Folketingets Erhvervsudvalg Folketinget – Christiansborg Finansministeren Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 DK-1218 København K Tlf. (+45) 33 92 33 33 Fax  (+45) 33 32 80 30 E-post  [email protected] Hermed fremsendes i 5 eksemplarer en skriftlig redegørelse for de punk- ter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2005, som er relevante for Folketingets Erhvervsudvalg. Med venlig hilsen Thor Pedersen

Side 2 Foreløbig oversigt over rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2005 1.   Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.-17. juni - De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG)   2.   Stabilitets- og Vækstpagten:   a)  Ophævelse af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedrørende Nederlandene b) (evt.) Revision af forordningerne 1466/97 og 1467/97   3.   Euromønter   Rådskonklusioner    4.   Statistisk - Europæisk strategi for ledelse og ansvar vedrørende stati- stik for offentlige finanser Rådskonklusioner   5.    Finansiering af ulandsbistand    6.    Finansielle tjenesteydelser   a)  Genforsikring (punktet er taget af dagsordenen) Politisk enighed b)  3. hvidvaskdirektiv Politisk enighed c)  4. og 7. selskabsdirektiv   7.    Skat: a)    Rentebeskatningsdirektivet - status b)   Nedsat moms   c)   Rapport fra adfærdskodeksgruppen d)  Rente-/royaltydirektivet 8.    (evt.) De finansielle perspektiver 2007-2013   Udveksling af synspunkter 9.    Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 3 til EU’s 2005-budget – a-punkt   10.  Kommissionens forslag til ændringsbudget nr. 4 til EU’s 2005-budget – a-punkt   11.  EF-domstolens praksis på skatteområdet

Side 3 Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, der skønnes at vedrøre Erhvervsudvalgets ansvarsområde: 1.   Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.-17. juni - De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG)   4.   Statistisk - Europæisk strategi for ledelse og ansvar vedrørende stati- stik for offentlige finanser Rådskonklusioner   6.   Finansielle tjenesteydelser   a)  Genforsikring (punktet er taget af dagsordenen) Politisk enighed b)  3. hvidvaskdirektiv Politisk enighed c)  4. og 7. selskabsdirektiv  

Side 4 Dagsordenspunkt 1:  Forberedelse af Det Europæiske Råd den 16.- 17. juni – De overordnede økonomisk-politiske retningslinjer   KOM(2005)141 Resumé: Kommissionen har den 12. april 2005 offentliggjort en meddelelse vedrørende de integrerede retningslinjer for vækst og job 2005-2008, herunder en henstilling om de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG) (jf. traktatens artikel 99), og et forslag til en Rådsbeslutning om retningslinjerne for medlemslandenes be- skæftigelsespolitikker (jf. traktatens artikel 128), der efter behandling i de relevante rådsformationer ventes godkendt på Det Europæiske Råd og vedtaget af hhv. Rådet (økonomi- og finansministre) og Rådet (beskæftigelses- og socialministre). Det nye koncept med tre-årige integrerede retningslinjer er en gennemførelse af DER’s beslut- ning den 22.-23. marts 2005 om midtvejsrevisionen af Lissabon-strategien, herunder om bedre styring af strategien. ECOFIN ventes på rådsmødet den 7. juni 2005 på grundlag af Kommissionens henstilling at vedtage sit udkast til de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer med henblik på godkendelse af DER den 16.-17. juni 2005.    Baggrund Formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den  22.-23.  marts  2005  fastslår  i  relation  til  midtvejsrevisionen  af  Lissa- bon-strategien, at Rådet på baggrund af Det Europæiske Råds konklusio- ner skal vedtage ”et sæt integrerede retningslinjer bestående af to elemen- ter:  de  overordnede  økonomisk-politiske  retningslinjer  (BEPG)  og  ret- ningslinjerne for beskæftigelsen. Da BEPG er det generelle instrument for samordning af de økonomiske politikker, bør de fortsat omfatte hele vif- ten  af  makro-  og  mikroøkonomiske  politikker  og  beskæftigelsespolitik- kerne, for så vidt der er et samspil mellem disse og de økonomiske poli- tikker;  BEPG  skal  sikre  den  generelle  økonomiske  sammenhæng  mellem strategiens tre dimensioner.” Som led i at sikre at de tiltag, som EU og medlemslandene vedtager, bedre bidrager til at fremme vækst og beskæftigelsen i Europa besluttede stats- og regeringscheferne på forårstopmødet den 22.-23. marts 2005 at forbed- re  styringen  af  Lissabon-strategien.  Hensigten  var  at  gøre  det  lettere  at prioritere  samtidigt  med  at  den  overordnede  balance  og  synergi  mellem strategiens 3 dimensioner blev respekteret, og processen blev rationalise- ret.  På  baggrund  af  konklusionerne  fra  forårstopmødet  har  Kommissio- nen  således  i  nærværende  meddelelse  (KOM(2005)141)  af  12.  april  2005 fremlagt  forslag  til  integrerede  retningslinier  for  fremme  af  vækst  og  be- skæftigelse i EU. På grundlag af disse retningslinier skal medlemslandene fastlægge  nationale  reformprogrammer  og  Kommissionen  skal  fremlægge et  program  for  Fællesskabets  foranstaltninger,  som  skal  fremme  væksten

Side 5 og  beskæftigelsen.  De  integrerede  retningslinier  samler  dels  de  overord- nede  økonomisk-politiske  retningslinier,  dels  retningslinierne  for  beskæf- tigelsen i et samlet dokument for derved at præsentere en mere klar vision for hvordan de udfordringer som EU står overfor kan håndteres. De  integrerede  retningslinier  udmønter  således  den  nye  tre  årige  Lissa- bon-cyklus, som derved dækker perioden 2005-08.   De integrerede retningslinier behandles på møder i Rådet (konkurrence- evneministre) den 10. maj, Rådet (uddannelse og ungdom) den 24. maj, Rådet (beskæftigelses- og socialministre) den 2.-3. juni, og ECOFIN den 7. juni, forud for godkendelse af Det Europæiske Råd den 16.-17. juni 2005, som forberedes af Rådet (generelle anliggender) den 23. maj og den 13. juni.. Efterfølgende vedtages de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer af Rådet (økonomi- og finansministre), mens beskæftigelses- retningslinjerne vedtages af Rådet (beskæftigelses- og socialministre). Hjemmelsgrundlag De integrerede retningslinier vil blive vedtaget i henhold til de foreskrev- ne procedurer i Traktatens artikel 99 og 128. Indhold Kommissionen har den 12. april 2005 offentliggjort en meddelelse vedrø- rende de integrerede retningslinjer for vækst og job 2005-2008, herunder en   henstilling   om   de   overordnede   økonomisk-politiske   retningslinjer (BEPG),  jf.  traktatens  artikel  99,  og  et  forslag  til  en  Rådsbeslutning  om retningslinjerne  for  medlemslandenes  beskæftigelsespolitikker,  jf.  trakta- tens artikel 128. Kommissionens oplæg til integrerede retningslinjer består af  dels  de  overordnede  økonomisk-politiske  retningslinjer  i  form  af  ma- kroøkonomiske  retningslinjer  og  mikroøkonomiske  retningslinjer  og  dels beskæftigelsesretningslinjerne, jf. oversigt.   Oversigt: De integrerede retningslinjer for vækst og job (2005-2008) Makroøkonomiske retningslinjer 1 At sikre økonomisk stabilitet for holdbar vækst 2 At sikre økonomisk og finanspolitisk holdbarhed 3 At fremme en vækst- og beskæftigelsesorienteret og efficient alloke- ring af ressourcer 4 At fremme en styrket sammenhæng mellem makroøkonomisk politik og strukturpolitik samt beskæftigelsespolitik 5 At bidrage til en dynamisk og velfungerende ØMU 6 At  sikre  at  lønudvikling  bidrager  til  makroøkonomisk  stabilitet  og vækst

