Udfordringer og vanskeligheder for små og mellemstore virksomheder Efterspørgsel og konkurrence En positiv udvikling i det indenlandske - og ikke mindst i det private forbrug - er en grund- læggende forudsætning for, at den overvejende del af de små og mellemstore virksomheder kan  drives  med  et  fornuftigt  afkast.  De  seneste  års  fremgang  i  mange  små  og  mellemstore virksomheder kan tilskrives, at der har været en betydelig og jævn vækst i forbrugernes øk o- nomiske formåen. Denne vækst kan tilskrives lav ledi   ghed, skattelettelser, lav rente, mulig- hederne for at finansiere låntagning afdragsfrit og med kort rente samt merbelåning af de r  e- sulterende store stigninger i huspriserne. Det er meget afgørende, at der føres en økon   omisk politik, der sikrer stabil vækst   i den indenlandske efterspørgsel. Er efterspørgslen fornuftig ,  er næste vanskelighed eller udfordring for mange små og me   l- lemstore virksomheder, at de skal klare sig i konkurrencen med ikke mindst de større vir k- somheder, der i en række sammenhænge får og har fået  større og større konkurrencefordele de seneste år. Eksempler er: Mange små detailhandelsvirksomheder betaler flere større bidrag pr. ansat til Arbejd  s- givernes Erhvervssygdoms Sikring (AES) end deres større konkurrenter i supermark e- derne. Det kan dreje sig om flere tusinde kroner pr. ansat årligt. Også det seneste Da  n- kort-forlig er skruet skævt sammen, således at en bagermester med 1   -2 terminaler skal betale det samme gebyr, som et Bilka med 60 terminaler. De små butikker bliver løbende presse  t ud i at skulle finde økonomi i længere åbning s- tider,  fordi  lukkeloven  lempes.  Mange  er  nødt  til  at  holde  åbent,  når  konkurrenterne gør  det, og det er dyrt for den lille virksomhed. Man kan frygte, at næste års revision af planloven bliver endnu et skridt i den forkerte retning for de mindre detailhandels- butikker. Det vil ske, hvis man lemper m2-grænsen eller giver flere dispensationsm  u- ligheder til byggeri af storcentre.

2 For de mindre byggevirksomheder  er det afgørende, at de kan være med ved bordet, når  kommunerne udbyder opgaver i licitation. Det forudsætter, at kommunerne udb  y- der opgaverne i små klumper. En undersøgelse  , Håndværksrådet har gennemført i fo r- året , viser, at 3 ud af 4 tekniske chefer i kommuner mener, at større kommuner vil u d- byde flere opgaver, men at det vil ske i større klumper. Det kan fx være   , at vedligehol- delse  af  alle  storkommunens  skoler  udbydes  samlet.  Det  vil  ofte  udelukke  mindre virksomheder i at deltage i konkurrencen om opgaven. Ud  over  de  udbudte  opgavers  størrelse  er  det  ofte   afgørende ,  hvilke  øvrige  krav  der stilles i forbindelse med et udbud. Er kravene ved prækvalifikationen ude af proport  i- on med den opgave, der skal udføres, vil det spænde ben for mange små og melle m- store virksomheders muligheder for at være med. Det samme   vil krav om meget stor sikkerhedsstillelse, og hvis væsentlig  e dele af virksomhedens betaling først falder sent i  forløbet,  således  at  der  stilles  større  krav  til  den  udførende  virksomheds  likviditet, end den er i stand til at opfylde, selvom den er fuldt ud i stand til at udføre o pgaven. Virksomhederne kan selv øge deres mulighed for at få del i de større licitationer ved at gå sammen om opgaven, men her kan det være et afgørende problem, hvis virksomh e- derne i samarbejdet kollektivt skal bære ansvaret fo  r hver virksomheds delentreprise. Et kollektivt ansvar for tidsplanen bør være nok. Også  konkurrencelovens  bestemmelser  giver  i  nogle  sammenhænge  virksomhederne vanskeligheder  ved  at  samarbejde  og  derved  klare  sig  i  konkurrence  med  de  større virksomheder. Fx har der hidtil været en klar forskelsbehandling på   , hvad kapitalkæ- der  må ,  og  hvad  frivillige  kæder  og  franchisekæder  må.  