TALEPUNKTER Samråd den 24. juni kl. 10 i Retsudvalget om fyrværkeri [Indledning om disposition] Der  er  stillet  en  række  spørgsmål  omkring  fyrværkeri- ulykken  i  Seest  ved  Kolding -  den  forudgående  proces og det efterfølgende forløb. Vi  er  jo  tre  ministre  her  i  dag.  Vi vil  hver  især  redegøre for de spørgsmål, dervedrører vores ansvarsområde. Jeg  vil  indledemed  nogle  indledende  og  generelle  b e- tragtninger  om  forløbet  efter  Kolding -  hvilke  undersø- gelser, der blev sa t i værk, og hvor vi står nu. Justitsministeren  vil derefterredegøre  for  politiets   u n- dersøgelser.  Forsvarsministeren  vil  redegøre  for  spørg s- målene    vedrørende    Beredskabsstyrelsen.    Og afslu t- ningsvis  vil  jeg  redegøre  for  Sikkerhedsstyrelsens hand- linger. Derefter besvarer vi gerne opfølgende spørgsmål. 23. juni 2005 Eksp.nr. 197983 /mv-dep

2/14 [Spørgsmål X Hos  hvilken  minister  ligger  ansvaret  placeret  for,  at  der  i  en  sag  som Seest-ulykken, sker den nødvendige koordination, så det sikres, at alle r  e- levante elementer bliver inddraget?] Umiddelbart  efter  fyrværkeriulykken  fremlagde  vi  fra regeringens   side   en   10-punkts-plan   om   forbedring   af fyrværkerisikkerheden  i  Danmark.  10  -punktsplanen  in- deholdt initiativer både på den lange og den korte bane. Der  blev  bl.a.  foretaget  en  lyninspektion  af  alle  virk- somheder  med  større  fyrværkerilag   re  i  boligområder.  7 virksomheders fyrværkerilagre blev   med det samme flyt- tet til forsvarets arealer. Der blev også  nedsat en Taskforce mod ulovligt fyrvæ  r- keri  med  deltagelse  af  bl.a.  Sikkerhedsstyrelsen, Bered- skabsstyrelsen, Politiet og Told & Skat. De beslaglagde i alt 120 tons ulovligt fyrværkeri   ved nytåret 2004/05. Fra  de  ansvarlige  myndigheders  side  blev  der  samtidig iværksat en række vigtige initiativer og u ndersøgelser. For det første var der den store  beredskabsmæssige in  d- sats, der blev foretaget ved ulykken den 3. november og i de efterfølgende dage. Denne indsats er blevet fulgt op af en beredskabsmæssig undersøgelse ved Politiet i Kolding, som blev offentli g-

3/14 gjort i februar måned. Kontaktudvalget f or udredning og analyse,  som  hører  under  forsvarsministerens  område, vil  også  i  løbet  af  efteråret  evaluere  den  tekniske,  re   d- ningsberedskabs-faglige indsats. En  anden  central  indsats  er  naturligvis  Kolding  Politis kriminaltekniske undersøgelse med henblik  på at få pl  a- ceret et eventuelt strafferetligt ansvar. På miljøområdet har Vejle Amt i samarbejde med polit   i- et  foretaget  en  afhjælpning  af  de  miljømæssige  kons e- kvenser af ulykken. Man har bl.a. konstateret, at der ikke er sket en forurening af jord, overflade- og grundvand. På   arbejdsmiljøområdet   har   Arbejdstilsynet   pga.   den omfattende ødelæggelse af området ikke selv kunnet u n- dersøge  ulykkesstedet.  Ikke  desto  mindre  er  Arbejdsti l- synet i øjeblikket i færd med at vurdere, om der er sket overtrædelse  af  ar  bejdsmiljølovgivningen.  Vurderingen foretages på baggrund af politiets redegørelse og polit  i- rapporterne. Derudover  har  Kulegravningsudvalget  analyseret  gæ  l- dende  regler  og  er  kommet  med  55  anbefalinger  om fremadrettede ændringer, som vil stramme reglerne   for   - fyrværkeriprodukter, - fyrværkerivirksomheder og - andre farlige virksomheder.