Side 6 Mikroøkonomiske retningslinjer 7 At øge og forbedre investeringer i F&U, særligt fra den private sektor 8 At fremme alle former for innovation 9 At styrke de konkurrencemæssige fordele for den industrielle base 10 At  facilitere  spredning  og  effektiv  anvendelse  af  informations-  og kommunikationsteknologi  (ICT)  og  at  udbygge  et  rummeligt  infor- mationssamfund 11 At  fremme  en  bæredygtig  anvendelse  af  ressourcer  og  styrke  syner- gierne mellem miljøbeskyttelse og vækst 12 At udvide og uddybe det indre marked 13 At sikre åbne og kompetitive markeder indenfor og udenfor Europa, og at høste fordelene ved globaliseringen 14 At skabe et mere kompetitivt erhvervsmiljø og at opfordre til privat initiativ gennem bedre regulering 15 At  fremme  iværksætterkulturen  og  at  skabe  et  miljø  fremmende  for små og mellemstore virksomheder 16 At udvide, forbedre og sammenkæde europæisk infrastruktur og fær- diggøre prioriterede grænseoverskridende projekter DE   OVERORDNEDE   ØKONOMISK-POLITISKE   RETNINGS- LINJER (BEPG) ECOFIN  ventes på grundlag af  Kommissionens  henstilling og bidragene fra de øvrige berørte rådsformationer at vedtage overordnede økonomisk- politiske retningslinjer med flg. hovedindhold: Makroøkonomiske politikker for vækst og job Retningslinje 1: At sikre økonomisk stabilitet for holdbar vækst EU-landene bør leve op til deres mellemfristede budgetmålsætninger, og – i  det  omfang  denne  målsætning  endnu  ikke  er  opfyldt  –  gennemføre  de nødvendige tiltag i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten, og landene  bør  samtidig  undgå  procyklisk  finanspolitik.  Lande  med  ufor- holdsmæssigt  store  underskud  bør  iværksætte  effektive  tiltag  for  at  sikre en hurtig korrektion af  underskuddene.  Lande  med uholdbare underskud på betalingsbalancen bør korrigere dem i kraft af strukturreformer, styrket konkurrenceevne, og eventuelt finanspolitik. Retningslinje 2: At sikre økonomisk og finanspolitisk holdbarhed   EU-landene bør – i lyset af de skønnede omkostninger knyttet til de ald- rende befolkninger – styrke de offentlige finanser gennem gældsreduktion og  reformer  af  bl.a.  pensions-  og  sundhedssystemer,  der  sikrer  at  de  er finansielt holdbare og opfylder deres sociale mål, samt højere beskæftigel-

Side 7 se  og  arbejdsudbud  for  bl.a.  kvinder  og  traditionelt  udstødte  grupper  og fremme en livslang tilgang til arbejde. Retningslinje 3: At fremme en vækst- og beskæftigelsesorienteret og efficient allokering af ressourcer EU-landene  bør  –  under  overholdelse  af  retningslinjerne  om  økonomisk stabilitet og holdbarhed – sikre en sammensætning af de offentlige udgif- ter, der fremmer vækst og tilpasse skattestrukturer for at styrke vækstpo- tentialet, og sikre mekanismer til vurdering af forholdet mellem offentlige udgifter  og  opnåelsen  af  politiske  mål,  og  sikre  den  overordnede  sam- menhæng mellem forskellige reformer. Retningslinje 4: At sikre at lønudviklingen bidrager til makroøko- nomisk stabilitet og vækst EU-landene  bør  tilskynde  til  de  rette  rammebetingelser  for  løndannelse, med fuld respekt for de sociale parters rolle, med henblik på at fremme en udvikling  i  arbejdskraftomkostninger,  der  er  konsistent  med  prisstabilitet og udviklingen i arbejdsproduktivitet på mellemlang sigt, idet der bør ta- ges højde for forskelle i kvalifikationer og lokale arbejdsmarkedsforhold. Retningslinje 5: At fremme en styrket sammenhæng mellem makro- økonomisk politik og strukturpolitik samt beskæftigelsespolitik EU-landene  bør  gennemføre  reformer,  der  øger  vækstpotentialet  og  un- derstøtter  en  sund  makroøkonomisk  ramme  gennem  øget  fleksibilitet, mobilitet og tilpasningsevne på arbejds- og  produktmarkeder som reakti- on på globaliseringen, teknologiske fremskridt, efterspørgselsskift og æn- dringer i konjunkturforhold.   Retningslinje 6: At bidrage til en dynamisk og velfungerende ØMU Eurolandene bør sikre en bedre koordination af deres økonomiske politik, og særligt fokusere på finanspolitisk holdbarhed i fuld overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten, og bidrage til et policy mix, der støtter konjunkturfremgang og er forenelig med prisstabilitet og dermed styrker tilliden hos erhvervslivet og forbrugerne på kort sigt og samtidig er for- enelig med holdbar vækst på lang sigt, og gå videre med strukturreformer, der forbedrer euroområdets langsigtede potentielle vækst og forbedrer dets produktivitet, konkurrenceevne og tilpasningsevne i forhold til asymmetriske chok, idet der bør lægges særlig vægt på beskæftigelsespoli- tik. Eurolandene bør endvidere sikre, at euroområdets indflydelse i det globale økonomiske system er i overensstemmelse med dets økonomiske vægt.