Det  har  hindret  fair  konku r- rence mellem små og store virksomheder, men ændres nu delvist. De frivillige kæder kan dog fortsat ikke indgå aftaler om før og nu priser, ligesom kapitalkæderne kan, og er derfor fortsat bagud i konkurrencen med de større. Konkurrenceloven vanskeliggør også,  at små virksomheder kan  gå sammen og møde større virksomheder med en ligeværdig forhandlingsstyrke   . Et eksempel er i autobran- chen. Værkstederne afsætter en meget stor del af deres ydelser til kun 4 aftagere, ne m- lig   TopDanmark,   Codan,   Tryk   og   Taksatorringen.   Sidstnævnte   er   fælles   opkr æ- ver/forhandler for alle de mindre forsikringsselskaber. Mange autovær  ksteder er så a f- hængige af disse 4 storkunder, at det i praksis er meget svært for dem at sige ”nej tak” til et hvilket som helst tilbud, der ikke direkte fører til underskud. For at modvirke fo r- sikringsselskabernes  store  markedsmagt  har  det  tidligere  være  t  autoværkstederne  ti  l- ladt  kollektivt  at  forhandle  sig  til  en  årlig  prisregulering  i  modstående  forhandlinger

3 med forsikringsselskabet. I dag skal de enkelte små  værksted  er selv forhandle med de 4 storkunder - og må ikke orientere hinanden om, hvad de har   fået ud af forhandli n- gerne eller koordinere deres krav. Sort arbejde Et andet skævt konkurrencevilkår er sort arbejde, som rammer mange mindre virksomheder. Der er naturligvis nogle håndværksmestre, der selv medvirker til at skabe det sorte marked, men virkeligheden for mange mindre virksomheder er, at de mødes af privatkunder, der e n- ten vil have arbejdet udført sort eller alternativt vælger en anden til at udføre opgaven. Derfor er det et problem, at det reelt er risikofrit at efterspørge sort arbejd e. Efterspø r- ger man sort arbejde, opfordrer og medvirker man til moms- og skatteunddragelse. Det er ingen forbruger nogensinde blevet dømt for. På  lang t  sigt  kan  den  sorte  eller  grå  sektor  dæmpes  gennem  holdningskampagner  og lavere skat på arbejdskraft.  Et fradrag for serviceydelser, som det fx kendes i Finland, kan være med til at nå et sådant mål hurtigere og samtidig både skabe mere social ve l- færd og flere a  rbejdspladser til ufaglærte. Vi  bakker  i  øvrigt  fuldt  op  om  Fair -Play  kampagnen  og  dens  initiativer  rettet  mod virksomheder og ansatte. Administration Små virksomheder bruger en forholdsvis stor del af den produktive tid på administration. Og de administrative opgaver stiger især, når der ansættes folk i virksomheden. Det er både en tidsmæssig  o  g  økonomisk  byrde,  at  det  kræver  så  omfattende  administration  a t  drive  virk- somhed i Danmark. Det tungeste administrative område er regnskabsområdet, som også i international m   å- lestok er særligt krævende i Danmark. Det er helt oplagt at lade det være friv illigt for mindre selskaber, om de vil have påtegnet årsregnskabet af en revisor. Det koster dem op mod 2 mia. kr. årligt. Mange har intet at bruge det til, og foruden Danmark er det kun på Malta og i Sverige, at der stilles krav om revision af små selskab  ers regnskab. Eksempler fra udlandet (fx England) viser, at der er god erfaring med frivillighed, og herhjemme er det påvist, at revisor kun anmelder 2 % af alle besvigelser fra virkso m-

4 heder, så der er ikke udsigt til mere kriminalitet. Frivillighed indebæ   rer i ø vrigt fortsat, at  virksomheder,  der  skal  bruge  et  påtegnet  regnskab  i  banken  eller  til  leverandører, kan købe e t sådan t. Bortset  fra  regnskabsområdet  skal  lettelserne  findes  ved  fortsat  at  gennemgå  lovgi  v- ningen med en tættekam og holde den op imod   de omkostninger, som virksomhederne har  til  at  administrere  den.  Hertil  er  AMVAB-metoden  udviklet,  og  den  støtter  vi, selvom den ikke kan stå alene. Små  og  mellemstore  virksomheder  er  de  seneste  år  blevet  presset  administrativt  og økonomisk af kortere kr edittider på moms og A -skat samt af strammere afskrivnings- regler på maskiner , bygninger og småaktiver. Disse stramninger er bl.a. blevet brugt til at finansiere lavere selskabsskat. Selvom man i mindre virksomheder også glæder sig over lavere skattesatser,  så rammer sådanne omfordelinger små og mellemstore vir   k- somheder uforholdsmæssigt hård. Mange mindre virksomheder har nemlig mange a   k- tiver, de kan