattende forsætlige overtrædelser af § 6, stk. 1, 2. pkt., stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., § 11, stk. 1-6 og stk. 8, § 13, § 14, § 15,og § 22, kan straffen stige til fængsel indtil 6 måneder. Stk. 3. I regler udstedt af Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i medfør af § 9 og § 32 kan der fastsættes straf af bøde for forsætlig eller grov uagtsom overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. Stk. 4. Undlader en person eller virksomhed at opfylde de pligter, som efter loven påhv iler dem i medfør af § 31, stk. 3, og § 33, stk. 3, kan henholdsvis Erhvervs - og Selskabsstyrelsen og Finanstil- synet som tvangsmiddel pålægge personen, virksomheden eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder. Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffel   o- vens 5. kapitel. Kapitel 12 Ikrafttræden m.v. § 37. Loven træder i kraft 1. januar 2006.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov om forebyggende foranstaltninge  r mod hvidvaskning af penge og fi- nansiering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 132 af 1. marts 2005. § 38. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan sættes delvist i kraft ved kongelig anordning med de afvigelser, som landsdelenes særlige f  orhold tilsiger.
Bilag 1 1. Modtagelse af indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler. 2. Udlånsvir ksomhed, herunder bl.a. -)     forbrugerkreditter, -)     realkreditlån, -)     factoring og diskontering, -)     handelskreditter (inkl. forfaitering). 3. Finansiel leasing. 4. Betalingsformidling. 5. Udstedelse og administration af betalingsmidler (kreditkort, rejsechecks, bankveksler). 6. Sikkerhedsstillelse og garantier. 7. Transaktioner for egen eller kunders regning vedrørende: a) pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler, indskudsbeviser m.v.) b) valutamarkedet c) finansielle futures og optioner d) valuta- og renteinstrumenter e) værdipap  irer. 8. Medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed. 9. Rådgivning til virksomheder vedrørende   kapitalstruktur, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af vir k- somheder. 10.  Pengeformidling (money broking). 11.  Porteføljea dministration og – rådgivning. 12.  Opbevaring og forvaltning af værdipapirer. 13.  Boksudlejning.
Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Den gældende lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terr  o- risme (hvidvaskloven) foreslås erstattet  af en ny lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af ud- bytte og finansiering af terrorisme. Lovforslagets formål er at indføre skærpede krav til de forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og te r- rorfinansiering, der i dag fremgår af hvidvasklove n. Dette sker som led i den fortsatte indsats med bekæ  m- pelsen af hvidvask og terrorfinansiering. For at sikre, at de forebyggende foranstaltninger anvendes på alle relevante områder, er lovforslagets a  n- vendelsesområde blevet  udvidet  til  også at omfatte udb  ydere af tjenesteydelser til  virksomheder. Dette be- greb er defineret i §  2, nr. 5 og omfatter bl.a. personer og  virksomheder, der stiller hjemstedsadresse eller anden lignende kontaktadresse til rådighed for en virksomhed (f.eks. kontorhoteller). Endvidere  er anvendel- sesområdet udvidet til også at omfatte   erhvervsmæssige formidlere af handel med genstande og beskikkede auktionsledere. Lovforslaget stiller på visse punkter skærpede krav til de regulerede virksomheder og pe   rsoners kendskab til deres kunder. Dette gælder navnlig kendskab til virksomheders fysiske ejerkreds med kontrollerende in  d- flydelse samt øget o pmærksomhed overfor de såkaldte politisk udsatte personer. Samtidig undtager forslaget dog fra kravene til kundekendskab i forhold til nærmere opregn  ede kunder og produkter. Lovforslagets krav til kundekendskab anlægger således en mere risikobaseret tilgangsvinkel end den gældende lov.   Endvidere udvides underretningspligten, således at de regulerede virksomheder og pers oner ikke kun skal underrette Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet ved mistanke om, at en transaktion har tilkny t- ning til overtrædelse af straffeloven. Der skal fremover også ske underretning, hvis de regulerede har mi   s- tanke  om,  at  en  transaktion  har  tilknytning  til  overtræd  else  af  særlovgivningen.  Underretningspligten  b  e- grænses med lovforslaget til overtrædelser, der kan straffes med fængsel i over 1 år. Endeligt indfører lovforslaget krav om en vis form for tilsyn med en væsentlig del af de personer og vir   k- somheder, der er omfattet af loven. Som  led i dette tilsyn stiller forslaget samtidig krav om registrering af visse  former  for  virksomhed,  så  som  virksomhed  med  val utaveksling  samt  udbydere  af  tjenesteydelser  til virksomheder. Disse virksomheder bliver derudover underlagt krav om, at ledelsen ikke må være dømt for et strafbart forhold, som indebærer en risiko for, at hvervet eller stilli  ngen ikke kan varetages på betryggende vis. Med lovforslaget opfyldes dele af Danmarks forpligtelser efter Europa-Parlamentet og Rådets di rektiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finan- siering af terrorisme – det 3. hvidvaskdirektiv.    For spillekasinoer sker reguleringen i lov om spillekasinoer og en del af reguleringen for advokater foretages i retsplejeloven. I direktivet er indarbejdet store dele af de reviderede anbefalinger til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, som Financial Action Task Force on Money Laundering (FATF), har vedtaget i juni 2003. Det 3. hvidvaskdirektiv ophæver de to foregående hvidvaskdirektiver,  der  er  gennemført   den  gældende    i  hvidvasklov.  Derudover viderefører  lovforslaget  b e- stemmelser fra den gældende hvidvasklov  , der gennemfører dele af FATF's særlige anbefalinger til bekæ m- pelse af terrorfinansiering, der blev vedtaget i forbindelse med terrorangrebene 11. september 2001. Endelig   viderefører   lovforslaget   bestemmelser   med   henblik   på   at   opfylde   forpligtelserne   i   FN  - konventionen  af  9.  december  1999  til  bekæmpelse  af  finansiering  af  terrorisme    samt  FN's  Sikkerhedsråds resolution 1373 af 28. september 2001 om bekæmpelse af terrorisme og finansiering af terrorisme. Lovfor  s- laget  viderefører  således  den  gældende  hvidvasklovs  foranstaltninger  med  henblik  på  at  forhindre,  at  der stilles midler til råd ighed for terrororganisationer m.v., også når der er tale om lovligt optjente midler (sor  t- vask).
