Planlægningsafdelingen Journalnr. 5140 Sagsnr. 2004100021 Reference: CHA Planlægning Dato: 21. april 2005 Sagsnr.:5815 Dok.nr.: 216960 v19 Reference: JKJ/LIL Elementer i en infrastrukturhandlingsplan 2010 Eltra og Elkraft Systems bidrag til den nationale infrastrukturhandlingsplan
2 Indhold 1. Sammenfatning ................................ ........ 3 2. Baggrund og formål ................................ .9 3. Rammebetingelser ................................ ..12 4. Udvikling af infrastrukturen    ................................ ................... 13 5. Udbygning af grænseoverskridende forbindelser .................................................. 17 6. Nationale hensyn ................................ .... 19 7. Udbygninger frem til omkring 2010 ................................ ...... 20 7.1 Storebælt................................   ................................ ..... 20 7.2 Skagerrakforbindelsen    ................................ ................ 22 7.3 Forbindelsen Jylland-Tyskland ................................ ..23 7.4 Indpasning af havmølleparker på Horns Rev og på Rødsand   ....................23 7.5 De aktuelle transmissionsanlæg frem mod 2010........................................ 24 8. Udvikling af andre elementer af infrastrukturen .................................................... 30 9. Potentielle udbygninger af transmissionsnettet efter 2010 .................................... 30 Referencer ................................ ........................ 34 Bilag 1. Kommissorium Bilag 2. Det danske transmissionsnet 2010
3 1. Sammenfatning I følge den energipolitiske aftale fra den 29. marts 2004 skal regeringen lave en national handlingsplan for den fremtidige energiinfrastruktur frem mod 2010 med sigte på en forøget forsyningssikkerhed, skabelsen af velfungerende konkurrencemarkeder og ind- pasning af VE. Af aftalen fremgår desuden, at der skal etableres to havmøllepa rker på hver 200 MW. Regeringens handlingsplan vil omfatte større nye transmissionsforbindelser i Danmark, herunder en elektrisk forbindelse imellem landsdelene og en eventuel videre fremføring af 400 kV- og/eller 132/150 kV-nettet som følge af eksempelvis nettilslutning af vind- mølleparker og forstærkning og nyanlæg af udlandsforbindelser. Handlingsplanen skal endvidere belyse samspillet og integration af forskellige energiteknologier samt per- spektiverne for den fremtidige energiforsyning frem til 2025, herunder anvendelse af nye energiteknologier. Denne rapport er systemansvarets bidrag til regeringens handlingsplan. Rapporten fore- slår og begrunder en række nødvendige infrastrukturinvesteringer, som enten er beslu t- tet i Eltra og Elkraft System eller, som regeringen og Energinet.dk skal træffe beslu t- ning om på kort sigt. Endvidere beskrives en række handlinger med et længere tids - perspektiv, som Energinet.dk vil igangsætte. Indførelse af vindkraft, decentral kraftvarme og elmarkedet i 1990’erne betyder ændrin- ger for elsystemet, som allerede nu stiller infrastrukturen over for nye tekniske udfor- dringer og skærpede krav. På 10 års og 20 års sigt forudses en yderligere omsti   lling af elforsyningen og dermed behov for en rummelig og fremsynet udvikling af infrastruktu- ren. En del af 400 kV-, 150 kV- og 132 kV-nettene har endvidere nået en alder, hvor større renoveringsarbejder er nødvendige, og dette kan stille særlige krav til udformnin- gen af den fremtidige netstruktur. Elforsyningsloven forudsætter, at infrastrukturen udbygges af hensyn til samfundsøko- nomi, forsyningssikkerhed, beredskab, indpasning af VE og elmarkedets funktion. Det er udgangspunktet for systemansvarets bidrag til infrastrukturplanen. Bidraget bygger endvidere på Nordels rapport fra juni 2004 "Prioriterede Snit"  i det nordiske elsystem. Heri anbefales det at udbygge med fem nordiske forbindelser, herunder en Storebælts- forbindelse og en udbygning på Skage rrak. Udfordringer De største udfordringer i fastlæggelsen af infrastrukturen både før og efter 2010 forve n- tes at bl i ve at sikre: - Tilslutning og indpasning af ny vindkraft fra havmøller og landmøller.
4 - Adgang til tilstrækkelig produktionskapacitet herunder nødvendige systemtjene- ster og regulerkraft. - Videreudvikling af elspotmarkedet, så både centrale og decentrale   produktions- anlæg og elforbrugerne kan bidrage til at sikre balancen mellem produktion og forbrug. - En tilfredsstillende betjening af markedets aktører, herunder produktionsanlæg og forbrugere. - Sammenhæng mellem udbygningen i det interne transmissionsnet og forbin- delser til nabo-områder. - Rettidig udbygning af infrastrukturen samt gennemsigtighed for offentligheden i udbygningsprocessen. Udbygning med vindkraft er formentlig den største udfordring for en infrastrukturplan frem til 2010. Hensynet til den eksisterende vindkraft og til ny vindkraft medfører, at det indenlandske transmissionsnet skal udbygges til opsamling og fordeling af vindkraf- ten. Desuden skal forbindelserne til nabo-områderne i nogle tilfælde udbygges til fo r- bedring af markedets mulighed for at afsætte vindkraften og til at forbedre systemansva- rets muligheder for at købe systemtjenester. I et system med stor andel af vindkraft skal der sikres adgang til nødvendige ressourcer af aktiv effekt, reaktiv effekt og regulerkraft fra ind- og udland. Mulighederne for at erhverve udenlandske reserver til det vestdanske system bedømmes dog som begrænse- de. Nye havmøller er den vigtigste anledning til netforstærkninger. Hvis der kommer ny vindkraft i store mængder, forventes den udbygget på havet og d ermed tilsluttet direkte i transmissionsnettet. Derfor bør infrastrukturen forbedres, og der bør ske en samord- ning mellem mængden af vindkraft og kapaciteten i det interne transmissionsnet. Den seneste beslutning om at lukke Barsebäckværkets blok 2 og da nske planer om at lukke ældre produktionsanlæg i Østdanmark blandt andet som følge af EU's miljøkrav fører til, at kapacitetsbalancen vil komme under pres – der vil opstå et effektunderskud i Østdanmark og Sydsverige. Hvis ansvaret for, at der er tilstrækkelig produktionskapaci- tet til den rigtige pris, på sigt skal overlades fuldstændigt til markedet, kræves stabile rammer for investorer. Rettidig og troværdig information om forventede udbygninger i transmissionsnettet er også en væsentlig del af rammerne. Systemansvaret skal tage hensyn til flere interesser, som kan være modstridende. Det gælder både markedet, aftag af VE -produktion og en tilfredsstillende forsyningssikker- hed, herunder beredskab. Disse interesser giver hver for sig et behov for transportkapa- citet i nettet. Hvis netudbygningen forsinkes og netkapaciteten bliver knap, skal det i systemdriften vurderes, om markedet skal nedprioriteres, VE-produktionen begrænses,
5 eller om elsystemet skal drives tæt på de tekniske grænser med reduceret forsyning ssik- kerhed eller øget nedslidning til følge. Aktuelle transmissionsanlæg I det følgende peges på en række indenlandske infrastrukturforbindelser samt forbinde l- ser til nabolandene frem til 2010. Forbindelserne er nærmere beskrevet i ”Elementer i en infrastrukturhandlingsplan 2010” [Ref. 3]. Af større netforstærkninger1 i og forbindelser til det vestdanske net kan nævnes: - Udbygning på Skagerrakforbindelsen med Skagerrak 4 mellem Norge og Jylland udredes i øjeblikket mellem Statnett og Eltra2. Resultater fra 2003 tyder på, at HVDC-forbindelsen vil kunne få en positiv økonomi. B eslutningen i Norge og Holland om et NorNed-kabel har ført til, at studiet fra 2003 nu revurderes. For- bindelsen er prioriteret af EU og af Nordel. - Udbygning af vekselstrømsforbindelsen fra Jylland til Slesvig-Holsten kan ud- bygges i to trin. Det første trin kan iværksættes ved en opgradering af kapacite- ten ved tekniske ændringer i stationer og udbygning af det interne jyske net. Eltra har vurderet, at det er samfundsøkonomisk lønsomt at opgradere denne grænse. E.ON Netz har ikke vist interesse herfor. Udbygning af forbindelsen er prioriteret af EU. - Ombygning af 400 kV Kassø-Revsing fra 1965 til 400 kV-tosystemsluftledning. Der pågår myndighedsbehandling både i Sønderjyllands Amt og i Energistyre   l- sen. Der er planlagt offentlighedsfase på projektet i april -maj 2005 og idriftsæt- telse i 2008. Ombygningen indgår i Eltra's Anlægsplaner. - Ilandføringsanlæg for produktionen fra den kommende havmøllepark ved Horns Rev frem til et tilslutningspunkt i transmissionsnettet i 2008. Der forudses mid- lertidige produktionsbegrænsninger, indtil den nødvendige infrastruktur er på plads. - Bygning af ny 400 kV-forbindelse mellem Endrup-Idomlund indgår i Eltra's A n- lægsplan 2004. Forbindelsen er planlagt som en kombineret 400 kV- og 150 kV- luftledning, der delvist bygges i et eksisterende tracé, hvor en 150 kV -ledning fra 1952 samtidig rives ned. Forbindelsen er nødvendig af hensyn til udbygning med havmøller ved Horns Rev, energiforligets udskiftningsordning for landmøl- ler og muligheden for at udbygge forbindelserne til Norge og til Tyskland. 1 Se øvrige projekter i Eltra's Anlægsplan 2004.
