Forsvarsministeriet Holmens Kanal 42 CVR-nr. 25-77 - 56 - 35 E-post: [email protected] 1060 København K Tlf.: 3392 3320 - Fax: 3332 0655 Internet: www.fmn.dk København  den 20. maj 2005 Notat om havmiljøområdet Regeringen og Forsvarsministeriet har iværksat en række initiativer for at forbedre beskyttel- sen af havmiljøet  mod forureninger fra skibstrafikken. Disse initiativer  sigter blandt andet på at udnytte ny teknologi,  en bedre samordning af de samlede danske ressourcer og en udbyg- ning af det det internationale samarbejde for beskyttelse af havmiljøet mod for urening fra den stadig  større  skibstrafik,  der  passerer  og  besejler  danske  farvande .  Initiativerne  indeholder ganske betragtelige direkte og indirekte investeringer i havmiljøindsatsen. Indsatsen for en øget  beskyttelse af havmiljøet  mod forurening fra skibstrafikken i danske far- vande  omfatter først og fremmest  forebyggelsesinitiativer for at undgå  forureningsulykker og -katastrofer. Forebyggelsesindsatsen er særdeles vigtig, da alle forureninger   på h avet realistisk set vil give en negativ effekt på havmiljøet  , uanset hvor mange ressourcer der sættes ind i fo  r- ureningsbekæmpelsen  .  I  denne  forbindelse  må  der  skelnes  me llem  forurening  forårsaget  af udslip i forbindelse med dels skibskollisioner,  grundstødni nger og andet havari, dels bevidste udledninger, herunder eksempelvis rensning af tanke. Udledninger  som  følge  af  skibskollisioner,  grundstødni  nger  og  andet  havari  kan  forebygges gennem  forbedringer  af  sejladssikkerheden.  Forebyggelsen  af  forurening  af  havmiljøet  hæ   n- ger derfor snævert sammen med statens bestræbelser på at højne sejladssikkerheden i de da n- ske farvande. Dette arbejde er intensiveret, efter at regeringen i august 2003 gennem sit sup- plerende  regeringsprogram  tog  initiativ  til,  at  sejladssikkerheden  i  danske  farvande  skulle øges gennem nedsættelsen af et tværministerielt udvalg med deltagelse af de relevante my n- digheder vedrørende sejladssikkerhed og havmiljø. Udvalget skulle bl.a.    undersøge  mulighe- derne  for  øget  anvendelse  af  lodser  og  en  st yrkelse  af  overvågningen  af  sejladssikke rheden gennem de danske farvande. Udvalgets rapport mundede i maj 2004 ud i, at regeringen vedtog en handlingsplan for gen- nemførelsen af en række af de forslag, som udvalget havde peget på . Handlingsplanen omfat- ter blandt andet væsentlige initiativer som   kontinuerlig elektronisk identifikation og overvå g- ning  af  skibstrafikken  i  danske  farvande  ved  hjælp  af  et  automatisk    identifikationssystem samkørt med et udbygget kystradarsystem ,  anråb af  alle større skibe    om  forhold vedrørende anvendelse  af  lods,  sejladssikkerhed  og  havmiljø ,  når  de  bevæger  sig  ind  i  dansk  farvand   , igangsættelse  af  projekter  til  udvikling  af  landbaseret  sejlads  vejledning  og  landbaseret  lods- ning samt initiativer til øget anvendelse af lodser.  Disse initiativer er nærmere   beskrevet efter- følgende .

