1 Europarådets pressekorrespondent i de nordiske lande Arne Madsen Bremerholm 6, 4., DK-1069 København K Tlf. +45 33 14 15 84,Fax +45 33 15 54 84  ,E-  mail: arm@sm .dk Juni 2005 Europarådet i tekst og tal Oprindelse og medlemsstater Europarådet er en mellem statslig, politisk samarbejdsorganisation, der - omfatter 46 europæiske, demokratiske lande*, he  riblandt de 25 EU-lande, med i alt godt 800 mio. indbyggere. Vatikanet, USA, Canada, Japan og Mexico har observatørstatus - er en selvstændig, international organi  sation (er sål edes ikke en EU-institution, men koordi- nerer i vidt omfang arbejdet med EU) - blev oprettet den 5. maj 1949 i London af 10 lande, heriblandt Danmark, Norge og Sverige - har sæde i Strasbourg (Frankrig) - har to officielle sprog, engelsk og fransk. Formål I henhold til statutten fra 1949 er Europarådets formål at tilvejebringe en nærmere forening mellem dets medlemmer med henblik på at sikre og virk   e- liggøre de idealer og principper, som er deres fælles arvelod, og at begunstige deres økonom i- ske og sociale udvikling. På Europarådets første topmøde i 1993 enedes stats - og regeringscheferne om, at Europarådet skal medvirke  til  at  sikre  Europas  demokratiske  sikkerhed  baseret  på  demokrati,  menneskerettigheder, retsstatsprincippet og den fælles kulturarv. Budget Europarådets ordinære budget er i 200   5 på 1 86 millioner EUR. De nordiske lande betaler tilsammen 6,6 pct. af budgettet (DK: 2,8 mio. EUR, FIN: 2,2 mio. EUR, IS: 0,2 mio. EUR, N: 3,0 mi o. EUR, S: 4,0 mi o. EUR). Herudover er der budgetter for en rækk  e deloverenskomster. Resultater - 198  europæiske  konventioner,  der  er  ratificeret  i  et  omfang  svarende  til  mere  end  1  30.000 bilaterale konventioner - mere end 1.000 rekommandationer (anbefalinger) til medlemsstaterne med retningslinjer på en lang række o  mråde r (forsvarsspørgsmål er dog undtaget i statutten) - støtte til tidligere diktaturlande og tidligere kommunistiske lande til etablering af demokrat i- ske forfatninger og lovgivningsmæssige og administrative reformer - monitorering  (overvågning)  af,  at  medlemsstat erne  overholder  deres  medlemsforpligtelser, herunder at konventioner og rekommandationer efterleves. *Medlemsstater: Albanien, Andorra, Armenien, Østrig,    Azerbaijan, Belgien, Bosnien-Hercegovina, Bulgari- en, Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Georgien, Tyskland, Grækenland, U  n- garn, Island, Irland, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Moldova, Monaco, Neder- landene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland, San Marino,   Serbien-Montenegro, Slovakiet, Sloveni- en, Spanien, Sverige, Schweiz, Makedonien (FYROM), Tyrkiet, Ukraine, Det Forenede Kongerige (Storbri- tannien og Nordirland).

2 Organer Europarådets  organer  er  Ministerkomitéen,  Den  Parlamentariske  Forsamling  samt  Kongressen  af Lokale og Regionale Myndigheder (også kaldet Kommunalkongressen). Ministerkomitéen består af de 4 6 medlemsstaters udenrigsministre og deres faste repræsentanter ved Europarådet. Formandskabet går på skift hvert halve år i maj og november (se rækkefølgen nederst side 1). Frem til  november 2005 har Portugal formandskabet. Ministerkomitéen bistås af fagmini- sterkonferencer, styringskomitéer og ekspertkomitéer, der dækker samarbejdsområderne. De vigtig- ste  af  disse  er  menneskerettigheder,  retspolitik,  medier,  social-  og  arbejdsmarkedspolitik,  kultur, uddannelse,  sport,  ungdomspolitik,  sundhed,  naturbeskyttelse  samt  lokalt  og  regionalt  demokrati. Ministerkomitéen mødes på udenrigsministerniveau én gang årligt i maj. Tre gange er afholdt top- møder  mellem stats- og regeringscheferne (Wien 1993, Strasbourg 1997 og Warsz awa 2005). Den   Parlamentariske   Forsamling   (der   ikke   må   forveksles   med   EU’s   direkte   valgte   Europa - Parlament) består af 6 30 parlamentarikere (3 15 medlemmer og 315 suppleanter) fra medlemsstater- nes nationale parlamenter. Forsamlingen mødes til plenarmøder (sessioner) af en uges varighed fire gange  årligt  (i  januar,  april,  juni  og   oktober).  