2. Bekæmpelse af finansiering af terrorisme Danmark har underskrevet FN-konventionen fra 1999 til bekæmpelse af finansiering af terrorisme den 25. september 2001. Ifølge FN -konventionen pålægges finansielle virksomheder og andre virksomheder, invo   l- veret i finansielle transaktioner, en forpligtelse til at indberette alle komplicerede og usædvanlige store tran  s- aktioner  og  usædvanlige  transaktionsmønstre,  som  ikke har  noget  tilsyneladende  økonomisk  eller  lovligt formål til de kompetente myndigheder i landet. Endvidere er der i henhold til FN's Sikkerhedsråds anti-terror resolution (1373) pligt til, at staterne forby- der, at der stilles finansielle midler til rådighed  for personer, som begår eller har til hensigt at begå eller de  l- tage i udføre lsen af terrorhandlinger. Foranstaltninger mod  terrorfinansiering blev indført i hvidvaskloven  med ændringen i 2002. De tilfælde, hvor terrorisme finansieres på baggrund af midler , der er fremkommet ulovligt, var dog allerede omfattet af hvidvaskbegrebet i den dagældende lov. Loven blev således udvidet til også at omfatte situationer, hvor der er mistanke om, at lovlige midler formidles til terrorvirksomhed (sortvask). I modsætning   til de situationer, hvor  der  er  mistanke  om  hvidvask,  må  de  af  loven  omfattede personer  og  virksomheder  ved  mistanke  om terrorfinansiering kun gennemføre transaktioner fra den aktuelle konto eller person efter aftale med Statsa d- vokaten for særlig økonomis   k kriminalitet. 3. FATF's reviderede anbefalinger og det 3. hvidvaskdirektiv Financial  Action Task  Force  on  Money  Laundering  (FATF) er  et  mellemstatsligt  samarbejde, etableret  i 1989 på initi ativ af G-7 landene, hvis formål er at udvikle og fremskynde til tag mod hvidvask af penge og terrorfinansiering. Danmark har sammen med de øvrige daværende EU lande været medlem af samarbejdet siden etableringen. FATF har som et led i den øgede indsats mod terrorfinansiering og som en opfølgning på sine særlige a n- befalinger til bekæmpelse af terrorisme fra 2001, revideret sine 40 anbefali  nger i juni 2003. I dag omfatter disse anbefalinger ikke alene foranstaltninger mod hvidvask, men også foranstaltni nger mod finansiering af terrorisme. Revideringen af anbefalingerne bygger navnlig på FATF's erfaringer med udviklingen af nye tendenser in- denfor hvidvask og terrorfinansiering. Således er der i anbefalingerne sæ   rligt sat fokus på brugen af juridiske personer og andre retlige arrangementer til at skjule den reelle ejer af ulovlige midler m.v. Revideringen af de 40 anbefalinger har derfor navnlig betydet mere detaljerede krav til kundekendskab. Det 3. hvidvaskdirektiv indarbejder store dele af FATF's 40 reviderede anbefalinger, således at disse inter- nationale  standarder  bliver  ensartet  gennemført  i  EU.  Ved  udarbejdelsen  af  både  1.  og  2.  hvidvaskdirektiv har det været målet, at direktiverne skulle harmonere med de internationale standarder på området, herunder særligt FATF's anbefalinger. Det 3. hvi dvaskdirektiv er således også   en følge af revideringen af FATF's 40 anbefalinger i juni 2003. Ud  over  gennemførelsen  af  FATF's  40  reviderede  anbefalinger  indeholder  direktivet  også  andre  nye  b e- stemmelser. Det er blandt andet et krav efter direktivet, at medlemsstaterne skal sørge for a t træffe de nø   d- vendige foranstaltninger til beskyttelse af ansatte hos de personer og virksomheder, der er omfattet af direk- tivet, mod trusler og repressalier, når de indberetter en mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering. Dette forhold er ikke berør t i lovforslaget. Forholdet er berørt i betænkning    nr. 1447 fra 2004 om hvidvasklovgiv- ningen, som er afgivet af Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet  side 68 ff. (herefter  benævnt  »betænkningen«). Det  fremgår  af  betænknin   gen,  at  Finansrådet  og  F inansforbundet  har rejst spørgsmålet om beskyttelsen af den underrettende overfor Justit  sministeriet. Politimesterforeningen har på denne baggrund udsendt  en  beskrivelse i "aktuel Orientering" af, hvordan sagerne skal  behandles. I be- tænkningen foreslår udv   alget, at der udarbejdes en tilsvarende orientering vedrørende de personer m.v., der ikke er omfattet af den orientering, der allerede er udsendt. Denne orientering skal sikre, at alle de virksom- heder og personer, der bliver omfattet af lovforslagets pligt til at indberette, beskyttes bedst muligt mod trus- ler m.v. fra den mistænkte. Udvalget fandt i øvrigt ikke anledning til at komme med andre forslag på dette område, idet udvalget b   e- mærker, at en vider  egående beskyttelse end den, de r gælder efter de nugæ ldende regler, er et spørgsmål, der
