Mandatnotits for ILOs 93. Arbejdskonference Genève 2005 Instruktion for den danske regeringsdelegation Beskæftigelsesministeriet Maj 2005
2Indhold 1. INDLEDNING.2. REGERINGSINSTRUKS VEDRØRENDE KONFERENCENS EMNER.a. ILOs program- og budgetforslag for 2006-2007.b. Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (udvikling af nyt instrument til fremme af indsatsen på området).c. Arbejde i fiskerisektoren (2. behandling af ny konvention og henstilling). d. Fremme af ungdomsbeskæftigelse (generel diskussion) e. Applikationskomitéen. f. Valg af nyt Styrelsesråd.3.POLITISKE LANDESPØRGSMÅL SOM FORVENTES BEHANDLET PÅ KONFERENCEN.a. Burma.b. De besatte områder.4.BAGGRUND.a. Den Internationale Arbejdsorganisation.b. ILOs mandat.c. ILO-konventioner og henstillinger.d. Danmark og ILO, ratificerede konventioner og henstillinger.e. Dansk programsamarbejde med ILO.5. DELEGATIONEN.a. Regeringsdelegation.b. Arbejdstagerdelegation.c. Arbejdsgiverdelegation.d. Folketingsmedlemmer.Bilag 1 ILO-organisationsdiagram Bilag 2 Oversigt over dansk personale i ILOBilag 3 ILOs strategiske målBilag 4 Omtalen af Danmark i Ekspertkomiteens rapportBilag 5 Rapporteringsoversigt for danske rapporter til ILO
31. INDLEDNING.Mandatnotitsen er udarbejdet til brug for regeringens delegation ved Den 93. Internationale Arbejdskonference, som afholdes den 31. maj 16. juni 2005 i Genève. Mandatnotitsen dækker de emner, der på forhånd er sat på Konferencens dagsorden. Eventuelle yderligere emner eller spørgsmål vil blive koordineret i Genève. 2. REGERINGSINSTRUKS VEDRØRENDE KONFERENCENS EMNER.a. ILOs program- og budgetforslag for 2006-2007. Efter en nedjustering af det foreslåede budget på Styrelsesrådets møde i marts, er ILOs samlede budgetforslag for 2006-07 på knap 569 mio. US$1.ILOs program og budget er centreret omkring 4 strategiske mål (se nærmere i bilag 3): Social dialog (ca. 41,5 mio. US$). Social beskyttelse (ca. 26,5 mio. US$). Beskæftigelse (ca. 37,2 mio. US$). Normskabelse om fundamentale principper og rettigheder (ca. 28,3 mio. US$). Derudover er der på budgettet afsat midler til en række tværgående programmer, de regionale indsatser samt generel administration, sikkerhed og drift af hovedorganerne. Danmark støtter det generelle synspunkt i industrilandenes regeringsgruppe om tilbageholden-hed i udgiftsudviklingen samt om en øget indsats i og for ILOs regionskontorer frem for ho-vedkvarteret i Genève. Selvom Danmark som udgangspunkt støtter, at budgettet videreføres med regulering for inflation (zero real growth), kan Danmark stemme for det reviderede budgetforslag for 2006-07, der ligger 1,4 % over dette niveau. b. Sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (udvikling af nyt instrument til fremme af indsatsen på området). På ILOs 91. Arbejdskonference i 2003 blev det konkluderet, at der skal udvikles et nyt instru-ment til fremme af indsatsen vedrørende sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. ILO udsendte derfor i 2004 et spørgeskema vedrørende udvikling af et nyt instrument til fremme af et godt arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Rapport VI(2) fra marts 2005 indeholder medlemslandenes (herunder også arbejdsmarkedets parter) besvarelser og ILOs foreslåede konklusioner som følge heraf. Konklusionerne skal tjene som platform for diskussionen ved den kommende Arbejdskonfe-rence. Centralt i konklusionsudkastet er, at ILO skal udarbejde en konvention suppleret med en henstilling. Formålet med konventionen er, at medlemslande, som ratificerer konventionen, skal foretage tiltag for progressivt at sikre et mere sikkert og sundt arbejdsmiljø ved hjælp af nationale ar-bejdsmiljøprogrammer: 1GB.292/PFA/8/1: Programme and Budget proposals for 2006-07.
