Fremsat den {FREMSAT} af økonomi - og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen) Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirha ndel m.v. og lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber (Løbende indregning af årets overskud,   ledelsesregler og betalingssystemer) § 1 I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.  613 af 21 .juni 2005, foretages følgende ændringer: 1. I § 1 , stk. 1, ændres »stk.   2-10« til: »stk. 2-11«. 2. I § 1, stk. 2, indsættes efter »kapitel 7,  «: »§ 64, stk. 4, § 117,«. 3. I § 1, stk. 4, 1. pkt., ændres »og § 354 a, stk. 1, stk. 2, nr. 2 og 4  -8, og stk. 3-5,« til: », § 354 a, stk. 1, stk. 2, nr. 2 og 4-8, og stk. 3-5, og § 373«. 4. I § 1 , stk. 6, ændres »§ 348, stk. 1  « til: »§ 348«. 5. I § 5, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »modervirksomhed  «: »direkte eller indirekte«. 6. I § 11, stk. 2, indsættes som   nr. 11: »11) Barselsfonde.« 7. I § 14, stk. 1, nr. 1 , ændres »§§ 7 -11« til: »§§ 7, 8, 9, 10 eller 11  «. 8. § 18, stk. 1, 2. pkt., affattes således: »Finanstilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om de oplysninger, som driftsplanen skal ind e- holde, om krav til indberetningsformen og opstillingen, og om det åremål for hvilket planen skal udarbejdes.« 9. I § 18, stk. 3, indsættes efter »tilladelsens  «: »og ansø gningens«. 10. § 20, stk. 1, nr. 4, affattes således: »4)  selskabets principper for genforsikring, herunder beløbsgrænser   ,« 11. § 20, stk. 1, nr. 5, affattes således: »5)  regler for hvornår  såvel de forsikringssøgende som forsikringstagerne skal afgive hel  bredsop- lysninger til bedømmelse af risikoforholdene ,« 12. I § 64, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges strafansvar « til: »endeligt er idømt strafansvar «.

13. I § 78, stk. 4, indsættes efter   »ægteskab  «: », samliv«. 14. I § 80, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »  kapitalandele«: », engagementer med de i stk. 5 og 6 næv  nte virksomheder«. 15. I § 80 indsættes efter stk. 4 som nye stykker: »Stk. 5. Det i stk. 4 anførte engagementsforbud finder ikke anvendelse i forbindelse med deltage l- se i bestyrelserne for Danmarks Skibskreditfond A/S, Dansk Udviklingsfinansiering A/S, BSU- fonden, Landsbankernes Reallånefond, Bornholms Erhvervsfond, Grønlandsbanken A/S  , Kongeri- get Danmarks Fiskeribank, fondsbørser, OMX AB, OMX Exchanges Oy, Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU) samt Industrialiseringsfonden for Østlandene (IFØ). Stk. 6. Det i stk. 4 anførte engagementsforbud finder ikke anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelsen for en virksomhed, som midlertidigt drives af et pengeinstitut, realkreditinstitut eller et forsikringsselskab i medfør af § 25 til sikring eller afvikling af forud indgående engagementer.  « Stk. 5-7 bliver herefter stk. 7-9. 16. I § 115, stk. 2, ændres »foreningens  « til: »pensionskassens«. 17. § 123, stk. 3 og 4 , affattes således: »Stk. 3. På kundens anmodning skal den finansielle virksomhed oplyse kunden om, hvilke typer af oplysninger der kan videregives med kundens samtykke, til hvilke formål videregivelsen kan ske, samt hvem der kan modtage oplysninger på baggrund af kundens samtyk ke. Stk. 4. Den finansielle virksomhed skal ved indhentelse af skriftligt samtykke oplyse kunderne om muligheden for efter stk. 3 at få oplysninger om samtykkets rækkevidde.« 18. I § 126, stk. 5, nr. 1 og 2 , og stk. 6, nr. 3,     § 162, stk. 3 og 4, og § 294 ,stk. 1, nr. 5, ændres »ko  n- cession« til: »tilladelse«. 19. I § 129 stk. 1, indsættes   efter nr. 4 som nyt nummer: »5)  årets løbende overskud fratrukket enhver form for skat, forventet udbytte og andre forudsigelige udgifter, såfremt beløbet er godkendt af v  irksomhedens eksterne revisorer, jf. stk. 3.« Nr. 5-9 bliver herefter nr. 6-10. 20. I § 129 indsættes som stk. 3 og 4: »Stk. 3. Ved indregning af årets løbende overskud i kernekapitalen, jf. stk. 1, nr. 5, skal beløbets størrelse være godkendt af de ekster   ne revisorer ud fra en gennemgang af mindst følgende forhold: 1) De eksterne revisorer skal sikre sig, at regnskabstallene bag beregningen af det løbende ove r- skud stammer fra pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets eller invest  e- ringsforvaltningsselskabets regnskabssystem. 2) De eksterne revisorer skal sikre sig, at principperne bag beregningen af årets løbende overskud følger pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets eller investeringsforval   t- ningsselskabets normale regnskabsprincipper i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten, og at principperne er i overensstemmelse med kapitel 13 samt bekendtgørelser udstedt i me dfør af § 196. 3) De eksterne revisorer skal foretage en vurdering af størrelsen af årets lø   bende overskud. Stk. 4. De eksterne revisorer skal udarbejde en rapport, hvoraf det skal fremgå, om årets løbende overskud er opgjort korrekt, og om godkendelsen afviger fra retningslinjerne i stk. 3. Rapporten skal tillige indeholde pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets eller invest  e- ringsforvaltningsselskabets solvensprocent før og efter indregning af årets løbende overskud.   «

21. I § 131, stk. 2, nr. 4, ændres »erstatningshensættelser for egen regning « til: »erstatningshensæ  t- telser fratrukket genforsikringsandele af erstatningshensættelser  «. 22. I § 131, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »at erhverve kapitalandele  «: »eller omsættelige pantebr  e- ve«. 23. I § 145 indsættes som stk. 8: »Stk. 8. Beløb, der er fradraget basiskapitalen eft er § 139, stk. 1, nr. 2, 3 og 5, medregnes ikke i engagementet med udstederen af kapitalandelene.« 24. I § 162, stk. 1, nr. 8, ændres »jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger og andre kollektive investeringsforeninger m.v.« til: »jf. lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.« 25. § 162, stk. 2, affattes således: »Stk. 2. I en dattervirksomhed, hvis aktivitet er begrænset til at foretage og forvalte investeri  nger i aktiver omfattet af stk. 1, kan dattervirksomhedens aktiver inden for værdien af kapitalandel  ene i og eventuelle lån til dattervirksomheden behandles som aktiver efter stk. 1. Er dattervirkso mheden ikke helejet, indgår dens aktiver til en forholdsmæssig værdi svarende til den ejede andel af egenkapita- len.« 26. I § 164, stk. 6, ændres »et datterselskab, der er omfattet af § 162, stk. 2  -4« til: »en dattervirk- somhed, der er omfattet af § 162, stk. 2, eller et datterselskab, der er omfattet af § 162, stk. 3 eller 4«. 27. § 167, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. For dattervirksomheder, der omfattes af § 162, stk. 2, og datterselskaber, der omfattes af § 162, stk. 3 og 4, registreres kapitalandelene i samt eventuelle lån til dattervirksomheden henholdsvis datterselskabet.« 28. § 248, stk. 3, nr. 3, affattes således: »3)  kernekapitalelementerne i forsikringsselskaber udgørende indbetalt aktie - og garantikapital, overskud ved emission, andre reserver, der ikke modsvarer forpligtelser, overført overskud eller underskud, medlemskonti, sær  lige bonushensættelser af type B samt årets løbende resultat, ti l- sammen udgør mindre end en tredjedel af solvenskravet eller tilsammen udgør et beløb mindre end minimumskapitalkravet.« 29. I § 320 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. Ved opgørel se af de anbragte midler, jf. stk. 1 og 2, medregnes aktivernes værdi med den mindste værdi af enten købsprisen eller markedsprisen.   « Stk. 3 bliver herefter stk. 4. 30. I § 334, stk. 1, udgår : »eller en videre kreds«. 31. I § 334, stk. 1, nr. 3, udgår: »ik ke«. 32. § 345, stk. 3, 1. pkt., affattes således: »Økonomi  - og erhvervsministeren udpeger rådets medlemmer for  op til 4 år ad gangen. « 33. § 345, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Økonomi  - og erhvervsministeren udpeger for hvert medlem en suppleant. Ved et medlems forfald deltager suppleanten på me dlemmets vegne.« 34. I § 345 indsættes efter stk. 4 som nye stykker: »Stk. 5. Økonomi  - og erhvervsministeren udpeger to særligt sagkyndige for hvert medlem udpeget efter stk. 1, nr. 4-6, og op til fire særligt   sagkyndige for hvert medlem udpeget efter stk. 1, nr. 7 og 8. Økonomi  - og erhvervsministeren udarbejder i forbindelse med fastsættelsen af rådets forre   t- ningsorden, jf. stk. 10, en liste over de organisationer, der har ret til at indstille særligt sagkyndig  e. De særligt sagkyndige kan efter forma  ndens beslutning deltage i rådets møder uden stemmeret. Dog kan der højst deltage to særligt sa   gkyndige med hver af de stk. 1, nr. 4-8, udpegede medlemmer ved behandling af de enkelte sager på rådsm  ø Stk. 6. Fæ  røernes landsstyre og Grø  nlands landsstyre udpeger hver en særligt sagkyndig, som   efter formandens beslutning kan deltage i rådets møder uden stemmeret. Stk. 7. Suppleanter og særligt sagkyndige udpeget efter stk. 4   eller 5, udpeges for en periode, der svarer til perioden for det medlem af rådet,  som den pågældende er udpeget for. Særligt sagkyndige udpeget efter stk. 6 udpeges for 4 år ad gangen. Suppleanter og særligt sagkyndige kan genudp   e- ges.« Stk. 5-8 bliver herefter stk. 8-11. 35. I § 354, stk. 5, indsættes som   nummer 18-21: »18) Den færøske landsstyremand for finansanliggender som led i ansvaret for den økonom i- ske stabilitet på Færøerne og til brug for krisehåndtering af finansielle virksomheder på Fær ø- erne. 19)  Det grønlandske landsstyremedlem for er hverv, landbrug og arbejdsmarked som led i ansvaret for den økonomiske stabilitet i Grønland og til brug for krisehåndtering af finansielle virkso   m- heder i Grønland. 20)  Færøernes Lagtings stående udvalg vedrørende en færøsk finansiel virksomheds generelle øk nomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med den færøske forvaltning, for så vidt angår færøske finansielle virksomheder i betalingsstandsning eller under konkurs, når Færøe r- nes landsstyre yder garanti eller stiller midler til rådighed for  afvikling af virksomheden. 21)  Grønlands Landstings stående udvalg vedrørende en grønlandsk finansiel virksomheds genere l- le økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med den grønlandske forvaltning, for så vidt angår grønlandske finansielle    virksomheder i betalingsstandsning eller under kon- kurs, når Grønlands landsstyre yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af vir   k- somheden.« 36. I § 354, stk. 8, indsættes efter sidste pkt.: »Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Færøernes Lagtings stående udvalg i he n- hold til stk. 5, nr. 20,og til Grønlands Landstings stående udvalg i henhold til stk. 5, nr.   21, er be- grænset til dokumenter i sager, der er oprettet i F  inanstilsynet efter 1. januar 2006.« 37. I § 361, stk. 1, nr. 16, ændres »genforsikringsselskaber  « til: »genforsikringsmæglerselskaber  «. 38. I § 361, stk. 1, indsættes som   nr. 18: »18) Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 12, i lov om forebyggende foran- staltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme betaler 2.000 kr.« 39. I § 362, stk. 3, ændres »1  .000 kr.« til: »2.000 kr.«

