Lovforslag nr. L xxx Folketinget 2005 - 06 Fremsat den 4. oktober 2005 af Familie- og Forbrugerminister Lars Barfoed Forslag til lov om markedsføring Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde God markedsføring sskik § 1. Lovens formål er at fremme god markedsføringsskik under hensyntagen til for  brugerne, er- hvervsdrivende og almene samfundsinteresser. Stk. 2. Erhvervsdrivende omfattet af denne lov skal udvise god markedsføringsskik. Anvendelsesområde § 2. Loven finder anvendelse på privat erhvervsvirksomhed, samt på offentlig virksomhed i det omfang, der udbydes varer og tjenesteydelser på markedet. Stk. 2. §§ 1, 3 og § 11, stk. 3 og 5, nr. 1, finder ikke anvendelse på virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed, i det omfang økonomi - og erhvervsministeren har udstedt regler på de pågælden   de områder. Stk. 3. § 11, stk. 2, og §§ 13-14 finder ikke anvendelse på virksomheder omfattet af lov om fina n- sielle virksomheder. Kapitel 2 Generelle regler om markedsadfærd Vildledning § 3. Der må ikke anvendes urigtige, vildledende eller urimeligt mangel fulde angivelser, som er egnet til at påvirke efterspørgsel eller udbud af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt a  r- bejds- og tjenesteydelser. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder også angivelser, der på grund af deres form, eller fordi de a n- går uve dkommende forhold, er utilbørlige over for andre erhvervsdrivende eller forbrug ere. Stk. 3. Der må ikke anvendes vildledende fremgangsmåder af lignende betydning for efterspørgsel og udbud som angivet i stk. 1 eller fremgangsmåder af tilsvarende betydning,  så fremt de på grund af deres særlige form, eller fordi de inddrager uvedkommende forhold, er utilbørlige over for andre erhvervsdrivende eller forbrugere. Stk. 4. Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumenteres.

2 Reklameidentifikation § 4. En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset i hvilket medium, den bringes. Sammenlignende reklame § 5. Sammenlignende reklame omfatter enhver reklame, som direkte eller indirekte henviser til en konkurrent eller til varer eller tjenesteydelser, som udbydes af en konkurrent. Stk. 2. Sammenlignende reklame, jf. stk. 1, er tilladt efter denne lov, når sammenligningen 1) ikke er vildledende, 2) angår varer eller tjenesteydelser, der opfy lder samme behov eller tjener samme formål, 3) er objektiv og sammenligner en eller flere konkrete og relevante egenskaber, der kan dokumen- teres, og som er repræsentative for disse varer eller tjenesteydelser, herunder prisen, 4) ikke skaber forveksling på marke det mellem annoncøren og en konkurrent eller mellem anno n- cørens og en konkurrents varemærker, firmanavne, andre karakteristiske kendetegn, varer eller tjenesteydelser, 5) ikke miskrediterer eller nedvurderer en konkurrents varemærker, firmanavne, andre kar  akteri- stiske kendetegn, varer, tjenesteydelser, aktiviteter eller øvrige forhold, 6) for produkter med oprindelsesbetegnelse i hvert enkelt tilfælde vedrører produkter med samme betegnelse, 7) ikke drager utilbørlig fordel af den anseelse, der er knyttet t il en konkurrents varemærke, firm  a- navn eller andre karakteristiske kendetegn, eller af konkurrerende produkters oprindelsesbeteg- nelser og 8) ikke fremstiller en vare eller tjenesteydelse som en imitation eller en kopi af en vare eller tjene- steydelse, der er dækket af et beskyttet v  aremærke eller firmanavn. Stk. 3. I enhver sammenlignende reklame, som indeholder særtilbud, skal det klart fremgå, hvo   r- når tilbudet ophører eller efter omstændighederne, at tilbudet kun gælder, så længe de pågæ ldende varer og tjenesteydelser er til rådighed. Gælder særtilbudet endnu ikke, skal det tillige opl yses, hvornår perioden for den særlige pris eller for andre særlige betingelser begynder. Uanmodet henvendelse til bestemte aftagere § 6. En erhvervsdrivende må ikke rette hen vendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et au- tomatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre fo   r- muegoder samt arbejds- og tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det. Stk. 2. Uanset stk. 1 kan en erhvervsdrivende, der fra en kunde har modtaget dennes elektroniske adresse i forbindelse med salg af en vare eller en tjenesteydelse, markedsføre egne tilsvarende pr o- dukter eller tjenesteydelser til kunden ved elektronisk post. Dette forudsætter dog, at kunden har mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette både i forbindelse med afgivelsen af adressen til den erhvervsdrivende og ved efterfølgende henvendelser. Stk. 3. En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til en best emt fysisk person ved brug af an- dre midler til fjernkommunikation med henblik på afsætning som nævnt i stk. 1, hvis den pågæ l- dende over for den erhvervsdrivende har frabedt sig dette, hvis det fremgår af en forte gnelse, som udarbejdes af Det Centrale Personregister (CPR) hvert kvartal, at den pågældende har frabedt sig henvendelser, der sker i sådant markedsføringsøjemed, eller hvis den erhvervsdrivende ved unde   r- søgelse i CPR er blevet b ekendt med, at den pågældende har frabedt sig sådanne henvendelser. Ved telefonisk henvendelse til forbrugere gælder endvidere reglerne om uanmodet henvendelse i lov om visse forbrugeraftaler.

3 Stk. 4. Stk. 3 gælder ikke, hvis den pågældende person forudgående har anmodet om henvende l- sen fra den erhvervsdrivende. Stk. 5. Først e gang en erhvervsdrivende retter henvendelse som nævnt i stk. 3 til en bestemt fysisk person, der ikke er anført i fortegnelsen fra CPR, skal den erhvervsdrivende tydeligt og på en fo  r- ståelig måde oplyse om retten til at frabede sig henvendelser som nævnt i stk. 3 fra den erhvervsdri- vende. Den pågældende skal samtidig gives adgang til på en nem måde at frabede sig sådanne he n- vendelser. Stk. 6. Der må ikke kræves betaling for at modtage eller notere meddelelser om, at en anmodning efter stk. 1 tilbagekaldes, eller at henvendelser som nævnt i stk. 3 frabedes. Stk. 7. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte nærmere regler om den e r- hvervsdrivendes informationspligt efter stk. 5 og om pligten til at give adgang til at frabede sig hen- vendelser som nævnt i stk. 3. Vejledning § 7. Ved tilbuds afgivelse, ved indgåelse af aftale eller efter omstændighederne på leveringstid    s- punktet skal der gives en efter formuegodets eller ydelsens art forsvarlig vejledning, når de nne er af betydning for bedømmel sen af godets eller ydelsens karakter eller egenskaber, herunder især brug  s- egenskaber, holdbarhed, farlighed og vedligeholdelsesmulighed. Kapitel 3 Forbrugerbeskyttelse Markedsføring rettet mod børn og unge § 8. Markedsføring rettet mod børn og unge skal v  ære udformet med særlig hensyntagen til børn og unges naturlige godtroenhed, manglende erfaring og kritisk sans og den omstændighed, at de er lette at påvirke og nemme at præge. Stk. 2. Markedsføring rettet mod børn og unge må ikke direkte eller indirekte    opfordre til vold, anvendelse af rusmidler eller anden farlig eller hensynsløs adfærd eller på utilbørlig måde benytte sig af vold, frygt eller overtro som virkemidler. Salgsfremmende foranstaltninger § 9. En salgsfremmende foranstaltning skal markedsføres  således, at tilbudsbetingelserne er klare og let tilgængelige for forbrugeren, og værdien af eventuelle tillægsydelser klart er oplyst. Garanti § 10. Over for forbrugere må erklæring om ydelse af garanti eller lignende kun anvendes, såfremt erklæringen g  iver modtageren en væsentlig bedre retsstilling end den, modtageren har efter lovgi  v- ningen. Stk. 2. Ydes der garanti, skal den erhvervsdrivende på klar og tydelig måde informere fo  rbrugeren om dens indhold og give de oplysninger, der er nødvendige for at g øre garantien gældende. Endv   i- dere skal den erhvervsdrivende på en klar og tydelig måde oplyse, at forbrugerens ufravigelige re  t- tigheder efter lovgivningen ikke berøres af garantien. Efter a nmodning skal den erhvervsdrivende udlevere garantien skriftligt. S kriftlige garantier skal være affattet på dansk.

4 Prisoplysninger § 11. Ved erhvervsmæssigt udbud af varer til forbrugerne, dog ikke salg af varer ved auktionssalg, skal der ved mærkning, skiltning eller på anden måde tydeligt oplyses om den samlede pris for va- ren inklusive gebyrer, omkostninger, moms og alle andre afgifter. Afgifter eller omkostninger, som den erhvervsdrivende ikke er forpligtet til at opkræve direkte hos forbrugerne, er ikke omfattet af 1. pkt., men skal oplyses særskilt. Hvor varer udbyde  s elektronisk til forbrugerne med mulighed for bestilling finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved erhvervsmæssigt udbud af tjenesteydelser til forbr  u- gerne. Hvor det ikke er muligt at oplyse den samlede pris for tjenesteydelsen, skal grundlaget for be- regningen af prisen oplyses, såfremt dette vil gøre det muligt for forbrugerne selv at beregne den end  e- lige pris. Er det på grund af mængden af udbudte tjenesteydelser ikke muligt at angive prisen eller b   e- regningsgrundlaget for dem alle, skal prisen eller beregningsgrundlaget anføres for et relevant og r e- præsentativt udvalg. Stk. 3. Når der ved annoncering eller på anden måde i markedsføringsmateriale oplyses om prisen for varer eller tjenesteydelser, skal oplysningerne opfylde kravene i stk. 1 eller 2, samt de i medfør af stk. 5 fastsatte regler. Såfremt en fabrikant, importør eller grossist i annoncer, i reklamer eller på anden måde foreslår en pris for videresalg til forbruge  rne, skal det udtrykkeligt angives, at prisen er vejledende.1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for mundtlige prisoplysninger. Stk. 4. Når en tjenesteydelse er udført efter regning, skal der på forbrugerens begæring tilstilles denne en specificeret regning, der sæ  tter forbrugeren i stand til at kontrollere prisen for de varer og tjenesteydelser, der indgår i ydelsen. Stk. 5. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan efter forhandling med vedkommende minister samt repræsentanter for forbr  ugerne og relevante erhvervsorganisationer fastsætte regler om 1) Præcisering af, særregler om og undtagelser fra stk. 1 -4, herunder regler om oplysninger i for- bindelse med ydelse af kredit, 2) fremgangsmåden ved meddelelse af prisoplysninger og om begrænsning i mængden af oply s- ninger, der gives 3) at der på samme måde som efter § 11, stk. 1, skal oplyses om varens pris pr. måleenhed og om anvendelse af mål eenhed for de enkelte varegrupper og 4) At færdigpakkede detailsalgsvarer skal forsynes med oplysning om pakningens netto  mængde. Kreditkøb § 12. Såfremt varerne udbydes i detailsalg med oplysning om omkostninger ved at erhverve dem ved kreditkøb, skal der på samme måde som anført i § 11, stk. 1, gives oplysning om: 1) kontantprisen, 2) kreditomkostningerne angivet som et beløb og 3) de årlige om kostninger i procent for kreditten. Stk. 2. Ved beregning af kreditomkostningerne efter stk. 1, nr. 2, og de årlige omkostninger i pr o- cent efter stk. 1, nr. 3, finder lov om kreditaftaler anvendelse. Stk. 3. Oplysninger efter stk. 1 kan gives i form af et repræsentativt eksempel, hvis dette er den eneste hensigtsmæssige fremgangsmåde. Gebyrer § 13. Såfremt størrelsen eller opkrævningen af et gebyr i et løbende kontraktforhold kan ændres til ugunst for forbrugeren, skal betingelserne herfor være klart fremhæ vet i kontrakten.

