Besvarelse af spørgsmål 2    Ad (KOM(2004)0002) Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det indre ma r- ked  stillet  af  Elisabeth  Arnold  på  vegne  af  Folketingets  Europau d- valg den 31. marts 2005. Spørgsmål: ”Ministeren  bedes   – 2005  – servicedirektivet (KOM(2004)0002): Oprindelseslandsprincippets betydning for overholdelse af de løn - og arbejdsvilkår der er gældende i det land, hvor tjenesten udføres Oprindelseslandsprincippets betydning for overholdelse af de krav og standarder  der  gælder  for  den  pågældende  tjeneste  i  det  land,  hvor tjenesten udføres Forholdet  mellem  udstationeringsdirektivet  og  servicedirektivet  her- under om udstationeringsdirektivet har forrang Forholdet mellem servicedirektivet og den danske aftale om arbejds- tagernes ret til fri bevægelighed i forbindelse med udvidelsen Forholdet  mellem  servicedirektivet  og  7-års  reglen   for  så  vidt  angår arbejdstagernes ret til fri bevægelighed i forbindelse med udvidelsen.” Svar: 1. Ad ”Oprindelseslandsprincippets betydning for overholdelse af de løn - og arbejdsvilkår der er gældende i det land, hvor tjenesten udf   ø- res” Oprindelseslandsprincippet gælder i    princippet allerede i dag for løn - og ansættelsesvilkår   . Dette modificeres dog som følge af  de undtagelser, der følger af udstationeringsdirektivet og de muligheder for lovvalg , der eksi- sterer  i  Romkonventionen  om  lovvalg  i  kontrakt.  Lovvalget  er  dog  be- grænset i forhold til   arbejdskontrakter. Grundlaget for reguleringen af ansættelsesforholdet er således    – n- gigt  af  servicedirektivet  – m  udgangspunkt  det  hjemlands  regulering, hvortil  der  er  den  nærmeste  tilknytning  .  Det  vil  i  de  fleste  tilfælde  sige hjemlandet/oprindelseslandet. 27. april 2005

2/4 I  de  situationer,  hvor  en  arbejdsgiver/en  virksomhed  udstationerer  en lønmodtager til et andet EU -land for at udføre en arbejdsopgave, som a r- bejdsgiveren/virksomheden har påtaget sig,  gælder oprindelsesl   andsprin- cippet imidlertid ikke fuldt ud. Således skal en tjenesteyder, der fx se nder lønmodtagere til Danmark for at udføre en arbejdsopgave, følge de da   n- ske  love  om  arbejdstid,  hviletid,  ferie,  ligebehandling,  forskelsbehand- ling, sikkerhed, sundhed og hygiejne på arbejdspladsen . 2. Ad ”Oprindelseslandsprincippets betydning for overholdelse af de krav  og  standarder  der  gælder  for  den  pågældende  tjeneste  i  det land, hvor tjenesten udføres” Oprindelseslandsprincippet i forslaget til direktiv om tjenesteydelser i det indre marked betyder som udgangspunkt, at tjenesteyderen skal overhol- de de krav og standarder, der er gældende i det land, hvor   tjenesteyderen er etableret. Desuden er der aftalefrihed for to parter til at indgå en kontrakt, der bl.a. kan specificere kvaliteten af den ønskede tjenesteydelse.  Det forudsæ  ttes naturligvis, at tjenesteydelsen ikke er i modstrid med lovbestemte krav og praksis mv. i etableringslandet. Forslaget indeholder 23 horisontale og sektorspecifikke undtagelser, som begrænse  r princippets rækkevidde, herunder: - tjenesteydelser,  der  i  det  medlemsland,  som  tjenesteyderen  bevæger sig til for at udføre en tjenesteydelse, er forbudt, når forbuddet er b  e- grundet  i  hensynet  til  den  offentlige  orden,  den  offentlige  sikkerhed eller folkesundheden, - de særlige nationale krav i det medlemsland, som tjenesteyderen b  e- væger sig til, og som er direkte forbundet med de særlige kendetegn ved det sted, hvor tjenesteydelsen udføres,  eller med den særlige ris  i- ko,  som  tjenesteydelsen  medfører  på  det  s  ted,  hvor  den  udføres,  og som  skal  overholdes  for  at  sikre  opretholdelsen  af  den  offentlige  or- den og sikkerhed og beskyttelsen af folkesundheden og miljø - kontrakter,  der  indgås  af  forbrugere,  i  det  omfang  de  bestemme lser, der  gælder  for  disse  aftaler,  i  kke  er  fuldt  harmoniserede  på  fælle   s- skabsplan, - områder dækket af udstationeringsdirektivet og - områder  dækket  af  direktivet  om  gensidig  anerkendelse  af  erhverv   s- mæssige kv  alifikationer. Desuden  følger  det  af  direktivforslaget  samt  EF -domstolens  retspraksis, at en række tjenesteydelser helt   undtaget fra forslaget, herunder virksom- hed forbundet med udøvelse af offentlig  myndighed og tjenesteydelser af almen  interesse.  Sidstnævnte  drejer  sig  typisk  om  virksomhed,  som st  a- ten  udfører  som  led  i  sine  opgaver  på  det    sociale,  kulturelle,  uddannel- sesmæssige og retslige omr  å de.