§ 2 I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 171 af 17. marts 2005,    som ændret ved § 3 i lov nr. 411 af 1. juni 2005 og § 1 i lov nr. 604 af 24. juni 2005, foretages følgende ændri   nger: 1. § 10 affattes således: »§ 10. Enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kv   a- lificeret andel på 10 pct. eller derover i et selskab omfattet af § 7, skal på   forhånd underrette Finan s- tilsynet, og Finanstilsynet skal godkende den påtænkte erhvervelse. Det samme gælder ved forøge l- se af den kvalificerede andel, der medfører, at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på henhold   svis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne eller medfører, at et selskab omfattet af §  7 bliver en dattervirksomhed. Kvalificerede andele forstås på samme måde som   § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. Stk. 2. Erhvervelse ell er forøgelse af andelen som nævnt i stk. 1 kan kun godkendes, når dette i kke strider mod hensynet til at sikre en forsvarlig og fornuftig forvaltning af et selskab omfattet af § 7. Stk. 3. Finanstilsynets godkendelse eller afslag skal foreligge senest 3 må neder efter Finanstilsy- nets modtagelse af fyldestgørende underretning om den påtænkte erhvervelse. Stk. 4. Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse efter stk. 1 fastsætte en frist for gennemførelsen af denne.   Stk. 5.Kapitale  jere, som har en andel på mindst 10 pct., og som påtænker at mindske denne andel således, at den falder under en af de i stk.  1 fastsatte grænser, skal underrette Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige andel. Stk. 6. Når et se lskab omfattet af § 7 får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele som nævnt i stk.   1 og 6, skal selskabet straks give Finanstilsynet meddelelse herom. Stk. 7.Et selskab omfattet af § 7 skal senest i februar måned give Finanstilsynet meddele   lse om navnene på de kapitalejere, som ved udgangen af det foregående år ejede en kvalificeret andel i se   l- skabet, og om størrelsen af disse andele.« 2. Efter § 10 indsættes: »§ 10 a. Såfremt  kapitalejere, der er i besiddelse af de i § 10, stk. 1, omhandlede andele i et se l- skab omfattet af § 7, modvirker en forsvarlig og fornuftig forvaltning af selskabet, kan Finanstilsy- net ophæve den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele eller påbyde se l- skabet at følge bestemte retning slinjer. Stk. 2. F inanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet til   kapitalandele ejet af fysiske el- ler juridiske personer, som ikke overholder forpligtelsen i § 10, stk. 1, til forudgående underretning af Finanstilsynet. Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret, hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen. Stk. 3. Såfremt en fysisk eller juridisk person har erhvervet  kapitalandele som omhandlet i § 10, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afslået at godkende denne erhvervelse af  kapitalandele, skal Fi- nanstilsynet ophæve ste  mmeretten tilknyttet disse kapitalandele. Stk. 4. Har Finanstilsynet ophævet   stemmeretten i medfør af stk.  1-3, kan kapitalandelen ikke ind- gå i opgørelsen af den på generalforsamlingen    repræsenterede stemmebere  ttigede kapital.« 3. I § 12 c indsættes efter 1. pkt.  : »Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke et af sine medlemmer som dire k- tør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i de nævnte organer. « 4. I § 17, stk. 2, ændres   »§ 55, stk. 6« til: »§ 5 5, stk. 8 «.

5. I § 23, stk. 5, nr. 1, indsættes efter »udenlandske investeringsinstitutter «: », hedgeforeninger«. 6. I § 55 indsættes efter stk. 3 som nye stykker : »Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse, hvor en clearingcentral eller et betalingssystem, der er anmeldt til Kommissionen i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa -Parlamentets og Rådets d i- rektiv 98/26/EF (finality-direktivet), afvikler betalinger over konti i Danmarks Nationalbank. Det er en betingelse, at aftalen om pant er reguleret af dansk ret. Stk. 5. I tilfælde hvor der ydes lån i forbindelse med afvikling af værdipapirer og betalinger i s y- stemer, hvor långivningen ikke er omfattet af stk. 1 -4, kan Finanstilsynet godkende, at det forinden kan aftales med låntager, at de af låntager  ens fondsaktiver, der opbevares i et eller flere af låntag e- ren udpegede depoter i en værdipapircentral, kan tjene til pant for indfrielsen af lånet. Det er en b   e- tingelse for godkendelse, at aftalen om pant er reguleret af dansk ret.« Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8. 7. I § 55, stk. 6, der bliver stk. 8, ændres   »stk. 4 og 5« til: »stk. 6 og 7«. 8. § 55, stk. 6, 3. pkt., der bliver stk. 8, 3. pkt., affattes sål edes: »En  værdipapircentral  kan  i  særlige  tilfælde  udskyde  den  i  2.  pkt.  nævnte  frist,  herunder  ve d driftsforstyrrelser  eller  såfremt  Danmarks  Nationalbank  har  meddelt,  at  Danm arks  Nationalbanks betalingssystemer er ude af funktion som følge af tekniske problemer. « 9. I § 56, stk. 1, ændres   to steder »§ 55, stk. 4 eller 5« til: »§ 55, stk. 6 eller 7«,og   »§ 55, stk. 6« æn  dres til: »§ 55, stk. 8«. 10. I § 57 a i    ndsættes som   stk. 6 og 7: »Stk. 6. Finanstilsynet kan kræve registrering efter stk. 1 af betalingssystemer, hvor væsentlige hensyn til betalingsafviklingen eller samfundsmæ  ssige hensyn i øvrigt ti lsiger dette. Stk. 7. De beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet efter bestemmelserne i stk. 1 -6, udøves af Da n- marks Nationalbank, når der er tale om et betalingss ystem omfattet af § 86, stk. 2.« 11. I § 61, stk. 2, ændres   »§ 55, stk. 6« til: »§ 55, stk. 8«. 12. I § 62 indsættes efter stk. 3 som nyt sty kke: »Stk. 4. Udenlandske clearingcentraler eller lignende institutioner, som er under offentligt tilsyn, har efter Finanstilsynets godkendelse ret til at foretage indrapportering til registrering, jf. stk. 1.« Stk. 4 bliver herefter stk. 5. 13. I § 64, stk. 1, ændres   »§ 62, stk. 1 og 2« til: »§ 62, stk. 1-4«, og i stk. 2 ændres   »§ 62, stk. 4« til: »§ 62, stk. 5«. 14. I § 84, stk. 2, nr. 1, indsættes efter »§ 3, stk. 1, «: »og § 86, stk. 2,«. 15. I § 84 b, stk. 2, nr. 3, ændres »og stk. 2  « til: »og stk. 5, samt § 10 a, stk. 1-3«. 16. I § 86 stk. 1, indsættes e  fter »fondsbørsers« : »registrerede betalingssystemer,« og som 2. pkt.: »Dette  gælder  dog  ikke  registrerede  betalingssystemer,  der  er  omfattet  af  Danmark  s  National- banks overvågning efter stk. 2. « 17.  I § 86 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Danmarks Nationalbank overvåger betalingssystemer, som Danmarks Nationalbank fi nder har væsentlig betyd  ning for betalingsafviklingen eller gennemførelsen af Danmarks Nati onalbanks pengepolitiske transaktioner med det formål at fremme systemernes smidige funktion ved at bidrage til deres effektivitet og stabilitet. Danmarks Nationalbank meddeler Finanstilsynet, hvilke betalings- systemer der er omfattet af Danmarks Nationalbanks overvå    ning.« 18. I § 87 indsættes som stk. 7: »Stk. 7. De beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet efter bestemmelserne i stk. 1 -6, udøves af Da n- marks Nationalbank, når der er tale om et registr eret betalingssystem omfattet af § 57 a, stk. 7.« 19. I § 88, stk. 1, indsættes efter   »§ 83 b, stk. 2-4«: », samt på afgørelser truffet af Danmarks Nati  o- nalbank efter § 57 a, stk. 7«. 20. I § 92, stk. 2, ændres   »og stk. 2 og 3« til: »eller stk. 2-4«. 21. I § 93, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.   som nyt punktum: »De beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet efter 1. og 2. pkt., u døves af Danmarks Nationalbank, når der er tale om et registreret betalingss ystem omfattet af § 57 a, stk. 7.«   4. pkt. bliver herefter 5. pkt. 22. § 93, stk. 2, 4. pkt., d er bliver 5. pkt    ., affattes således: »Den, der ikke efterlever et pålæg fra Finanstilsynet henholdsvis Danmarks Nationalbank eller a   f- giver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet henholdsvis Danmarks Nationalbank, straffes med bøde, for så vidt højere st   raf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.« 23. I § 95, stk. 1, æ  ndres »pålægges dem af Finanstilsynet eller E   rhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen« til: »pålægges dem af Finanstilsynet, E   rhvervs- og Selskabsstyrelsen eller, når der er tale om et registreret bet alingssystem omfattet af § 57 a, stk. 7, Danmarks Nationalbank, kan Finanstilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller Danmarks Natio- nalbank«. 24. I § 95, stk. 2, æn  dres »Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen« til: »Finanstilsynet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller Danmarks Nationalbank«. 25. I § 96, stk. 2, æn  dres »Finanstilsynet, Fondsrådet eller andre offentlige myndigheder « til: »Fi- nanstilsynet, Danmarks Nationalbank, Fondsråde t eller andre offentlige myndigheder«. § 3 I lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 17. marts 2005, foretages følgende ændringer: 1. § 14, stk. 3, affattes således: »Stk. 3. Forsikringsselskaber skal i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet indsende en e   r- klæring til Fonden om, at de indbetalte bidrag er korrekt beregnet. Erklæringen skal være unde r- skrevet af selskabets ansvarlige ledelse.« § 4 Loven træder i kraft   den 1. januar 2006.