4Arbejdsmiljøprogrammerne skal udarbejdes sammen med arbejdsmarkedets parter på baggrund af analyser og skal promovere udviklingen af en national forebyggelseskultur vedrørende sik-kerhed og sundhed på arbejdspladsen. Programmerne skal indeholde mål og indikatorer for fremskridt og skal offentliggøres samt så vidt muligt godkendes og iværksættes af den øverste nationale myndighed. Medlemslandet skal, sammen med arbejdsmarkedets parter, etablere, vedligeholde og løbende udvikle et nationalt system for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Systemet skal indehol-de en retlig regulering for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. Der skal endvidere være en ansvarlig myndighed for området og mekanismer, der sikrer overensstemmelse med de nationa-le regler, herunder et inspektionssystem. Ifølge henstillingen kan medlemsstaterne udvide konsultationen til andre end arbejdsmarkedets parter. Programmerne skal, hvor det er passende, knyttes sammen med andre nationale pro-grammer og planer. Endvidere skal medlemslandene promovere arbejdsmiljøledelsessystemer baseret på ILOs retningslinier herom. Dansk holdning De foreslåede konklusioner til henholdsvis konvention og henstilling kan hilses velkommen. Danmark kan som udgangspunkt tilslutte sig den brede enighed i EU-kredsen om at vælge et juridisk bindende ILO-instrument, når det drejer sig om at sikre, at medlemslandene foretager de nødvendige tiltag for at fremme - og dermed sikre - et sikkert og sundt arbejdsmiljø. På grund af globaliseringen vælger flere og flere virksomheder at etablere en produktion i lande, hvor der ikke er udbyggede arbejdsmiljøregler og/eller arbejdstilsyn til at påse overholdelsen af disse regler. Af hensyn til de ansatte i disse lande, som udsættes for et dårligt arbejdsmiljø, samt af hensyn til behovet for en fair konkurrence, og hermed den danske beskæftigelse, er det vig-tigt, at der etableres et retsgrundlag, som internationalt pålægger landene at etablere arbejdstil-syn samt indføre en forebyggelseskultur. Det vurderes, at Danmark allerede for nuværende kan opfylde kravene i de foreslåede konklu-sioner vedrørende konventionen. Danmark kan ligeledes støtte de forslåede konklusioner ved-rørende henstillingen. Det skal her især peges på, at kravet om, at medlemslandene skal fremme arbejdsmiljøledelsessystemer, ikke findes særligt hensigtsmæssigt i forhold til små virksomhe-der. Det er derfor vigtigt, at der er tale om ikke-bindende henstillinger. c. Arbejde i fiskerisektoren (2. behandling om ny konvention og henstilling). På den 92. arbejdskonference juni 2004 havde man de første drøftelser af en ny konvention om leve- og arbejdsvilkår for fiskeriet. Konventionen skal erstatte de i perioden fra 1920 til 1966 vedtagne 5 konventioner og 2 henstillinger på fiskeriområdet, der vedrører lavalder, lægeunder-søgelser, ansættelsesaftaler, certifikater for officerer, opholdsrum, arbejdstid samt grundlæggen-de uddannelse.
5Konventionsudkastet dækker ovennævnte områder med undtagelse af certifikater for officerer, som nu reguleres internationalt gennem den i IMO vedtagne konvention om uddannelse, om sønæring og om vagthold for personel i fiskeskibe (STCW-F konventionen). Som nye områder omfatter forslaget bl.a. ansættelsesaftaler, regelmæssig betaling af løn, forhyring og arbejdsfor-midling samt social sikring. Konventionsudkastet kan i et vist omfang minde om det mere omfattende konventionsudkast om leve- og arbejdsvilkår for søfarende, som forventes vedtaget på en ILO-søfartskonference primo 2006. Der var efter konferencen 2004 en række udestående spørgsmål vedrørende opholdsrum, social sikring og særlige regler for større fiskeskibe. Der blev derfor afholdt et ekspertmøde i decem-ber 2004, hvor man kom med løsningsforslag hertil. Herudover er medlemslandene blevet bedt om at kommentere resultatet af drøftelserne i 2004. På baggrund af disse kommentarer samt resultatet af ekspertmødet er der udarbejdet et nyt forslag, der skal drøftes på konferencen med henblik på vedtagelse. Drøftelserne har været præget af et dårligt forhold mellem arbejdsgiversiden og arbejdstagersi-den. Arbejdsgiversiden har været særdeles tilbageholdende med at gå i detaljer med mindstekrav til fiskeres vilkår af frygt for, at lande ikke ønskede efterfølgende at ratificere konventionen. Arbejdstagersiden har for sin part ønsket klare regler med minimumsgrænser, der gav fiskere verden over anstændige leve- og arbejdsvilkår. Det er planlagt, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som får til opgave at finpudse reglerne for opholdsrum i fiskeskibe. Dansk holdning Man har fra dansk side forholdt sig positivt til udkastet og medvirket aktivt til at finde pragma-tiske løsninger, der giver fiskere fornuftige minimumsregler