afskrive på, men et beskedent overskud til beskatning. Det er især den f   i- nansielle sektor, der har haft glæde   af lavere selskabsskat. En netop gennemført undersøgelse viser, at små og mellemstore virksomheder er sæ r- deles parate til at indberette og indbetale til det offentlige over Internettet. Det offent- lige vil kunne spare hundredvis af millioner ved at udvikle flere IT-værktøjer til vir   k- somheder og så gøre det obligatorisk at anvende dem. Gør man det, er der 5   -10 % af virksomhederne, som skal have særlig hjælp til at komme i gang. Der skal etableres en generel Hotline til alle offentlige IT-løsninger, der skal  være mulighed for konsulen  t- baseret ”kom i gang hjælp” , og så skal det sikres, at der findes et privat marked, der kan løse opgaven for de m, som slet ikke kan eller vil bruge Internettet. En særlig administrativ vanskelighed knytter sig til, at virksomhe  den i nogle sammen- hænge skal kommunikere med lige så mange kommuner, som man har ansatte fra. Det gælder fx  , når virksomhederne skal have refusion af sygedagpenge. Det lader sig fo r- mentlig  løse  med  en  IT -løsning  i  løbet  af  det  kommende  år.  Men  det  kræver, at  alle kommuner  forpligtes  til  at  anvende  eller  servicere  løsningen,  hvis  den  skal  være  en gevinst for små og mellemstore virksomheder. Likviditet og finansiering Virksomhedernes likviditet og vækstmuligheder afhænger også af deres muligheder for at f å finansiering. Analyser fra Håndværksrådet viser, at mange små og mellemstore virksomh e-

5 der betaler end og meget store renter for fx en kassekredit - også sammenlignet med mange private. Virksomhederne er forholdsvis tæt knyttet til deres bank og lader sig   ofte diktere de vilkår, der knytter sig til deres låntagning. I den forbindelse  er det  meget vigtigt, at der findes alternativer til den almindelige bankfi- nansiering, som retter sig mod smv’er. Vækstkaution er det bedste eksempel på det og en ordning,    som vi stærk anbefaler b  e- vares og evt. udbygges. Mellemstore  virksomheder  vil  også  have  gavn  af  den  nye  virksomhedspantordning, mens de små virksomheder nok sjældent får mulighed for at anvende den. De får de r- imod  lov  til  at  finansiere  den  gennem  et  høj ere  bidrag  til  Lønmodtagernes   Garanti- fond. Generationsskifte og iværksætterpolitik Der er fortsat mange virksomheder, der ikke succesfuldt får gennemført generationsskifte af deres virksomhed, selvom der politisk er gjort meget på dette område. Virksom  hedernes eje- re kommer ofte for sent i gang med at tilpasse virksomhederne til generationsskiftet. Mange selvstændige ove  rvurderer også, hvad de kan få for virksomheden, når de sælger den. Derfor får de en meget beskeden pension. Her er det meget vigtigt, a t pensionsforholdene er forbed- ret de seneste år for selvstændige erhvervsdrivende. Man har i dag mulighed for at placere en del af salgssummen på en skatt ebegunstiget pensionsordning, og man har fået forbedrede muligheder for løbende pensions opsparing. Virksomhedsejerne har brug for instrumenter, så de tidligere gør sig de rette overveje  l- ser  om,  hvordan  virksomheden  klargøres  til  et  generationsskifte.  Virksomheden  skal helt være i vækst på overtagelsestidspunktet, og det kræver rådgivning. Iværksætterpo litikken  skal  desuden  fokusere  ligeligt  på  de  to  alternativer   -  at  starte noget nyt fra bunden og at overtage en eksisterende virksomhed. Det vil kunne med- virke til, at færre velfungerende virksomheder lukker. Udsigten til en økonomisk g   e- vinst, når virksom