Side 8 Mikroøkonomiske reformer rettet mod styrkelse af Europas vækstpotentiale Retningslinje 7: At øge og forbedre investeringer i F&U, særligt fra den private sektor 3-procentsmålet for investeringer i F&U i 2010 bekræftes med en passen- de deling mellem offentlig og privat F&U, og medlemslandene vil fastlæg- ge  mellemliggende  mål.  EU-landene  bør  udvikle  tiltag  for  at  fremme F&U,  særligt  privat  F&U,  gennem:  1)  styrkede  rammebetingelserne  og sikring af, at virksomheder opererer i tilstrækkeligt kompetitive og attrak- tive  markeder, 2) mere  effektive og efficiente  offentlige udgifter  til  F&U og  udvikling  af  offentligt-private  partnerskaber,  3)  udvikling  og  styrkelse af  ’excellence-centre’  af  uddannelses-  og  forskningsinstitutioner  i  med- lemslandene, og forbedring af samarbejde og overførsel af teknologi mel- lem offentlige forskningsenheder og private foretagender, 4) udvikling og bedre  udnyttelse  af  incitamenter  for  privat  F&U,  5)  modernisering  af  le- delse  på  forskningsinstitutioner  og  universiteter,  6)  sikring  af  et  tilstræk- keligt  udbud  af  kvalificerede  forskere  gennem  flere  studerende  i  viden- skabs-, teknik- og ingeniørfag  samt styrket karriereudvikling og mobilitet af forskere på tværs af lande og sektorer.    Retningslinje 8: At fremme alle former for innovation EU-landene bør fokusere på 1) forbedringer af supportservices for inno- vation, særligt udbredelse og teknologioverførsel, 2) skabelse og udvikling af  innovationsenheder,  netværk  m.v.,  der  sammenknytter  universiteter, forskningsinstitutioner  og  virksomheder,  herunder  på  regionalt  og  lokalt niveau for at reducere teknoligigabet mellem regioner, 3) fremme af græn- seoverskridende  viden-overførsel,  herunder  gennem  udenlandske  direkte investeringer, 4) fremme af  offentlige indkøb af innovative produkter  og servies,  5)  bedre  adgang  til  indenlandsk  og  international  finansiering,  og 6)  veldefinerede  intellektuelle  ejendomsrettigheder,  herunder  løsning  af udestående problemer for Fællesskabs-patentet.   Retningslinje  9:  At  styrke  de  konkurrencemæssige  fordele  for  den industrielle base Europa har behov for en solid industriel base på hele sit område. En mo- derne  og  aktiv  industripolitik  bør  bidrage  til  gode  rammebetingelser  for fremstillingserhverv og service. Landene bør som start definere merværdi- og  konkurrenceevnefaktorer  i  centrale  industrisektorer.  EU-landene  bør også  fokusere  på  udviklingen  af  nye  teknologier  og  markeder.  Det  inde- bærer  særligt  forpligtelse  til  fremme  af  nye  teknoligiinitiativer  baseret  på offentligt-private partnerskaber, herunder etablering og implementering af fælles europæiske  teknologiinitiativer  og  samarbejde mellem  medlemslan- de,  der  bidrager  til  håndtering  af  ufuldkommenheder  på  markeder.  Det

Side 9 indebærer  også  skabelse  og  udvikling  af  af  netværk  af  lokale  klynger  på tværs af EU med større involvering af små og mellemstore virksomheder. Retningslinje  10:  At  facilitere  spredning  og  effektiv  anvendelse  af informations- og kommunikationsteknologi (ICT) og at udbygge et rummeligt informationssamfund EU-landene bør 1) opfordre til anvendelse af ICT i den offentlige service og i husholdninger, 2) sikre de nødvendige rammer for de relaterede æn- dringer i  organisationen af arbejde i  økonomien, 3) fremme en  stærk  eu- ropæiske  tilstedeværelse  i  centrale  segmenter  af  ICT,  opfordre  til  udvik- ling af  stærke  ICT-industrier  og velfungerende  markeder, 5)  sikre  sikker- hed i netværk og information, samt konvergens og interoperabilitet for at etablere et informationsområde uden grænser, 6) udbrede bredbånd, her- under for dårligt stillede regioner, for at udvikle videnøkonomien.     Retningslinje 11: At fremme en bæredygtig anvendelse af ressourcer og styrke synergierne mellem miljøbeskyttelse og vækst EU-landene  bør  1)  prioritere  øget  energieffektivitet  samt  udviklingen  af nye  og  bæredygtige  energikilder  og  spredning  af  miljøvenlig  og  øko- efficiente teknologier, dels a) i det indre marked, særligt inden  for  trans- port og energi, for at  reducere den europæiske økonomis  sårbarhed over for  olieprissvingninger,  og  dels  b)  i  forhold  til  resten  af  verden  som  en sektor med betydeligt eksportpotentiale, 2) fremme internalisering af mil- jømæssige omkostninger og afkobling af økonomisk vækst og miljøforrin- gelser, 3) fortsætte kampen mod klimaændringer ved at implementere Ky- oto-målene  på  en  omkostningseffektiv  måde.  Implementeringen  af  disse prioriteter bør være i overensstemmelse med eksisterende europæisk lov- givning og med tiltag og instrumenter foreslået i handlingsplanen for mil- jøteknologi (Environmental Technologies Action Plan, ETAP). Retningslinje 12: At udvide og uddybe det indre marked EU-landene  bør  1)  fremskynde  gennemførelse  af  direktiver  vedrørende det indre marked, 2) prioritere en bedre gennemførelse af lovgivning ved- rørende  det  indre  marked,  3)  fjerne  hindringer  for  grænseoverskridende aktiviteter,  4)  anvende  EU’s  regler  for  offentlige  indkøb  effektivt,  5) fremme et fuldt operationelt indre marked for services, mens den europæ- iske  sociale  model  fastholdes,  6)  fremskynde  den  finansielle  integration gennem implementering og håndhævelse af den finansielle handlingsplan. Retningslinje 13: At sikre åbne og kompetitive markeder indenfor og udenfor Europa, og at høste fordelene ved globaliseringen EU-landene bør prioritere fjernelsen af lovgivningsmæssige og handels- mæssige samt andre barrierer, der hæmmer konkurrence, 2), en mere ef- fektiv håndhævelse af konkurrencepolitik, 3) selektiv gennemgang af mar- kedsforhold og lovgivning for at identificere og fjerne hindringer for

Side 10 konkurrence og markedsadgang, 4) reduktionen i statsstøtte, der forvrider konkurrencen, 5) omprioritering af statsstøtte til fordel for visse horison- tale mål, 6) fremme den eksterne åbenhed, også i en multilateral kontekst. EU-landene bør også fuldt ud implementere de aftalte tiltag for at åbne netværksindustrier for konkurrence for at sikre effektiv konkurrence på europæiske integrerede markeder. Samtidig spiller udbudet af services af generel økonomisk interesse en vigtig rolle. Retningslinje 14: At skabe  et  mere  kompetitivt erhvervsmiljø  og at opfordre til privat initiativ gennem bedre regulering EU-landene bør 1) reducere den administrative byrde på erhvervslivet, 2) forbedre kvalitet i lovgivningen gennem systematisk og grundig vurdering af dens økonomiske, sociale og miljømæssige effekter, mens der tages højde for og gøres fremskridt i målingen af den administrative byrde for- bundet med reguleringen, herunder i relation til håndhævelse, 3) opfordre virksomheder til at udvikle deres sociale ansvar. Retningslinje 15: At fremme iværksætterkulturen og at skabe et mil- jø fremmende for små og mellemstore virksomheder EU-landene bør 1) forbedre adgangen til finansiering for at fremme etab- lering  og  vækst  af  små  og  mellemstore  virksomheder,  2)  styrke  de  øko- nomiske  incitamenter,  herunder  gennem  forenkling  af  skattesystemerne og  reduktion  af  ikke-lønmæssige  arbejdskraftomkostninger,  3)  styrke  det innovative potentiale hos små og mellemstore virksomheder, og 4) tilbyde relevant  supportservice  for  at  fremme  virksomheds-etablering  og  vækst  i overensstemmelse  med  Charteret  for  små  og  mellemstore  virksomheder. EU-landene  bør  endvidere  styrke  iværksætterkultur  i  uddannelser  og  ef- teruddannelser.  De  bør  også  fremme  mulighederne  for  ændringer  i  ejer- forhold,  om nødvendigt revidere konkurslovgivning og forbedre retspro- cesser vedrørende blandt andet virksomhedsomstruktureringer.   Retningslinje 16: At udvide, forbedre og sammenkæde europæisk infrastruktur og færdiggøre prioriterede grænseoverskridende pro- jekter Formålet er særligt at styrke integration af de nationale markeder i det udvidede EU. EU-landene bør 1) udvikle passende og ressourceefficiente infrastrukturer i forhold til transport, energi samt informations- og kom- munikationsteknologi – særligt dem inkluderet i TEN-netværkene – ved at supplere Fællesskabsmekanismer som en vigtig betingelse for at sikre en succesfuld åbning af netværksindustrier for konkurrence, 2) overveje ud- viklingen af offentligt-private partnerskaber, 3) overveje passende infra- strukturprissystemer, der internaliserer miljømæssige omkostninger for at sikre en efficient anvendelse af infrastrukturer og udvikling af en bære- dygtig modal balance.