uden at støde især tredjelande fra en eventuel ratifikation. Man har herudover fra dansk side været opmærksom på gældende EU-regler og arbejdet for, at der i konventionen ikke blev indarbejdet bestemmelser, der gjorde en dansk ratifikation umulig som følge af konflikt med EU-regler. ILO-sekretariatet anser de danske regler som nogle af de bedste i verden og har sat pris på den danske deltagelse i forarbejdet til konventionsudkastet. De danske regler på området gør således, at langt de fleste bestemmelser i konventionsudkastet allerede opfyldes. Der er dog i det nu foreliggende udkast nogle bestemmelser, der skal tilrettes enten af hensyn til forståelse eller for at undgå konflikt med EU-retten. Således skal det sikres, at eksisterende fællesskabsregler vedrørende social sikring kan opretholdes, da konventionen ellers ikke ville kunne ratificeres af nogen medlemsstater. Endvidere synes de nye bestemmelser vedrørende reguleringen af privat arbejdsformidling for fiskere at stride imod danske regler og
6sædvane på området, der med undtagelse af formidling af arbejdskraft inden for søfarten er frit og ureguleret. Økonomi- og Erhvervsministeriet (Søfartsstyrelsen) har stået for den danske koordination og inddraget Beskæftigelsesministeriet og Socialministeriet i arbejdet. Man vil derfor under forhandlingerne søge at sikre, at konventionen udformes på en sådan må-de, at teksten ikke er i konflikt med danske og EU-regler. d. Fremme af ungdomsbeskæftigelse (generel diskussion). I baggrundsrapporterne til konferencen peger ILO på, at ungdomsarbejdsløsheden globalt set er for høj også hvis der tages højde for, at unge i starten af deres uddannelses- og erhvervs-mæssige karriere afprøver deres muligheder inden de lægger sig endelig fast på en karrierevej. ILO angiver, at tal fra 2001 og 2002 har vist, at unge er særligt udsatte i recessionstider, især fordi virksomheder i starten af en recessionsperiode stopper med at nyansætte og senere afske-diger efter princippet først ind - først ud, hvilket typisk rammer de unge. At unge ofte er de mest udsatte under lavkonjunkturer udgør en problemstilling på lang sigt. Væsentligt beskæfti-gelsespolitisk og produktionsmæssigt potentiale risikeres tabt på gulvet med økonomisk tab for medlemsstaterne som konsekvens. Hertil kommer risikoen for social eksklusion af hele ung-domsårgange, med samfundsmæssige implikationer og konsekvenser for den enkelte unge, som kan føre til uformel beskæftigelse og (i værste fald) en kriminel løbebane. ILO finder, at det er en central udfordring, at nationalstaterne, arbejdsmarkedets parter, de so-ciale parter og civilsamfundet, adresserer de beskæftigelsespolitiske udfordringer for unge på såvel samfunds- som individniveau, og at der udvikles løsninger, der øger og udnytter unges potentialer og giver dem rimelige beskæftigelsesmuligheder og vilkår inden for rammer af ILOs Decent Work Agenda. Herved tages hensyn til, at unges løbebane i det væsentlige præges gennem barndommen og ungdomsårene. Dansk holdning Danmark har noteret sig, at de problemstillinger som ILO rejser i de 2 rapporter Global Em-ployment trends for youth og Youth: Pathways to decent work er relevante områder, som medlemsstaterne bør forholde sig til i en samlet international, EU og national kontekst. Danmark hilser ILOs initiativ om at fremme ungdomsbeskæftigelse velkommen, og kan tilslut-te sig vigtigheden af, at der er fokus på unges beskæftigelse og uddannelse. Det flugter godt med regeringens prioriteter nationalt. Regeringen er enig med ILO om nytten af nationale strategier, udarbejdet i dialog med ar-bejdsmarkedets parter. Regeringen finder det vigtigt, at der på EU-plan og internationalt er fo-kus på unges velfærd, herunder uddannelsesmæssige kompetencer og arbejdsmarkedsmæssige tilknytning mv., ligesom betydningen af virksomhedernes sociale engagement skal betones.
7I en europæisk kontekst er emnet vigtigt i lyset af den ændrede befolkningssammensætning med et voksende antal ældre og færre unge. Arbejdskraftens uddannelsesniveau og fleksibilitet er endvidere afgørende overfor de udfordringer, som er en konsekvens af globaliseringen. Den danske ILO-regeringsdelegation kan inden for rammerne af regeringsgrundlaget præsente-re den forstærkede ungeindsats, herunder integrations- og uddannelsesindsatsen, og kan inden for de nationale rammer og EU bidrage til generelle konklusioner om fremme af ungdomsbe-skæftigelse i forhold til de kommende udfordringer om at sikre fortsat national og global vel-færd. e. Applikationskomitéen. Som et fast punkt på Konferencens dagsorden samles Applikationskomitéen hvert år for at gennemgå de modtagne rapporter fra medlemslandene om ratifikation af ILO-konventioner. Komitéen henholder sig i sit arbejde bl.a. til Ekspertkomitéens