Folketingets Energipolitiske Udvalg
Christiansborg
1240 København K
Dato
J.nr.
:
:
14. marts 2005
Til udvalgets orientering åbnede aftalen af 29. marts 2004 mellem regeri n-
gen og ELFOR vejen for en løsning af den årelange kapitalsag.
Sagen vedrørte elforsyningslovens opdeling mellem såkaldt fri og bunden
egenkapital, hvor den frie egenkapital var til elselskabernes egen dispositi-
on, mens den bundne egenkapital skulle komme elforbrugerne til gode. El-
sektoren mente, at hele kapitalen var til fri disposition og anfægtede derfor
Energitilsynets afgørelser om kapitalens fordeling på fri og bunden ege n-
kapital. Der var udsigt til årelange retssager, indtil der blev fundet en pol i-
tisk løsning med 29. marts aftalerne.
På baggrund af aftalen med ELFOR blev elforsyningsloven ændret den 9.
juni 2004. Ændringen indebærer, at al kapital i virksomhederne vil være til
ejernes fri disposition. Et afgørende element er dog, at dette ikke må me d-
føre stigende priser for forbrugerne. Det blev sikret gennem en ny ind-
tægtsrammeregulering, der blev udmøntet i Bekendtgørelse nr. 1520 af 23.
december 2004, som trådte i kraft den 1. januar 2005.
Men kapitalsagen var ikke endeligt løst med ELFOR-aftalen, lovændrin-
gen og bekendtgørelsen. For helt at udelukke risikoen for at komme i kon-
flikt med Grundlovens § 73 om beskyttelse af ejendomsretten, er det nød-
vendigt, at hver enkelt virksomhed accepterer, at den skal være omfattet af
den nye indtægtsrammeregulering. Derfor har virksomhederne haft en mu-
lighed for at meddele ministeren, om man ønsker at forblive på de beste m-
melser, der gjaldt før lovændringen i juni 2004. Meddelelsen skulle være
ministeren i hænde senest den 1. marts 2005.
Det kan nu konstateres, at ingen net- eller transmissionsvirksomheder har
ønsket at blive på den gamle regulering. Kapitalsagen har hermed fu ndet
sin endelige løsning.
Med venlig hilsen
Flemming Hansen