Dato: 21. april 2005   Elementer i en infrastrukturhandlingsplan 2010 (baggrundsnotat) Eltra og Elkraft Systems Bidrag til den nationale infrastrukturhandlingsplan

2

3 Indholdsfortegnelse: 1. Sammenfatning og konklusion    ................................ ................. 5 2. Status for elforsyningens infrastruktur i Danmark................................................. 13 2.1 Definition på infrastru kturen    ................................ ...... 13 2.2 Baggrund og vilkår ..................................................................................... 14 2.3 Infrastrukturens alder ................................ ................. 17 2.4 Status for infrastrukturen    ................................ ............ 19 2.5 Produktion og forbrug ................................ ................ 27 2.6 Status for planlægningsvilkår ................................ ..... 28 2.7 Udfordringer i dag i infrastrukturen ........................................................... 33 3. Elsystemets udfordringer ................................ ....................... 35 3.1 Rammebetingelser der påvirker elsystemet ................................................ 35 3.2 Tendenser for produktionssystemet indtil 2025 ......................................... 36 3.3 Mulige virkninger for det samlede elsystem .............................................. 38 3.4 Mulige virkninger for forsyningssikkerheden............................................ 43 3.5 De langsigtede handlemuligheder .............................................................. 45 4. Grundlag og principper for infrastrukturens udvikling.......................................... 47 4.1 Grundlag for dimensionering af infrastrukturen ........................................ 47 4.2 Dansk elforsynings afhængighed af udlandet   ............................................ 48 4.3 Nordel – etablering af transmissionsprojekter    ........................................... 52 4.4 Principper for udbygning af transmissionsnet............................................ 55 4.5 Landskabelige hensyn – luftledning eller kabel   ......................................... 58 5. Tekniske og økonomiske a nalyser ................................ ......... 59 5.1 Vurderingsmetoder for udbygning af transmissionsnet – teknisk og økonomisk  ................................   ................................ ..60 5.2 Nordiske studier ......................................................................................... 60 5.3 Nationale studier ........................................................................................ 64 5.4 Studier om forhold i det vestdanske område .............................................. 71 5.5 Studier om forhold i det østdanske område  ................................................ 77 5.6 Driftsnytte af transmissionsinvesteringer – 2015 og 2025   .........................95 6. Elementer i udvikling af infrastrukturen .............................................................. 101 6.1 Netforstærkninger i det østdanske net    ...................................................... 102 6.2 Netforstærkninger i det vestdanske net   .................................................... 104 6.3 Storebælt  ................................   ................................ ... 109 6.4 Systemarkitektur for infrastruktur til decentral produktion .....................111 6.5 De aktuelle transmissionsanlæg frem mod 2010  ...................................... 114 7. Referencer ................................   ................................ ............ 119

4

5 1. Sammenfatning og konklusion I følge den energipolitiske aftale fr a den 29. marts 2004 skal regeringen lave en national handlingsplan for den fremtidige energiinfrastruktur frem mod 2010 med sigte på en forøget forsyningssikkerhed, skabelsen af velfungerende konkurrencemarkeder og in d- pasning af VE. Af aftalen fremgår des uden, at der skal etableres to havmøllepa rker på hver 200 MW. Regeringens handlingsplan vil omfatte større nye  transmissionsforbindelser i Danmark, herunder en elektrisk forbindelse imellem landsdelene og en eventuel videre fremføring af 400 kV- og/eller 132/150 kV - nettet som følge af eksempelvis nettilslutning af vin d- mølleparker  og forstærkning og nyanlæg af udlandsforbindelser. Handling splanen skal endvidere belyse samspillet og integration af forskellige energiteknologier samt per- spektiverne for den fremtidige energiforsyning frem til 2025, herunder anvendelse af nye energiteknologier. Denne rapport er systemansvarets bidrag til regeringens handlingsplan. Rapporten fore- slår og begrunder en række nødvendige infrastrukturinvesteringer, som enten er beslu t- tet i Eltra og Elkraft System eller, som regeringen og Energinet.dk skal træffe beslu  t- ning om på kort sigt. Endvidere beskrives en række handlinger med et længere tidsperspektiv, som Energinet.dk vil igangsæ    te. Indførelse af vindkraft, decentral kraftvar me og elmarkedet i 1990’erne betyder ændri   n- ger for elsystemet, som allerede nu stiller infrastrukturen over for nye tekniske udfor- dringer og skærpede krav. På 10 års og 20 års sigt forudses en yderligere omsti lling af elforsyningen og dermed behov for en rummelig og fremsynet udvikling af infrastruktu- ren. En del af 400 kV-, 150 kV- og 132 kV-nettene har endvidere nået en alder, hvor større renoveringsarbejder er nødvendige, og dette kan stille særlige krav til udformni n- gen af den fremtidige netstruktur. Elforsyningsloven forudsætter, at infrastrukturen udbygges af hensyn til samfundsøk   o- nomi, forsyningssikkerhed, beredskab, indpasning af VE og elmarkedets funktion. Det er således udgangspunktet for systemansvarets bidrag til infrastrukturplanen. Bidraget bygger endvidere på Nordels rapport fra juni 2004 "Prioriterede Snit" i det nordiske elsystem. Heri anbefales at udbygge med fem nordiske forbindelser, herunder en Store- bæltsforbindelse og en udbygning på Skage   rrak. Udfordringer De største udfordringer i fas tlæggelsen af infrastrukturen både før og efter 2010 forve n- tes at blive at sikre: - Tilslutning og indpasning af ny vindkraft fra havmøller og landmø  ller.

