GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse om bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union (KOM(2005)97) Resumé I marts 2000 pålagde Det Europæiske Råd (DER) Kommissi  onen, Rådet og medlemsstaterne at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regule- ring.  Strategien  skal  ses  i  sammenhæng  med  Lissabon-strategien,  hvis formål er  at øge vækst og beskæftigelse i EU.  Den 16. marts 2005 præ- senterede Kommissionen en ny meddelelse om bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse i EU (KOM(2005)97). Bedre regulering indgår som en del af Kommissionens synteserapport og midtvejsevalueringen   af   Lissabon-strategien.   Meddelelsen   præsenterer det fremtidige arbejde med bedre regulering i EU og ligger i forlængelse af Kommissionens handlingsplan for bedre regulering fra juni 2002. Der er ingen påvirkning af gældende dansk ret. 1. Baggrund og indhold I marts 2000 pålagde Det Europæiske Råd (DER) Kommissi  onen, Rådet og medlemsstaterne at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regule- ring.  Strategien  skal  ses  i  sammenhæng  med  Lissabon-strategien,  hvis formål  er  at  øge  vækst  og  beskæftigelse  i  EU.  I  2002  offentliggjorde Kommissionen en handlingsplan for bedre regulering, og som led i gen- nemførelsen heraf vedtog Råde t, Kommissionen og Europa-Parlamentet i 2003 en interinstitutionel aftale om bedre regulering. I januar 2004 udarbejdede EU-formandskabslandene Irland, Nederlande- ne,  Luxembourg og Storbritannien et ”fælles initiativpapir om reform  af reguleringen”. Papiret blev i december 2004 udvidet og opdateret sål edes, at nu også Østrig og Finland står bag initiativet. Det opdaterede p  apir skal sikre en prioriteret og langsigtet indsats for bedre regulering i EU frem til og  med  2006.  Blandt  initiativerne  er  bl.a.  konsekvensvurderinger,  regel- forenkling og en fælles metode til måling af de administrative byrder. 27. april 2005 /anb

2/5 Konkurrenceevnerådet vedtog i november 2004 en liste over 15 priorit e- ter vedr. regelforenkling, som Kommissionen blev opfordret til at arbejde videre med. På ECO FIN i oktober 2004 blev det besluttet, at der skal ud- vikles  en  fælles  metode  til  at  måle  de  administrative  byrder  i  EU.  På dansk  foranledning  blev  det  endvidere  besluttet,  at  det  skal  overvejes  at fastsætte kvantitative mål for reduktion af de administrati ve byrder. DER udtrykte i november 2004 tilfredshed med ECOFIN-konklusionerne og fremhævede udviklingen og implementeringen af en fælles metode til måling  af  de  administrative  byrder.  Bedre  regulering  og  administrative byrder har været diskuteret i Konkurrenceevnerådet og ECOFIN i marts og april 2005. DER opfordrede i marts 2005 Kommissionen og Rådet til på baggrund af pilotprojekter at opnå enighed om en fælles målemetode inden udgangen af 2005 samt sikre fremskridt i regelforenklingen. Kommissionen foreslår i sin ny e meddelelse (KOM(2005)97), at: alle  lovgivningsforslag,  der  afventer  behandling,  screenes  tidligt  i lovgivningsprocessen for deres forventede indflydelse på ko nkurrence og konkurrenceevne, der for alle nye lovgivningsinitiativer - tidligt i lovgivningsprocessen - udarbejdes et ’Roadmap’, som beskriver den foreløbige vurdering af initiativet og behov for videre analyser samt at der med udgangspunkt i  de  konkrete  Roadmaps  udarbejdes  integrerede  konsekvensanalyser af alle nye lovgivningsinitiati ver, det undersøges, hvordan måling af de administrative byrder i EU kan indgå  i  de  integrerede  konsekvensvurderinger  og  at  der  iværksættes en pilotfase i 2005, bl.a. på byggemateriale - og statistikområdet, som skal teste en fælles målemetode, der lanceres en omfattende, uafhængig evaluering af konsekvensvur- deringssystemet i 2006 ved hjælp af ekstern rådgivning om bl.a. m e- toden for konsekvensvurderinger sideløbende med at kvalitetskontrol- len med vurderinger styrkes centralt i Kommissionen, der  skal  opnås  en ighed  mellem  Kommissionen,  Rådet  og  Europa - Parlamentet  omkring  elementerne  i  en  fælles  tilgang  til  konsekvens- vurdering på alle stadier i lovgivningsprocessen, herunder