Side 2/8 Handlingsplanen  omfatter  også   udbygning  af  Maritime  Assistance  Service  (MAS)  ved  Sø- værnets   Operative   Kommando  .   Udbygningen   af   MAS   samt   etableringen   af   et   maritimt samarbejdsorgan i tilslutning hertil, hvor alle relevante statslige myndigheder er repræsent  e- ret, skal gøre det muligt for MAS at fungere som et centralt statsligt kontaktpunkt for skibstr a- fikken, herunder muliggøre central vejledning   skibstrafikken samt indgriben overfor truende ulykker.  Kontakten  omfatter  informationsudveksling,  evaluering,  faglig  rådgivning  og  koo r- dineret indsættelse over for skibe, der har behov for assistance. For så vidt angår bevidste udle  dninger fra skibe omfatter indsatsen herimod blandt andet in- tensiveret information og overvågning samt  en troværdig "afskrækkelse" . Som led i regerin- gens føromtalte  handlingsplan vil der blive etableret procedurer for anråb af alle større skibe  , når de bevæger sig ind i danske farvande   , hvor de blandt andet oplyses om, at de er overvåg e- de  under  passagen  samt  andre  forhold  vedrørende  havmiljøet. Overvågningen   af  havmiljøet intensiveres blandt andet ad elektronisk vej gennem etableringen af AIS og kystradarer, lige- som der gennemføres såvel satellit  -, fly- og skibsbaseret havm iljøovervågning . Afskrække  lsen  af  skibsfører e  fra  at  foretage  bevidste  udledninger  eksempelvis  i  forbindelse med rensning af tanke  kan opnås blandt andet gennem fastsættelse af tilstrækkeligt høje b ø- der, der gør bevidst udledning urentabel.  Forsvarsministeriet vil i denne forbindelse i samar- bejde  med  Miljøministeriet   revurdere  det  danske  bødeniveau  for  havmiljøforureninger    i  for- bindelse med den igangværende En effektiv retsforfølgning  i forbindelse med havmiljøforur eninger forventes ligeledes at have en præventiv effekt    overfor bevidste udledninger. Bevissikring er vigtig i denne forbindelse. Forsvaret har således be sluttet at indkøbe olie opsamlingsbøjer og nyt supplerende analyseu d- styr for at forbedre bevisindsamlingen. Trods  ovennævnte  forebyggelsesinitiativer  vil  forurenings  ulykker  og  katastrofer  næppe  helt kunne undgås. Derfor skal der fortsat opretholdes et effektivt havmiljøberedskab. Forsvarsm  i- nisteriet har ansvaret for det danske havmiljø beredskab.  Ud over de ressourcer, der blev res- sortoverført  fra Miljøministeriet til Forsvarsministeriet  den 1. januar 2000 i form af blandt an- det dedikerede miljøskibe og økonomiske midler til havmiljøflyvninger     omfatter havmiljøb e- redskabet i dag også deltagelse af  andre skibe fra søværnet og hjemmeværnet. Hjemmevæ  rnet er således i gang med at indføre nye og større fartøjer , der har en forbedret kapacitet til foru- reningsbekæmpelse.    Som led i aftalen om forsvarets ordning 2005-2009 tilfø mevæ  r- net yderligere sådanne større fartøjer, ligesom der indkøbes miljømateriel til disse. Forsvarets havmiljøbere dskab er nærmere beskrevet efterfølgende. Forsvarsministeriet har endvidere udpeget havmiljøområdet som et af departementets sæ rlige indsatsområder  i  2005.  Dette  indebærer  blandt  andet,  at  min   isteriet  tager  initiativ  til,  at  der iværksættes en risikoanalyse for havmiljøet. Formålet med analysen er at belyse risikoen for samt konsekvenserne af en olie- og kemikalieforureninger i alle danske farvande.