3/4 3. Ad ”Forholdet mellem udstationeringsdirektivet og servicedirekt i- vet herunder om udstationeringsdirektivet har forrang” Efter udstationeringsdirektivet skal det sikres, at lønmodtagere, der u dsta- tioneres,  følger  værtslandet   s  regler  med  hensyn  til  arbejdstid,  hviletid, mindsteløn, ferie, ligebehandling, forskelsbehandling, sikkerhed, sundhed og  hygiejne.  Med  hensyn  til  mindsteløn,  kan  medlem sstaterne  kræve,  at den  udstationerede  lønmodtager  får    en  løn  svarende  til   mindstelønnen   i værtslandet,  hvis  der  i  værtslandet  er  en  lovfastsat  mindsteløn  eller  ko l- lektive aftaler, som finder generel anvendelse. Muligheden for at fastsæ te  krav  om  at  følge  en  minimumsløn er  ikke  udnyttet  i  den  danske  gen- nemfø relseslovgivning, da der ikke er lovgivet om mindsteløn i Da nmark. Lønforhold er fortrinsvis reguleret gennem kollektive overenskomster og aftaler indgået mellem arbejdsmarkedets parter eller ved individuel aftale mellem  en  lønmodtager  og  arbejdsgiveren.   Det  er  derfor  arbejdsmarke- dets parter, der overvåger, om der betales en rimelig løn på det danske a   r- bejdsmarked. Er dette ikke tilfældet, vil de kunne iværksætte konflikt for at  opnå  overenskomst  med  arbejdsgiveren.  Udstationeringsdirektivet  r e- gulerer ikke arbejdsmarkedets parters ret til at konflikte for at opnå ove r- enskomst, og det fremgår af en betragtning, at direktivet respekterer ko n- fliktretten. I servicedirektivforslaget undtages de områder, der dækkes af udstation   e- ringsdirektivet   fra   oprindelseslandsprincippet.   Servicedirektivforslaget viger   således   for   udstationeringsdirektivet,   og   servicedirekti vforslaget ændrer ikke på den allerede eksisterende retsti   lstand på dette punkt. Servicedirektivforslaget  gælder  på  de  områder,  som  ikke  reguleres  i  u d- stationeringsdirektivet. Det gælder  fx spørgsmålet om, hvilke former for kontrol mv., medlemsstaterne kan tage i anvendelse for at sikre udstatio- neringsdirektivets overholdelse. 4.  Ad  ”Forholdet  mellem  servicedirektivet  og  den  danske  aftale  om arbejdstagernes  ret  til  fri  bevægelighed  i  forbindelse  med  udvide  l- sen” Formålet  med  servicedirektivforslaget  er  at  fjerne  hindringer  for  etabl e- ringsfriheden  for  tjenesteydere  og  den  frie  udveksling  af  tjenesteydelser mellem  medlemsstater.  Aftalen  om  en  overgangsordning  i  forbindelse med EU-udvidelsen har hjemmel i Tiltrædelsestraktaten for de nye me  d- lemslande. Tiltrædelsestraktaten   giver   mulighed   for   at   regulere   adgangen   til   a  r- bejdsmarkedet, og mulighederne omfatter alene den frie bevægeli  ghed af arbejdskraft. Tiltrædelsestraktaten indeholder   ikke muligheder for at lave overgangsordninger for den frie etableringsret og for levering af tjeneste- ydelser (udstationering). Aftalen om overgangsordningen adskiller sig så-

4/4 ledes  fra  servicedirektivforslaget  primært  ved,  at  a  ftalen  ikke  regulerer tjenesteydelser. Ifølge servicedirektivforslaget gælder værtslandets regler ved  etablering  af  en  servicevirksomhed.  Ved  grænseoverskridende  lev  e- ring af en tjenesteydelse gælder udstationeringsdirektivet for de   udstatio- nerede medarbejdere, der leverer tjenesteydelsen. 5. Ad ”Forholdet mellem servicedirektivet og 7 -års reglen for så vidt angår arbejdstagernes ret til fri bevægelighed i forbindelse med u   d- videlsen.” Der henvises til ovenstående svar .