1 Økonomi   - og Erhvervsministeriet Redegørelse af  15. juni 2005 om erhvervslivet og reguleringen 2003/04 Økonomi  - og erhvervsministeren 1. Indledning Det er regeringens mål, jf. regeringsgrundlaget  ’Nye Mål’¹, at reducere de administrative byrder med op til 25  pct.  i  2010,  for  at  forbedre  de  danske  virksomheders  konkurrenceevne.  Det  er  samtidig  vigtigt  for regeringen,  at  også  de  love  og  regler,  som  er  vedtaget  i  EU,  har  så  få  administrative  byrder  og  negative økonomiske   konsekvenser   for   virksomhederne   so m   muligt.   Det   er   nødvendigt,   hvis   den   enkelte virksomhed skal kunne udfolde sig og klare sig i en åben og international økonomi.   Gode love og regler er med til at fremme et konkurrencedygtigt og bæredygtigt samfund.    Samtidig er det vigtigt, at love og regler ikke giver unødige administrative byrder for virksomhederne og forenkles der, hvor de ikke er helt i top. Som led i at reducere de administrative byrder har regeringen indført en ny systematisk målemetode, som kan vise størrelsen og sammensætningen af    de administrative byrder for erhvervslivet inden for de enkelte ministerier. Denne metode kaldes AMVAB (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder)  og  er  et  vigtigt  redskab  for  en  målrettet  og  systematisk  forenklingsindsats.  Målinge  rne  af  alle ministerierne vil først være afsluttet ved udgangen af 2005, hvorefter det vil være muligt at se den samlede udvikling  i  de  administrative  byrder  siden  november  2001.  De  første  foreløbige  målinger  tyder  på  et mindre fald i de administrative byrder. Danmark har også arbejdet for, at der på e  uropæisk niveau etableres en tilsvarende systematisk   måling af de  administrative  byrder.  Et  andet  positivt  fingeraftryk  er  blevet  sat  gennem  indspil  til  Kommissionens løbende  regelforenklingsarbejde. Samtidig   viser   den   seneste   opgørelse   af   antalle t   af   nye   love   med   administrative   konsekvenser   for erhvervslivet, at der nationalt i folketingssamlingen 2003/04 blev vedtaget flere love med løbende  lettelser end året før  . Opgørelsen viser dog også, at der er kommet   flere love med små byrder, men s  der er færre med  store  byrder.  I  forhold  til  foregående  år  er  der    sket  en  stigning  i  antallet  af  bekendtgørelser,  som medfører administrative byrder . Det er således  forsat nødvendigt med en effektiv  indsats. Indsatsen gælde  r både i forhold til de nye regler , som kommer til, og regler som allerede eksisterer. Derfor sætter regeringen yderligere fokus på at lette de administrative byrder og forbedre reglerne gennem²: Øget fokus på ny lovgivning Systematisk regelforenkling Må lrettet dialog med erhvervslivet Konkrete tiltag, som skal føre til mindre administration Færre barrierer for digital forvaltning Større å  benhed om strengere krav end EU-reglerne foreskriver Reduktionsmål på EU   -niveau Redegørelsen  er  en  opfølgning  på  Fol   ketingets  motiverede  dagsorden  D  92  af  29.  april  1997,  som pålægger regeringen hvert år at fre mlægge en rapport, der belyser hvilke love og regler med administrative ¹’Nye mål’   - Regeringsgrundlaget (2005), Regeringen. 2 Tiltagene er yderligere beskrevet i redegørelsens afsnit 5.

2 konsekvenser,   der   er   indført   eller   afskaffet   i   samtlige   ministerier.   R edegørelsen   indfrier    desuden regeringens forpligtelse i henhold til V 45 af 18. januar 2001 til at orientere Folketinget om udviklingen i de samlede administrative byrder. 2. På vej mod en lettelse af de  administrative byrder. Regeringen  har  indført  en  ny  systematisk  måleme  tode  for  at  få  reduceret  de  administrative  byrder   - AMVAB³.  Metoden  afløser  de  tidligere  M odelvirksomheder,  fordi  denne  metode  ikke  kunne  levere  den detaljerede   viden,   der   er   nødvendig,   hvis   udviklingen   i   byrderne   skal   opgøres     bredt   for   hele   den erhvervsrettede  regulering⁴.  AMVAB  gør  det  muligt  at  måle  byrderne  i  kroner  og  ører for  specifikke regler.     Derved     er     den     ligeledes     et     stærkere     redskab     til     at     pege     på     regelforenkling     end Modelvirksomhederne. Økonomi  -  og  Erhvervsministeriet  er  på  nuværende  tidspunk   t  godt  i  gang  med  en  total  kortlægning  og måling  af  de  administrative  byrder  ved  hver  enkelt  erhvervsrettet  lov  eller  bekendtgørelse  inden  for  alle ministerier. Arbejdet forventes afsluttet inden udgangen af 2005. AMVAB er inspireret af en hollandsk model⁵. Holland har gennem lang tid haft fokus på de administrative byrders  betydning  for  virksomhedernes  konkurrenceevne.  Samlet  set  har  Holland  i  2002  beregnet  de administrative  byrder  til  at  udgøre  ca.  3,6  pct.  af  BNP⁶.  Ligesom  i  Danmark  har  Holland  opstillet  en målsætning  om  reduktion  af  de  administrative  byrder  med  25  pct.,  dog  allerede  til  opfyl   delse  i  2007. Holland har systematisk målt de administrative byrder og har på det grundlag allerede fundet potentielle lettelser for 18 pct., som svarer til en reduktion af de administrative byrder på ca. 3 mia. euro i 2007⁷. I den videre  proces  er  der  nu  fastlagt  handlingsplaner  for  reduktionen  af  de  administrative  byrder  for  hvert enkelt ministerium⁸. AMVAB viser, hvor byrderne trykker Erfaringerne fra Holland viser, at det er muligt at opnå en betydelig reduktion af de administrative byrder. Men det kræver en systematisk indsats over for både nye og eksisterende administrative byrder. AMVAB-metoden sætter tal på byrderne ved lovenes enkeltdele. På den måde v ises detaljeret, hvilke dele af en lov, som giver de største administrative byrder for virksomhederne. Fremgangsmåden i metoden er først   at   kortlægge,   hvilke   administrative   pligter   ,   en   lov   indeholder.   Derefter   spørges   en   gruppe virksomheder, hvor lang tid og hvor mange penge de bruger på de enkelte administrative aktiviteter. Man finder på den måde ud af, hvilken betydning lovkravene har for virksomhederne. Figur  2. 1  nedenfor  illustrerer  AMVAB   -metodens  opbygning  med  udgangspunkt  i  nedbrydningen  af momsloven. 3 Den foreløbige fordeling af de administrative byrder pr. ministerium, på baggrund af den tidligere metode, e  r nærmere beskrevet i Erhvervslivet og reguleringen 2002/2003. 4 For en nærmere beskrivelse af Modelvirksomhederne henvises til   Erhvervslivet og reguleringen 2000/2001 og Erhvervslivet og reguleringen 2002/2003 5 Den hollandske metode betegnes også SCM -metoden (Standard Cost Model). 6 Ministry of Finance (2004): More leeway for business thanks to fewer burdens. 7 Tallet udtrykker bruttoreduktionen. ⁸Headlines Dutch Cabinet letter (march 2005).