Side 3/8 Endvidere vil der i 2005 blive gennemfør t en kapacitetsundersøgelse af det samlede havmi l- jøbere dskab, herunder at mulighederne for at nyttiggøre øvrige statslige og private ressourcer i  havmiljøberedskabet   samt  mulighederne  for  internationalt  samarbejde  på  havmiljøområdet undersøges .  Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Forsvarsministeriet allerede har initi  e- ret en undersøgelse af, om Fiskeridirektoratets nye fiskeriinspektionsskib ud over den planla g- te søredningskapacitet også kan udrust  es til forureningsbekæmpelse. Endvidere er forsvaret i færd  med  at  undersøge mulighederne  for  at  etablere  et  samarbejde  med  det  olieberedskab, som  er  oprettet  i  forbindelse  med  olieudvindingen  i  Nordsø en.  Der  påg år  for   nærværende drøftelser me llem forsvaret og de relevante beredskabsstillere om indgåelse af et sådant sa  m- arbejde. Ovennævnte risikoanalyse og kapacitetsundersøgelse skal danne grundlag for en  samlet vur- dering af, hvorvidt der er behov for eventuelle tiltag i det danske havmiljøberedskabs opby g- ning og placering. Det er sammenfattende Forsvarsministeriet opfattelse, at implementeringen af de forbyggende tiltag, der skal forhindre forurening af havmiljøet fra skibstrafikken er i en god udvikling. Det er tillige opfattelsen, at det beredskabsmæssige område med den planlagte tilførelse af yderl i- gere  ressourcer  udvikler  sig  tilfredsstillende.  Med  udarbejdelsen  af  en  fornyet  risikoanalyse samt  en  samlet  kapacitetsvurdering  vil  det  blive  sikret,  at  det  danske  havmiljøberedskab  ti l- passes bedst muligt. - - - o o o - - - Maritime Assistance Service Der  er  ved  Søværnets  Operative  Kommando  Operationscenter  etableret  en  Maritime  Ass   i- stance Service (MAS), der skal fungere som et centralt statsligt kontaktpunkt for skibstrafik- ken. Det er målet, at Søværnets Operative  Kommando gennem MAS funktionen på længere sigt skal skabe grundlag for informationsudveksling, evaluering, faglig rådgivning og bidrage ved en eventuelt koordineret statslig indsats over for skibe i danske farvande. MAS forventes at være fuldt udbygget i løbet af 2007 i forhold til de i dag kendte og f   orudsete opgaver.  Der vil blive oprettet et tværministerielt   maritimt samarbejdsorgan, som skal sikre, at MAS opga- vekompleks fremadrettet og løbende  kan varetages i koordination med øvrige  maritime myn- digheder ogaktører . Regeringens handlingsplan for gennemførelse af fors lagene i rapporten vedrørende øget anvendelse af lodser, samt styrket overvågning af sejladssikkerh eden Et  tværministerielt  udvalg    bestående  af  Forsvarsministeriet,  Miljøministeriet,  Finansminist  e- riet, Udenrigsministeriet og Økonomi  - og Erhvervsministeriet udarbejdede i april 2004 ”Ra p- port vedrørende øget anvende  lse af lodser, samt  styrket overvågning  af sejladssikkerh eden”. Regeringen  vedtog  i  forlængelse  heraf  en  handlingsplan  af  26.  maj  2004  .  Denne  handlings- plan  indeholder  en ræ  kke initiativer  til styrkelse  af overvågningen af skibstrafikken  ge nnem

Side 4/8 øg et  anvendelse  af  ny  teknologi,  som  vil  kunne  medvirke  til  at  forebygge  skibsulykker  og dermed risiko for forurening. Følgende  væsentligste   initiativer indgår i handling splanen: Landbaseret Automatisk Identifikations System Alle skibe i international fart over 300 bruttotons  har nu pligt til at anvende et såkaldt Aut o- matisk  Identifikations  System  (AIS).  Systemet  muliggør  udveksling  af  oplysninger  me llem skibe indbyrdes og udveksling af oplysninger mellem skibe og landstationer. Oplysningerne omfatter  identifikation,  overordnede  oplysninger  om  last,  dybgang  og  skibets  kurs  og  fart. Disse  AIS  informationer  moniteres  via  det  landbaserede  AIS-system  og  anvendes  af  blandt andet Søværnets Operative Kommando i forbindelse med integration i det    samlede maritime situationsbillede. AIS-stationerne omkring Sjælland har været i drift siden efter året 2004 og har siden bidraget til løsning af en række opgaver, hvor man f.eks. har a   nvendt lagrede oplysninger om et skibs position på tidligere tidspunkter og skibenes sejlads i forhold til eksisterende afmærkning, og hvorvidt  skibene  i  øvrigt  har  fulgt   sejladsforskrifterne.  