rapport om medlemslandenes ratifikationer (se nærmere om danske sager i dette års rapport nedenfor i bilag 4). Applikations-komitéen behandler hvert år ca. 25 individuelle sager på landeniveau. Udvælgelse af sagerne sker i en særlig underkomité uformelt ud fra sagernes alvor samt en vis geografisk fordeling. Danmarks holdning og eventuelle kommentarer i de enkelte individuelle sager afklares, når ud-vælgelsen er gennemført samt efter drøftelser med EU-landene og i kredsen af nordiske med-lemslande. f. Valg af nyt Styrelsesråd ILOs Styrelsesråd vælges for en periode på 3 år. Styrelsesrådet er ILOs bestyrelse, som står for de overordnende beslutninger. Styrelsesrådet har 14 medlemmer fra hver af arbejdsmarkedets parter og 28 regeringsmedlemmer. 10 regeringsmedlemmer er permanente. Efter ILOs forret-ningsorden deltager samtlige regeringsmedlemmer i valget af de 18 regeringsmedlemmer. Af-stemningen er hemmelig. Ved dette års valg af nyt Styrelsesråd er der på forhånd enighed om regeringsmedlemmer for den europæiske gruppe og Asien-/Stillehavsgruppen. Derimod er der lagt op til afstemning om repræsentanterne for henholdsvis den Afrikanske og den Amerikanske region. Danmarks holdning og eventuelle præferencer afklares efter drøftelser på koordinationsmøder umiddelbart ved konferencens begyndelse. 3. POLITISKE LANDESPØRGSMÅL SOM FORVENTES BEHANDLET PÅ KONFERENCEN.a. Burma Den Internationale Arbejdskonference vedtog i 2000 en resolution om Burma for overtrædelse af konvention nr. 29 (forbud mod tvangsarbejde) samt manglende efterlevelse af en række hen-stillinger. En konsekvens af resolutionen er, at Burma sættes på Konferencens dagsorden, indtil
8landet opfylder sine forpligtelser.2 Resolutionen anbefalede ILOs medlemmer at gennemgå de-res relationer med Burma og tage passende skridt til at sikre, at Burma ikke udnytter disse rela-tioner til at fortsætte tvangsarbejde i landet. Kort tid efter indledtes forhandlinger mellem Burma og ILO, og ILOs medlemmer valgte der-for at afvente situationen. Forhandlingerne førte til bl.a. udstationeringen af en ILO Liaison Officer til Burma (maj 2002) og enighed om en handlingsplan med sigte på at fjerne tvangsar-bejde (maj 2003). Der er siden 2001 gennemført flere ILO-besøg til landet, senest en meget højniveau mission i februar 2005. Det er opfattelsen, at ILOs tilstedeværelse i Burma har skabt betydningsfulde resultater, men at militærregimet kunne og burde havde gjort mere for at afskaffe tvangsarbejde. Sagen drøftedes på Styrelsesrådets møde i marts 2005. Rådets konklusi-oner er ikke helt klare: Der lægges op til, at anbefalingerne fra 2000-resolutionen føres ud i livet, men samtidig at følge udviklingen i Burma frem til Konferencens afholdelse i juni før der træf-fes en afgørelse. Proceduren for denne type handling følger artikel 33 i ILOs statut, hvorefter Styrelsesrådet indstiller den konkrete reaktion til Arbejdskonferencen, der træffer en beslutning i spørgsmålet. Dansk holdning Danmark har været aktivt involveret i formuleringen af EUs Fælles Holdning over for Burma, som omfatter målrettede sanktioner i forhold til militærregimet og en bistandsindsats baseret på reciprocitet, hvor EU reagerer proportionalt på fremskridt eller tilbageskridt. EUs Fælles Holdning blev skærpet i oktober 2004. Samtidig har Danmark bilateralt støttet den demokrati-ske opposition og søgt at fremme et fredeligt og demokratisk Burma i bæredygtig økonomisk vækst. Gennem bilaterale kontakter, i EU og i EUs dialog med specielt de asiatiske lande vil Danmark fastholde Burma på den internationale dagsorden og søge en styrket dialog om landet. Som no-get nyt vil Danmark undersøge mulighederne for at støtte bistandsaktiviteter i Burma med hen-blik på at styrke det sociale, økonomiske og miljømæssige fundament for en fremtidig demokra-tisk regering. Spørgsmålet om gennemførelse af anbefalingerne fra 2000-resolutionen vil at blive drøftet på Konferencen. ILO står over for et dilemma: Generalerne i Rangoon har vist ringe vilje til at gøre noget effektivt for at stoppe tvangsarbejde i Burma hvilket taler for sanktioner over for regimet, men hvis sanktioner vedtages er der en reel risiko for, at generalerne stopper samar-bejdet med ILO og således forhindrer de fremskridt i kampen mod tvangsarbejde, som ILOs tilstedeværelse trods alt har medført. Den danske holdning er: EU bør have en fælles holdning til spørgsmålet. EU-formandskabet vil under Arbejds-konferencen koordinere EUs - og dermed Danmarks holdninger til spørgsmålet. 2Arbejdskonferencens diskussion af Burma foregår i praksis ved, at Applikationskomitéen afholder en såkaldt special sittingom emnet på baggrund af Ekspertkomitéens rapport. Desuden rapporterer generalsekretæren jævnligt til Styrelsesrådet om udviklingen i landet.
