DEPARTEMENTET Den 11 april 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål B, C, D, E, F og G (Alm. del) stillet af Folketingets Energipolitiske Udvalg, den 28. februar 2005 Spørgsmål nr. B: Hvad kan ministeren oplyse om regeringens initiativer til at sikre en miljømæssigt effektiv indfrielse af Danmarks internationale klimafor- pligtelser og om mulighederne for at nyttiggøre den vedtagne udbyg- ning af vedvarende energi i den sammenhæng? Svar: Regeringen vil fortsat arbejde for at reducere udledningen af drivhusgasser på baggrund af principperne i regeringens klimastrategi. I den forbindelse er både nationale og inte rna- tionale tiltag vigtige som det også er fastslået i regering  s- grundlaget, hvoraf det fremgår udtrykkeligt at der er behov for en balanceret tilgang. Regeringen er meget opmærksom på at finde egnede virk e- midler til reduktion af drivhusgasudledningerne herhjemme. Det er dog både svært og dyrt på kort sigt at opnå de helt store reduktioner uden for energisektoren, fordi der gennem mange år allerede er gjort meget i Danmark. Derfor er det også vigtigt at der nu sættes kraftigt ind på forskning og u  d-

2 vikling af nye teknologier, så vi også fremover kan leve op til de store udfordringer vi står over for på klimao  mrådet. Med hensyn til spørgsmålet om, hvordan den vedtagne u d- bygning af vedvarende energi kan nyttiggøres til indfrielse af klimaforpligtelserne, vil jeg gerne henvise til besvarelsen af spørgsmål D. Implementeringen af EU's kvotedirektiv er et helt centralt virkemiddel i Danmarks klimapolitik. Danmark har med kvoteloven og den første allokeringsplan implementeret direktivet. Den første allokeringsplan er ved- taget for perioden 2005 – 2007. Allokeringsplanen for 2008 - 2012 bliver udarbejdet i 2006 og vil medføre en betydelig stramning af den samlede kvotetildeling. Allokeringsplanen for 2008 – 12 vil blive udarbejdet ud fra en gennemgang af virkemidler i alle klimabetydende sektorer baseret på et nyt og opdateret billede af de forventede udledninger. I forlængelse af den første kvoteallokeringsplan blev der i foråret 2004 igangsat et virkemiddelprojekt med det formål at undersøge nye, indenlandske virkemidler til reduktion af klimagasudledningerne i de ikke kvote-omfattede sektorer. Det drejer sig først og fremmest om jordbrug og transport, men også affald, de såkaldte industrigasser og den del af energisektoren der ikke er kvotebelagt. Jeg vil gerne henvise til min besvarelse af spørgsmål F, som redegør for udko m- met af disse tiltag. Klimastrategien har sat fokus på omkostningern e ved muli- ge virkemidler. Denne tilgang er efter regeringens opfattelse helt nødvendig for at kunne efterleve Danmarks reduktions-

3 forpligtelse på en måde, der ikke pålægger samfundet un   ø- dige omkostninger. Et element i klimastrategien er indkøb af statslige CO2- kreditter. Regeringen har afsat 1.130 mio. kr. i perioden 2003 - 8 til indkøb af CO2-kreditter fra JI og CDM projekter. Med stort forbehold for prisudviklingen på det internati ona- le marked svarer det til omkring 4,5 mio. ton CO2- ækvivalenter årligt fra  2008 - 12. De statslige indkøb af CO2- kreditter udgør altså en vigtig men mindre del af den saml e- de danske målopfyldelse. Lad mig igen understrege, at både hjemlige tiltag og fleksible mekanismer er vigtige. Danmark har indgået klimasamarbejdsaftaler med Bu lgari- en, Rumænien, Estland, Letland, Slovakiet, Ukraine, Polen, Tjekkiet, Moldova, Armenien, Georgien, Azerbaijan og Kirgisistan. Desuden er klimasamarbejdsaftaler under forbe- redelse med Rusland, Kasakhstan og Usbekistan. Dertil er der indgået rammeaftale r for danske virksomheders opkøb af kvoter gennem klimatiltag i aftalelandene. Disse aftaler er blandt andet indgået med Chile og Argentina og der arbejdes på tilsvarende aftaler med Mexico og Brasilien. Der er i den forbindelse netop indgået en aftale med  det ar- gentinske miljøministerium om afholdelse af en konference i København senere på året. På denne konference skal a   r- gentinerne fremlægge konkrete bud på klimaprojekter, som kan være attraktive for danske kvoteomfattede virksomhe- der. Miljøministeriet arbejder på baggrund af ovennævnte aftaler nu med en række klimaprojekter i Østeuropa, Kaukasus og Centralasien.