4/14 Anbefalinger, som regeringen agter at gennemfø re. I alle instanser er der altså tale om, at den hovedansva r- lige  fagmyndighed  har  involveret  de  øvrige  relevante myndigheder, så der er foretaget en  grundig, koordineret indsats.  Ikke  alle  undersøgelser  er  afsluttet  endnu.  Det vil vi komme ind på i forbindelse med forelæggelsen af de enkelt undersøgelser. Så vil jeg gerne give ordet videre til justitsministeren. [Justitsministeren taler] [Forsvarsministeren taler] [Spørgsmål Å Ministeren bedes kommentere Beredskabsstyrelsens hjemmeside angåe n- de udskydelse af mulige tiltag til forbedring af sikkerheden omkring fyr- værkeri  i  forhold  til  prøvesprængningerne  i  Tranum  i  2001.  Min isteren bedes  herunder  uddybe  årsagen  til  udskydelsen  samt  konsekvenserne  af denne udskydelse set i forhold til Seest - katastrofen.] Jeg vil nu vende mig til spørgsmål Å. Jeg vil gerne starte med at orientere udvalget om de seneste skridt, der er fo- retaget som opfølgning på ulykken. Jeg  bad  i  sidste  uge  Sikkerhedsstyrelsen  om  at  komme med en redegø relse for 5 forhold: Hvad var baggrunden for, at arbejdet med ændringen af fyrværkerireglerne  blev  stillet  i  bero  ved  overdragelsen

5/14 af området fra Beredskabss tyrelsen til Sikkerhedsstyrel- sen? Om  -  og  i  givet  fald  -  hvornår  Sikkerhedsstyrelsen  har godkendt den raket, der ifølge politiets undersøgelser var i den kasse, der blev tabt på gulvet på N.P. Johnsens f  a- brik? Om  den  pågældende  rakettype  på  daværende  tid spunkt levede op til de gældende regler for konstruktion af fy  r- værkeri?    Om ulykken i Seest kunne have været undgået, hvis B   e- redskabsstyrelsens  udkast  til  ændret  fyrværkeribekend t- gørelse havde været udstedt? - og endelig Hvordan Sikkerhedsstyrelsen reagerede, efter at man fik viden  om,  at  den  pågældende  rakettype  var  indeholdt  i den kasse, der blev tabt på N.P. Johnsens Fabrik? Jeg har modtaget Sikkerhedsstyrelsens redegørelse i g å r. Jeg vil sørge for, at den bliver oversendt til udvalget  hur- tigst muligt. Jeg vil gerne opsummere redegørelsens  hovedpointer:

6/14 [Regelændringens berostillelse] Oprettelsen af Sikkerhedsstyrelsen blev forberedt i løbet af  2003. I den forbindelse blev det besluttet at overføre en  del  af  fyrværkeriområdet  fra  Beredskabs   styrelsen  til den  nye  styrelse.  Sikkerhedsstyrelsen  fik  ansvaret  for bl.a.  godkendelse  af  fyrværkeriprodukter,  salg  og  a  n- vendelse  af  fyrværkeri.  Beredskabsstyrelsen    skulle  fort- sat have ansvaret for bl.a. opbevaring af fyrværk  eri. Beredskabsstyrelsen  oplyste  i  efteråret  2003  den  ko m- mende  Sikkerhedsstyrelse  om,  at  de  havde  lavet  et  ud- kast til en ændring af fyrværkeribekendtgørelsen. I  november  2003  blev  Sikkerhedsstyrelsen  opmærksom på,  at  EU -Kommissionen var på vej  med  en  forordning om fyrværkeri, som byg  gede på de europæiske standa   r- der. Forordningsforslaget indeholdt altså en anden kat e- gorisering af fyrværkeri end de danske regler. Sikkerhedsstyrelsen besluttede i februar 2004, at det var bedst at samtænke de foreslåede ændringer af de da nske fyrværkeri  regler med de kommende europæiske re  gler.   Sikkerhedsstyrelsen har endvidere oplyst, at der ved nyt- året 2003/2004 bl.a. skete tre dødsfald pga.   forbrugernes affyring af fyrværkeri. De  t betød, at  styrelsen prioritere- de  at  bruge  ressourcerne  på  fyrværkerio   mrådet  på  pr  i- mært  at  sætte  ind  over  for dels  det  ulovlige  fyrværkeri  ,

7/14 dels forbrugernes uforsigtige adfærd ved affyring af fy  r- værkeri  . Sikkerhedsstyrelsen  forklarer,  at  styrelsen  ikke  havde viden  om,  at  en  hurtig  gennemførelse  af  ændringen  af fyrværkeribe  kendtgørelsen var påkrævet pga. akutte si k- kerhedsmæssige  problemer.    Beredskabsstyrelsen  havde oplyst,    at    der    ikke    var    særlige    sikkerhedsmæssige spørgsmål,  der  afventede  bekendtgørelsens  gennemf   ø- relse. Havde  Sikkerhedsstyrelsen  haft  viden  om,  at  der  var akutte sikkerhedsmæssige problemer, ville styrelsen h  a- ve gennemført regelændringen hurtigt. [Godkendelse af raketten] Sikkerhedsstyrelsen   har   også   redegjort   for   styrelsens handlinger i forhold til den raket, som politiet vurderer, var  i  den  kasse,  der  blev  tabt  på  fabrikken   i  Kolding. Den såkaldte 3602 -raket. Sikkerhedsstyrelsen godkendte rakettypen i august 2004. Godkendelsen skete efter de dagældende regler, som r  a- ketten levede op til. Sikkerhedsstyrelsen  har  oplyst,  at  der  ikke  på  godke n- delsestidspunktet var mistanke om, at raketten var særlig stødfølsom og dermed havde risiko for antændelse. Det