Sådanne   lagrede  oplysninger  kan  bi- drage til opklaring af årsager til uheld , og hvilket skib der har udledt olie et bestemt sted. Mo- nitering af AIS-data kan endvidere bidrage til afklaring af om et skib, der burde have fulgt en anbefaling om at benytte lods, også faktisk har fulgt anbefalingen. AIS-systemet kan således  bidrage med vitale oplysninger i forbindelse med eftersøgnings - og redningstjenesten og forbedring af sejladssikkerheden samt i forbindelse med forureningsbe- kæmpelse o  g opklaring af forureningssager. Efter 1. juli 2005 forventes hele AIS-systemet at være   fuldt operativt, idet enkelte tekniske af- prøvninger  dog forventes at udestå.  AIS-systemet vil herefter bestå af  i alt 18 stationer og en centralenhed finansieret gennem en samlet investering på  ca. 23 mio. kr. Herved vil de danske kystområder   og de indre danske farvande  være dækket af AIS. I henhold til handlingsplanen overvejes AIS-sendere endvidere placeret på olieplatforme og havvin dmø ller. AIS  vil  være  en    af  flere  væsentlig  e  forudsæ  tninger  for,  at  landbaseret  sejladsvejledning  og landbaseret lodsning kan udvikles. Etablering af kystradardækn  ing samkørt med landbaseret AIS De eksisterende  ni radarer til overvågning af d e  danske farvande blev  i sin tid opstillet med henblik  på  suverænitetshåndhævelse  og  for  at  imødegå  en  militær  trussel.  I  dag  er  fokus udvidet til også at omfatte generel   farvandsovervågning  og bidrage til øget  sejladssikkerhed, bl.a. med det formål  at skabe et forbedret grundlag for at kunne agere ved truende miljøkat a- strofer mod danske farvande og kyster . En anlægslov om udbygning af kystradarsystemet    er for tiden under behandling i Folketinget . Udbygningen  af  kystradarsystemet  indebærer,  at  der  opnås  dækning  af  alle  væsentlige  fa r- vandsafsnit og  gennemsejlinger fra Jammer  Bugt til farvandet øst  for  Bornholm s amt områ- derne omkring Hanstholm, Thyborøn og Esbjerg. Kystradarsystemet vil bestå af i alt 26 rad  a-

Side 5/8 rer.  Anlægsloven  skal  bl.a.  sikre  den  fornødne  fysiske  sammenhæng  mellem  kystradarerne, således  at   tilstrækkelig  dæ kning  opnås.   Udbygningen  af  kystradarsystemet  ivæ  rksættes,  når loven er vedtaget. Kystradarsystemet forventes at være fuldt udbygget medio 2007   og forven- tes at medføre  investeringsudgifter på  i alt ca. 234 mio. kr. Ved udbygningen af kystradarsystemet vil de indre danske farvande kunne dækkes radarm  æ  s- sigt. Derefter vil det være muligt at  gennemføre  elektronisk overvågning  af det  enkelte skib kontinuerligt gennem de danske farvande. Ved  implementering  af  landbaseret  AIS  og  den  planlagte  samkøring  med  kystradarsystemet vil  skibsfarten  gennem  de  indre  danske  farvande  således  kunne  identificeres  og  overvåges elektronisk. Farvandsovervågningen vil også i fremtiden blive udført med fokus på overvågning af den ci- vile  skibstrafik  i  almindelighed,  herunder  opgaver  der  relaterer  sig  til  kontinuerlig  overvå g- ning af skibe, der vurderes at udgøre en særlig risiko i forhold til blandt andet sejladssikke   r- heden. Anråb af alle større skibe når de bevæger sig ind i dansk farvand. Der vil blive etableret procedurer i regi af MAS ved Søværnets Operative Kommandos oper   a- tionscenter for opkald til skibene, hvor skibene  oplyses om, at de er overvåge de under passa- gen samt orientere det om forhold vedrør ende anvendelse af lods, sejladssikkerhed og havmil- jø. Landbaseret sejladsvejledning . Mulighederne for at forbedre sejladssikkerheden gennem landbaseret sejladsvejledning under- søges  indledningsvis   gennem  et  pilotprojekt  i  et  afgrænset  farvandsafsnit.  Projektet    skal blandt andet afklare mulighederne for at indføre landbaseret sejladsvejled ning i overensstem- melse  med  IMO’s  definitioner,  herunder  klarlægge  økonomi,  krav  til  tekniske  install    ationer mv.  Landbaseret  sejladsvejledning  skal  i  sin  grundform  bistå   skibstrafikken  med  almindelig information med henblik på at sejladsplanlægningen foregår på skibet . Informationen kan ha- ve form af trafikinformation, direkte opkald til skibe med tilbud om anvendelse af lods, for- midling af lodsbestilling, navigationsadvarsler og vejrudsigter mv.  