5 Stk. 2. Ændring af gebyr   er eller opkrævning af nye gebyrer i et løbende kontraktforhold skal altid varsles med en rimelig frist, inden de får virkning overfor forbrugeren. Stk. 3. Er gebyrændringen væsentlig, eller opkræves et nyt gebyr, skal varslingen ske til forbruge- ren ved individuel kommunikation, inden ændringen får virkning. Af varslingen skal fremgå, at forbrugeren uden omkostninger og inden for en nærmere angiven frist har ret til at opsige aftalen, således at forbrugeren kan komm e ud af aftalen, inden ændri  ngen træder i kraft. Organiseret rabat § 14. Erhvervsdrivende, som yder organiseret rabat i form af rabat eller anden særlig fordel til medlemmer af foreninger, organisationer eller til bestemte persongrupper vedrørende varer el ler tjenesteydelser omfattet af § 11, stk. 2, skal ved tydelig skiltning ved samtlige indgangsdøre til fo r- retningslokalet oplyse, hvilke grupper der modtager organiseret rabat samt størrelsen heraf. Stk. 2. Den erhvervsdrivende skal efter anmodning forevise en liste over de varer og tjenesteydel- ser, der er omfattet af den organiserede rabat, samt over rabattens størrelse. Stk. 3. Ved fjernsalg skal de i stk. 1 nævnte oplysninger gives i forbindelse med prisoplysning, mens de i stk. 2 nævnte oplysninger skal   gives efter anmodning. Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for organiseret rabat, der gives som led i et ansætte l- sesforhold til rabatgiveren. Stk. 5. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan efter forhandling med vedkommende minister samt repræsentanter for forbrugere og relevante erhvervsorganisationer fastsætte regler om skiltningens udformning og indhold samt om, at en tjenesteyder, som ikke er omfattet af § 11, stk. 2, skal give oplysning om, at han yder organiseret rabat. Mærkning   og emballering § 15. Ministeren kan efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og relevante erhverv  s- organisationer fastsætte bestemmelser om, at bestemte varer i detailsalg (salg til forbruger) kun må sælges eller udbydes til salg med angivelse   af, om varen er dansk eller udenlandsk, eller dens frem- bringelses- eller oprindelsessted. Ministeren kan nærmere fastsætte, på hvilken måde de pågælde n- de angivelser skal anbringes, samt hvad der i hvert tilfælde skal forstås ved varens frembringelses   - eller oprindelsessted. Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og relevante e  r- hvervsorganisationer fastsætte bestemmelser om, 1) at bestemte varebetegnelser eller symboler er forbeholdt eller skal benyttes for varer, der opfyl- der visse nærmere angivne betingelser, og 2) at bestemte varer kun må sælges eller udbydes til salg, såfremt varerne eller deres indpakning på nærmere af ministeren foreskreven måde er forsynet med oplysning om varernes indhold og sammensætning, holdbarh ngsmåde og egenskaber i øvrigt. Kapitel 4 Regler vedrørende e rhvervsdrivende Forretningskendetegn § 16. Erhvervsdrivende må ikke benytte forretningskendetegn og lignende, der ikke tilkommer dem, eller benytte egne kendetegn på en måde, der er e  gnet til at fremkalde forveksling med andres.

6 Erhvervshemmeligheder og tekniske tegninger § 17. Den, der er i tjeneste- eller samarbejdsforhold til en virksomhed eller udfører et hverv for denne, må ikke på utilbørlig måde skaffe sig eller forsøge at skaf fe sig kendskab til eller rådighed over virksomhedens erhvervshemmeligheder. Stk. 2. Har den pågældende fået kendskab til – eller fået rådighed over – virksomhedens erhverv   s- hemmeligheder på retmæssig måde, må den pågældende ikke ubeføjet viderebringe eller b e   nytte sådanne hemmeligheder. Forbudet vedvarer i 3 år efter tjenesteforholdets, samarbejdsforho  ldets eller hvervets ophør. Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på andre personer, der har lovlig a d- gang til virksomheden. Stk. 4. Den, der i anledning af udførelsen af arbejde eller i øvrigt i erhvervsøjemed er blevet betr   o- et tekniske tegninger, beskrivelser, opskrifter, modeller eller lignende, må ikke ubeføjet benytte sådant materiale eller sætte andre i stand hertil. Stk. 5. Erhvervsdrivende må ikke benytte en erhvervshemmelighed, såfremt kendskab til eller r  å- dighed over den er opnået i strid med de ovenfor nævnte bestemmelser. Kapitel 5 Retsmidler og værneting Retsmidler § 18. Handlinger i strid med loven kan forbydes ved dom. I forbindelse hermed eller senere kan der ved dom gives sådanne påbud, som må anses for nødvendige for at sikre 1) forbudet overholdelse, herunder ved bestemmelse om, at aftaler, som indgås i strid med et fo r- bud, er ugyldige, 2) genoprettelse af den forud for den ulovlige handling eksisterende tilstand, herunder om tilintet- gørelse eller tilbagekaldelse af produkter og om udsendelse af oplysninger eller berigtigelse af angivelser. Stk. 2. Handlinger i strid med loven pådrager erstatningsansvar i overensstemmelse rets almindelige regler. Stk. 3. Den, der krænker eller uberettiget udnytter en andens ret i strid med denne lov, skal bet  ale et rimeligt vederlag herfor. Stk. 4. Foreligger der hverken forsæt eller uagtsomhed,   skal den, der har krænket ell  er udnyttet en ret i strid med denne lov, betale et vederlag efter stk. 3, i det omfang, det skønnes rimeligt. Sø - og Handelsretten § 19. Borgerlige sager, hvor anvendelsen af denne lov er af væsentlig betydning for sagens udfald, anlægges ved Sø   - og Handelsretten i København, medmindre parterne vedtager a ndet. Stk. 2. Offentlige straffesager om overtrædelse af denne lov behandles ved Sø   - og Handelsretten i København, medmindre nærmere kendskab til markedsføringsforhold skønnes at være af uvæsen t- lig betydning for sagens afgørelse.

7 Kapitel 6 Forbrugerombudsmandens virksomhed Forbrugerombudsmanden § 20. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at loven overholdes, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne. Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan kræve meddelt alle oplysni  nger, som skønnes nødvendige for dennes virksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens bestemme l- ser. Oplysningerne kan kræves meddelt inden for en kort frist, når det gælder sammenlignende r e- klame, eller når det efter omstændi   ghederne skønnes påkrævet. Stk. 3. Forbrugerombudsmanden udnævnes af ministeren for et tidsrum af 6 år og kan kun afsk   e- diges uden ansøgning, såfremt afskeden er begrundet i helbredsmæssige årsager, eller såfremt den pågældende som følge af strafbart forhol d, tjenesteforseelse eller mislighed er uskikket til at forbli- ve i stillingen. Ansættelsen ophører automatisk ved udgangen af den måned, hvori den pågæ ldende fylder 70 år. Forlængelse eller genansættelse kan ikke finde sted. Forbrugerombudsmanden skal opfylde de almindelige betingelser for at blive dommer. Stk. 4. Forbrugerombudsmandens afgørelser  efter denne lov kan ikke indbringes for anden admi- nistrativ myndighed. Stk. 5. Ministeren fastsætter nærmere regler om Forbrugerombudsmandens virksomhed. Forhandlingsprincippet § 21. Forbrugerombudsmanden skal ved forhandling søge at påvirke de erhvervsdrivende til at handle i overensstemmelse med principperne for god markedsføringsskik og til at overholde loven i øvrigt. Stk. 2. Tilsidesætter en erhvervsdrivende   et tilsagn, der er afgivet over for Forbrugerombudsman- den efter forhandling i henhold til stk. 1, kan Forbrugerombudsmanden meddele den erhvervsdri- vende sådanne påbud, som må anses nø dvendige for at sikre tilsagnets overholdelse. Retningslinjer § 22. Forbrugerombudsmanden søger efter forhandling med de relevante erhvervs - og forbruger- organisationer at påvirke de erhvervsdrivendes adfærd gennem udarbejdelse og offentliggørelse af retningslinjer for markedsføring på nærmere angivne områder, der må anses for v æsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne. Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan uanset stk. 1, ikke udstede retningslinjer, der alene retter sig mod virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed. Forhåndsbesked § 23. Forbrugerombudsmanden afgiver på begæring udtalelse om sit syn på lovligheden af p    å- tænkte markedsføringsforanstaltninger, medmindre en stillingtagen giver anledning til særlig tvivl, eller der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder. En forhåndsbesked indebærer ikke en egentlig stillingtagen til lovligheden af vedkommende foranstaltning. Stk. 2. Når Forbrugerombudsmanden har afgivet en forhåndsbesked til en erhvervsdrivende om, at en påtænkt foranstaltning efter Forbrugerombudsmandens opfattelse vil være lovlig, kan Forbruge r- ombudsmanden ikke på eget initiativ over for den erhvervsdrivende gribe ind i anledning af en fo r- anstaltning, som er dækket af forhåndsbeskeden og iværksat inden rimelig tid efter dennes afgive l- se.