Formand  for  forsamlingen  er  René  van  der  Linden (nederlandsk kristelig-demokrat) . Kongressen  af  Lokale  og  Regionale  Myndigheder  består  af  6 30  lokal-  og  regionalpolitikere  (315 medlemmer og 315 suppleanter) fra medlemsstaternes folkevalgte lokale og regionale råd. Kongre s- sen er opdelt i et lokalkammer og et regionalkammer. Det årlige plenarmøde holdes i maj eller juni. Formand for kongressen er Giovanni Di Stasi (italiensk socialist). Organerne betjenes af et Sekretariat med 1.800 medarbejdere, der har deres kontorer i Europabyg- ningen  (Palais  de  l’Europe)  og  i  Menneskerettighedsbygningen  i  Strasbourg.  Generalsekretær  er Terry Davis fra Storbritannien. Vedtagelser Ministerkomitéen er det besluttende organ, mens de to andre organer er rådgivende og kan tage ini- tiativ  til  at  sende  forslag  til  behandling  og  vedtagelse  i  Ministerkomitéen.  Beslutningerne  i  Mini- sterkomitéen træffes normalt ved konsensus,  men afstemninger finder også sted. Europarådets  konventioner vedtages af Ministerkomitéen med 2/3 flertal. Hver medlemsstat har én stemme. Medlemsstater, der undlader at stemme, tælles ikke med. Dog skal 2/3 flertallet udgøre et flertal  af  medlemsstaterne  (dvs.  mindst  24  medlemsstater  skal  stemme  for).  Konventionerne  skal efterfølgende underskrives og ratificeres af medlemsstaterne for at blive folkeretligt bindende. I den enkelte konvention er fastsat, hvor mange ratifikationer der kræves, for at konventi  onen kan træde i kraft. Europarådets  rekommandationer (anbefalinger) vedtages af Ministerkomitéen med énstemmighed. Dog kan medlemsstater undlade at stemme, men et flertal af medlemsstaterne skal stemme for (dvs. mindst 24 stemmer for). I november 1994 blev der indgået en gentleman -aftale om, at medlemssta- terne  ikke  påberåber  sig  kravet  om  énstemmighed,  hvis  der  er  2/3  flertal  for  en  rekommandation. Ministerkomitéen  kan  efterfølgende  anmode  medlemsstaterne  om  at  oplyse,  hvilke  skridt  de  har taget i henhold til rekommandationen.

3 Vigtige konventioner Beskyttelse  af  menneskerettigheder:  Den  Europæiske  Menneskerettighedskonvention  fra  1950  er rammen  for  et  avanceret  beskyttelsessystem  af  menneskerettigheder.  Enhver  person,  der  opholder sig  i  medlemsstaterne,  kan  klage  over  myndighedernes  overtrædelser  af  konventionen,  efter  at  de nationale  klagemuligheder  er  udtømte.  Desuden  kan  medlemsstaterne  klage  over  overtrædelser  af konventionen  i  de  andre  medlemsstater.  Den  Europæiske  Menneskerettighedsdomstol,  der  har  e  n dommer  fra  hver  medlemsstat,  undersøger  den  enkelte  klage,  søger  at  forlige  parterne  og  afs  iger dom i sagen. Ministerkomitéen er ansvarlig for, at Domstolens afgørelser, herunder evt. tildeling af erstatning, bliver efterlevet af den pågældende medlemsst   at. Formand for Domstolen er den schwei- ziske dommer, Luzius Wildhaber. Afskaffelse  af  dødsstraf:   En  række  tillægsprotokoller  supplerer  menneskerettighedskonvention ens friheder og forbud. Den 6. og 13. tillægsprotokol forbyder dødsstraf    i henholdsvis freds- og krigstid. Terrorisme, organiseret kriminalitet og korruption: En række konventioner er vedtaget med he  nblik på forebyggelse og bekæmpelse af     terrorisme, organiseret kriminalitet (herunder menneskehandel) og korruption. De suppleres af konventioner om udlevering af kriminelle mellem medlemsstaterne. Sociale rettigheder og standarder: Den Europæiske Socialpagt har siden 1965 garanteret en række sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder. Supplerende rettigheder er tilføjet i    Den Reviderede Europæiske   Socialpagt, der trådte i kraft i 1999. Forebyggelse af tortur: Den Europæiske Konvention til forebyggelse af tortur trådte i kraft i 1989. Siden har Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur (CPT) gennemført inspektionsrejser i deltagerlandene, hvor fængsler, politistationer og psykiatriske hospitaler er besøgt.    