4 I Kaukasus kan bl.a. nævnes tre CDM projekter. 2 i Georgi- en, hvor der arbejdes på et projekt med en Gødningsfabrik i Rustavi, hvor der forventes en reduktion af lattergas, sva- rende til ca. 800.000 ton CO2-ækvivalenter årligt. Endelig arbejder vi med at projekt i et Gasdistributionsselskab i Tbi- lisi, hvor der forventes en årlig reduktion af gaslækager, svarende til ca. 400.000 ton CO2-ækvivalenter årligt. I Azerbaijan arbejdes på et lossepladsprojekt i byen Su m- gait, hvor der forventes en årlig reduktion af methan svare n- de til ca. 130.000 ton CO2-ækvivalenter årligt. Miljøministeriet har desuden indgået kontrakter om køb af CO2-kreditter fra internationale kvotebanker og –fonde så- som Eco Securities og Standard Bank London, Verdensban- ken og med det nordiske miljøfinansieringsselskab NEFCO. Ved at købe kreditter gennem de internationale kvotebanker hjælper vi også virksomheder med at løbe markedet i  gang. F.eks. har Miljøministeriet og Udenrigsministeriet sammen   med Elsam og Energi-E2 indgået aftalen med Verdensba n- ken om køb af CO2-kreditter for i alt 200 mio. kr. Udover de konkrete kreditter er der åbnet mulighed for at andre da n- ske virksomheder kan deltage i fonden. Der er foreløbig indgået kontrakter om køb af ca. 2,6 mio. tons CO2-kreditter for i alt 77 mio. kr. Allerede i 2003 indgik regeringen kontrakt om et biomasse- projekt i Rumænien. Dette projekt er nu i drift og vil allere- de fra i år red ucere drivhusgasudledningerne med op til 50.000 tons om året. Regeringen har endvidere indgået en aftale om et nyt geotermiprojekt i Rumænien, som udnytter

5 det varme vand i undergrunden i 2 rumænske byer. Dette projekt vil resultere i CO2-besparelser på ca . 24.000 tons om året.

6 Spørgsmål  nr. C: Hvad kan ministeren oplyse om den aktuelle størrelse af den såkaldte "klimamanko" og udsigterne herfor frem mod 2012, set i lyset af de initiativer regeringen hidtil har iværksat? Svar: I et notat fremsendt til udvalget lige før jul er der givet en status for det danske klimaregnskab. De fremskrivninger for 2005 som omtales i notatet er stadig under udarbejdelse. Derfor vil det først senere på året være muligt at opdatere beregningen af forskellen mellem Danmarks forventede drivhusgasregnskab 2008-2012 og den danske reduktions- forpligtelse (”klimamankoen”). De forventede effekter af regeringens initiativer vil indgå i de nye fremskri vninger. Mankoen ville være blevet på ca. 20 -25 mio. tons CO2- ækvivalenter årli gt i 2008-12, hvis der ikke der var iværksat yderligere virkemidler siden klimastrategien. Statslige indkøb af JI- og CDM-projekter i 2003-2008 vil som  sagt bidrage til at reducere mankoen med knap 5 mio. tons CO2 årligt i 2008 -12. Mankoen forventes yderligere nedbragt, når effekterne af a l- le nye tiltag iværksat siden klimastrategien regnes med. Det gælder især effekterne af kvoteloven i form af ændrede pro- duktionsmønstre som følge af fordyring af CO2-tung energi. Det gælder naturligvis også indregning a f effekterne af an- dre initiativer så som effekterne af tiltagene på energ  iområ- det som følge af energiforliget, effekterne af VMP III m.v. Når resultatet af de nye fremskrivninger og mankoberegni n- ger foreligger bliver udvalget naturligvis orienteret.