6 - Adgang til tilstrækkelig produktionskapacitet herunder nødvendige systemtjen   e- ster og regulerkraft. - Videreudvikling af elspotmarkedet, så både centrale og decentrale produktion  s- anlæg og elforbrugerne kan bidrage til at sikre balancen mellem produktion og forbrug. - En tilfredsstillende betjening af markedets aktører, herunder produktionsanlæg og forbrugere. - Sammenhæng mellem udbygningen i det interne transmissionsnet og for  bin- delser til naboområder. - Rettidig udbygning af infrastrukturen samt gennemsigtighed for offentligheden i udbygningsprocessen. Udbygning med vindkraft er formentlig den største udfordrin g for en infrastrukturplan frem til 2010. Hensynet til den eksisterende vindkraft og til ny vindkraft medfører, at det indenlandske transmissionsnet skal udbygges til opsamling og fordeling af vindkraf- ten. Desuden skal forbindelserne til nabo-områderne i n ogle tilfælde udbygges til fo  r- bedring af markedets mulighed for at afsætte vindkraften og til at forbedre systemansv  a- rets muligheder for at købe systemtjenester. I et system med stor andel af vindkraft skal der sikres adgang til nødvendige re ssourcer af aktiv effekt, reaktiv effekt og regulerkraft fra ind- og udland. Mulighederne for at erhverve udenlandske reserver til det vestdanske system bedømmes dog som begræns   e- de. Nye havmøller er den vigtigste anledning til netforstærkninger. Hvis der kommer ny vindkraft i store mængder, forventes den udbygget på havet og dermed tilsluttet dire   kte i transmissionsnettet. Derfor bør infrastrukturen forbedres, og der bør ske en samor  d- ning mellem mængden af vindkraft og kapaciteten i det interne transmissionsnet. Den seneste beslutning om at lukke Barsebäckværkets blok 2 og danske planer om at lukke ældre produktionsanlæg i Østdanmark blandt andet som følge af EU's miljøkrav fører til, at kapacitetsbalancen vil komme under pres  – der vil opstå et effektunderskud i Øs  tdanmark og Sydsverige. Hvis ansvaret for, at der er tilstrækkelig produktionskapac  i- tet til den rigtige pris, på sigt skal overlades fuldstændigt til markedet, kræves stabile rammer for investorer. Rettidig og troværdig information om forventede udbygninge  r i transmissionsnettet er også en væsentlig del af rammerne. Systemansvaret skal tage hensyn til flere interesser, som kan være modstridende. Det gælder både markedet, aftag af VE   -produktion og en tilfredsstillende forsyningssikker- hed herunder beredskab. Disse interesser giver hver for sig et behov for transportkapaci- tet i nettet. Hvis netudbygningen forsinkes og netkapaciteten bliver knap, skal det i sy- stemdriften vurderes, om markedet skal nedprioriteres, VE-produktionen begrænses,

7 eller om elsystemet skal drives tæt på de tekniske grænser med reduceret forsyningssi k- kerhed eller øget ne dslidning til følge. Aktuelle transmissionsanlæg I det følgende peges på en række indenlandske infrastrukturforbindelser samt forbinde l- ser til nabolandene frem til 2010. Af større netforstærkninger¹ i og forbindelser til det vestdanske net kan nævnes: - Udbygning på Skagerrakforbindelsen med Skagerrak 4 mellem Norge og Jylland udredes i øjeblikket mellem Statnett og Eltra². Resultater fra 2003 tyder på, at HVDC-forbindelsen vil kunne få en positiv økonomi. B  eslutningen i Norge og Holland om et NorNed-kabel har ført til, at studiet fra 2003 nu revurderes. Fo r- bindelsen er prioriteret af EU og af Nordel. - Udbygning af vekselstrøms forbindelsen fra Jylland til Slesvig-Holsten kan ud- bygges i to trin. Det første trin kan iværksættes ved en opgradering af kapacit e- ten ved tekniske ændringer i stationer og udbygning af det interne jyske net. Eltra har vurderet, at det er samfundsøkonomisk  lønsomt at opgradere denne grænse. E.ON Netz har ikke vist interesse herfor. Udbygning af forbindelsen er prioriteret af EU. - Ombygning af 400 kV Kassø -Revsing fra 1965 til 400 kV-tosystemsluftledning. Der pågår myndighedsbehandling både i Sønderjyllands Amt og i Energistyrel- sen. Der er planlagt offentlighedsfase på projektet i april -maj 2005 og idriftsæ  t- telse i 2008. Ombygningen indgår i Eltra's Anlægsplaner. - Ilandføringsanlæg for produktionen fra den kommende havmøllepark ved Horns Rev frem til et tilslutningspunkt i transmissionsnettet i 2008. Der forudses mid- lertidige produktionsbegrænsninger, indtil den nødvendige infr   astruktur er på plads. - Bygning af ny 400 kV-forbindelse mellem Endrup-Idomlund indgår i Eltra's An- lægsplan 2004. Forbindelsen er plan  lagt som en kombineret 400 kV- og 150 kV- luftledning, der delvist bygges i et eksisterende tracé, hvor en 150 kV-ledning fra 1952 samtidig rives ned. Forbindelsen er nødvendig af hensyn til udbygning med havmøller ved Horns Rev, energiforligets udskiftning sordning for landmø l- ler og muligheden for at udbygge forbindelserne til Norge og til Tyskland. 1 Se øvrige projekter i Eltra's Anlægsplan 2004.

8 Netforstærkninger i det østdanske net: - I forbindelse med idriftssættelse af havmølleparken på Rødsand i 2009 er der behov for forstærkning af transmissionsnet  tet. Den nødvendige forstærkning a   f- hænger blandt andet af antallet og placering af eventuelle fremtidige havmøll   e- parker samt udbygningstakten. Inden en netforstærkning er etableret, kan det være nødvendigt at begrænse produktionen fra havmølleparken i en overgangs- periode. For at konkretisere udbygningsalternativerne igangsættes i foråret et forprojekt af 132 kV-kabel fra Stignæsværket til Vestlolland, samtidig med at prisniveauet for nye 400 kV-luftledninger og 400 kV-kabler vurderes. Formålet er at kunne træffe et endeligt valg af udbygningsløsning inden udga   ngen af 2005. - Ilandføringsanlæg for produktionen fra den kommende havmøllepark ved Rø d- sand frem til et tilslutningspunkt i transmissionsnettet. En forbindelse mellem Vestdanmark og Østdanmark² over Storebælt: - Analyser viser, at den kvantificerbare del af nytten af en Storebæltsforbindelse vil kunne sættes til 65  -110 mio. kr. årligt som følge af forbedret driftsnytte, k  o- ordinering af driftsforstyrrelsesreserver samt udligning af regulerkraftpriserne. Forbindelsen kan herudover få betydning for muligheden for at udøve marked  s- magt, forbedre situationen omkring de beredskabsmæssige forhold samt   øge fo r- syningssikkerheden i Danmark. Nytten af forbindelsen skal sammenholdes med en investering på 1,2 mia. kr . svarende til en årlig omkos tning på 75 -85 mio. kr. Det vurderes derfor, at forbindelsen samlet set vil have en positiv økonomi, og at den kan være i drift ca. tre år efter en anlægsb eslutning, det vil sige 2008-2009, hvis anlægsbeslutning træffes i 2005 . Energinet.dk tager initiativ til at igangsæ  t- te et forprojekt af en 400 kV Storebæltsforbindelse med henblik på, at der kan træffes en endelig beslutning inden udgangen af 2005 med hensyn til den ko  n- krete udformning af forbindelsen, tilslutningspunkter med videre. Tabel 1 viser de interne transmissionsforbindelser og forbindelserne ud af områderne. De angivne anlægsinvesteringer på i alt ca. 5,7 mia. kr. er en foreløbig værdi, som kan æn  dre sig ved detailprojektering. Omkostningerne til den systemmæssige   indpasning (systemtjenester og regulerkraft) er ikke værd  isat. 2 Et af Nordels fem prioriterede snit. Flaskehalsindtægter er øremærket til delfinansiering af de priorit e- rede snit.