§ 5 Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. §§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for   Færøerne og Grø n- land med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Stk. 3. § 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de afv   i- gelser, som de særlige grønlandske forhold tils   iger.

Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Det er formålet med lovforslaget at  ændre   og forenkle en række bestemmelser i lov om finansiel virkso  m- hed.  Ændringerne     bidrager  til  at  gøre  det  lettere  for  både  forbrugere  og  finansielle  virksomheder  at  forstå reglerne. Forenklingerne vil gøre det lettere at drive finansiel virksomhed i Danmark. Det er endvidere formålet  med ændringerne af lov om værdipapirhandel m.v. at harmonisere ledelsesreg- lerne med reglerne i lov om finansiel virksomhed og at ændre   reglerne om tilsyn med betalingssystemer. Endelig foreslås en mindre ændring af lov om en garantifond for    skadesforsikringsselskaber, hvis formål er at fritage selskaberne for en byrde ved at reducere udgifterne til revision. 2. Indhold 2.1. Finansielle virksomheder For at give de danske finansielle virksomheder betingelser, som svarer til de øvrige finansiell e virksomhe- der  i  Europa  foreslås   det,  at  de  finansielle  virksomheder  kan  få  mulighed  for  indregning  af  årets  løbende overskud i kernekapitalen. Indregningen kan kun ske efter revisionens forudgående godkendelse af opgøre  l- sen af årets løbende ove  rskud. Reglen om bestyrelsens godkendelse af bevilling af engagementer foreslås  ændret, således at det fremgår direkte, at reglen også gælder for samlivsforhold. Endvidere vil reglerne om   , hvilke krav der stilles til ledel- sen af en finansiel virksomhed, blive ændret   for at gøre det tydeligt, at sager om frakendelse af rettigheder er et  domstolsanliggende.  Dernæst    foreslås  det,  at  der  indsættes  en  undtagelse  til  den  nugældende  regel  om ledelsens andre hverv. Undtagelsen indebærer, at   retsstillingen for de virksomheder, som er omfattet af reg- len, bliver klar. Samtidig fritages de omfattede virksomheder for en byrde,  idet der ikke længere skal søge   s om dispensation fra reglen. Endvidere  foreslås  reglerne  om  kreditinstitutters  engagementer  ændret,  således  at  der  skabes  sym metri mellem  reglerne  for  institutternes  opgørelse  af  henholdsvis   solvens  og  store  engagementer.  Ændringen  vil give  kreditinstitutterne  mulighed  for  at  have  større  engagementer  eksempelvis  i  form  af  større  udlån  med andre kredit- og finansieringsinstitutter. Desuden foreslås Finanstilsynets tavshedspligt ændret, således at der i visse situationer kan videregives o p- lysninger til Færøerne og Grønland om de færøske og grønlandske finansielle virksomheder. Endelig indebærer    forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansie- ring af terrorisme, som også fremsættes i folketingsåret 2005/2006, at flere virksomheder og personer kom- mer under tilsyn af Finanstilsynet. Det foreslås derfor i nærværende fors lag, at de pågældende virksomh   eder og personer skal betale en årlig afgift  på 2.000 kr.  til Finanstilsynet. 2.2. Værdipapirhandel m.v. 2.2.1. Harmonisering af ledelsesreglerne med reglerne i lov om finansiel virksomhed Formålet med at ændre ledelsesreglerne er at harmonisere disse yder   ligere med reglerne i lov om finansiel virksomhed. Selskaber, eksempelvis fondsbørser  omfattet af § 7 i lov om værdipapirhandel m.v. (værdip a- pirhandelsloven),  skal  i  stigende  grad  betragtes  på  samme  måde  som  andre  finansielle  virksomheder,  og uhensigtsmæss  ige og ubegrundede forskelle i reguleringen af disse skal imødegås. I værdipapirhandelsloven er der i dag ikke krav om, at en erhvervelse af   en kvalificeret andel i et selskab omfattet af lovens § 7 kræver forudgående underret   ning og godkendelse af Finanstilsynet, ligesom der ikke

er  mulighed  for,  at  bestyrelsen  i  en  direktørs  forfald  midlertidigt  kan  beskikke  et  af  sine  medlemmer  som direktør.  Der er alene krav om underretning om erhvervelser over 10 pct. De strukturændringer, der finder sted i Europa   for tiden, hvor markedsvirksomheder (dvs. selskaber omfat- tet af § 7, herunder børser, autoriserede markedspladser og værdipapircentraler) blandt andet finder sammen i nye samarbejdskonstellationer, medfører, at muligheden for salg af markedsvirksomheder er  stigende. Det er vigtigt at sikre, at strukturændringen kan ske på en sådan måde, at markedets effektivitet og integritet b e- vares,  og  dermed  at  et  velfungerende  dansk  værdipapirmarked  kan  opretholdes.  Dette  kræver,  at der  føres tilsyn med erhvervelser af kvalificerede kapitalandele. Der har desuden i praksis vist sig behov for en midlertidig beskikkelse af et bestyrelsesmedlem. Dette er muligt  efter  lov  om  finansiel  virksomhed,  og  det  forekommer  ikke  velbegrundet  at  opretholde  en  forskel imellem de to loves ledelsesregler. Det foreslås derfor, at de to omtalte regler indføres i værdipapirhandelsloven. 2.2.2.Tilsyn med/overvågning af betalingssystemer Lovforslaget indebærer, at registreringen af betalingssystemer, som Danmarks Nationalbank finder har v  æ- sentlig betydning for betalingsafviklingen (p.t. Sumclearingen) samt overvågningen af sådanne  , overgår fra Finanstilsynet til Danmarks Nationalbank. Finanstilsynet vil fortsat varetage registreringen af og tilsynet med de betalingssystemer, der ikke er omfattet af Nationalbankens overvågningsforpligtelse, i det omfang såda  n- ne systemer måtte blive etableret henholdsvis registreret i Danmark. 2.2.3. Øvrige ændringer Lovforslaget indeholder endvidere forslag til ændring af reglerne om sikkerhedsretten  .  Det præcise  res, at anvendelsesområdet  for  sikkerhedsretten  også  omfatter  tilfælde,  hvor  Danmarks  Nationalbank  afvikler  for udenlandske clearingcentraler og betalingssystemer. Herudover kan Finanstilsynet godkende, at sikkerheds- retten anvendes i andre tilfælde. Endvidere foreslås  det,  at Finanstilsynet  får  mulighed  for  at  godkende,  at  en  udenlandsk  clearingcentral, der er under offentligt tilsyn, kan være kontoførende institut for en dansk værdipapircentral . 2.3.G  arantifonden for skadesforsikringsselskaber Det foreslå s, at den erklæring, som selskaberne skal indsende til   fonden om, at de indbetalte bidrag er kor- rekt  beregnet,  ikke  længere  skal  udarbejdes  og  underskrives  af  en  statsautoriseret  eller  registreret  revisor. Forslaget imødekommer et forslag fra branchen til   byrdekomiteen og indebærer, at   selskaberne fritages for en administrativ byrde i form af reducerede revisionsudgifter. 3. Økonomiske   konsekvenser for det offentlige Lovforslaget indebærer, at der skal ske forudgående godkendelse af større erhvervelser i se lskaber omfattet af § 7 i værdipapirhandelsloven. Godkendelsesproceduren indebærer et svagt øget ressourcebehov, der imi d- lertid forventes at kunne dækkes inden for de nuværende ressourcer. Lovforslaget  indebærer  endvidere,  at  registreringen  af  betalingssys  temer,  som  Danmarks  Nationalbank finder, har væsentlig betydning for betalingsafviklingen (p.t. Sumclearingen)  , samt overvågningen af såda  n- ne overgår fra Finanstilsynet til Danmarks Nationalbank. Da den foreslåede opgavefordeling vil kræve en vis koordination mellem Nationalbanken og Finanstilsynet, er det vurderingen, at der alene vil være tale om en mindre ressourcebesparelse i Finanstilsynet. Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommuner og amtskommuner. 4. Administrative konsekvenser for det offentlige Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Muligheden for kreditinstitutter for løbende at indregne årets overskud lemper kap  italreglerne for disse in- stitutter. Der vil dog være ubetydelige omkostninger ved, at instituttet nu skal opgøre kapitalen efter de nye regler. Ændringen af engagementsreglerne for kreditinstitutter indebærer en administrativ lettelse ved , at institut- terne for fremtiden kan øge udlånene m.v. mindst svarende til værdien af de kapitalandele, der tidligere blev trukket fra i basiskapitalen. Dette vil øge virksomhedernes indtjening. Lovforslaget indebære  r endvidere, at overdragelser af større kapitalandele i s elskaber omfattet af § 7 i væ  r- dipapirhandelsloven skal godkendes af Finanstilsynet. Dette formodes ikke at medføre væsentlige ressourc   e- krav for erhvervslivet, idet Finanstilsynet i forvejen skal orienteres om denne type erhvervelser. Harmonise- ringen af ledelsesreglerne indebærer desuden   en større grad af fleksibilitet for bestyrelserne i  disse selskaber, der blandt andet for mulighed for midlertidigt at beskikke et af sine medlemmer som direktør ved en dire k- tørs forfald.   Den del af lovforslaget, der vedrø rer henholdsvis tilsyn med og overvågning af betalingssystemer, indeb æ- rer,  at  Danmarks  Nationalbank  i  relation  til  betalingssystemer,  som  Nationalbanken  finder  har  væsentlig betydning for betalingsafviklingen, fremover i det store hele vil varetage de opgaver, der i dag påhviler F i- nanstilsynet. Denne ændring  vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Ændringen forventes samtidig at medføre mindre administrative lettelser for erhvervslivet. Forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme in- debærer, at flere virksomheder og personer bliver omfattet af loven. Dette betyder samtidig, at disse personer og virksomheder vil komme under tilsyn af Finanstilsynet og dermed skulle betale en afgift til Finanstilsynet. Forslaget har været forelagt Erhvervs  - og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, der vurderer, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der nødve n- diggør en unders øgelse i et virksomhedspanel. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke konsekvenser for miljøet. 7. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne. 8. Forholdet til EU-retten Kreditinstitutternes mulighed for løbende at indregne årets overskud gennemfører en mulighed i artikel 34, stk. 2, nr. 2, 2. sætning i direktiv 2000/12/EF (kredit  institutdirektivet). Ændringen af engagementsreglerne for kreditinstitutter gennemfører en mul    ighed i artikel 1 nr. 24 i direk- tiv 2000/12/EF (kreditinstitutdirektivet). Det fremgår af Europa -Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF (finality -direktivet), artikel 10, 3. afsnit, at medlemsstaterne kan bestemme, at der skal føres tilsyn med de systeme r, der henhører under deres komp e- tence. Forslaget til ændring af § 86, stk. 1,   i værdipapirhandelsloven   samt forslaget til § 86, stk. 2, i samme lov  sammenholdt  med  forslaget  til  §  57  a,  stk.  6,  fastslår,  at  danske  betaling ssystemer,  der  er  anmeldt  til Kommissionen som værende omfattet af finality  -direktivet, jf. direktivets artikel 10, 1. afsnit, og værdipapi  r- handelslovens § 57 d, stk. 2, er underlagt tilsyn. 9. Høring Lovforslaget har forud for fremsættelsen været i høring hos følgende myndigheder og org anisationer: Ad- vokatrådet, Arbejderbevægelsens  Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejd s- markedets  Tillægspension  (ATP),  Børsmæglerforeningen,  Danmarks  Nationalbank,  Danmarks  Rederifo r- ening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Aktionær  forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autoriseret