7

8 Spørgsmål  nr. D: Hvad kan ministeren oplyse om muligheden for at nyttiggøre en kraf- tig, fremtidig udbygning af den vedvarende energi til indfrielse af Danmarks internationale klimaforpligtelser inden for rammerne af re- geringens generelle klimapolitik? Svar: I spørgsmål B blev der spurgt om, hvordan den vedtagne udbygning med vedvarende energi indgår i opfyldelsen af Danmarks klimaforpligtelser. Og dette spørgsmål handler om, muligheden for at ”nyttiggøre en kraftig fremtidig ud- bygning af den vedvarende energi” i opfyldelsen af Dan- marks klimaforpligtelser. Spørgsmålet om udbygning med vedvarende energi i Da n- mark handler både om erhvervsudvikling, teknologisk u d- vikling og om energipolitik i det hele taget, herunder spørgsmålet om hvordan udviklingen på energ  iområdet b i- drager til at opfylde klimaforpligtelserne.     Regeringen mener, at vedvarende energi kan bidrage til at opfylde energipolitiske målsætninger og samtidig unde rstøt- te klimapolitikken. Udbygningen af vedvarende energi spil- ler godt sammen med Danmarks forpligtelser i forhold til Kyoto-aftalen, fordi vi herved kan udbygge energiforsynin- gen uden, at vi forøger drivhusgasudledningen. Det har stor betydning, at vi har fået udviklet f.eks. vin d- kraft så langt, at vi nu kan sige, at vindkraften er tæt p å at være konkurrencedygtig med kulfyret elproduktion. Danmarks omkostninger ved at opfylde klimaforpligtelserne bliver mindre, end de ville have været, hvis vi ikke havde

9 konkurrencedygtig teknologi til at sikre energiforsyningen samtidig med, at drivhusgasudledningen skal reduceres. Re- geringen ser vedvarende energi som et vigtigt element i den langsigtede udvikling af den danske energisektor. Vindkraft er en miljøvenlig elproduktionsteknologi med betydelige perspektiver i forhold til opfyldelsen af klimaforpligtigel- serne. Regeringen ser også den forsatte udvikling af vindkraft og andre VE-teknologier som et vigtigt bidrag til en nødvendig teknologiudvikling og bæredygtig udvikling på globalt plan, og regeringen ønsker at fastholde og øge de erhvervsmæssi- ge styrkepositioner, vi har inden for vedvarende energi. Jeg tror at det vil være dette udvalg bekendt, at Energistyrelsen for tiden arbejder med en Energihandlingsplan, som forligs- partierne, hvis de ikke allerede er blevet, snart vil blive ind- draget i forhandlinger om, og der vil så vidt jeg er orienteret bl.a. være ganske meget fokus på forskning og udvikling, transmissionsnet mv. som elementer i det der vil blive præ- senteret for forligspartierne. Det er helt centralt, at de virkemidler vi bruger for at redu- cere drivhusgasudledningen i energisektoren, tager højde for, at energisektoren nu er fuldt liberaliseret. Elproduktio- nen fra danske kraftværker styres i dag af markedskræfterne, og elproduktionen handles frit hen over landegrænser. Hvis vi sender mere vedvarende energi ind i det danske el- system, betyder det ikke automatisk, at produktionen på de kulfyrede kraftværker reduceres tilsvarende i 2008 – 2012, hvor Danmark jo skal reducere den samlede udledning med 21 %.

10 Derfor er og bliver kvotereguleringen det helt centrale in- strument i forhold til at sikre, at den danske energisektor kan bidrage med de reduktioner, som er nødvendige for, at vi kan opfylde klimaforpligtelserne. De kvoter, som tildeles til danske energiproducenter for perioden 2008-12 fastsætter de emissionsreduktioner, som de danske energiproducenter skal bidrage med til vores nationale klimaforpligtelser. Med udsigten til en væsentlig stramning af den samlede kvote, vil det blive økonomisk mere attraktivt at investere i vedvarende energi i fremtiden. CO2-kvotereguleringen vil dermed styrke den vedvarende energis konkurrencedygtig- hed. Ser vi på de fremtidige øgede reduktionsmål, som jeg vil r  e- degøre for i min besvarelse af spørgsmål E, vil det være nødvendigt med yderligere begrænsninger i afbrænding af fossile brændsler. Hermed forventes andelen af vedvarende energi yderligere at stige. Hvis den ikke gør det, når vi ikke målet. Udbygningen med vedvarende energi skal i øvrigt ses i sammenhæng med udviklingen af det samlede energisystem og udviklingen i energiforbruget. Energiforsyningens evne til at tilpasse sig krav om yderligere reduktioner i drivhus- gasemissionerne på baggrund af mere langsigtede klimamål efter 2012, har væsentlig betydning for tilrettelæggelsen af en langsigtet energistrategi. Regeringen ser frem til at drøfte de nærmere forventninger og rammer for udbygningen med vedvarende energi og det mere langsigtede klimaperspektiv, på baggrund af den lan g- sigtede energistrategi, som transport- og energiministeren