I en mere udbygget  form vil  der  kunne  blive  tale  om  sejladsvejledning  i  form  af  assistance  til  skibets  navigering  og overvågning  af  dennes  udførelse. På  baggrund  af  erfaringerne  med   pilotprojektet  forventes den landbaserede sejladsvejledning udbygget med fokus på  de mest trafikerede farvandsafsnit samt samarbejde med nabolande herom. Det vil i denne sammenhæng   blive overvejet at etab- lere centrale enheder i samarbejde med relevante nabolande om VTS-lignende foranstaltnin- ger. Øget anvendelse af lodser  .    Selvom den enkelte skibsfører er ansvarlig for sit skibs sikre sejlads, så støtter lodsen denne med sit lokalkendskab til farvandene. Øget a  nvendelse af lodser til vejledning af skibsførerne kan derfor medvirke til at øge sejladssikke rheden.

Side 6/8 Som det forholder sig nu, kan man på grund af internationale aftaler om bl.a. skibenes frie se j- lads i internationale farvande og adgang til uskadelig passage af Storebælt  , Lillebælt   og Ør  e- sund ikke øge anvendelsen af lodser ge nnem indførelse af lodspligt for de passerende skibe. En af metoderne til at få flere skibe til at anvende lods er  efter Forsvarsministeriets opfattelse at gøre det billigere for skibene at tage  imod denne ydelse. Der vil derfor i efteråret 2005  blive fremsat et forslag til ny lodslov, der åbner op for  indledningsvis en delvis konkurrenceudsæ  t- ning af lodsninger i danske farvande, som vil omfatte de lodsninger, der påbegyndes eller a f- sluttes i en dansk havn, og som bidrager med 40-45 % af lodsvæsenets saml  ede indtægter  . For gennemsejlingslodsningerne,  der  indtil  videre  ikke  konkurrenceudsættes,  vil    lodstaksterne blive søgt reduceret  mest muligt gennem en fortsat rationalisering af det statslige lodsvæsen En ny lodslov forventes at kunne træde i   kraft til næste so  mmer. Initiativet vedrørende nedsættelse af prisen for lodsydelser er kun ét af flere initiativer i han  d- lingsplanen,  som  omhandler  lodsområ det.  Initiativet  vil  derfor  blive  koordineret  med  andre initiativer, der har det overordnede formål at medvirke til at forøge anvendels  e af lods ved sej- lads gennem de danske farvande. Eksempelvis blev der gennem det internationale samarbejde i IMO (International Maritime Organization) i 2002 besluttet at ændre anbefalingen om at b  e- nytte lods ved sejlads mellem Skagen og Gedser i T-ruten fra skibe med mindst 13 meter til skibe med mindst 11 meter dybgang. Endvidere arbejdes der fra dansk side med en række in  i- tiativer  til  at  få  skærpet  konsekvenserne  for  skibe,  der  ikke  følger  IMO's  lodsanbefali   nger. Således  er der eksempelvis etableret systematiske procedurer med henblik på at skibe , der ik- ke følger IMO's anbefalinger  om at benytte lods ved gennemsejling af danske farvande, ind- berettes til deres flagstater. Danmark har også  fået  international opbakning til at skærpe ha  v- nestatskontrollen for skibe, der ikke følger IMO’s anbefali  nger om at benytte lods.    Landbaseret lodsning.    Såfremt der på længere sigt kan etableres et system til landbaseret lodsning, hvorved tilstede- værelsen af lods om bord   – og    dermed frem- og tilbagetransporten af denne til skibet – ikke længere nødvendigvis er påkrævet, forventes det , at lodsydelsen for det enkelte skib vil blive billigere. Det er derfor hensigten ved hjælp af et pilotprojekt for landbaseret lodsning   at få a f- klaret de næ  rmere detaljer herved. Det er endvidere hensigten, at der med forslaget til en ny lodslov gives mulighed for, at der eventuelt kan tilbydes landbaseret lodsning til skibe i dan- ske farvande. Forsvarets havmiljøberedskab Forsvarets havmiljøberedskab udgøres af seks dedikerede   miljøskibe samt det materiel, der er placeret ved søværnets depoter og de fem beredskabscentre. Forsvarets miljøskibe er fo rdelt i to divisioner – en i København og en i Korsør. Herudover er der placeret pramme i henhold s- vis Korsør, København og Frederiks  havn. Såvel i København som i Korsør er der kontinue   r- ligt et skib på en times varsel.