6 Netforstærkninger i det østdanske net: - I forbindelse med idriftssættelse af havmølleparken på R ødsand i 2009 er der behov for forstærkning af transmissionsnettet. Den nødvendige forstærkning af- hænger blandt andet af antallet og placering af eventuelle fremtidige havmølle- parker samt udbygningstakten. Inden en netforstærkning er etableret, kan det være nødvendigt at begrænse produktionen fra havmølleparken i en overgangs- periode. For at konkretisere udbygningsalternativerne igangsættes i foråret et forprojekt af 132 kV-kabel fra Stignæsværket til Vestlolland, samtidig med at prisniveauet for nye 400 kV-luftledninger og 400 kV-kabler vurderes. Formålet er at kunne træffe et endeligt valg af udbygningsløsning inden udgangen af 2005. - Ilandføringsanlæg for produktionen fra den kommende havmøllepark ved Rød- sand frem til et tilslutningspunkt i transmissionsnettet. En forbindelse mellem Vestdanmark og Østdanmark2 over Storebælt: - Analyser viser, at den kvantificerbare del af nytten af en Storebæltsforbindelse vil kunne sættes til 65-110 mio. kr. årligt som følge af forbedret driftsnytte, k o- ordinering af driftsforstyrrelsesreserver samt udligning af regulerkraftpriserne. Forbindelsen kan herudover få betydning for muligheden for at udøve marked s- magt, forbedre situationen omkring de beredskabsmæssige forhold samt øge for- syningssikkerheden i Danmark. Nytten af forbindelsen skal sammenholdes med en investering på 1,2 mia. kr. svarende til en årlig omkos  tning på 75 -85 mio. kr. Det vurderes derfor, at forbindelsen samlet set vil have en positiv økonomi, og at den kan være i drift ca. tre år efter en anlægsb eslutning, det vil sige 2008-2009, hvis anlægsbeslutning træffes i 2005. Energinet.dk tager initiativ til at igangsæt- te et forprojekt af en 400 kV-Storebæltsforbindelse med henblik på, at der kan træffes en endelig beslutning inden udgangen af 2005 med hensyn til den kon- krete udformning af forbindelsen, tilslutningspunkter m.v. Tabel 1 viser de interne transmissionsforbindelser og forbindelserne ud af områderne. De angivne anlægsinvesteringer på i alt ca. 5,7 mia. kr. er en foreløbig værdi, som kan ændre sig ved detailprojektering. Omkostningerne til den systemmæssige indpasning (regulerkraft og systemtjenester) er ikke værdisat. 2 En af Nordels fem prioriterede snit. Flaskehalsindtægter er øremærket til delfinansiering af de priorite- rede snit.
7 Sammenstillingen lægger ikke op til en samlet beslutning, idet de enkelte projekter har forskellig beslutningsmæssig status. Ingen af projekterne er dog endeligt besluttet til udførelse med en tilhørende anlægsbevilling. Forbindelse Anlægsinve- stering (mio. kr.) Forventet idriftsættelse Status for projek- tet Netforstærkninger i Danmark: Ombygning af den eksisterende 400 kV- luftledningsstrækning Kassø-Revsing i Jylland til en tosystemsledning. Ca. 270 2008 Myndighedsbehand- ling pågår Bygning af 400 kV-luftledningsforbindelse Endrup- Idomlund på Ves tkysten af Jylland Ca. 560 2009-2010 Ilandføringsanlæg til Horns Rev Ca. 350 2008 Indgår i Eltra's anlægsplan 2004 Etablering af 132 kV kabel fra Stignæsværket til Vestlolland Ca. 350 - 400 Ultimo 2009 Forprojekt igangsat Ilandføringsanlæg til Rødsand Ca. 300 2009 Forprojekt igangsat Storebæltsforbindelsen Ca. 1.200 2008-2009 Forprojekt foreslås igangsat Forstærkning af forbindelser mod nabolande: Udbygning på Skagerrak Ca. 2.060 2009-2010 Opgradering af Jylland-Tyskland Ca. 50 2010 Indgår i Eltra's anlægsplan 2004 Tabel 1 Aktuelle transmissionsanlæg i Danmark frem mod 2010. Principper for etablering af højspændingsanlæg En væsentlig ramme for udbygning af det interne transmissionsnet er rapporten "Prin- cipper for etablering og sanering af højspændingsanlæg" fra 1995. Principperne for valg mellem luftledninger og kabler er fastlagt i denne rapport. Heraf fremgår det blandt a n- det, at 400 kV-forbindelser normalt kan fremføres som luftledninger – eventuelt med kabellægning på korte strækninger med national naturinteresse. Disse principper blev udarbejdet bandt andet på baggrund af det  prisforhold, der var mellem luftledninger og kabler i 1995. Flere forhold har ændret sig, herunder priser på kabler. Fra midt i 1990’erne og frem er etablering af net på 150 kV - og 132 kV-niveau overvejende sket ved kabellægning, hvilket i praksis er en revideret anvendelse af principperne fra 1995. Desuden er der en ny vægt på beredskabshensynet, indførelse af elmarkedet og ny indtægtsrammeregul e- ring af netselskaberne. De anlægsprojekter, systemansvaret har medtaget, er i overensstemmelse med denne rapports principper. Skal der ændres på disse principper, må det imidlertid ske gennem et nyt udredningsarbejde og en opdatering af den overordnede netstruktur.