3 Figur 2.1: Nedbrydning af momsloven via AMVAB-metoden * Kategorien ”andet” dækker over distribution, arkivering mv. AMVAB-metoden  beskriver  således   virksomhedernes  pligt  til  at  stille  informationer  til  rådighed  for myndigheder eller tredjepart. Hver af disse informationsforpligtelser består af en række oplysninger, som virksomhederne  har  pligt  til  at  stille  til  rådighed   – oplysningskrav.  For  at  kunne  give  de pågælde   nde   oplysninger   skal   virksomhederne   gennemføre   en   ræk   ke   admini strative   aktiviteter   (fx indsamling  af  informationer  i  virksomheden).  Disse  aktiviteter  kræver  både  et  internt  re   ssourceforbrug  i form  af  medarbejdernes  tidsforbrug  og  ofte  også  et  eksternt  ressourceforbrug  i  form  af  udgifter  til revisorer,  eksterne  eksperter  og  lignende.  Samlet  set  er  de  administrative  omkostninger  ved  en  regel  de omkostninger, som er forbundet med at skulle gennemføre de forskellige admin istrative aktiviteter. Når  det  er   opgjort,  hvor  lang  tid  det  tager  at  gennemføre  en  given  o pgave,  bliver  det  efterfølgende afdækket,  hvor  mange  gan  ge  om  året   virksomheden  skal  gennemføre  opgaven.  Desuden  undersø  ges  det hvor  mange  virksomheder,  der  årligt  bliver  berørt  af  opgaven.  På  den  ba   ggrund  er  det  muligt  at  lave  en opregning af, hvad de samlede administrative omkostninger ved en regel er på samfundsniveau. På baggrund af målingerne kan man efterfølgende opgøre, hvor stor en andel af de samlede byrder hvert ministerium  er  ansvarlig  for.  Samtidig  kan  det  opgøres,  hvor  meget  de  hver  især  skal reducere  med  i kroner  og  ører   for  at  opfylde  målsætning  for  reduktion  af  de  administrative  byrder  med  op  til  25  pct.     i 2010. Ud over et billede af de samlede byrder for hvert enkelt ministerium, peger målingerne samtidig på de konkrete steder, hvor en forenkling af reglerne umiddelbart vil have størst effekt for virksomhederne. En  anden  vigtig  information,  som  AMVAB-målingerne  giver,  er,  om  de  administrative  byrder  følger  af dansk eller europæisk/international lovgivning.   Det sker ved at dele reglerne op i A-, B- og C-regulering. A-regulering bruges for regler, som udelukkende er en følge af internationale forpligtigelser fx EU -regler. B-regulering  er  regler,  hvor  formålet  er  fastlagt  på  fx  EU  -niveau,  men  hvor  ansvaret  for  den  praktiske udformning  er  en  national  opgave.  C-regulering  er  udelukkende  nationale  regler.  Opdelingen  betyder,  at man efterfølgende i højere grad kan målrette forenklingsindsatsen    på  det niveau, hvor reglerne er vedtaget. Momsindberetning • Salgsmoms • Købsmoms • Olie- og flaskegasafgift • Elafgift • Naturgas- og bygasafgift • Kulafgift • CO2 afgift • Vandafgift • Varekøb mv. i udlandet • Varekøb i andre EU lande • Varesalg til andre EU lande • Salg til lande uden for EU • Afgiftsbeløb i alt • Data og underskrift Listeoplysninger • Virksomhedens CVR nr. • Købers VAT nr. • Samlet værdi uden afgift pr. køber • Samlet værdi uden afgift i alt • Afgiftsbeløb i alt Registrering (Anmeldelse) • Stamoplysninger • Driftsform • Ansvarlige indehavere • Branche • Evt. overdragelse Momsloven • Informationsindsamling • Vurdering • Beregning • Kontrol • Korrektion • Indrapportering • Indbetaling • Eksterne møder • Andet* Administrative aktiviteter Informations- forpligtelser Oplysningskrav Lovgivning

4 Nødvendigt med systematisk analyse af målingerne for at få fo    renklinger Både  de  danske   og  hollandske  erfaringer  har  vist,  at  AMVAB-målingerne  er  et  godt  redskab  til  at igangsætte  systematisk  regelforenkling.  Som  et  første  skridt  til  at  indføre  AMVAB -metoden  i  Danmark blev der gennemført tre pilotmålinger    (af Årsregn  skabsloven, Lov om Danmarks Statistik og Momsloven). Pilotprojekterne  har  haft  stor  betydning  for  udviklingen  af  metoden.  Samtidig  har  de  første  målinger dannet  baggrund  for  en  systematisk  gennemgang  og  analyse  af  de  enkelte  love.  Det  sidste  led  i  en systematisk  gennemgang  er  at  gennemføre   de  potentielle  forenklinger  administrativt  eller  gennem  en politisk beslutning. Den systematiske gennemgang af pilotmålingerne har således vist potentielle lettelser på  ca. 10 – pct. inden for de tre lovområ der. En AMVAB-måling af et lovom råde bør således    være en integreret del af et samlet regelforenklingsforløb.   Tallene for de samlede administrative byrder på de  målte områder og de potentielle  lettelser fremgår af tabel 2 .1. Tabel 2.1 Omkostninger og potentielle lettelser på 3 love Årsregnskabsloven 4.489 mio. kr. 1.150 mio. kr. 26 % Momsloven 354 mio. kr. 67,6 mio. kr. 19 % Lov om Danmarks Statistik 163 mio. kr. 14,2 mio. kr. 9 % Note: alle tal er eksklusiv lovenes andel af omkostningerne ved bogføringsloven. Desuden er der tale om  potentielle administrative lettelser, hvor det endnu ikke er endeligt afklaret, om de administrative lettelser kan eller bør  realiseres. Af tabellen fremgår det, at årsregnskabsloven samlet tegner sig for administrative byrder på ca.  4,5 mia. kr. årligt. Heraf udgør virksomhedernes omkostninger til lovpligtig revision af årsregnskabet ca. 3,2 mia. kr. årligt. På dette område er der identificeret    potentielle lettelser på ca. 1  mia. kr. Regeringen vil i 2005 komme  med  et  forslag  om  en  reduktion  af  den  lovpligtige  revision  for  små  selskaber.   