Folketingets Erhvervsudvalg Ministersekretariatet Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk ./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om Kommissionens for- slag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af et EF -hand- lingsprogram for sundhed og forbrugerbeskyttelse (2007-2013), KOM (2005) 115. Med venlig hilsen Charlotte Ahrendt Steen

2. Grundnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om opre  ttelse af et EF-handlingsprogram for sundhed og forbrugerbeskyttelse (2007-2013), KOM (2005) 115 Resumé Kommissionen har fremlagt forslag til oprettelse af et EF-handlingsprogram for sundhed og forbrugerbeskyttelse, hvor de to eksisterende separate programmer på folkesundheds- og på forbrugerområdet erstattes af et fælles handlingsprogram. Forslaget opstiller både fæ   lles målsætninger og specifikke målsætninger for he n- holdsvis sundhed og forbrugerbeskyttelse, ligesom der for de tre fælles målsætni n- ger findes en oversigt over instrumenter til brug for opfyldelsen af disse. Det sam- lede budget er på 1.203 mio. euro for 2007 -2013, men det endelige budget afhæ  n- ger af de igangværende forhandlinger om EU’s finansielle perspektiver for 2007   - 2013.     Forslaget var på dagsordenen for Rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sun d- hed og forbrugerbeskyttelse) den 3. juni 2005 med henblik på politisk drøftelse (åben debat), hvor drøftelsen på baggrund af et spørgsmålspapir fra Formandsk a- bet var koncentreret om sundhedsdelen af forslaget. Forslaget har endvidere været præsenteret på Rådsmødet (ko nkurrenceevne) den 6. juni 2005. 1. Baggrund Kommissionen fremsatte den 6. april 2005 forslag til Europa-Parlamentets og Rå- dets beslutning om oprettelse af et EF-handlingsprogram for sundhed og forbru- gerbeskyttelse 2007-2013. Det fælles handlingsprogram skal erstatte de to eksist  e- rende programmer: Folkesundhedsprogrammet (2003-2008) og den generelle ramme for forbrugerpolitikken (2004-2007). Baggrunden for sammenlægningen er   ifølge Kommissionen, at de to politikomr å- der har   en række fælles mål for så vidt angår beskyttelse af borgerne mod diverse risici, forbedring af borgernes beslutningsgrundlag og integrering af sundheds- og forbrugerbeskyttelsesinteresser i alle fællesska  bspolitikker. Endvidere vil en sam- menlægning kunne medføre en række synergieffekter, herunder adm inistrativt.   Kommissionen har samtidig med fremlæggelsen af forslaget til et nyt fælles han d- lingsprogram fremlagt en strategi for sundhed og forbrugerbeskyttelse. Forslaget til et fælles handlingsprogram var på dagsordenen for Rådsmødet (b e- skæftige  lse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 3. juni 2005 med henblik på politisk drøftelse (åben debat), hvor drøftelsen på baggrund af et spørgsmålsp  apir fra Formandskabet var koncentreret om sundhedsdelen af forsla-

3. get. Forslaget har endvidere været præsenteret på Rådsmødet (konku rrenceevne) den 6. juni 2005.       2. Retsgrundlag Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 152 om folkesundhed og artikel 153 om forbrugerbeskyttelse i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og skal vedtages af Rådet med kvalificeret flertal i fælles beslutningstagen med Eur   o- pa-Parlamentet efter proceduren i artikel 251. 3. Formål og indhold Det overordnede formål med programmet er at komplementere og støtte medlem  s- staternes politikker og at bidrage til beskyttelsen af borgernes sundhed, sikkerhed og økonomiske int eresser. Programmet indeholder fælles målsætninger samt specifikke målsætninger for henholdsvis sundheds- og forbrugerområdet. Fælles målsætninger Beskyttelse af borgerne mod risici og trusler, der er uden for det enkelte             menneskes kontrol Forøgelse af borgernes muligheder for at tage bedre beslutninger vedrøre  n- de             deres sundhed og forbrugerinteresser Integration af sundheds- og forbrugerpolitikkens målsætninger De fælles målsætninger foreslås gennemført med følgende virkemidler: Indledningsvis nævnes en forbedring af kommunikationen med EU's borgere på sundheds- og forbrugerområdet gennem oplysningskampagner, undersøgelser, konferencer, seminarer, publikationer, on-line information, udvikling og brug af info-punkter. Som et andet instrument nævnes en øget deltagelse af det civile samfund og int   e- resseorganisationer i udvikling af politik vedrørende sundheds - og forbrugerbe- skyttelse ved at støtte og styrke sundheds - og forbrugerorganisationer på Fælle   s- skabsniveau, via uddannelsesaktiviteter for og dannelse af netværk mellem intere  s- seorganisationer på sundheds - og forbrugerområderne, samt ved en styrkelse af rådgivende organer på Fællesskabsn iveau. Et tredje instrument vil være udvikling af en fælles model for integrering af sun d- heds- og forbrugerhensyn i andre Fællesskabspolitikker gennem udvikling og a  n- vendelse af metoder til at vurdere virkningen af andre Fællesskabspolitikker på sundheds- og forbrugerinteresser, udveksling af ”best practice” med medlemsstater om nationale politikker samt studier af andre politikkers virkning på sundhed og forbrugerbeskyttelse.