9ILO må formodes at have det bedste kendskab til, hvilken strategi over for styret i Ran-goon som bedst fremmer kampen mod tvangsarbejde i Burma. Organisationens syns-punkter bør således tillægges betydelig vægt. Hvis ILO konkluderer, at tvangsarbejde i Burma bedst kan bekæmpes gennem sanktioner bør man fra dansk side støtte dette synspunkt. EU bør søge at opnå bred opbakning for sin linie, specielt fra ASEAN-landene og Indien (og evt. Kina). b. De besatte områder. Generaldirektøren udarbejder hvert år en rapport om forholdene for arbejdstagere i de af Israel besatte områder (særligt Gaza og Vestbredden). Baggrunden for rapporten er en resolution vedtaget af Arbejdskonferencen i 1980. En forbedring af arbejdsforholdene i områderne ses som et lille, men vigtigt skridt i retning mod fred. Indtil udbruddet af den såkaldte Al-Aqsa-intifada i september 2000 havde det palæstinensiske selvstyre hel eller delvis kontrol over ca. to tredjedele af Gaza samt ca. 42% af Vestbredden. Siden da er selvstyrets kontrol blevet væsentligt indskrænket på grund af israelske lukninger og genbesættelser af palæstinensiske byer og landsbyer, hvilket også har vanskeliggjort arbejdsvil-kårene i Gaza og på Vestbredden. En israelsk tilbagetrækning fra Gaza, som fortsat ventes gen-nemført i løbet af sommeren 2005, kan skabe ny fremdrift i fredsbestræbelserne. Dansk holdning Danmark og EU støtter bestræbelserne på at bringe volden til ophør, forbedre den humanitære situation og fremme en genoptagelse af fredsforhandlingerne. Danmark støtter det palæstinen-siske folks ret til selvbestemmelse, herunder oprettelsen af en geografisk sammenhængende, levedygtig og demokratisk palæstinensisk stat. Fra dansk side lægges vægt på en hurtig gennem-førelse af Mellemøst-kvartettens køreplan, som blev lanceret under Danmarks EU-formandskab i 2002, endosseret af Mellemøst-Kvartetten (USA, EU, FN og Rusland) og efter-følgende accepteret af begge parter. Danmark såvel som det øvrige EU betragter den såkaldte sikkerhedsmur, som Israel er ved at opføre, som værende i strid med international lov, det den i vidt omfang er placeret på terri-torium, besat af Israel i 1967, og således kan komme til at præjudicere fremtidige forhandlinger om grænser. Danmark er imod enhver form for bosættelser i de besatte områder (herunder udvidelse af ek-sisterende og etablering af nye), idet de er i klar strid med den 4. Genève-konvention Danmark og EU betragter planerne om israelsk tilbagetrækning fra Gaza som et positivt første skridt, hvis den sker inden for rammerne af køreplanen. Danmark lægger vægt på, at Israel medvirker til, at den nuværende vanskelige økonomiske situ-ation i de palæstinensiske områder forbedres, bl.a. ved at tillade fri bevægelighed for personer og varer mellem selvstyreområderne og mellem disse og omverdenen. Samtidig lægges der fra
10dansk side vægt på, at det sikres, at humanitær og anden bistand ikke hindres af israelske af-spærringer. 4. BAGGRUND.a. Den Internationale Arbejdsorganisation. Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) oprettedes i 1919 med det formål at fremme social retfærdighed og arbejde for en forbedring af arbejdsforholdene verden over. ILO er en særorganisation under FN, og organisationen talte i marts 2005 178 medlemslande. ILO opere-rer med en unik trepartsstruktur, hvor repræsentanter for arbejdere og arbejdsgivere fungerer på lige fod med regeringer. Hvert år i juni afholdes Den Internationale Arbejdskonference med deltagelse af alle ILOs medlemslande. Arbejdskonferencen er ILOs øverste organ. Hver delegation består af repræsen-tanter for regeringen, arbejdstagerne og arbejdsgiverne. En særlig komite (credentialkomi-teen) sikrer, at der reelt er tale om uafhængige partsrepræsentanter. ILO ledes af en generalsekretær, der vælges af Styrelsesrådet for 5 år ad gangen. Den nuværen-de generalsekretær er chileneren Juan Somavia, der i 2003 blev genvalgt til en 2. periode i stil-lingen (2004-2008). Generalsekretæren varetager sammen med Sekretariatet den daglige ledelse af ILO og rapporterer hvert år til Arbejdskonferencen. Styrelsesrådet består af 56 medlemmer (28 regeringsrepræsentanter (medlemslande), 14 arbejds-tagerrepræsentanter og 14 arbejdsgiverrepræsentanter) og mødes tre gange årligt (marts, juni og november). Styrelsesrådet har til opgave at fastlægge ILOs overordnede politik, at vedtage dagsordenen for den årlige Arbejdskonference, at fastlægge ILOs budget samt at vælge general-sekretæren.Der er tradition for et nordisk rotationsprincip i Styrelsesrådet; Danmark var såle-des medlem fra 1999-2002, og Norge har været medlem fra 2002-2005.b. ILOs mandat. Den Internationale Arbejdskonference har til opgave, at: Vedtage internationale arbejdsstandarder i form af konventioner og henstillinger. Overvåge anvendelsen og implementeringen i medlemslandene af de vedtagne konven-tioner og henstillinger. Dette foregår i praksis ved, at medlemslandene hvert år rapporte-rer til ILO. Gennemgå den globale rapport, der (siden 1998) hvert år laves af ILOs Sekretariat om fundamentale arbejdstagerrettigheder. Fungere som et diskussionsforum for sociale og arbejdsmæssige spørgsmål. I de senere år har Konferencen bl.a. diskuteret emner som globalisering, anstændigt arbejde (decent work), fremme af beskæftigelse og social retfærdighed i en global økonomi. Vedtage retningslinierfor ILOs generelle politik og aktiviteter i fremtiden. Vedtage ILOs arbejdsprogram og budget (hvert andet år). ILOs arbejde finansieres af medlemslandene.