8 Stk. 3. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte nærmere regler om gebyr for forhåndsbesked. Kapitel 7 Retsforfølgning, forbud, påbud og erstatning Retsforfølgning m .v. § 24. Enhver med en retlig interesse deri kan anlægge sag om forbud, påbud og erstatning efter § 18. Forbrugerombudsmanden kan anlæ  gge sag om forbud og påbud efter § 18, stk. 1. Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan meddele påbud, hvis en handling klart er i strid med l oven og ikke kan ændres ved forhandling. Stk. 3. Et påbud kan af den, påbudet retter sig mod, forlanges indbragt for   domstolene. Anmod- ning herom skal fremsættes skriftligt over for Forbrugerombudsmanden inden 4 uger efter, at påb   u- det er meddelt den pågældende. Forbrugerombudsmanden skal inden 1 uge efter modtagelse af a   n- modningen indbringe sagen for retten i den borgerlige retsplejes former. Stk. 4. Anmodning efter stk. 3 har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse b  e- stemme, at den pågældende under sagens b   ehandling kan fortsætte den handling, påbudet angår. Stk. 5. Ankes en dom, hvorved et påbud ikke finde s lovligt, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt, bestemme, at den pågældende ikke under ankesagen må u d- øve den handling, påbudet angår. Stk. 6. Rejses tiltale for overtrædelse af loven, overlades udførelsen af tiltal   en til Forbrugerom- budsmanden, såfremt denne begærer dette. Erstatningssøgsmål § 25. Dersom en flerhed af forbrugere i forbindelse med overtrædelse af bestemmelserne i denne lov har ensartede krav på erstatning, kan Forbrugerombudsmanden på begæring indtal e kravene under ét. Foreløbigt forbud § 26. Forbrugerombudsmanden kan, når der er øjensynlig fare for, at formålet med et forbud som nævnt i § 18, stk. 1, vil forspildes, hvis rettens afgørelse skal afventes, nedlægge foreløbigt forbud. Sag til stadfæstels  e af forbudet skal anlægges senest næste hverdag. Reglerne i retsplejelovens §§ 642, nr. 2, 643, 645, stk. 1 - 3, og 651 finder tilsvarende anvendelse, og reglerne i §§ 636, 638 og 648, stk. 2, finder anvendelse med de fornødne lempelser. Stk. 2. Såfremt sag  til stadfæstelse af et forbud efter stk. 1 ikke kan afgøres ved dom senest 5 hverdage efter sagens anlæg, kan retten under sagens forberedelse inden udløbet af den nævnte frist ved kendelse bestemme, at forbudet fortsat skal stå ved magt. Retten giver, fo rinden sådan afgørelse træffes, så vidt muligt parterne adgang til at udtale sig. Stadfæstes forbudet ikke inden fristens u d- løb, er det bortfaldet. Straf og påtale § 27. Tilsidesættelse af et af retten nedlagt forbud eller påbud eller et af Forbrugerombud   smanden i henhold til § 21, stk. 2, eller § 24, stk. 2, meddelt påbud straffes med bøde eller fængsel i op til fire måneder. Tilsidesættelse af et påbud om at tilbagebetale en modtaget pengeydelse straffes dog ikke.

9 Stk. 2. Den, som undlader at meddele oplysninger, der afkræves efter § 20, stk. 2, eller som i fo  r- hold, der omfattes af loven, meddeler Forbrugerombudsmanden urigtige eller vildledende oplysnin- ger, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Stk. 3. Overtrædels  e af bestemmelserne i § 3, stk. 1-3, §§ 4 - 6, § 8, stk. 2, § 9, §11, stk. 1-4, § 12,   §13, stk. 3, § 14, stk. 1 - 5, og forsætlig overtrædelse af § 16 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Overtrædelser af § 3, stk.   2 og 3, der består i skadelig o m- tale af en anden erhvervsdrivende eller af forhold, der særligt angår den pågældende, er undergivet privat påtale. Stk. 4. Overtrædelse af § 17 straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmi ndre højere str af er forskyldt efter straffelovens § 299 a. Påtale finder kun sted efter den forurettedes b e- gæring. Stk. 5. I regler, der udstedes i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. Stk. 6. Der kan pålægges sel   skaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelo- vens 5. kapitel. Fri proces § 28. Forbrugere, der opfylder betingelserne i retsplejelovens § 330, stk. 1, nr. 2, har fri proces i sager om tilbagebetaling af pengeydelser, som er omfattet af et af retten nedlagt eller af Forbruger- ombudsmanden meddelt påbud. Kapitel 8 Henlæggelsesbeføjelser § 29. Ministeren kan henlægge sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet. De   t- te gælder ikke for beføjelser i henhold til § 20, st   k. 5. Henlægger ministeren sine beføjelser til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Kapitel 9 Ikrafttrædelse m.v. Ikrafttrædelse § 30. Loven træder i kraft den 1. juli 2006. Dog træder § 9 først i kraft den 1. januar 2007. Stk. 2. Samtidig ophæves med den i stk. 3 nævnte undtagelse lov om markedsføring, jf. lovb e- kendtgørelse nr. 699 af 1. juli 2000, som ændret ved lov nr. 428 af 6. juni 200   2, lov nr. 450 af 10. juni 2003 og lov nr. 352 af 19. maj 2004 samt lov om mærkning og skiltning med pris m.v. jf. lo  v- bekendtgørelse nr. 209 af 28. marts 2000, som ændret ved lov nr. 1383 af 20. december 2004. Stk. 3. I lov om markedsføring, jf. lovbekendt gørelse nr. 699 af 1. juli 2000, som ændret ved lov nr. 428 af 6. juni 2002, lov nr. 450 af 10. juni 2003 og lov nr. 352 af 19. maj 2004, forbliver § 6 og §§ 7-9 samt § 22, stk. 3 og 6, for så vidt angår overtrædelser af § 6 og §§ 7 -9 i kraft indtil den 1. januar 2007. Stk. 4. Regler udstedt eller opretholdt i medfør af lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 699 af 1. juli 2000, som ændret ved lov nr. 428 af 6. juni 2002, lov nr. 450 af 10. juni 200  3 og lov nr. 352 af 19. maj 2004 og lov om mærknin  g og skiltning med pris m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 209 af 28. marts 2000, som ændret ved lov nr. 1383 af 20. december 2004 forbliver i kraft, indtil de

10 ophæves eller afløses af bestemmelser udstedt i medfør af denne lov. Overtrædelser af reglerne straffes med bøde efter de hidtidige regler. Færøerne og Grønland § 31. Loven gælder   ikke for Færøerne og Grønland.

11 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Lovforslaget har til formål at gennemføre regeringens ”Ny forbrugerpolitik   ” og er et led i regeringens a r- bejde  med  regelforenkling.  Lovforslaget indebærer  en  modernis  ering  af  den  nuværende  markedsføringslov og en sammenlægning af denne lov og prismærkningsloven. Markedsføringsloven  fastsætter  minimumstandarderne  for  virksomheder   s  markedsadfærd.  Lovens  ove  r- ordnede formål er at sikre, at erhvervsvirksomhed drives tilbørligt og rimeligt under hensyn til såvel konku   r- renter  og  andre  erhvervsdrivende  som  til forbrugerne  og  almene  samfundsinteresser.  Strukturen  og  de  væ- sentligste bestemmelser i den nuværende markedsføringslov stammer tilbage fra den første markedsføring s- lov  fra 1974, som blev  til på baggrund af Forbrugerkommissionens delbetænkning om  markedsføring, fo r- brugerombudsmand og forbrugerklagenævn (betænkning II, nr. 681 -1973). Loven er efterfølgende løbende blevet ændret herunder i forbindelse med gennemførelsen af en række EU - direktiver. Loven har endvidere i 1992 været genstand for et udvalgsarbejde. Industriministeriets udvalg vedr  ø markedsføringsloven  afgav  i  juni  199 2  betænkning  nr.  1236  med  titlen  ”Ny  markedsføringslov”.  Med  u d- gangspunkt heri fremsattes et forslag til en ny lov om markedsføring, som blev vedt aget som lov nr. 428 af 1. juni 1994. Loven er siden 1994 løbende blevet ændret, bl.a ved lov nr. 342 af 2. ju   ni 1999, hvori bl.a. regler- ne  for  Forbrugerombudsmandens  ansættelse  blev  ændret,  og  Fo rbrugerombudsmandens  indgrebsbeføjelser blevet styrket.    Prismærkningsloven fastsætter de grundlæggende regler for meddelelse af prisoplysninger i form at et krav om prisoplysninger ved mærkning  skiltning  eller anden tydelig oplysning. Formålet med prismærkningsl o- ven er at sikre forbrugerne korrekte prisoplysninger i en form, der er forståelig, klar, relevant og gennemsi g- tig.  Prisinformationen  skal  gøre det muligt for fo rbrugerne at sammenligne forskellige produkter  inden for samme produktgruppe og hos forskellige erhvervsdrivende og dermed medvirke til en effektiv priskonkur- rence. Prismærkningsloven blev vedtaget i 1977 og er siden da blevet ændret løbende. Ved lov nr. 395 af 13. juni 1990  blev  administrationen  af  loven  overført  til  Forbrugerstyrelsen  samtidig  med,  at  b estemmelserne  om Monopoltilsynets og Finanstilsynets administrative tilsyn med lovens overholdelse blev ophævet. 2. Markedsføringsudvalget Den 22. september 2003 nedsatte økonomi - og erhvervsministeren, under hvis ressort markedsføringsloven og prismærkningsloven på daværende tidspunkt henhørte, et udvalg vedrørende modernisering af markedsf ø- ringsloven og prismærkningsloven. Udvalget blev nedsat som et led   i regeringens nye forbrugerpolitik og fik til opgave at foretage en gennemgribende modernisering af markedsføringsloven og prismærkningsloven for at medvirke til at skabe velfungerende markeder med klare rettigheder, effektiv information og konkurrence. Dette skulle bl.a. ske ved regelforenkling og afbureaukratisering - herunder gennem en undersøgelse af, om det ville være hensigtsmæssigt at overføre prismærkningsreglerne til markedsføringsloven og indføre et fæ l- les tilsyn. Udvalget fik efter kommissoriet til opgave at behandle en række emner. Det blev således anmodet om at fremkomme med et forslag til en formålsbestemmelse, ligesom det fik til opgave at vurdere behovet for en udvidelse af lovens anvendelsesområde for at fremme en udvikling i re t- ning af øge t valgfrihed for forbrugere og borgere. Udvalget blev også anmodet om at undersøge, om der fortsat er behov for detailregler om salgsfremmende foranstaltninger som tilgift, rabatter, mængdebegrænsning og købsbetingede konkurrencer. I forhold til pri s-