Det  kan  således forventes,  at  bl.a.  en  forenkling  af  årsregnskabsloven  vil   kunne  medføre  en  væsentlig  reduktion i  de administrative byrder. AMVAB-målingen  af  afregning  af  moms  viser  samlede  administrative  omkostninger  på  354  mio.  kr. årligt. På baggrund af en systematisk gennemgang af resultaterne har det været muligt at finde potentielle lettelser   på   ca.   67   mio.   k r.   årligt.   Afskaffelse   af   virksomhedernes   pligt   til   at   beregne   og   fradrage importmoms på momsangivelsen, når de har fuld fradragsret ved importerede varer, er et af de steder,   hvor det gøres  lettere for virksomhederne. Endelig viser målingen  af Lov om Danmarks Statistik samlede administrative byrder på ca. 163 mio. kr. årligt. Der er udarbejdet en handlingsplan, som skal nedbringe byrderne på området med ca. 9 pct. i 2005. Initiativerne retter sig især mod indberetninger fra virksomhederne i forbindelse m  ed import og eksport i EU  (Intrastat).  Samtidig  arbejdes  der  på  at  udvikle  digitale  løsninger,  som  skal  gøre  indberetnin   ger  og administrationen nemmere. De administrative byrder ved Økonomi  - og Erhvervsministeriets og Skatteministeriets lovgivning De   før ste   AMVAB-målinger   er    ved   at   være     afsluttet.   Målingerne   dækker i   første   omgang   de administrative  byrder  på  Skatteministeriets  og  Økonomi   -  og  Erhvervsministeriets  område .  Det  skønnes  i den  forbindelse,  at  lovgivningen  på  Skatteministeriets  og  Økonomi   -  og  Erhvervsministeriets  område tilsammen står for størstedelen af de samlede byrder   for virksomhederne. Målingerne tyder på  , at der siden 2001 er sket et mindre fald i de administrative byrder.  Det er dog først målingerne er gennemført for alle  ministeriers  erhvervsrettede  lovgivning,  at  de  samlede  administrative  byrder  kan  opgøres   endeligt. Byrderne ved Skatteministeriet og Økonomi  - og Erhvervsministeriets lovgivning kan ændre sig i takt med,

5 at  de  øvrige  ministeriers  målinger  gennemføres.  Der  kan  fx  vise sig  at  være  lovgivning  på  de  andre ministerområder,  som  skal  ses  i  sammenhæng  med  lovgivningen  på  Skatteministeriet  og  Økonomi -  og Erhvervsministeriets område. Ser man nærmere på Økonomi - og Erhvervsministeriets regulering, så er der tale om regulering,  som dels berører    erhvervslivet    bredt,     og    som    dels    berører    enkelte    brancher.    Både    årsregnskabsloven    og bogføringsloven regulerer fx begge erhvervslivet  bredt. Det er også her,  at hovedparten af Økonomi - og Erhvervsministeriets  administrative  omkostninger  ligger,  hvilket  bl.a.  fremgår  af  tabel  2.2.,  som  giver  et overblik over ministeriets ti mest byrdefulde love. Andre områder, som fx reguleringen af det finansielle område eller søfartserhvervet  , er derimod branchespecifik regulering. Tabellen viser desuden, at de ti mest byrdefulde love tilsammen udgør ca. 95 pct. af de samlede omkostninger  på ministeriets område  . På den baggrund   vil   forenkling   af   disse   regler   have   stor   betydning   for   at   nå   målet   om   at   reducere   de administrative byrder med op til 25 pct. Tabel 2.2. De 10 mest byrdefulde love på Økonomi    - og Erhvervsministeriets område Samlede omkostninger Lov Samfunds-niveau (mio. kr./år) Andel af samlede omkostninger (pct.) Bekendtgørelse af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab mv. (årsregnskabsloven) (LBK nr. 196 af 23/03/2004) 5.932,7 67,3% Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed (LBK nr. 686 af 25/06/2004) 701,1 7,9% Bekendtgørelse af lov om aktieselskaber (LBK nr. 9 af 09/01/2002) 416,2 4,7% Bekendtgørelse af lov om  anpartsselskaber (LBK nr. 10 af 09/01/2002) 331,4 3,8% Bekendtgørelse af lov om omsætning af fast ejendom (LBK nr. 691 af 02/07/2003) 287,1 3,3% Bekendtgørelse af lov om værdipapirhandel mv. (LBK nr. 1269 af 19/12/2003) 192,4 2,2% Bekendtgørelse af lov  om Danmarks Statistik (LBK nr. 1189 af 21/12/1992) 163,1 1,8% Bekendtgørelse af lov om sikkerhed til søs (LBK nr. 627 af 26/07/2002) 135,2 1,5% Bekendtgørelse af byggelov (LBK nr. 452 af 24/06/1998) 119,8 1,4% Bogføringslov (LOV nr. 1006 af 23/12/1998) 110,7 1,3% Top-10 i alt 8.389,7 95,1% I alt for Økonomi - og Erhvervsministeriet 8.821,4 100% Store  dele  af  Skatteministeriets  regulering  er  kendetegnet  ved  at  berøre  alle  danske  virksomheder.  