hører  til  den  retsplejemæssige  diskussion  om  de  generelle  regler  for  vidnebeskyttelse,  der  er  behandlet  i Retsplejerådet, jf. side 70 i betænkningen I overensstemmelse med FATF's anbefaling nr. 25 vil der blive udarbejdet vejledninger for visse af lovens områder. 4. Indhold 4.1. Lovens anvendelsesområde Lovforslagets anvendelsesområde er i det væsentligste en videreførelse af anvendelsesområdet i den gæ l- dende  hvidvasklov.  I  forhold  til  den  gældende  l  ov  præciserer  forslaget  imi  dlertid  hvilke  virksomheder  og personer, der er omfattet af loven. Lovforslaget opregner derfor i videst muligt omfang udtrykkeligt de virk- somheder og personer, der erhvervsmæssigt udøver en eller flere af de i bilag 1 nævnte akt iviteter. For at sikre, at de forebyggende foranstaltninger anvendes på alle relevante områder, er lovforslagets a  n- vendelsesområde  som  følge  af  3.  hvidvaskdirektiv  blevet  udvidet  til  også  at  omfatte  udbydere  af  tjenest   e- ydelser til virksomheder. Dette begreb er defineret i § 2, nr. 5. I  overensstemmelse  med  3.  hvidvaskdirektiv  er  anvendelsesområdet  for  advokater  endvidere  blevet  in d- skrænket,  sål   edes  at  advokaters  »anden  forretningsmæssig  rådgivning«  ikke  længere  er  omfattet  af  loven. Baggrunden for indskræn  kningen er, at det findes mest hensigtsmæssigt, at bestemmelsen i hvidvaskloven er i overensstemmelse med direktivet. Den gældende lov er en skærpelse i forhold til 2. hvidvaskdirektiv. 4.2. Krav til kundekendskab Som følge af 3. hvidvaskdirektiv samt FATF 's anbefalinger indfører lovforslaget mere detaljerede krav til de af loven omfattede virksomheder og personers kendskab til deres kunder. Ud over krav om legitimation af kunden  medfører  dette  navnlig  krav  om  øget  kendskab  til  en  kundes fysiske  ejerkreds  m  ed  kontrollerende indflydelse (reelle ejere), såfremt kunden er en virksomhed. Endvidere skal de af forslaget omfattede pers o- ner  og  virksomheder  indhente  oplysninger  om  formålet  med  forretningsforbindelsen  samt  omfanget  heraf, ligesom kundeforholdet løbend e skal overvåges. Lovforslaget giver dog også mulighed for at foretage leg  i- timationsproceduren  ud  fra  en  risikovurdering,  således  at  der  ikke  i  alle  tilfælde  stilles  de  samme  krav  til kundekendskabet. I visse tilfælde stiller lovforslaget særligt skærpede krav til kundekendskabet ud fra en vurdering af, at der i disse tilfæ  lde er en særlig risiko for hvidvask eller terrorfinansiering. Det skærpede krav gælder blandt andet over for kunder, som er bosiddende i udlandet og bestrider højere politiske poster ell er er højerestående mil  i- tærpersoner. Disse benævnes i lovforslaget som politisk udsatte personer. Lovforslaget indeholder desuden mulighed for at undtage fra kravene til kundekendskab i forhold til næ  r- mere opregnede kunder, produkter og transaktioner. Endvidere giver lovforslaget mulighed for, under særl  i- ge betingelser, at benytte sig af identitetsoplysninger m.v., der er indhentet af tredjemand. Både de særligt skærpede krav  til  kundekendskab samt  muligheden for at undtage fra kravene til kund e- kendskab er en følge af 3. hvidvaskdirektiv og FATF's anbefalinger. 4.3. Opmærksomheds  - og underretningspligt Som noget nyt pålægger lovforslaget de af loven omfattede personer og virksomheder en generel opmær k- somhedspligt  forud  for  de  situationer,  hvor  der  opstår  mis tanke  om,  at  et  forhold  har  relation  til  hvidvask eller terrorfinansiering. I tilfælde af en konkret mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering er underretningspligten for de af l  o- ven omfattede personer og virksomheder endvidere udvidet til både at omfa tte mistanke om, at midler stam- mer fra en overtrædelse  af  straffeloven  samt af særlovgi vningen. Underretningspligten er med lovforslaget begrænset til de tilfælde, hvor mista nken vedrører en lovovertrædelse, der kan straffes med fængsel i over et år. Ændri   ngerne er en følge af 3. hvidvaskdirektiv og FATF's anbefalinger.
