Folketingets Erhvervsudvalg Folketinget – Christiansborg Finansministeren Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 DK-1218 København K Tlf. (+45) 33 92 33 33 Fax  (+45) 33 32 80 30 E-post  [email protected] Hermed fremsendes i 70 eksemplarer en skriftlig redegørelse for de punk- ter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 8. marts 2005, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg. Med venlig hilsen Thor Pedersen

Side 2 Foreløbig oversigt over rådsmødet (ECOFIN) den 8. marts 2005 1.    Stabilitets- og Vækstpagten: a)   Vurdering af opdaterede konvergens- og stabilitetspro- grammer for Cypern, Letland, Litauen, Slovenien, Spanien, Storbritannien og Ungarn   b)   Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Ungarn (artikel 104.7)   2.    Forberedelse af Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005: a)  ’Key Issues’ papiret vedr. de overordnede økonomisk- politiske retningslinier (BEPG) samt Kommissionens rap- port vedrørende Lissabon-strategien   (Vedtagelse/Rådskonklusioner) b) Styrkelse og bedre implementering af Stabilitets- og   Vækstpagten   Vedtagelse c) Implementering af vækstinitiativet   Udveksling af synspunkter 3.    Bedre regulering – metode til måling af administrative byrder   Udveksling af synspunkter 4.    (evt.) Rapport vedr. fremstillingssektorens udflytning – delokalisering og udfordringer for EU-landenes økonomier - udgået 5.    (evt.) De finansielle perspektiver 2007-2013 - udgået 6.    EU’s budget: a)  Decharge-procedure vedr. gennemførelse af budgettet for       2003   Rådets anbefaling b)   Rådets prioriteter for budgettet 2006   Rådskonklusioner

Side 3 Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, der skønnes at vedrøre Erhvervsudvalgets ansvarsområde: 2.    Forberedelse af Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005: a)  ’Key Issues’ papiret vedr. de overordnede økonomisk- politiske retningslinier (BEPG) samt Kommissionens rap- port vedrørende Lissabon-strategien   c) Implementering af vækstinitiativet   3.    Bedre regulering – metode til måling af administrative byrder  

Side 4 Dagsordenspunkt 2a: Forberedelse  af  Der  Europæiske  råd  den 22.-23. marts 2005: -  ”Key  Issues”  papiret  vedrørende  de  over- ordnede  økonomisk-politiske  retningslinier (BEPG) -  Kommissionens  rapport  vedrørende  Lis- sabon-strategien Resume: Formandskabets oplæg til Key Issues Paper (KIP) til brug for stats- og rege- ringschefernes møde den 22.-23. marts 2005 vil blive færdigdrøftet. Det forventes, at KIP’et  også  vil  indeholde  et  afsnit  om  styringen  af  Lissabon-strategien  bl.a.  indehol- dende  ECOFINs  anbefaling  om  at  fokusere  strategien  på  vækst  og  beskæftigelse  in- den for rammerne af en social og miljømæssig bæredygtig udvikling og bl.a. forslag om udarbejdelse af nationale handlingsprogrammer om Lissabon-strategien. Baggrund Kommissionens rapport om Lissabon-strategien: KOM(2005)24, SEC(2005)192, SEC(2005)193 Forud  for  Kommissionens  udarbejdelse  af  et  forslag  til  revision  af  de overordnede   økonomisk   politiske   retningslinierne   (BEPG)   udarbejder formandskabet et ”Key Issues Paper” (KIP), der drøftes og godkendes af økonomi-  og  finansministrene  med  henblik  på  fremsendelse  til  brug  for stats- og regeringschefernes forårstopmøde. BEPG’erne er det primære policy-definerende redskab i forhold til koor- dineringen  af  den  økonomiske  politik  i  EU.  Derfor  skal  KIP  i  år  ses  i sammenhæng med den midtvejsevaluering af Lissabon-strategien, der skal finde  sted  på  stats-  og  regeringschefernes  forårstopmøde.  Et  element  i midtvejsevalueringen er overvejelser om fremtidig fokusering af Lissabon- strategien  og  dermed  BEPG’erne  på  vækst  og  beskæftigelse  indenfor rammerne af en social og miljømæssig bæredygtig udvikling samt eventu- elt en ændret cyklus for udarbejdelse af BEPG’erne.    Lissabon-strategien  blev  i  sit  udgangspunkt  fastlagt  indenfor  en  ti-årig periode  frem  mod 2010, hvor EU og medlemslandene  skulle  søge at op- fylde en række målsætninger. Antallet af målsætninger og indsatsområder er løbende blevet udvidet og omfatter i  dag en lang  række  delområder. I forbindelse  med  forårstopmødet  i  2005  skal  stats-  og  regeringscheferne midtvejsevaluere Lissabon-strategien og herunder vurdere hvilke områder man især skal fokusere på i perioden frem mod 2010. Kommissionens  rapport  forud  for  topmødet  til  marts  indeholder  Kom- missionens overvejelser og anbefalinger til brug for midtvejsevalueringen.