4. Et fjerde instrument vil være fremme af det internationale samarbejde med intern  a- tionale organisationer og tredjelande. Et femte instrument vil være en forbedring af en tidlig opdagelse, vurdering og kommunikation om risici blandt andet gennem støtte til videnska belig rådgivning og risikovurdering, dannelse af netværk af specialister og institutioner, fremme af udvikling og harmonisering af metoder til risikovurdering, indsamling og vurde- ring af information om befolkningens udsættelse for kemiske, biologiske og fy  si- ske sundhedstrusler. Endelig vil et sjette instrument være at fremme sikkerheden ved varer og ved sto  f- fer af menneskelig oprindelse gennem analyser af skadesdata og udvikling af ”best practice” retningslinjer i forhold til sikkerheden ved produkter og t jenesteydelser til forbrugere samt via kvalitets- og sikkerhedsfremmende aktiviteter i forhold til organer og stoffer af menneskelig oprindelse, herunder blod. Desuden nævnes en forbedring af tilgængeligheden i  ndenfor Fællesskabet af organer og stoffer af menneskelig oprindelse af en høj standard kvalitets - og sikkerhedsmæssigt til brug for medicinsk behandling, samt teknisk bistand til analyse af emner vedrørende udviklingen og implementeringen af politikker og lovgivning. Specifikke målsætninger på sundh edsområdet Beskyttelse af borgerne mod sundhedstrusler Fremme politikker der fører til en sundere livsstil Bidrage til at mindske forekomsten af de mest byrdefulde sygdomme Forbedring af effektiviteten i sundhedssystemer Beskyttelse af borgerne mod sundhedstrusler skal opnås ved at styrke overvågni  n- gen og kontrollen af sundhedstrusler samt reaktion overfor sundhedstrusler; frem- me politikker, der fører til en sundere livsstil skal opnås ved at fremme sundhed gennem indsats i forhold til sundhedsdeterminanter; bidrage til at mindske fore- komsten af de mest byrdefulde sygdomme skal opnås ved at forebygge sygdomme og ulykker/skader; forbedring af effektiviteten i sundhedssystemerne skal opnås ved at skabe synergier mellem nationale sundhedssystemer; forbedring af sund- hedsinformation og viden som et tværgående indsatso   mråde til opnåelse af de fire specifikke mål.     Tre af disse indsatsområder er nye/opprioriterede i forhold til det eksisterende Fo l- kesundhedsprogram (2003-2008): reaktion overfor sundhedstrusler, forebyggelse af de mest byrdefulde sygdomme, samt skabelse af synergier mellem nationale sundhedssystemer. Vedrørende reaktion overfor sundhedstrusler er der tale om opprioritering af et område, hvor Fællesskabet i forvejen har iværksat foranstaltninger , men hvor der i de senere år har vist sig at være behov for et intensiveret samarbejde på europæisk niveau. Formålet er at understøtte medlemsstaternes indsats indenfor ”risk man   a- gement” og beredskab overfor sundhedskr iser.