9 Sammenstillingen lægger ikke op til en samlet beslutning, idet de e  nkelte projekter har forskellig beslutningsmæssig status. Ingen af projekterne er dog endeligt besluttet til udførelse med  en tilhørende anlægsbevilling. Forbindelse Anlægsinv  e- stering (mio. kr.) Forventet idriftsættelse Status for projek- tet Netforstærkninger i Da  nmark: Ombygning af den eksisterende 400 kV- luftledningsstræ  kning Kassø -Revsing i Jylland til en tosystemsledning. Ca. 270 2008 Myndighedsbehand- ling pågår Bygning af 400 kV-luftledningsforbindelse Endrup- Idomlund på Ves tkysten af Jylland Ca. 560 2009-2010 Ilandføringsanlæg til Horns Rev Ca. 350 2008 Indgår i Eltra's anlægsplan 2004 Etablering af 132 kV kabel fra Stignæsværket til Vestlolland Ca. 350 - 400 Ultimo 2009 Forprojekt igangsat Ilandføringsanlæg til Rødsand Ca. 300 2009 Forprojekt igangsat Storebæltsforbindelsen Ca. 1.200 2008-2009 Forprojekt foreslås igangsat Forstærkning af forbindelser mod nab  olande: Udbygning på Skagerrak Ca. 2.060 2009-2010 Opgradering af Jylland-Tyskland Ca. 50 2010 Indgår i Eltra's anlægsplan 2004 Tabel 1 Aktuelle transmissionsanlæg i Danmark frem mod 2010. Principper for etablering af højspæ   ndingsanlæg En væsentlig ramme for udbygning af det interne transmissionsnet er rapporten "Pri  n- cipper for etablering og sanering af højspændingsanlæg" fra 1995. Principperne for valg mellem luftledninger og kabler er fastlagt i denne rapport. Heraf fremgår  det blandt an- det, at 400 kV-forbindelser normalt kan fremføres som luftledninger  – eventuelt med kabellægning på korte strækninger med national naturinteresse. Disse principper blev udarbejdet bandt andet på baggrund af det prisforhold, der var mellem luf tledninger og kabler i 1995. Flere forhold har ændret sig, herunder priser på kabler. Fra midt i 1990’erne og frem er etablering af net på 150 kV - og 132 kV-niveau overvejende sket ved kabellægning, hvilket i praksis er en revideret anvendelse af principperne fra 1995. Desuden er der en ny vægt på beredskabshensynet, indførelse af elmarkedet og ny indtægtsrammeregul e- ring af netselskaberne. De anlægsprojekter, systemansvaret har medtaget, er i overen  sstemmelse med denne rapports principper. Skal der ændres   på disse principper, må det imidlertid ske gennem et nyt udredningsarbejde og en opdatering af den overordnede netstruktur.

10 Energinet.dk tager initiativ til, at der med udgangspunkt i de nævnte ændrede ra mmer snarest igangsættes et udredningsarbejde med   henblik på at opdatere princi pperne for etablering og sanering af højspændingsanlæg. Øvrige tiltag i tilknytning til infrastru  kturen Ud over de konkrete anlægsprojekter er der behov for at iværksætte en række andre pr o- jekter, som skal forbedre udnyttelsen af infrastrukturen: - En forbedret driftssikkerhedsstrategi skal sikre en rimelig prioritering mellem markedshensyn, VE-produktion og forsyningssikkerhed, da systemet i stigende grad drives tæt på sine tekniske grænser. - Ressourcerne fra elforbrugere og decentrale værker med hensyn til aktiv effekt, reaktiv effekt og regulerkraft skal aktiveres. Aktivering af disse lokale ressour- cer skal ske sammen med lokale netselskaber, idet de lokale net skal ses som en del af elforsyningens infrastruktur. - Det forventede fremtidige behov for systemtjenester og regulerkraft i Danmark skal gøres op. Desuden skal det afklares, hvordan dette behov kan dækkes. A   r- bejdet ses i sammenhæng med det tilsvarende nordiske arbejde og indeholder betragtninger om, hvordan indkøb af s ystemtjenester og regulerkraft i høj ere grad i fremtiden kan ske på markedsvilkår med en bredere kreds af udbyd  ere. - En ny intelligent systemarkitektur baseret på kommunikation og automatik skal sikre, at store mængder decentral produktion kan håndteres. D   er etableres et el- ler to demonstrationsprojekter i samarbejde med lokale netselskaber for at af- prøve nye kommunikations - og styringsværktøjer til brug for udviklingen af fremtidens systemarkitektur. Den langsigtede netstruktur Efter 2010 kan udbygning af transmissionsnettet blive aktuel afhængig af udbygning med havmølleparker, tilslutning af ny produktion og udviklingen i behovet for transmi s- sionskapacitet. I Elkraft Systems Transmissionsplan 2005 og Eltra's Anlæg   plan 2004 er den langsigtede netstruktur nærmere beskrevet. Der sigtes imod en ringstruktur i nettet på 400 kV -niveau af hensyn til forsyningssik- kerhed og markedsbetjening. Endvidere skal 400/150 kV- og 400/132 kV - nettene også fremover drives sammenm as ket. Den langsigtede netstruktur skal derfor respektere dette og tage hensyn til, at overføringskapaciteterne på de nævnte spændingsniveauer sa m- ordnes og afpasses.  