8 Energinet.dk tager initiativ til, at der med udgangspunkt i de nævnte ændrede rammer snarest igangsættes et udredningsarbejde med henblik på at opdatere princi pperne for etablering og sanering af højspændingsanlæg. Øvrige tiltag i tilknytning til infrastrukturen Ud over de konkrete anlægsprojekter er der behov for at iværksætte en række andre pro- jekter, som skal forbedre udnyttelsen af infrastrukturen: - En forbedret driftssikkerhedsstrategi skal sikre en rimelig prioritering mellem markedshensyn, VE-produktion og forsyningssikkerhed, da systemet i stigende grad drives tæt på sine tekniske grænser. - Ressourcerne fra elforbrugere og decentrale værker med hensyn til aktiv effekt, reaktiv effekt og regulerkraft skal aktiveres. Aktivering af disse lokale ressour- cer skal ske sammen med lokale netselskaber, idet de lokale net skal ses som en del af elforsyningens infrastruktur. - Det forventede fremtidige behov for regulerkraft og systemtjenester i Danmark skal gøres op. Desuden skal det afklares, hvordan dette behov kan dækkes. Ar- bejdet ses i sammenhæng med det tilsvarende nordiske arbejde og indeholder betragtninger om, hvordan indkøb af regulerkraft og systemtjenester i højere grad i fremtiden kan ske på markedsvilkår med en bredere kreds af udbyd  ere. - En ny intelligent systemarkitektur baseret på kommunikation og automatik skal sikre, at store mængder decentral produktion kan håndteres. Der etableres et e l- ler to demonstrationsprojekter i samarbejde med lokale netselskaber for at af- prøve nye kommunikations- og styringsværktøjer til brug for udviklingen af fremtidens systemarkitektur. Den langsigtede netstruktur Efter 2010 kan udbygning af transmissionsnettet blive aktuel afhængig af udbygning med havmølleparker, tilslutning af ny produktion og udviklingen i behovet for transmis- sionskapacitet. I Elkraft Systems Transmissionsplan 2005 og Eltra's Anlæg s plan 2004 er den langsigtede netstruktur nærmere beskrevet. Der sigtes imod en ringstruktur i nettet på 400 kV -niveau af hensyn til forsyningssik- kerhed og markedsbetjening. Endvidere skal 400/150 kV- og 400/132 kV - nettene også fremover drives sammenm as ket. Den langsigtede netstruktur skal derfor respektere dette og tage hensyn til, at overføringskapaciteterne på de nævnte spændingsniveauer sa m- ordnes og afpasses.  
9 I Vestdanmark vil 400 kV-luftledningsnettet være færdigudbygget med opførel- se af 400 kV Endrup-Idomlund og 400 kV-udbygningen mellem Kassø og Rev- sing. Herefter sker udbygninger som hovedregel inden for de eksisterende tracé- er i Vestdanmark. I Østdanmark består 400 kV -nettet i dag af en tosystemsluftledning med diverse forgreninger. Ringstrukturen findes i det underliggende 132 kV-net. Den lang- sigtede struktur indeholder tre mulige 400 kV-ringforbindelser: 1) En sydlig 400 kV-ring, udført som luftledning eller kabel, der kan opsamle vindkraften fra havmølleparker syd for Lolland-Falster, 2) en nordlig 400 kV-ring, udført som luftledning eller kabel og 3) en Øresundsring, udført som søkabel. Regionpla- nerne indeholder reservationer til disse udbygninger. Indplacering af havmølleparker Havmølleparker har stor betydning for investeringer i infrastrukturen. Hvis usikkerhe- den om parkernes antal og placering kan reduceres, vil den nødvendige infrastruktur kunne planlægges mere optimalt, og risikoen for fejlinvesteringer bliver reduceret. Der er derfor behov for ajourføring af planerne for udbygning med havplacerede vindmølle- parker i Danmark med hensyn til geografisk placering, udbygningstakt, systemindpas- ning samt konsekvenser for netinvesteringer på kort og langt sigt. Det bliver en fælles opgave for Energinet.dk og myndighederne at analysere og anbefale en optimal placering af havmøllerne i Danmark set i forhold til indpasning m.v. i el- systemet under hensyntagen til forsyningssikkerhed og marked. Herunder skal tilslut- ning til nettet, tilhørende netforstærkninger samt adgang til regulerkraft og systemtjene- ster vurderes. Før beslutning om nye havmøller sker, bør den nødvendige "udstykningsplan" for om- rådet være sikret. Dette skal indgå i en national plan og i den samlede tidsplan for en konkret møllepark. 2. Baggrund og formål Det indgår i den energipolitiske af tale af den 29. marts 2004 om fremtidssikring af energiinfrastrukturen, at der skal udarbejdes en national handlingsplan for den fremtidi- ge infrastruktur frem mod 2010 med sigte på forøget forsyningssikkerhed, skabelsen af velfungerende konkurrencemarkeder og indpasning af vedvarende energi. Som en del af aftalen af den 29. marts 2004 skal der etableres to havmølleparker på hver 200 MW. Der er også aftalt en skrotningsordning for gamle, mindre vindmø ller med sigte på nedtagning af 175 MW gammel vindmøllek apacitet og samtidig etablering af 350 MW ny vindmøllekapacitet.
10 Endvidere ophæves aftagepligten for vindkraft og decentral produktion. De skal fungere på markedsvilkår for at sikre et mere velfungerende elmarked og for at sikre en sa  m- fundsøkonomisk bedre udnyttelse af miljøvenlige elproduktionsteknologier. Handlingsplanen vil omfatte større nye transmissionsforbindelser i Danmark, herunder en elektrisk forbindelse imellem landsdelene og en eventuel videre fremføring af 400 kV- og/eller 132/150 kV-nettet som følge af eksempelvis nettilslutning af vindmølle- parker og forstærkning og nyanlæg af udlandsforbindelser (Bilag 1). Regeringens handlingsplan skal endvidere belyse den fremtidige energiforsyning, sam- spillet og integration af forskellige energiteknologier samt perspektiverne for den frem- tidige energiforsyning frem til 2025, herunder anvendelse af nye energiteknologier. Hensyn til forsyningssikkerheden I løbet af de seneste år har der været et antal større strømafbrydelser i udlandet, der har sat fokus på forsyningssikkerheden, f.eks.: - torsdag den 14. august 2003 i den nordøstlige del af Nordamerika, - lørdag den 23. august 2003 i det sydlige Finland, inklusive Helsingfors, - torsdag den 28. august 2003 i det sydlige London, - søndag den 28. september 2003 i Italien og Schweiz. Desuden var det nødvendigt at gennemføre rullende strømafbrydelser i Italien henover sommeren 2003 på grund af utilstrækkelig kraftværkskapacitet. Efter begivenhederne i USA den 11. september 2001 og de alvorlige strømafbrydelser i 2003 er der kommet øget fokus på forsyningssikkerhed og behovet for bedre  beredskab i unormale situationer. I Danmark har der været følgende driftsforstyrrelser inden for de seneste år: - den 28. december 2002 i store dele af Jylland - den 23. september 2003 i Sydsverige og Østdanmark - den 10. oktober 2004 på Bornholm - den 18. november 2004 i dele af Odense - den 8. januar 2005 i store dele af Danmark. Disse driftsforstyrrelser har forskellige årsager og karakter. De har ført til en række konkrete foranstaltninger.