12 mærkni  ngsloven blev udvalget anmodet om at overveje en modernisering af de nuværende regler, herunder regler for oplysning af gebyrer, og om de generelle prismærkningsregler ville kunne indgå i markedsføring s- loven og underlægges et offentligt tilsyn af samme kar  akter som tilsynet med markedsføringsloven. Udvalget skulle endvidere undersøge, om lovens indgrebs - og sanktionsmuligheder er tilstrækkelige samt behovet for eventuelt at skærpe bødeniveauet for at sikre en tilstrækkelig præventiv effekt, så virksomhede r- ne ikke opnår en gevinst ved en klart ulovlig markedsføring. 3. Markedsføringsudvalgets anbefalinger Markedsføringsudvalget  har  i  sin  betænkning  ”Markedsføring  og  Prisoplysning”,  betænkning  nr.  1457, 2005, foreslået, at prismærkningsloven indarbejdes i mark   edsføringsloven, således at prisoplysning fremover bliver reguleret i markedsføringsloven og underlægges det tilsyn, som Forbrugerombudsmanden fører med overholdelsen af denne lov. Endvidere  indeholder  betænkningen  udvalgets  overvejelser  om  de  temaer,  som    fremgår  af  kommissoriet samt et lovforslag og en række alternative forslag, som hele udvalget eller dele heraf støtter. Udvalgets ove   r- vejelser er i hovedtræk følgende: Lovens formål og anvendelse Markedsføringsloven  bør  efter  udvalgets opfattelse bevares    som den lov, der fastlægger de generelle a  d- færdsnormer  på  markedet,  og  fortsat  varetage  hensynet  til forbrugere og  erhvervsdrivende  samt  til  almene samfundshensyn. Afvejning mellem de tre hensyn bør som hidtil foretages konkret i den enkelte sag. Selv om udvalget ønsker at bevare den nuværende retsanvendelse og     –praksis i forbindelse med genera   l- klausulen  uændret,  foreslår  det,  at  lovens  generalklausul  moderniseres  sprogligt,  således  at  udtrykket  ”god markedsføringsskik”  erstattes  med  ”god  markedsadfærd”.  D esuden  bør  generalklausulen  udformes  som  en egentlig formålsbestemmelse. En række medlemmer af udvalget foreslår, at der indsættes en strafbelagt bestemmelse om reklameident i- fikation i loven. Ligeledes foreslår en gruppe af udvalgets medlemmer, at der ind føres særlige regler til regulering af ma   r- kedsføring rettet mod børn og unge. Understøttelse af friere valg Markedsføringsudvalget finder, at markedsføringslovens generelle og overordnede principper for, hvordan man skal agere på markedet, bør udstrækkes t il at gælde alle, som udbyder ydelser på et marked, og foreslår, at lovens anvendelsesområde præciseres, så det klart fremgår, at loven finder anvendelse på offentlig vir k- somhed i det omfang, de udbyder varer eller tjenesteydelser på markedet. Generel regulering ctr. specialregulering af markedsføring Udvalget finder som udgangspunkt, at centrale adfærdsregulerende regler rettet til virksomhederne så vidt muligt bør samles i den generelle e rhvervsregulering og ikke i speciallovgivningen. Dette udgangspunkt bør dog modificeres for sektorer, der i øvrigt er underlagt en vidtgående regulering. Det kan her være mest he n- sigtsmæssigt at samle al regulering ét sted og sikre virksomhederne én indgang til det statslige tilsyn. Udval- get foreslår ingen ændringer i den    nuværende lovgivning. Regelforenkling og afbureaukratisering Udvalget  har  vurderet  markedsføringslovens  forbud  mod  særlige  markedsføringsmetoder  i  lyset  af  EU - Kommissionens  forslag  til  en  forordning  om  salgsfremmende  foranstaltninger¹.  Da  det  ved  afgivelsen  af betænkningen var uafklaret, om dette forslag bliver vedtaget, og i givet fald med hvi  lket indhold, anbefaler 1 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om salgsfremmende foranstaltninger i det indre marked (KOM(2001) 546 endelig udgave) af 2. oktober 2001

13 størstedelen af udvalget, at der ikke foretages ændringer i de nuværende specialforbud, før der foreli gger en afklaring i EU. Ved vurderingen af om specialforbudene principielt bør opretho ldes, deler udvalget sig. En  gruppe finder, at forbudene bør  ophæves, så erhvervslivet bliver stillet frit i valget af reklamemidler. Disse medlemmer finder samtidig, at markedsføringslovens gene relle bestemmelser om god markedsføring s- skik og vildledning yder forbrugerne en tilstrækkelig beskyttelse mod urimelig brug af salgsfremmende fo  r- anstaltninger. En anden gruppe finder, at specialforbudene bør opretholdes, idet de sikrer prisgennemsigtighed  og beskyt- ter forbrugerne mod vildledning og andre former for fokusforskydning. Disse medlemmer finder endvidere ikke, at markedsføringslovens generelle bestemmelser efter en ophævelse kan give en tilstrækkelig beskytte l- se. Udvalgets stillingtagen til de enkelte forbud afspejler i vidt omfang den samme deling. Nogle medlemmer af udvalget foreslår, at der indføres et nyt specialforbud i loven mod afholdelse af o  p- hørsudsalg i mere end tre måneder. Resten af udvalget afviser dette forslag. Udvalget er enig om, at lovens regler om uanmodet henvendelse skal opretholdes uændret og h  ovedparten af udvalget finder, at bestemmelsen skal bevares i markedsføringsl oven. Hvad angår de bestemmelser, som primært retter sig mod e   rhvervsdrivende, er udvalget enig om, at bevare de  eksisterende  bestemmelser  om  erhvervskendetegn  og  mærkning  i  uændret  form.  U dvalget  er  ligeledes enig om at foreslå den gældende § 12 om emballage oph   æ  vet. Udvalget finder også, at § 10 om erhvervshemmeligheder bør bevares i loven, men udvalgets er  hvervsre- præsentanter har peget på, at man bør overveje en modernisering af bestemmelsen. Selv- og samregulering Selv- og samregulering bør efter udvalgets opfattelse understø  ttes i videst muligt omfang. Udvalget finder, at de eksisterende regler om retningslinier skaber det nødvendige lovgivningsmæssige fu   ndament, og at de bør bevares. Udvalget foreslår dog, at § 17, stk. 2, om bindende retningslinier, og den tilhørende påbudsb e- stemmelse i § 19, stk. 2., 2 pkt., ophæves. Baggrunden herfor er, at b  estemmelsen harmonerer dårligt med markedsføringslovens generelle forhandlingsprincip, og at i ngen brancheorganisationer har vist interesse for at benytte muligheden for at tiltræde retningslinier. Indgrebs og sanktionsmuligheder Lovens  indgrebsmuligheder  er  efter  udvalgets  opfattelse  generelt  tilstrækkelige  til  at  sikre  en  effe  ktiv håndhævelse af lovens regler. Nogle medlemmer mener dog, at betingelserne for, hvornår der kan meddeles administrative påbud bør ændres således, at det ikke længere er en betingelse, at overtrædelsen vedrører et område, hvor retsti lstanden er klar. Udvalget har drøftet, hvorvidt det bør være muligt at straffe manglende efterlevelse af et af retten meddelt påbud  om  tilbagebetaling  af  et  uretmæssigt  opkrævet  beløb,  såfremt  grunden  til  at  på budet  ikke  er  efter- kommet, er manglende betalingsvilje. Hovedparten af udvalget, kan ikke anbefale en sådan ændring. Udvalget konstaterer på baggrund af en af Forbrugerombudsmanden udarbejdet redegørelse, at det nuv  æ- rende strafniveau for overtrædelser af   loven er tilfredsstillende, og at der derfor ikke er behov for yderligere tiltag her. Der er enighed i udvalget om, at de nuværende erstatningsregler ikke altid sikrer, at tab som følge af ove   r- trædelser af loven dækkes fuldt ud. Udvalget foreslår derfor, at der udover erstatning også in dføres mulighed for at tilkende et vederlag. Udvalget har endvidere drøftet, om den nuværende lovgivning yder et tilstrækk e- ligt  værn  for  små  erhvervsdrivende  mod  aggressive  salgsmetoder.  Hove   dparten  af  udvalget  har  imidlertid fundet, at de eksisterende regler er tilstrækkelige, men der er behov for at fokusere håndhævelsen bedre.

14 Udvalget har endelig behandlet forslag om henholdsvis indførelse af regler om gruppesøgsmål, r   eklamers bindende virkning og slagtilbud, men hovedparten af udvalget har afvist at indsætte b  estemmelser herom i markedsføringsloven. Prisoplysning Udvalget  foreslår,  at  reglerne  gøres  teknologineutrale,  således  at  reglerne  om  prisoplysninger  for  varer gælder uanset som fo  rbrugerne handler på internettet el ler i fysiske forretninger. Udvalget foreslår, at der indføres en generel forpligtelse til at oplyse priser ved udbud af tjenest  eydelser. Et flertal i udvalget finder, at denne forpligtelse kun skal gælde, når tjenesteydelserne udbydes fra et fast forre   t- ningssted, herunder på internettet, når der er mulighed for umiddelbar besti  lling, og kun når det er muligt at oplyse en samlet pris for tjenesteydelsen eller give forbrugeren mulighed for selv at beregne tjenesteydelsens endelige pris. Udvalget kan ikke på det foreliggende grundlag tage stilling til et forslag om yderligere regulering af br u- gen af gebyrer, som blev fremsat umiddelbart inden udvalgets arbejde blev afsluttet. Hovedparten af udval- get opfordrer derfor til, at dette område undersøges nærmere. Den  gældende  annonceringsregel,  hvorefter  prisoplysningsreglerne  kun  finder  anvendelse,  hvis  den  e  r- hvervsdrivende  vælger  at  give  prisoplysninger,  bør  efter  udvalgets  opfattelse  opretholdes,  ligesom  der  bør indføres en generel faktur eringsregel for regningsarbejder, fordi forbrugerne herved sikres et grundlag for at vurdere, om den pris, som kræves for det u  dførte arbejde, er korrekt. De gældende regler om oplysning om organiseret rabat bør efter en række medlemmers opfattelse opre t- holdes, mens andre vil have dem ophævet. 4. Lovforslagets indhold i hovedtræk Lovforslaget  indeholder  et  forslag  til  en  ny  samlet  lov  om  markedsføring  og  prisoplysning,  hvori  pri s- mærkningsloven  er  indarbejdet  og  er  baseret  på  anbefalingerne  i  mar   kedsføringsudvalgets  betænkning  og regeringsgrundlaget,  hvoraf  det  fremgår,  at  revisionen  af  lovene  skal  tilvejebringe  klarere  regler  om  bl.a. prisoplysning på tjenesteydelser, reklameidentifikation, begrænsninger for reklamer rettet mod børn og unge samt fjernelse af unødvendige forbud. Lovforslaget fastholder i en vis udstrækning hovedstrukturen i den nuværende markedsføringslov, ligesom væsentlig dele af denne lovs bestemmelser videreføres uændret i lovforslaget. Lovens systematik foreslås dog ændret, således at kap. 2 indeholder de genere lle regler om markedsadfærd, som både gælder for virksomhederne indbyrdes og i forholdet mellem virksomhederne og forbrugerne. L   o- vens  forbrugerrettede  bestemmelser,  herunder  de  regler  om  prisoplysning,  som  foreslås  overført  fra  pri  s- mærkningsloven, er samle  t i kap. 3, mens lovregler, som alene vedrører erhvervsforhold, er indeholdt i kap. 4. Herefter er den nugældende lovs systematik bevaret.   I lovforslaget er fastholdt en generalklausul om, at virksomheder skal overholde god markedsføringsskik. Men den foreslås suppleret med en angivelse af lovens formål og de hensyn, som loven skal sikre varetages. Ligeledes er lovens anvendelsesområde præciseret i forhold til udbud af service   - og velfærdsydelser fra o  f- fentlige virksomheder. Lovforslaget indeholder som et nyt element en regel om reklameidentifikation i form af en strafbelagt be- stemmelse  om,  at  reklamer  umiddelbart skal  kunne  identificeres som  sådan.  Bestemmelsen  skal sikre  Fo r- brugerombudsmanden bedre muligheder for effektivt at gribe ind over for skjult reklame, primært i form af reklame, der fremtræder som redaktionelt stof i medierne. Den gældende lovs generelle bestemmelser om vildledning, sammenlignende reklame, uanmodet henve  n- delse  og  vejledning  foreslås  videreført  uændret  i  lovforslaget.  Det  samme  er tilfældet  for  så  vidt  angår  de erhvervsrelaterede bestemmelser om forretningskendetegn og erhvervshemmeligheder. Lovforslaget indeholder i kap. 3 de bestemmelser, som særligt har til formål at beskytte forbrugerne. Der foreslås indsat en ny bestemmelse om  markedsføring rettet mod børn og unge. Bestemmelsen fastsætter en