Side 7/8 Den geografiske placering af miljøskibene er fastsat på baggrund af en vurdering af, at de n  a- vigatoriske forhold ved passage af henholdsvis Øresund og Storebælt medfører , at der i disse farvandsafsnit er den største risiko for forurening af havmiljøet.    Den tidligere nævnte risik  o- analyse vil påvise om der er grundlag for at ændre beredskabets placering. Forsvaret har herudover iværksat drøftelser med ejerne af det beredsk   ab, som er oprettet i for- bindelse  med  olieudvindingen  i  Nordsøen   med  henblik  på  at  få  etableret  et  samarbejde  om gensidig  støtte.   Indtil  et  sådant  samarbejde  formelt   kan  etableres,  er  der  skabt  en  forståelse mellem forsvaret og de øvrige beredskabsstiller e om, at de to beredskaber på ad hoc basis kan støtte hinanden, såfremt der opstår behov herfor. Søværnets miljølagre er  placeret i København, Korsør, Kalundborg,  Frederikshavn samt E s- bjerg. Ved lagrene opbevares ekstra flydespærringer, olieoptagere, olie  beholdere samt en stø r- re mængde hjæ lpemidler, der kan anvendes i relation til forurening af havmiljøet. Ved Beredskabsstyrelsens centre i Thisted, Herning, Haderslev Næstved og Allinge opbev  a- res tillige forskelligt materiel, der kan anvendes i forbindelse med en olieforurening i de dan- ske farvande. Materiellet består hovedsagelig af udstyr i form af flydespærringer, oli   eoptagere mv.  til  anvendelse  i  det  kystnære  område. Kommunerne  er  ansvarlige  for  beredskabsplaner for strandrensning ved en olieforurening af kysterne. På  baggrund  af  ”Baltic  Carrier”  forureningsulykken  er  det  besluttet  at  opdatere  bekæmpe l- sesmateriellet for 30 mio. kr. I denne forbindelse er kranmateriel for opsamling af tyktflyden- de olier indkøbt og installeret om bord på Gunn  ar Thorson. Endvidere er en bælteskimmer til opsamling  af  tyktflydende  olier  indkøbt  og  indgår  i  det  generelle  beredskab.    To  sæt  mobile dampanlæg til indledende opvarmning af olien leveres i indeværende år til brug for Mette og Marie Miljø samt for olieop samlingsprammene. Samme enheder vil få installeret olievarm e- anlæg for efterfølgende at holde olien varm i tankene. Gunnar Thorson og Gunnar Seidenf   a- den vil henholdsvis ultimo 2005 og primo 2006 få installeret varmeanlæg   , således at tyktfl y- dende olie kan opsamles og opbevares. Herudover vil skibene blive ombygget, således  at de lever op til de krav (”OILREC notation”),   som klassifikationsselskabet stiller. Endelig er spe- cifikationer  ved  at  blive  udarbejdet  til  brug  for  anskaffelse  af  fartøjer  til   oliebekæmp  else  på lægt vand   samt nyt ” sweeping-system”  (mast-bom til at holde flydespærringer)   til fartøjerne Mette Miljø  og Marie Miljø .  Gunnar Thorson og Gunnar Seidenfaden vil blive forberedt for nyt ”sweeping -system”. Det er imidlertid ikke alene forsvarets seks dedikerede miljøskibe og Beredskabsstyrelsen, der bidrager til det danske havmiljøberedskab. To af søværnets Standardflex -300 skibe er perma- nent udrustede med miljøcontainere, som indeholder flydespærringer. Disse enheder indgår på skift i farvandsovervågningen og  bidrager dermed til havmiljøberedskabet. Hertil kommer Marinehjemmeværnets 30 fartøjer, som alle bidrager til havmiljøovervågni n- gen. Heraf er tre ud af seks nye fartøjer af 900 klassen leveret, og placeret i henholdsvis Rø  d- by, Thyborøn og Rø  nne. Med det nye 900 klasse fartøj har Marinehjemmeværnet fået et større