11 På baggrund af strømafbrydelsen den 23. september 2003 i Østdanmark og Sydsv erige blev der udarbejdet en redegørelse om behovet for en Storebæltsforbindelse [Ref. 1]. Denne redegørelse blev sendt til Folketingets Energipolitiske Udvalg den 23. februar 2004. Der blev ikke truffet beslutning om at bygge forbindelsen. Formål Infrastrukturhandlingsplanen skal sikre, at hensyn vedrørende forsyningssikkerhed, be- redskab, velfungerende markedsfunktion og indpasning af vedvarende energi varetages i forbindelse med en samlet langsigtet plan for eltransmissionsnettet. Formålet med a r- bejdet er at opfylde et politisk ønske om at fremlægge en samlet oversigt over udbyg- ninger af transmissionsnettet og om muligt også en anbefalet rækkefø lge. Derudover skal arbejdet bidrage til at belyse perspektiverne for den fremtidige energi- forsyning til 2025, herunder at beskrive de krav, som de langsigtede perspektiver vil stille til infrastrukturplanlægningen frem til 2010. De to vigtigste punkter i denne forbindelse er, hvilke krav der skal stilles til elsystemet med hensyn til mulighederne for en fortsat udbygning med havmølleparker og behov for udvekslingsmuligheder med nabolandene. Desuden kan usikkerhed om investeringer i transmissionsnettet skabe tilsvarende usikkerhed om investeringer på produktionss i- den. Manglende nedbør i Norge og Sverige i løbet af 2. halvår af 2002 førte til en truende energimangel i det nordiske elsystem med langvarige, høje priser på el henover vinteren 2002/2003. Der er meldinger fra Nordel om, at den nordiske effekt- og energibalance i fremtiden kan blive mere anstrengt, og der er en vis bekymring for, om det liberalisere- de elmarked i rette tid formår at generere investeringer i nødvendig ny produktionsk a- pacitet. Nordel har foretaget en fælles analyse af behovet for forstærkninger i det nordiske transmissionssystem. I juni 2004 offentliggjorde Nordel rapporten om "Prioriterede Snit" i det nordiske elsystem [Ref. 2]. Heri anbefales en udbygning af fem ko nkrete nordiske forbindelser. To af disse forbindelser vedrører Danmark. Det er en Storebælts- forbindelse og udbygning på Skagerrak. Dette notat er systemansvarets (Elkraft Systems og Eltra's) bidrag til den del af regerin- gens handlingsplan, der omfatter energiinfrastrukturen. I notatet foreslås og b egrundes en række nødvendige infrastrukturinvesteringer, og der beskrives en række langsigtede perspektiver. Notatet er en kort version af det samlede arbejde beskrevet i en baggrunds- rapport [Ref. 3] samt tilhørende bilagsmateriale om Skagerrakforbindelsen [Ref. 11] og Storebæltsforbindelsen [Ref. 12].
12 3. Rammebetingelser En del udefrakommende rammebetingelser påv irker elsystemet. Danmark er afhængig af, hvad der sker i nabolandene. Reduktion i den tilgængelige produktionskapacitet i nabo-områderne og i Danmark vil betyde øget fokus på forsyningssikkerheden. Fra EU  - niveau indføres der f.eks. skærpede miljøkrav fra 2008 i direktivet om store fyringsan- læg. Desuden er der internationale bestemmelser om CO2-reduktion frem mod 2012. Begge dele kan føre til skrotning af ældre produktionsenheder. Det er derfor vigtigt at sikre de stabile rammer, der skal til, for at etablering af ny pro- duktionskapacitet sker på markedsvilkår, på den for elsystemet rigtige plac   ering og med de for elsystemet rigtige tekniske egenskaber. Infrastrukturhandlingsplanen skal ses i sammenhæng med Akureyri-erklæringen [ Ref. 4] fra de nordiske energiministres møde på Island den 2. september 2004. Erkl æringen fastholder visionen for det nordiske elmarked som ”Et grænseløst nordisk marked med en effektiv handel med omverdenen”. Den er en naturlig fortsættelse af Louisiana- erklæringen fra 1995, som lagde grunden for det nuværende liberaliserede elmarked i Norden. Akureyri-erklæringen beskriver, hvordan Nordisk Ministerråd i samarbejde med Nordel vil følge op på de områder, hvor det nordiske elmarked ikke fungerer opt  i- malt, eller hvor elmarkedet stadig mangler at demonstrere sin evne til at håndtere v æ- sentlige forhold som f.eks. håndtering af flaskehalse og sikring af en tilstrækkelig u d- bygning af det overordnede nordiske transmissionsnet. Det gælder også forhold vedr ø- rende finansiering, samt sikring af forsyningssikkerheden. Nordel har i februar 2005 afleveret en rapport som svar på Akureyri -erklæringen. Infrastrukturhandlingsplanen samt Nordisk Ministerråds og Nordels aktiviteter u dgør den nationale henholdsvis den nordiske ramme for en langsigtet planlægning af det nor- diske transmissionsnet. Den nationale infrastrukturhandlingsplan skal primært være rettet imod det nationale elsystem, men det nationale elsystem skal også ses som en del af det grænseoverskridende elsystem, som det indgår i  – både på no  rdisk plan og i EU - sammenhæng. Markedet har sat større fokus på økonomi og medført, at elsystemet drives tættere på sine tekniske grænser. Det skal sikres, at dette kan ske samtidig med, at forsyningssik- kerheden opretholdes p å et acceptabelt niveau. Usikkerheden om f.eks. effektmangel og deraf følgende behov for investeringer i ny produktionskapacitet har medført en række initiativer på EU -niveau. Det nye elmar- kedsdirektiv fra juni 2003 [Ref. 5] trådte i kraft den 1. juli 2004. Målet med d  irektivet er oprettelse af et velfungerende indre marked for elektricitet med lige konkurrenceforhold samt sikring af forsyningssikkerheden.
13 Forslaget til direktiv om forsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer har blandt andet som formål at sikre et passende niveau af sammenkobling mellem medlemsland e- ne med henblik på udvikling af det indre marked for el3. Som en del af dette vil de sy- stemansvarlige virksomheder blive forpligtet til at fremlægge investeringsplaner vedrø- rende etablering af overføringsforbindelser og til at samarbejde indbyrdes om beslut- ninger om investering. Regeringen har den 19. november 2004 fået mandat i Europau d- valget til at støtte vedtagelsen af den fælles indstilling vedrørende direktiv om foran- staltninger til fremme af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer. Af betydning for infrastrukturen er også Ene rgi E2’s udmelding ultimo september 2004 om planerne om en væsentlig afgang af produktionskapacitet på Sjælland frem mod 2008. Desuden er den svenske udmelding primo oktober 2004 om at lukke Barse- bäckværkets blok 2 i løbet af 2005 væsentlig. Økonomi - og erhvervsministeren oriente- rede Folketingets Energipolitiske Udvalg om dette med brev af 7. oktober 2004. Begge dele svækker effektbalancen i netop det område, som blev ramt af strømafbrydelsen den 23. september 2003. 4. Udvikling af infrastrukturen Udbygningen med vindkraft og lokalt placerede kraftvarmeenheder i løbet af 80'erne og 90'erne samt det liberaliserede elmarked fra 1999 har ændret kravene til elsystemet mar- kant og stiller allerede i dag nye krav til elforsyningens infrastruktur. Infrastrukturen skal derfor tilpasses disse krav. Infrastrukturen omfatter det interne transmissionsnet, udlandsforbindelser og distributi- onsnet. Desuden skal der være adgang til kommunikationsforbindelser, regulerkraft og systemtjenester. Infrastrukturens organisering er afgørende for dens funktionalitet. Udviklingsplanen for den infrastruktur, der skal betjene fremtidens brugere af el- systemet, bestemmes dels af brugernes ønsker om kvalitetsforbedringer for det nuvæ- rende system og dels af de yderligere omstillinger af produktionssystemet, som kan for- udses. På 10 års og 20 års sigt forudses rammebetingelserne for elforsyningen, he   runder infrastrukturen, ændret yderligere i forhold til de nuværende. Dagens beslutninger om investeringer i infrastruktur har langsigtede konsekvenser og langsigtede muligheder. Kvaliteten af beslutningerne øges, jo mere konkrete de langsig- tede rammevilkår er. Krave ne til elsystemet har afgørende betydning for, hvad der skal foretages af infrastrukturudbygning. Det er i den forbindelse specielt vigtigt, hvilke krav der skal stilles til elsystemet med hensyn til 1) mulighederne for en fortsat udbygning 3 Senest opdateret forslag fra februar 2005 fra Kommisionen, 5118/04-ENER (6145/05).