15 særlig norm for markedsføring rettet mod denne målgruppe, som foreskriver, at man skal udvise særlig he n- syntagen  til  børn  og  unges  manglende  erfaring  og  større  godtroenhed.  Bestemmelsen  ind  eholder  tillige  et strafbelagt forbud mod brug af særlige virkemidler i reklamer rettet mod børn og unge. Som en konsekvens af at de nugældende forbud mod særlige markedsføringsformer i §§ 6, 7, 8 og 9 for e- slås ophævet, foreslås indsat en ny bestemmelse so m indeholder generelle krav til markedsføringen af salg s- fremmende foranstaltninger. Med lovforslaget overføres den gældende prismærkningslovs regler til markedsføringsloven, idet der er en række  lighedspunkter  mellem  de  to  love.  Begge  love  er  generelle  lo  ve,  der  på  hver  sit  område  regulerer prismarkedsføring. Ved en sammenlægning af de to love vil der kunne opnås en forenkling og regelsanering ved, at alle regler vedrørende  prisoplysninger  og  prismarkedsføring  findes  i  samme  lov.  En  sådan  sammenskrivning     vil  lette overskueligheden, og sætte virksomhederne i stand til lettere og hurtigere at danne sig et overblik over ret  s- tilstanden. Den gældende prismærkningslovs regler overtrædes jævnligt. Der er således fra tid til anden eksempler på overtrædelser af lov  ens regler. Med lovforslaget indføres et tilsyn med prismærkningslovens regler. Det sker ved, at reglerne om prismærkning overføres til markedsføringsloven og underlægges denne lovs håndhæve l- sessystem. Forbrugerombudsmanden får herved i sager om prisoplysn ing mulighed for at forhandle, udarbej- de vejledninger, forhandle retningslinier og give forhåndsbeskeder samt mulighed for at anlægge retssager mv. på samme måde, som Forbrugerombudsmanden udøver sit tilsyn med markedsføringslovens øvrige re g- ler. Forbrugerombudsmandens tilsyn med reglerne om skiltning med varers pris forventes dog som følge af reglernes  præcise  karakter  primært  at  bestå  i  politianmeldelse,  hvis  den  erhvervsdrivende  ikke  ændrer  sin prisskiltning. Tilsynet med finansielle virksomheders prisoplysninger er ved lov nr. 1383 af 20. december 2004 om æ  n- dring af lov om finansiel virksomhed mv. blevet henlagt til Finanstilsynet og berøres ikke af denne lovæn   d- ring.  Det  forudsættes,  at  Forbrugerombudsmanden  og  Finanstilsynet  sikrer  den  fornødne  koordina   tion  af håndhævelsen af reglerne fx  for ikke  långivere, der henholdsvis er og ikke er omfattet af lov om finansiel virksomhed. Tilsvarende forudsættes der koordinering mellem Økonomi - og Erhvervsministeriet og Ministe- riet for Familie- og  Forbrugeranliggender ved fastsættelse af regler  om skiltning i forbindelse med långi   v- ning. De  overførte  regler  om  prisoplysning  svarer  med  visse  undtagelser  til  de  nugældende regler i  prismær k- ningsloven. De væsentligste ændringer er følgende: – Der indføres en generel regel  om skiltning med prisen på tjenesteydelser, hvor det er muligt at oplyse en samlet pris eller oplyse grundlaget for beregningen af prisen, såfremt dette vil gøre det muligt for fo  r- brugeren at beregne den endelige pris. Herved adskiller lovforslaget sig fra den gældende prismær k- ningslov, hvorefter der kun skal skiltes med prisen på en tjenesteydelse, når der er udstedt særlige regler herom. – Reglerne om skiltning med pris udvides til også at finde anvendelse ved udbud af varer og tjenesteyde l- ser i internetbutikker. – Der indføres en generel regel om, at den erhvervsdrivende på forbrugerens begæring skal tilstile denne en faktura for tjenesteydelser, der er udført efter regning. Herved sikres forbrugeren mulighed for at kontrollere hvilke priser, der er beregnet for de varer og tjenesteydelser, der er leveret. – Det foreslås at udvide anvendelsesområdet for reglerne om skiltning med organiseret rabat til de situat  i- oner, hvor der skal skiltes med prisen på en tjenesteydelse. Hermed skabes der størst mulig para  llelitet til reglerne om skiltning med pris og organiseret rabat for varer. Med lovforslaget indsættes endvidere regler om adgangen til at ændre eksisterende gebyrer og indføre nye gebyrer. Herved sikres forbrugerne oplysning om gebyrændringer. Ved indføre   lse af nye gebyrer i løbende kontraktforhold sikres forbrugerne endvidere mulighed for at træde tilbage fra aftalen. Den  gældende  bemyndigelse  til  at  fastsætte  nærmere  regler  om  mærkning  foreslås  opretholdt,  idet  den hjemmel er anvendt  til  at gennemføre  en  række EU  -direktiver om  mærkning.  Derimod er den nugældende bemyndigelse til at fastsætte regler om emballage ikke medtaget. Det skyldes, at de sundheds  - og miljømæ   s-

16 sige hensyn, som de to bekendtgørelser, der i dag er udstedt med hjemmel bestemmelsen, vare tager, frem- over kan varetages under Miljøministeriets lovgivning. Dette sker i overensstemmelse med markedsføring  s- udvalgets anbefaling. De gældende regler vedrørende retsmidler, Sø - og Handelsretten som værneting og Forbrugerombudsma  n- den og de håndhævelses   midler, som Forbrugerombudsmanden har til rådighed, bevares uændret i lovforsl   a- get. Dog foreslås det, at muligheden for at tiltræde retningslinier med den konsekvens, at overtrædelser vil kunne  sanktioneres  med  et  administrativt  påbud  meddelt  uden  forudgåe  nde  forhandling,  ophæves,  således som markedsføringsudvalget har foreslået. Endvidere er lovforslagets strafbestemmelse justeret i overensstemmelse med de oven for anførte ændri   n- ger. Endelig foreslås den gældende markedsføringslov og prismærkningslov ophæ vet pr. 1. juli 2006. Det gæ  l- der dog ikke ophævelsen af specialforbudene, som først sker pr. 1. januar 2007. De bekendtgørelser, som er udstedt i medfør af  de to love, foreslås opretholdt  indtil videre. 4.1. Ophævelse af markedsføringslovens specialforbud Et af formålene med markedsføringslovens regler er at forhindre, at princippet om fri prisdannelse misbr  u- ges. Reglerne skal i stedet sikre åbenhed og klarhed om prisdannelsen. Prissløring  hindres  overordnet  ved  markedsføringslovens  regler  om  god  markedsfø   ringsskik  og  vildled- ningsforbudet. Markedsføringsloven  indeholder  imidlertid  også  i dag  detailregler  om  en  række  markedsf ø- ringsmetoder. De  fleste  af  disse  regler  er  indført  for  at  forhindre  markedsføringsforanstaltninger,  som  skønnes  at  være særlig prissl  ørende, og fordi disse foranstaltninger kan medvirke til at forskyde forbrugernes fokus fra pris og kvalitet. Der er således givet særskilte regler for tilgift, rabatkuponer og    -mærker og købsbetingede salg   s- fremmende konkurrencer. Derudover indeholder markedsføringsloven et forbud mod mængdebegrænsning. Bestemmelsen har i mo d- sætning til de øvrige forbud intet at gøre med prissløring eller fokusforskydning, men er i stedet en adfærd s- regel, der er indsat for at beskytte mindre erhvervsdrivendes konkurrencevilkår. Erhvervslivet bør principielt være frit stillet med hensyn til valg af reklamemidler. Specialforbudene er i   k- ke tidssvarende, og  indebærer  økonomiske byrder for de erhvervsdrivende, ligesom de  kan  medvirke til at hæmme konkurrencen. Hertil kommer, at   de kan udgøre en hindring for konkurrencen i forhold til erhverv s- drivende etableret i andre lande. Specialforbud har desuden en tendens til at blive statiske. Markedsføringsmetoder er ofte forbigående f  æ- nomener og bliver derfor løbende erstattet af nye me toder. Tidligere lovgivning og praksis på området ill  u- strerer dette, idet andre markedsføringsmetoder tidligere har været reguleret i lovgivningen i form af forbud (fx forbud mod sneboldsystemer og enhedsprisforretninger) eller restriktioner (fx regler om sæsonudsalg og ophørsudsalg).  Disse  forbud  eller  restriktioner er  imidlertid  blevet ophævet,  og de  pågældende  markedsf ø- ringsmetoder bliver i dag reguleret af de øvrige regler i markedsføringsloven. Specialforbudenes detaljeringsgrad og komplekse struktur har endvidere bevirket, at det har været vansk  e- ligt  at tage højde for  ny  teknologi og samfundsudviklingen. Der har endvidere udviklet sig en kompliceret retspraksis  om  betydningen  af  reglerne  og  nogle  domstolsafgørelser  har  direkte  medført,  at  elementer  i  d  e eksisterende regler har mistet deres betydning. Det gælder i særdeleshed i forhold til forbudet mod mængd e- begrænsning. Det bør generelt være lovligt at benytte salgsfremmende foranstaltninger, dog under forudsætning af at de ikke konkret udformes på en  måde, der enten er i strid med lovens generalklausul om god markedsføring  s- skik eller forbudet mod vildledning og utilbørlige fremgangsmåder. Disse bestemmelser vil fortsat give fo  r- brugerne en generel beskyttelse mod uetisk eller vildledende brug af de markedsføringsforanstaltninger, som i dag er forbudt. Herudover foreslås der indført en ny bestemmelse, som skal sikre forbrugerne mulighed for reelt at vurdere fordele og ulemper ved de tilbud, som rummer en salgsfremmende foranstaltning. Den nye