11 I Vestdanmark vil 400 kV-luftledningsnettet være færdigudbygget med opføre l- se af 400 kV Endrup-Idomlund og 400 kV-udbygningen mellem Kassø og Re v- sing. Herefter sker udbygninger som hovedregel inden for de eksisterende tra- ce'er i Vestdanmark. I Østdanmark består 400 kV   -nettet i dag af en tosystemsluftledning med diverse forgreninger. Ringstrukturen findes i det underliggende 132 kV-net. Den lan g- sigtede struktur indeholder tre mulige 400 kV-ringforbindelser: 1) En sydlig 400 kV-ring, udført som luftledning eller kabel, der kan opsamle vindkraften fra havmølleparker syd for Lolland -Falster, 2) en nordlig 400 kV-ring, udført som luftledning eller kabel og 3) en Øresundsring, udført som søkabel. Regionpl a- nerne indeholder reservationer til disse udbygninger. Indplacering af havmølleparker Havmølleparker har stor betydning for investeringer i infrastrukturen. Hvis usikkerh e- den om parkernes antal og placering kan reduceres, vil den nødvendige infrastru ktur kunne planlægges mere optimalt, og risikoen for fejlinvesteringer bliver reduceret. Der er derfor behov for ajourføring af planerne for udbygning med havplacerede vindmøll  e- parker i Danmark med hensyn til geografisk placering, udbygningstakt, systemindpas- ning samt konsekvenser for netinvesteringer på kort og langt sigt. Det bliver en fælles opgave for Energinet.dk og myndighederne at analysere og anbef  ale en optimal placering af havmøllerne  i Danmark set i forhold til indpasning mv. i el- systemet under hensyntagen til forsyningssikkerhed og marked. Herunder skal tilslut- ning til nettet, tilhørende netforstærkninger samt adgang til systemtjenester og reg   u- lerkraft vurderes. Før beslutning om ny e havmøller sker, bør den nødvendige "udstykningsplan" for o   m- rådet være sikret. Dette skal indgå i en national plan og i den samlede tidsplan for en konkret mø llepark.

12

13 2. Status for elforsyningens infrastruktur i Danmark Der er op gennem det tyvende århundr ede sket store ændringer i elforsyningen i Da  n- mark. Først fra lokale forsyningsselskaber til store centrale kraftværker. Siden er udvi   k- lingen gået den anden vej. I 1980'erne og 1990'erne er en stor andel af lokal produktion kommet til og fra 1999 også betj eningen af det internationale elmarked. Det stiller nye krav til elforsyningens infrastruktur. Forandringen er sket hurtigt og infrastrukturen skal tilpasses dertil. Dette er der gjort rede for i Eltra's og Elkraft Systems systemplaner fra juni 2004 [Ref. 1 og 2] samt i Eltra’s Anlægsplan 2004 og Elkraft Systems Transmissionsplan 2005 [Ref. 3 og 4]. I dette kapitlet gives en definition på infrastrukturen, som anvendes i denne rapport. Derefter beskrives status for infrastrukturen, som den har udviklet sig i Øst  - og Vest- danmark. I den forbindelse anvendes forudsætninger i form af forbrug (i snitfladen ab 150 henholdsvis 132 kV), produktionskapaciteten på de forskellige spændingsn   iveauer og kategorier samt udlandsforbindelserne. Udviklingen i forudsætninge  rne beskrives på et overordnet plan. Til sidst beskrives de udfordringer, som infrastrukturen allerede i dag står over for. 2.1 Definition på infrastrukturen Infrastrukturens funktionsvilkår er under stor forandring. Da den nuværende infrastru   k- tur blev opbygget var transmissionsnet, udlandsforbindelser, kraftværker og distribut  i- onsnet gennem ejerskabet en integreret helhed med direkte kobling mellem planlægni  n- gen af de forskellige elementer. Liberaliseringen af elmarkedet indebærer, at der ikke længere er en organisation, der har overblikket over elmarkedet og kan beslutte den nødvendige udbygning med henblik på at opretholde forsyningssikkerheden. I det liberaliserede elmarked fremstår opretholde l- sen af forsyningssikkerheden som et samspil mellem uafhængige   parter, nemlig den systemansvarlige, der har ansvaret for forsyningssikkerhed, eltransmissions- og net- selskaberne, der har ansvaret for at udbygge og drive nettene og elproduktionsselska- berne, der agerer som markedsaktører. Udfordringen ligger i at si kre, at rammerne for dette system giver en stabil udvikling af elsystemet, der også tilgodeser hensynet til fo r- syningssikkerhed. Koblingen mellem de forskellige elementer sker med indirekte midler som markedsordninger, køb af systemtjenester og regulerkraft,  tilslutningsregler, tekni- ske forskrifter. En stigende del af produktionen fødes ind på de lavere spændingsniveauer uden for s å- vel planlægningsmæssig som driftsmæssig kontrol og baseret på andre hensyn end e l- forsyning. Udviklingen i produktionsstrukturen fra store centrale kraftværker til dece  n- trale kraftværker og vindmøller er mere fremskredet i Vestdanmark end i Østdanmark. Effektiv kommunikation mellem systemansvar, netselskaber og markedsaktører samt

14 præciserede roller har derfor fået en væsentlig stø rre og stigende betydning for at opret- holde forsyningssikkerhed såvel nationalt som i samspi llet mellem landene. Begrebet infrastruktur defineres som følger: ”Infrastrukturen omfatter det interne tran  s- missionsnet, udlandsforbindelser og distributionsnet. Desuden skal der være a  dgang til kommunikationsforbindelser, regulerkraft og systemtjenester.” Også forhold med b  e- tydning for opretholdelse af netstyrke (kortslutningseffekt) og spændingsregulering, organisering af samarbejdet med netselskaberne samt markeds- og tilslutningsvilkår indgår i en samlet planlægning med transmissionsnettet og udlandsforbinde   lserne. Infrastrukturen når helt ud til kunderne og omfatter også forho  ldet til netselskaberne. Beskrivelserne af status er søgt gjort under hensyntagen ti l denne opdeling. På anlægssiden skal infrastrukturselskaberne (Elkraft System, Eltra og transmissions   - og netselskaberne) sikre såvel transmissionsnet som distributionsnet og et kommunika - tionssystem samt sikre tilstedeværelsen af regulerkraft bl.a. ved   at sikre den nødvend ige transportkapacitet. Infrastrukturselskaberne skal fremskaffe ydelser, herunder etablere anlæg til at sikre netstyrke, spæ ndings- og MVar-regulering. Kapitel 6 beskriver de konkrete projekter i infrastrukturens udvikling frem til 2010 og længere og omfatter elementer fra denne definition. 2.2 Baggrund og vilkår Som grundlag for beskrivelsen af den nuværende infrastruktur gives en kort historisk oversigt og en angivelse af de vilkår, der har været for udvikl   ingen af infrastrukturen i Øst  - og Vestdanmark. Historisk baggrund Danmark er placeret mellem det nordiske vandkraftdominerede og det kontinentale varmekraftdominerede elsystem. Dette har gensidigt været udnyttet ved etablering af udlandsforbindelser og samarbejde, der har gjort det muligt at dele reservekapacitet med nabosystemerne, så der opnås bedre forsyningssikkerhed og bedre driftsøkon   omi. I Østdanmark blev den første udlandsforbindelse bygget til Sverige i 1914. Samkøring mellem lokalområderne eta bleredes ved 50 kV i 1920’erne og 132 kV i 1950’erne. I Vestdanmark blev den første udlandsforbindelse bygget til Tyskland i 1929. Samk ø- ring mellem lokalområderne etableredes ved 60 kV i 1930’erne og 150 kV i slutningen af 1950erne. Udbygningen af udlandsforbindelserne har yderligere givet mulighed for at udnytte for- hold ved et vandkraft og et termisk baseret system. Dette har ført til gennemgåe  nde