4.4. Tilsyn samt registrering af virksomheder Lovforslaget indfører krav om en vis form for tilsyn med samtlige personer og virksomheder omfa ttet af loven med det formål at sikre, at de pågæ ldende overholder kravene i loven. For så vidt angår advokater vil tilsynet med disse blive reguleret i retsplejeloven. Som led i kravet om tilsyn stiller lovforslaget tillige krav om registrering af visse former for virksomhed. Registreringen omfatter blandt andet erhvervsmæssig virksomhed med v  alutaveksling (vekselkontorer) samt udbydere af tjenesteydelser til virksomheder. Den gæ  ldende lov stiller allerede i dag krav om registrering af virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt udøver virksomhed med o   verførsel af penge og andre væ   r- dier (pengeoverførselsvirksomheder). I forbindelse med kravet om registrering af visse virksomheder stilles der samtidig krav om, at ledelsen i disse virksomheder ikke må være dømt for et strafbart forhold, som ind ebærer en   risiko for, at hvervet eller stillingen ikke kan varetages på betryggende vis. Ændringerne er en følge af 3. hvidvaskdirektiv og FATF's anbefalinger. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Lovforslaget forventes at få økonomiske og a  dministrative konsekvenser for staten. Dette skyldes navnlig den  øgede registrerings - og  tilsynsvirksomhed, både for  Erhvervs - og  Selskabsstyrelsen og for  Finanstilsy- net. Endvidere vil administration af loven medføre øgede udgifter, blandt andet til udsted  else af vejledninger m.v. For Finanstilsynet vurderes  den  øgede arbejdsbyrde at udgøre 2,4 årsværk. Endvidere vu rderes, at der er behov for ca. 1.400 timer i opstartsfasen til brug for registrering af virksomheder m.v. samt udarbejdelse af vejledning til loven. Omkostningerne vil det første år bel  ø lønudgifter og 900.000 kr. til drift. Here fter vil omkostningerne beløbe sig til 1,7 mio. kr. årligt fordelt på 1 mio. kr. til lønudgifter og 700.000 kr. til dri ft. For  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen  vurderes  den  øgede  arbejdsbyrde  at  udgøre  2,0  år   sværk.  Endvidere vurderes det, at der i opstartsfasen i 2006 er behov for yderligere 1 år sværk samt 0,5 mio. kr. til etablering af et register samt 0,5 mio. kr. til en informationskampagne. Omkostningerne vil det første år beløbe sig til 2,89 mio. kr., hvoraf 1,35 mio. kr. er lønudgifter og 1,54 mio. kr. er driftsudgifter. De følgende år vil omkostni   n- gerne beløbe sig til 1,26 mio. kr., hvoraf 0,9 mio. kr. er lønudgifter o  g 0,36 mio. kr. er driftsudgiver. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet De udvidede krav til kundekendskab samt indførelsen af   en vis form for tilsyn med samtlige personer og virksomheder omfattet af lovforslaget er væsentlige ændrin ger i forhold til de gældende re  gler. Endvidere vil de af loven omfattede virksomheder og personer, ligesom det er tilfældet for offentlige myndigheder, blive pålagt administrative byrder ved indførelsen af de udvidede registr  erings - og tilsynsopgaver. Det vurderes på den baggrund, at konsekvenserne af forslaget ligger over 10.000 timer på sa  mfundsplan. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser. Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører Europa -Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende fo ranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, også kaldet 3. hvidvaskdirektiv. Lovforslaget gennemfører dog ikke bestemmelserne  i direktivet vedrørende  spillekasinoer samt tilsynet med advokater. I henhold til artikel 40 i 3. hvidvaskdirektiv kan Kommissionen, for at tage højde for den tekniske udvi k- ling indenfor området og for at sikre en ensartet anvendelse af direktivet, afklare tekniske aspekter samt  ind- føre tekniske kriterier i forhold til visse af bestemmelserne i direktivet. Kommiss ionens beslutning skal ske
efter en særlig komitologi  -procedure. Kommissionen bistås endvidere af et udvalg til forebyggelse af hvi d- vask og terrorfinansiering efter direktivets artikel 41. Lovforslaget indeholder endvidere bestemmelser svarende til Rådets forordning 1338/2001 om fastlægge   l- se  af  de  foranstaltninger,  der  er  nødvendige  for  at  beskytte  euroen  mod  falskmøntneri,  samt  forordning 1339/2001, der udvider bestemmelserne i 1338/2001 til også at gælde for EU   -lande udenfor euroen, herunder Danmark. Forordningerne gælder  ifølge  EF   -Traktatens artikel 249 umiddelbart  i hver  medlemsstat. Gengi- velsen af forordningen er alene begrundet i praktiske hensyn og berører ikke foro rdningens gyldighed i Dan- mark. Høring Lovforslaget har forud for fremsættelsen været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Advokatrådet,  Arbejderbevæg   elsens  Erhvervsråd,  Auktionsholde rforeningen,  Den  Danske  Børsmæglerfo   r- ening, Danmarks Automobilforhandler Forening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk AMP,   Dansk   Arbejdsgiverforening,   Dansk   Ejendomsmæg  lerforening,   Danske   Forsikringsfunktionærers Landsforening,  Danske  Guldsmede  og  Urmagere,  Dansk  Handel  &  Service,  Dansk  Industri,  Den  Danske Aktuarforening,  Dansk  Gallerisammenslutning,  Den Danske  Finansanalytikerforening,  Den  Danske  Fonds- mæglerforening,  Det  Danske  Handelskammer,  Erhvervsankenævnet,  Finans  &  Leasing,  Finansforbundet, FIH  Erhvervsbank  A/S,  Finansrådet,  Finans sektorens  Arbejdsgiverforening,  Forbrugerrådet,  Forbrugero m- budsmanden, Foreningen af FirmaPensionskasser, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Stats- autoriserede  Revisorer,  Foreningen  Registrerede  Revisorer,  Forsikring  &  Pension,  Forsikringsmægl  erfor- eningen  i  Danmark,  Forsikringsmæglernes  Brancheforening,  Håndværksrådet,  InvesteringsForeningsRådet, KommuneKredit, Kunsthandlerforeningen af 1943, Københavns Fondsbørs A/S, KøbmandStandens Oply   s- ningsBureau,  Landsforeningen  af  beskikkede  advokater,  Lokale  Pengeinstitutter,  Post  Danmark,  Præside  n- terne for Københavns Byret og for retterne i Odense, Århus, Aalborg og Roski   lde, Præsidenterne for Østre og  Vestre  Landsret,  Realkreditrådet,  Regionale  Bankers  Forening,  Datatilsynet,  Rigsadvokaten,  Rigspolit i- chefen, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Sammenslutningen Danske A n- delskasser, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, Værdipapircentralen A/S og W estern Union. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget Positive konsekvenser/ mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekven- ser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang) Økonomiske konsekve  n- ser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen forventelige 2,4 årsværk samt 1.400 timer første år for Finan  s- tilsynet og 2,0 år sværk samt yderligere 1,0 år s- værk og 1 mio. kr. det første år til E  rhvervs- og Selskabsstyrelsen Administrative konse- kvenser for stat, kommu- ner og amtskommuner Ingen forventelige Lovforslaget vil medfø øget registrerings - og tilsynsvirksomhed for Erhvervs- og Selskabssty- relsen og Finanstilsynet. Udgifterne hertil vil hos Finanstilsynet blive dæ  k- ket af de virksomheder, der er under tilsyn. Økonomiske konsekve  n- ser for erhvervslivet Ingen Det udvidede krav til kundekendskab samt ind-