11ILO formulerer således internationale arbejdsstandarder i form af konventioner og henstillinger og det er herefter op til medlemsstaterne selv at ratificere konventionerne. Bestemmelserne om arbejdsforhold har oftest karakter af minimumsstandarder. c. ILO-konventioner og henstillinger. Siden oprettelsen i 1919 har ILO vedtaget 185 konventioner om en bred vifte af emner samt 195 henstillinger. 8 konventioner har status af grundlæggende ILO-konventioner om principper og rettig-heder på arbejdsmarkedet:Konvention nr. 29 om tvangsarbejde (1930). Konvention nr. 87 om organiseringsfrihed (1948). Konvention nr. 98 om kollektiv forhandling (1949). Konvention nr. 100 om ligeløn (1951). Konvention nr. 105 om afskaffelse af tvangsarbejde (1957). Konvention nr. 111 om diskrimination i ansættelse (1958). Konvention nr. 138 om minimumsalder (1973). Konvention nr. 182 om de værste former for børnearbejde (1999). ILOs konventioner er ligesom andre FN-konventioner kun bindende for de medlemslande, der vælger at ratificere dem. Når et medlemsland har ratificeret en ILO-konvention, skal der hvert år rapporteres til ILO om anvendelse af konventionen. ILOs henstillinger er ikke juridisk bin-dende for medlemslandene, men fungerer som retningslinier for national handling. d. Danmark og ILO, ratificerede konventioner og henstillinger. Danmark har været medlem af ILO siden oprettelsen i 1919. Til dato har Danmark ratificeret 613 af ILOs i alt 185 konventioner. Danmark betalte i 2005 ca. 3,4 mio. US$4 i medlemsbidrag til ILO . Derudover yder Danmark et frivilligt årligt bidrag på ca. 3,5 mio. US$ til ILO.Arbejdskonferencens dagsordenspunkter drøftes nationalt med arbejdsmarkedets parter (i det faste ILO-udvalg, der mødes mindst 3 gange årligt). Dansk Arbejdsgiverforening, Kommuner-nes Landsforening, LO, FTF og AC er repræsenteret i ILO-udvalget. Derudover foregår der uformel koordinering på nordisk regeringsplan (nordiske ILO-samrådsmøder). Afhængig af dagsordenens emner koordineres der på EU-niveau i Rådets arbejdsgruppe for sociale spørgs-mål. I forhold til EU er ILO repræsenteret ved et Liaison Office i Bruxelles, og repræsentanter for EU-kommissionen deltager som observatører i Den Internationale Arbejdskonference. Desu-den står det aktuelle EU-formandskab i Genève under Arbejdskonferencen for en omfattende koordination af EU-landenes holdninger. 3Grundlæggende konventioner: 29, 87, 98, 100, 105, 111, 138 og 182. Kernekonventioner: 81, 122, 129 og 144. Andre kon-ventioner: 2, 6, 8, 9, 11, 12, 14, 16, 18, 19, 21 27, 42, 52, 53, 73, 80, 88, 92, 94, 102, 106, 108, 115, 116, 118, 119, 120, 126, 130, 133, 134, 135, 139, 141, 142, 147, 148, 149, 150, 151, 152, 155, 159, 160, 163, 167, 169 og 180. 4GB.292/PFA/1/2: Programme and budget for 2004-05. Danmarks medlemsbidrag er på ca. 2,55 mio. CHF; den angivne vekslingskursCHF/US$ i budgettet for 2006-07 er 134.
12Beskæftigelsesministeriet rapporterer hvert år efter Arbejdskonferencen til Folketinget i form af en beretning. e. Dansk programsamarbejde med ILO. Fra dansk side ønskes en fokusering af det bilaterale samarbejde med ILO. I 2003 afholdtes årsforhandlinger med ILO om programsamarbejdsaftalen, hvor formålet bl.a. var at styrke de beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitiske aspekter i de nationale udviklingsprocesser og i for-hold til den internationale udviklingsdagsorden. Overordnet set, har ILO gjort en række fremskridt; herunder bl.a. styrket arbejdet med resul-tatbaseret ledelse samt strategisk budgettering. 5. DELEGATIONEN.a. Regeringsdelegation. Beskæftigelsesministeren deltager i Arbejdskonferencen den 6. og 7. juni 2005. Ministerens de-legation består af departementschef Bo Smith, pressechef Charlotte Boline Jepsen og minister-sekretær Annemette Juul Jørgensen. Regeringsrepræsentanter: Efter særlig aftale er ambassadør Henrik Rée Iversen fra FN-Missionen i Genève delegations-leder.Fra Beskæftigelsesministeriet (JIC) deltager fuldmægtig Klaus Pedersen som regeringsdelegat fra den 30. maj til 16. juni. Rådgivere og stedfortrædende regeringsrepræsentanter: Fuldmægtig Rikke Maria Harhoff, Beskæftigelsesministeriet (JIC), deltager som rådgiver og stedfortrædende regeringsrepræsentant fra den 30. maj til 16. juni. Attaché Charlotte Gede, FN-Missionen i Genève, deltager som rådgiver og stedfortrædende regeringsrepræsentant. Praktikant Peter Larsen, FN-Missionen i Genève, deltager som rådgiver og stedfortrædende regeringsrepræsentant. Kontorchef Jonas Bering Liisberg, Beskæftigelsesministeriet (JIC), deltager som stedfortræden-de delegationsleder fra den 6. til den 9. juni. Rådgivere (regeringssiden): Specialkonsulent Annemarie Knudsen, Arbejdstilsynet, deltager i Arbejdsmiljøkomitéen. Specialkonsulent Ralph Sylvestersen, Søfartsstyrelsen, deltager i Fiskerikomitéen. Specialkonsulent Philippe Bauchy, Søfartsstyrelsen, deltager i Fiskerikomitéen. Fuldmægtig Jens Christian Sibbersen, Arbejdsmarkedsstyrelsen, deltager i Ungdomsbeskæftigel-seskomitéen, fra den 30. maj til 11. juni.