11 vil fremlægge inden sommerferien.

12 Spørgsmål  nr. E: Hvad kan ministeren oplyse om regeringens holdning til drøftelsen af yderligere reduktionsforpligtelser i det internationale klimasamarbejde i næste budgetperiode efter 2008-2012? Svar: Først og fremmest vil jeg understrege, at regeringen støtter EU’s indsats for en ambitiøs international aftale om det in- ternationale klimasamarbejde for perioden efter 2012. Jeg mener, at det er helt afgørende, at man har kunnet vise at der er fremdrift, og at der er lagt et forpligtende spor. Derfor har EU miljøministre også som input til Det Eur opæ- iske Råds møde i Marts foreslået, at man som udgang  spunkt for en global aftale overvejer strategier for en reduktion af de industrialiserede landes samlede drivhusgas emissioner på 15  – 30 % i 2020 og 60 – 80 % i 2050 i forhold til 1990- niveauet. 2020-målet blev bekræftet af Det Europæ iske Råd der, for så vidt angår den længere tidshorisont, valgte at r  e- ferere til de samlede konklusioner fra miljøministrenes rådsmøde. Samlet set sender konklusionerne fra topmødet og miljø- rådsmødet et klart signal om, at EU fortsat står ved sit a  n- svar og sine forpligtelser, og at EU ønsker at fremme en in- ternational klimaaftale med en bredere internationalt delta- gelse. Konklusionerne indeholder klare formuleringer i for- hold til både I -landene og andre økonomier (Kina, Indien osv.). EU kan jo ikke løse klimaproblemet alene. EU står for godt 15% af verdens samlede emissioner af drivhusgasser, så vores succes i forhold til det globale klimaproblem skal altså  fortsat måles på, om det lykkes at få flere lande til at

13 reducere deres emissioner. Det er en af de helt centrale op- gaver. Dette gælder ikke mindst USA, der står for 25 % af verdens udledninger, og faktisk er forpligtiget af Klimakon- ventionen til at gøre noget ved den store udledning. Dertil kommer den særlige udfordring det bliver at få involveret de mest udviklede udviklingslande, og samtidig give plads til disse landes rimelige krav om fortsat vækst og udvikling. Udgangspunktet for EU er, at den samlede globale årlige gennemsnitlige overfladetemperatur ikke bør stige over 2 grader Celsius i forhold til det før-industrielle niveau. Det Internationale Klimapanel har vurderet, at 2 graders målsætningen sandsynligvis nødvendiggør en stabilisering af koncentrationen af drivhusgasser på et godt stykke under 550 ppmv CO₂ ækvivalenter. Det vil kræve, at de globale drivhusgasemissioner topper inden for de næste 20 år, og derefter aftager med op til 50 % i 2050 forhold til 1990 ni- veauet. Udfordringerne er store, men vi skal undgå udelukkende at stirre os blinde på omkostningerne, og i stedet styrke vores fokus på hvordan vi fremmer brugen og udviklingen af mi l- jøeffektiv teknologi. Derfor var der vel også en vis logik i at stats- og regeringscheferne også havde L issabon - strategien og herunder miljøteknologi på dagsordenen. Samtidig er det vigtigt at fastholde de betydelige omkost- ninger, der vil være forbundet med ikke at tage hånd om klimaproblemet. Det bekræftes i Kommissionens meddelel- se ”Winning the battle against climate change”, der er udar- bejdet på opfordring af Det Europæiske Råd, og som ang  i- ver omkostninger ved forskellige reduktionsscenarier. De