5. Vedrørende forebyggelse af sy gdomme skal der i sammenhæng med den horiso  n- tale ti l gang baseret på sundhedsdeterminanter (livsstilsfaktorer, sociale faktorer m.v.) som noget nyt till i ge ydes en indsats rettet mod specifikke sygdomme i det omfang et EU-samarbejde kan tilføre nationale in dsatser en merværdi. Der sigtes især til de mest byrdefulde sy  gdomme i Fællesskabet. Ifølge strategien for sundhed og forbrugerbeskyttelse tænkes der på eksempelvis psykiske sygdomme, cancer og hjerte-karsygdomme, samt sjældne sy  gdomme.          Vedrørend e opnåelse af synergier mellem nationale sundhedssystemer fremgår det af forslagets budgetdel, at denne nye målsætning skal ses på baggrund af Refle k- tions-processen om Patientmobilitet, der i december 2003 førte til en rapport med 19 anbefalinger til handling på EU -niveau. Kommissionen fulgte op med tre med- delelser i april 2004, hvorpå Kommissionen nedsatte en højniveaugruppe om sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling med deltagelse af embedsmænd fra medlemsstaterne. Der blev desuden etableret et antal arbejdsgrupper under hø j- niveaugruppen om emner som blandt andet køb og levering af sundhedstjenest e- ydelser på tværs af landegrænser, referenc ecentre, medicinsk teknologivurdering, e-sundhed og patientsikkerhed. Et effektivt samarbejde på disse områder   kræver ifølge forslaget tilførsel af økonomiske re   ssourcer.    Det nye forslag forventes i øvrigt at være omkostningseffektivt, idet man på sun d- hedsområdet vil lægge mere vægt på store projekter med en høj grad af synlighed frem for mindre projekter, som anses for mere arbejdskrævende og hvis resultater er af et mere begrænset o  mfang.     Specifikke målsætninger på forbrugerområdet Bedre forståelse af forbrugerne og markederne Bedre forbrugerbeskyttelseslovgivning Bedre håndhævelse, overvågning og klagemu ligheder Bedre informerede, uddannede og ansvarlige forbrugere Målsætningen om en bedre forståelse af forbrugerne og markederne blive genne m- ført ved forskellige former for markedsovervågning og   -analyser samt indsamling og udveksling af data og information, der kan give en vidensbase for udviklingen af forbrugerpolitikken og integrering af forbrugerinteresserne i andre fællesskab  s- politikker. Endelig vil der ske indsamling, udveksling og analyse af data og udvik- ling af vurderingsværktøjer, der giver et vid   enskabeligt vidensgrundlag om forbru- gernes udsættelse for kemikalier frigivet fra pr  odukter. Målsætningen om bedre forbrugerbeskyttelseslovgivning skal ifølge forslaget ge n- nemføres ved forberedelse af lovgivningsmæssige initiativer og andre regulering   s- initiativer og fremme af selvreguleringsinitiativer. Dette vil blandt andet ske ved retlig og teknisk ekspertise for politikudvikling i forhold til tjenesteydelsers sik- kerhed, teknisk ekspertise i relation til vurderingen af behovet for produktsikker- hedsstandarder og udkast til standardiseringsmandater samt retlig og teknisk eks-

6. pertise til politikudvikling i forhold til forbrugernes øk onomiske interesser samt workshops med interessenter og eksperter. Målsætningen om bedre håndhævelse, overvågning og klagemuli gheder skal gen- nemføres ved koordinering af overvågnings  - og håndhævelsesaktiviteter i forbi   n- delse med forbrugerbeskyttelseslovgivning; finansielle bidrag for specifikke fælles overvågnings - og hån dhævelsesaktioner, der kan forbedre administrativt og hån   d- hævelsesmæssigt sama rbejde om EU-forbrugerbeskyttelseslovgivning; overvå g- ning og vurdering af sikkerheden af non-food produkter og tjenesteydelser; over- vågning og vurdering af alternative tvistløsning  smekanismers virkning for forbru- gerne; overvågning af imp lementeringen af forbrugerbeskyttelseslovgivning