13b. Arbejdstagerdelegation. Arbejdstagerdelegat:International konsulent John Svenningsen, Landsorganisationen i Dan-mark, deltager i Plenarforsamlingen og Applikationskomitéen. Stedfortrædende arbejdstagedelegat:LO-sekretær Marie-Louise Knuppert, Landsorganisati-onen i Danmark, deltager den 5., 6. og 7. juni. Rådgivere (arbejdstagersiden): Konsulent Poul Schønning, Landsorganisationen i Danmark, deltager i Arbejdsmiljøkomitéen. Faglig Sekretær Jens Wiene, FTF, deltager i Arbejdsmiljøkomitéen og Applikationskomitéen, fra den 6. juni til 16. juni. Faglig sekretær Peter Sand Mortensen, 3 F/United Federation of Danish Workers, deltager i Fiskerikomitéen. Konsulent Flemming Smidt, 3 F/United Federation of Danish Workers, deltager i Fiskerikomi-téen. Konsulent Peter Røntved Andersen, Landsorganisationen i Danmark, deltager i Ungdomsbe-skæftigelseskomitéen. c. Arbejdsgiverdelegation. Arbejdsgiverdelegat: Ansættelsesretschef Flemming Dreesen, Dansk Arbejdsgiverforening. Stedfortrædende arbejdsgiverdelegat:Chefkonsulent Henning Gade, Dansk Arbejdsgiver-forening. Rådgivere (arbejdsgiversiden): Chefkonsulent Torben A. Sørensen, Dansk Arbejdsgiverforening, deltager i Arbejdsmiljøkomi-téen. Chefkonsulent Henrik Schilder, Kommunernes Landsforening, deltager i Applikationskomité-en, fra den 30. maj til 11. juni. Andre arbejdsgiverdeltagere: Administrerende direktør Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening, vil overvære Konferencen i en kortere periode. Vicedirektør Jørgen Rønnest, Dansk Arbejdsgiverforening, vil overvære Konferencen i en kor-tere periode. d. Folketingsmedlemmer. Fra Folketinget deltager Marion Pedersen (V) og Mogens Jensen (S) den 6. og 7. juni.
Bilag 2Oversigt over dansk personale i ILO.Pr. 12. marts 2005 er 6 danskere ansat i AC-personalegruppen under ILOs faste budget (heraf 3 fastansatte). Herudover er der ansaten dansker i en højere ledende stilling (fastansat) samt en på sekretærniveau. Udover det faste budget er der ansat 9 eksperter i tids-begrænsede stillinger.ILO har en målsætning om 33 % kvinder i stillinger på øverste AC-niveau. Pr. 31. december 2004 var 27,8 % af disse stillinger besataf kvinder, sammenlignet med 26,4 % ved udgangen af 2003. Den samlede kvindelige andel af AC-personalegruppen i ILO var 37,9% (mod 37,6 % i 2003).ArbejdsstedPersonale ansat på det faste budgetHENRIQUESMICHAELMD1DirektørFastansatEMP/ENTGenève HQENEVOLDSENNIELSMP5AC-niveauFastansatACTRAVGenève HQSORENSENJANMP5AC-niveauFastansatCODEVGenève HQCHRISTENSENINGRIDKP4AC-niveauTidsbegrænset SAATNew DelhiKJELDGAARDRIE VEJSKP4AC-niveauFastansatIFP/SEEDGenève HQPETERSENSTENMP4AC-niveauTidsbegrænset ILO/EECATMoskvaMOLLERNIELS-HENRIKMP3AC-niveauTidsbegrænset ACT/EMPGenève HQDYRBERGMARIELAKG3General ServicesTidsbegrænset TRAVAILGenève HQEkspertansatteFEIRINGBIRGITTEKP5AC-ekspertTidsbegrænset EGALITEGenève HQWICHMANDPETER ERICMP5AC-ekspertTidsbegrænset IPECGenève HQCHRISTENSENJENSMP4AC-ekspertTidsbegrænset RPT. ENT/MANHanoiKEJSERLOTTEKP4AC-ekspertTidsbegrænset RPT. DECLARATIONJakartaKROGH-POULSENBIRGITTEKP4AC-ekspertTidsbegrænset RPT. IPEC - LUSAKALusakaSORENSENBENTEKP4AC-ekspertTidsbegrænset RPT.SDG/AMSan JoséSTAERMOSETINEKP4AC-ekspertTidsbegrænset IPECGenève HQANDERSENFINNMP2AC-ekspertTidsbegrænset COOPGenève HQLISBORGANDERSMP2Associate ExpertTidsbegrænset ASIABangkok
Bilag 3 ILOs strategiske mål. ILOs program for 2006-07 er centreret omkring 4 strategiske mål: Social dialog: Målet er at styrke trepartssamarbejdet gennem inddragelse af de sociale par-ter og regeringsinstitutioner. Social dialog dækker alle former for forhandling eller ud-veksling af synspunkter mellem regeringer, arbejdstagere og arbejdsgivere i relation til økonomisk og social politik. En lang række af ILOs konventioner er relevante for dette strategiske mål: Konvention nr. 11, 84, 87, 98, 135, 141, 144, 151 og 154. Social beskyttelse: Målet er at sikre social sikkerhed og ordentlige arbejdsforhold for alle som en del af The Global Campaign on Social Security and Coverage for All, der blev lanceret i 2001 som en reaktion på, at kun hver 5. person verden over er omfattet af sociale be-skyttelsesordninger. Beskæftigelse: Målet er at skabe lige muligheder for mænd og kvinder, herunder øget job-skabelse, støtte til beskæftigelsespolitik samt opbygning af større viden og bedre færdig-heder. Her arbejdes især ud fra konvention nr. 122 fra 1964 om Beskæftigelsespolitik. Normskabelse om fundamentale principper og rettigheder i arbejdeer ILOs mest centrale strategi-ske målsætning. Det handler om at udvikle og realisere normer og standarder for alle former for arbejde, og herunder er der særligt fokus på børnearbejde, tvangsarbejde, foreningsfrihed og diskrimination. ILO vedtog i 1998 The Declaration on Fundamental Principles and Rights at Work som en hjælp i arbejdet mod dette mål.