også af v  æ- sentlige ændringsforslag, lovgivningsforslag,  som  i  øjeblikket  afventer  behandling  i  Rådet  og Europa-Parlamentet  skal  gennemgås  for  deres  fortsatte  relevans  og indflydelse på konkurrenceevnen, mulighederne  undersøges  for  at  gennemføre  de  forenklingsforslag, som  Konkurrenceevnerådet  præsenterede   for   Kommissionen  i  n o- vember 2004 samt at identifikationen af nye forslag styrkes, mekanismerne  forbedres  for  udvælgelse  af  lovgivning,  som  kræver forenkling, bl.a. gennem inddragelse af interessenter, der  lanceres  en  ny  fase  i  Kommissionens  regelforenklingsprogram  i 2006/07 og udvikles sektorvise handlingsplaner for regelforenkling, anvendelsen af standarder fremmes som supplement eller alternativ til traditionel regulering og at medlemsstaterne udvikler nationale strate-

3/5 gier  for  bedre  regulering,  herunder  især  at  de  anvender  integrerede konsekvensvurderinger og undgår overimplementering, medlemsstaterne udvikler deres egne regelforenklingsprogrammer. Desuden  vil  Kommissionen  etablere  en  rådgivende  højniveaugruppe  af nationale eksperter i regulering – udpeget af medlemsstaterne – som skal rådgiv e  Kommissionen  om  især  regelforenkling  og  konsekvensanalyser samt  konsekvenser  for  økonomi,  miljø  og  sociale  forhold.  Gruppen  skal bl.a.  diskutere  udviklingen  af  indikatorer,  der  følger  fremskridt  i  regule- ringens  kvalitet.  Endelig  skal  en  uafhængig  gruppe  rådgive  Kommissi o- nen om tekniske emner, herunder konsekvensvurderingernes metode. Forud for mødet i EPC den 5. april 2005 har Kommissionen desuden ud- sendt  et  anneks  (SEK(2005)175)  til  meddelelsen,  som  er  et  arbejdspapir med forslag til en fælles metode til må ling af de administrative byrder. Kommissionen foreslår i arbejdsdokumentet, at der vælges en såkaldt EU Net  Administrative  Cost  Model,  som  bygger  på  visse  elementer  i  SCM (Standard Cost Model)-tilgangen. Kommissionen foreslår desuden, at den fælles målemetode bør være: enkelt at anvende, alsidig, tilpasningsdygtig (især  hvad  angår  dataindsamling),  transparent,  pålidelig,  muliggøre  ex post  overvågning  samt  bringe  klarhed  over  de  administrative  forpligte l- sers oprindelse. Kommissionen lægger op til, at visse elementer af den fælles målemetode skal fastlægges på forhånd, heriblandt en definition af administrative by  r- der og et standardiseret afrapporteringsformat. Eventuelle metodiske for- behold foreslås beskrevet i forbindelse med afrapporteringen. Kommiss i- onen lægger imidlertid op til en mere fleksibel tilgang for så vidt angår de øvrige elementer i metoden, herunder metodens detaljeringsgrad og data- indsamlingen. Kommissionen lægger op til, at metodens detaljeringsgrad bliver propor- tional med de forventede byrder. Det foreslås, at data udvælges pragm a- tisk mellem de mest pålidelige og relevante kilder samt bl.a. afhænger af udgifterne  forbundet  med  vurderingen.  Der  lægges  op  til  i  de  fleste  til- fælde at basere metoden på statistik (eksempelvis fra Eurostat),  standardi- serede forhold, ekspertudsagn eller medlemsstaternes egne studier. Kom- missionen  lægger  op  til,  at  beslutningen  om  hvordan  data  indsamles, ligger hos medlemsst a terne, som udfører analyserne. Kommissionen  foreslår,  at  administrative  byrder  definer es  som  byrder, der følger af informationsforpligtelser påkrævet ved lov. Byrderne vurd e- res netto, dvs. nye byrder i den konkrete regulering fratrukket nye admi- nistrative lettelser i den konkrete regulering. Forslaget til målemetode er både rettet mod virks omheder, borgere, den frivillige sektor samt offent- lige  myndigheder.  Aktiviteter,  som  aktørerne  ville  udføre  uanset  regule- ringen, medregnes ikke, og metoden skal som udgangspunkt måle løbe n-