Det gælder fx    området    for    skattepligtig    indkomst,    som    regu lerer    opgørelsen    og    indberetningen    af virksomhedernes   skattepligtige   indkomst   og   skatteregnskab,   herunder   også   betalinger   af   skat   og forskudsregistrering. Mindstekravsbekendtgørelsen står for hovedparten af omkostningerne inden    for dette område ,   hvilket   fremgår   af   tabel   2.3 .   Ligeledes   udgør   området   for   indirekte   skatter   et   væsentligt reguleringsområde   inden    for   Skatteministeriets   område,   hvor   der   er   tale   om   lovgivning ,   som   bredt regulerer virksomhederne. Inden for dette område er det specielt momsloven og t oldloven, som medfører administrative omkostninger for virksomhederne. En mindre del  af Skatteministeriets regulering  er mere sektorspecifik,  idet  de  fx  berører  virksomheder  med  en  specifik  type  produktion.  Det  gælder     fx  visse  af miljø - og punktafgifterne, samt de regler der regulerer de finansielle virksomheders indberetningspligt af

6 kundeengagementer. Tabellen viser, at de 10 mest byrdefulde love på Skatteministeriets område udgø   r ca. 87 pct. af ministeriets samlede omkostninger. Tabel 2.3. De 10 mest omkostningsfulde love på Skatteministeriets område Administrative omkostninger Lov Samfundsniveau (mio. kr.) Andel af samlede omkostninger (pct.) Mindstekravsbekendtgørelsen (BEK nr. 1068 af 17/12/1999) 3.030,0 38,0 % Skattekontrolloven (LBK nr. 869 af 12/08/2004) 1.353,6 17,0 % Momsloven (LBK nr. 703 af 08/08/2003) 1.041,8 13,1 % Toldloven (LBK nr. 765 af 05/07/2004) 647,3 8,1 % Kildeskatteloven (LBK nr. 678 af 12/08/2002) 503,3 6,3 % Pensionsbeskatningsloven (LBK nr. 816 af 30/09/2003) 204,2 2,6 % Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (LBK nr. 977 af 02/12/2002) 78,2 1,0 % Lov om afgift af lønsum mv. (LBK nr. 739 af 03/09/2002) 38,7 0,5 % Selskabsskatteloven (LBK nr. 111 af 19/02/2004) 36,0 0,5 % Lov om afgift af visse emballager mv. (LBK nr. 101 af 13/02/2001) 34,0 0,4 % Top-10 i alt 6.966,9 87,3 % I alt for Skatteministeriet 7.981,5 100 % I forbindelse med AMVAB-målingerne er antallet af erhvervsrelevante love og bekendtgørelser   for de to ministerier blevet opgjort, hvilket fremgår af tabel 2.4. Tabel 2.4. Antal erhvervsrelevante love mv., der indgår i  AMVAB-målingen  for Skatteministeriet og Økonomi   - og Erhvervsministeriet Antal love Antal bekendtgø  rel se etc. Antal infopligter Antal oplysningskrav Skatteministeriet 75 99 413 1.432 Økonomi - og Erhvervsministeriet 67 319 1.878 3.667 I alt 142 418 2.291 5.099 Tabellen viser, at ministerierne  har  næsten   lige mange love, men at Økonomi  - og Erhvervsministeriet har markant  flere  bekendtgørelser ,  informationsforpligtigelser  og  oplysningskrav.  Grunden  til,  at  der  findes flere  bekendtgørelser  på  Økonomi -  og  Erhvervsministeriets  område  skyldes  ministeriets  store  andel  af sektorspecifik  erhvervslovgivning.  Antallet  af  informationsforpligtigelser  og  oplysningskrav  siger  i  sig selv   dog   ikke   noget   om   omfanget   af   de   administrative   omkostninger.   De   samlede   administrative omkostninger   for   Skatteministeriet   og   Økonomi  -   og   Erhvervsministeriet   på   baggrund   af   AMVAB - målingerne  fremgår af tabel 2.5 . Tabel 2.5. De administrative omkostninger ved Skatteministeriets og Økonomi  - og Erhvervsministeriets erhvervsrelaterede lovgivning

7 ABC-regulering (i pct.) –  gældende for august 2004 Administrative omkostninger i august 2004 (mio. kr./år ) A international/EU B international/EU C national Skatteministeriet 7.982 9% 5% 87% Økonomi  - og Erhvervsministeriet 8.821 38% 14% 49% I alt for SKM og ØEM 16.803 24% 9% 67% Note: De samlede administrative omkostninger kan først endeligt konsolideres, når der er gennemført AMVAB  -målinger på alle ministerområder Tabellen viser, at Skatteministeriet og Økonomi  - og Erhvervsministeriets erhvervsrelaterede lovgivning i august  2004  tilsammen  indeholder  administrative  omkostninger  for  16,8  mia.  kr.  Sammenholdt  med størrelsen af de administrative byrder i 2004, tyder det  umiddelbart på, at der er sket et  mindre fald i de administrative  byrder  siden  november  2001.  Det  kan  tilskrives  lettelser  på  Skatteministeriets  område  , samtidig  med  at  udviklingen  på  Økonomi   -  og  Erhvervsministeriets  område  stort  set  er  uændret.     Det samlede tal for ministerierne kan dog først opgøres, når  AMVAB   -målingerne  for samtlige ministerier  er gennemført. Reduktionen på  Skatteministeriets område er  primært sket inden for områderne skattepligtig indkomst og indirekte  skatter.  Lettelsen  ved  skattepligtig  indkomst  skyldes  hovedsageligt,  at  pligten  til  at  afgive  en kapitalforklaring  i  selvangivelsen  for  personligt  erhvervsdrivende  er  blevet  afskaffet.  Lettelsen  inden  for de  indirekte  skatter  skyldes  primært  ,  at  reglerne  om  at  føre  kørebog  for  biler  på  gu   le  nummerplader  er afskaffet.  Virksomhedernes  ansatte  brugte  tidligere  meget  tid  på   dagligt  at  føre  kørebog  ,  så  man  kunne dokumentere, at bilen kun blev anvendt til erhvervsmæssige formål. På Økonomi   - og Erhvervsministeriets område  er der gennemført   forenklinger af  bl.a.  