6 Inddrivelse af udeståender Mange små og mellemstore virksomheder har prøvet at komme i vanskeligheder, fordi pr  i- vatkunder ikke har betalt regningen. Nogle har af samme grunde måtte t dreje nøglen om. Virksomhederne mangler mulighed for at kunne inddrive udeståender hos private l ige så  effektivt,  som  det  offentlige  kan  det   -  dvs.  med  en  mulighed  for  lønindeholdelse, når der er faldet en afgørelse i sagen. I dag må virksomhederne i stedet    drive gæld ind for offentlige myndigheder hos virksomhedens egne ansatte uden selv at kunne benyt- te sig af dette. Social sikring Når man vælger tilværelsen som selvstændig , har man på en række områder dårligere social dækning, end hvis man vælger tilvæ relsen som lønmodtager. Det er spørgsmålet   , om det ik- ke afskræ  kker en del unge fra at vælge tilværelsen som selvstændig. Unge  kvindelige  selvstændige  har  vanskelige  vilkår  under  barsel.  De  har  ret  til  da   g- penge men i sagens natur ikke løn, og det kan derf or være særdeles svært at drive vir k- somhed  for  unge  kvinder,  før  de  har  fået  de  børn,  de  ønsker.  En  mere  fleksibel  or d- ning, hvor man kunne  arbejde noget og alligevel  få dækning under barsel, eller hvor man kan vælge at få en større dækning end dagpengesats en, når man vælger en kortere barselsperiode, ville kunne afhjæ  lpe dette. Tilsvarende er det et ringere socialt vilkår, at man som selvstændig selv skal fina   nsiere sygedagpenge de første 2 uger, man er syg. Her findes dog en forsikringsordning, som bliver  dyrere  og  dyrere.  Men  denne  forsikring  skal  betales  som  privatudgift,  selvom den vedrører sygdom fra virksomheden. Reglerne er oven i købet så restrikt   ive, at man trækkes i sygedagpenge, hvis man bare tager telefonen for virksomheden eller ringer rundt for at aflyse aftaler pga. egen sygdom. Tilsvarende skal selvstændige  s  egen frivillige forsikring hos AES betales som en pri- vatudgift. Det er derfor væsentlig dyrere at forsikre den selvstændige end de ansa tte.

7 Kompetencekrav til ledere af små og mellems tore virksomheder At starte og drive en virksomhed er måske en af de mest komplekse opgaver, man kan kaste sig ud i. Alligevel er der over 15.000 mennesker, der gør forsøget hvert eneste år. De fleste har et godt fagligt fundament for at producere det produkt eller den ydelse, som virksomhe- den  er  bygget  op  om.  Men  det  er  ikke  og  har  aldrig  været  den  eneste  opgave  for  en  sel  v- stændig e  rhvervsdrivende. Det er det, der gør det svært at sikre en virksomheds overlevelse og vækst, men det er samtidig også det, de   r gør det spændende og udfordrende. Økonomistyring,  salg,  markedsføring,  tilbudsgivning,  indsigt  i  og  overblik  over  relevant lovgivning,  indkøb,  overenskomster,  lagerstyring,  miljøledelse,  medarbejderpleje  ,  digital kommunikation med myndigheder, kunder og leverandører  er kun en del af de områder, man som selvstændig plu  dselig selv står med et ansvar for. Det skal alt sammen passes ved siden af den daglige drift af virksomheden. Desværre  er  det  også  udfordringer,  som  kun  de  færreste  er  blevet  forberedt  på i  deres  ud- dannelsesforløb. Man kan derfor  ikke undre sig over, at succes-raten for iværksættere kun er på 50 %. Det  at  lede  en  lille  eller  mellemstor  virksomhed  er  kort  sagt  en  meget  kompleks  og  spæ  n- dende opgave. Opgaven udvikler sig meget i disse år  - som en nødvendig konsekvens af den markant  stigende  konkurrence.  Alle  brancher  påvirkes  af  denne  udvikling,  og  der  er  i  alle brancher virksomheder, der møder denne udvikling med perspektivrige  udviklingsprojekter. Det er derfor helt afgørende , at kompetenceniveauet i virksomhederne stiger. Der er mange måder at øge kompetenceniveauet på.    Det er vigtigt, at der etableres rammebe- tingelser,  der  gør,  at  virksomhederne  har  mulighed  for  a t  styrke  deres  kompetencer.  Dette kræver en bred vifte af initiativer, der ka  n fx peges på: Alle  erhvervsrettede  uddannelser  skal  etablere  tilbud  om  at  opnå  kompetencer  til  at drive virksomhed. Det indebærer, at der skal formuler  es mål for  alle uddannelser for henholdsvis kundskabsniveau og kompetencer i relation til det at drive virksomhed. På tilsvarende vis skal alle skoler og uddannelsesinstitutioner opstille strategiske mål,  og der skal etableres et sammenhængende tilbud    af undervisning og aktiviteter i relation til selvstændighedskultur og kompetencer.   Der skal ske en systematisk indsamling og spredning af erfaringer med undervisningen på d isse områder , og resultaterne skal må- les og formidles.