Markedsplads  A/S,  Dansk  Ejendomsmæglerforening,  Dansk  Handel  &  Service, Dansk  Industri,  Dansk  IT  - Sikkerhedsforum,  Danske  Finansieringsselskabers  Forening,  Danske  Forsikringsfunktionærers  Landsfo  r- ening, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fonds- mæglerforening, Disciplinærnævnet for Statsautoriserede og Registrerede Revisorer, Entreprenørforeningen, Erhvervsdirektoratet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansforbundet, FIH Erhvervsbank A/S, Finansrådet, Finanssektorens   Arbejdsgiverforening,   Forbrugerombudsmanden,   Forbrugerrådet,   Foreningen   af   Firma - Pensionskasser,  Foreningen  af  Interne  Revisorer,  Post  Danmark,  Foreningen  af  J.A.K.  Andelskasser,  For- eningen  af  Statsautoriserede  Revisorer,  Foreningen  Danske  Revisorer,  Foreningen  Registrerede  Revisorer, Forsikring  &  Pension,  Forsikringsmæglerforeningen  i  Danmark,  Forsikringsmæglernes  Branchefo rening, Funktionærernes og Tjenestemændenes  Fællesråd (FTF), Garant ifonden for indskydere og  investorer,  HTS Interesseorganisationen - Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, InvesteringsForening s- Rådet,  IT -Brancheforeningen,  KommuneKredit,  Københavns  Fondsbørs  A/S,  Landsorganisationen  i  Da  n- mark,  Lokale  Pengeinstitutter,  Lønmodtagernes  Dyrtidsfond  (LD),  Pengei nstitutternes  Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, REVIFORA, Foreningen for revision, økonomi og ledelse, Revisionschefkredsen, R evisorkommissionen, Revisortilsynet, Rigsombudsmanden i Grønland,  Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Da n- ske  Andelskasser,  Statsadvokaturen  for  særlig  økonomisk  kriminalitet,  Tel   ekommunikationsindustrien  i Danmark, Værdipapircent  ralen A/S. Vurdering af konsekvenser af forslaget Positive konsekven- ser/mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekven- ser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang) Økonomiske konsekve  n- ser for stat, kommuner og amtskommuner Mindre ressourcebesparel- se for Finanstilsynet da Danmarks Nationalbank fremover overvåger de systemisk vigtige beta- lingssystemer. Ingen Administrative konse- kvenser for stat, kommu- ner og amtskommuner Ingen Ingen Økonomiske konsekve  n- ser for erhvervslivet Muligheden for løbend e at indregne årets overskud lemper kapitalreglerne for kreditinstitutter. Ændringen af engag   e- mentsreglerne for kredit- institutter vil øge institu t- ternes indtjening. Ændringen af reglerne om tilsyn med betalingssy- stemer vil formentlig medføre en mindre besp a- relse for Sumclearingen, der ikke længere vil være omfattet af både Finansti l- synets tilsyn og National- bankens overvågning. Forslag til lov om fore- byggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terro- risme indebærer, at flere virksomheder og personer bliver omfattet af loven. Dette betyder samtidig, at disse personer og virk- somheder vil komme un- der tilsyn af Finanstilsynet og dermed skulle betale en afgift til Finanstilsynet. Administrative konse- kvenser for erhvervslivet Harmoniseringen af ledel- sesreglerne forventes ikke at medføre  administrative konsekvenser for er- Lempelsen af kapitalreg- lerne for kreditinstitutter vil være forbundet med ubetydelige administrative

hvervslivet, da Finanstil- synet i forvejen skal orien- teres om denne type er- hvervelser. konsekvenser ved, at insti- tutterne nu skal opgøre kapitalen efter de nye regler. Miljømæssige konsekve   n- ser Ingen Ingen Administrative konse- kvenser for borgerne Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslagets ændringer i lov om finansie  l virksomhed gennemfører to optioner i henholdsvis artikel 34, stk. 2, nr. 2, 2. sætning og artikel 1 nr. 24 i direktiv 2000/12/EF (kreditinstitutdirektivet). Ændringerne i værdipapirhandelsloven gennemfører en option i artikel 10, 3. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF (fin ality-direktivet). Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Der er tale om en rettelse af henvisningen i § 1, stk. 1, idet stk. 11 mangler. Til nr. 2 § 1, stk. 2, indeholder en opremsning af hvilke bestemmelser i loven, der gælder for finansielle holdin  g- virksomheder. Det foreslås derfor, at der indsættes en henvisning til § 64, stk. 4, og § 117 i § 1, stk. 2, da det fremgår af disse bestemmelser, at de også omfatter finansielle hold  ingvirksomheder. Til nr. 3 § 1, stk. 4, indeholder en opremsning af hvilke bestemmelser i loven, der gælder for EU  -filialer af kreditin- stitutter,  investeringsselskaber,  administrationsselskaber  og  forsikringsselskaber.  Med  forslaget  præciseres, at lovens straffebestemmelser finder anvendelse for disse EU-filialer. Til nr. 4 Den foreslåede ændring af    § 1, stk. 6, betyder, at hele bestemmelsen i § 348 finder anvendelse for tjeneste- ydelser med værdipapirer ydet her i landet af kreditinstitutter og investerings  selskaber, der er meddelt tilla- delse i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det fina n- sielle område. Til nr. 5 Efter Finanstilsynets praksis omfatter definitionen af en dattervirksomhed både en modervirksomh eds di- rekte og indirekte forbindelse med en virksomhed som beskrevet i § 5, stk. 1, nr. 7. Tilsvarende gælder dire  k- te efter årsregnskabsloven. Det foreslås, at dette præciseres i lovteksten. Til nr. 6

§ 11, stk. 2, indeholder en liste over typer af virksomheder, der ikke er omfattet af kravet om tilladelse til at udøve  forsikringsvirksomhed,  selv  om  den  aktivitet,  der  udøves,  umiddelbart  kunne  betegnes  som  forsi  k- ringsvirksomhed.  Efter  Finanstilsynets  praksis  er  barselsfonde  ikke  omfattet  af  kravet  om  tilladelse,  fordi forsikringselementet i ordningerne er sekundært og minimalt. Det foreslås, at det kommer til at fremgå dire k- te  af  lovteksten, at  barselsfonde  ikke  skal  have  tilladelse fra  Finanstilsynet. Med  en  barselsfond forstås  en arbejdsmarkedsrelateret ordning, der udligner de omfattede virksomheders udgifter til barsel, således at u d- giften ikke påhviler den enkelte arbejdsgiver alene.   Til nr. 7, 16, 1 8 og 37 Der er alene tale om sproglige præciseringer. Til nr. 8 Finanstilsynets  hjemmelsbestemmelse  foreslås  præciseret,  så  Finanstilsynet  får  hjemmel  til  at  fastsætte, hvilken  indberetningsform  og  opstilling  driftsplanen  skal  følge.  Finanstilsynet  får    bedre  muligheder  for  at vurdere og sammenligne virksomhederne, hvis der kan stilles form- og indberetningskrav til driftsplanerne. Til nr. 9 Det foreslås, at det i § 18, stk. 3, præciseres, at Finanstilsynet kan fastsætte regler om indholdet af forsi k- ringsselskabers  ansøgning  om  tilladelse til  at  udøve  forsikringsvirksomhed.  Ifølge  den  nuværende  beste m- melse kan tilsynet fastsætte regler om tilladelsens indhold. Hjemlen bruges i praksis til at fastsætte regler om både tilladelsens og ansøgningens indhold, da tilsynet fastsætter regler om, hvilke oplysninger tilsynet skal have, når det skal behandle en ansøgning o  m tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed. Til nr. 10    Det foreslås præciseret, at de anmeldte principper for genforsikring skal indeholde beløbsgræ nser.  Det er således fortsat alene principperne, der skal anmeldes. Dermed skal de konkrete indgåed  e genforsikringsafta- ler ikke anmeldes. Til nr. 11    Det foreslås præciseret, at anmeldelsen af det tekniske grundlag m.v.    for livsforsikringsvirksomhed skal indeholde regler for, under hvilke omstændigheder såvel de forsikringssøgende som forsikringstager ne skal afgive helbredsoplysninger til bedømmelse af risikoforholdene.  Ændringen indebærer en mindre lettelse for de omfattende virksomheder,  da Finanstilsynet ikke længere    skal have de konkrete helbredsspørgeskemaer indsendt. Til nr. 12 Forslaget præciser  er, at det først er på det tidspunkt  , hvor der er afsagt en endelig dom i en straffesag, at straffesagen kan få den konsekvens, at vedkommende ikke kan bestride stillingen som direktør eller bestyre  l- sesmedlem i en finansiel virksomhed. Finanstilsynet vurderer, om en person, der ønsker at indtræde som direktør eller bestyrelsesmedlem, opfy l- der betingelserne herfor. Hvis  der,  mens  en  person  bestrider  stillingen  som  direktør  eller  bestyrelsesmedlem,  rejses  straffesag  for overtrædelse  af  straffeloven  eller  den    finansielle  lovgivning,  vil  der  under  straffesagen  kunne  nedlægges påstand om, at der skal ske frakendelse af den pågældendes ret til at være direktør eller medlem af bestyre l- sen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab eller en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., jf. § 78. En finansiel virksomhed kan betegnes som et sel- skab som kræver særlig offentlig godkendelse.