Side 5 Indhold KIP Ministrene ventes at færdigdrøfte et Key Issues Paper, der vil blive frem- sendt  til  brug  for  stats-  og  regeringschefernes  møde  den  22.-23.  marts 2005. Formandskabet  lægger  op  til,  at  KIP’et  skal  lægge  op  til  at  vækst  og  be- skæftigelse skal være i centrum for BEPG’erne i 2005. Det påpeges også, at fremtidig økonomisk vækst må finde sted indenfor rammerne af miljø- mæssig bæredygtighed. Under denne overskrift lægger  formandskabet  op til, at man i KIP’en  og dermed BEPG’erne fokuserer på følgende områder: 1.   Sunde  makroøkonomiske  politikker.  En  sund  og  konsistent  makro- økonomisk  situation  er  en  forudsætning  for  vedvarende  afbalanceret vækst og prisstabilitet. Derfor anbefales at: a.   Medlemsstaterne bør opnå en budgetsituation, der er tæt på ba- lance eller i overskud over konjunkturcyklen. b.   Forbedre den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser. c.   Reorientere de offentlige ressourcer mod vækstforbedrende ak- tiviteter. 2.   Under overskriften stigende beskæftigelse fokuseres på behovet for at sikre at: a.   Der bliver en styrket tilpasningsevne på arbejdsmarkederne. b.   Arbejdsstyrkens kvalifikationer modsvarer efterspørgslen og at mobiliteten øges. c.   Der skabes fornyet fremdrift i reformerne af skatte- og under- støttelsessystemer  med  henblik  på  at  styrke  incitamenterne  til at arbejde. 3.   Under overskriften udvikling af produktiviteten fokuseres på: a.   Realisering af videnssamfundet og fremme af innovation b.   Bekræftelse af forpligtelser over for det indre marked c.   Skabelse af det rigtige klima for iværksættere samt små og mel- lemstore virksomheder d.   Sikring af gennemførelse af strukturreformer ved at forøge den eksterne åbenhed.

Side 6 4.   Det    påpeges,    at    styringsinstrumenterne    vedrørende    Lissabon- strategien  må  styrkes  og  fokusere  BEPG’erne  mere  på  vækst  og  be- skæftigelse. I denne forbindelse forventes KIP’et at fokusere på: a.   At der må sikres konsistens og at BEPG’erne fortsat bør udgø- re det overordnede økonomisk-politiske policy-instrument. b.   At medlemsstaterne bør forpligte sig til at udarbejde nationale handlingsprogrammer,  der  bør  baseres  på  BEPG’erne.  Udar- bejdelse af sådanne handlingsplaner bør erstatte de årlige struk- turpolitiske rapporteringsøvelser og dermed lede til effektivise- ring og rationalisering. Kommissionens rapport om Lissabon-strategien Kommissionen lægger i synteserapporten først og fremmest op til en rati- onalisering og simplificering af Lissabon-strategien, hvor der fokuseres på vækst og beskæftigelse, idet fremgang i vækst og beskæftigelse ses som en forudsætning for sociale og miljømæssige fremskridt. På denne baggrund lægger Kommissionen op til at fokusere på tre områ- der: 1.   At gøre Europa til et mere attraktivt sted at investere og arbejde 2.   Satse stærkere på viden og innovation 3.   Sikre at der etableres flere arbejdspladser Under  hvert  af  disse  områder  har  Kommissionen  identificeret  en  række konkrete prioriteter, der yderligere er udbygget i en række konkrete initia- tiver i den handlingsplan, der er et anneks til synteserapporten. For  så  vidt  angår  at  gøre  Europa  et  mere  attraktivt  sted  at  investere  og arbejde peger Kommissionen på følgende prioriteter: at  færdiggøre  det  indre marked,  særligt  servicesektoren,  lovregulerede  pro- fessioner, energi, offentlige indkøb og finansielle serviceydelser sikring  af  et  konkurrencepræget  indre  marked,  der  er  åbent  udadtil,  hvor Kommissionen  bl.a.  vil  se  på  nøglesektorer  som  energi  og  det  finansielle område og fremme et forslag til revision af statsstøttereglerne for F&U forbedring  af  den  europæiske  og  nationale  lovgivning  med  henblik  på  at reducere administrative byrder og skabe bedre regulering udvide og forbedre den europæiske infrastruktur, hvor Kommissionen bl.a. peger på TENs og det europæiske vækstinitiativ For så vidt angår satsningen på viden og innovation peger Kommissionen på følgende prioriteter: forøge og forbedre investeringerne i forskning og udvikling, hvor Kommis- sionen bl.a. lægger op til, at medlemslandene skal øge deres offentlige udgif- ter til forskning. Kommissionen nævner også, at man i det kommende sy-