fø relsen af en vis form for tilsyn med personer og virksomheder omfattet af lovforslaget vil medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Administrative konse- kvenser for erhvervslivet Ingen forventelige De af loven omfattede virksomheder og personer vil blive pålagt admin i- strative byrder ved indfø- relsen af de udvidede registrerings- og tilsyns- opgaver. Miljømæssige konsekve   n- ser Ingen Ingen Administrative konse- kvenser for borgerne Ingen forventelige Ingen forventelige Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører dele af Eu ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask- ning af penge og finansiering af terrorisme. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til lovforslagets titel Lovens titel foreslås ændret, således at »hvidvaskning af penge« erstattes med »hvidvask af udbytte«. De t- te har sammenhæng med, at der foreslås en hvidvaskdefinition, der svarer til hæleribestemmelsen i straffel o- vens  §  290,  og  at  »hvidvaskning  af  penge«  også  i  den  g æl  dende  lov  er  defineret  som  dispositioner  over »formuegoder« - et begreb, der er defineret i hvidvaskdirektivet som aktiver af enhver art. Endvidere er det i dag almindeligt at tale om »hvidvask« og »hvidvaskloven« og ikke om »hvidvaskning« og »hvidvasknings- loven«. Til kapitel 1 Til § 1 Bestemmelsen i § 1 fastlægger lovens anvendelsesområde. Bestemmelsen implementerer 3. hvidvaskdire   k- tiv artikel 2, jf. artikel 3 (1) og (2) og svarer delvist til §§ 1, 2 og 4 i betænkningen. Anvendelsesområdet i § 1 er i de t væsentligste en videreførelse af anvendelsesområdet i den gæ ldende lov. I forhold til den gældende lov præciserer forslaget imidlertid hvilke virksomheder og personer der er o m- fattet af loven. Denne præcisering består i, at lovforslaget i videste muligt    omfang udtrykkeligt opregner de virksomheder og personer, der er omfattet af loven. Lovforslaget anvender således  ikke begreberne kredit- og finansieringsinstitutter. I stedet opregner lovfors- laget f.eks. pengeinstitutter,  fondsmæglerselskaber og udstedere   af elektroniske penge. Visse af disse virk- somheder og personer er endvidere omfattet af opsamlingsbestemmelsen i stk. 1, nr. 12. Formålet med disse præciseringer er at skabe klarhed   over lovens anvendelsesområde . Som det er tilfældet for den gældende lov, omfatter lovforslaget ikke Københavns Fondsbørs, Værdipapi r- centralen, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD). Karakteristisk for disse  virksomheder  er,  at  de  ikke  har  direkte  kundekontakt,  men  optræder  som  formidlere  for    finansielle virksomheder og andre virksomheder, der er involveret i finansielle transaktioner.
Efter stk. 1, nr. 1 og 2, er pengeinstitutter og realkreditinstitutter omfattet af lovforslaget. Dette svarer til den gældende lov, som omfatter kreditinstitutte  r, jf. den gældende lovs § 1, stk. 1, nr. 1. Forslaget gennemf  ø- rer artikel 2 (1) (1), jf. artikel 3 (1). Endvidere omfatter lovforslaget fondsmæglerselskaber, jf.   nr. 3, der gennemfører artikel 2 (2), jf. artikel 3 (2) (a) og (c), og investeringsforvaltningsselskaber, jf. nr. 4, der gennemfø (a). Både fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltning   sselskaber er omfattet af den gældende lov, jf. § 1, stk. 1, nr. 1. Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er o   gså omfattet af loven, jf.  nr. 5, der implemente- rer artikel 2 (2), jf. artikel 3 (2) (b). Den gældende lov finder anvendelse på livsforsikringsselskaber og pensionskasser omfattet af lov om f   i- nansiel virksomhed, jf. § 1, stk. 1, nr. 2. Det foreslås at ophæ   ve tilføjelsen »omfattet af lov om finansiel vir k- somhed«,  og  i  stedet  nævne  de  forsikringsselskaber  og  pensionskasser,  der  er  omfattet  af lov  om  finansiel virksomhed, dvs. livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Ændringen er således redakti onel. Selv om der i 1995 blev indført hjemmel for livsforsikringsselskaber til at tegne forsikringer inden for sk a- desforsikringsklasserne 1 og 2, dvs. syge- og ulykkesforsikringer, er det alene livsforsikringer, der er omfat- tet af forslaget og den gældende   lov. Sparevirksomheder og udstedere af elektroniske penge er udtrykkeligt nævnt i forslaget, jf.   nr. 6 og 7. Ved udstedere af elektroniske penge forstås alle virksomheder, der udøver virksomhed omfattet af § 308, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Dette gælder, uanset om  virksomheden  er  omfattet af undtagelserne i § 308, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed. Sparevirksomheder og udstedere af elektroniske penge er også omfattet af den gældende lov, idet sparevirksomh  eder og udstedere af elektroniske penge udøver en eller flere af de i bilag 1 nævnte aktiviteter, jf. den gældende lovs § 1, stk. 1, nr. 1. Det foreslås imidlertid at nævne sparevirksomheder og udstedere af elektroniske penge d   irekte i loven med henblik på at skabe klarhed og gennemsigtighed.  Efter den gældende lov er det dog et krav, at de i bilag 1 nævnte  aktiviteter  udøves  som  hovedaktiviteter.  