i medlemsstaterne samt teknisk og juridisk bistand til forbrugerorganisationer for at støtte deres bidrag til hån  dhævelse. Målsætningen om bedre informerede, uddannede og ansvarlige forbrugere vil ifø l- ge Kommissionens forslag ske gennem udvikling og vedligeholdelse af offentlige, let tilgæ  ngelige databaser vedrørende anvendelsen af retspraksis om fællesskabets forbrugerbeskyttelseslovgivning; informationsaktiviteter vedrørende forbrugerb e- skyttelsesforanstaltninger; forbrugeruddannelse; repræsentation i internationale f  o- ra af de europæiske forbrug  eres interesser, inklusiv internationale standardise- ringsorganer og internationale handelsorganisationer; uddannelse af ansatte i for- brugerorganisationer på lokalt, n ationalt og EU-niveau; finansielle bidrag til fælles aktioner ved offentlige eller non-profit organisationer, der udgør fællesskabsne   t- værk, som giver information og assistance til forbrugere med henblik på at hjælpe dem med at udøve deres rettigheder og op nå adgang til alternativ tvistløsning (E  u- ropean Consumer Centres Network); finansielle bidrag til driften af fællesskab  s- forbrugerorganisationer, herunder fællesskabsforbrugerorganisationer, der repr  æ- senterer forbrugerinteresser i standardisering på europ æi  sk niveau og bidrag af teknisk og retlig ekspertise til forbrugerorganisationer for at støtte deres deltagelse i og input til høringsprocesser vedrørende lovgivnings  - og andre politikinitiativer på relevante områder. Fælles for de fire målsætninger på for brugerområdet vil der kunne ydes støtte til specifikke projekter på fællesskabs   - og nationalt niveau med henblik på at støtte andre forbrugerpolitiske må lsætninger. Kommissionen anfører i forbindelse med udkastet til beslutning, at der vil blive oprettet et Europæisk Forbrugerinstitut med henblik på den praktiske implement   e- ring af dette program. Forbrugerinstituttet vil blive oprettet ved at ændre det eks  i- sterende Folkesundhedsprograms "executive agency", som dermed får en sun d- hedsafdeling og et Forbrugerinstitut. Kommissionen har oplyst, at de politiske spørgsmål om fordeling og prior  iteringer inden for programmet fortsat ligger i Kommissionens regi i samarbejde med det ved beslutningen nedsatte udvalg.

7. Gennemførelsen af programmet Opfyldelsen af de fæl  les mål samt de specifikke mål på sundheds og forbruger- området skal især ske ved direkte eller indirekte gennemførelse foretaget af Ko m- missionen på ce ntralt grundlag og i samarbejde med internationale organisationer som eksempelvis WHO, Europarådet og OEC D. For så vidt angår Kommissionens gennemførelse af programmet kan der ydes øk o- nomisk støtte til projekter op til 60 % af budgettet, idet der dog for projekter med en særlig nytt  eværdi kan gives et tilskud op til 80 %. Tilsvarende kan der ydes støtte på   60 % til driften af organer, der har et formål af almen europæisk interesse, hvor en sådan støtte er nødvendig for at sikre repræse n- tation af sundheds- og forbrugerinteresser på Fællesskabsniveau eller for at i   m- plementere vigtige målsætninger fra programm   et. Ved organer af en særlig nytt  e- værdi kan der ydes støtte op til 95%. Ved projekter, der støttes af Fællesskabet og en eller flere medlemsstater eller af Fælle  sskabet sammen med myndigheder fra andre lande, kan Fællesskabsstøtten ikke overstige 50%, dog 70 % for projekter med en særlig nytteværdi. Den øk o- nomiske støtte må i disse tilfælde kun gives til offentlige organer eller et non -profit organ. Der kan endvidere ydes fikserede støttebeløb. I så fald gælder de ovenfor nævnte procentbegræn  sninger ikke. Den samlede finansielle ramme er på 1.203 mio. euro, heraf 804 mio. euro til sundhedsområdet, 194 mio. euro til forbrugerområdet og 110 mio. euro til fælles mål. Forslaget læ   gger dermed op til en væsentlig budgetforøgelse i forhold til de to eksisterende programmers budgetter, der for Folkesundhedsprogrammet (2003- 2008) er på 354 mio. euro og for den generelle ramme for forbrugerpolitikken (2004-2007) er på 72 mio. euro. Den årlige beløbsfordeling skal godkendes af budgetmyndigheden indenfor rammerne af de finansielle perspektiver. Det endeli- ge budget afhænger af de igangværende forhandlinger om EU’s finansielle pe r- spektiver for 2007-2013.     