De generelle straffeprocessuelle principper og almindelige retssikkerhedsmæssige hensyn taler for, at der så vidt muligt under  straffesagen gøres  endeligt op med, om et bestyrelsesmedlem eller en direktør fortsat kan virke som bestyrelsesmedlem  eller direktør. Den endelige afgørelse af, om en person fortsat kan virke som bestyrelsesmedlem eller direktør vil således skulle foretages under straffesagen. Det betyder, at hvis en domstol vurderer, at en person godt kan bestride hvervet som direktør eller bestyre l- sesmedlem på t rods af, at vedkommende er idømt straf for overtræ   delse af straffeloven eller lov om finansiel virksomhed, kan Finanstilsynet ikke efter denne bestemmelse efterfølgende afgøre, at det modsatte er tilfæ l- de. Den pågældende person skal dog fortsat opfylde lovens øvrige krav. Til nr. 13 Forslaget fastslår , at reglerne i § 78 stk. 1-3, også gælder for personer, der er knyttet til direktører ved sa m- livsforhold.  Ved  samlivsforhold  forstås  personer,  der  har  boet  sammen  i  et  ægteskabslignende  forhold  på fælles bopæl i mindst 1½ år. Dette svare til Udlændingestyrel  sens praksis for hvad der anses som samlivs- forhold. Finanstilsynet har sluttet analogt fra ægteskab til samlivsforhold ved fortolkningen af, hvad der forstås ved ægteskab i lov om finansiel virksomhed § 78, stk. 4. Denne pra  ksis skal ses i lyset af, at samlivsforhold, på det tidspunkt hvor bestemmelsen blev indført,  ikke forekom så ofte som i dag. Da  der  er  tale  om  en  bebyrdende  bestemmelse  for  den  omfattede  personkreds  findes  det  rigtigst,  at  det fremgår af loven, at  reglen også gæ   lder for samlivsforhold. Til nr. 14 Konsekvensændring som følge af    forslagets § 1, nr. 15. Til nr. 15 Den foreslåede ændring af stk. 4 indebærer, at der in dsættes en undtagelse,   der medfører , at direktører og andre ansatte i finansielle virksomheder med tilladelse fra henholdsvis den finansielle virksomheds bestyrel- se eller direktion, kan sidde i bestyrelsen for de i det foreslåede  stk. 5 opremsede virksomheder, uanset om den finansielle virksomhed har engagementer med den pågældende anden virksomhed eller ej. Efter den nuværende r  egel om ledelsens andre hverv må der ikke være engagementer mellem den finansie   l- le virksomhed og dennes koncern på den ene side, og den anden virksomhed og denne anden virksomheds koncern på den anden side, hvis en direktør eller lignende fra den finansiel  le virksomhed deltager i driften af den anden virksomhed. Finanstilsynet har i særlige tilfælde mulighed for at undtage herfra i medfør af den nugældende stk. 7 . Det nugældende regelsæt og dispensationsadgangen blev indført i 2003 som et resultat af udval gsarbejdet i udvalget  om  ledelses-  og  spekulationsbestemmelserne,  bestående  af  repræsentanter  fra  Økonomi -  og  Er- hvervsministeriet, Danmarks Nationalbank, Finanstilsynet samt de finansielle virksomheders organisationer. De erfaringer, som nu er gjort med bestemmelsen, har vist et behov for, at der gives mulighed for, at direk- tører m.v. i finansielle virksomheder kan deltage i bestyrelsesarbejdet i forskellige virksomheder, som har tæt tilknytning til den finansielle sektor. Typisk skyldes behovet, at det for disse andre virksomheder er vigtigt med en ledelse, som har indsigt i og erfaring med den finansielle sektor. Imidlertid er der meget ofte engagementer mellem de pågældende andre virksomheder og de relevante f   i- nansielle virksomheder, hvilket er i strid med engagementsforbuddet i den nugældende stk. 4. Dette indeb  æ- rer, at de finansielle virksomheder løbende må søge dispensationer for at deltage i det pågældende bestyre l- sesarbejde efter  det  nugældende stk.  7.  Da  der  som  oftest  ikke  er  nogen reel interesseko  nflikt  mellem  den finansielle virksomhed og den pågældende anden virksomhed   , gives dispensationerne som hovedregel.

For at undgå løbende dispensationer i disse tilfælde og samtidig gøre rets stillingen for de implicerede virk- somheder klar, foreslås det der for, at deltagelse i bestyrelsesarbejde i de opremsede virksomheder, som alle har tæt tilknytning til den finansielle sektor, undtages fra engagementsforbud  det i stk. 4. Som nyt stk. 6 foreslås, at engagementsforbudet i stk. 4 ikke finder anvendelse, når   et pengeinstitut, et re- alkreditinstitut eller  et  forsikringsselskab midlertidigt driver anden virksomhed til sikring eller afvikling af forud indgåede engagementer. Dette indebærer  , at en direktør eller lignende (med tilladelse efter stk. 1 eller 2) kan de ltage i ledelsen af den  anden  virksomhed,  som  den  finansielle  virksomhed  midlertidigt  driver,  selvom  der  er  et  engagement mellem den finansielle virksomhed og den anden midlertidigt drevne virksomhed. For  det  pengeinstitut  mv.  som  for  at  sikre  sig  mod  tab  midlertidigt  må  overtage  driften  af  en  anden  e r- hvervsvirksomhed, kan det  være  hensigtsmæssigt at kunne indsætte en direktør eller lignende i lede lsen af denne anden midlertidigt drevne virksomhed. Det er en forudsætning  , at bestyrelseshvervet også kun er m id- lertidigt, og altså ophører senest samtidigt med, at den anden virksomhed   ikke længere   drives af den finan- sielle virksomhed. Efter det nugældende regelsæt ville der kunne gives dispensation til disse tilfælde efter stk. 7, forudsat der ikke er nogen interessekonflikt mellem den finansielle virksomhed og den midlertidigt drevne virksomhed. Det er dog ikke hensigtsmæssigt med gentagne dispensationer. Derudover kan der være tilfælde, hvor der kan bestå interessekonflikt. I disse tilfælde vil det imidlertid o f   te være så væsentligt, at ledelsen af den finansielle virksomhed kan sidde i ledelsen af den midlertidigt dre vne virksomhed, at dette hensyn går forud for hensynet til risikoen ved den potentielle interess ekonflikt. Af disse grunde foreslås det permanen t at undtage deltagelse i ledelsen af midlertidigt drevne virksomhe- der fra engagementsforbuddet. Til nr. 1 7 Efter gældende ret skal de finansielle virksomheder en gang årligt oplyse kunderne om, hvilke typer af o   p- lysninger der kan videregives med kundens samtykke, til hvilke formål videregivelsen kan ske, og hvem der kan modtage oplysninger på baggrund af kundens samtykke. Der  skal  endvidere  gives  meddelelse  til  kunden  ved  væsentlige  ændringer  i  den  finansielle  virksomheds forhold,  herunder  koncernforhold,  hvis  ændringen  har  betydning  for,  hvilke  typer  af  oplysninger  der  kan videregives  med  kundens  samtykke,  til  hvilke  formål  videregivelsen  kan  ske,  eller  hvem  der  kan  modtage oplysninger på baggrund af kundens samtykke. Det foreslås at ophæve disse  bestemm   elser, fordi de finansielle virksomheders administrative byrder for- bundet hermed ikke vurderes at stå mål med nytteværdien for kunderne. Det foreslås i stedet at give kunde r- ne  mulighed  for  på  anmodning  at  få  oplysninger  om  samtykkets  rækkevidde.  Kunderne  s kal  således  ved henvendelse til en finansiel virksomhed kunne få de samme oplysninger om rækkevidden af kundens sa   m- tykker, som efter de gældende regler automatisk bliver tilsendt kunderne en gang årligt. Forslaget  indebærer  en  ophævelse  af  den  lovgivnings mæssige  forpligtelse  til  en  gang  årligt  at  udsende samtykkeoversigter  til  kunderne.  Forslaget regulerer derimod  ikke  eventuelle civilretlige  forpligtelser,  som de finansielle virksomheder måtte have påtaget sig over for deres kunder til at udsende oversigt  erne. Hvis en finansiel virksomhed i en aftale har forpligtet sig til at udsende årlige samtykkeoversigter til kunderne, er det derfor  nødvendigt  at  ændre  aftalen,  hvis  virksomheden  i  overensstemmelse  med  forslaget  kun  vil  udsende oversigter på kundens anm odning. Med henblik på at gøre kunderne opmærksom på muligheden for at få oplysninger om de af kunden afgi v- ne samtykker ved henvendelse til en finansiel virksomhed, foreslås det, at de finansielle virksomheder i fo r- bindelse med indhentelse af skriftligt samtykke skal informere kunderne om denne rettighed.   Til nr. 19