14 med havmølleparker, 2) egenskaberne og sammensætning af produktionsapparatet samt 3) behov for udvekslingsmuligheder med nabolandene. Det er derfor vigtigt, at forstærkninger af nettene er fremtidssikre og kan rumme alterna- tive udviklinger i forbrug, produktion osv. Problemstillingen skal ses i sammenhæng med, at det tager lang tid fra beslutning hos den systemansvarlige virksomhed af et nyt transmissionsanlæg til idriftsættelse af det. I den sammenhæng er det vigtigt, at en for- stærkning passer ind i en langsigtet plan/løsning. Det er også vigtigt, at myndi gheds- og beslutningsprocessen er fremsynet og effektiv. Dette hensyn skal blandt andet sikres gennem velfungerende og effektive procedurer og samarbejdsrelationer i forbindelse med den forestå ende kommunalreform. Systemansvaret skal sikre et passende hensyn til flere interesser, som kan være modstri- dende. Det gælder både markedet, aftag af VE -produktion og hensyntagen til en til- fredsstillende forsyningssikkerhed og beredsskab. Disse interesser har hver for sig brug for transportkapacitet i nettet. Hvis netudbygningen forsinkes og netkapaciteten bliver knap, vil konsekvenserne i systemdriften være, at der skal ske en nedprioritering af markedet eller en begrænsning af VE-produktionen, eller alternativt skal elsystemet drives ud over sine tekniske grænser med deraf følgende reduceret forsyningssikkerhed. Fremtidens infrastruktur skal udbygges, så hensynene til samfundsøkonomi, forsyning s- sikkerhed/beredskab, indpasning af VE og elmarkedets funktion afvejes på passende vis jf. ændring af Elforsyningslovens § 21, hvor dette indgår. Samtidig har 400 kV -, 150 kV- og 132 kV-nettene nået en alder, hvor større ren overingsarbejder er nødvendige også fremover. Den langsigtede netplanlægning bygger endvidere på forventninger om udv iklingen i elforbrug og i produktionssystemet i det liberaliserede marked. Den geografiske place- ring af fremtidige havmølleparker, skrotning og udbygning med øvrig produktionskapa- citet, stigning i elforbruget og udviklingen i virkemidler til f.eks. at indpasse vindkraften (ellagre, elpatroner, varmepumper, priselastisk elforbrug m.v.) er vigtige elementer i den langsigtede planlægning. På forbrugssiden forventes en sti gning på 1,7 % om året i Norden, jf. Tabel 2, og der er kun få planer om nye investeringer  i produktionskapaci- tet. F.eks. vil store mængder vindkraft eller anden bunden elproduktion medføre, at pri- serne i perioder bliver lavere i spotmarkedet. Der kan dertil forventes en lidt højere ind- tjening i regulerkraftmarkedet. Hertil kommer, at en række ældre grundlastenheder ikke har tidssvarende miljøegenskaber blandt andet som følge af krav fra EU og derfor vil blive udfaset. Særligt i Østdanmark og Sydsverige forventes effektbalancen at komme under pres, og der er igangsat en nærmere analyse af effektsituationen med Svenska Kraftnät.
15 Hvis ansvaret for, at der er tilstrækkelig produktionskapacitet til den rigtige pris, på sigt skal overlades til markedet, kræves stabile rammer for investorer. Rettidig og troværdig information om forventede udbygninger i transmissionsnettet er også en væsen tlig del af rammerne. En udfordring er at sikre, at etablering af ny produktionskapacitet sker på markedsvi l- kår, på den rigtige placering (locational signals og tredjepartsadgang til kraftværkspla  d- ser) og med de rigtige tekniske egenskaber4. Samtidig er det væsentligt, at de tiltag, der arbejdes på, indtil dette har vist sig at fungere i praksis, understøtter markedsfunktionen samt at tiltagene koordineres internationalt. I de senere år er der sket en fortsat konc entration på produktionssiden. Udviklingen mod færre producenter med en voksende dominerende position kan betyde, at markedets funktion sættes under pres. Udfordringen er at sikre, at markedet overvåges. Østdanmark Vestdanmark 2005 2010 2005 2010 Forbrug, en normal vinterdag (MW) 2.737 3.086 3.797 4.086 Produktion tilsluttet net over 100 kV 4.007(*) 4.115 3.562 3.762 Produktion tilsluttet net under 100 kV 1.215 1.240 3.902 4.057 Tabel 2 Forventet udvikling i forbrug og produktionskapacitet frem mod 2010.       * Inkl. den centrale  produktionskapacitet på H.C.Ørstedværket og Svanemølleværket ti l- sluttet 30 kV. Udbygning med vindkraft kan blive den største udfordring for en infrastrukturplan frem til 2010. Hensynet til den eksisterende vindkraft og til ny vindkraft medfører, at det in- denlandske transmissionsnet skal udbygges til opsamling og fordeling af vindkraften. Desuden skal forbindelserne til nabo-områderne i nogle tilfælde udbygges til forbe dring af markedets mulighed for at afsætte vindkraften og til at forbedre systemansvarets mu- ligheder for at købe systemtjenester. I et system med stor andel af vindkraft skal der sikres adgang til nødvendige ressourcer af aktiv effekt, reaktiv effekt og regulerkraft fra ind- og udland. Mulighederne for at erhverve udenlandske reserver til det vestdanske system bedømmes dog som begrænse- de. Nye produktionsanlæg kan ofte etableres hurtigere end den infrastruktur, som er nød- vendig til en acceptabel betjening. Nye havmøller er den vigtigste anledning til net- 4 Kravene til kapaciteten kan afhænge af, hvordan det øvrige system ser ud. En stor mængde vindkraft i systemet vil måske stille særlige krav til den øvrige anlægspark.
16 forstærkninger. Hvis der kommer ny vindkraft i store mængder forventes ombygget på havet og dermed tilsluttet direkte i transmissionsnettet. Derfor bør infrastrukturen forbedres, og der bør ske en samordning mellem mængden af vindkraft og kapaciteten i det interne transmissionsnet. Der forudses midlertidige produktionsbegrænsninger for de nye havmøller, der indgår i energiforliget fra marts 2004, indtil den nødvendige infrastruktur er på plads. Det gæ l- der især for mølleparken Horns Rev B. Udbygning med vindkraft kan blive den største udfordring set i forhold til en infrastruk- turplan, der strækker sig frem mod 2025. Store mængder vindkraft vil reducere elpriser- ne og dermed reducere incitamenterne til at investere i nye, termiske kraftværker. Da vindkraft samtidig øger behovet for systemtjenester og regulerkraft, skal disse tjenester skaffes ad anden vej – både ved at mobilisere de indenlandske ressourcer i de d ecentrale værker og ved køb i udlandet. Store mængder vindkraft i Danmark og nabo-områderne bety der, at der stilles krav til en samordnet planlægning af ilandføringsanlæg fra havmølleparker, transmissionsnettet på land og udvekslingskapacitet. Bedre samordning kan på længere sigt omfatte et u  d- bygget internationalt samarbejde om etableringen af offshoreopsamlingsnet på havet. Samordningen bør også omfatte adgangen til regulerkraft og systemtjenester. Det østdanske elsystem er en integreret del af det synkrone nordiske system via veksel- strømstransmissionsforbindelserne til Sydsverige, og det østdanske elsystem er bygget op omkring dette samarbejde. Tilsvarende er det vestdanske elsystem integreret i det vesteuropæiske UCTE-system via vekselstrømstransmissionsforbindelserne til Nord- vesttyskland. Samarbejdet og afhængigheden er udmøntet i en række forpligtende fælles spilleregler for samkøring, udarbejdet af henholdsvis Nordel og UCTE. I Nordel er der fælles netdimensioneringsregler og driftssamarbejdsaftaler. I UCTE er der ikke fælles netdimensioneringsregler. I Østdanmark er såvel det interne transmissi onsnet som udlandsforbindelser dimensio- neret efter Nordels netdimensioneringsregler, der senest er opdateret i 1992. Reglerne har primært haft det sigte at sikre kapacitet over landegrænserne og undgå spredning af fejl. Nettet er også dimensioneret, sådan   at forsyningssikkerheden kan opretholdes, når der gennemføres eftersyn, reparationer og nødvendige afbrydelser i den daglige drift. Vestdanmark har egne netdimensioneringsregler, der senest er opdateret i 1995. De har primært fokus på det interne transmis sionsnet og fordelingen af den termiske produkti- on. Udlandsforbindelser dimensioneres delvist efter Nordel-reglerne. Eltra's dimensio- nering tager også hensyn til UCTE -krav om blandt andet udfald.