17 bestemmelse vil sikre mere gennemsigtighed i forbindelse med udbud af varer og tjenesteydelser og dermed et bedre beslutningsgrundlag for forbrugeren. Fordelen ved at regulere området på denne måde vil være, at de generelle regler (generalklausulen om god markedsførin gsskik, vildledningsforbudet og den nye bestemmelse om oplysning) i modsætning til specia  l- forbudene er udformet således, at de kan tage højde for udviklingen i samfundet, herunder indførelse af nye markedsføringsmetoder. Der findes heller ikke at være grun  dlag for at opretholde forbudet mod købsbetingede konkurrencer i ma r- kedsføringsloven udfra et ønske om at sikre prisgennemsigtighed og forhindre fokusforskydning. Forbruge  r- ne vil således få en tilstrækkelig beskyttelse mod uetisk eller vildledende brug af købsbetingede konkurre n- cer via markedsføringslovens generelle bestemmelser. Imidlertid er forbudet mod købsbetingede konkurre  n- cer også båret af andre hensyn af mere samfundsmæssig og etisk karakter. Således gør de hensyn, der ligger bag lovgivningen om spil med pengeindskud (fx lotterier, tips mv.), også sig gældende i relation til erhverv   s- livets udbud af konkurrencer, hvori deltagelse er købsbetinget. Blandt disse hensyn kan nævnes hensynet til at  beskytte  deltagerne  i  konkurrencerne,  så  deltagelse  ikke  bl iver  en  trussel  mod  de  pågældendes  velfærd, hensynet til at hindre kriminalitet, til at sikre midler til idræt, humanitære og andre velgørende formål samt til at begrænse privat fortjeneste ved spil. Der er igangsat et arbejde med henblik på en moderniser ing og samling af spillelovgivningen, som bl.a. har til  formål at konsolidere og  modernisere den hidtidige spillestruktur i Danmark. Et forbud mod salgsfre m- mende, købsbetingede konkurrencer forventes  - af de hensyn, som er opstillet ovenfor - at indgå i re sultat af dette arbejde. Lovforslag på baggrund heraf formodes fremsat i folketingsåret 2005  -2006 Kommissionen  har  fremsat  et  forordningsforslag  om  salgsfremmende  foranstaltninger, som  vil  have  ind- virkning på reguleringen af brugen af salgsfremmende forans taltninger. Imidlertid er forslagets videre skæ  b- ne uvis, hvorfor der ikke er grund til at afvente en eventuel vedtagelse af forordningen. Især fordi lovforsl  a- get som nævnt indeholder forslag til en ny bestemmelse om oplysning i forbindelse med brug af salg  sfrem- mende  foranstaltninger,  som  i  et  vist  omfang  vil  tage  højde  for  de  informationskrav,  som  indtil  videre  er indeholdt i forordningsforslaget.  På den måde sikres det, at virksomhederne ikke oplever uhensigtsmæssige ændringer i retstilstanden, ved at anv  endelsen af salgsfremmende foranstaltninger først gives fri og herefter underlægges begrænsninger, såfremt forordningsforslaget vedtages. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Forslaget indebærer, at Forbrugerombudsmandens tilsyn   udvides til også at omfatte prisoplysning sområdet i og med, at prismærkningsloven lægges ind under markedsføringsloven. Der føres ikke i dag et administr a- tivt tilsyn med prismærkning  sloven. Endvidere  indeholder  forslaget  en  præcisering  af  lovens  anvendelse  sområde  i  forhold  til  offentlige  vir k- somheders udbud af service og velfærdsydelser. Det er hensigten, at Forbrugerombudsmanden med præcis e- ringen i videre omfang skal føre tilsyn med markedsføring på områder, der liberaliseres, eller hvor der indf ø- res friere valg. Forbrugerombudsmanden har på FFL 05 fået tilført 1,2 mio. kr. og vil i de kommende år få tilført 2,2 mio. kr. med henblik på at løfte de nævnte ekstrao pgaver. Herudover skønnes forslaget ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser f  or det offentlige. 6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Forslaget om at ophæve specialforbudene vil gøre det lettere for virksomhederne at markedsføre sig, idet virksomhederne får mulighed at benytte markedsføringsmetoder, som i dag ikke er tillad  t. Det vil kunne øge konkurrencen og medvirke til at skabe et øget udbud af varer og tjenesteydelser. Øget konkurrence og handel vil have positive samfundsøkonomiske konsekve nser. Forslaget skønnes derudover ikke at have direkte økonomiske konsekvenser for   erhvervslivet.

18 7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslagets administrative konsekvenser vil blive vurderet i samarbejde med Erhvervs- og Selskabssty- relsens  Center  for Kvalitet  i  Reguleringen  efter  AMVAB  metoden,  der  måler  lovforslagets  administrative byrder. Umiddelbart  skønnes  forslaget  kun  at  ville  medføre  beskedne  omstillingsbyrder  for  erhvervslivet.  Disse byrder består i, at virksomhederne skal sætte sig ind i de nye regler med henblik på at lære de nye grænser for markedsføring at k ende. Forslaget vil endvidere medføre nye løbende byrder på to områder. Dels vil de udbydere af tjenesteydelser, som efter forslaget skal give prisoplysning, løbende have admin i- strative omkostninger hertil. Disse byrder skønnes dog at blive meget beskedne. Endvidere indfører forslaget en generel forpligtelse til efter anmodning at udstede en faktura. Da virkso m- hederne allerede i dag efter momslovgivningen er forpligtet til at udstede faktura for deres ydelser, skønnes de byrder, der vil være forbundet med   det nye krav, dog at være minimale. 8. Miljømæssige konsekvenser Forslaget skønnes ikke at have konsekvenser for miljøet. 9. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder et forslag til en ny bestemmelse om salgsfremmende foranstaltninger, som har til formål at sikre, at forbrugerne har tilstrækkelig information til at vurdere tilbud, som indeholder salgsfre   m- mende foranstaltninger.  Forordningsforslaget om salgsfremmende foranstaltninger indeholder i dag en ræ  k- ke specifikke oplysningskrav, som skal opfyldes i forbindelse med anvendelse af salgsfremmende foranstalt- ninger. Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at der skabes en vis kontinuitet i lovgivningen, såfremt forordningsforslaget vedtages, idet det med den foreslåede bestemmelse sikres, at anven delsen af salgsfrem- mende foranstaltninger ikke først gives helt fri, for så senere at blive underlagt visse informationskrav, når og hvis forordningsforslaget vedtages. Derudover har lovforslaget ikke EU-retlige aspekter. Lovforslaget gennemfører således i  kke direktivet om urimelig handelspraksis, som er vedtaget, men endnu ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Det skyldes, at lovforslagets formål er  at revidere markedsføringsloven og prismærkningsloven på ba ggrund af Markedsføringsudvalgets  anbefalinger, og at det af tidsmæssige grunde ikke har   været muligt at me  dtage implementering i lovforslaget, idet det er en omfattende teknisk opgave. Endvidere er det heller ikke er nø d- vendigt, idet direktivet først skal være gennemført i dansk ret to år efter offentliggørelsen i Den Europæ   iske Unions  Tidende,  hvilket  ikke  er  sket  endnu.  Endelig  er  der  tradition  for,  at  der  nedsættes  en  nordisk  e  m- bedsmandsarbejdsgruppe om implementering af EU-direktiver for at sikre en fæ  lles forståelse af reglerne på området og fælles retse   nhed. 10. Høring Lovforslaget har været sendt i høring til følgende organisationer og myndigheder: ………………………………………… Positive konsekven- ser/mindre udgifter Negative konsekven- ser/merudgifter Økonomiske konsekve  n- ser for det offentlige Forslaget udvider Forbru- gerombudsmandens tilsyn til også at omfatte pri s- mærkningsreglerne. Administrative konse- kvenser for det offentlige Lovforslaget har ingen administrative konsekven- ser for det offentlige.

19 Erhvervsøkonomiske ko n- sekvenser Ophævelse af   specialfor- budene mod visse mar- kedsføringsmetoder vil give virksomhederne frie- re hænder i udformningen af deres markedsføring. Administrative konse- kvenser for erhvervslivet Lovforslaget vil medføre beskedne forøgelser i vi s- se virksomheders admini- strative byrder, idet der indføres en generel prisoplysningspligt for udby dere af tjenesteydelser og en generel forpligtelse til efter begæring at give kunden en faktura. Administrative konse- kvenser for borgerne Lovforslaget har ingen administrative konsekven- ser for borgerne. Miljømæssige konsekve   n- ser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekve   n- ser. Forholdet til EU-retten Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter, jf. dog be- mærkninger ovenfor. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Markedsføringsloven  skal  fortsat  være  den  lov,  der  fastlægger  de  generelle  adfærdsnormer  på  markedet. Den  skal  sikre,  at  erhvervsvirksomhed  drives  tilbørligt  og  rimeligt  under  hensyn  til  forbrugerne,  andre  e r- hvervsdrivende, herunder konkurrenter og almene samfundsinteresser. Dette er hidtil sket gennem markeds- føringslovens  generalklausul  om,  at  virksomhederne  skal  handle  i  overensstemmelse  med  god  markedsf ø- ringsskik. Det har med generalklausulen om god markedsføringsskik været muligt at foretage en løbende normdan- nelse og videreudvikling af bestemmelsens indhold i takt med udviklingen i samfundet. Dette er sket via en afbalanceret afvejning af de tre hensyn, som er angivet ovenfor. Det foreslås, at generalklausulen om god skik bevares, og at udtrykket ”god   markedsføringsskik” fastho  l- des  i  modsætning  til,  hvad  markedsføringsudvalget  anbefaler.  Såfremt  man  fulgte  udvalgets  anbefaling  og ændrede udtrykket til ”god markedsadfærd”, ville det medføre usikkerhed om, hvorvidt indholdet af den nye generalklausul  var  identisk  med  den  nuværende,  og  om  den  retspraksis,  som  knytter  sig  til  bestemmelsen, fortsat ville være gældende.  Det  findes derfor ikke at være hensigtsmæssigt. Der er i den forbindelse også lagt vægt på, at udtrykket ”god markedsføringsskik” er godt inda rbejdet i den daglige anvendelse af loven, at der har udviklet sig en righoldig retspraksis, som knytter sig til begrebet, og at man generelt anvender ud- trykket ”god skik” om overordnede adfærdsnormer. Det er hensigten, at generalklausulen som hidtil skal kunne benyttes til indgreb mod alle former for urime- lige  salgs-  og  reklameforanstaltninger,  mod  efterligning,  snyltning  og  anden  udnyttelse  af  andres  indsats, mod  urimelige  aftalevilkår  og  til  beskyttelse  af  den  personlige  integritet  og  privatlivets  fred.   De  tidligere forarbejder til lovens generalklausul og den retspraksis, som knytter sig til den nuværende generalklausul, vil fortsat finde anvendelse i fuldt omfang.