Bestemmelsen gennemfører artikel 34, stk. 2, nr. 2, 2. sætning, i Europa Parlamentets og Rådets dire ktiv 2000/12/EF  (kreditinstitutdirektivet),  der  giver  pengeinstitutter,  realkreditinstitutter,  fondsmæglerselskaber og  investeringsforvaltningsselskaber  mulighed  for  at  indregne  årets  løbende  overskud  til  kernekapitalen  i forbindelse med opgørelse af solven sprocenten m.v. Det er en forudsætning for indregningen, at de eksterne revisorer forinden har godkendt beløbets størrelse, og at beløbet er fratrukket enhver form for skat, forventet udbytte og andre forudselige udgifter. Forslaget medfører, at der gives mulighed for , at årets løbende overskud og underskud behandles ensartet, idet årets løbend  e underskud skal fratrækkes i kernekapitalen i henhold til § 131, stk. 1, nr. 4, i lov om fina  n- siel virksomhed. Forslaget skal  også  ses i  lyset  af,  at  der  på  grund  af  de nye  regnskabsre  gler  sker flere  værdireguleringer over  egenkapitalen.  Reguleringer  over  egenkapitalen  kan  efter  de  gældende  regler  indgå  i  basiskapitalen. Dermed  er  en  del  af  argumentationen  for  ikke  at  gennemføre  direktivets  mulighed  bortfaldet,  hvorfor  der ikke længere er belæg for ikke at tillade indregning af årets løbende overskud i ker nekapitalen. Til nr. 2 0 Med indførelsen af  stk. 3 præciseres, hvilke krav der mindst stilles til de eksterne revisorers godkendelse af årets løbende overskud, hvis det løbende overskud skal kunne medregnes i basiskapitalen, jf. forslag til ny § 129, stk. 1, nr. 5. Kravet i nr. 1 skal sikre, at grundlaget for beregningen af årets løbende overskud sta  mmer fra   pengeinstituttets,   realkreditinstituttets,   fondsmæglerselskabets   eller   investeringsforvaltningsselsk  abets regnskabssystem. Ved  selve opgørelsen af året  s løbende overskud skal  kravet i   nr.  2 sikre, at beregningen følger pengeinstituttets, realkreditinstituttets, fondsmæglerselskabets eller investeringsforvaltningsse   lskabets normale principper i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten, og at principp erne er i overensstemmel- se med kapitel 13 samt bekendtgørelser udstedt i medfør af § 196. Kravet i    nr. 3  fastlægger  , at de eksterne revisorer skal forholde sig til størrelsen af årets løbende overskud. Dette indebærer eksempelvis, at de ek s- terne revisorer skal  sammenholde opgørelsen  af  årets løbende overskud med virksomhedens budget og ti   l- svarende perioderesultater fra tidligere år. Eventuelle markante afvigelser skal kunne dokumenteres i beste m- te hændelser, herunder ændringer i forretningsprofil og forre tningsomfang. De eksterne revisorers godkendelse skal også indeholde overvejelser om pengeinstituttets, realkreditinst i- tuttets,  fondsmæglerselskabets  eller  inv  esteringsforvaltningsselskabets  finansielle  situation,  herunder  om opgørelsen af årets løbende over   skud tager højde for samtlige kendte krav og forpligtelser, ændringer i fo   r- retningsprofil samt nedskrivninger på  risikofyldte udlån. De eksterne revisorer skal specielt være opmær k- somme på områder, hvor der tidligere har været konstateret probl emer. Forslagets stk. 4 fastlægger, at de eksterne revisorer skal udarbejde en rapport   om opgørelsen af årets l  ø- bende   overskud.   Rapporten   skal   være   underskrevet   af   de   eksterne   revisorer,   inden   pengeinstituttet, realkreditinstituttet, fondsmæglerselskabet eller investe  ringsforvaltningsselskabet kan indregne årets løbende overskud i kernekapitalen. Rapporten skal indeholde de eksterne revisorers godkendelse af, at årets løbende overskud er opgjort korrekt. De eksterne revisorer skal tillige oplyse, om opgørelsen af årets   løbende ove r- skud   har   fulgt   retningslinjerne   i   stk.   3.   Endelig   skal   de   eksterne   revisorer   oplyse   pengeinstituttets, realkreditinstituttets,  fondsmæglerselskabets  eller  investeringsforvaltningsselskabets  solvensprocent  før  og efter indregning af årets løben  de overskud. Rapporten skal indsendes til Finanstilsynet på forla ngende. Til nr. 2 1 Det foreslås, at genforsikringsandele ikke længere regnskabsmæssigt skal optræde som e n negativ passiv- post, men skal være en aktivpost. Forslaget er alene af regnskabstekni  sk karakter og ændrer ikke på større l- sen af kapitalkravet. Med forslaget bringes kravene til opgørelsen i overensstemmelse med de nye IFRS re g- ler  (International  Financial  Reporting  Standards),  som  er  udstedt  af  International  Accounting  Standards Board (IASB). Til nr. 2 2

Der er tale om en redaktionel ændring, s  om bringer ordlyden af § 131, stk. 5, 2. pkt., i overensstemmelse med ordlyden af § 139, stk. 1, nr. 2. Til nr. 2 3 Det fremgår af artikel 1, nr. 24 , i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2000/1 2/EF af 20. marts 2000 (kreditinstitutdirektivet), at elementer, der er 100 % dækket af egenkapitalen, kan udeholdes fra definitionen af engagementer efter godkendelse fra de kompetente myndigheder (Finanstilsynet). I henhold til § 139, stk. 1, skal kapitalandele fradrages ved opgørelsen af basiskapitalen, men de kapitala n- dele,  der  fradrages,  skal  i henhold  til  den  nugældende  §  145  medregnes  ved  opgørelsen af  virksomhedens engagement med udstederen af kapitalandelene. Da kapitalandelene er fuldt dækket ved   fradrag i basiskapitalen, skal de efter forslaget ikke medregnes ved virksomhedens  opgørelse  af  engagementet  med  udstedere n,  hvilket  er  samme  princip,  som  anvendes  ved investering i forsikringsselskaber, jf. § 145, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed. Forslaget gælder kun de  kapitalandele,  der fradrages efter § 139, stk. 1, nr. 2, 3 og 5, i lov om finansiel virksomhed, og ikke § 139, stk. 1, nr. 4, da kapitalandele, der fradrages efter nr. 4, er summen af flere kapi- talandele i andre kredit- og finansieringsinstitutter, hvor det ikke er muligt at individualisere de kapitalande- le, der fradrages i basiskapitalen. Til nr. 2 4 Det præciseres,   at der er tale om en henvisning til lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Til nr. 2 5 Det  foreslås præciseret,  at bestemmelsen gælder for behandling af et forsikringsselskabs »dattervirksom- hed« og ikke kun for behandling af et forsikringsselskabs »datterselskab«. Europakommissionen har den 16. februar 2005 på fores pørgsel fra Danmark tilkendegivet, at artikel 23, 3 viii i Rådets direktiv 2002/83/EF kan gennemføres ved at benytte den juridiske person  »dattervirksomhed« i stedet for »datterselskab«. Til nr. 26 og 27 Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af fo rslagets § 1 , nr. 26. Til nr. 2 8 Den eksisterende bestemmelse har givet anledning til fortolkningstvivl. Der foreslås derfor en ændret ræ k- kefølge i opremsningen, så det tydeliggøres, at særlige bonushensættelser af type B er hensættelser (forpli g- telser) til de forsikrede på linie med kollektivt bonuspotentiale. De særlige bonushensættelser af type B o p- bygges i modsætning til medlemskonti af den del af det realiserede resultat, der tilfalder de forsikrede. Der er tale om risikovillig kapital, som indskydes af pensionskunderne eller medlemmerne. Særlige bonushensæ t- telser af type B er således ikke egenkapital eller sikkerhedsfond eller andre frie reserver . Til nr. 29 Forslaget indeholder en fastlæggelse   af, hvilken værdi aktiver  ne skal opgøres til ved opgørelse  n i henhold til stk. 1 og 2. Den foreslåede ændring er i overensstemmelse med Europa Parlamentet og Rådets direktiv artikel 5, stk. 5, i direktiv 2000/46/EF (e-pengedirektivet). Til nr. 3 0

Forslaget indeholder en redaktionel ændring, der bringer   ordlyden af § 334, stk. 1, mere i overensstemmel- se med ordlyden af lovens § 7 , stk. 1. Til nr. 3 1 Forslaget  indeholder  en  rettelse,  der  præciserer,  at  virksomheder  oprettet  i  henhold  til  særlig  lov  ikke  er omfattet af reglerne om sparevirksomheder. Til nr. 3 2 Den forslåede affattelse af  § 345, stk. 3, 1. pkt., er en præcisering af, at medlemmerne af Det Finansielle Virksomhedsråd  udpeges  af  økonomi  -  og  erhvervsministeren.  Bestemmelsen  ændres  endvidere,  således  at medlemmerne udpeges for op til 4 år ad gangen. Ændring    en indebærer, at det samlede råd sidder i en peri   ode på 4 år. Ændringen indebærer samtidig, at et medlem, som bliver udpeget midt i perioden, kun udpeges for en periode, som er lig den tid, det samlede råd har tilbage. Dette sikrer, at hele rådet er udpege  t for den sam- me periode. Formanden og næstformanden udpeges uden forudgående indstilling, øvrige medlemmer udp e- ges efter indstilling i overensstemmelse med § 345, stk. 1, nr. 3-8. Til nr. 3 3 Den foreslåede affattelse af  § 345, stk. 4, er en videreførelse a f den gældende bestemmelse i stk. 4, 1. og 2. pkt.  Det præciseres i  bestemmelsen, at  det er økonomi   - og erhvervsministeren,  der udpeger  suppleanterne. Suppleanterne for de i § 345, stk. 1, nr. 3-8, nævnte rådsmedlemmer udpeges efter indstilling på samme m    å- de som medlemmerne. Resten af det gæ  ldende stk. 4 videreføres i det foreslåede   stk. 5. Til nr. 3 4 Det foreslås at indsætte tre nye stykker    i § 345 . Den foreslåede  stk. 5 er dels en videreførelse af den gældende bestemmelse i stk. 4, 3.   -5. pkt. og dels en præcisering. Med  den  ændrede formulering  præciseres  det indledningsvist,  at  det  er  økonomi -  og  erhvervsministeren, der udpeger de særligt sagkyndige til Det Finansielle Virksomhedsråd.    Dernæst   tilføjes, at det af Det Fina n- sielle  Virksomhedsråds   forretningsorden  skal  fremgå,  hvem  der  er  indstillingsberettiget  i  forbindelse  med udpegelsen af de særligt sa  gkyndige. De  særligt  sagkyndiges  funktion  er  at  bistå  det  relevante  rådsmedlem  og  bibringe  Det  Finansielle  Vir k- somhedsråd relevant branchekendskab. I forbindelse med ikraftsættelsen af lov om finansiel virksomhed på Færøerne og i Grønland foreslås det i stk. 6, at Færøernes landsstyre og Grønlands landsstyre f år mulighed for hver at udpege e n særligt sagkyndig i færøske henholdsvis grø nlandske forhold, som formanden for Det Finansielle Virksomhedsråd kan indkalde i forbindelse med sager vedrørende færøske eller grønlandske fo rhold. Det  Finansielle  Virksomhedsråd  har  kompetence  til  at  afgøre  principielle  spørgsmål om  den  finansielle sektor, herunder finansielle virksomheder beliggende på Færøerne og i Grønland.   Den økonomiske struktur på Færøerne og i Grønland er anderledes end i Danmark. Blandt andet derfor gør der sig nogle særlige forhold gælde nde i den færøske og grønlandske finansielle sektor, som ikke kendes fra Danmark.  Såfremt  der  forelægges  principielle  spørgsmål  for  Det  Fina nsielle  Virksomhedsråd   om  færøske eller grønlandske  finansielle virksomheder, kan rådet derfor have behov for at konsultere en ekspert i fær   ø- ske eller grønlandske fo rhold. Det vil kun være i sager   om færøske eller grønlandske forhold, at formanden for Det Finansielle Virkso m- hedsråd har mulighed for at indkalde henholdsvis den særlig færøske eller særlig grønlandske sa gkyndige.