4/5 de administrative byrder, om end engangsbyrder kan inddrages. Der læg- ges op til at basere metoden på følgende formel: prisen på en administr  a- tiv handling ganget med dens frekvens ganget med antallet af omfattede aktører. Kommissionen lægger op til, at metoden skal anvendes proportionalt og individuelt  fra  sag  til  sag  båd e  på  ny  og  på  eksisterende  regulering.  Det foreslås,  at  metoden  anvendes  på  væsentlige  nye  forslag  til  regulering, samt på eksisterende regulering, der er udpeget som værende særligt b e- byrdende (fx af det Europæiske Testpanel for virksomheder). Kommissi- onen  anbefaler,  at  der  udvikles  bagatelgrænser  (målt  i  tidsforbrug)  for, hvornår metoden skal anvendes. Kommissionen lægger op til, at medlemsstaterne stiller data til rådighed, udfører   nationale   undersøgelser   samt   definerer   typiske   virksomheder. Kommissionen forbeholder sig dog retten til at verificere kvaliteten af da- ta og danne en samlet vurdering i overensstemmelse med Kommissionens initiativret. Kommissionen vil i samarbejde med medlemsstaterne iværksætte 3-5 pi- lotprojekter, som skal teste metoden i løbet af 2005. Kommissionen læg- ger op til, at pilotprojekter udpeges blandt emnerne i Kommissionen rul- lende regelforenklingsprogram, listen over forenklingsforslag fra Konkur- renceevnerådet  i  november  2004  og  blandt  Kommissionen  lovgivning s- forslag fra 2005. Af Kommissionens nye meddelelse om bedre regulering fremgår  det,  at  pilotprojekterne  bl.a.  omfatter  byggemateriale -  og  stati- stikområdet. 2. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig. 3. Nærhedsprincippet Ikke relevant. 4. Gældende dansk ret Der er ingen påvirkning af gældende dansk ret. 5. Høring Kommissionens note “Measuring Administrative Burden in the European Union: A possible approach” og et notat om dansk holdning til målem e- toden  har  været  sendt  i  interministeriel  høring  i  følgegruppen  for  bedre regulering  (20.  september  2004).  Kommissionens  meddelelse  om  bedre regulering i EU har været i høring i Specialudvalget for konkurrenceevne og  vækst  den  31.  marts  2005,  hvilket  ikke  har  givet  anledning  til  be- mærkninger.  Da  der  endnu  ikke  foreligger  officielt  materiale  omkring målemetoden, er der ikke foretaget yderligere h øring. 6. Andre landes holdninger

5/5 Rådet  støttergenerelt arbejdet med bedre regulering i EU. 7. Foreløbig dansk holdning Danmark  støtter  generelt  arbejdet  med  bedre  regulering  i  EU  og  Kom- missionens seneste meddelelse. Arbejdet i EU ligger i naturlig forlængel- se af indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser i Danmark. 8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser Bedre  regulering  har  ingen  umiddelbare  lovgivningsmæssige  og  statsfi- nansielle  konsekvenser  for  Danmark.  Hvis  der  bliver  tale  om,  at  med- lemsstaterne  skal  medfinansiere  målinger  på  europæisk  niveau,  vil  dette dog kunne medføre begrænsede merudgifter for Danmark. 9. Samfundsøkonomiske konsekvenser En  reduktion  af  de  administrative  byrder  i  EU  vil  have  positive  sam- fundsøkonomiske konsekvenser for Danmark 10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen vedr. bedre lovgivning har tidligere været forelagt forud for råd s- mødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 12. marts 2001 til oriente- ring,  forud  for  rådsmødet  (Indre  Marked,  Forbruger,  Turisme)  den  26. november  2001  til  orientering,  forud  for  rådsmødet  (Indre  Marked,  Fo r- bruger,  Turisme)  den  21.  maj  2002  til  orientering,  forud  for  rådsmøde (Generelle anliggender) den 17. juni 2002 til orientering, forud for råd s- mødet  (Konkurrenceevne)  den  30.  september  2002  til  orientering,  forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 14. -15. november 2002 til oriente- ring, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 3.  marts 2003 til orien- tering, forud  for  rådsmødet  (Konkurrenceevne)  den  17. -18.  maj  2004  til orientering, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 21. oktober 2004 til or i- entering,  forud  for  rådsmødet  (Konkurrenceevne)  den  25. -26.  november 2004   til   orientering,   forud   for   rådsmøderne    (Konkurrenceevne)   og (ECOFIN) henholdsvis den 7. og 8. marts 2005 samt den 12. og 18. april. Folketingets Europaudvalg modtog tre grundnotater vedrørende Kommis- sionens meddelelser (bedre regulerings-pakken) den 8. august 2002.