Elsektoren
Produktion
Elsam A/S og Energi E2 A/S står for størstedelen af elproduktionen i
Danmark. Virksomhederne ejer de centrale værker såvel som en række
decentrale værker. Elsam ejes af Vattenfall med 35 %, samt af DONG og
en række jysk-fynske netvirksomheder. Der er desuden indgået en række
betingede aftaler om, at DONG skal overtage netvirksomhedernes ejer-
skab i Elsam. Energi E2 A/S ejes af DONG og NESA A/S. Elsam ejer
gennem NESA A/S 36 % af aktierne i Energi E2.
Dertil kommer Østkraft Produktion A/S på Bornholm, der ejes af Bor n-
holms Regionskommune.
Endvidere er der godt 360 decentrale og industrielle kraftvarmeproducen-
ter, der som hovedregel er forbruger- eller kommunalt ejede. Produktio-
nen på decentrale o g industrielle kraftvarmeværker svarer til ca. 25 % af
elforbruget.
Vindmøllerne har i dag en samlet produktion, som svarer til ca. 20 % af
elforbruget. Hovedparten af vindmøllerne ejes af private.
Produktion af el er konkurrenceudsat og prisen fastsættes på mark edet.
Den danske elproduktion svinger meget fra år til år, især på grund af store
udsving i, hvor meget vandkraft der er til rådighed i Norge og Sverige. I
2004 havde Danmark en netto eleksport, som i størrelse svarede til 7,5 %
af elforbruget i Danmark. På grund af mindre nedbør og dermed højere
priser var den danske nettoeksport i 2003 væsentligt større end i 2004 og
svarede til 25 % af elforbruget.
Systemansvar og transmission
Den overordnede håndtering af elsystemet og transporten af el fra pro-
duktionsanlæggene til netselskabernes distributionsnet varetages af sy-
stemansvaret og transmissionsvirksomhederne.
Netvirksomhederne har pr. 1. januar 2005 afgivet ejerskabet til de to sy-
stemansvarlige virksomheder, Elkraft System (øst for Storebælt) og Eltra
(vest for Storebælt), samt ejerskabet til det overordnede 400 kV-
transmissionsnet og de elektriske forbindelser til Sverige, Norge og Tysk-
land til staten. Virksomhederne er på vej til at blive fusioneret med det
statsejede gastransmissionsselskab Gastra i Energinet.dk.
7. april 2005