Det foreslås at indsætte et nyt    stk. 7, hvoraf det af 1. pkt. fremgår, at suppleanter og særligt sagkyndige, der udpeges efter henholdsvis stk. 4 og 5, udpeges for en periode, der svarer til perioden for det medlem, de er udpeget for. Heri ligger, at suppleanter og særligt sagkyndige, som er udpeget af økono   mi- og erhvervsmini- steren, følger medlemmet. Som udgangspunkt udpeges suppleanter og særligt sagkyndige sål edes for 4 år ad gangen. Hvis en suppleant  eller særligt  sagkyndig udtræder inden 4 års perioden er udløbet, og minist eren derfor udpeger en ny suppleant eller særligt sagkyndig for et medlem, der har mindre end 4 år tilbage af sin periode, udpeges suppleanten eller den særligt sagkyndige for en periode, der svarer til medlemmets restp  e- riode. Hvis et medlem udtræder af rådet, inden pågældendes 4 års pe riode er udløbet, udtræder medle   mmets suppleant og særligt sagkyndige også, når der efterfølgende udpeges et nyt medlem. Suppleanten og de sæ r- ligt sagkyndige kan imidlertid genudpeges i tilknytning til det nye medlem. Suppleanten og de særligt sa  g- kyndige udpeges i så fald for  samme periode som det nyudpegede medlem jf. bemærkningerne til   forslagets § 1, nr. 32. I  2.  pkt. foreslås, at særligt sagkyndige  udpeget efter stk. 6, dvs. af henholdsvis Færøernes landsstyre og Grønlands lands styre, udpeges for 4 år a d gangen. I 3. pkt. foreslås, at suppleanter og særligt sagkyndige kan genudpeges. Genudpegning kan ske   , uanset om en særligt sagkyndig er udpeget af økonomi   - og erhvervsministeren eller af Færøernes landsstyre eller Grø n- lands landsstyre. Til nr. 3 5 På ba ggrund af bankkrisen på Færøerne først i 1990’ erne blev den såkaldte  »10. juni aftale« indgået me l- lem den danske regering og Færøernes landsstyre i 1998. På baggrund af aftalen underretter og drøfter øk o- nomi- og erhvervsministeren i sin egenskab af kongelig bankkommissær udvi  klingen i den finansielle sektor og  de  finansielle  markeder  med  den  færøske  landsstyremand  for  finansanliggender.  Ligeledes  underrettes landsstyret løbende om den penge - og valutamæssige udvikling. Herved underrettes landsstyret om den   ge- nerelle udvikling på de finansielle markeder. Det foreslås, at der  i § 354, stk. 5, nr. 18 og 19, indsættes   hjemmel til at videregive fortrolige oplysninger til  den  færøske  landsstyremand  for  finansanliggender  henholdsvis  det  grø nlandske  landsstyremedlem  for erhverv,  landbrug  og  arbejdsmarked  til  brug  for  krisehåndtering  af  finansielle  virksomheder  på  Færøerne henholdsvis i Grønland.  Bestemmelsen  svarer til ministerens videregivelsesa dgang til myndigheder i andre lande, jf. bemærkningerne til den gældend e § 354, stk. 1, hvorefter det er muligt at udveksle fortrolige oplys- ninger  med  myndigheder  i  andre  lande  som  led  i  krisestyring.  Oplysningerne  til  færøske  og  grønlandske myndigheder formidles af Finanstilsynet. Baggrunden for forslaget er et ønske fra Fær   øernes hjemmestyre om at være bedre rustet til at håndtere kr i- sesituationer om finansielle virksomheder på Færøerne. Det er fundet naturligt at foreslå en tilsvarende m u- lighed for Grønlands hjemmestyre. Færøerne og Grønland har en selvstændig kompetence fo r bl.a. den økonomiske politik. Dette skaber b e- hov for, at de færøske og de grønlandske myndigheder så hurtigt som muligt kan modtage fortrolige oply s- ninger, herunder om kriseramte finansielle virksomheder på F æ  røerne og i Grønland, der må skønnes at være relevante for, at de færøske henholdsvis de grønlandske myndigheder kan bidrage til den finansielle st abilitet på Færøerne og i Grønland. Såfremt  en krisesituation skulle opstå , tilsigter forslaget at give den færøske landsstyremand for finansie   lle anliggender og det grønlandske landsstyremedlem for erhverv, landbrug og arbejdsmarked bedre   mulighed for at håndtere en krisesituation. Herudover skal forslaget skabe hjemmel til, at den færøske landsstyr emand og det grønlandske landsstyremedlem mo dtager de fortrolige oplysninger så hurtigt som muligt og samtidig med andre relevante myndigheder. Begrebet krisehåndtering skal forstås bredere end det faktiske tidspunkt, hvor en krise i en finansiel vir  k- somhed på Færøerne eller i Grø nland er en realitet. Der vil sål edes være en periode umiddelbart forud eller efter en aktuel krise, hvor der kan være behov for at videregive relevante fortrolige o  plysninger.

De  oplysninger,  som  kan  videregives  til  den  færøske  landsstyremand  for  finansanliggender  og  det  grø n- landske landsstyremedlem  for erhverv,  landbrug  og  arbejdsmarked,  skal  være relevante  og  nødvendige for den konkrete krisehån dtering. Det følger af den gældende lov, at den færøske landsstyremand for finansanliggender henholdsvis det grø n- landske landsstyremedlem for erhverv, landbrug og arbejdsmarked i relation til fortrolige oplysninger, som modtages fra Finanstilsynet, er undergivet tavshedspligt efter lov om finansiel virksomhed § 354, stk. 1, jf. § 354, stk. 6. Forslaget til § 354, stk. 5, nr. 20 og 21, er opbygget efter den gældende § 354, stk. 5, nr. 8, i lov om fina  n- siel virksomhed. Efter forslaget indsættes der hjemmel for Finanstilsynet til at videregive fortrolige oplysninger til Færøe r- nes  Lagtings  stående  udvalg  vedrørende  en  færøsk  finansiel  virksomhed  og  G rønlands  Landstings  stående udvalg vedrørende en grønlandsk finansiel virksomhed, hvis 1) det sker som led i den parlamentariske ko  n- trol  med  den  færøske  eller  grønlandske  forval tning,  2)  oplysningerne  vedrører  en  færøsk  eller  grønlandsk finansiel virksomhed i betalingsstandsning eller under konkurs, 3) der er tale om generelle økonomiske fo r- hold. Det er en forudsætning for videregivelse af o  plysninger, at det er besluttet, at de færøske henholdsvis grønlandske myndigheder yder garanti eller stiller midler t il rådighed for afvikling af virkso mheden. Baggrunden for forslaget er et ønske fra Færøernes hjemmestyre om at være bedre rustet til at håndtere kr i- sesituationer vedrørende finansielle virksomheder på Færøerne. Det er fundet naturligt, at foreslå tilsvare nde mulighed for Grønlands hjemmestyre. Tavshedspligten har det dobbelte formål at beskytte de finansielle virksomheder og deres kunder mod u d- levering af fortrolige  oplysninger og  samtidig give Finanstilsynet mulighed for effektivt at udøve den lo v- pligtige tilsynsvirksomhed. Hensynet bag tavshedspligtsbestemmelsen går især på finansielle vir ksomheder i »levende live«. Hvis en finansiel  virksomhed  er  under  betalingsstandsning  eller  konkurs,  er  der  ikke  længere  det  samme  fortroli  g- hedshensyn vedrørende oplysni nger, der vedrører selve virksomhed en. Balancen mellem hensynet bag tavshedspligten og det politiske behov for at kende sagens rette sammen- hæng til brug for den parlamentariske kontrol med den færøske og grønlandske forvaltning tilgod eses ved, at Færøerne   s Lagtings stående udvalg henholdsvis Grønlands Landstings stående udvalg gives adgang til fo   r- trolige oplysninger i tilfælde, hvor et nødlidende institut ikke længere er i drift, fordi det er under betaling s- standsning eller konkurs, og afviklingen sker med bidrag af offentlige midler. Videregivelse af oplysninger i de nævnte situationer tjener en egentlig samfundsmæssig intere sse. Bestemmelsen opregner udtømmende de situationer, der kan medføre videregivelse af fortrolige oplysni  n- ger fra Finanstilsynet til Færøernes Lagtings stående udvalg eller Grønlands Landstings stående u dvalg. Anmeldelse  af  betalingsstandsning  og  afsigelse  af  konkursdekret  er  de  objektive  kriterier,  der  lægges  til grund ved anvendelse af bestemmelsen. Udtrykket  »oplysninger  om  generelle  økonomiske  forhold«  begrænser  videregivelsen  af  oplysninger  til Færøernes  Lagtings  stående  udvalg  og  Grønlands  Landstings  stående  udvalg,  således  at  f.eks.  oplysni nger om enkelte kunders forhold, forretningshemmeligheder, herunder eventuelle overtagelses- eller fusionstilbud fra andre institutter eller interne oplysninger fra garantifonden for indskydere og investorer, tilsynets interne arbejdsdokumenter og oplysninger af personlig karakter ikke kan videregives. Med forslaget omfattes Færøernes Lagtings    stående udvalg og Grø  nlands Landstings stående udvalg af lov om finansiel virksomhed § 354, stk. 1, jf. § 354, stk. 6, og udvalgenes medlemmer er således forpligtede til at hemmeligholde, hvad de bliver vidende om. Til nr. 3 6 For at undgå lovgivning med t ilbagevirkende kraft foreslås, at indsætte et nyt pkt. i    § 354, stk. 8, hvorefter den øgede adgang til at få fortrolige oplysninger i henhold til   de foreslåede  § 354, stk. 5, nr. 20 og 21, gælder

dokumenter i sager,  der  er  oprettet i  Finanstilsynet efter de foreslåede  § 354, stk. 5, nr. 20 og  21, træde  r i kraft den 1. januar 2006. Til nr. 3 8 Bestemmelsen omfatter virksomheder og personer, der vil blive underlagt Finanstilsynets tilsyn efter § 33, stk. 1, i det samtidig fremsatte forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven). Der er tale om virksomheder og personer, som ikke i forvejen er underlagt Finanstilsynets  tilsyn. Det  foreslås derfor, at disse virksomheder og personer skal betale  en årlig afgift på 2.000 kr. til dækning af Finanstilsynets udgifter ved tilsyn med hvidvasklovens overholdelse. Forslaget til hvidvasklovens  §  1,  stk.  1, nr. 12, omfatter virksomheder og  personer, der erhvervsmæssigt udøver en eller flere af de aktivitet er, der er nævnt i bilag 1 til denne lov. Finansielle virksomheder er dog ikke omfattet af bestemmelsen, idet de i forvejen er undergivet Finanstilsynets tilsyn. Finanstilsynets tilsyn efter § 1, stk. 1, nr. 12, i forslaget til hvidvaskloven omfatter blandt andet leasingselskaber, factoringselska- ber, kreditkortselskaber samt virksomheder, der i øvrigt yder forbrugslån. Det er dog ikke ifølge forslaget et krav, at aktiviteterne skal udøves som hovedaktivitet.    Til nr. 39 Det foreslås at forhøje   minimumsafgiften for forsikringsmæglere fra 1.000 kr. årligt til 2.000 kr. årligt. Forhøjelsen er en følge af, at forsikringsmæglerne i medfør af forslaget til en ny hvidvasklov vil blive u n- derlagt tilsyn med overholdelsen af hvidvaskloven. Dette tilsyn varetages ifølge forslaget til hvidvasklovens § 33, stk. 1, af Finanstilsynet. Til § 2 Til nr. 1 Bestemmelsen indeholder regler om adgangen til at eje og kontrollere betydelige kapitalandele i et selskab omfattet af § 7. I stk. 1 ændres ordlyden  , således at bestemmels en svarer til § 61, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Stk. 2-6 er nye og svarer til lov om finansiel virksomhed § 61, stk. 2-6. De gældende stk. 2 og 3 videref ø res som § 10 a, stk. 1 og 4, dog med en ordlyd, der er revideret, således at den er i overe nsstemmelse med ordlyden i de tilsvarende bestemmelser i lov om finansiel virksomhed. Efter de gældende regler skal en fysisk eller juridisk person underrette Finanstilsynet, hvis den direkte e  ller indirekte erhverver mindst 10 % af aktiekapitalen eller stemmerettighederne eller en mindre aktiepost, hvis den i øvrigt har mulighed for at udøve betydelig indflydelse på en virksomhed o   mfattet af § 7. Baggrunden for bestemmelsen er, at ejerkredsen bag et selskab omfattet af § 7 øver væsentlig in   dflydelse på vir ksomhedens drift. Fysiske eller juridiske personer, som myndighederne ikke har tilstrækkelig tillid til, skal forhindres i at eje et § 7-selskab, fordi der er risiko for, at de ikke vil medvirke til at sikre en forsvarlig drift af virksomheden. Ifølge  den foreslåede  stk. 1 skal Finanstilsynet på forhånd underrettes om og godkende,   når nogen direkte eller indirekte erhverver en kvalificeret andel i et § 7-selskab. Begrebet »kvalificeret andel« defineres i over- ensstemmelse med definitionen i § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed lyder således : »Ved kvalificeret andel forstås direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller ste m- merettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøv e en betydelig indflydelse på ledelsen af den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed.« Først når Finanstilsynets godkendelse foreligger, er den pågældende berettiget til at erhverve and ele.