Kommissionen bistås af et udvalg, og skal ved sin gennemførelse af programmet anvende forvaltningsproceduren iføl ge Rådets afgørelse fra 1999 om procedurer for udøvelse af gennemførelseskompetencer, der er henlagt til Kommissionen, ved udarbejdelse af en årlig arbejdsplan for implementeringen af programmet med pr i- oriteringer, tiltag, herunder allokering af ressourcer og relevante kriterier, samt ved tilrettelæggelse af evaluering af programmet. Tredjelandes deltagelse samt overvågning, evaluering og udbredelse af resu ltater EFTA/EØS lande og andre tredjelande, særligt lande indenfor EU’s naboskabsp o- litik, samt ansøge rlande og de vestlige Balkan-lande kan deltage i programmet på

8. de vilkår, der er fastlagt i de respektive aftaler, der er indgået med disse lande om deltagelse i fællesskabspr  ogrammer. Kommissionen skal i tæt samarbejde med medlemsstaterne overvåge implem   ente- ringen af programmet og skal rapportere herom til udvalget samt holde Rådet og Europa-Parlamentet informeret. Kommissionen skal sikre, at programmet evalueres tre år efter dets ikrafttræden og igen ved dets afslutning. Resultatet skal meddeles Rådet,  Europa-Parlamentet, Det Økonomi ske og Sociale Udvalg samt Regionsudvalget. Resultater af tiltag under dette program skal af Kommissionen udbredes og gøres offentligt tilgæ   ngelige. 4. Høring Forslaget har været sendt i høring i EF   -specialudvalget for Sundhedsspørg smål, EU-specialudvalget for Forbrugerbeskyttelse samt hos Patientforum (består af fø  l- gende foreninger: Astma-Allergi Forbundet, Danmarks Lungeforening, Diabetes- foreningen, De Samvirkende Invalideorganisationer, Gigtforeningen, Hjertefor- eningen, Kontaktudvalget for mindre sygdoms- og handicapforeninger, Kræftens Bekæmpelse, Nyreforeningen og Scl  eroseforeningen), Bloddonorerne i Danmark, Danmarks Bløderforening, Rådet for Socialt Udsatte, Ældresagen, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Dansk Selskab for   Samfundsmedicin, Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, Netværket af for  ebyggende sygehuse i Danmark, Dansk D e- tailkreditråd, Dansk Marketing Forum, Dansk Postordre Handel, De Samvirkende Købmænd, Forsikring og Pension samt Realkreditrådet. Nedenfor følger  et resumé af de modtagne hø ringssvar. Patientforum finder, at sammenhængen mellem sundhedspol  itik og forbrugerpoli- tik ikke er indlysende i enhver henseende, men begrundelserne for at gennemføre et samlet program tages til efterretning. Der er behov for initiativer af tilsvarende karakter i forhold til store grupper af handicappede, idet der henvises til DSI’s svar nedenfor, ligesom det konstateres, at sundhedsmæssige problemstillinger i relation til rehabilitering ikke har fået en ce ntral plads i forslaget. Grænsefladerne mellem det kommende 7. EU-rammeprogram for forskning og det foreliggende forslag bør præciseres. Der bør ikke være en øvre procent uel grænse for projekttilskuddet fra EU, idet et projekt bør kunne ti ldeles 100 % støtte. Patientforum kunne ønske sig, at indsatsen vedrørende de store livsstilsrelaterede sygdomme specificeres i forhold til cancer, hjerte-karsygdomme, diabetes, lunge- sygdomme og gigt, samt at der i budgettet afsættes midler specifikt til forebygge  n- de