17 Begge sæt dimensioneringsregler er udviklet over mange år o g under hensyn til forsy- ningssikkerheden. Reglerne anses dog for at være tilstrækkelige til også at udvikle i n- frastruktur under hensyn til elmarkedet og indpasning af VE, da hensyn til markedets behov, herunder transit kan indregnes som rammebetingelser. Med ændringen af elforsyningsloven i sommeren 2004 er det eksplicit angivet, at der i forbindelse med vurdering af behovet for etablering af netanlæg også indgår   bered- skabsmæssige hensyn, herunder hensynet til at sikre øget robusthed og reduceret så r- barhed i transmissionssystemet. Sådanne beredskabsmæssige hensyn kan eksempe lvis være, at transmissionsnet skal opbygges, så væsentlige transmissionsanlæg, f.eks. u d- landsforbindelser eller forbindelser til større byområder, er indbyrdes uafhængige. B e- redskabsmæssige hensyn er endnu ikke udmøntet, men de kan have konsekvenser for netstrukturen og dermed for, hvilken teknisk løsning der skal vælges, når der er behov for netudbygning af andre å rsager. 5. Udbygning af grænseoverskridende forbindelser De danske elsystemer har i mange år været koblet sammen med nabolandenes net. Sammenkoblingen gør det muligt at dele reservekapacitet med nabosystemerne, så der både opnås bedre forsyningssikkerhed og bedre drift  søkonomi. Det betyder også, at Danmark er afhængig af adgang til de tekniske ressourcer og samarbejdsparterne i nabo - områderne  – og omvendt. Det håndteres dels gennem aftaler dels gennem markedsor d- ninger. I markedet håndteres forbindelser mellem landene på en måde, så begrænsni    nger på dem (flaskehalse) udløser en prisforskel mellem de to områder. Da elektricit eten sælges billigere i lavprisområdet (eksportområdet) end den købes i højprisområdet (importo   m- rådet), dannes den såkaldte flaskehalsindtægt, der i dag tilfalder ejerne af forbi  ndelsen. Fordelingen af flaskehalsindtægterne på nordiske forbindelser aftales imellem de nord i- ske systemansvarlige virksomheder. Den nuværende aftale udløb ved årsskiftet 2004/2005, men er forlænget til den 1. marts 2005. Nordel har derefter indgået en ny aftale frem til september 2006. På de dansk -tyske grænseforbindelser opstår der tilsvarende auktionsindtægter, når k  a- paciteten udbydes på årsbasis eller på kortere sigt. Nordel anbefalede i 2004 på baggrund af fælles analyser, ko mbineret med vurderinger der er foretaget i de enkelte selskaber, fem investeringsprojekter til en samlet sum på godt 7 mia. kr. Disse projekter vurderes tilsammen at styrke den nordiske elinfrastruktur frem mod 2010 og 2020 til gavn for forsyningssikkerheden og elmarkedet. Blandt de anbefalede projekter indgår udbygning på Skagerrak mellem Vestdanmark og Norge
18 samt etablering af en Storebæltsforbindelse. Desuden indgår forstærkning af Snit 4 (mellem Syd- og Mellemsverige) samt udbygning af to forbindelser fra Sverige til hen- holdsvis Finland og Norge. Nordel lægger vægt på, at de fem prioriterede snit genne mføres som en samlet pakke. De prioriterede snit undersøges nu bilateralt med henblik på at udarbejde et egentligt beslutningsgrundlag og beslutning om forstærkninger. Der forventes en principbeslutning i 2005 om forstærkning af Snit 4 i Sverige. Idriftsæt- telse vil tidligst være 2010-2012. Fennoskanforbindelsen mellem Sverige og Finland kan tidligst idriftsættes 2010. Nea-Järpströmmen mellem Norge og Sverige kan tidligst idriftsættes 2009. Flaskehals- og auktionsindtægterne skal – ifølge EU-forordning fra juni 2003 om betin- gelser for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende eludveksling anvendes til: - at sikre, at den tildelte kapacitet står til rådighed, - at nedsætte tarifferne, - netinvesteringer, der bevarer eller forøger samkøringens kapacitet. Investeringer i samkøringsforbindelser har hidtil været aftalt og finansieret bilateralt. I februar 2005 har Nordel revideret aftalen om flaskehalsindtægter. Den nye aftale inde- holder, at flaskehalsindtægter internt i Norden vil blive øremærket til delfinanciering af de prioriterede snit. Øremærkningen af pengene vil sikre, at flaskehalsindtægterne an- vendes til nordiske netforstærkninger (de fem prioriterede snit). Set fra dansk side vil aftalen svare til en 50/50-fordeling af omkostninger og ejerskab i forhold til parterne på hver side af de forbindelser, der vedrører Danmark. Nordel har aftalt, at der laves en status på aft alen i 2007. Udbygning med samkøringsforbindelser medfører betydelige forskydninger i økonomi- en for forbrugere og producenter i landene, og desuden forskydning i flaskehalsindtæg- ter såvel internt i Nordel -området som mellem Nordel -området og omverdenen. Disse flaskehalsindtægter er en del af den samfundsøkonomiske nytteværdi, som en forstærk- ning af flaskehalsen vil have. Store flaskehalsindtægter er et udtryk for et udækket over- føringsbehov. EU har med markedsdirektivet om det indre marked for elektricitet påt aget sig at være en væsentlig drivkraft bag udviklingen af det europæiske elmarked. Derfor er det også vigtigt for EU at sikre, at den nødvendige transportkapacitet er til stede imellem lande- ne. EU har gennem TransEuropean Network prioriteret en række forbindelser, der bør forstærkes. Det er blandt andet Skagerrak 4, forbindelsen fra Vestdanmark til Tyskland og Storebæltsforbindelsen [Ref. 6]. Det er i den forbindelse nødvendigt, at der sker en
19 samordning mellem landene – både imellem de systemansvarlige og på myndighedsn  i- veau. Det har vist sig, at de systemansvarlige virksomheder vanskeligt kan gennemføre en sådan samordning alene. Det kan aktualisere en politisk kontakt eller bilaterale my n- dighedskontakter. 6. Nationale hensyn På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at drive de to danske delsystemer uden  for- bindelser til nabo-områderne. Decentral elproduktion og ikke -styrbar vedvarende energi i Danmark har øget afhængigheden af udlandet. Det er i sidste ende en politisk vurdering, i hvilket omfang Danmark fortsat skal være afhængig af udlandet på elområde  t, og i hvilket omfang der skal indbygges yderligere indenlandske ressourcer i elsystemet. Som følge af de danske elsystemers nuværende afhængighed af udlandet, vil det kræve betydelige investeringer at reducere denne af- hængighed væsentligt. Et krav om fuld dækning med indenlandske reserver og regule- ringskapacitet anses ikke at være realistisk på kort sigt. Derfor vil det være i dansk int e- resse, at der sker en stærk udbygning af de europæiske elnet, og at de internationale markedspladser er så effektive som  muligt. Netdimensioneringen skal bygge på hensyn til forsyningssikkerhed, ma rkedsbetjening og indpasning af vedvarende energi. En netforstærkning skal tjene alle tre hensyn. Nettet skal på ethvert tidspunkt kunne leve op til et givet kvalitetsniveau i f orhold til hvert af de tre hensyn. Herved bliver netdimensioneringen mere kompleks end tidligere. Elmarkedets udvikling og tilgang af ny vindkraft vil være afgørende for behovet for netforstærkninger i de kommende år. Det er en vigtig dansk interesse, at  der sker en samordning mellem netudbygningen og de politiske beslutninger om tilgangen af vind- kraft. Den er afgørende for, om nettet på ethvert tidspunkt vil være stærkt nok til en a c- ceptabel betjening af den nye vindkraft. Dette gælder specielt for beslutninger om nye havmøller, der føder direkte ind i transmissionsnettet, og hvor forberedelsen af den nødvendige infrastruktur kan være langvarig. En tilfredsstillende betjening af elmarkedet forudsætter samtidig en samordning mellem forstærkning af de interne danske net, samkøringsforbindelser til nabolandene og net i disse lande. På grund af afhængighed af nabolandenes net er det en dansk interesse at samordne planlægningen af de overordnede net i landene. Det kan medvirke til at undgå, at forsi n- ket netudbygning bliver årsag til utilfredsstillende markedsbetjening. Når netudbygni  n- gen forsinkes, bliver betjeningen af nettets brugere reduceret.