årsregnskabsloven. Denne reduktion er  dog  samtidig blevet modsvaret af nye regler med  administrative byrder. Det  skyldes bl.a. bekendtgørelsen om god skik for finansielle virksomheder , der skal sikre, at finansielle virksomheder handler  redeligt  og  loyalt  over  for  deres  kunder.  Desuden  er  der  kommet  en  ny  bekendtgørelse  om søf arendes  hviletid.  Bekendtgørelsen  er  udarbejdet   med  baggrund  i  en  international  konvention  og  er  et resultat  af  en  aftale  mellem  sø europæiske    parter.  Bekendtgørelsen   indebærer  ,  at  der  hver måned skal udarbejdes og registreres hviletidsskemaer for hver enkelt ansat. Tabel   2.5   viser   samtidig,   at   lovgivningen   på   Skatteministeriets   område   hovedsagelig   er   national lovgivning (87 pct.). Det betyder, at Skatteministeriet for størstedelen af deres lovgivning har mulighed for at foretage forenklinger, som ikke kræver koordinering med international  e eller europæisk  e organisationer. Modsat er lovgivningen i Økonomi  - og Erhvervsministeriet er i langt højere grad en d for Skatteministeriet bundet op på  europæiske eller internationale regler. Den såkaldte A   - og B-regulering udgør således   52 pct. af  ministeriets  erhvervsrettede  lovgivning.  Det  betyder,  at  muligheden  for  at  foretage  regelforenkling  af Økonomi  - og Erhvervsministeriets lovgivning i stor grad afhænger   af regler vedtaget på internationalt eller europæisk niveau. Økonomi  -   og   Erhvervsministeriet   forventer   i   2005   at   fremlægge   en   række   foren klingsforslag,   som indebærer  ændringer  af  reglerne  i  bl.a.  årsregnskabsl oven,  herunder  en  reduktion  af  revisionspligten  for visse små virksomheder, bogføringsloven, reviso  rloven, selskabslovene og lov om finansiel virksomhed.

8 Derudover   vil   der   ske   en   række   forenklinger   af   reglerne   for   el  -   og   gassikkerhed   samt   bygge-   og anlæg  svirksomhed, ligesom der vil ske en reduktion af virksomhedernes indberetningsbyrde til Danmarks Statistik. Det skønnes, at forenklingerne vil kunne medføre administr  ative lettelser for virksomhederne for op mod 2 mia. kr. 3. Bedre regulering på internati onalt niveau –  bedre vilkår for danske virksomheder AMVAB-målingens  opde ling  i  ABC-regulering  viser,  at  store  dele  af  de  administrative  byrder  skyldes regler, der er vedtaget i fx EU eller FN. Regeringen lægger vægt på at påvirke kvaliteten af EU -reglerne og det internationale arbejde med bedre regulering positivt. Ligesom  i  den  nationale  beslutningsproces  er  det  væsentligt,  at  konsekvenserne  for  virksomheder  og borgere  rundt  om  i  Europa  analyseres,  når  der  laves  nye  regler  i  EU.  Det  gør  det  muligt  at  und  gå utilsigtede  byrder  i  den  endelige  lovgivning,  når  den  træder  i  kraft  nationalt.  Samtidig  er  det  naturligvis vigtigt at have fokus på  de eksisterende regler, som giver virksomhederne problemer i dagligdagen. Dette skal ske ud fra et balanceret hensyn til beskyttelsesniveauet for miljø, sundhed og  forbrugere. Ved at gå aktivt   ind   i   forbedringerne   af   de   regler,   som   bl.a.   kan   henføres   til    EU,   kan   rammevilkårene   og konkurrenceevnen for de danske virksomheder forbedres. De administrative byrder skal måles i E U For at forbedre konkurrenceevnen og gøre livet lettere for virksomhederne er de administrative byrder et vigtigt emne i EU. I foråret 2004 opfordrede de europæiske stats   - og regeringschefer derfor Kommissionen til  at  udvikle  en  metode  til  at  måle  de  admi nistrative  byrder  i  EU.  Målemetoden  blev  drøftet  mere indgående   af   finansministrene   i   efteråret   2004   under   det   hollandske   formandskab.   Finansministrene opfordrede  til,  at  der  blev  iværksat  pilotmålinger  for  at  afprøve  metoden,  samt  at  Kommissionen  og Medlemsstaterne overvejer, om der på et senere tidspunkt kan opstilles kvantitative mål for reduktionen af de administrative byrder. Både udviklingen af en fælles metode til måling af de administrative byrder i EU og  kvantitative  mål  for  reduktionen  i  de  admini strative  byrder,  er  præget  af  det  arbejde,  som  foregår herhjemme. EU-regler forenkles Sideløbende  med  arbejdet  omkring  en  fælles  europæisk  målemetode  har  de  europæiske  økonomi -  og erhvervsministre  i  efteråret  identificeret  15   regelsæt  ,  som  skal  tænkes  ind    i  Kommissionens  rullende forenklingsprogram. For Danmark har det bl.a. været vigtigt, at der blev sat fokus på statistikområdet, hvor de  nationale  AMVAB-målinger  har  vist,  at  de  væsentligste  byrder  er  forankret  på  europæisk  niveau. Kommissionen har allerede i deres arbejdsprogram for 2005 medtaget nogle af de forslåede regler i deres kommende  regelforenklingsarbejde.  Af  boks  3.1  fremgår  de  regler,  som  de  europæ   iske  økonomi -  og erhvervsministre har udpeget til regelforenkling.