Side 11 Nærhedsprincippet Medlemslandene  har  selv  ansvaret  for  deres  økonomiske  politikker,  her- under  makroøkonomisk  og  mikroøkonomisk  politik  samt  beskæftigelses- politik,  men  skal  ifølge  traktaten  betragte  deres  økonomiske  politikker som  spørgsmål af  fælles interesse  og  samordne dem i Rådet i kraft af de overordnede  økonomisk  politiske  retningslinjer,  jf.  traktatens  artikel  99, og retningslinjerne for medlemslandenes beskæftigelsespolitikker, jf. trak- tatens artikel  128.  Da  retningslinierne er eksplicit hjemlet i  traktaten  fin- der regeringen at sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor De  overordnede  økonomisk-politiske  retningslinier  har  i  sig  selv  ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslagets  konsekvenser  for  statsfinanserne,  samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet De  overordnede  økonomisk-politiske  retningslinier  ventes  ikke  i  sig  selv at  have  konsekvenser  for  statsfinanserne,  samfundsøkonomien,  miljøet eller  beskyttelsesniveauet.  Gennemførelse  af  retningslinierne  forventes  at have positive samfundsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Udkastet til de overordnede økonomisk-politiske retningslinier til behand- ling på ECOFIN den 7. juni 2005 har ikke tidligere været forelagt Folke- tingets  Europaudvalg.  Kommissionens  henstilling  om  de  overordnede økonomisk-politiske retningslinier, der indgår i Kommissionens meddelel- se om de integrerede retningslinjer for vækst og job 2005-2008, blev forud for  ECOFIN  den  12.  april  2005  forelagt  Folketingets  Europaudvalg  til orientering.   Holdning Vedrørende dansk holdning Fra  dansk  side  støttes  de  overordnede  økonomisk-politiske  retningslinjer (2005-2008),  udarbejdet  af  Rådet  på  grundlag  af  Kommissionens  medde- lelse vedrørende de integrerede retningslinjer for vækst og job 2005-2008, med  henblik  på  godkendelse  af  Det  Europæiske  Råd  og  efterfølgende vedtagelse  af  ECOFIN.  Fra  dansk  side  bifalder  man  integrationen  af  de eksisterende retningslinjer. Fra dansk side lægges der vægt på, at retningslinjerne har den størst muli- ge effekt  i forhold  til gennemførelsen af  økonomisk  politik, der bidrager til at nå Fællesskabets mål, at integrationen af retningslinierne bidrager til at opfylde traktatens krav om, at beskæftigelsesretningslinierne er i over-

Side 12 ensstemmelse   (konsistente)   med   de   overordnede   økonomisk-politiske retningslinier,  samt  finder  det  hensigtsmæssigt,  at  alle  relevante  rådsfor- mationer har bidraget til formulering og skal bidrage til  gennemførelse af de integrerede retningslinier. Fra dansk side lægges endvidere vægt på, at de  integrerede  retningslinier  afspejler  de  danske  prioriteter  op  til  forårs- topmødet og de konklusioner, som blev vedtaget på forårstopmødet, her- under at BEPG skal sikre konsistens i den økonomiske politik.   Fra  dansk  side  arbejder  man  for,  at  de  overordnede  økonomisk-politiske retningslinjer afspejler regeringens prioriteter vedr.  styrkelse af forskning og  udvikling  og  etableringen  af  et  europæisk  videnområde,  og  sikring  af konsistens  mellem  makropolitik,  mikropolitik  og   beskæftigelsespolitik, herunder  at  strukturreformer  bidrager  til  finanspolitisk  holdbarhed  på lang  sigt  og  –  inden  for  disse  rammer  –  et  styrket  fokus  på  arbejdsmar- kedsreformer,  der  fremmer  fleksibilitet  og  incitamenter  til  øget  arbejds- udbud og beskæftigelse.   Fra dansk side finder man, at retningslinjerne er et rimeligt kompromis.   Vedrørende andre landes holdning De  øvrige  EU-lande  ventes  at  støtte  Rådets  udkast  til  de  overordnede økonomisk-politiske  retningslinjer (2005-2008)  som grundlag for en  styr- ket indsats for vækst og beskæftigelse i Europa.

Side 13 Dagsordenspunkt 4:  Statistik – Europæisk strategi for ledelse og ansvar vedrørende statistik for offentlige finanser Baggrund Den enkelte medlemsstats overholdelse af budgetdisciplin vurderes i EU- regi  på  basis af kriterierne for  størrelsen af budgetunderskuddet i  pct. af BNP og den offentlige gæld i pct. af BNP. For at sikre en tilfredsstillende implementering  af  overvågningsproceduren  af  de  enkelte  medlemsstaters finanspolitik er kvaliteten af statistiske budgetdata derfor afgørende. Der har været eksempler på betydelige revisioner af data for de offentlige finanser, herunder senest i forbindelse med de betydelige revisioner i tal- lene for de offentlige finanser i Grækenland. Som opfølgning herpå, samt ECOFIN’s konklusioner 2. juni 2004 om overvågningen og kvaliteten af data for offentlige finanser og Kommissi- onens meddelelse 3. september 2004 om at styrke implementeringen af Stabilitets- og vækstpagten, offentliggjorde Kommissionen 22. december 2004 en meddelelse om en europæisk strategi for statistik for offentlige finanser. Strategien indeholdt tiltag inden for tre hovedpunkter: 1) udbyg- ning af regelsættet, 2) styrkelse af Eurostats og Generaldirektoratet for økonomi og finans’ ressourcer og 3) fastsættelse af EU-standarder for nationale statistikinstitutter og Eurostat. På  den  baggrund  vedtog  Kommissionen  et  forslag  til  ændring  af  forord- ning¹ den 2. marts 2005, som relaterer sig til de to første hovedpunkter i strategien for statistik for offentlige finanser vedrørende kvaliteten af sta- tistiske  data  i  forbindelse  med  proceduren  for  uforholdsmæssigt  store underskud og indførelsen af nye dybdegående kontrolbesøg i medlemssta- terne. 29. april fremsatte Kommissionen desuden retningslinier vedr.  im- plementeringen  af  forordningen.  Endvidere  vil  Kommissionen  fremsætte en henstilling (’Code of Practice’) vedrørende uafhængighed, integritet og ansvarlighed for nationale og Fællesskabets statistikmyndigheder. Indhold Kommissionens  forslag  til  forordning  af  2.  marts  2005  indeholder  tre overordnede punkter: 1)   Skabe et retligt grundlag for de eksisterende ’best pratices’ vedrø- rende indsamling og rapportering af data. ¹Forslag  til  forordning  til  ændring  af  Forordning  (EC)  No  3605/93  om  statistiske  datas kvalitet i sammenhæng med proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.