8/14 var ikke noget, der kunne afsløres med hverken de gæ   l- dende regler, udkastet til ændring   af fyrværkeribekend  t- gørelsen  - eller de europæiske sta  ndarder.   Da  styrelsen  efter  Kolding-ulykken  blev  gjort  bekendt med,  at  raket  3602  var  mistænkt  for  at  have  antændt branden,  tog  man  straks  initiativ  til  at  undersøge  det nærmere. I samarbejde med Beredskabsstyrelsen afholdt man for- søg den 10. og 12. november, hvor m an dog ikke kunne påvise, at raketten  var særligt stødfølsom . Ud fra et for- sigtighedshensyn  valgte  styrelsen  alligevel  at  fjerne  ra- ketten fra markedet. Ydermere  sendte  Sikkerhedsstyrelsen  raket  3602  og  en række  andre  raketter  til  nærmere  undersøgelse  i  T ysk- land hos Dr. Uwe Krone. Den tyske ekspert, som deltog i DR's Søndagsmagasinet. Den 16. december modtog styrelsen en forelø big rapport fra Dr. Krone, der sagde, at raketterne var meget stødfø  l- somme. Årsagen er, at raketterne er konstrueret med en sæ  rlig mekanisme bestående af en lille tændsats, der gør, at  rakettens  styrepind  adskilles  fra  motoren,  så  de lene ikke falder ned samlet.

9/14 På baggrund af Dr. Krones foreløbige rapport skrev   Sik- kerhedsstyrelsen ud til alle importører for at få disse r  a- ketter fjernet fra markedet. Sikkerhedsstyrelsen aftalte med Dr. Krone, at hans test- resultater skulle efterprøves af BAM, som er et officielt   tysk prøvningsinstitut. Sikkerhedsstyrelsen har netop fået de endelige resultater af  BAM's  forsøg  i   tirsdags.  Forsøgene   viser,  at  raket 3602 var  stødfølsom,  hvilket  betyder,  at  den  udgør  en sikkerhedsrisiko ved hån dtering. Sikkerhedsstyrelsen har oplyst, at styrelsen i januar 2005 har orienteret politiet om de foreløbige  undersøgelser af raketten.  Sikkerhedsstyrelsen  har  samme  dag,  som  de modtog BAM's rapport, oversendt den til Kolding Politi. [Ville en regelændringen have forhindret Seest  -ulykken?] For så vidt angår den del af spørgsmål Å, som omhan d- ler konsekvenserne af udskydelsen af ændringen af fy  r- værkerireglerne,  h  ar  jeg  også  bedt  Sikkerhedsstyrelsen om at vurdere dette. Styrelsen har vurderet betydningen for dels brandens op- ståen, dels bra ndens udvikling - eksplosionen.

10/14 I forhold til brandens opståen har styrelsen vurderet, om   raket  3602  ville  være  blevet  godk  endt,  også  selvom  de nye regler var trådt i kraft . Sikkerhedsstyrelsen har oplyst, at udkastet til æ  ndring af fyrværkeribekendtgørelsen ikke  ville  have  taget  højde for raketternes stødfølsomhed. Den stødfølso mhed, som de  tyske  myndigheder  -  BAM  -  har  dokumenteret,  var høj  ved  3602 -raketten.  Selvom  raketten  altså  overholdt de øvrige konstruktionskrav, ville stødfølsomheden     altså ikke være opdaget. Det  er  først  med  den  viden,  myndighederne  har  nu,  at man kan undgå , at der er stødfølsomme raketter på ma   r- kedet. Sikkerhedsstyrelsen  har  samtidig  oplyst,  at  en  gennem- førelse  af  regeludkastet   formentlig  alligevel  ville  have betydet, at raket 3602 næppe   var blevet godkendt til det danske marked, fordi den ikke overholdt samtlige af de i alt 8 konstruktionskrav. Det  er  dog  Sikkerhedsstyrelsens  vurdering,  at  hvis  reg- lerne havde været gennemført, var raket    3602 formentlig blevet  konstrueret  sådan,  at  den  overholdt  reglerne ,  og dermed ville den have været på markedet   .