9 Boks 3.1: De 15 reguleringsområder, som foreslås forenklet - Direktiv om markedsføring af plante beskyttelsesmidler (97/414/EØF) - Direktiv om årsregnskaberne for visse selskabsformer (78/660/EØF) - Direktiv om enkeltmandsselskaber med begrænset  ansvar (89/686/EØF) - Direktiv om bortskaffelse af olieaffald (75/439/EØF) - 2 direktiver om affald (75/442/EØF og 91/156/EØF) - Direktiv om farligt affald (91/689/EØF) - Direktiv om forbrænding af affald (2000/76/EØF) - Direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (2000/13/EØF) - 2 direktiver om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøj   er (71/320/EØF) og (76/756/EØF) - Direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative beste mmelser om byggevarer (89/106/EØF) - Direktiv om medicinske anordninger (93/42/EØF) - Direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivnin g om trykbeholdere (87/404/EØF) - Direktiv om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sund  hed under arbejdet (89/391/EØF) - Forordning om statistik over erhvervsstrukturer (EØF/58/97) - Forordning om statistikker over udveksling af goder mellem medlemsstater (EØF/3300/91) Kilde: Konklusioner fra konkurrencerådsmøde d. 25. november 2004 Medlemsstaterne samarbejder om målemetode for at nå bedre resultater Stadig flere lande anser de administrative byrder som et væsentligt samfundsøkonomisk problem. Ud over samarbejdet i formelt regi, som fx EU og OECD, er det nyttigt, at landene uformelt udveksler erfaringer, foretager sammenligninger og samarbejder om regelforenklingsinitiativer på nationalt niveau. Danmark  har  derfor  været  med  til  at  igangsætte  et  tværnationalt  netværk  i  2003  med  deltagelse  af  b l.a. Holland,  Sverige,  Norge,  Belgien,  Storbritannien,  Ungarn  og  Estland.  Formålet  med  netværket  er  at udbrede en metode til at måle de administrative byrder, som grundlæggende er identisk med de hollandske og  danske  metoder⁹.  For  Danmark  har  samarbejdet  bl.a.  betydet  en  kvalitetssikring  af  den  nationale AMVAB-metode.  De  erfaringer,  som  bliver  gjort  i  de  uformelle  netværk  ,  er  samtidig  en  inspiration  til arbejdet med administrative byrder i EU og OECD. Europæisk sammenligning af momsregulering På  baggrund  af  udviklingen  af  den  fælles  metode  har  det  været  muligt  at  lave  en  sa mmenligning  af  de administrative   byrder   ved   momsreguleringen.   Sammenligningen   er   gennemført   ud   fra   målinger   af momsreguleringen i Norge, Sverige, Holland og Danmark, jf. tabel 3 1 . Tabel 3.1. Administrative konsekvenser af momsreguleringen i fire europæisk  e lande 51 mio. euro 180 euro 111 mio. euro 430 euro 797 mio. euro 344 euro 289 mio. euro 807 euro Note: Visse forskelle i opgørelserne  betyder, at tallene ikke er fuldstændig sammenlignelige. Selvom  tallene  ikke  er  fuldstændig  sammenlignelige,  viser  de,  at  den  danske  momsregulering  medfører færrest  administrative  omkostninger.  Det  skyldes  bl.a.,  at  Danmark,  som  det  eneste  land,  kun  har  én momssats. Samtidig indberetter en typisk dansk virksomhed kun moms fire gange om året, hvorimod en 9 Det første resultat af arbejdet har været at fastlægge en fæ lles metoderamme for måling af de administrative byrder for virksomhederne. Denne er beskrevet i en fælles manual, se www.compliancecosts.com.