foranstaltninger imod disse sygdomme. Det kunne være ønskeligt mere spec   i- fikt at nævne sygdomme, som indvirker nedsættende på livskvalitet og dermed fuld arbejdsevne. Vedrørende muskel - og skeletsygdomme henvises til Gigtfor- eningens svar nedenfor, og Danmarks Lungeforening foreslår  initiativer for at fremme rygeforbud i alle offentlige bygninger. Der savnes en klarere markering af, at det er væsentligt, at der via projekter kan ske en samordning af sundhedsmæss i- ge og sociale tiltag, hvilket er nærliggende i forhold til livsstilssygd  omme. Forsla-

9. get anses for utilstrækkeligt med hensyn til fokus på sekundær og tertiær foreby g- gelse.. Patientforum støtter, at der i forslaget lægges op til en styrkelse af organis   a- tionernes mulighed for at påvirke EU’s politik, og der foreslås repræsentati on af specifikke kompetencer samlet i fælleseuropæiske platforme frem for ”overordn e- de lobby-funktioner”.                 Bloddonorerne i Danmark finder, at sundhedsorganisationerne bør inddrages mest muligt i det videre arbejde med handlingsprogrammet, og man ønsker at kunne indgå i en række netværk sammen med andre nationale bloddonor - og patientorga- nisationer samt lægelige organisationer. Der er opbakning til, at EU via handling  s- programmet støtter nationale sundhedsstrukturers effektivitet navnlig i de  10 nye EU-medlemslande, hvor blodbankvæ  senet fortsat ligger langt under normerne i EU’s bloddirektiver. Desuden støtter man, at EU skaber en vidensbase og sikrer statistik om sundhedsområdet, ligesom man fremhæver betydningen af et sama   r- bejde med navnlig Europarådet på blodområdet.   De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) havde gerne set, at dimensionen vedrøre nde fysisk eller psykisk handicap var en udtrykkelig del af forslaget, og havde gerne set flere og mere konkrete tiltag i forhold til personer med handicap. DSI er bekymret over, at man lægger sundhedspolitik og forbrugerpolitik sammen, idet der er stor forskel på de to områder. DSI finder, at de borgere med handicap   - der ikke selv kan tage de nødvendige forebyggende skridt  - bør medtages i for e- byggelsesprogrammet. Man skal ved en højne lse af den enkeltes informationsni- veau være opmærksom på, at pers oner med handicap har behov for særlige ”ti   l- gængelighedsinitiativer”. DSI ønsker, at handicap - og patientorganisationer skal tages med i overvejelserne om at fremme sikkerheden ved produkter og stoffer af menneskelig oprindelse (blod, væv og celler). Det anses for vigtigt, at menn  esker med funktionsnedsættelser bliver i stand til at modtage behandling i andre lande. DSI udtrykker ønske om, at EU fremov er vil bruge ressourcer på en sammenko b- ling af sundhedsområdet og det sociale område, hvor der ligger en stor udfordring i at styrke den brede og sammenhængende rehabilit  ering.      Gigtforeningen bemærker til den specifikke sundhedsmålsætning om at minds ke forekomsten af de mest byrdefulde sygdomme, at tillige muskel- og skeletsyg- domme bør medt ages i handlingsprogrammet. Mere end 50 % af Europas befolk- ning vil på et eller andet tidspunkt lide af en akut eller kronisk gigtsygdom. Gig t- sygdomme er også den s tørste e nkeltstående årsag til såvel tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet som følge af hand icap som for sygefravær i Europa. Endelig er muskel og skeletsygdomme ifølge nyligt o ffentliggjorte tal fra Statens Institut for Folkesundhed den sygdomsgruppe, der koster flest tabte gode leveår. Scleroseforeningen foreslår, at der i forslaget indarbejdes et øget fokus på sundhedsfremme og forebyggelse hos borgere med kroniske sygdomme, hvilket kan gøres såvel diagnosespecifikt som på tværs af diagnoser, og d er nævnes til eksempel undervisning af patienter.  

10. Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom  finder, at det er en forudsætning for at opnå succes med handlingsprogrammet, at der forskes yderligere i følgende de  l- områder: hvorledes sygdomme og personskader eff ektivt kan forebygges, hvordan omsætter borgerne sundhedsoplysning baseret på den eksisterende viden til ko   n- kret handling, og hvilke væsentlige determinanter ligger til grund for uligheder i sundhed. Netværket af forebyggende sygehuse i Danmark   kan tilslutte sig de grundlægge  n- de principper om en fælles tilgang til sundhed og forbrugerbeskyttelse samt de skitserede må lsætninger og indsatsområder på sundhedsområdet. Amtsrådsforeningen  (ARF) finder, at der ikke bør ske en glidning mod større EU  - kompetence på hverken forbrugerområdet eller sundhedsområdet, da det er i strid med artikel 152 og 153 i EF-traktaten. ARF ønsker, at sundhedsområdets og fo  r- brugerområdets særkender respekteres uanset deres sammenlægning i et fælles program, hvilket kan ske gennem en øremærkning af budgetmidlerne. Civilsa   m- fundet og det regionale og lokale niveau må sikres indflydelse på Fællesskabets sundhedspolitik og forbrugerpolitik. Det anses for vigtigt, at specialiserede net- værk på sundheds   - og forbrugerområdet støttes og høres    på fælle   sskabsniveau. Ifølge ARF bør støtte til de nye EU   -medlemslande og EU’s nabolande prioriteres med henblik på at reducere de sundhedsmæssige forskelle og skævheder i EU. En øget fokusering på marginaliserede grupper såsom lavindkomstgru   pper, overvæ  g- tige og etniske minoriteter er af væsentlig bety  dning. Hovedstadens Sygehusfællesskab   kan støtte en sammenlægning af de to hidtidige separate programmer til et fælles program. Hospitaler kan medvirke til opfyldelsen af en række af de opstillede målsætning er, herunder eksempelvis kontrol med overførbare sygdomme, strategier for håndtering af sundhedstrusler fra biologiske kilder, udvikling af nye og bedre politikker for forebyggelse og vaccination samt en sundere livsstil. Det værdsættes, at der i forslaget lægges vægt på forebyggelse af specielt livsstilssygdomme og at der vil ske en evaluering af handlingspro- grammet.     Forbrugerrådet  har foreløbigt bemærket, at selvom en sammenkobling af sun   d- heds- og forbrugerprogrammet vil kunne få betydelige synergief fekter, forekom- mer det umiddelbart mest hensigtsmæssigt, at hvert område bevarer eget budget, ligesom rådet anfører, at det er vigtigt at sikre, at forbrugerområdet ikke bliver et underområde med risiko for stedm oderlig behandling, således som det var tilf æ  l- det, da forbrugerområdet tidligere delte gen eraldirektorat med miljøområdet. Fo brugerrådet finder det vigtigt, at der sikres tilstrækkel   ige midler til både forbruger - og sundhedsområdet. Forbrugerrådet støtter i den forbinde   lse forslaget om en for- dobling af midlerne til forbrugerområdet. Dansk Industri stiller sig tvivlende overfor nytten af at erstatte de to eksisterende separate programmer med et fælles program, men kan overordnet støtte målsæ t- ningerne i det foreliggende forslag, herunder forøget foku s på bedre håndhævelse

11. af EU-lovgivningen på forbrugerområdet. Dansk Industri støtter den nye specifi   k- ke målsætning om en forbedring af effektiviteten i de nationale sundhedssystemer og nævner særligt køb og levering af sundhedsydelser på tværs af landegræ nser, medicinsk teknologivurdering og patientsikkerhed som relevante emner.        Realkreditrådet  fremhæver behovet for en mere overskuelig EU  -lovgivning på forbrugerområdet.  Realkreditrådet finder endvidere, at indsatsen for folkesundhed og forbrugerbeskyttelse bør fortsættes i form af handlingsprogrammer. Realkr ditrådet er i tvivl om me rværdien og hensigtsmæssigheden af en sammenlægning af de to programområder og kan støtte, at der i budgettet bør ske en bindende o   p- deling af ressourcerne til de specifikke målsætninger på henholdsvis sundheds - og forbrugerområ det, såfremt forhandlingerne måtte ende med en sammenlægning. Dansk Handel & Service ser ingen begrundelse for at samle de to eksisterende programmer under et fælles program, idet forbrugerpolitik  ken i EU hører hjemme i sammenhæng med erhvervspolitikken. Desuden anbefales det, at målsætningen om bedre klagemuligheder i forbindelse med forbrugerbeskyttelseslovgivningen prio- riteres højt, herunder samarbejdet om kl ageadgang over grænserne.    LO har på vegne af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd foreløbigt tilkendegivet, at man er betænkelig ved at slå sundhed og forbrugerbeskyttelse sammen i et pr   o- gram, da forbrugerbeskyttelsen risikerer at blive underordnet sundhedsområdet. Man finder derfor, at der bø r opretholdes selvstændige strategier og budgetter for de to områder. LO er en dvidere betænkelig ved den øgede statsliggørelse af fo r- brugerpolitikken. LO finder, at de uafhæ  ngige forbrugerorganisationer er bedst til at varetage forbrugernes interesser, selvom man kan støtte en yderligere koordin e- ring mellem sundhed og forbrugerområdet. 5. Europa-Parlamentets udtalelse Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet, der efter Kommis- sionens foreløbige vurdering tidligst vil fremkomme mod slutn ingen af 2005.   6. Gældende dansk ret Forslaget påvirker ikke gældende dansk ret. 7. Konsekvenser Der lægges op til et budget på 1.203 mio. euro, heraf 804 mio. euro til sundhed   s- området, 194 mio. euro til forbrugerområdet og 110 mio. euro til fælles m ål. Det endelige budget afhænger af de igangværende forhandlinger om EU’s finansielle perspektiver for 2007-2013.    Overordnet vurderes det, at forslaget vil kunne bidrage positivt til sundheds- og forbrugerbeskyttelsesniveauet i Danmark og i Fællesskabe  t som helhed.