Side 7 vende rammeprogram for forskning bl.a. vil komme med forslag om etable- ring af et europæisk forskningsråd lette innovation, anvendelse af ICT og bæredygtig brug af ressourcer, hvor Kommissionen bl.a. nævner, at den vil fremkomme med et nyt initiativ vedr. anvendelse af ICT – i2010: European Information Society. Herudover næv- nes bl.a. mulighederne inden for miljøteknologi. bidrage til at skabe en stærk industriel base, hvor Kommissionen igen næv- ner  forskning  og  udvikling  som  centrale  faktorer  sammen  med  private- offentlige partnerskaber. Med henblik på at skabe flere jobs fokuserer Kommissionen på: sikring af at flere kommer i arbejde er centralt for at få højere vækst og for- bedre  den  sociale  inklusion,  hvorfor  bl.a.  understøttelsessystemer  bør  mo- derniseres.  Kommissionen  nævner  også,  at  den  vil  etablere  et  europæisk ungdomsinitiativ med henblik på at reducere ungdomsarbejdsløsheden, give de unge relevante kompetencer og skabe nye karrieremuligheder forøge arbejdsmarkedernes fleksibilitet og sikre arbejdstagere og virksomhe- ders tilpasningsevne. I denne forbindelse nævnes også initiativer til at sikre højere mobilitet investere mere i uddannelse og efteruddannelse bl.a. via initiativer til fremme af livslang læring På  det  processuelle  område  lægger  Kommissionen  særligt  op  til,  at  hvert medlemslande skal udarbejde et nationalt handlingsprogram for vækst og beskæftigelse.  Dette  handlingsprogram  bør  både  angive  de  enkelte  med- lemslandes  reformstrategier  samt  de  implementeringstiltag,  der  er  foretaget. Endvidere foreslås de forskellige eksisterende traktatbaserede retningslinier sam- let i én årlig strategisk rapport op til forårstopmødet, som har det overordnede ansvar for fastlæggelse af Lissabon-strategien.   Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser  Hverken formandskabets KIP eller Kommissionens rapport har i sig selv statsfinansielle  eller  lovgivningsmæssige  konsekvenser.  Gennemførelse  af de  anbefalinger,  som  Kommissionen  fremkommer  med  i  rapporten  om Lissabon-strategien  vil  kunne  have  både  statsfinansielle  og  lovgivnings- mæssige konsekvenser.   Nærhedsprincippet  Ikke relevant. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg  Folketingets Europaudvalg er blevet orienteret om formandskabets udkast til  KIP  og  Kommissionens  rapport  om  Lissabon-strategien  forud  for