10 svensk virksomhed    til    sammenligning    indbetaler    moms    12    gange    om    året.    Resultaterne    af sammenligningen giver et godt overblik og masser af nyttig information. Samtidig er det et værktøj for det enkelte  land  til  at  finde  potentielle  forenklinger. Selvom  tallene  for  Danmark  falder  godt  ud,  er  det  dog ikke   ensbetydende   med,   at   omkostningerne   ikke   kan   reduceres   yderligere.   Det   viser   den   nationale AMVAB-måling på m , der peger på muligheder for en lettelse af byrderne med 19 pct. 4. Konsekvenser af nye love og bekendtgørelser i 2003/04 Størrelsen af de administrative byrder afhænger naturligvis ikke kun af den eksisterende lovgivning, men påvirkes i høj g  rad også af de nye love og regler, som kommer til. Økonomi  – opgjort de nye love og bekendtgørelser fra folketingsåret 2003/04   der har administrative konsekvenser. I folketingsåret  2003/ 04  blev  der  vedtaget  i  alt  228  love  og  udstedt  1.001  bekendtgørelser.   Opgørelsen dækker   både over de positive og negative konsekvenser for virksomheder og giver dermed et overordnet billede af udviklingen i antallet af nye regler, der ændrer ved rammerne for erhvervslivet . Opgørelsen af de administrative     konsekvenser     for     nye     regler     sker     gennem     Økonomi -     og     Erhvervsministeriets virksomhedspaneler¹⁰.  Fremover  vil  de  forventede  administrative  konsekvenser  ved  nye  regler  blive vurderet i virksomhedspanelerne baseret på AMVAB-metoden. Ud over de administrative byrder har nye love og regler også erhvervsøkonomiske konsekvenser, der kan have  en  betydning  for  danske  virksomheders  konkurrenceevne.  De  erhvervsøkonomiske  konsekvenser opgøres  som  direkte,  afledte  og  strukturelle  konsekvenser.  De  direkte  konsekvenser  er  de  umiddelbare udgifter eller indtægter, der følger af loven, og som modsvares af en provenuvirkning for det offentlige, fx skatter  og  afgifter.  De  afledte  konsekvenser  er  andre  umiddelbare  udgifter  eller  indtægter,  der  følger  af loven, som ikke modsvares af en direkte provenuvirkning for det offentlige. En negativ afledt virkning kan fx være udgifter til særlige miljøforanstal tninger, som sikrer, at virksomheden efterlever bestemte lovkrav på   miljøområdet. Endelig   er   de  strukturelle  konsekvenser,   der   ikke   har   en   umiddelbar   virkning   på virksomhedernes  omkostninger,  fx  medarbejdernes  kvalifikationer,  konkurrencesituationen  på  markedet og adgang til risik ovillig kapital. Sammenlignet med året før er der sket en stigning i antallet af nye love og bekendtgørelser, som forventes at medføre administrative og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Antallet i sig selv siger dog ikke noget om den konkrete udvikling i de administrative byrder, da det ikke udtrykker de faktiske konsekvenser. Som det fremgår af figur  4.1, er der sket en stigning i antallet af love med store løbende lettelser. Dog er der sket en stigning i antallet af love med små løbende byrder for erhvervslivet, men der er samtidig færre love med store byrder. Samlet set medfører 23 love lettelser, heraf medfører 8 store lettelser. Til sammenligning medfører  i  alt  24  love  byrder,  hvor  af  størstedelen  forventes  at  medføre  små  løbende  byrder.  Den  største isolerede stigning er således sket inden for antallet af love med store lettelser. 10 De nye love og regler, som er vedtaget i folketingsåret 2003/04 på Skatteministeriets og Økonomi  - og Erhvervsministeriets område indgår samtidig i AMVAB -målingerne.

11 Udviklingen i antallet af bekendtgørelser med administrative konsekvenser viser imidlertid, at der er kommet markant flere bekendtgørelser med små byrder. Antallet af bekendtgørelser med store byrder er dog uændret fra  det  foregående  år  og  lig ger  fortsat  på  fem.  Som  nævnt,  siger  antallet  dog  ikke  i  sig  selv  noget  om  den konkrete udvikling i de administrative byrder. Opgørelsen fra folketingsåret 2003/04 viser et fortsat højt antal af love med positive strukturelle virkninger i forhold til erhvervslivets konkurrenceevne. Det fremgår af nedenstående figur 4. 2., at 39 love forventes at have en positiv virkning, og ingen love har negative strukturelle virkninger. En  række  af  de  love,  som   forventes  at  medføre  positiv e  strukturelle  virkninger  for  erhvervslivet,  er  fx reduktion  af  skatten  på  arbejdsindkomst,  som  forventes  at  medføre  en  stigning  i  arbejdsudbuddet  og dermed lettere adgang til arbejdskraft. Desuden har virksomhederne fået bedre muligheder for at fradrage betalinger   til   forskningsinstitutioner.   Virksomhederne   får   derved   nemmere   adgang   til   forskning   og veluddannet arbejdskraft. Som det fremgår af figur 4. 3, vedtog Folketinget i 2003/04 samlet set næsten samme antal love med  positive direkte   og   afledte   erhvervsøkonomiske   konsekvenser   som   i   2002/03.   Samlet   set   forventes  lovene   fra folketingsåret 2003/04 at medføre en direkte omkostningslettelse   i 2005. Dette bygger på beregninger af de  love,  hvor  det  har  været  muligt  at   kvantificere konsekvenserne  i  kroner  og  ø rer¹¹.  Bl.a.  forventes  en 11 De forventede konsekvenser kunne opgøres for 9 love, hvoraf 2 medfører såvel positive, som negative konsekvenser.