Side 14 2)   Skabe en mere systematisk fremgangsmåde i overvågningen af da- takvalitet ved at tillade dybdegående kontrolbesøg, udover de be- søg, der allerede gennemføres regelmæssigt. 3)   Skabe mere transparens, og dermed ansvarlighed, i hele processen – både på nationalt og Kommissions-niveau. Herunder offentlig- gørelsen af rapporterede data samt oplysninger om kilder og meto- der anvendt i indsamlingen af data. Kommissionen forslag til forordning af 2. marts 2005 behandles af EFC 26.-27. maj 2005. EFC forventer at hilse Kommissions arbejde på områ- det, herunder de fleste tiltag, velkommen, med kommentarer til følgende elementer: 1) dybdegående kontrolbesøg, 2) prioritering af statistiske be- hov, 3) ’Code of Practice’, 4) etablering af ’høj-niveau’ rådgivende gruppe og 5) Eurostats personaleressourcer. 1)   Dybdegående kontrolbesøg. Kontrolbesøgene skal holde sig inden for det statistiske område, hvil- ket skal afspejles i sammensætningen af delegationerne. Der er behov for tæt koordinering mellem de relevante fora, herunder særligt EFC. Vedrørende gennemførelsen af kontrolbesøgene bør der diskuteres forskellige aspekter fx vedrørende statistisk fortrolighed.   2)   Prioritering af statistiske behov. Der er behov for at få fastlagt den rette balance mellem fordelene ved forbedret statistikkvalitet og omkostningerne forbundet hermed i form af administrative byrder. Endvidere er der behov for at reducere kra- vene til mængden af data på områder, hvor det er muligt for at frigøre ressourcer til  kvalitetssikring og udvikling af mere påtrængende stati- stikker.  Relevans i forhold til politiktilrettelæggelse i EU og ØMU bør være de overordnede kriterier, som statistikbehov vurderes på bag- grund af. EFC påpeger, at fordele og omkostninger i forbindelse med prioriteringen af statistiske behov nøje skal afvejes samt afspejles i an- vendt metode og implementering. Denne proces bør fremskyndes og ske med fuld inddragelse af de forslag til procedurer, som fremkom i rapporten fra Task Force Improved Priority Setting 3)   Code of Practice. EFC hilser generelt ‘Code of Practice’ velkommen, men fremhæver, at der er behov for at få uddybet de praktiske detaljer om dens imple- mentering. 4)   Etablering af ’høj-niveau’ rådgivende gruppe. EFC anerkender nytten af at etablere en ’høj-niveau’ rådgivende grup- pe, med politisk synlighed og kapacitet til at fremme uafhængighed, in- tegritet og ansvar i Eurostat og det Europæiske Statistiske System

Side 15 (ESS). Det er imidlertid vigtigt at klargøre en sådan gruppes rolle, be- føjelser og sammensætning. EFC mener ikke, at en rådgivende gruppe bør erstatte CEIES (European Advisory Committee on Statistical In- formation in the Economic and Social Spheres). 5)   Eurostats personaleressourcer. For at sikre Eurostats professionelle uafhængighed og troværdighed, er det vigtigt, at Eurostat besidder en tilstrækkelig operationel kapaci- tet. Med dette formål in mente, skal  Eurostat inden for rammen have tilstrækkelige uafhængighed i beslutninger vedrørende fordelingen af personaleressourcer. ECOFIN ventes at opnå enighed om en konklusion, der udtrykker generel støtte til Kommissionens forslag til forordning under hensyn til kommen- tarerne fra EFC, jf. ovenfor. Kommissionens forslag til ændring af forordning bør respektere, at kapa- citeten til at styrke kvaliteten skal ses i sammenhæng med muligheden for at frigøre ressourcer i forlængelse af rådskonklusionerne af 2. juni 2004 om at balancere de statistiske prioriteringer. Det vil samtidig kunne redu- cere respondentbyrden. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser Ændring  af  forordning  (EC)  No  3605/93  vil  medføre  udgifter  i  størrel- sesordenen 0,4 mio. kr. for Danmarks Statistik som følge af blandt andet den  nye  form  for  kontrolbesøg  samt  omkostninger  til  øget  dokumentati- on. Nærhedsprincippet Meddelelsen  vedrører  initiativer,  der  skal  styrke  troværdigheden  af  stati- stikproduktionen  i  EU.  Det  er  initiativer,  der  nødvendigvis  må  tages  på EU-niveau, og regeringen skønner på den baggrund, at sagen er i overens- stemmelse med nærhedsprincippet. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Kommissionens  meddelelse  om  en  europæisk  strategi  for  ledelse  og  an- svar vedrørende statistik har været forelagt Folketingets Europaudvalg  til orientering forud for mødet i ECOFIN den 17. februar 2005. Holdning Vedrørende dansk holdning Fra dansk side støtter man generelt initiativer, der kan styrke overvågnin- gen og pålideligheden af statistik for offentlige finanser, samt effektive

Side 16 initiativer til nedbringelse af statistikkrav med henblik på frigørelse af ressourcer blandt andet til styrkelse af statistik om offentlige finanser. Vedrørende andre landes holdning Det forventes, at Rådet kan nå til enighed om rådskonklusioner om styr- kelse af effektiviteten og pålideligheden af det europæiske statistiske sy- stem.