11/14 Mht.  brandens  eksplosionsagtige  udvikling  oplyser  Sik- kerhedsstyrelsen, at regelændringen    formentlig ville ha- ve betydet, at raketterne på N.P. Johnsens Fabrik havde været mindre kraftige. Hvordan dette havde påvirket u   d- viklingen, er imidlertid vanskeligt at vurdere. Hvis noget af fyrværkeriet var fe  jlklassificeret i forhold til  transportklassifikationerne,  sådan  som  forsvarsmin i- steren har redegjort for, ville der formentlig stadig have været en eksplosionsagtig effekt.   Dertil  kommer,  at  Sikkerhedsstyrelsen  vurderer,  at  de nye regler ikke ville have haft fuld effekt på tidspunktet for  ulykken.  Hvis  styrelsen havde gennemført  dem  m e- dio  2004,  som  Beredskabsstyrelsen  havde  lagt  op  til, ville man sandsynligvis have indført en overgangsperi o- de, hvor de gamle produkter fortsat kunne sælges. Sikkerhedsstyrelsen  vurderer  derfor,  at  selv  med  den hurtigst  tænkelige  implementering  af  regelændringerne ville det ikke have nedsat risikoen for, at branden kunne opstå,   -  ligesom  det  kun  i  beskedent  omfang  ville  have forhindret eksplosionerne i at udvikle sig, som de gjorde. [Hvad vil SIK gøre  efter BAM's rapport?] Med hensyn til det fremadrettede vil Sikkerhedsstyrelsen stramme reglerne for fyrværkeri. Det var allerede en del af Kulegravningsudvalgets anbefalinger. BAM-

12/14 rapportens  konklusioner  betyder,  at  der  også   vil    blive taget  hånd  om  problematikken  omkring  stødfølsomhed. Regelændringen vil blive gennemført   , inden fyrværker  i- sæsonen sta  rter. De  nye  regler  vil  blive  skrappere  end  de  regler,  man overvejede at indføre i 2003/2004.  De nye regler baserer sig på de e uropæiske standarder. Særligt i forhold til spørgsmålet om risikoen for stødfø  l- somhed har Sikkerhedsstyrelsen oplyst, at  man vil kon- takte alle importører igen for at sikre, at der ikke findes andre raketter med en tilsvarende mekanisme på mark e- det. Styrelsen  vil  endvidere  afprøve  stødfølsomheden  i  fo   r- bindelse med fremtidig afprøvning af raketter, som skal sælges på det danske marked. Endelig vil Sikkerhedsstyrelsen sørge for at indrapport e- re problematikken til EU-Kommissionens kommunikati- onssystem om farlige produkter (RAPEX) samt gøre den europæiske standardiserings  -komitéopmærksom på d   et. [Uvildig ekspertgruppe-undersøgelse  og ressortfordeling] Til slut vil jeg endnu en gang gerne understrege, at vi fra regeringens side ønsker, at alle elementer bl iver vendt i denne sag.

13/14 Der er allerede lavet mange rapporter. Der er fremkom- met  mange  oplysninger,  som  også  er  videregivet  til  de relevante instanser og til offentligheden. Samtidig er der tale om et teknisk kompliceret område. Det,  vi  umiddelbart  kan  konkludere  på  baggrund  af  de udarbejdede rapporter, er, at ingen har overtrådt lovgi v- ningen. Alligevel  mener  regeringen  ikke,  at  vi  i  dag  har  et  helt klart billede af, om nogen myndighed kunne eller burde have  gjort  noget,  som  kunne  have  forhindret  ulykken  i Seest.   På baggrund af de redegørelser, som hhv. Sikkerhedsst  y- relsen  og  Beredskabsstyrelsen  har  udarbejdet,  har  rege- ringen  besluttet,  at  der  skal  nedsættes  en    uvildig  eks- pertgruppe,  som  skal  undersøge  forl ø bet  fra  Tranum- forsøgene   frem  til  ulykken  i  Kolding  den  3.  november. Det svarer til det, som vi allerede gav udtryk for i sidste uge. Undersøgelsen   skal   af dække,     om   nogle   myndigheder kunne  og  burde  have  gjort  noget,  som  kunne  have  for- hindret ulykken i Seest.

14/14 Jeg mener, at alle er bedst tjent med, at vi får lavet den undersøgelse. Vi har også besluttet, at der skal ses nærmere på, om den ressortfordeling på fyrværkeriområdet , der blev fastlagt i efteråret  2003  i  forbindelse  med  oprettelsen  af  Sikke r- hedsstyrelsen, fortsat er hensigtsmæssig. Undersøgelse n  vil  blive  foretaget  af  en  arbejdsgruppe, som skal rapportere til forsvarsministeren og mig  senest 1. november i år. Med de ord vil jeg slutte. Så er der mulighed for at stille uddybende spørgsmål.