15 transporter. Vest for Storebælt har denne mulighed været til stede siden 1965 med HVDC-forbindelsen Kontiskan mellem Jylland og Sverige og tilsvarende øst for Stor e- bælt med HVDC  -forbindelsen Kontek mellem Sjælland og Tyskland s  iden 1995. Siden 1995 har først HVDC -forbindelsen Balticcable fra Sverige til Tyskland og deref- ter SwePol fra Sverige til Polen ændret p  å Danmarks rolle som eneste "transitland" me l- lem Norden og Kontinentet. Med den nævnte mulighed for transit har de norske og svenske investeringer i dæ m- ningsanlæg til vandkraft til en vis grad kunnet udnyttes til lager, spidskraft  - og regule- ringsanlæg. Me  d liberaliseringen ses typisk en transit, der skifter retning flere gange pr. døgn. Den går normalt mod syd om dagen og mod nord om natten. Det fører til en øget opmærksomhed på systemets sikkerhed. Det danske transmissionsnet er etableret som et vekselstrømsnet med enkel samme n- kobling mellem de forskellige spændingsniveauer. Jævnstrøm anvendes til specielle formål som f.eks. sammenkobling mellem store synkrone områder og lange søk   a- belstrækninger. Hidtidige dimensioneringsgrundlag Den hidtidige elforsyningslov § 21, stk. 1, har kun tilladt udbygninger i transmissions- nettet over 100 kV begrundet af hensyn til samfundsøkonomi og områdets egen fors  y- ningssikkerhed. Med den nyeste ændring af elforsyningsloven fra juni 2004 kan transmissionsnettet u  d- bygges efter samfundsøkonomi, forsyningssikkerhed, opbygning af velfungerende ma r- keder, indpasning af VE og beredskabshensyn. De hensyn, der skal tages til beredskab, er dog ikke udmøntet. (På den økonomiske side er denne ændring heller ikke afspejlet i Energitilsynets fastlæggelse af selskabernes indtægtsrammer.) Dimensioneringsgrundlaget har hidtil været tredelt og handler om a) transmissionsnet, b) produktionsanlæg og c) forbindelser til naboområder. Østdanmark er synkront koblet til det øvrige Norden, hvorfor N    ordels netdimensione- ringsregler er gældende [Ref. 6]. Nordels netdimensioneringsregler er udarbejdet i sa  m- arbejde mellem de nordiske landes elselskaber i 1972 og revideret i 1992. Reglerne har primært haft til sigte at sikre kapacitet over landegrænserne o g undgå spredning af fejl. Elkraft System anvender også kriterierne internt i Østdanmark. I Vestdanmark har Eltra udviklet egne kriterier, der er udsprunget af Nordels netdimen- sioneringsregler og er i overensstemmelse med dem. Kriterierne er i højere grad  bygget op om det termiske elsystem og interne transporter. Kriterierne er senest opdateret i

16 1995 [Ref. 7]. Eltra's Anlægsplan 2004 beskriver, hvordan der i d imensioneringen tages hensyn til markedsbetjening, VE-produktion, udvekslinger med nabo-områderne  og det centrale produktionsapparat. I Vestdanmark skal UCTE’s regler på grund af den sy n- krone kobling til kontinentet respekteres. Selvom de anvendte netdimensioneringskriterier er opdateret i 1992 henholdsvis 1995, er de grundlæggende formuleret inden l  iberaliseringen blev påbegyndt. De nuværende formuleringer er dog fortolket, så der tages hensyn til markedets behov og VE - produktionens særlige ege  nskaber. De gældende dimensioneringskriterier er opstillet under hensyntagen til forsyningssi kerhed og ikke under et markedsregime. Der er ikke kendskab til netdimensionerings- regler, der har markedet som hovedsigte. Det østdanske transmissionsnet blev i 60’erne og 70’erne opbygget til transporter fra store kraftværker i vest til det eneste store forbrugscentr  um i hovedstadsområdet. S y- stemdesignet har samarbejdsforbindelser til det nordiske system som forudsætning med deraf følgende fordele og afhængighed. Udveksling af gensidige driftsmæssige reserver er sket via samarbejdsforbindelserne og delingsaftaler med Sverige. Siden er der satset på kraftvarmeudbygning i hovedstadsområdet og vind i syd. Stabilitetsforhold og term  i- ske forhold har været afgørende for n   etudbygningen. Det vestdanske transmissionsnet er opbygget som forbindelser mellem de syv forbrugs- centre og de syv kraftværker tæt ved forbrugscentrene til gensidig udveksling og effek t- transport. Endvidere er transmissionsnettet opbygget til udveksling af gensidige, drifts- mæssige reserver via samarbejdsforbindelserne med Tyskland, Sverige og Norge. Dertil kommer transporter op i nettene fra den decentrale produktion til fordeling. Termiske forhold har været afgørende for netudbygni   ngen. Tilknytning til hvert sit synkrone system samt denne forskel i de grundlæggende tran  s- portbehov er blandt årsagerne til de f orskellige formuleringer af dimensioneringsregler i Øst  - og Vestdanmark. De to sæt dimensioneringsregler i Danmark er i øjeblikket tilstrækkelige til at udvikle en fornuftig og rummelig infrastruktur, men formuleringen af dem kan med fordel mo- derniseres. I Nordel-regi er der i 2004 udmeldt en nordisk regelsamling (Grid Code) for systemdrift, planlægning og nettilslutningsvilkår for produktion. Regelsamlingen er p.t. under opdatering. Transmissionsnettene bliver ikke længere udelukkende brugt på den måde, de oprinde- ligt var tænkt. Dette skyldes dels den decentrale produktion dels markedets øgede mæn  gde af transitter.