Side 17 Dagsordenspunkt 6 a): Finansielle tjenesteydelser – Genforsikring Forslag   om   et   direktiv   om   genforsikring   og   ændring   af   direktiverne 73/239/EF, 98/78/EF og 2002/83/EF – KOM (2004) 273 Resume: Direktivforslaget har til formål at indføre regler på EU-plan om tilsyn med genforsikringsselskaber.  Forslaget  svarer  i  vid  udstrækning  til  de  regler,  der  er  gæl- dende  i  Danmark.    Der  er  opnået  enighed  om  forslaget  med  Europa-Parlamentet  i "1. læsning". Baggrund og indhold Kommissionen  fremsatte  den  21.  april  2004  forslag  til  direktiv  om  tilsyn med  genforsikringsselskaber  (reassuranceselskaber).  Hjemmelsgrundlaget for  direktivet  er  Traktaten,  artikel  47  (2)  og  55.  Direktivet  skal  vedtages med   kvalificeret   flertal   efter   fælles   beslutningstagen   med   Europa- Parlamentet, jf. artikel 251. Formålet med genforsikring er at sprede risikoen ved tegning af forsikrin- ger  på  forskellige  selskaber.  Baggrunden  for  direktivet  er,  at  der  ikke  på EU-niveau er fælles regler for genforsikringsselskaber (reassuranceselska- ber).  I  nogle  lande  er  der  tilsyn  med  reassuranceselskaberne  på  samme måde  som  med  direkte  tegnende  forsikringsselskaber,  mens  tilsynet  med reassuranceselskaberne  i  andre  lande  alene  har    karakter  af  et  registre- ringssystem. Der findes også løsninger mellem yderpunkterne. I Danmark er  reassuranceselskaberne  under  tilsyn  på  samme  måde  som  de  direkte tegnende forsikringsselskaber. De forskellige regler for reassuranceselskaberne har resulteret i et mindre gennemsigtigt  marked.  Det  giver  vanskeligheder  for  de  direkte  tegnende selskaber,  når  de  skal  ud  på  markedet  og  tegne  reassurance,  og  det  kan føre  til,  at  selskaberne  betaler  en  højere  pris  for  genforsikring  end  nød- vendigt. EU-Kommissionen har også påpeget, at fælles regler internt i EU vil styr- ke EU i forhandlingerne med tredjelande for fjernelse/reduktion af barri- ererne for EU-selskaber på de pågældende markeder. Forslagets væsentligste elementer bygger på: At skabe gensidig anerkendelse og harmonisering af regler for tilsyn med reassuranceselskaber indenfor EU. De eksisterende direktiver på forsikringsområdet. Afskaffelse af kravet i nogle EU-lande om at reassuranceselskaber fra an- dre medlemslande skal deponere penge til at dække de forsikringsmæssige hensættelser  i  det  land,  hvor  en  forsikring  tegnes,  som  betingelse  for  at

Side 18 kunne tegne en grænseoverskridende genforsikringsaftale i det pågældende land. Et tilladelsessystem, der indebærer, at reassuranceselskaber skal have licens til at drive genforsikringsvirksomhed. Kapitalkrav på linie med kravene for direkte tegnende forsikringsselskaber, med mulighed for at øge kravene. Indførelse af investeringsregler af kvalitativ karakter, eksempelvis i form af porteføljediversificering og typen af aktiver der investeres i, afhængig af re- assuranceselskabets aktiviteter. At forsikringsselskaber, der både tegner direkte forsikringer og genforsik- ring, er omfattet af forslaget. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet  har  i  det  væsentlige  tilsluttet  sig  den  tekst,  som  er udarbejdet  under  rådsbehandlingen  af  forslaget.  Ændringsforslagene  har blandt  andet  vedrørt  præcisering  af  direktivets  anvendelsesområde,  im- plementering  og  overgangsregler  samt  præcisering af investeringsreglerne (”prudent  man  plus  approach”  princippet).  Ændringsforslagene  har  ikke ændret ved forslagets materielle indhold. Under forhandlingerne med Eu- ropa-Parlamentet er der nu opnået enighed om en tekst, som både Rådet og Europa-Parlamentet kan acceptere. Europa-Parlamentet  stemmer  om  forslaget  på  plenarmødet  den  25.  eller 26. maj 2005. Nærhedsprincippet Det tilkendegives i direktivforslaget, at der er behov for EU-lovgivning på dette område. Baggrunden herfor er, at det drejer sig om at skabe et regel- sæt,  der  omfatter  fælles  elementer.  Regelsættet  skal  finde  anvendelse  på transnationalt  niveau.  Regeringen  er  enig  i,  at  sådanne  foranstaltninger bedst  træffes  på  EU-plan,  hvilket  er  i  overensstemmelse  med  nærheds- princippet. Gældende dansk ret Dansk lovgivning skelner ikke mellem direkte tegnende forsikringsselska- ber  og  genforsikringsselskaber.  Genforsikringsselskaber  er  underlagt  de samme regler som andre forsikringsselskaber. Da forslaget ligger tæt på de gældende  regler  i  Danmark,  vil  forslaget  kun  kræve  begrænset  tilpasning af reglerne, blandt andet af investeringsreglerne, hvor direktivet medfører færre faste grænser for, hvilke aktiver et selskab må investere i. Høring

Side 19 I høringssvarene samt i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor er udtrykt tilslutning til en gennemførelse af forslaget. Holdning Vedrørende dansk holdning Danmark støtter generelt målsætningen i handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser, der sigter mod at integrere de europæiske finansielle mar- keder og skabe ens vilkår for de europæiske selskaber. I forlængelse heraf finder Danmark, at direktivforslaget er et godt middel til at fremme et mere ensartet tilsyn med genforsikringsselskaber og genforsikring tegnet i forsikringsselskaber, der tegner direkte forsikring. Det er til gavn for de direkte tegnende forsikringsselskaber, der tegner genforsikring som be- skyttelse. På den baggrund kan man fra dansk side støtte direktivet. Vedrørende andre landes holdning Der er enighed om den foreliggende direktivtekst. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser Lov  om  finansiel  virksomhed  og  lov  om  forsikringsvirksomhed  indehol- der  allerede  regler  for  genforsikringsvirksomhed.  Direktivet  indfører  næ- sten  samme  regler  for  tilsyn  med  genforsikringsselskaber,  som  allerede gælder i Danmark. En gennemførelse af direktivet vil bl.a. berøre investe- ringsreglerne  for  genforsikringsselskaber  og  de  direkte  tegnende  forsik- ringsselskaber, der tegner genforsikring. De nye investeringsregler medfø- rer,  at  der  er  færre  beløbsmæssige  grænser  for,  hvilke  aktiver  et  selskab må  investere  i.  Efter  forslaget  lægges  vægten  på  en  risikovurdering,  som tager udgangspunkt i selskabets evne til at kunne tåle udsving i værdien af de aktiver, som selskabet har investeret i. Dette udgangspunkt giver større overblik  over  selskabets  evne  til  at  opfylde  kravene  til  minimumskapital (solvenskrav), når der sker ændringer i værdien af selskabets aktiver. Samfundsøkonomiske konsekvenser Forslaget vil ikke betyde væsentlige ændringer i de regler, der gælder for danske genforsikringsselskaber. Harmoniseringen af reglerne for genfor- sikringsvirksomhed vil betyde lettelser for grænseoverskridende tegning af genforsikring og dermed betyde øget konkurrence på det europæiske gen- forsikringsmarked. Tidligere orientering af Folketinget Der  er  fremsendt  aktuelt  grundnotat  til  Folketingets  Europaudvalg  den 28.  juni  2004  (Alm.  Del  –  bilag  1050).  Forslaget  blev  forelagt  for  Folke- tingets  Europa-udvalg  den  8.  april  med  henblik  på  forhandlingsoplæg. Bilag 2651 – bilag 1.