14 analyser er Kommissionen af Det Europæiske Råd bl.a. på foranledning af Danmark, blevet bedt om at udvide til brug for EU’s videre arbejde med en international klimaaftale ef- ter 2012. Jeg tror, at det er en selvstændig pointe at man he- le tiden sørger for at have så oplyst et grundlag som m uligt at diskutere udfra. Det bliver altså stadig mere klart at vi behøver n ye teknolo- gier for at kunne undgå voldsomme menneskeskabte kl ima- problemer. Jeg er overbevist om, at der indenfor rammerne af det ligger ganske store markedsmuligheder ikke mindst for danske virksomheder, da vi har nogle styrkeområder, hvor vi faktisk står  rigtig stærkt. Muligheder som reducerer og kompenserer klimaomkostningerne og samtidigt bidrager til at skabe vækst og beskæftigelse. Jeg tror at dem som først erkender det og udnytter disse mu- ligheder, vil stå stærkest på et marked, som kan forventes   at blive meget stort i fremtiden.

15 Spørgsmål  nr. F: Hvad kan ministeren oplyse om karakteren og omfanget af de nye in- denlandske reduktionsinitiativer, der er iværksat siden regeringsom- dannelsen i august 2004? Svar: Regeringen arbejder fortsat for at reducere udledningen af drivhusgasser. Der er søsat en lang række initiativer med henblik på at reducere den nationale klimapåvirkning. Dette arbejde foregår både i Miljøministeriet og i andre minister  i- er. Det gælder bl.a. på teknologiområdet, og det gælder   ar- bejdet i EU, som det også er fastlagt i regeringsgrundlaget. Der er tale om en langsigtet indsats, både før og efter august 2004. På energiområdet er EU kvotesystemet som nævnt det vi  g- tigste instrument til at sikre reduktionen i CO2-udledningen. Samtidig vil kvotehandlen gennem prissætning af CO2 give øgede incitamenter til yderligere hjemlige tiltag for eksem- pel ved virksomhedernes energieffektivisering. Danmarks kvoteallokeringsplan blev godkendt af EU-Kommissionen i juli sidste år. Det nødvendige lov grundlag for kvoteordnin- gen blev vedtaget af Folketinget i juni 2004. Danmark er faktisk det eneste land, der ved kvoteordningens start 1. januar 2005 havde både lovgrundlaget og det adm i- nistrative apparat helt på plads. Energiaftalerne fra 29. marts 2004 vil føre til øget forskning og udvikling af miljøvenlig energiteknologi. Der bliver både afsat flere midler til direkte finansiering af forskning og ud- vikling, og den aftalte udbygning med vindkraft vil ligele- des stimulere teknologiudviklingen. Som nævnt i min be-

16 svarelse af spørgsmål D er den langsigtede vindkraftudby g- ning et centralt element i klimapolitikken, og teknologiud- viklingen vil i et mere langsigtet perspektiv medvirke til at nedbringe omkostningerne ved at opfylde klimaforpligtel- serne. Herudover er der som led i gennemførelsen af energiaftaler- ne fra 29. marts 2004 gennemført en omlægning af støtten til decentral kraftvarme og fastsat nye støtteregler for bio- gasproduktion. De nye afregningsregler for biogasanlæg vil føre til etable- ring af nye biogasanlæg. Denne biogas forventes at erstatte naturgas blandt andet på små kraftvarmeanlæg, som ikke er reguleret af kvoteordningen. Dette vil bidrage til at reducere den indenlandske CO2-udledning. Med hensyn til oliekedler og store gaskedler indføres fra nytår lovpligtige regelmæssige energieftersyn. Der indføres desuden engangseftersyn af varmeanlæg med kedler ældre end 15 år. De initiativer forventes, sammen med en info rma- tionskampagne rettet mod ejere af oliefyr, at øge udskiftnin- gen af mange af de op imod 200.000 ældre og ineffektive kedler. På vinduesområdet er der i 2004 indgået en aftale med vi   n- duesbranchen om udfasning af traditionelle termoruder og fremme af energieffektive vinduesløsninger. Aftalen inde- holder faste mål for udfasningen af  traditionelle termoruder inden 2007. Første del af kampagnen er gennemført i efteråret 2004. Aftalen forventes at give nogenlunde samme besparelseseffekt som ved at indføre normer for vinduer, som er det initiativ, der er nævnt i klimastrategien.