17 Udlandsforbindelser bygges ikke af samme hensyn som de indenlandske transmissions- forbindelser. Størrelsen af  udlandsforbindelser er bestemt ud fra følgende elementer: - Overholdelse af Nordels dimensioneringsregler. - Driftsikkerhed (af hensyn til udfald af største enhed). - Forsyningssikkerhed (størrelse af import). - Økonomiske overveje  lser. - Fælles udnyttelse af ressourcer. Dimensioneringen af infrastrukturen skal ses i sammenhæng med produktionskapacit  e- ten. Efter liberaliseringen i 1998 er der ikke længere krav til mængden af produktion s- kapaciteten. I tema 2 til Systemplanerne 2002 er forsyningssikkerhedsaspektet belyst [Ref. 5]. Det er stadig et udestående spørgsmål, hvilken del af produktionsapparatets ressourcer der skal findes inden for systemansvarsområdet og i hvor høj grad, der kan bygges på internationale løsninger. For at sikre forsyningssikkerheden i Østdanmark har Elkraft System i den sammenhæng vurderet, at indtil der er øget sikkerhed om den no   r- diske effektbalance og importmuligheder, er det er nødvendigt med en positiv effektb a- lance i Øs  tdanmark. 2.3 Infrastrukturens alder En del af 132/150 kV-nettet har overskredet eller vil nærme si  g afslutningen af den tek- niske levetid. I planlægningen af det fremtidige transmissionsnet skal der tages he  nsyn til dette forhold. Rapporten ”Principper for etablering og sanering af højspændingsa n- læg” fra 1995 [Ref. 8] indeholder bl.a. retningslinjer for    nybygning af ledningsanlæg og reduktion af luftledningsnettet over 100 kV. Reduktionen kan realiseres ved at simplifi- cere transmissionsnettet og etablere få 400  kV-luftledninger som erstatning for større længder 132/150   kV-luftledninger. Principperne har skabt en balance mellem teknik, økonomi og landskabsmæssige hensyn. Heri indgår bl.a., at nettet afkortes ved sanering samtidig med udbygning af 400 kV. Flere forhold har ændret sig, herunder priser på kabler, ny vægt på beredskabshensynet, indførelse af e lmarkedet og ny indtægtsramm  e- regulering af netselskaberne. Aldersfordelingen på transmissionsanlæg i Jylland og på Fyn fremgår af Tabel 2. Det ses, at der bygges færre og færre nye anlæg. Udbygningerne i 1990'erne er de mindste nogensinde, mens udbygningerne toppede i 1960'erne. Det betyder, at en stor del af net- tet er gammelt og har et stort renoveringsbehov. Dette forventes at lede til store udeti- der.

18 Eltra Ledninger i tracé-km Kabler Antal stationer Årti 150 kV Kombineret 400/150 kV 400 kV¹⁾ og 220 kV 150 kV og 400 kV^* 150 kV 400 kV og 220 kV 1950'erne 256 0 0 2 6 0 1960'erne 576 0 233 14 21 1 1970'erne 306 89 144 7 19 3 1980'erne 281 77 68 3 14 7 1990'erne 103 15 87 11 6 5 *) I Vestdanmark blev de første  400 kV kabler etableret i 2004. Tabel 2 Transmissionsledninger og stationer i Vestdanmark fordelt på spændingsn   i- veau og årti, hvor de er bygget. I Vestdanmark er 400 kV-nettet enten etableret som kombinerede luftledninger med 150 kV-ophæng eller som etsystemsledninger. Cirka halvdelen af 150 kV  -nettet består af tosystemsledninger, og resten er etsystemsledninger³. Jævnstrømsforbindelser indgår ikke i skemaet. Aldersfordelingen på transmissionsanlæg i Østdanmark fremgår af Tabel 3. Det ses, at i Østdanmark er der fra 1990 og frem til i dag kun etableret få højspændingsle dninger, mens der er etableret kabler på 132 kV -niveau. Tilgang i årtierne Østdanmark Elkraft Årti 132 kV ^*)    Kombineret   400 kV ^**) 132 kV 400 kV ^***) 132 kV 400 kV 400/132 kV 1950'erne 338 0 0 48 0 10 0 1960'erne 594 0 0 37 0 14 0 1970'erne 286 0 57 73 1 15 3 1980'erne 131 0 280 69 9 8 1 1990'erne -47 7 0 211 33 10 4 Kilde: DE statistik (132 kV) og Elkraft (400 kV) *) Med den aktuelle blanding af 1 system- og 2 system-ledninger er trace km ca. 2/3 af system km **) Da der næsten udelukkende er anvendt 2-system-ledninger er trace km = 1/2 af system km i 1980'erne ***) Der er ikke medtaget 400 kV DC kablet til Kontek på 152 km Luftledninger i system-km Antal stationer Kabler Tabel 3 Transmissionsledninger og stationer i Østdanmark fordelt på spændingsn i- veau og årti, hvor de er bygget. Af Tabel 2 og Tabel 3 fremgår det, at 400 kV -nettet i Vestdanmark blev udbygget 15 - 20 år tidligere  end i Østdanmark, mens udviklingen i 132 kV  - og 150 kV-net er forløbet nogenlunde parallelt. I Vestdanmark er der i store træk etableret en rin  gstruktur i 400 3 400 kV-luftledninger er næsten udelukkende étsystemledninger.

19 kV-nettet. Dermed er en vigtig forudsætning for gennemførelse af renoveringsa   rbejder til stede. I Østdanmark er der på nuværende tidspunkt en 400 kV -tosystemsluftledning tværs over Sjælland med afgreninger. Der har i flere år været f okus på mulighederne for med denne struktur driftsmæssigt at kunne gennemføre de afbrydelseskrævende renov e- ringsarbejder, som er en følge af nettets alder. Etablering af en 400  kV-ringstruktur til bl.a. at håndtere dette ligger i den fremtidige netudbygning. I dag er ringstrukt uren på 132 kV-niveau. Manglende balance mellem forbrug og produktion i et område eller store fo rskelle i priser mellem områderne medfører transport af energi. Transporterne presser margine  r- ne i nettet for at effektivisere driften af det eksisterende net. Det betyder, at der kan op- stå fysiske flaskehalse andre steder i nettet end dem, der har været f   remherskende af hensyn til forsyningssikkerhed. Om det skal føre til en udbygning af nettene, er en a f- vejning af forskellige hensyn. Nettet drives derfor tættere på de tekniske grænser med deraf følgende begrænsede m u- ligheder for at gennemføre arbejder af  længere varighed. Det har ført til, at hvor det er muligt, henlægges disse arbej  der til tidspunkter, hvor nettet er lavt belastet f.eks. i weekender mv. 2.4 Status for infrastrukturen Transmissionsnettet består dels af den systemansvarliges egne 400 kV -netanlæg dels af de regionale transmissionsselskabers 150/132 kV-netanlæg, som er stillet til rådighed for den systemansvarlige mod betaling. Det er 400 kV- og 150 kV-anlæg, inklusive 150/60 kV-transformere i Vestdanmark. I Østdanmark køber systemansvaret rådi gheden over 132 kV-nettene, inklusive 132/50 kV, -30 kV- og - 10 kV-transformere. Det interne transmissionsnet Status for 400 kV-udbygningen er, at den vestdanske 400 kV-ringstruktur næsten er fæ  rdigudbygget, og at det østdanske 400 kV -net består af én tosystemsledning på tværs af Sjælland med afgreninger. Figur 1 viser det danske transmissionsnet og dets sammenhæng med det nordiske og europæiske net den 1. januar 2005. Det overordnede transmissionsnet er struktureret i en basisplan, som i Vestdanmark næsten er fuldt udbygget trods de væsentlige ændringer i forudsætningerne på både pr o- duktionssiden og forbrugssiden. I dag udbygges nettet i Vestdanmark praktisk taget udelukkende af hensyn til produktionstilgang og krav til markedsbestemte udvekslinger med nabo-områder.