Side 8 ECOFIN  den  17.  februar.  Derudover  er  udvalget  blevet  orienteret  om Kommissionens rapport forud for en række andre rådsmøder. Udvalget  er  derudover  hvert  år  blevet  orienteret  om  det  pågældende  års KIP  forud  for  forårstopmødet  det  pågældende  år,  ligesom  udvalget  lø- bende  er  blevet  orienteret  om  Lissabon-strategien  siden  foråret  2000  i forbindelse med møder i Det Europæiske Råd og en lang række rådsmø- der. Holdning Vedrørende dansk holdning Regeringen er meget tilfreds med formandskabet oplæg til dette års KIP. Fra dansk side hilser man derudover Kommissionens rapport om Lissa- bon-strategien velkommen som et godt grundlag for den kommende midtvejsevaluering af Lissabon-strategien. Der henvises generelt til, at regeringen i sit non-paper den 21. september 2004 har fremlagt forslag til forbedring af Lissabon-strategien.   Vedrørende andre landes holdninger De øvrige lande opfatter gennemgående formandskabets oplæg vedr. KIP som et godt grundlag at sende videre til stats- og regeringscheferne som basis for deres drøftelser. Kommissionens rapport om Lissabon-strategien opfattes også som et generelt godt udgangspunkt for forhandlingerne om midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien.  

Side 9 Dagsordenspunkt 2c:    Forberedelse af Det Europæiske Råd 22.-23.   marts 2005 – Implementering af vækstinitia- tivet Baggrund Det  Europæiske  Råd  (DER)  tiltrådte  i  december  2003  Det  europæiske vækstinitiativ, hvis formål er at stimulere EU’s langsigtede vækstpotentia- le.  På  den  baggrund  blev  medlemslandene  opfordret  til  at  foretage  de nødvendige  skridt  i  form  af  nationale  tiltag  og  programmer  til  at  sikre implementeringen af ”Quick-start programmet”. I  marts  2004  gennemgik  ECOFIN  de  første  nationale  initiativer  og  bad Kommissionen om at rapportere om nye initiativer, via ECOFIN til DER, hvilket  finder  sted  på  DER’s  møde  i  foråret  2005.  I  den  anledning  har Kommissionen primo 2005 bedt medlemsstaterne tilvejebringe informati- on om,  hvilke initiativer landene  har taget for  de kommende år i  forbin- delse med Vækstinitiativet, til brug for Kommissionens rapport til DER. På baggrund af de indkomne besvarelser, har Kommissionen udsendt en sammenfatning af resultaterne. Indhold Medlemslandenes svar på Kommissionens forespørgsel om initiativer un- der  Det  europæiske  vækstinitiativ  viser,  at  det  i  en  vis  udstrækning  er svært at vurdere præcist, hvilke nationale initiativer, der allerede var plan- lagt og hvilke initiativer, der eksplicit er vedtaget som følge af Vækstinitia- tivet. Det gør sig særligt gældende for initiativer under ”Quick-start pro- grammet”,  som  afspejler  nationale  prioriteter  og  fokuserer  på  projekter, der allerede var under udvikling. Kommissionen  har,  på  basis  af  de  indkomne  svar  fra  medlemslandene, vurderet effekterne af Vækstinitiativet, jf. nedenfor. 1.   Flere medlemsstater har taget skridt til at fremme Vækstinitiativet, ved at foretage en omfordeling, indenfor de nationale budgetter, af de of- fentlige  udgifter  imod  vækst-forøgende  investering  i  fysisk-  og  hu- mankapital. 2.   Vækstinitiativets  effekt  på  medlemslandenes  offentlige  investerings- planer  varierer.  Nogle  lande  har  ikke  foretaget  ændringer,  hvorimod andre har øget de offentlige investeringer allerede i 2003 og 2004 eller fra 2005 og frem. 3.   Vækstinitiativets  effekter  på  de  offentlig  investeringer  er  forskellige for hhv. transport- og energiinfrastruktur:

Side 10 - Nogle  lande  har  allerede  fra  2004  ændret  deres  planer  for  trans- portinfrastruktur,  blandt  andet  i  form  af  øgede  offentlige  udgifter samt større fokus på nøgleprojekter. - Effekterne på offentlige investeringer i energisektoren, hvor inve- steringer  primært  er  markedsdrevne,  har  med  enkelte  undtagelser været begrænsede. 4.   De fleste lande arbejder på at fremme privat finansiering af infrastruk- tur. Nogle lande har dog stadig meget begrænsede erfaringer med det- te,  hvorimod  andre  lande  allerede  har  benyttet  privat  finansiering  til en række projekter. Bestræbelserne inkluderer blandt andet ændringer i den retlige struktur for ”public-private partnerships” samt andre ini- tiativer, der skal gøre det lettere for private at deltage i infrastruktur- investeringer. 5.   Investeringer  i  telekommunikationsinfrastruktur  er  primært  markeds- drevne. 6.   Det er endnu ikke muligt at opgøre Vækstinitiativets effekter på udgif- ter  til  forskning  og  udvikling  samt  innovationsinvestering.  De  fleste medlemslande  har  dog  bestræbt  sig  på at  øge  den private  sektors  in- vesteringer  i  forskning  og  udvikling  samt  innovation,  særligt  ved  at fremme ”public-private partnerships”. Kommissionen  og  Den  Europæiske  Investeringsbank  (EIB)  vil  i  slutnin- gen af 2007 foretage en midtvejsevaluering af Det europæiske vækstinitia- tiv,  hvor  fokus  vil  være  på  følgende  aspekter:  1)  effekterne  på  vækst,  2) indvirkning  på  det  indre  marked  og  sammenhængskraft  i  det  udvidede EU,  3)  mobilisering  af  den  private  sektors  kapital,  4)  fremskyndelse  af implementering  TEN’s  og  innovations-,  forsknings-  og  udviklingsprojek- ter,  herunder  miljøprojekter  5)  fremskridt  med  at  reducere  regulerende barrierer og 6) indvirkning på miljøet og beskæftigelsen. Evalueringen vil desuden  undersøge  Vækstinitiativets effekter  på kvaliteten  i de  offentlige finanser. Der  foreligger  udkast  til  rådskonklusioner,  baseret  på  Kommissionens rapport.  Rådet  forventes  desuden  at  opfordre  medlemslandene  til  at  for- følge  tiltag,  gennem  budgetplanlægning  og  forbedring  af  ikke-finansielle betingelser  for  investering,  der  sikrer  implementeringen  af    grænseover- skridende   infrastruktur-”Quick-start-projekter”   såvel   som   innovation samt  forsknings-  og  udviklingsprojekter,  hvormed  Vækstinitiativets  sam- lede  effekter  fremmes.  Rådet  ventes  at  understrege  behovet  for,  at  disse bestræbelser  sker  under  hensynet  til  en  sund  budgetpolitik  og  stabilitets- og vækstorienteret makropolitik samt, i overensstemmelse med ECOFIN- konklusionerne  fra  november 2003, kun at prioritere projekter,  som vur- deres at være økonomisk og finansielt levedygtige.  

Side 11 Det  er  muligt,  at  der  på  mødet  i  ECOFIN  desuden  vil  være  en  generel drøftelse af garantiinstrumenter for TEN-T-projekter. Der foreligger ikke et konkret oplæg til drøftelser på dette område. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser Kommissionens  rapport  om  nye  initiativer  under  Vækstinitiativet  samt rådskonklusionerne  herom  vil  hverken  medføre  statsfinansielle  eller  lov- givningsmæssige konsekvenser. Nærhedsprincippet Ikke relevant. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Kommissionens statusrapport af 18. februar 2005 om initiativer på natio- nalt plan har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Vækstinitiativet  blev  forelagt  Folketingets  Europaudvalg  forud  for  råds- mødet  (ECOFIN)  den  15.  juli  2003  i  forbindelse  med  fremlæggelsen  af formandskabets  arbejdsprogram,  forud  for  rådsmødet  (ECOFIN)  den  7. oktober  2003,  til  forhandlingsoplæg  forud  for  rådsmødet  (ECOFIN)  den 25.  november  2003,  samt  forud  for  rådsmødet  (ECOFIN)  den  9.  marts 2004 i forbindelse med forberedelse af DER’s opfølgning af Det europæi- ske vækstinitiativ. Holdning Vedrørende dansk holdning Fra dansk side tager man Kommissionens rapport til efterretning og støt- ter udkastet til rådskonklusioner,  idet  man  overordnet lægger vægt  på, at vækstinitiativet indgår som et forstærkende led i gennemførelsen af Lissa- bon-strategien og understøtter den samlede reformstrategi med henblik på at  øge  EU’s  langsigtede  vækstpotentiale.  Der  lægges  i  forlængelse  heraf vægt på, at initiativet sker under fuld respekt for de overordnede økono- misk-politiske  retningslinier,  Stabilitets-  og  vækstpagten,  de  finansielle perspektiver  og  aftalen  vedrørende  EIB’s  kapitalforhøjelse,  jf.  ECOFIN- rapporten og konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 12.-13. decem- ber 2003.   Vedrørende andre landes holdning Det  forventes,  at  Rådet  tager  Kommissionens  rapport  til  efterretning  og opnår enighed om rådskonklusioner.