12. Forslaget har ingen administrative konsekvenser. Det må forventes, at forslaget på sigt vil kunne medvirke til at forbedre folkesundheden med deraf afledte sam- fundsøkonomiske ford ele. Forslaget indebærer ikke nationale merudgifter. På forbr ugerområdet vil programmet bl.a. medføre en styrket indsats for at opby  g- ge en vidensbase, som kan tjene til et meget vigtigt og effektivt redskab ved priori- teringen i den EU-forbrugerpolitiske indsats med henblik på at fokusere forbruge r- politikken for at opnå størst mulig effekt på markeder, hvor der er identificeret problemer. 8. Nærheds  - og proportionalitetsprincippet Kommissionen har anført, at målsætningerne på grund af deres grænseoverskr i- dende karakter vil kunne opfyldes mere effektivt på Fællesskab   sniveau end på n a- tionalt niveau. Endvidere anføres det, at forslaget ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå disse målsætninger, og at programmet sigter efter at i m- plementere artikel 152 og 153 (EF-traktaten) ved at komplementere den nationale indsats med foranstaltninger, der ikke kan træffes på nationalt niveau. Efter regeringens opfattelse vil forslaget kunne medvirke til at fremme og styrke samarbejdet om de nævnte målsætninger og indsatsområder. Regeringen finder, at nærheds  - og proportionalitetsprincippet er respekteret 9. Regeringens foreløbige generelle holdning Generelt bør Danmark kunne tilslutte sig, at indsatsen for folkesundhed og forbr u- gerbeskyttelse fortsættes i overensstemmelse med Traktatens forudsætninger he r- om, og at dette hensigtsmæssigt kan ske i form af handlingsprogrammer. Der kan imidlertid rejses tvivl om merværdien og hensigtsmæssigheden af en sammenlægning af de to programområder. Såfremt forhandlingerne måtte ende med en sammenlægning, bør der i budgettet ske en bi   ndende opdeling af ressou r- cerne til de specifikke målsætninger på henholdsvis sundheds - og forbrugerområ- det. En vurdering af programmets samlede finansielle ramme vil afhænge af udfa  l- det af de igangværende forhandlinger om EU’s samlede finansielle perspekt   iver for 2007-2013. Der er endelig behov for en stillingtagen til det retlige grundlag for Kommissio- nens forslag om at inddrage det behandlende sundhedsvæsen i Fællesskabets in d- sats på folkesundhed sområdet. 10. Generelle forventninger til andre landes holdninger En indledende politisk drøftelse af forslaget fandt sted på Rådsmødet (beskæftige l- se, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 3. juni 2005, der viste op- bakning fra mange sider til de overordnede målsætninger på sundhedsområdet. Fra nogle sider blev grundlaget for at sammenlægge de hidtidige to programmer til ét samt grundlaget for at inddrage det behandlende sundhedsvæsen draget i tvivl.   

13. Der var ingen diskussion af forslaget på Rådsmødet (konkurrenceevn   e) den 6. juni 2005. 11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen blev forelagt til orientering for Folketingets Europaudvalg i forbindelse med råd smødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 2.   -3. juni 2005.