Folketingets Energipolitiske Udvalg
Christiansborg
1240 København K
Dato
J.nr.
:
:
21. april 2005
De danske elproducenter Energi E2 A/S og Elsam Kraft A/S er i deres
bevillinger pålagt at etablere kapacitet til afbrænding af halm og flis til
el- og varmeproduktionen.
Pålæg om etablering af anlæggene blev givet i 1993 på baggrund af
biomasseforliget. Pålæggene er meddelt efter den tidligere gældende
elforsyningslov, men er opretholdt med hjemmel i den gældende elfor-
syningslov, som trådte i kraft den 1. januar 2000. Indtil dette tidspunkt
kunne alle omkostninger til etableringen indregnes direkte i elpriserne.
Elproducenterne færdiggjorde imidlertid ikke udbygningen inden denne
dato.
For at sikre økonomisk grundlag for gennemførelsen af udbygningen
efter den nye elforsyningslovs ikrafttræden, vedtog Folketinget i 2001
en ændring af elforsyningsloven, hvorefter der ydes støtte til elproduk-
tionen baseret på biomasse fra disse anlæg, således at elproduktionen
afregnes til i alt 40 øre per kWh.
Derudover kan der efter lovens § 57 a ydes støtte til afbrænding af bio-
masse på op til 100 kr. per tons biomasse. Støtten skal især kompensere
for udgifterne til opførelse eller ombygning af anlæg og er derfor for-
skellig for de forskellige anlæg. I forslaget til lovændringen i 2001 var
det forudsat, at Energi E2 skulle modtage 38,50 kr. pr. afbrændt ton
halm i en periode på op til 10 år.
Efter en række indkøringsproblemer er Energi E2 nu klar til at påbegy n-
de en kontinuerlig afbrænding af halm på Amager værket, og Energi E2
har derfor anmodet om, at det forudsatte tilskud på 38,50 kr. kan ko mme
til udbetaling. Støtten kan rummes inden for den i elforsyningslovens §
57 a fastsatte støtte på 30 mil. kr. pr. år. Denne kan imidlertid først ydes
efter en orientering af Folketingets Energipolitiske Udvalg.