Side 12 Dagsordenspunkt 3: Bedre regulering – metode til måling af de administrative byrder Det Europæiske Råd (DER) opfordrede på sit møde den 25.-26. marts 2004 til, at der på EU-niveau udvikles en fælles metode til måling af de administrative byrder for virksomheder.  På  mødet  i  Economic  Policy  Committee  (EPC)  den  31.  august  2004 diskuterede man mulige metoder til måling af de administrative byrder,  og på ECO- FIN i  oktober 2004  udtrykte Rådet  støtte til, at der  udvikles en  fælles metode med udgangspunkt  i  anbefalinger  fra  EPC.  DER  hilste  ECOFIN’s  konklusioner  vel- kommen  på  sit  møde  den  4.-5.  november  2004  og  opfordrede  Kommissionen  til  at implementere den fælles metode i sine retningslinier for konsekvensanalyser og arbejdsmetoder for forenkling. Emnet er på dagsordenen til rådsmødet (ECOFIN) den 8. marts 2005 med henblik på  en  orienterende  debat  på  baggrund  af  en  meddelelse  fra  Kommissionen,  der  dog endnu ikke er offentliggjort. Baggrund og indhold Det Europæiske Råd (DER) i Lissabon i marts 2000 pålagde Kommissio- nen,  Rådet  og  medlemsstaterne  at  udarbejde  en  fælles  EU-strategi  for bedre   regulering.   Strategien   skal   ses   i   sammenhæng   med   Lissabon- strategien, hvis formål er at øge vækst og beskæftigelse i EU. Kommissionen  offentliggjorde  i  juni  2002  en  samlet  pakke  om  bedre regulering, som blev fremlagt på DER Sevilla i juni 2002.   I  januar  2004  udarbejdede  det  daværende  samt  det  foregående  og  de  to kommende  EU-formandskabslande  (Irland,  Nederlandene,  Luxembourg og  Storbritannien)  et  ”fælles  initiativpapir  om  reform  af  reguleringen”. Papiret  vedrører  bl.a.  regelforenkling,  konsekvensvurdering  og  måling  af de administrative byrder. Papiret blev i december 2004 udvidet og opdate- ret således, at nu også Østrig og Finland står bag initiativet. Det opdate- rede initiativpapir  skal  sikre en  prioriteret og langsigtet indsats for  bedre regulering i EU. På  DER’s  møde  den  25.-26.  marts  2004  udtrykte  Rådet  tilfredshed  med Kommissionens tilsagn om, sammen med Rådet, at udvikle en metode til måling af de administrative byrder. Spørgsmålet om måling på EU-niveau af virksomhedernes administrative byrder  blev  drøftet  på  mødet  i  EPC  den  31.  august  samt  21.  september 2004  baseret  på  et  diskussionsoplæg  fra  Kommissionen.  Kommissionen beskrev her to mulige metoder til måling af de administrative byrder, her- iblandt  en  hollandsk-inspireret  Standard  Cost  Model  (SCM).  Modellen