20 De nye markedsordninger har synliggjort behovet for regulerkraft og systemtjenester. Den ændrede sammensætning af produktionen har øget behovet for samme. Adgang til udenlandske ressourcer afhænger af kapaciteten og rådigh eden på udlandforbindelserne, forekomsten af udenlandsk kraftværkskapacitet samt af de aftaler, der er indgået på u  d- landsforbindelserne om regulerkraft og systemtjenester. Det vil være en vigtig opgave for Energinet.dk at fastlægge, hvor stor en mængde af indenlandsk regulerkraft og systemtjenester der skal være til rådighed i de danske o m- råder. Det er både en dansk og nordisk interesse, at de pr ioriterede snit gennemføres som en samlet pakke, herunder Storebælt og Skagerrak 4. Det er en dansk interesse, at de indenlandske net til enhver tid er tilstrækkelige og om- kostningseffektive. 7. Udbygninger frem til omkring 2010 Behovet for udbygning af transmissionsnettet vil være begrundet i øget transportbehov (reduktion af flaskehalse), forbedret forsyningssikkerhed eller ønske om tilslutning og indpasning af nye produktionsanlæg f.eks. havmølleparker. 7.1 Storebælt Som led i Energistyrelsens notat til folketinget om en elektrisk Storebæltsforbindelse udarbejdede Elkraft System og Eltra en redegørelse om økonomien i en Storebæltsfor- bindelse. Redegørelsen er blandt andet baseret på Nordels analyser fra 2004 af priorit e- rede snit for 2010. Her er det forudsat, at forbindelsen er en 600 MW jævnstrømsfor- bindelse med en investering på 1,2 mia. kr. (årlig omkostning 75 mio. kr., svarende til den anvendte investering i Nordels prioriterede snit5). Det fremgår af analysen, at fo r- bindelsen i daglig drift vil have en nytteværdi for det samlede nordiske elsystem på 30 - 40 mio. kr. pr. år afhængig af, hvilket alternativ der lægges til grund. Basisalternativet giver en nytteværdi på 33 mio. kr. Forstærkes transmissionskapacit eten mellem Syd- og Mellemsverige (Snit 4) mindskes nytteværdien. Værdien af en forbedret forsyningssikkerhed og markedsfunktion blev ikke kvantifice- ret. 5 En investering på 1,2 mia. kr. svarer til en årlig omkostning på 75   -85 mio. kr. ved anvendelse af en rente på 5 hhv. 6 %.
21 Senest er driftsnytten af en Storebæltsforbindelse i 2015 og 2025 analyseret som en del af mere langsigtede danske analyser. Disse analyser bekræfter i hovedtræk resultaterne fra prioriterede snit, men med en højere nytteværdi. Storebæltsforbindelsens samfunds- økonomiske driftsnytte stiger i 2015 til cirka 60 mio. kr. pr. år. En årsag er blandt andet, at elpriserne og prisforskellene mellem områdern e i de langsigtede analyser er betyde- ligt højere end i analyserne for 2010. Analyserne viser samtidig forholdsvis stor øko- nomisk uafhængighed af, om udbygning af de øvrige prioriterede snit er gennemført, hvor nytteværdien reduceres til 40 mio. kr. pr. år.  I 2025 er nytteværdierne meget for- skellige i scenarier med udbygning med henholdsvis naturgas og vind. I vindscenariet stiger værdien voldsomt. I scenariet, hvor der udbygges med naturgas i de områder, hvor elprisen er højest, reduceres værdien.   Forudsætninger i de langsigtede analyser er koordineret med de analyser Energistyrel- sen har anvendt i "Basisfremskrivning af el- og fjernvarmeproduktionen 2004-2025". Det er nu vurderet, at en Storebæltsforbindelse kan give yderligere årlige samfundsøk o- nomiske besparelser på 25 -40 mio. kr. som følge af koordinering og samordning af driftsforstyrrelsesreserver i hele Danmark. Koordinering af reserver m.v. arbejdes der i øjeblikket med i Nordel-regi som led i redegørelse for principper for driftsreserver til Nordisk Ministerråd. Hertil kommer årlige samfundsøkonomiske besparelser på op til 10 mio. kr. i regul  e- ringsomkostninger som følge af, at forbindelsen kan anvendes til at udligne regu- lerkraftpriserne mellem Øst- og Vestdanmark. Med baggrund i de nævnte driftsnytteanalyser og de mulige besparelser ved koordine- ring og samordning af reserver og regulerkraft i hele Danmark vurderes det, at forbin- delsen med stor sandsynlighed vil have en positiv økonomi samlet set. Den vurderes, at være på op til 35 mio. kr. pr.  år. Samlet set vil nytten af en Storebæltsforbindelse kunne sættes til 65-110 mio. kr. Den er fordelt på 30 -60 mio. kr. som driftsnytte, 25-40 mio. kr. som følge af koordinering og samordning af driftsforstyrrelsesreserver og op til 10 mio. kr. som følge af udligning af regulerkraftpriser. En del af disse værdier vil tilfalde markedsaktørerne uden for Dan- mark. Storebæltsforbindelsen kan herudover både få positiv og negativ indflydelse på markedsaktørernes mulighed for at udøve markedsmagt (Konkurrencestyrelsen har vur- deret at forbindelsen vil øge konkurrencen), forbedre situationen omkring de bered- skabsmæssige forhold samt øge forsyningssikkerheden i Danmark. Nytten af Store- bæltsforbindelsen skal sammenholdes med en årlig omkos tning på 75 -85 mio. kr. Yderligere oplysninger fremgår af ”Storebæltsforbindelsen” fra marts 2005 [ Ref. 12].