17 Regeringen fremlagde i december 2004 sit udkast til hand- lingsplan for en fornyet energispareindsats. Regeringens mål er at fremme energispareindsatsen, så Danmark fortsat kan ligge helt i front, når det drejer sig om effektiv energianve n- delse. Handlingsplanen indeholder en målsætning om, at energ i- spareindsatsen på kort sigt årligt skal udgøre 1 % af energ  i- forbruget hos forbrugerne. På det lange sigt er det pejl e- mærket, at energiforbruget frem til 2025 skal søges fastholdt på det nuværende niveau. I begge tilfælde  er det energifor- bruget excl. transport. De 3 centrale nye initiativer i handlingsplanen er for det før- ste Nye energibestemmelser i bygningsreglementet fra den 1. januar 2006; for det andet Lovforslag om energibesparel- ser mv. i bygninger, og for det tredje Cirkulære om energi- rigtige indkøb og energieffektivisering i statslige institutio- ner, som forventes udstedt i foråret 2005. Herudover indeholder udkastet til handlingsplanen en række andre konkrete initiativer til el- og varmebesparelser, forsk- ning og udvikling m.v. Regeringen lægger desuden op til drøftelser om den fremti- dige organisering af den energispareindsats, som i dag vare- tages af Elsparefonden og af forsyningsselskaberne, det vil sige elnet-, naturgas- og fjernvarmeselskaberne. I hand- lingsplanen foreslår regeringen, at der etableres et Energ i- spareForum, som skal rådgive ministeren om den overor d- nede prioritering og koordinering af energispareindsatsen.

18 Samlet indebærer regeringens forslag en væsentlig styrkelse af den samlede energispareindsats. Endelig vil regeringen som opfølgning på 29. marts aftale r- ne fremlægge en langsigtet energistrategi frem mod 2025, hvor der også vil blive taget klare hensyn til de nuværende og kommende klimaforpligtelser. Som tidligere nævnt blev der i forlængelse af den første kvoteallokeringsplan igangsat et virkemiddelprojekt med det formål at undersøge nye, indenlandske virkemidler til reduk tion af klimagasudledningerne i de ikke kvote- omfattede sektorer. I januar i år udkom rapporten: ”Drivhusgasser fra jordbr uget – reduktionsmuligheder”, som resultatet af den særlige kli- maarbejdsgruppe, der blev nedsat i forbindelse med VMP III. Rapporten er udarbejdet af Danmarks Jordbrugsforsk- ning under Fødevareministeriet og peger på en række initi a- tiver til reduktion af metan, lattergas og CO2 fra jordbruget. Der er bl.a. set på ændret fodersammensætning til kvæg, b i- obrændsler, biogasanlæg, tilsætning af stoffer, der mindsker nitrifikation og metandannelse, kvælstofafgift, mm. Herud- over iværksatte Miljøstyrelsen en række supplerende virke- middelanalyser i efteråret 2004, som specifikt ser på muli  g- hederne for at reducere metanudslip fra gyllelagre og på mulighederne for at øge CO2 optag i skove. Regeringen vil med udgangspunkt i dette arbejde indgå i en dialog med jordbrugserhvervet om, hvordan de mest loven- de og omkostningseffektive virkemidler kan gennemføres i praksis. Som led heri arrangerer Miljøministeriet og Føde- vareministeriet et offentligt møde om jordbrug og klima her