Nationale  mindretal:  En  rammekonvention  om  beskyttelse  af  nationale  mindretal  trådte  i  kraft  i 1998. Konventionen indeholder de grundlæggende principper, der skal garantere de nationale   min- dretals rettigheder. Et charter om regionale og mindretalssprog trådte ligeledes i kraft i 1998. Biomedicin: En konvention om menneskerettigheder og biomedicin med etiske regler for anvendel- sen af de nye biologiske og medicinske metoder trådte i kraft  i 1999. En tillægsprotokol, der forb  y- der kloning af mennesker, trådte i kraft i 2001.  Tillægsprotokol  ler om organtransplantation og me- dicinsk forskning er vedtaget, men  er endnu ikke trådt i kraft. Tillægsprotokoller om beskyttelse af menneskefostre og ge nteknologi er under udarbejdelse. Nationalitet:  Den  Europæiske  Konvention  om  statsborgerret  trådte  i  kraft  i  2001.  Konventionen fastlægger  principper  om  statsborgerskab,  herunder  spørgsmål  som  erhvervelse  og  generhvervelse af statsborgerskab, undgåelse af  statsløshed, spørgsmål i forbindelse med dobbelt statsborgerskab, samt regler om værn  epligt. Lokalt  selvstyre:  Det  Europæiske  Charter  om  lokalt  selvstyre  trådte  i  kraft  i  1988.  Heri  opstilles grundprincipperne for det lokale selvstyres opbygning og ressourcer. Naturbeskyttelse:  Bern-konventionen  om  bevaring  af  vilde  dyr  og  planter  trådte  i  kraft  i  1982  og revideres løbende. Kultur: Den Europæiske Kulturkonvention fra 1954 danner grundlag for et omfattende samarbejde om kultur, uddannelse og sport.

4 Andre aktiviteter Narkotikabekæmpelse:   ”Pompidou -gruppen” er en samarbejds - og koordinationsgruppe til bekæ  m- pelse af misbrug og handel med narkotika. Ungdomscentre og ungdomsfond: To ungdomscentre i Strasbourg og  Budapest bringer unge sam- men fra hele Europa om aktiviteter, der lægger vægt på udveksling af ideer og opbygning af sama r- bejde. Den Europæiske Ungdomsfond støtter ungdomsorganisationernes internationale aktiviteter. Europarådets Udviklingsbank:  Banken blev oprettet i 1956 og støtter projekter indtil  50 pct. Priori- terede områder er hjælp til flygtninge og hjælp til regioner, der har været udsat for naturkatastrofer eller økologiske katastrofer. Eurimages: Er en støttefond for samproduktion og distribution af film og audiovisuelle produkter. Siden etableringen i 1988 er mere end 800 europæiske spillefilm blevet støttet. Venedig-kommissionen: I 1990 oprettedes en europæisk demokrati  -kommission, der rådgiver Eur o- parådets organer og medlemsstater vedrørende demokratiske forfatninger og institutioner. Bekæmpelse af racisme:   På topmødet i 1993 oprettedes Den Europæiske Kommission mod Raci sme og Intolerance (ECRI), der udarbejder landerapporter om medlemsstaternes bekæmpelse af r  acisme og fremmedhad. Europarådets  menneskerettighedskommissær:     Embedet  blev  oprettet  i  1999.  Kommissæren  er  a  n- svarlig for at fremme uddannelse og bevidsthed om menneskerettigheder og at sikre effektiv efter- levelse  af  Europarådets  konventioner,  anbefalinger  og  resolutioner  om  menneskerettigheder.  Den spanske jura-professor, Alvaro Gil-Robles, er valgt til menneskerettighedskommissær indtil 2005. Nord-Syd  center:  Efter  Europarådets  Nord -Syd  kampagne  i  1990  oprettedes  et  Europæisk  Center for Globalt Samarbejde og Solidaritet i Lissabon. Medicin: Den Europæiske Farmakopé (officiel for skrift for lægemidlers sammensætning og produ k- tion) fastlægger retsgyldige normer for omkring 2.000 medicinske produkter. Formålet er at besky   t- te forbrugerne mod fejl og svindel. Det Europæiske Center for Moderne Sprog  : er oprettet i Graz (Østrig) med hen  blik på videreudda n- nelse af sproglærere, lærebogsforfattere og eksperter i sprogprogrammer. Ikke-statslige organisationer (NGO’er):  Godt 400 europæiske interesseorganisationer har rådgive   n- de status i forhold til Europarådet og kan derved øve indflydelse   undervejs i beslutningsprocessen. NGO’erne mødes fire gange årligt i forbindelse med sessionerne i Den Parlamentariske Forsamling. Nærmere oplysninger Se  Europarådets  hjemmeside   www.coe.int,  hvor  der  er  links  til  alle  dele af  samarbejdet,  herunder menneskerettighedsdomstolen. Konkrete spørgsmål   kan besvares ved  henvendelse til ”point i”  , tlf. nr. 00 33 3 88 41 20 33. Nordiske medier kan kontakte pressekorrespondenten med henblik på information, research, pre s- sedækning   af mø

5