22 En Storebæltsforbindelse kan være i drift ca. tre år efter en a nlægsbeslutning, det vil sige 2008-2009, hvis anlægsbeslutning træffes i 2005. Den konkrete udformning af for- bindelsen fastlægges i projekteringsfasen. 7.2 Skagerrakforbindelsen Eltra og Statnett har gennemført et bilateralt studie i marts 2003 [Ref. 9]. Det peger på, at de samfundsøkonomiske fordele ved udbygning med en ny pol på Skagerrakforbi n- delsen vil være tilstrækkelige til at begrunde, at der udarbejdes et beslutningsgrundlag. Studiet fra marts 2003 viste, at en udvidelse af forbindelsen med omkring 600 MW til ca. 1,8 mia. kr. medfører en årlig omkostni ng på ca. 130 mio. kr.6. På den ba ggrund blev forbindelsen vurderet til at være samfundsøkonomisk lønsom, hvis der ikke samtidig bygges ud til Storbritannien eller Holland. Det gælder især, hvis der ikke bygges ud med væsentlige mængder af gaskraft i Norge. I denne vurdering for 2010 indgår blandt andet beregning af driftsnytte på 118 -140 mio. kr., mindre risiko for tørårsration ering på 85 mio. kr. og handel med regulerkraft på ca. 20 mio. kr. Resultaterne er dog følsomme over for ændringer i forudsætninger. Med en forbedret energibalance i Norge og Sverige og alternative overføringsveje vil driftsnytten være mindre, jf. Nordels Prioriterede Snit. Der er siden truffet beslutning om at bygge en forbindelse mellem Norge og Holland på 700 MW til idriftsættelse i 2008. Eltra og Statnett har derfor påbegyndt en revurdering af studiet fra 2003. En status den 15. februar 2005 viser, at en forbedret analysemodel vil give større nytteværdier, og bygning af Storebælt og NorNed vil reducere nytten. Kapaciteten mod Tyskland er afgørende for lønsomheden af Skagerrak 4. Et samlet opdateret studie af den samfundsøkonomiske lønsomhed vil være færdigt i midten af 2005. Værdien af forbindelsen afhænger blandt andet af langsigtede vurderin- ger af energibalancen i Norden og priser på Kontinetet. Værdien af Skagerrak 4 øges betydeligt med stor udbygning med vindkraft. Forbindelsen vil i givet fald blive tilsluttet på 400 kV i Tjele og Kristiansand og kan tidligst være i drift i 2009-2010, jf. Eltra's Anlægsplan 2004. Derved opnås den fordel, at Skagerrak 1 og 2 kan drives som en bipol. Det samme gælder Skagerrak 3 og 4. Overføringskapaciteten på Skage rrak 4 forventes at blive 600-690 MW, men størrelsen er ikke endeligt fastlagt. Yderligere oplysninger fremgår af "Statusrapport  – Skagerrak 4 – Sammenfatning og anbefalinger" [Ref. 11]. 6 Rente på 5 %, jf. bilateralt studie fra 2003.
23 7.3 Forbindelsen Jylland-Tyskland EU har prioriteret, at flaskehalse på forbindelsen mellem Jylland og Tyskland reduceres [Ref. 6]. Analyser bagved Prioriterede Snit og Nordisk Systemudviklingsplan tyder på, at forstærkninger ud af Nordel-området er mere lønsomme end forstærkninger i ndenfor. Eltra har vurderet, at en opgradering af forbindelsen Jylland-Tyskland med nogle hund- rede MW er umiddelbart samfundsøkonomisk lønsom. En forøgelse af kapaciteten i nordgående retning på cirka 200 MW er vurderet at give et ekstra årligt afkast (driftsnytte) på cirka 30  mio. kr. Dertil kommer værdien af en bedre markedsfunktion. Den tyske systemansvarlige virksomhed E.ON Netz har ikke vist en positiv interesse for at udbygge forbindelsen med denne kapacitet. Det kan skyldes, at dereguleringen i Tyskland ikke er fuldt gennemført, og at den systemansvarlige derfor ikke er uafhængig af kommercielle interesser. 7.4 Indpasning af havmølleparker på Horns Rev og på Rødsand Det er i den politiske aftale af den 29. marts 2004 besluttet at etablere to havmølleparker på 200 MW ved Horns Rev i Vestdanmark og 200 MW på Rødsand i Østdanmark. I aftalen fremgår, at de skal idri ftsættes i 2007/2008. Indpasning af disse parker kræver investeringer i transmissionsnettet – til ilandføring, til netforstærkninger samt eventuelle omkostninger til øvrige systemmæssige indpasninger (regulerkraft og systemtjenester). De to parker vil sandsynligt først blive idriftsat i 2008 og 2009, hvor ilandføringsanlæg kan stå klar, jf. Eltra's Anlægsplan 2004 [ Ref. 7] og Elkraft Systems Transmissionsplan 2005 [Ref. 8]. Uanset valget af de netforstærkninger, der bliver nødvendige for at fordele effekten i systemet, vil det sandsynligvis ikke være muligt at etablere denne forstærkning til ind- pasning af hele produktionen fra de to havmølleparker fra starten. Der forudses derfor i en vis udstrækning produktionsbegrænsninger på begge mølleparker pga. manglende overføringskapacitet i nogle få år, indtil forstærkninger er genne  mført. Omkostningerne til ilandføring og netforstærkninger til indpasning af effekt fra havmøl- leparker er afhængige af, i hvilket omfang der kan disponeres efter en kendt langsigtet udbygningsplan med hensyn til den mængde og rækkefølge, der kan forventes ved ud- bygning på de konkrete pladser. Derfor er det væsentligt for systemansvarets planlægning at kende den langsigtede må l- sætning for den vindenergi, der skal kunne rummes i infrastrukturen. For at få den mest omkostningseffektive og samfundsøkonomisk, optimale løsning med udbygning af vindkraft er det nødvendigt at ajourføre planerne for udbygning med havplacerede
24 vindmølleparker i Danmark med hensyn til geografisk placering, udbygningstakt, sy- stemindpasning samt konsekvenser for netinvesteringer på kort og på langt sigt.   I dette arbejde skal der ligeledes indgå vindressourcer, miljøgevinster, etableringsomkostninger til vindmøller og andre afledte omkostninger. Desuden er det vigtigt at drage nytte af erfaringerne med tilslutning og indpasning af de eksisterende havmølleparker (Horns Rev A og Nysted). 7.5 De aktuelle transmissionsanlæg frem mod 2010 Af hensyn til de landskabelige værdier ønskes så få luftledninger som muligt. Til ge  n- gæld giver luftledninger større overføringsevne og et mere robust og funktionssikret elsystem for de samme penge, end kabler gør. Ved etablering og sanering af højspændingsanlæg vil der ofte opstå  konflikter mellem de økonomiske hensyn, der taler for luftledninger, og ønsket om kabellægning af hen- syn til landskabspåvirkning. En væsentlig ramme for udbygning af det interne transmissionsnet er rapporten "Prin- cipper for etablering og sanering af højspændingsanlæg" fra 1995. Principperne for valg mellem luftledninger og kabler er fastlagt i denne rapport. Heraf fremgår det blandt a n- det, at 400 kV-forbindelser normalt kan fremføres som luftledninger – eventuelt med kabellægning på korte strækninger med  national naturinteresse. Disse principper blev udarbejdet blandt andet på baggrund af det prisforhold, der var mellem luftledninger og kabler i 1995. Flere forhold har ændret sig, herunder priser på kabler. Fra midt i 1990’erne og frem er etablering af net på 150 kV - og 132 kV-niveau overvejende sket ved kabellægning, hvilket i praksis er en revideret anvendelse af principperne fra 1995. Desuden er der en ny vægt på beredskabshensynet, indførelse af elmarkedet og ny indtægtsrammeregul e- ring af netselskaberne. De anlægsprojekter, systemansvaret har medtaget, er i overensstemmelse med denne rapports principper. Skal der ændres på disse principper, må det imi  dlertid ske gennem et nyt udredningsarbejde og en opdatering af den overordnede netstruktur. Energinet.dk tager initiativ til, at der med udgangspunkt i de nævnte ændrede rammer snarest igangsættes et udredningsarbejde med henblik på at opdatere princi pperne for etablering og sanering af højspændingsanlæg. En række større transmissionsanlæg er aktuelle på kort sigt – det vil sige frem til o m- kring 2010. Tilslutning og indpasning af de to besluttede havmølleparker kan løses med forskellige alternative udbygninger af nettet.