Side 13 svarer i store træk til den AMVAB-metode, som i øjeblikket anvendes til at måle de samlede administrative byrder for virksomhederne i Danmark.   På  mødet  i  ECOFIN  den  21.  oktober  2004  blev  følgende  konkluderet vedrørende udvikling af en metode til måling af de administrative byrder:   "Rådet støtter udviklingen af en fælles europæisk metode til at måle den administrative byr- de, som EU-lovgivning og -regulering pålægger erhvervslivet, som et af de elementer, der kan anvendes  med  henblik  på  mikroøkonomisk  vurdering  af  specifikke  nye  initiativer  eller  med henblik på forenkling af gældende lovgivning og for at forbedre evalueringen af politikafgørel- ser og resultater. Ministrene var enige om, at en fælles europæisk metode bl.a. bør bygge  på anbefalinger  fra  EPC,  og  at  metoden  vil  kunne  følge  standardomkostningsmodellen  (SCM) uden  nødvendigvis  at  vare  identisk  hermed,  afhængigt  af  resultaterne  af  fremtidige  pilotpro- jekter. Rådet (ØKOFIN) ser positivt på, at Kommissionen inden længe agter at forelægge en medde- lelse  herom.  Det  anmoder  Kommissionen  om  at  fortsætte  udviklingen  af  en  fælles  metode, bl.a.  ved  iværksættelse  af  pilotprojekter  for  at  få  metodens  tekniske  karakteristika  samt dens  anvendelse  i  konkrete  tilfælde,  såvel  forudgående  som  efterfølgende,  fastlagt  nærmere. Pilotfasen og anvendelse af en metode i EU med et positivt resultat vil kræve aktivt samar- bejde  fra  medlemsstaternes  side.  Ministrene  gav  tilsagn  om  at  bistå  Kommissionen  med  at give de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderinger, når Kommissionen anmoder herom.  Rådet  opfordrer  Kommissionen  til  at  forelægge  og  gennemføre  en  fælles  metode  til  at måle den administrative byrde så hurtigt som muligt i 2005, når pilotfasen er afsluttet. Det opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje, hvordan der senere kan ud- vikles  kvantitative  mål  for  nedbringelse  af  den  administrative  byrde  på  bestemte  områder inden for erhvervslivet.” DER opfordrede på sit møde den 4.-5. november 2004 Kommissionen til at implementere den fælles metode i sine retningslinier for konsekvens- analyser og arbejdsmetoder for forenkling, når pilotfasen er afsluttet. Emnet er på dagsordenen til rådsmødet (ECOFIN) den 8. marts 2005 med henblik på orienterende debat på baggrund af en meddelelse fra Kommissionen. Der foreligger på nuværende tidspunkt intet materiale til brug på rådsmødet. Det ventes, at Kommissionen vil anbefale at tage ud- gangspunkt i en SCM-lignende metode til måling af de administrative byr- der på udvalgte områder i EU. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig. Nærhedsprincippet Metoden til måling af administrative byrder i EU udvikles mest hensigts- mæssigt på fællesskabsniveau. Regeringen finder derfor, at sagen er i over- ensstemmelse med nærhedsprincippet.

Side 14 Gældende dansk ret Der er ingen direkte påvirkning af gældende dansk ret. Høring Kommissionens note af 17. september “Measuring Administrative Burden in the European Union: A possible approach” har været sendt i intermini- steriel  høring  i  følgegruppen  for  bedre  regulering  (den  20.  september 2004). Et  notat  omhandlende  dansk  holdning  vedr.  metode  til  måling  af  de  ad- ministrative byrder på EU-niveau har ligeledes været sendt i høring i føl- gegruppen for bedre regulering (den 20. september 2004). Da der endnu ikke foreligger noget materiale til mødet i ECOFIN den 8. marts 2005 er der ikke gennemført specialudvalgshøring. Holdning Vedrørende dansk holdning Danmark støtter beslutningen om, at der på EU-niveau etableres en fælles metode til måling af de administrative byrder. Fra dansk side støtter man, at der vælges en SCM-lignende metode, og at der anlægges en balanceret tilgang, hvor regelforenkling ikke må  sænke miljøbeskyttelsen, forbruger- sikkerheden eller sundhedsstandarder.   Danmark  støtter  endvidere,  at  Kommissionen  med  udgangspunkt  i  de netop  indsamlede  regelforenklingsforslag  fra  medlemsstaterne  udvælger pilotprojekter, hvor den nye metode bringes i anvendelse. Danmark  mener  endelig,  at  der  på  de  udvalgte  områder  til  pilotmålinger bør opstilles kvantitative målsætninger for den efterfølgende reduktion af virksomhedernes administrative byrder. Vedrørende andre landes holdninger Rådet  forventes  generelt  at  udtrykke  støtte  til  arbejdet  med  udvikling  af en fælles metode.   Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Måling  af  de  administrative  byrder  har  ingen  umiddelbare  lovgivnings- mæssige  og  statsfinansielle  konsekvenser  for  Danmark.  Hvis  der  bliver

Side 15 tale  om,  at  medlemsstaterne  skal  medfinansiere  målinger  på  europæisk niveau, vil dette kunne medføre begrænsede merudgifter for Danmark. Samfundsøkonomiske konsekvenser Det  er  hensigten  at  forbedre  de  lovgivningsmæssige  rammevilkår  i  EU med henblik på at fremme vækst og beskæftigelse i Europa. En reduktion af   de   administrative   byrder,   som   pålægges   virksomhederne   via   EU- regulering, vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.