19 i foråret, og der er i marts 2005 nedsat en tvær ministeriel arbejdsgruppe, der skal se på hvordan man bedre kan u dnyt- te husdyrgødningen til energiformål. Arbejdsgruppen skal rapportere tilbage til regeringen inden 1. juli. På transportområdet støtter regeringen arbejdet i EU  -regi om nedbringelse af CO2-udslippet fra nye biler. Der er alle- rede sket meget, f.eks. er der udviklet effektive partikelfiltre til dieselbiler, som kører meget længere på literen end be n- zinbiler. Den frivillige aftale med bilindustrien om at redu- cere CO2 udslippet fra nye biler med 25% i 2008 i forhold til 1995 er vigtig, men jeg har også tidligere tilkendegivet til Miljø- og Planlægningsudvalget og Europaudvalget, at hvis målet ikke kan nås med frivillighed vil miljøministrene i EU overveje supplerende tiltag. På det hjemlige pla n, vil regeringen se på mulighederne for at omlægge bilafgifterne i mere miljøvenlig retning. Det står i regeringsgrundlaget, og jeg mener det er helt afgørende at vi nu får en langsigtet og fremadrettet løsning på denne pr  o- blemstilling. I efteråret er d er også gennemført en grundig gennemgang af affaldssektorens metanudslip og effekten af eksisterende gasopsamlingsanlæg samt muligheden for at etablere nye anlæg på de mindre pladser. Miljøstyrelsen har givet tilsagn om medfinansiering af et EU projekt om tilplantning af gamle lossepladser. Dette projekt skønnes at kunne føre til en betragtelig reduktion af den metan, som gasanlæggene ikke opfanger, og af metan fra pladser uden opsamlingsan- læg. Der er indsendt en ansøgning til EU’s LIFE program, og der forventes en afklaring i løbet af sommeren 2005.

20 Endelig kæmper regeringen videre i EU for, at Danmark med henvisning til miljøbeskyttelse får lov at bevare i n- dustrigasbekendtgørelsen om udfasning af industrigasser der bruges i kølesektoren. Alt i alt bør det være klart, at der er en lang række initiativer i gang, også indenfor sektorer hvor der før ikke har været den store fokus, og Regeringen er meget opmærksom på at finde egnede virkemidler til reduktion af drivhusgasudled- ningerne herhjemme. Desværre må de t som tidligere nævnt siges, at resultaterne af de mange forskellige undersøgelser peger på, at det er både svært og dyrt på kort sigt at opnå de helt store reduktioner uden for energisektoren, fordi der alle- rede er gjort meget i Danmark. Derfor er det også vigtigt, at regeringen nu sætter yderligere fokus på en teknologibaseret miljøindsats, hvor klima indgår med betydelig vægt.

21 Spørgsmål  nr. G: Hvad er ministerens kommentar til Det Europæiske Miljøagenturs se- neste (21. december 2004) opgørelse over EU-landenes fremskridt med hensyn til indfrielsen af deres klimaforpligtelser, hvoraf det fremgår, at Danmark er placeret suverænt dårligst i hele EU med u  d- sigt til kraftigt stigende CO2-udslip frem mod 2010 og et efterslæb på 31,7 pct. må lt i forhold til Danmarks reduktionsforpligtelse? Svar: Et hovedbudskab i EU-kommissionens seneste fremskridts- rapport er, at det fælles EU15-reduktionsmål under Kyoto - protokollen er inden for rækkevidde, hvis medlemsstaternes anførte yderligere virkemidler iværksættes. Det er jo da en god nyhed. Udover samlede vurderinger af historiske og fremskrevne fremskridt for EU som helhed, indeholder rapporterne også sammenligninger af historiske og fremskrevne fremskridt i de enkelte medlemsstater. EU- kommissionens fremskridtsrapport angiver sammenlig- ninger, hvor Danmark fremstår som den medlemsstat, der ligger længst fra at nå sit mål. Jeg synes at det er afgørende at understrege, at den anvendte fremskrivning for Danmark ikke medregner tiltag indført efter Klimastrategiens udar- bejdelse. Rapporten fra Miljøagenturet giver derfor ikke et aktuelt billede af situationen. Dernæst er det jo relevant at nævne, at Danmark har en eks- traordinær stor reduktionsforpligtigelse, og derfor er det må- ske ikke så mærkeligt, at v i på nuværende tidspunkt hører til dem der lægger længst fra målet, men det er også nemmere at være tæt ved målet hvis man har et mere beskedent mål.

22 Det ændrer dog ikke ved at vi alle er klar over at der ligger en meget væsentlig opgave foran os. Som nævnt i svaret på samrådsspørgsmål C forventes den nye fremskrivning, som inddrager de forventede effekter af de tiltag der er iværksat siden klimastrategiens vedtagelse, færdiggjort senere på året. Herefter vil Danmarks indsats kunne bedømmes i et mere klart lys.