Folketinget — Erhvervsudvalget Christiansborg, den 12. august 2005 Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere. Kraftig fremgang trods stigende administrativt bøvl ifølge malermestrenes analyse   Organisationen Danske Malermestre udarbejder halvårlige konjunkturunder- søgelser. Den sidste analyse bygger på indsamlede data fra juni 2005 og er net- op færdiggjort (bilag 1). Fremgang større end forventet En meget stor del af virksomhederne (repræsenterende 45 pct. af de beskæfti- gede i de udspurgte virksomheder) forventer fortsat fremgang i omsætningen for sidste halvdel af 2005, og 27 pct. forventer fremgang i bruttoavancen, hvilket er markant mere end forventet. Administrative byrder 98 pct. finder ikke, at der er sket et fald i de administrative byrder, og 68 pct. finder derimod, at der er sket en stigning i de byrder, som pålægges virksom- hederne, særligt vedr. indberetninger, E-fakturering og arbejdsmiljø. Analysen vurderer, at meromkostningerne ved de yderligere administrative byrder, der er pålagt virksomhederne, udgør hele 3.500 kr. pr. ansat. Nye love belaster ikke Overraskende nok viser malermestrenes undersøgelse, at ny lovgivning kun i meget få tilfælde nævnes som årsag til øgede administrative byrder for virk- somhederne. Med venlig hilsen Finn Skriver Frandsen, udvalgssekretær.