20 De  bagvedliggende  formål  med  markedsføringsloven,  herunder  varetagelsen  af  hensynene  til  k  onkurren- terne og andre erhvervsdrivende, forbrugerne samt almene samfundsinteresser, fremgår i dag ikke af selve lovteksten, men har i stedet været anført i motivstoffet til generalklausulen i markedsføringslovens § 1. Det er mere hensigtsmæssigt, at love  ns formål fremgår af selve lovteksten af hensyn til brugerne af loven og i overensstemmelse med, hvad der kendes fra anden nyere lovgivning, bl.a. telelovgivningen, konkurren- celoven og  lov om ForbrugerForum. Det foreslås derfor, at lovens formål og de tre   hensyn skrives ind i lovens generalklausul. Det er af hensyn til lovens dynamik og meget brede anvendelsesområde vigtigt, at vægtning af de tre he   n- syn,  som  principielt  er  sideordnede,  ikke  fastlægges  i  selve  loven,  men  at  det  overlades  til  Forbrugero  m- budsmanden og i sidste instans domstolene at foretage en afvejning af hensynene på baggrund af de konkrete omstændigheder i de enkelte sager. Til § 2 Bestemmelsen angiver lovens anvendelsesområde. I den nuværende lov er lovens anvendelsesområde a n- givet  i  generalklausulen.  Af  hensyn  til  overskueligheden  skønnes  det  imidlertid  mere  hensigtsmæssigt  at udskille  anvendelsesområdet  fra  generalklausulen,  som  nu  også  angiver  lovens  formål  og  de  hensyn,  som den skal varetage. Markedsføringsloven finder i dag anvendelse  på ”privat erhvervsvirksomhed og offentlig virksomhed, der kan sidestilles hermed”. I  overensstemmelse med de hidtidige forarbejder og retspraksis indebærer det , at enhver handling foretaget  i erhvervsøjemed i dag er omfattet af loven, d.v.s. alle handli nger fra den indle- dende reklame over produktion, distribution og salg og til den efterfølgende service og inkasso. Det er uden betydning,  om  den  erhvervsdrivende  opnår  eller  søger  at  opnå  personlig  økonomisk  vinding,  så  længe  det sker i erhvervsøjemed. He rmed forstås, at handlingen skal ske som led i udøvelse af virksomhed inden for handel, industri, håndværk, landbrug, transport, liberale erhverv og anden form for virksomhed på arbejds - og tjenesteydelsesområdet. Handlingerne, der foretages i humanitær,   politisk eller religiøs sammenhæng, er kun omfattet, såfremt de kan  siges  at  være  udslag  af  erhvervsvirksomhed.  Dette indebærer  bl.a.,  at  almennyttige  foreningers hver v- ning  af  medlemmer  og  politiske  aktiviteter  ikke  er  omfattet  af  lovens  anvendelsesområde,   mens  mere  er- hvervsmæssige aktiviteter, som foreningen udfører, falder ind under lovens anvendelsesområde. Det kan fx være tilfældet, hvis en forening driver forlagsvirksomhed, arrangerer medlemsrejser, driver butikker etc. Et område, som tidligere er fald et uden for markedsføringslovens anvendelsesområde har været det offen t- liges udbud af service- og velfærdsydelser til borgerne. Imidlertid udbydes sådanne ydelser i takt med indf   ø- relse af friere valg på stadig mere markedslignende vilkår og i stigende omfa  ng i konkurrence mellem flere offentlige  og/eller  private  udbydere.  Det  kan  være  ydelser  inden  for  undervisningsområdet,  som  undervi   s- ning  på skoler  og  i  gymnasier,  ydelser  inden  for socialområdet,  som  dagtilbud og  hjemmepleje  og  ydelser inden for sundhedsområdet i form af hospitalsbehandling. I den forbindelse findes det vigtigt, at alle udbydere på dette marked, hvad enten de er offentlige eller pr i- vate, bliver underlagt samme grundvilkår. Da markedsføringsloven indeholder de generelle og overordnede prin cipper for, hvordan man skal agere på markedet i forhold til andre udbydere, til aftagerne af ydelserne og under hensyntagen til almene samfunds- hensyn, vil det være naturligt, at det også er markedsføringslovens regler, der regulerer dette område. Således vil både borgerne og andre virksomheder have en klar forventning om, at udbud af service - og velfærdsyde  l- ser  med mulighed for  friere  valg  er  underlagt de samme  grundlæggende krav om  god  markedsføringsskik, rimelige vilkår og en redelig markedsføring, som a  lle andre former for udbud af serviceydelser. I dag udbydes mange service- og velfærdsydelser af egentlige erhvervsvirksomheder, som klart er omfattet af markedsføringsloven. Hertil kommer en lang række private institutioner, hvis aktiviteter formentlig og   så falder ind under den brede fortolkning af begrebet ”privat erhvervsvirksomhed”, og som derfor også falder ind under lovens anvendelsesområde. Det indebærer, at en stor del af området for udbud af service og ve l- færdsydelser allerede i dag formentlig er o  mfattet af markedsføringslovens anvendelsesområde. Samtidig må

21 det forventes, at den  gråzone,  der  i  dag måtte findes i forhold til markedsføringsloven, på længere sigt vil forsvinde, i takt med at udbudet af service- og velfærdsydelser yderligere markedsgø   res. Til trods herfor vil det på nuværende tidspunkt være hensigtsmæssigt, at der sker en præcisering af lovens anvendelsesområde. Det foreslås derfor, at det af bestemmelsen om lovens anvendelsesområde udtrykkeligt fremgår, at den finder anvendelse på all  e, som udbyder varer eller tjenesteydelser på markedet. Det afgørende kriterium for hvornår offentlig virksomhed bliver omfattet af markedsføringsloven, vil he   r- efter blive, at udbudet af varer eller tjenesteydelser sker på et marked/markedslignende vilkår  , og ikke nø d- vendigvis om udbudet sker i konkurrence mellem offentlige institutioner og private virksomheder. Med den foreslåede bestemmelse medtages også udbud af service  - og velfærdsydelser i de tilfælde, hvor der  kun  findes  offentlige  udbydere,  såfremt   udbudet  i  øvrigt  sker  på  markedsvilkår.  Det  sker,  fordi  det  er uden betydning for  modtageren  af  ydelsen, om leverandøren af en ydelse er en privat virksomhed eller en offentlig institution. Det  bemærkes,  at  offentlige  udbydere  fortsat  vil  være  omfattet  af de  forvaltningsretlige  regler,  herunder forvaltningsloven og kravet om overholdelse af god forvaltningsskik, som i dag gælder for disse virksomh  e- der. I det omfang udbudet af service- og velfærdsydelser er underlagt særlige regler, herunder lovmæssige kra v til ydelsernes indhold og til de vilkår, hvorpå de leveres, vil udgangspunktet være, at en udbyder, som følger sådanne krav og vilkår,  handler i  overensstemmelse med god  markedsføringsskik. Det samme vil være ti l- fældet såfremt der i forbindelse med godke   ndelse af udbydere af service- og velfærdsydelser bliver opstillet krav fra godkendelsesmyndighedens side. Til stk. 2 og 3 Da der for virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed gør sig særlige forhold gældende, undt a- ges finansielle virksomheder fra enkelte af lovens bestemmelser. Stk. 2 viderefører undtagelserne i den gæ   l- dende markedsføringslovs § 1, stk. 2, og § 2, stk. 5, og den gældende prismærkningslovs § 4, stk. 4, og § 5, stk. 4. Om disse bestemmelsers indhold og anvendelse henvises til forarbejder til bestemmelserne. Undtagel- serne i stk. 3 er nærmere beskrevet i bemærkningerne til § 11, stk. 2 og §§ 13 - 14. Til § 3 Som § 2 i den gældende lov. Om bestemmelsens indhold og anvendelse henvises til denne bestemmelses forarbejder og til den retspraksis, der knytter sig til den. Til § 4 Der foreslås indsat en ny bestemmelse i loven, som har til formål at sikre, at modtageren af et reklamebu  d- skab bliver gjort opmærksom på, at der er tale om reklame og dermed forhindre skjult reklame. Skjult rekl   a- me  er  alle  former  for  reklame,  som  ikke  fremtræder  som  sådan.  Som  eksempler  kan  nævnes  reklame,  der fremtræder som redaktionelt stof i aviser, blade, radio og på tv, og eksponering af bestemte produkter/logoer i film og tv-udsendelser, som bygger på en aftale  mellem en erhvervsdrivende, og de personer som står for produktionen af filmen eller udsendelsen. Området er i dag reguleret af markedsføringslovens generelle bestemmelser om god markedsføringsskik og forbudet mod vildledning. Anvendelse af reklame, der ikke kan identificeres som reklame, anses således som udgangspunkt for at være i strid med markedsføringslovens generalklausul om god markedsføringsskik. Det Internationale Handelskammer ICC’s kodeks for god reklamepraksis indeholder også en bestemmelse om reklameidentifikation, hvorefter reklamer klart skal kunne identificeres som sådanne. Herudover  kan  vildledningsforbudet  i  markedsføringsloven  finde  anvendelse.  Det  gælder  dog  kun  skjult reklame, som har en form, der kan anses for at være vildledende, el  ler hvor den konkrete fremgangsmåde er utilbørlig.