8 Det skal sikres, at der er et relevant og tilpasset efteruddannelsestilbud målrettet sel v- stændige  og  medarbejdende  ægtefæller .  Selvstæ  ndige  har  i  dag  adgang  til  AMU- kurser, men der er ingen sikring af, at der udvikles kurser målrettet denne gruppe . Det- te gælder såvel indhold som tilrettelæggelse af kurserne. Der er således ikke etableret et efteruddannelsesudvalg for selvstændige og meda  rbejdende ægtefæller. Der er he r- udover en skattemæssig barriere for køb af videreuddannelseskurser for selvstæ ndige i personligt ejede virksomheder, idet en sådan omkostning skattemæssigt betra   gtes som en personlig omkostning. Der er således behov for, at  der bliver en ligestilling mellem lønmodtagere og selvstændige på dette område Der  skal  etableres  rammer,  der  tilskynder  virksomheder  til  at  ansætte  personer  med nye og højere  kompetencer. Den aktuelle videnpilotordning er et godt eksempel herpå , men der bør  også  systematisk etableres praktikordninger på alle videregående udda  n- nelser. Det vil give mulighed for, at de studerende får erfaring med arbejdet i mindre virksomheder, og at virksomhederne tilsvarende får erfaringer med , hvilke kompeten- cer disse typer personer kan tilføre virksomhederne. Der  skal  etableres  en  sparringspartner-funktion  for  selvstændige  i  relation  til  det  at drive  virksomhed.  Vi  har  i  dag  den  regionale  erhvervsservice,  der  tilbyder  4  timers gratis vejledning, denne ramme er dog al for kort til at kunne imødekomme behovet. Det skal sikres, at der overalt i landet eksisterer et tilbud om uvildig, gratis og opsø- gende  rådgivning  overfor  iværksættere  og  små  og  mellemstore  virksomheder.  Dette rådgivningstilbud bør bestå af et basistilbud, d   er udbydes overalt i landet og en regio- nalt  tilpasset  overbygning.  Den  basale  rådgivning  bør  indeholde  s  parring  vedrørende virksomhedens forretningsplan og udviklingsmuligheder,orientering om henvisning til relevante offentlige myndigheder, orientering om og henvisning til relevante virksom- hedsportaler og offentlige indberetningsmuligheder, henvisning til relevante rådgivere , orientering om og henvisning til relevante finansieringskilder, orientering om og hen- visning til relevante kursus-, uddannelses- og efteruddannelsesti lbud og orientering om relevante erhvervsfremmetilbud. Der skal sikres en let indgang til rådgivning på specialområder, som mindre virkso   m- heder ikke selv kan forventes at opbygge. Dette varetages i dag bl.a. af de godkendte teknologiske serviceinstitutter og Danmarks Eksportråd  - se punktet om innovation.