Kravet  om  hovedaktivitet  for   eslås  ophævet,  jf.  nedenfor vedrørende nr. 12. Forsikringsmæglere er også omfattet af lovforslaget, jf.    nr. 8. Efter lovforslaget finder loven kun anvendel- se på forsikringsmæglere, når de  handler i forbindelse med livsforsikring eller andre inv esteringsrelaterede forsikringer. Dette er en ændring i forhold til den gældende lov, jf. § 1, stk. 2, nr. 4. Forslaget er i overen s- stemmelse med direktivet, jf. artikel 2 (2), jf. artikel 3 (2) (e). Bestemmelsen i nr. 9 gennemfører delvist direktivets artikel 2 (2), jf. artikel 3 (2) ( f). Ifølge direktivets a r- tikel  3  (2)  (f)  omfatter  direktivet  filialer  af  virksomheder  og  personer,  der  er  finansieringsinstitutter  efter artikel  3  (2)  (a)-(da),  herunder  virksomheder,  der  udøver  virksomhed  med  valutavek sling  og  overførsel  af penge og andre værdier. Lovforslaget omfatter imidlertid kun udenlandske virksomheder, der gennem en filial her i landet udøver virksomhed efter nr. 1-8. Baggrunden for dette er, at det inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet  har  indgået  aftale  med  på  det  finansielle  område,  som  udgangspunkt  er  hjemlandets  tilsyn s- myndighed, der fører tilsyn med en  filial af en udenlandsk virksomhed, der udøver den i nr. 1 -8 nævnte vir  k- somhed. Det er således ikke tilsynsmyndigheden i det land, hvor filialen udøver virksomhed, der fører tilsyn med filialen. Hvis eksempelvis en engelsk bank etablerer en filial i Danmark, er det som udgangspunkt den engelske tilsynsmyndighed, der fører tilsyn med filialen. Bestemmelsen i nr. 9 fraviger dette udgangspunkt om hjemlandstilsyn i forhold til virksomhederne i nr. 1- 8,  idet  forslagets  §  33  indebærer, at  det  er  Finanstilsynet,  d  er  fører  tilsyn  med,  at  filialer  heraf  i  Danmark overholder denne lov. Når direktivet fraviger princippet om hjemlandstilsyn, kan det ses som udtryk for nø  d- vendigheden af, at jurisdiktionsområdet er den medlemsstat, hvor virksomheden udøves (værtslandet). En filial af en virksomhed uden for Den Europæiske Union eller et land, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område er også omfattet af nr. 9.
Investeringsforeninger og specialforeninger, kollektive investeringsordninger, fåmand sforeninger, innova- tionsforeninger samt hedgeforeninger, jf. bestemmelsens nr. 10, virksomheder, der udøver virksomhed med valutaveksling og overførsel af penge og andre værdier, jf.     nr. 11, og øvrige personer, der erhvervsmæssigt udøver  en  eller  flere  af   de  i  bilag  1  næv  nte  aktiviteter,  jf.  nr.  12,  er  ikke  omfattet  af  et  udgangspunkt  om hjemlandstilsyn. Investeringsforeninger og specialforeninger, kollektive investeringsordninger, fåmandsforeninger, innov a- tionsforeninger  samt  hedgeforeninger  er  omfattet  af  lovens  anvendelsesområde,  jf.   nr.  10.  Bestemmelsen implementerer  artikel  2  (2),  jf.  artikel  3 (2)  (d).  Den gælde  nde  lov  omfatter  kun  investeringsforeninger  og specialforeninger, jf. bilag 1, punkt 14. Udvidelsen til kollektive investeringsordninger, fåma ndsforeninger, innovationsforeninger samt hedgeforeninger følger af artikel 3 (2) (d) i direktivet. Virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt udøver virksomhed med valutaveksling og vir   ksomheder og personer, der udøver virksomhed med overførsel af peng  e og andre værdier, er også omfattet af loven, jf. nr. 11. Forslaget gennemfører artikel 2 (2), jf. artikel 3 (2) (a). I forslaget til § 1, nr. 11, er virksomheder, der er omfattet af lov om postvirksomhed, og pengetransport- virksomheder,  i  modsætning  til    den  gældende  lov,  ikke  udtrykkeligt  nævnt,  da disse  virksomheder  ikke  er omfattet af 3. hvidvaskdirektiv eller FATF's anbefalinger. Dette medfører en indskrænkning i forhold til den gældende lov af, hvilke post  - og pengetransportvirksomheder, der er omfattet af loven. Således er det efter forslagets nr. 11 alene de post- og pengetransportvirksomheder, der overfører penge og andre værdier, der er omfattet af loven. Baggrunden for denne ændring er, at det er disse post  - og transportvirksomheder, der er risiko for at kunne blive benyttet i forbindelse med hvidvask og terrorfinansiering. Det  er  således  alene  pengeoverførselsvirksomheder,  virksomheder,  der  udøver  virksomhed  med  valut   a- veksling og udbydere af tjenesteydelser til virksomheder, der skal registreres hos Erhvervs- og Selskabssty- relsen, jf. forslagets § 30. Udtrykket »overførsel af penge og andre værdier   « skal fortolkes i overensstemmelse med note 4 til FATF's særlige anbefaling nr. VI. Herefter skal overførsel af penge og andre væ rdier forstås som en f inansiel service, hvor  f.eks.  en  virksomhed  accepterer  kontanter,  checks  eller  andre  monetære  instrumenter  på  ét  sted  og udbetaler et tilsvarende beløb et a ndet sted, uanset hvordan transaktionen finder sted. Det er desuden ikke et krav, at overførslen ske r på tværs af land   egrænser. Nr. 12 er en opsamlingsbestemmelse, hvorefter loven også omfatter øvrige virksomheder og personer, der erhvervsmæssigt udøver en eller  flere af de i bilag 1 nævnte aktiviteter. En del af de vir ksomheder, der er nævnt ovenfor, u  døver erhvervsmæssigt en eller flere af de i bilag 1 nævnte aktiviteter, men disse virkso m- heder  er  udtrykkeligt  nævnt  for  at  skabe  klarhed  og  gennemsigtighed.  B  estemmelsens  nr.  12  gennemfører artikel 2 (2), jf. artikel 3 (2) (a), og omfatter bl.a. factoringsselskaber og leasingselskaber. Til forskel fra den gældende lov indeholder forslaget ikke et krav om, at aktiviteterne skal udøves som h   o- vedaktivitet. Forslaget er i overensstemmelse med direktivet. Bilag 1 til forslaget svarer til bilag I til direktiv 2000/12/EF (kreditinstitutdirektivet). I overensstemmelse  med  direktivet er kreditoplysninger ikke omfattet af forslagets bilag 1. Nr. 13 om advokater gennemfører direktivets artikel 2 (3) (b). Forslaget er i overensstemmelse med dire k- tivet, men i forhold til den gældende lov foreslås det at ophæve »anden forretningsmæssig rådgivning«. Ba g- grunden for forslaget om at lade bestemmelsen om, at advokater også er omfattet af hvidvaskloven, når de yder anden forretningsmæssig rådgivning udgå , er, at det findes hensigtsmæssigt, at bestemmelsen er i ove  r- ensstemmelse med direktivet. I overensstemmelse med direktivet er advokater kun omfattede af lovforslaget, når de udøver de i litra a og b opregnede aktiviteter. Litra a omfatter de situationer, hvor advokaten bistår    sin klient ved udførelsen eller planlægningen af visse aktiviteter. Litra b omfatter de situationer, hvor advokaten handler efter fuldmagt fra klienten. Særligt vedrørende advokater bemærkes, at de kun er omfattet af lovforslaget i relation til klienter. D e er derfor  ikke  underretningspligtige,  hvis  de  afviser  en  henvendelse  fra  en  person,  hvor  der  er  mistanke  om hvidvask eller terrorfinansiering, hvis den pågældende ikke har klientstatus.