Side 20 Dagsordenspunkt 6 b): 3. Hvidvaskdirektiv Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets direktiv om forebyggende for- anstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af pen- ge samt terrorfinansiering (KOM (2004) 448) Resume:  Forslaget  har  til  formål  at  sammenskrive  de  2  gældende  direktiver  om  be- kæmpelse  af  hvidvask  og  om  bekæmpelse  af  finansieringen  af  terrorisme.  Derudover gennemfører  forslaget  anbefalinger  fra  FATF  –  den  internationale  organisation  til bekæmpelse af hvidvask og bekæmpelse af finansieringen af terrorisme. Der er opnået enighed om forslaget med Europa-Parlamentet i "1. læsning". Baggrund og indhold Kommissionen fremsatte den 30. juni 2004 et forslag til direktiv om forebyggen- de  foranstaltninger  mod  anvendelse  af  det  finansielle  system  til  hvidvask af penge og terrorfinansiering (3. hvidvaskdirektiv). Hjemmelsgrundlaget for direktivet er Traktatens artikel 47, stk. 2 og arti- kel 95. Direktivet skal vedtages med kvalificeret flertal efter fælles beslut- ningstagen med Europa-Parlamentet, jf. Traktatens artikel 251. Hvidvask og terrorfinansiering er et internationalt problem. For at sikre et effektivt system mod hvidvask og terrorfinansiering lægger direktivforsla- get op til en samordning af bekæmpelsen på EU-plan og på internationalt plan. Ved  hvidvaskning  af  penge  forstås  konvertering,  overførsel,  erhvervelse, besiddelse eller anvendelse af formuegoder eller fortielse eller tilsløring af deres  art,  oprindelse,  lokalisering,  bevægelser  og  ejerforhold  samt  forsøg herpå  eller  medvirken  hertil  med  viden  eller  formodning  om,  at  formue- goderne stammer fra overtrædelse af straffeloven. Den  internationale  organisation  til  bekæmpelse  af  hvidvask  og  terrorfi- nansiering FATF, hvori Danmark deltager, har vedtaget 40 anbefalinger til bekæmpelse af hvidvask (og fra juni 2003 også terrorfinansiering) samt 8 særlige anbefalinger til bekæmpelse af terrorfinansiering.   Ved udarbejdelsen af  både 1.  og 2. hvidvaskdirektiv har  det  været målet, at direktiverne skulle harmonere med de internationale standarder på om- rådet, herunder særligt FATFs anbefalinger. Som følge af revideringen af FATFs 40 anbefalinger i juni 2003 besluttede Kommissionen at fremsætte et  forslag  til  det  foreliggende  3.  hvidvaskdirektiv.  Revideringen  af  de  40 anbefalinger  har  navnlig  betydet  en  mere  detaljeret  beskrivelse  af  ”kend din  kunde”-princippet  samt  en  udvidelse  af  disse  anbefalinger  til  også  at omfatte terrorfinansiering.

Side 21 Forslaget  til  det  3.  hvidvaskdirektiv  indarbejder  store  dele  af  FATFs  40 reviderede  anbefalinger,  således  at  disse  internationale  standarder  bliver ensartet gennemført i EU. For at skabe større klarhed er direktivforslaget udformet således, at forslaget og de to gældende hvidvaskdirektiver sam- menskrives. Ud over at videreføre de grundlæggende regler fra de to foregående hvid- vaskdirektiver,  behandler  Kommissionens   direktivforslag  hovedsageligt følgende forhold: En  udvidelse  af  direktivet  til  ikke  kun  at  bekæmpe  hvidvask  af penge, men også terrorfinansiering. En  udvidelse  af  de  to  gældende  direktiver  om  hvidvask.  Udvidel- sen omfatter forsikringsmæglere samt de såkaldte ”trust and com- pany service providers”. Sidstnævnte omfatter blandt andet perso- ner,  der  ejer  aktier  på  andres  vegne  (nominee  ordning),  personer, der deltager i stiftelsen af eller som bestyrelsesmedlem i et selskab samt  personer,  der  udbyder  hjemsted  eller  adresse  for  selskaber, (kontorhoteller mv.) Anvendelsesområdet  udvides  endvidere,  i  overensstemmelse  med FATFs  anbefalinger,  til  at  omfatte  de  virksomheder,  der  udøver aktiviteter på bilagslisten til Kreditinstitutdirektivet (2000/12/EF), uanset om der er tale om en hovedaktivitet. Dette er en udvidelse i forhold  til  tidligere,  hvor  direktivet  kun  omfattede  virksomheder, der udøver en af aktiviteterne fra bilagslisten i Kreditinstitutdirek- tivet som hovedaktivitet. Ændringen betyder først og fremmest, at såfremt  en  virksomhed  erhvervsmæssigt  yder  kredit  uden  at  dette er en hovedaktivitet, vil virksomheden være omfattet af direktivet. Forbud mod anonyme  konti  samt en mere  detaljeret  regulering af kravene  til kundekendskab, herunder  særligt  krav om kendskab til selskabers  fysiske  ejerkreds,  ”beneficial  owners”.  Der  er  opnået  et  kom- promisforslag om, at såfremt en fysisk person direkte eller indirekte ejer el- ler kontrollerer mere end 25 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighe- derne i et selskab, skal disse personer identificeres mv. inden der kan etab- leres et kundeforhold med selskabet. Endvidere stilles der krav til en øget opmærksomhed på – samt kendskab til – visse typer af kunderelationer, for eksempel kunder, bosiddende i ud- landet som indtager højere offentlige embeder mv. – såkaldte ”politically exposed persons”. Forslaget omfatter kun personer, der bestrider et højere embede  i  udlandet,  hvor  kriteriet  er,  at  de  er  bosiddende  i  udlandet.  Det skyldes, at der allerede eksisterer nationale indberetningssystemer, hvorfor behovet ikke er tilsvarende på nationalt plan. Med henblik på at lette byrden om krav til kundekendskab for de virksom- heder, der er omfattet af direktivet, indeholder forslaget dog mulighed for,