9 Innovation i små og mellemstore  virksomheder Små og mellemstore virksomheder står overfor meget store udfordringer. Forandringspresset såvel i den enkelte virksomhed som i brancherne  er meget stort. Den skærpede konkurrenc  e- situation  stiller  både  store  og  små  virksomheder  overfor  krav  om  i  større  udstrækning  at kunne efterkomme kundens ønsker på en ny og anderledes måde og dermed adskille sig fra konkurrenterne.  Det  er  også  en  vigtig  ko nkurrenceparameter  at  kunne  anvende  den  nyeste viden og teknologiske muligheder i produkter og ydelser, udnytte virksomhedens ressourcer på en ny og mere optimal måde og at gøre det til en konkurrencedygtig pris. Den globale konkurrence indebærer også, a   t brancher, som tidligere levede en beskyttet til- værelse på hjemmemarkedet, pludselig oplever en ny type konkurrence. De selvstændige o p- lever tilsvarende, at deres medarbejdere stiller større krav til, at de får udfordringer i jobbet, og at der skal være f  okus på den enkelte medarbejders trivsel. De fleste større virksomheder arbejder i dag systematisk med at indhente og bearbejde ma r- keds- og kundeinformationer for at lade markedet og efterspørgslen styre deres innovations -, markedsførings - og produktudviklingsaktiviteter. Mange har faste procedurer for deres pro- duktudvikling, markedsføring  og strategiplanlægning i et forsøg på at udnytte den viden , som medarbejdere og ledelse har, så optimalt som muligt. I en lille virksomhed hviler disse opg a- ver på indeh averen. Hvis vi skal bevare bredden i dansk erhvervsliv med et vækstlag af små og mellemstore vir   k- somheder, er det vigtigt, at vi dels styrker den danske selvstændighedskultur og dels sikrer, at der er gode rammebetingelser for vækst og udvikling målrette   t små og mellemstore virkso m- heders særlige b  ehov. Dette kræver en bred vifte af initiativer, det drejer sig bl.a. om at: Sikre, at der sker forskning i emner, der er vigtige for små og mellemstore virksomh e- ders udvikling. Dette skal bl.a. sikres i form af at stille krav til Højteknologifonden, så den ikke alene fokuserer på den forskning, som de store og forskningstunge virkso m- heder efterspørger , og som de har mulighed for at medfinansiere. Sikre  videnhjemtagning  på  de  områder,  hvor  det  ikke  er  muligt  e  ller  relevant  selv  at opbygge den nødvendige viden. Det er ikke alle områder, hvor dansk forskning er eller skal være i front. Det er derfor vigtigt, at der etableres en målrettet funktion, der kan følge med i, hvor der sker forskning af relevans for små o  g mellemstore virksomheder, og at denne forskning hentes hjem til Danmark og stilles til rådighed for de relevante virksom heder.

10 Etablere en målrettet indsats for formidling og omsætning af viden, så den kan anve n- des af små og mellemstore virksomheder. De t er kun et fåtal af virksomheder, der har mulighed for selv at omsætte ny forskning til relevant og brugbar viden. Det er derfor vigtigt, at det sikres, at anvendelse af viden bliver et vigtigt omdrejningspunkt for er- hvervspolitikken. Sikre, at der er et Teknologisk Servicesystem, der specielt er målrettet behovene i små og mellemstore virksomheder, hvor de mindre virksomheder kan få kompetent rådgi  v- ning  på  de  områder,  hvor  de  ikke  selv  har  mulighed  for  at  opbygge  den  nødvendige viden.  Den  offentlige  medfinansiering  er  vigtig,  ligesom  det  er  vigtigt,  at  der  stilles krav   til,   hvilke   ydelser   der   skal   udvikles   for   resultatkontraktmidlerne,   da   GTS- institutterne ellers vil gå efter de lette kunder, der kommer af sig selv, og dette er kun i ringe udstrækning mi  ndre virksomheder. Sikre, at der er adgang til rådgivning af små og mellemstore virksomheder om, hvo  r- dan man kommer ud på nye markeder, etablerer samarbejde med virksomheder overalt i verdenen eller outsourcer hele eller dele af produktionen. Dette bør f orankres i Dan- marks  Eksportråd.   En  undersøgelse ,  som  Håndværksrådet  har  gennemført  sammen med Dansk Metal og IDA, viser, at små og mellemstore virksomheder har sværere ved at realisere effektiviseringspotentialerne ved outsourcing. Sikre, at der uddannes kompetente medarbejdere, der er motiveret til at søge arbejde i små og mellemstore virksomheder. Dette stiller krav til uddannelserne s indhold, men også anvendelse af praktik og inddragelse af erfaringerne fra praktikforløbene i unde  r- visningen er en meget vigtig strategi. Sikre  adgang  til  risikovillig  finansiering  af  nye  projekter  og  produkter.  Kom-i-gang- lån og vækstkaution er initiativer målrettet det brede erhvervsliv , og begge fortjener at få tilført flere midler, så en større del af erhvervslivet kan få glæde af dem   . Business Angels er ligeledes en god finansieringsmulighed, der tillige indeholder mulighed for at få kompetent rådgivning   - kredsen af virksomheder, der har interesse af dette er dog væsentlig  mindre  .  Venturekapital  er  en  vigtig  finansieringsmulighed  for  en  snæver kreds af meget innovative virksomheder. 30. juni 2005 AB/SN