20 Figur 1 Det danske transmissionsnet pr. 1. januar 2005. Udlandsforbindelser Fra Vestdanmark er den samlede kapacitet ud af området ca. 3.000 MW. Der er en k a- pacitet mod Norge på 1.050 MW. Den er fordelt på tre poler. Der er en k  apacitet på 630 MW (720 MW fra 2005) til Sverige fordelt på to HVDC -poler (jævnstrøm). Mod Tys   k- land er der en samlet kapacitet på 1.200 -1.500 MW fordelt på to 400 kV -AC-systemer (vekselstrøm) og to 2 20 kV-systemer.

21 Fra Østdanmark er den samlede kapacitet mellem området og omverdenen ca. 2.400 MW. Der er en kapacitet mellem Østdanmark og Sverige på 1.700    - 1.800 MW fordelt på to 400 kV -systemer og to 132 kV-systemer. Der er en kapacitet mellem Øs  tdanmark og Tyskland på 600 MW på en HVDC  -pol. En effektiv udnyttelse af forbindelser til nabo-områderne kan kun ske, hvis der ikke er begrænsninger i interne net i Danmark og i nabo  -områderne. Det interne svenske net indeholder begrænsning for import fra Sv  erige til Vestdanmark over Kontiskan. Det interne svenske net er også en begrænsning for både import fra og eksport til Sver ige over Øresundsforbindelserne til Østdanmark. Udbygning med vindkraft i Nordtyskland er ikke en begrænsning på nuværende tid spunkt mod nord, men kan begrænse de danske muligheder for eksport mod syd. Ud over begrænsninger i det interne net opstår begrænsninger også som følge af a n- strengte kapacitetssituationer. F.eks. vil skrotning af produktionskapacitet i Sydsverige, herunder Barsebäck, have konsekvenser for mulighederne for eksport og import mellem Sydsverige og Østdanmark. Distributionsnettene Med den store andel af produktion på spændingsniveauer under 100 kV har distribut   i- onsnettene allerede i dag fået en anden rolle end tidl igere. Fra at være fors  yningsnet til forbrugerne er de nu også opsamlingsnet for decentral kraftvarme og vindkraft. Ne ttene har derfor en blandet funktion. I Vestdanmark er ca. 1.700 MW decentral produktionskapacitet tilsluttet 60 kV og 10- 20 kV eller lavspænding. Det har givet anledning til en massiv udbygning med ka  bler på disse net. Senest er også dele af 60 kV  -nettene samt 150/60 kV-transformere blevet udbygget af hensyn til tilbagefødninger i nettet, dvs. transporter fra lave spændingsn   i- veauer til høj e spændingsniveauer, fra den decentrale kraftvarme og vi  nd. I Østdanmark er distributionsnettene også udbygget, men omfanget af landbaseret vin   d- kraft og decentral kraftvarmeproduktion er ikke så stor, at det har givet anledning til så kraftige udbygninger. Decentrale værker er typisk placeret i byområder med stærkt elnet og varmebehov. Men hyppige og kraftige spændingsvariationer hidrørende fra havmø l- leparken syd for Lolland, kombineret med en stor mængde landbaserede vindmøller i denne relativt svage del af nettet, har medført behov for spændingsstabiliserende anlæg på 132 kV -transmissionsniveau. Systemtjenester og regulerkraft Det fysiske elmarked fungerer på basis af et spotmarked for energi og et regulerkraf t- marked. Transmissionsforbindelser skal skabe den nødvendige overføringskapacitet og dermed sikre adgangen til systemtjenester og regulerkraft.

22 Systemtjenester og regulerkraft ydes fra både danske og udenlandske anlæg gennem aftaler, internationale ordninger, det nordiske regulerkraftmarked samt Nordel-aftaler om reserver. Reaktiv effekt, kortslutningseffekt, og spændingsregulering sikres i loka  l- området og kan leveres fra markedsaktørernes produktionsanlæg og den systemansva r- liges eller netselskabernes egne anlæg i infrastrukt  uren. I det omfang der satses på øget levering af systemtjenester og regulerkraft fra nabo  - områder, kan det blive nødvendigt at reservere dele af overføringskapaciteten på u d- landsforbindelsen til disse ydelser. Konsekvensen er, at der i så fald stilles mindre kap a- citet til råd ighed for elmarkedet. Der er ikke p.t. sådanne reservationer på HVDC  - forbindelserne fra Jylland til Norge og Sverige, men reservation svarende til udfald af største enhed på AC  -forbindelserne til Tyskland. Der er reserveret 50 MW på Kontek - forbindelsen fra Sjælland til Tyskland til frekvensstyret driftsforstyrrelsesreserve (m  o- mentanreserve). På AC forbindelserne fra Sjælland mod Sverige er der på grund af a n- dre elektriske egenskaber ikke sådanne reservati oner. Nedenstående tabel illustrerer behovet for sys temtjenester og regulerkraft i Danmark. Type Vestdanmark Nuværende behov Østdanmark Nuværende behov Danmark Nuværende behov Primær regulering (UCTE), MW +/- 26,2 +/- 26,2 Frekvensstyret normaldriftsreserve (NORDEL), MW +/- 25 +/- 25 Frekvensstyret driftsforstyrrelses- reserve (NORDEL), MW 75 100 175 Automatisk reserve, MW +/- 100 +/- 100 Regulerkraft (manuel), MW -200 +/- 150 +150 / -350 Hurtig aktiv driftsforstyrrelsesre- serve, manuel reserve (max. 15 minutters opregulering), MW 456 300 756 60 60 Langsom aktiv driftsforstyrrelses- reserve, manuel reserve (mere end 15 minutters aktiverings- tid), MW 240 240 Reaktiv reserve/spændingsre  - gulering og kortslutningseffekt Levering fra 3 centrale anlæg Levering fra 3 centrale anlæg på Sjælland Døds tartsmulighed 2 anlæg på 37,5 MW 2 anlæg 4 anlæg, heraf 2 anlæg på 37,5 MW Tabel 4 Behov for systemtjenester og regulerkraft i Danmark (uden Bornholm). Da det interne transmissionsnet og forbindelser til nabo-områder er åbne for m  arkedet, kan der opstå transitter i form af udvekslinger på nord  - og sydgrænsen med samme re  t-