12 nedsættelse af ejendomsskattebetalingen på landbrugsejendomme at give virksomhederne en besparelse på ca. 51 mio. kr. i 2005. I samme periode er der dog også kommet flere love med negative erhvervsøkonomiske konsekvenser. 5. Øget indsats skal skabe synlige resultater Regeringen ønsker, at den offentlige sektor og EU skal give danske virksomheder et fornuftigt og effektivt spillerum. Det skal bl.a. ske ved at lette de administrative byrder for virksomhederne. Selvom udviklingen umiddelbart ser ud til at bevæge sig   i en positiv retning, er det forsat nødvendigt med en effektiv indsats. Rammerne for indsatsen er bl.a. beskrevet i regeringsgrundlaget’Nye mål’   fra februar 2005. Nedenstående initiativer indgår i regeringens styrkede indsats: Øget fokus på ny lovgivning Det hjælper ikke meget at fjerne eksisterende regler med store administrative byrder, hvis der kommer nye regler til med store administrative byrder. Regeringen vil derfor fremover sætte øget   fokus på byrderne i forbindelse  med  tilrettelæggelsen  af  ny  lovgivning.  Alle  nye  love  og  bekendtgørelser  med  væsentlige administrative   byrder   vil   derfor   fremover   blive   forelagt   regeringens   økonomiudvalg.   Gennem   en behandling i regeringens økonomiudvalg sæt  tes der således øget fokus på den betydning, de administrative byrder har for Danmarks økonomiske politik. Systematisk regelforenkling er afgørende Det  er  nødvendigt  at  følge  op  på  målingerne  af  de  administrative  byrder  med  en  systematisk  analyse  og gennemgang  af  mulighederne  for  forenkling  og  digitalisering.  Det  er  klart,  at  målingerne  ikke  i  sig  selv fører  til  færre  administrative  byrder.  Til  gengæld  er  de et  helt  centralt  værktøj  til    at  finde  de  konkrete områder,  hvor  der  mest  effektivt  kan  forenkles  og  digitaliseres.  Alle  målingerne  fra  ministerierne  med erhvervsrettet lovgivning skal således følges op af en systematisk regelforenklingsindsats. Det betyder, at ministerierne gennemgår deres lovgivning for at finde administrative lettelser, som kan indgå  i regeringens handlingsplan for regelforenkling og administrative lettelser. Målrettet dialog med erhvervslivet Som  led  i  den  systematiske  gennemgang  er  det  vigtigt  at  inddrage  dem,  som  reglerne  berører.  Da erhvervslivet  ved,  hvor  ’skoen  trykker’,  kan  de  også  komme  med  gode  bud  på,  hvordan   reglerne  kan forenkles. Der er derfor ved at blive nedsat forenklingsgrupper (byrdekomiteer) under de ministerier, der har   meget   erhvervsrettet   lovgivning.    Det   drejer   sig   bl.a.   om   Skatteministeriet,   Miljøministeriet, Beskæftigelsesministeriet,   Fødevareministeriet   samt   Økonomi -   og   Erhvervsministeriet.   Grupperne   er sammensat  af  virksomheder,  repræsentanter  fra  brancheorganisationer  og  myndighederne.  Målet  er,  at

13 grupperne  bidrager  med  forslag  til regelforenklinger  og øget   brug  af  digitalisering.  Derudover  skal  alle virksomheder  have  mulighed  for  at  komme  med  forslag  til  forenklinger.  Der  oprettes  derfor  også  en såkaldt ’byrdebrevkasse’ via Virk.dk, hvor virksomheder elektronisk kan indsende forslag til forenklinger. Konkrete tiltag, som skal føre til mindre administration Regeringen vil løbende udvælge et antal fokusområder for regelforenkling. I første omgang har regeringen sat fokus på årsregnskabsloven, momsreglerne, Danmarks Statistik, sygedagpengereglerne, indberetning af landbrugsstøtte og bygningsreglementet. Regeringen vil som led heri fremsætte et forslag om   reduktion af den lovpligtige revision for små selskaber. Regeringen vil ligeledes fremsætte et forslag om forenkling af momsreglerne i 2005. Også virksomhedernes indberetningsbyrde til Danmarks Statistik, bl.a. i forbindelse med  udenrigshandel,  pålægger  virksomhederne  en  byrde,  som  regeringen  ønsker  at  reducere.  Derudover vil  regeringen  undersøge  muligheden  for  at  reducere  byrderne  i  forhold  til  bl.a.  sygedagpengeområdet, statistikindberetning til landbrugsstøtte og bygningsreglementet. Færre barrierer for digital forvaltning Digital forvaltning er en af de muligheder, som i stadig stigende grad kan være med til at sikre god service og  mindske  de  administrative  byrder  for  borgere,  virksomheder  og  det  offentlige.  I  forbindelse  med regeringens  hidtidige  arbejde  med  digital  kommunikation  har  de  danske  ministerier  allerede  ændret  344 bestemmelser, som unødigt hindrer digital kommunikation¹². En ny dansk undersøgelse v iser samtidig, at der  i  Folketingsåret  2003/04  var  barrierer  for  digital  forvaltning  i  nogle  af  alle  nye  danske  love  på erhvervsområdet¹³.  Barrierer  kan  være,  at  der  stilles  formkrav,  som  fx  betyder,  at  det  ikke  er  muligt  at bruge digital signatur i stedet for en papirbaseret underskrift. Økonomi  - og Erhvervsministeriet er derfor i gang med at udvikle en digital værktøjskasse, som skal være en hjælp til lovskriverne. Samtidig skal der også være fokus på, om de regler, som vedtages i EU   , giver mulighed for digitalisering. Åbenhed om strengere krav Administrative  byrder  stammer  både  fra  international  og  fra  national  lovgivning.  For  at  kunne  fokusere indsatsen  og  sikre,  at  virksomhederne  ikke  pålægges  unødige  byrder,  vil  regeringen  have  større  klarhed over, hvor de administrative byrder opstår. Stilles der fx strengere krav til danske virksomheder, end EU- reglerne   foreskriver,   har   det   ofte   en   negativ   betydning   for   danske   virksomheders   konkurrenceevne. Fremover skal det derfor fremgå  af bemærkningerne til nye dan  ske lovforslag, om der i Danmark  stilles strengere krav til virksomhederne, end reglerne fra fx EU kræver. Samtidig vil regeringen sætte øget fokus på  de  administrative  byrder  i  forbindelse  med  gennemførelse  af  ny  EU -lovgivning  bl.a.  ved  en  mere specifik og tidlig vurdering af disse byrder. Det skal gøre det muligt at påvirke kommende EU-regler på et tidligt tidspunkt. Reduktionsmål på EU  -niveau En del af de regler, som kommer fra samarbejdet i EU, medfører administrative byrder. Fra dansk side har man  derfor  lagt  vægt  på,  at  byrderne  i  EU  måles.  For  Danmark  er  det    samtidigt vigtigt,  at  der  arbejdes videre med at fastlægge kvantitative reduktionsmål for konkrete områder. Reduktionsmålene skal bidrage til, at der også på EU  -plan kommer handling bag ordene. Hermed slutter redegørelsen. 12 Projekt Digital Forvaltning (2004); Endelig afrapportering vedr. lovmoderniseringsarbejdet 13 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (2005); Bedre e-administrerbarhed –  en temperaturmåling af e -administrerbarhed i nye danske love.