Varmeforsyning i Danmark
Hver tredje husstand opvarmes ved individuelle olie- og naturgasfyr. De
fleste varmeforbrugere 6 ud af 10 får deres varme fra et fjernvarme -
eller kraftvarmeværk, hvor det varme vand (eller damp) ledes direkte ud
til hver husstand i rør.
Danmark er i den internationale elite, hvad angår fjernvarme. Fjernva rme
sparer ikke alene brændsel, det muliggør også anvendelse af renere
brændsel, alt sammen til gavn for miljøet. Danmark er blandt de lande,
som har størst udbredelse af fjernvarme. Det har udviklet en ekspertise og
deraf følgende stor eksport af kraftvarme- og fjernvarmeudstyr.
Da den første lov om varmeforsyning trådte i kraft i 1979, var der o m-
kring 700.000 fjernvarmeinstallationer i de store byer. Varmeforsynings-
loven er løbende revideret i takt med de øgede teknologiske og økonomi-
ske muligheder for også at udbrede fjernvarme i de mindre byer.
Kommunerne er de centrale aktører i den kollektive varmeforsyning.
Kommunerne udfører varmeplanlægningen og har ansvar for, at udbyg-
ning med fjernvarme følger reglerne i varmeforsyningsloven.
Energistyrelsen har opstillet de overordnede betingelser for etablering og
drift af fjernvarme. Det skal sikre, at både samfundsøkono mien og for-
brugernes varmepriser tilgodeses.
I 1990 trådte de såkaldte forudsætningsskrivelser i kraft. Det er retning s-
linier for hver kommunes udvikling af kraftvarme og anvendelse af mil-
jøvenligt brændsel. Der er også specifikke forudsætningsskrivelser for
hvert varmeforsyningsanlæg over en vis størrelse.
For at sikre de store anlægsinvesteringer kan de enkelte kommuner på-
lægge bebyggelserne at tilslutte sig den kollektive varmeforsyning.
Langt de fleste fjernvarmeforbrugere betaler mindre for varmen, end
hvad det alternativt ville koste med individuel olie- og naturgasfyr. Ifølge
varmeforsyningsloven skal fjernvarmen sælges til, hvad det koster at pro-
ducere og fordele den. Det kaldes et hvile-i-sig-selv princip.
31. marts 2005
J.nr.:
Ref.: OO