23 ning. De øger behovet for rea ktiv effekt. Hvis de reaktive ressourcer er utilstrækkelige, kan der opstå risiko for driftsforstyrrelser og spænding   skollaps. Det var en medvirkende årsag til driftsforstyrrelsen den 23. september 2003. Systemsikkerhed Den ændrede produktionsstruktur, hvor mere end halvdelen af produktionen er uden for systemkontrollen, reducerer systemsikkerheden og øger risikoen for driftsforstyrrels er. Desuden vanskeliggøres opsamlingen efter en driftsforstyrrelse. Der har været en række fejl og hændelser i 2002 til 2004 med betydning for systemsi k- kerheden og forsyningssikkerheden hos forbrugerne. Nordjylland den 28. december 2002 Den nordlige og vestlige del af Jylland var uden strøm i morgentimerne lørdag den 28. december fra kl. 6.45. Strømsvigtet, som ramte  godt en million mennesker, begyndte med udkobling af 400 kV-ledningen Tjele (ved Viborg) - Kassø (ved den dansk -tyske grænse). Udkoblingen   skyldtes en fejl i beskyttelsesudrustningen. Som følge af denne udkobling blev flere 150 kV -forbindelser så hårdt belastet, at 150 kV-forbindelsen mellem Tange og Trige (ved Århus) fejlagtigt blev udkoblet af beskyttelsesudrustningen. Dette medførte kra ftig overbelastning og automatisk udkob- ling af de resterende 150 kV-forbindelser til Nord- og Vestjylland. Dermed var hele dette område uden strøm. Sydsverige og Sjælland den 23. september 2003 Strømafbrydelsen den 23. september 2003 skete som følge af e  n række fejl i det sy  d- svenske system. Strømafbrydelsen betød, at ca. fem mio. mennesker, heraf ca. 2,4 mio. i Østdanmark, var uden strøm fra kl. 12.37 og op til syv timer efter. Mobiltelefonnet og it-systemer blev ramt, og store dele af arbejdslivet gik derfor i stå på virksomheder, der ikke har nødforsyning. Togene kørte ikke, og flytrafikken blev afviklet med forsinke  l- ser. I elsystemet blev kraftværkerne hårdt ramt, bl.a. blev de to største anlæg på Sjæ l- land skadet. Blandt de otte handlinger, som Elkraft System peger på i hændelsesrappo   r- ten om strømafbrydelsen, er udvikling af bedre systemer, som kan registrere begynde n- de spændingskollaps. Endvidere kan kraftværkerne beskyttes bedre, og muligheden for, at de kan gå i blok -ø- drift, kan øges. Derved kan elfo rsyningen genoprettes hurtigere, end det var tilfældet den 23. september 2003. Efter strømafbrydelsen har Nordel igan   g- sat en gennemgang af regelsættet for det nord  iske elsystems dimensionering og drift. Både Elkraft System og Svenska Kraftnät peger på, at    det er afgørende for forsyning s- sikkerheden, at der er tilstrækkelig produktion i nærheden af de store forbrugscentre, i det konkrete tilfælde i Sydsverige. Svenska Kraftnät konkluderede endvidere, at der er behov for en ny 400 kV-ledning fra Mellem- til Sydsverige for at styrke forsyningssik- kerheden og forbedre elmarkedet og har efterfølgende igangsat planlægningen af en

24 sådan forbindelse. I Østdanmark betød strømafbrydelsen, at ca. 1.850 MW forbrug blev afkoblet, og at ca. 8 GWh el ikke blev leveret ifht. den planlagte leverance. Odense den 18. november 2004 Kl. 07:21 opstår der en kortslutning i området omkring afbryderen foran transformer 2 på 150 kV -station Fynsværket. Fejlen udviklede sig til at involvere begge samleskinner, hvorfor samleskinnebeskyttelsen bortkoblede hele stationen. Formodentlig i forbindelse med bortkoblingen gik transformerafbryderen i stykker. To poler var faldet ned. Fejlen var på begge sider af afbryderen, hvorfor den ikke blev helt bortkoblet af samleskinn e- beskyttelsen. Fejlen blev holdt i live af 60 kV-indfødning fra hhv. Fraugde og Odense SØ, der gennem 150/60 kV transformeren fødte ind på fejlstedet. Fejlen blev endelig bortkoblet af beskyttelserne på 60 kV. FynsNet havde umiddelbart efter fejlens opståen teknikere på stedet,  og efter en grundig inspektion af fejlstedet, fejlomfang og sikring af anlægget kunne stationen spændingssættes igen kl. 07:43. Umiddelbart herefter blev al 60 kV-forsyning retableret. Fejlårsagen var, at et fremmedlegeme var blæst op i stat   i- onsanlægget. F  ejlen medførte udfald af ca. 110 MW kraftvarmeproduktion og 90 -100 MW forbrug. Bornholm den 10. oktober 2004 Søndag den 10. oktober 2004 kl. 17:13 faldt søkablet mellem Bornholm og Sverige ud. Bornholm blev herved spændingsløs, da der ikke var produktion   sanlæg i drift på Bor   n- holm. Forbruget var på dette tidspunkt 32 MW. Kl. 21:08 havde alle forbrugere atter strøm. På baggrund af målinger blev fejlen lokaliseret til den ene fase ca. 15 km fra den svenske kyst. Mistanken retter sig mod et norsk skib, der formodes at have haft sit anker ude på det pågældende sted og tidspunkt. Politiet i Rønne har indledt en efterforskning af sagen med henblik på at fastslå skyldsspørgsmål og erstatningsomfang. Østkraft o p- lyser, at der ikke har været alvorlige problemer for f  orbrugerne som følge af strøma  f- brydelsen. Da Bornholm under afbrydelsen kørte i ø  -drift, har man valgt at bortkoble de store vindmøller på øen for at undgå problemer med forsyningssikkerheden, hvilket gav problemer for vindmølleeje rne. Kabelreparationen blev afsluttet og kablet kom atter i drift den 10. november 2004. Stormen den 8. januar 2005 Stormen den 8. januar 2005 havde primært konsekvenser på distributionsniveau især i Himmerland og Nordsjælland. Den udviklede sig til orkan og blev så kraftig, at    enkelte hændelser i transmissionsnettet i Vestdanmark også havde virkning for forbrugerne. Der var tre tilfælde af fejl ud af mange i det vestdanske transmissionsnet, hvor forbrugerne blev berørt: - Kl. 17:16-17:24 var 50.000 forbrugere i Skive uden strøm ( transformeren i 150 kV- station i Bilstrup faldt ud).