22 Det er imidlertid vigtigt at sikre, at de personer, som reklamen er rettet imod, kan identificere, at der er tale om et reklamebudskab og dermed vurdere det herefter. Især i en tid, hvor stadig mere avanc  erede reklame- former tages i anvendelse. Det  foreslås  derfor,  at  der  indsættes  et  specifik   t  krav  i  loven  om,  at  reklamebudskaber  klart  skal  kunne identificeres som sådanne. Hermed indskrives princippet fra ICC kodeks i loven. Med bestemmelsen indføres et g enerelt krav om reklameidentifikation, uanset hvordan reklamebudskabet bringes til modtageren. Bestemmelsen vil dermed supplere de lovkrav om reklameidentifikation, som allere- de i dag findes i radio- og fjernsynslovgivningen og e-handelsloven. Begrebet ”r eklame” skal forstås i overensstemmelse med definitionen af dette begreb i den nuværende lovs § 2a, hvorefter reklame omfatter ”enhver form for tilkendegivelse i forbindelse med udøvelse af virksomhed som handlende, håndværker eller industridrivende eller    udøvelse af et liberalt erhverv, som har til formål at fremme afsætningen af varer eller tjenesteydelser, herunder fast ejendom, rettigheder og forpligtelser”. Reklame, der består i, at andre personer eksponerer et bestemt produkt, forudsætter, at der for   eligger en af- tale mellem den erhvervsdrivende, hvis produkt der reklameres for, og den person, som står for eksponeri n- gen. Det forhold at en erhvervsdrivende giver en gave eller stiller en vare til rådighed for andre uden, at mo d- tageren forpligtes til at bruge produktet på en bestemt måde, kan ikke betegnes som en reklame.   Det  er  overladt  til  afsenderen  af  reklamebudskabet  selv  at  beslutte,  hvordan identifikationen  skal ske,  så længe det sker på en klar måde. Det vil sige på en måde, så modtageren bliver gjort opmærksom på, at her er tale om et reklamebudskab. Det kan fx ske ved at artikler i blade og aviser som reelt er reklamer for specifik- ke produkter eller tjenesteydelser, tydeligt markeres som annoncer. Der stilles ikke et ubetinget krav om, at identifikationen skal ske i eller sammen med reklamen, selv om det typisk vil være naturligt. Fx vil identifikationskravet i tilfælde, hvor der er indgået aftale om særlig ekspon e- ring af  produkter i film, kunne være opfyldt, såfremt det af rulleteksterne før e ller efter filmen fremgår, at der har været anvendt produkter efter aftale med en eller flere erhvervsdrivende. Forpligtelsen til at sørge for at en reklame er identificeret, påhviler den, som er ansvarlig for markedsføri   n- gen. Det vil sige den erhvervsdrivende, som markedsfører sine produkter eller tjenesteydelser.  Men det ud e- lukker ikke, at andre erhvervsdrivende vil kunne ifalde et ansvar efter straffelovens generelle regler om med- virken, eksempelvis et medium, som vælger at bringe en uidentificeret rek  lame. Det forudsætter dog, at b  e- tingelserne herfor er opfyldt, herunder at mediet selv har medvirket til at skjule reklamebudskabet. Indikatio- ner på, at dette er tilfælde kan eksempelvis være, at der foreligger en nærmere aftale mellem den erhverv s- drivende og mediet om, hvordan reklamebudskabet skal bringes, eller at der er betalt et honorar eller ydet andre modydelser for at viderebringe det skjulte reklamebudskab. Omvendt vil man ikke kunne straffe personer eller virksomheder, som uden at vide det viderebringer skjul- te  reklamebudskaber.  Eksempelvis  vil  en radiostation, som ikke er bekendt med, at en sang indeholder re- klamebudskaber, ikke kunne ifalde et ansvar ved at spille sangen uden at gøre opmærksom på, at den ind e- holder reklamer. Ligeledes vil der heller ikke påhvile en filmimportør eller en biografejer en pligt til af egen drift at undersøge, om film indeholder reklamebudskaber. Det foreslås, at overtrædelser af bestemmelsen strafbelægges. Det vil give Forbrugerombudsmanden bedre muligheder for at få  overtrædelser sanktioneret i forhold til i dag, hvor overtrædelser ikke umiddelbart kan straffes. Ligesom det sender et klart signal om, at uidentificeret reklame er en uacceptabel og uetisk form for markedsføring. Hertil kommer, at indførelse af en straf belagt bestemmelse om reklameidentifikation vil have en præventiv effekt, idet virksomheder, som ikke identificerer deres reklame, fremover må forvente at blive straffet. Endelig er der med den nye bestemmelse åbnet mulighed for, at Forbrugerombudsmanden  kan benytte ad- ministrativt påbud i sin håndhævelse, idet der med bestemmelsen tilvejebringes en klar retstilstand på omr å- det. Ved  siden  af  den  foreslåede  bestemmelse  vil  lovens  generalklausul  og  forbudet  mod  vildledning  fortsat finde anvendelse på tilfæld   e, hvor der ikke vil kunne straffes for manglende reklameidentifikation, men hvor

23 den anvendte fremgangsmåde må karakteriseres som værende i strid med god markedsføringsskik eller vil d- ledende. Til § 5 Som § 2a i den gældende lov. Om bestemmelsens indhold o  g anvendelse henvises til denne bestemmelses forarbejder og til den praksis, der knytter sig til den. Til § 6 Som § 6a i den gældende lov. Om bestemmelsens indhold og anvendelse henvises til denne b  estemmelses forarbejder og til den praksis, der knytter sig til den. Til § 7 Som § 3 i den gældende lov. Om bestemmelsens indhold og anvendelse henvises til denne beste  mmelses forarbejder og til den retspraksis, der knytter sig til den. Til § 8 Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i loven, som har til    formål at beskytte børn og unge i fo  r- bindelse med markedsføring rettet specielt mod denne målgruppe. Børn og unge har ikke den fornødne erfaring til at foretage objektive vurderinger i forhold til r  eklamer og lader sig påvirke af det umiddelbare uden over vejelser. De er nemme at lokke med fx tilbud, der er ledsaget af løfter om gaver, deltagelse i konkurrencer med gode gevinster og vinde rchancer. Det forhold, at børn og unge er lette at påvirke, giver også de erhvervsdrivende særligt gode muligheder for at øge deres interesse for mærkevarer og præge deres forbrugsmønstre. Der findes ikke i dag specifikke regler om markedsføring ove r for børn og unge i markedsføringsloven. De særlige hensyn, som bør tages i forbindelse med markedsføring over for denne må lgruppe, har i stedet været varetaget under lovens generelle bestemmelser om god markedsføringsskik og forbud mod vildledning. De nævnte bestemmelser er i relation til børn og unge blevet fortolket i lyset af det Internationale Handelska   m- mer,  ICC’s  kodeks,  som  indeholder  særlige  regler  om  markedsføring  rettet  mod  denne  målgruppe.  Hertil kommer, at Forbrugerombudsmanden har i april 2002 udarbejdet en vejledning om markedsføring over for børn  og  unge  kaldet  ”Børn,  unge  og  markedsføring”.  Vejledningen  indeholder  F orbrugerombudsmandens fortolkning af, hvad iagttagelse af god markedsføringsskik i forhold til børn og unge indebærer. Vejledni n- gen kan findes på hjemmesiden www.forbrug.dk. Til stk. 1 Den foreslåede bestemmelses stk. 1, er baseret på reglerne i ICC kodeks  . Den pålægger generelt erhverv   s- drivende, der markedsfører sig over for børn og unge, at udforme deres markedsføring på en måde, der tager højde for de særlige beskyttelsesbehov, som denne målgruppe har. Det fremgår således af bestemmelsen, at virksomheder, der retter deres markedsføring mod børn og unge, ikke må udnytte den særlige godtroenhed og mangel på erfaring, der karakteriserer denne målgruppe. Det indebærer blandt andet, at man skal udvise tilbageholdenhed og forsigtighed ved brug af markedsf  ø- ringsmetoder, som kan forskyde fokus fra den vare eller ydelse, man vil sælge. Erhvervslivet bør ligeledes være  særligt  varsom  med  at  benytte  mere  aggressive  markedsføringsmetoder,  som  fx  brug  af  børn  som salgsmedarbejdere, direkte henvendelse etc. Bestemmelsen kan ikke umiddelbart danne grundlag for egentlige forbud eller påbud og foreslås heller i  k- ke strafbelagt. Den skal i stedet fungere som en referenceramme eller agtsomhedsnorm, som virksomhederne skal udforme deres markedsføring rettet mod børn og unge i  ndenfor. Bestemmelsen vil derfor indebære en generel skærpelse af de øvrige bestemmelser i markedsføringsloven, når målgruppen er børn og unge.

24 Det vil fx indebære, at man ved vurderingen af, om en reklame rettet til børn og unge er vildledende, skal tage højde for, at de lettere tager reklameudsagn for gode varer. Derfor skal beskrivelsen af et produkts stø  r- relse, værdi, art, holdbarhed eller præstation være mere præcis og realistisk end i reklamer rettet mod voksne. Det er i dag blevet mere almindeligt at benytte referencer til sex i markedsføring som et middel til at fange modtagernes opmærksomhed. Den nye bestemmelse skal sammenholdt med lovens generalklausul sikre, at dette ikke sker i markedsføring  rettet  mod børn. Dette skyldes, at man ved at bruge s  eksuelle undertoner  i reklamer, der henvender sig  direkte til børn, krænker deres naturlige blufærdighed og bringer dem ind i et univers, som de endnu ikke har forudsætninger for at bevæge sig i. Herved overtræder man god markedsf ø- ringsskik. Det vil være o  p til Forbrugerombudsmanden og i sidste ende domstolene konkret at afgøre, hvornår en r  e- klame bevæger sig over grænserne for det tilladelige.   Medieudviklingen  herunder  mediekonvergensen  (mediesammensmeltningen)  åbner  muligheder for  ny  og anderledes markedsføring. Brugen af  levende  billeder og lyd og interaktiviteten betyder en mere intens og direkte  påvirkning  af  brugerne, og  grænsen  mellem  reklamer  og  information,  underholdning  og  spil bliver mere flydende. Derfor stiller reklamering over for børn og ung e i interaktive medier særlige krav til, at r  e- klamerne holder sig inden for det reklameunivers, som barnet selv er søgt ind i. Den  i  §  4  foreslåede  bestemmelse  om  reklameidentifikation  vil  sammenholdt  med  den  nye  bestemmelse om børn og unge sikre, at der i kke sker en sløring af reklamer/markedsføring rettet mod børn og unge fx på internettet. Det vil betyde, at eksempelvis et spil på nettet, hvori der undervejs i spillet dukker mærkevarer op som r   e- kvisitter, vil kunne være i strid med det nye regelsæt. Et markedsføringsspil på en virksomheds hjemmeside, hvor det er åbenlyst, at der reklameres for virkso   m- hedens produkter, vil som hidtil være tilladt, idet det her vil være klart for barnet, at det er trådt ind i et r e- klameunivers, og hvad der reklameres for. Der vil altså ikke være noget til hinder for, at en legetøjsfabrikant på sin hjemmeside har et spil, hvor man virtuelt kan lege med firmaets produkter. Det vil også være tilladt at have reklamespil, som benytter virksomhedens reklamefigurer eller dets logo. Derimod vil det være i strid med reglerne om reklameidentifikation, såfremt der i et reklamespil optræder reklamer for andre produkter, som ikke hører hjemme i spillets reklameunivers. Et eksempel kunne være et spil på en legetøjsfabrikants hjemmeside,   hvor man spiller med dukkefigurer, og hvor dukken pludselig drik- ker sodavand af et bestemt mærke eller køber mærkevaretøj. Til stk. 2 Den generelle bestemmelse i stk. 1, foreslås suppleret af et konkret forbud i stk. 2, mod brug af visse a g- gressive  og  forrående  virkemidler  i  reklamer  rettet  mod  børn  og  unge.  Også  denne  regel  er  i  vidt  omfang baseret på ICC kodeks regler om reklamering over for børn og unge. Det foreslås at forbyde markedsføring, som opfordrer til vold og brug af rusmidler eller anden farl  ig eller hensynsløs adfærd. Det vil ligeledes være forbudt på utilbørlig måde at benytte vold, frygt eller overtro som virkemidler. Markedsføring, der tilskynder til voldshandlinger, mobning eller lignende, vil ikke være tilladt. Det samme gælder, hvis rek  lamen på utilbørlig måde bruger drab, vold eller mishandling som virkemiddel. Eksempelvis vil det ikke være tilladt at illustrere en reklame for legetøjspistoler med realistiske skuddueller mellem sold   a- ter. Endvidere  må  markedsføringen  ikke  uden  pædagogisk ,  samfundsmæssig  eller  anden  saglig  begrundelse indeholde afbildning  eller beskrivelser af farlige situationer eller af situationer, der tilsidesætter almindelig sikkerhed.  Det  kunne  fx  være  en  reklame,  hvor  man  viser  modeller  med  plastikposer  over  hoveder  ne,  og hvor det vil være forbundet med stor fare, hvis børn inspireret af reklamen gør det samme. Eller reklamer, hvori personer omgås uforsvarligt med ild.