Finanstilsynet skal ligeledes på forhånd   underrettes om og godkende enhver efterfølgende forøgelse af de kvalificerede andele, der bringer den samlede ejerandel op på eller over en grænse på 20 pct., 33 pct., 50 pct., eller medfører, at § 7 -selskabet bliver en dattervirksomhed. En godkendelse fra Finanstilsynet af, at en bestemt aktionær erhverver 10 pct., udelukker ikke, at Finansti  l- synet kan afvise at godkende denne aktionærs erhvervelse af f.eks. yderligere 10 pct., hvorved den samlede andel  bringes  op  på  20  pct.  Finanstilsynet  vil  i  lyset  af   erfaringerne  med  den  pågældende  aktionær  kunne afvise at godkende denne forøgelse af and elen. Såfremt en  tilsynsbelagt virksomhed i et andet medlemsland inden for EU eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, ønsk er at erhverve en kvalificeret andel i et dansk selskab omfattet af § 7, kan Finanstilsynet, inden en afgørelse træffes, konsultere tilsynsmyndighederne i de   n pågæ   l- dende virksomheds hjemland. Det samme gælder, hvis erhverver  en er en modervirksomhed til en  tilsynsbe- lagt virksomhed i et andet medlemsland eller en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer en tilsynsbelagt virksomhed i et andet medlemsland. Med tilsynsbelagt virksomhed forstås i denne forbindelse såvel fina  n- sielle virksomheder som markedsvirksomheder af samme karakter som selskaber omfattet af § 7. Ifø lge stk. 2 kan Finanstilsynet kun godkende, at en aktionær erhverver andele eller forøger disse, hvis den pågældende aktionær ikke kan forve ntes at modvirke en forsvarlig og fornuftig forvaltning af § 7-selskabet. Adgangen til at godkende den nævnte aktionær vil eksempelvis kunne benyttes til at afvise aktionærer, som har  medvirket  til  en  uforsvarlig  og  ufornuftig  forvaltning  af  andre  finansielle  virksomheder  eller  §  7- selskaber. Ifølge   stk. 3 har Finanstilsynet en frist på 3 måneder til at træffe beslutning om, hvorvidt en erhve rvelse af en andel kan godkendes. Fristen regnes fra Finanstilsynets modtagelse af en fyldestgørende underretning om den påtænkte erhvervelse af andelen. Såfremt  en  un derretning  er  så  mangelfuld,  at  Finanstilsynet  ikke  kan  træffe  afgørelse,  begynder  fr isten først at løbe fra det tidspunkt, hvor Finan  stilsynet har modtaget supplerende oplysninger, og underretningen derved kan anses for fyldestgørende. I henhold til stk. 4 kan Finanstilsynet i sin godkendelse fastsætte en gennemførelsesfrist for erhve   rvelsen af påtænkte andele. Overholdes fr   isten ikke, er godkendelsen bortfaldet. Ifølge  stk. 5 skal kapitalejere, som har en andel på mindst 10 pct., og som påtænker at mind ske denne andel således, at den falder under en af de i stk.  1 fastsatte grænser, underrette Finanstilsynet herom og angive stø   r- relsen af den påtænkte fremtidige andel. Bestemmelsen giver Finanstilsynet mulighed for at følge større æ n- dringer i besiddelsen af kvalificerede andele i forbindelse med salg. Der er tale om et krav om forudgående rapportering. Ifølge   stk. 6  skal et § 7-selskab, når det får kendskab til overdragelser, som hæver eller sænker andelen i forhold til de grænser, der er angivet i stk.   1, straks indberette forholdet til Finanstilsynet. Ifølg e stk. 7 skal et § 7-selskab i februar måned meddele navnene på de   kapitalejere, som pr. 31. december det foregående år ejede en kvalificeret andel  , samt størrelsen af disse a ndele. Indberetningen giver Finanstil- synet mulighed for at konstatere, om ansøgningspligten i he nhold til stk. 1 og meddelelsespligten i henhold til  stk. 6  er overholdt.  Hvis  der  ikke  er  sket  ændringer i  forhold til  det foregående  års indberetning,  er  det tilstrækk  eligt at give meddelelse herom. Til nr. 2 Bestemmelsens stk. 1 og 4 er en videreførelse af den gældende § 10, stk. 2 og 3.     Imidlertid er ordlyden i stk. 1 og 4 revideret, således at den  er i fuld overensstemmelse med den tilsvarende ordlyd i § 62, stk. 1 og 4, i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsens stk. 2 og 3 er nye. Ifølge stk.   2 kan Finanstilsynet ophæve stemmeretten for   kapitalandele, hvis ejere ikke har overholdt forpligtelsen efter § 10, stk. 1, til forudgående at underrette Finanstilsynet om erhvervelse eller udvidelse af kapitalandelen.

Såfremt  Finanstilsynet  efterfølgende  godkender  den  pågældende  invest ering,  tildeles  kapitalandelen  igen sin  stemmeret.  Beslutninger,  der  efter  aktieselskabsloven  gyldigt  er  truffet  i  perioden,  hvor indehaverne af kapitalandelene er frataget deres stemmeret, har fuld gyldighed også efter stemmerettens r etablering. Ifølg e stk. 3 skal Finanstilsynet ophæve stemmeretten for   kapitalandele, der er erhvervet trods Finanstilsy- nets afvisning af at godkende erhvervelsen. Ophævelse af st  emmeretten udelukker ikke, at der samtidig an- vendes andre muligheder for at bringe den ulovlige tilstand til ophør, dvs. påbud, san  ktioner og tvangsmidler. Stk. 2 og 3 svarer til § 62, stk. 2 og 3, i lov om finansiel virksomhed. Til nr. 3 Der indføjes et 2 . pkt., således at bestemmelsen  i højere grad  bliver overensstemmende med den tilsvaren- de bestemmelse i § 73, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Stillingen som medlem af et § 7-selskabs bestyrelse kan efter § 12 c ikke forenes med stillingen som direk- tør i det pågældende § 7 -selskab. Dog kan bestyrelsen i direktørens forfald midlertidigt b eskikke et af sine medlemmer. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i bestyr elsen. Det bemærkes, at   § 51, stk. 3, i aktieselskabsloven sætter begrænsninger for beskikkelsen af en bestyrelses- formand i børsnoterede selskaber, hvilket ligeledes er i overensstemmelse med fortolkningen af den tilsv a- rende bestemmelse i § 73, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Til nr. 4, 7, 9 og 11 Der er tale om konsekvensænd  ringer i forbindelse med forslagets § 2, nr. 6. Til nr. 5 Det foreslås, at også andele i hedgeforeninger skal være omfattet af un dtagelsen i § 23, stk. 5, nr. 1. Forslaget er en konsekvens af reguleringen af hedgeforeninger i § 1 i lov nr. 411 af 1. juni 2005 . Hedgef o- reningers prospekter er reguleret i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger  m.v.,  og  forslaget  indebærer,  at  hedgeforeningers  prospekter  derfor  ikke  også  skal følge værdipapirhandel   slovens regler om prospekter. Til nr. 6 Bestemmelserne om den såkaldte sikkerhedsret i lovens § 55 om risikoafdækning for lån i fo rbindelse med afvikling af værdipapirhandler   blev til i forbindelse med den oprindelige børsreform i 1995. Anvendelseso m- rådet er i t akt med udviklingen på kapitalmarkederne senere ændret til også at omfatte afvikling i registrerede betalingssystemer og i betalingssystemer, der drives af Danmarks Nationalbank. I Europa er der de senere år sket en konsolidering på de finansielle markeder   blandt andet i form af sam- menlægninger  mellem  børser og  clearingcentraler. Denne tendens er affødt af en voldsom vækst i græns e- overskridende handel med værdipapirer og valuta. Den grænseoverskr idende handel kan medføre behov for, at en clearingcentral eller et betalingssystem beliggende i et land kan ønske at kunne lade afviklingen ske i et andet land og eventuelt i dette lands valuta. Et eksempel herpå er CLS -systemet, der er et system underlagt engelsk ret, der er anmeldt til Kommissio- nen i medfør af fi nality-direktivet. Systemet afvikler valutatransaktioner i en række valutaer, herunder i da  n- ske kroner. Afviklingen i danske kroner forestås af Nationalbanken. For at skabe en klar hjemmel for, at deltagerne i CLS-systemet har mulighed for at kombinere anvendelsen af  den  meget  fleksible  sikkerhedsret,  der  anvendes  i  Værdipapircentralens  pengeafvikling  og  afviklingen  i Sumclearingen,  med  CLS-afviklingen,  foreslås  det  i  et  n yt  stk.  4  at  præcis  ere,  at  anvendelsesområdet  for sikkerhedsretten også omfatter tilf ælde, hvor Danmarks Nationalbank afvikler for udenlandske clearingce  n- traler og betalingssystemer. Det er dog en betingelse, at der er tale om systemer, der er anmeldt til Kommis-