Side 8/8 og mere moderne fartøj med en særlig kapacitet inden for forureningsbekæmpelse til søs. Det betyder,  at  Marinehjemmeværnet  ved  hjælp  af  de  ombordværende  flydespærringer,  hurtigt kan bidrage ved inddæmningen af olieudslip. I forbi  ndelse med Forsvarsforliget 2005 – 2009 er der planlagt anskaffelse af  yderligere fem nybygninger af 900 klassen, således  at der ved udgangen af forliget vil være i alt 11 fartøjer af 900 klassen med særlig kap acitet til forure- ningsbekæmpelse.    Investeringen i fem nye fartøjer samt miljømateriel beløber sig til    ca. 110 mio. kr.(prisniveau 2004). Begge projekter iværksættes i 2007. Det er planen at placere disse fartøjer, hvor de gør mest nytte som supplement    til det øvrige havmiljøberedskab. De placeres således enten i områder fjernest fra søværnets øvrige bere d- skab  eller  i  nærheden  af  de  mest  truede  kyststrækninger.  Med  de  nye  fartøjer,  vil  Marin e- hjemmeværnet kunne bidrage til både en hurtig reaktionstid og e   n bredere geografisk dæ  kning af havmiljøberedskabet. Marinehjemmeværnets fartøjer er døgnets 24 timer underkastet et beredskab på en time i fo r- bindelse med havmiljø - og søredningsberedskabet. Erfaringerne viser, at marinehjemmevæ   r- nets fartøjer generelt  er i stand til at stå til søs på    mindre end en time. Hertil  kommer  den  flybaserede  havmiljøovervågning,  som  forsvaret    gennemfører     med  i  alt 500 timer om året. Den flybaserede overvågning   gennemføres som supplement til den eksist e- rende  farvandsovervågning  med  søværnets og  marinehjemmeværnets    enheder  og  gennemfø- res ved flyvninger med flyvevåbnets inspektionsfly.  Derudover er alle statsskibe i medfør af Havmiljøloven pålagt at rapportere   observerede olieforureninger. For at optimere overvågnin gen gennemføres der løbende opdatering af såvel inspektionsfly   e- nes radarsystemer som af flybesætningernes uddannelse. Der sker herudover løbende en just   e- ring af ruterne for de gennemførte flyvninger. Til  supplement  af  den  skibs-  flybaserede  havmiljøoverv ågning  anvender  forsvaret  satellitter til  overvågning  af  de  danske  farvande.  Den  satellitbaserede  overvågning  koordineres  med udenlandske samarbejdspartnere for at optimere den samlede effekt. For  at  forbedre  mulighederne  for  at  pågribe  oliesyndere  har  f orsvaret  herudover  besluttet  at indkøbe olieopsamlingsbøjer, der kan k  astes fra fly. Opsamlingsbøje vil give større sikke r- hed  for  at  en  olieprøve  betids  kan  opsamles  fx  inden  olien  fordamper  fra  havets  overflade. Ydermere planlægges anskaff  else af quick-analyseudstyr, der hurtigt kan afgøre, hvorvidt der er  mineralsk  olie  i  en  optaget  vandprøve.   Denne  screeningsproces  vil  virke  ressourcebespa- rende og dermed nedsætte tids  forbruget for behandling af den enkelte prøve  og vil samtidigt give større  sikkerhed for, at den endelige olieprøve analyse er relevant i bevissammenhæng  .