Side 22 at de omfattede virksomheder, i et vist omfang og under særlige betingel- ser, kan basere deres kundekendskab på oplysninger fra andre, der har ind- hentet de i direktivforslaget krævede oplysninger. Det er dog op til det en- kelte medlemsland at beslutte.   Endvidere åbnes der mulighed for, at visse typer af virksomhed, herunder udstedelse af elektroniske penge, under et vist beløb, vil kunne undtages fra direktivets krav til kundekendskab. Et krav om at virksomheder, der er omfattet af direktivet, sørger for at de- res datterselskaber eller filialer, beliggende udenfor EU, pålægges krav til kundekendskab og opbevaring af oplysninger herom i samme omfang som direktivforslaget. En understregning af, at medlemslandene skal sørge for, at de af direktivet omfattede  virksomheder  hurtigt  skal  kunne  videregive  samtlige  krævede kundeoplysninger til brug for politiets efterforskning. Det fastslås endvide- re, at politiet, om muligt, skal give en tilbagemelding om en sags udfald mv. til de virksomheder, der har underrettet politiet om en hvidvask- eller ter- rorfinansieringsmistanke. Der  stilles  krav  til  enten  tilladelse  til  eller  registrering  af  vekselkontorer, pengeoverførselsvirksomheder samt de såkaldte ”trust and company ser- vice providers”. Der stilles derudover krav om tilladelse til spillekasinoer. Derudover skal ledelsen og den fysiske ejerkreds i sådanne virksomheder undergives en ”fit and proper” vurdering. Endvidere skal det påses, at samtlige personer og virksomheder, der er om- fattet af direktivet, overholder kravene i direktivet. Endeligt understreges det i direktivforslaget, at landene skal sikre sig, at an- satte i de af direktivet omfattede virksomheder, der underretter politiet om en mistænkelig transaktion, beskyttes bedst muligt mod trusler og lignende. Tekniske bestemmelser i direktivet kan tilpasses i en komiteprocedure. Europa-Parlamentets holdning Rådet  har  accepteret  flertallet  af  Europa-Parlamentets  forslag  til  ændrin- ger.  Drøftelserne har bl.a. drejet sig om bestemmelserne om   - skærpet opmærksomhed for "Politically Exposed Persons" (PEPs), der er bosiddende i udlandet, og   - kravet om 25 % ejerandel i et selskab.   Der  er   nu   opnået  enighed  om   udformning   af  teksten  med  Europa- Parlamentet. Drøftelserne Rådets tekst har blandt andet vedrørt PEPs og ’beneficial  owner’  –  herunder  de  nærmere  tekniske  bestemmelser  vedrø- rende disse. Herudover har  der været en  drøftelse  om  brugen af komité- procedurer. Teksten i direktivforslaget svarer til, hvad der gælder i de di- rektiver,   der   allerede   er   vedtaget,   efter   at   den   såkaldte   Lamfalussy- procedure er indført. (Afstemningen i Europa-Parlamentet finder sted den 25.-26. maj 2005).

Side 23 Nærhedsprincippet Kommissionen  tilkendegiver  i  direktivforslaget,  at  økonomisk  kriminali- tet, herunder hvidvask,  samt  terrorfinansiering  kun  kan  bekæmpes effek- tivt på internationalt plan.   Regeringen  er  enig  i,  at  bekæmpelsen  af  hvidvask  og  terrorfinansiering bedst opnås gennem indførelse af fælles regler på området – både på EU plan  og  internationalt  plan.  Regeringen  skønner  således,  at  forslaget  er  i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Gældende dansk ret Dansk lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 129 af 23. februar 2004  (hvidvaskloven),  1.  og  2.  hvidvaskdirektiv  er  gennemført.  På  bag- grund af FATFs 8 særlige anbefalinger om terrorfinansiering har den dan- ske hvidvasklov, siden 2002, endvidere omfattet terrorfinansiering.   Den  danske  hvidvasklov  har  ikke  på  nuværende  tidspunkt  gennemført FATFs 40 anbefalinger i den reviderede udgave fra juni 2003.   Høring I forbindelse med en høring af specialudvalgets medlemmer har Finanstil- synet modtaget svar fra Forsikring & Pension, Advokatrådet, Finansrådet og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Forsikring & Pension har særligt gjort opmærksom på, at direktivets krav om  identifikation  af  et  selskabs  fysiske  ejerkreds  er  udtryk  for  betydeligt skærpede legitimationsforanstaltninger i forhold til det nugældende direk- tiv. Forsikring & Pension foreslår på denne baggrund, at identificering af og indhentelse af dokumentation for et selskabs  fysiske ejerkreds overla- des til en central national offentlig myndighed, da det vil kunne lette byr- den for de af direktivet omfattede virksomheder samt deres kunder. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer anfører, at forslaget vil medfø- re, at revisorer bliver pålagt nye undersøgelsespligter, og at dette vil være omkostningskrævende for revisorer og dermed for kunderne. Foreningen støtter  endvidere,  at  definitionen  af  ”beneficial  owner”  bliver  så  tæt  på FATF´s definition som muligt. Finansrådet gør opmærksom på, at definitionen af alvorlige forbrydelser i direktivet,  som  bygger  på  definitionen  i  Joint  Action  98/733/JHA,  kan give  problemer  i  Danmark.  Det  skyldes,  at  indberetninger  sker  på  bag- grund  af  mistanke  om  lovovertrædelser,  hvilket  kan  medføre  uforholds- mæssigt mange indberetninger , idet strafferammerne er bredt formuleret i

Side 24 den danske lovgivning. Finansrådet tager afstand fra en så vidtgående an- meldelsespligt. Med  hensyn  til  ”beneficial  owners”  foretrækker  Finansrådet  en  grænse højere  end  10  pct.  Definitionen  af  ”political  exposed  persons”  skal  være præcis, således at bestemmelsen er operationel i filialledet. Advokatrådet  anfører  også  betænkeligheder  ved  definitionen  af  alvorlige forbrydelser  og  har  endvidere  anført  en  del  detailbemærkninger,  særligt om  afgrænsningen  af  advokaters  forpligtelser  til  at  foretage  indberetnin- ger. Finansforbundet har endvidere understreget vigtigheden af direktivforsla- gets  bestemmelse  om  tilstrækkelig  beskyttelse  af  ansatte,  der  underretter politiet om en mistænkelig transaktion. Holdning Vedrørende dansk holdning Danmark har tiltrådt FATFs 40 reviderede anbefalinger fra juni 2003. Da direktiv- forslaget  hovedsageligt  gennemfører  FATFs  reviderede  40  anbefalinger,  støtter Danmark generelt forslaget. Vedrørende andre landes holdning De øvrige medlemslande har kunnet tilslutte sig den tekst, som formandskabet har forhandlet med Europa-Parlamentet om, og som danner grundlag for ”enigheden” med Europa-Parlamentet. Dog har Tyskland insisteret på, at definitionen på ”be- neficial owner” bliver formuleret som 25% + 1 aktie for aktie- og anpartsselskaber, så definitionen svarer til de gældende regler i Tyskland. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Vedtagelse af forslaget til 3. hvidvaskdirektiv vil kræve en ændring af den danske hvidvasklov. Endvidere kan forslaget få betydning for udformnin- gen af anden lovgivning, herunder særligt i selskabslovgivningen. Den  gældende  danske  hvidvasklov  omfatter  ikke  så  detaljerede  regler  til kundekendskab som foreslået i direktivet. Dette drejer sig særligt om kra- vene til kendskab til virksomhedens kunder, f.eks. et selskabs fysiske ejer- kreds  (”beneficial  owners”)  samt  krav  om  øget  opmærksomhed  overfor kunder, der indtager højere offentlige embeder i udlandet m.v. (”political- ly exposed persons”).   Derudover er de såkaldte ”trust and company service providers” ikke om- fattet  af  lovens  anvendelsesområde.  Krav  om  registrering  af  ”trust  and