Det antages, at et klientforhold som altovervejende hovedregel kommer i stand ved en udtrykkelig aftale om advokatens udførelse af  det pågældende opdrag. Et klientforhold kan endvidere komme i stand ved, at advokaten udfører opdraget som led i en offentlig beskikkelsesordning eller i kraft af en testamentarisk b e- stemmelse, f.eks. når en advokat ved t estamente er indsat som bobestyrer. Derimod er der ikke tale et klientforhold, hvis der alene foreligger en henvendelse fra en person eller virk- somhed med anmodning om advokatens bistand. Der kan f.eks. være tale om, at advokate  n kontaktes telefo- nisk af en person, der ikke i forvejen er klient hos advokaten, men som ønsker advokatens hjælp i forbindelse med en forestående transaktion. Under samtalen fortæller denne person advokaten om den pågældende tran s- aktion, herunder hvorledes transaktionen påtænkes finansieret. På baggrund af disse oplysninger, som adv o- katen  får  forelagt  under  telefonsamtalen,  ønsker  adv  okaten  ikke  at  påtage  sig  opgaven,  hvilket  advokaten meddeler personen i slutningen af telefonsamtalen. Ved lov nr. 422 af 6. juni 2002 blev den gældende lov udvidet til også at omfatte bl.a. revisorer og skatt   e- rådgivere,  ejendomsmæglere  og  personer  og  virksomheder,  der  yder  tilsv   arende  ydelser,  jf.  den  gældende lovs § 1, stk. 2, nr. 2, 3 og 6. Ved de her foreslåede ændringer p   ræciseres det, at bestemmelsen i   nr. 14 kun omfatter personer og virk- somheder, der udøver virksomhed som statsautoriseret eller registreret rev isorer. Skatterådgivere og eksterne bogholdere  samt  revisorer,  der  hverken  er  statsautoriserede  eller  registrerede  revisorer,  og  andre  lignende erhverv omfattes af bestemmelsens nr. 16. Nr. 16 omfatter bl.a. personer og virksomheder, der erhvervsmæ  s- sigt udøver virksomhed, der ligger tæt op af den virksomhed, som statsautoriserede og registrerede revisorer udøver. Den foreslåede bestemmelse i  nr. 15 svarer til den gældende lovs § 1, stk. 2, nr. 3. I lighed med det, der er foreslået under nr. 14, omfatter denne bestemmelse personer og virksomh eder, der udøver virksomhed efter lov om omsætning af fast ejendom. Personer o  g virksomheder, der udøver virksomhed, der ligger tæt op af denne form for virksomhed f.eks. virksomhed som ejendomsformidler, vil være omfattet af den foreslåede bestemmelse i nr. 16, i det omfang personen eller virksomheden ikke er omfattet af andre bestemmelser. Med nr. 16 foreslås en opsamlingsbestemmelse, således at den virksomhed, der udøves af advokater, stat   s- autoriserede og registrerede revisorer og ejendomsmæglere, omfattet af lov om omsætning af fast ejendom, suppleres med denne bestemmelse. Der er således tale om personer og virksomh eder, der erhvervsmæssigt udøver virksomhed, der ligger tæt op af den virksomhed, der udøves i medfør af forslagets nr. 13 -15. I  forhold  til den  gældende  hvidvasklov  foreslås  det  at  ændre  »mod  betaling  yder  tilsvare nde  ydelser«  til »erhvervsmæssigt   leverer samme  ydelser«.  Dette er i overensstemmelse med betænkningen, jf. betænkni n- gens § 1, stk. 2, nr. 5. Ved  at  beskrive  området  som  »erhvervsmæssigt«  tydeliggøres,  at  man  ikke  bliver  omfattet  af  loven  ved mere enkeltståen de dispositioner eller ved dispositioner, som ligger udenfor det man er ansat til, f.eks. hvis en  rengøringsassistent  eller  hjemmehjælper  bistår  med  bet aling  af  regninger.  Udtrykket  »samme  ydelser« dækker   – som »tilsvarende ydelser« i den gældende lov de    områder, persongrupperne i nr. 13 -15 normalt beskæftiger sig med. Bestemmelsens nr. 17 om udbydere af tjenesteydelser til virksomheder gennemfører artikel 2 (3) (c), jf. a r- tikel 3 (7). Bestemmelsen er ny i forhold til den gældende lov. Udbydere af tjenest  eydelser til virksomheder er defineret i forslagets § 2, nr. 5. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse. Endelig er forhandlere af genstande samt auktionsholdere omfattet af lovforslaget, hvis beløbet der omsæ   t- tes for modsvarer 15.000 euro eller derover, og der betales med kontanter, jf. nr. 18. Forslaget gennemfører  direktivets artikel 2 (3) (e) og svarer til den gældende lov  . Det fremgår af  nr. 19, at Danmarks Nationalbank er omfattet af loven. Det er fundet mest hensigtsmæssigt, at  Danmarks  Nationalbank  er  omfattet  af  lovens  krav.  Nationalbanken  er  dog  ikke  omfattet  af  direktivets anvendelsesområde, idet  direktivets  definition af kreditinstitutter ikke omfatter centralbanker. Nationalba n- ken er derfor ikke underlagt tilsyn i medfør af lovfors laget.  