17Bilag 4 Omtalen af Danmark i Ekspertkomitéens rapport. Ekspertkomitéens seneste rapport nævner Danmark 6 gange: Generelt (s. 28): Komitéen noterer, at der ikke er modtaget rapporter fra Grønland for andet år i træk. Konvention nr. 87 om foreningsfrihed (s. 54): På baggrund af henvendelse fra LO opfordrer Komitéen den danske regering til i sin næste rapport at oplyse om indsatsen for at sikre, at fagforeninger kan repræsentere alle deres medlemmer med eller uden opholdstilla-delse i Danmark der sejler på danske skibe, uden indblanding fra myndighederne (lov om Danmarks internationale skibsregister (DIS)). Konvention nr. 98 om kollektiv forhandling (s. 55): Det er Komitéens opfattelse, at danske reg-ler (DIS-loven) forhindrer skibsarbejdere, der ikke har dansk opholdstilladelse, fra at væ-re repræsenteret af danske fagforeninger ved kollektive forhandlinger. Komitéen har fle-re gange anmodet regeringen om at ændre disse regler. Konvention nr. 29 om tvangsarbejde (s. 151): Komitéen har modtaget en henvendelse fra Dansk Magisterforening vedrørende aktivering af ledige. Magisterforeningen finder, at danske aktivering og sanktionsregler strider mod konventionen om tvangsarbejde. Ko-mitéen har anmodet den danske regering om kommentarer. Konvention nr. 53 om faglig duelighed hos skibsofficerer (s. 452): Komitéen noterer, at der ingen rapport er modtaget. Regeringen opfordres til at tilvejebringe information om antallet af ansøgninger om undtagelser fra kravet om duelighedsbevis. Konvention nr. 169 om indfødte folk (s. 474): Komitéen noterer, at der ingen rapport er mod-taget. Regeringen opfordres til at tilvejebringe information om en række forhold vedrø-rende Grønland. Ekspertkomitéens rapport kan i øvrigt læses på: http://www.ilo.org/public/english/standards/relm/ilc/ilc93/pdf/rep-iii-1a.pdf
Bilag 5 Rapporteringsoversigt for danske rapporter til ILO. 6Night work of young persons (Industry)2006Regular report11Right of Association (Agriculture)2006Regular report12Workmens compensation (Agriculture)2006Regular report19Equality of Treatment (Accident compensa-tion)2006Regular report27Marking of Weight (Packages transported by vessels)2007Regular report29Forced labour 2006Regular report42Workmens compensation (Occupational diseases)2006Regular report52Holidays with pay(2004)Regular report leveret 200581Labour Inspection (2004)2006Regular report leveret 2005Regular report87Freedom of association and protection of the right to organise2005Regular report88Employment service2005Regular report94Labour clauses (public contracts)2006Regular report98Right to organise and collective bargaining20052007Regular reportRegular report100Equal remuneration20052007Regular reportRegular report102Social security (minimum standards)2006Regular report105Abolition of forced labour2006Regular report111Discrimination (Employment and occupa-tion)(2004)2007Regular report leveret 2005Regular report115Radiation protection2005Regular report118Equality of treatment2006Regular report119Guarding machinery 2005Regular report120Hygiene (Commerce and offices)2005Regular report122Employment policy2007Regular report126Accomodation of crews (fishermen)2006Regular report129Labour inspection (agriculture)2006Regular report130Medical care and sickness benefits2006Regular report133Accommodation of crews (supplementary provisions)2005First report135Workers Representatives(2004)Regular report leveret 2005138Minimum Age2007Regular report139Occupational Cancer2005Regular report141Rural workers organisations2006Regular report142Human resource development(2004)Regular report leveret 2005144Tripartite consultation (international labour standards)2007Regular report147Merchant shipping (minimum standards)(2004)Regular report leveret 2005148Working environment (air pollution, noise and vibration)2005Regular report150Labour administration(2004)Regular report leveret 2005
19151Labour relations (public service)(2004)Regular report leveret 2005152Occupational safety and health (dock work)2007Regular report155Occupational safety and health2005Regular report159Vocational rehabilitation and employment (disabled persons)2005Regular report160Labour statistics(2004)Regular report leveret 2005167Safety and health in construction2005Regular report169Indigenous and tribal peoples(2004)Regular report leveret 2005180Seafarers hours of work and the manning of ships2005First report182Worst forms of child labour2006Regular report