Bestemmelsens stk. 2 gennemfører direktivets artikel 2 (2), jf. artikel  40 (1) (d). I henhold til artikel 40 kan Kommissionen, for at tage højde for den tekniske udvikling indenfor området og for at sikre en ensartet a  n- vendelse af direktivet, afklare tekniske aspekter samt indføre tekniske kriterier i forhold til visse af beste m- melserne i direktivet. Kommissionens beslutning skal ske efter en særlig komitologi  -procedure. Kommissio- nen bistås endvidere  af  et  udvalg til  foreby ggelse af hvidvask og  terrorfinansiering efter  direktivets  artikel 38. Bestemmelsen i stk. 2 indebærer, at personer og virksomheder, der er omfattet af forsl  agets stk. 1, nr. 1-12, kan  undtages  fra  loven,  hvor  dette  er  besluttet  af  Kommissionen  efter  ovennævnte  komitologi  -procedure. Dette forudsætter, at virksomheden udøves lejlighedsvis eller på et meget begrænset grundlag, således at der kun er en lille risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme, jf. artikel 2 (2). Til kapitel 2 Til § 2 Den foreslåede bestemmelse i  nr. 1 og 2 er en konsekvens af, at direktivet opererer med forskellige juridi- ske og retlige enheder, samt retlige arrangementer. Det er derfor nødvendigt både at definere begrebet »se  l- skab« og begrebet »virksomhed«. Der er ved definitionerne i nr. 1 og nr. 2 søgt en så bred definition som muligt, og opregningen af de nedenfor nævnte selskabs  - og virksomhedsformer er ikke udtømmende. Begrebet »selskab« i nr. 1 skal i dette lovforslag forstås i vid forstand. Det indeholder alle juridiske pers o- ner, herunder aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, partnerselskaber, foreninger og fonde (selv- ejende institutioner), interessentskaber samt kommanditselskaber. Begrebet »virksomheder« i nr. 2 omfatter selskaber, som defineret under nr. 1, men derudover også an dre retlige  arrangementer  som  f.eks.  udenlandske  virksomheds-  og  foreningsformer  som  ikke  umiddelbart  er kendte  i  det  danske  retssystem.  Blandt  andet  fokuserer  direktivet  særligt  på  de såkaldte  »trusts«.  Begrebet kendes fra lande med common law. Trust er derimod ikke et kendt begreb i dansk ret og kan ikke sammenlignes med en dansk fond. Der er endvidere ingen ejer af en dansk fond i modsætning til en trust. En dansk fonds midler skal være uigenkald e- ligt udskilt fra stifter, således at midlerne ikke på et s  enere tidspunkt kan tilbageføres til denne. Endeligt er en  dansk  fond  gennemreguleret  på  samme  måde  som  f.eks.  et  aktieselskab.  Det  er  dog  nødvendigt,  at lovforslaget  også  dækker  udenlandske  virksomhedsformer  så  som  trusts,  idet  lovforslagets  forpligtelser til blandt andet at identificere de reelle ejere tillige gælder i forhold til kunder fra udlandet. Det kendetegnende ved en trust er, at der er tale om et retligt arrangement, der bygger på en aftale, hvorved en person (en stifter) overdrager midler til en eller flere forvaltere (trustee) til fordel for en eller flere bestem- te personer (beneficial owner) eller formål. I modsætning til en dansk fond vil formuegoderne i en trust ku   n- ne tilbageføres til stifteren. Trusten giver dermed mulighed for, at stifter  kan beskytte sig mod sine kreditorer i en periode for derefter at tilbageføre midlerne til sig selv igen. Det foreslås i  nr. 3. at indsætte en definition af et reguleret marked. Begrebet »reguleret marked« er defin  e- ret  i  artikel  4(14)  i  direktiv  2004/39/EF  om  markeder  for  finansielle  instrumenter.  Et  reguleret  marked  er blandt   andet   kendetegnet   ved,   at   det   har   opnået   tilladelse   hertil   samt   efterlever   reglerne   i   direktiv 2004/39/EF. Befinder markedet sig i Den Europæiske Union eller i et land, som Fællessk abet har indgået aftale med på det finansielle område, skal markedet være optaget på en liste over reg ulerede markeder, som offentliggøres i Den  Europæiske  Unions  Tidende,  jf.    artikel  47  i  direktiv  2004/39/EF.  Befinder  markedet  sig  derimod  i  et land, udenfor Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle omr å- de,  skal  markedet  være  medlem  af  den  internationale  sammenslutning  af  børser,  World  Federation  of  E   x- changes (WFE). Listen over sammenslutningens medlemmer offentliggøres på www.fibv.com. Den foreslåede bestemmelse i  nr. 4 er ny og gennemfører di rektivets artikel 3(6). Med bestemmelsen defi- neres hvilke fysiske personer, der i lovforslaget anses for at have en kontrollerende indflydelse på en vir k- somhed og dermed er reelle ejere i lovforslagets forstand.