Lovforslag nr. L xxx Folketinget 2005 - 06 Fremsat den x. november 2005 af Transport- og Energiminister (Flemming Hansen) Forslag til Lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produkt i- on og transport af kulbrinter¹⁾ (Offshoresikkerhedslov) Kapitel 1 Formål, anvende lsesområde og definitioner § 1. Loven har til formål 1) at fremme et højt niveau for sikkerhed og sundhed offshore, som er i overensstemmelse med samfundets tekniske og sociale udvikling samt 2) at skabe rammerne for, at virksomhederne selv kan løse sikker heds- og sundhedsspørgsmål of  f- shore. § 2. Ved offshoreanlæg, som er omfattet af denne lov, forstås: 1) Platforme eller andre indretninger, a) hvorfra der udføres efterforskning eller  produktion af kulbrinter fra undergrunden under havbunden, b) der anvendes til indkvartering af personer beskæftiget på de eller ved de under litra a næv n- te indretninger, eller c) der anvendes til brug ved rørbunden transport af kulbrinter og andre stoffer og materialer mellem de under litra a nævnte platforme og indretninger e  ller mellem disse og installatio- ner på land. 2) Indretninger, der anvendes til lagring og lastning af kulbrinter produceret af en under nr.1, litra a, nævnt indretning og som er permanent knyttet til en sådan indretning. Stk. 2. Skibe er ikke omfattet af definitionen i stk. 1, bortset fra boreskibe og flydende produkti- ons-, lager- og afskibningsenheder. Stk. 3. Ved et mobilt offshoreanlæg forstås ethvert offshorea   nlæg efter stk. 1, som kan flyttes fra en position til en anden ved forsejling eller bugsering og som er tiltænkt anvendt på flere forskellige positioner i dets levetid. Stk. 4. Ved et fast offshoreanlæg forstås ethvert offshoreanlæg efter stk. 1, som ikke er et mobilt offshoreanlæg. 1) Loven indeholder bestemmelser, der delvis gennemfører Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sun dhed under arbejdet (EF-Tidende 1989, nr. L 183, s. 1), benævnt rammedirektivet, og Rådets dire   ktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikke  r- hed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (EF-tidende 1992, nr. L 348, s. 9), b e- nævnt borehulsdirektivet.

2 Stk. 5. Faste offshoreanlæg, der er indbyrdes broforbundne, og som   har samme rettighedshaver el- ler ejer anses som ét anlæg. § 3. Loven finder anvendelse for offshoreanlæg, der befinder sig på dansk søterritorium eller dansk kontinentalsokkelområde. Stk. 2. Inden for søterritoriet og kontinentalsokkelområdet, herunder bæl ter og sunde finder §§ 19–22, 27 – 29, 31, 33 -34, 37, 41 – 43, § 45 stk. 4 -5, §§ 52, 56 – 57, 59 - 60, § 61, stk. 1-2 og stk. 4, samt §§ 62 og 64-77 desuden helt eller delvist anvendelse på rørledninger, der anvendes i forbinde  l- se med rørbunden transport af kulbri nter og andre stoffer og materialer mellem offshoreanlæg og anlæg på land eller mellem flere offshoreanlæg. Stk. 3. Skibe og indretninger, som ikke er omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, og hvor personer, der arbejder på et offshoreanlæg, gennem længer e tid indkvarteres, er omfattet af § 38, stk. 3. Stk. 4. For andre end de i stk. 3 nævnte skibe og indretninger, som ikke er omfattet af definitionen i § 2, stk. 1, og som udøver virksomhed i tilknytning til offshoreanlæg, finder bestemmelserne i § 5, stk. 2 -   3, §§ 7, 8 - 18, 20 - 22, 24-26, § 33, stk. 2, §§ 34-35, 37, § 40, stk. 1, §§ 41-43, 46, 48 - 50, § 52, stk. 1, samt §§ 53 - 55, 59 - 62 og 64-77 helt eller delvist anvendelse for de aktiviteter, der udføres herfra samt for det udstyr, der anvendes i den udstrækn  ing aktiviteterne eller udstyret indvirker på sikkerheds- og sundhedsforholdene på tilknyttede offshoreanlæg. Stk. 5. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang rørle d- ninger, jf. stk. 2, og de i stk. 4 nævnte skibe og   indretninger skal opfylde de i stk. 2 og 4 nævnte bestemmelser. § 4. Ved rettighedshaver forstås i denne lov den virksomhed eller gruppe af virksomheder, som har tilladelse til efterforskning og produktion (indvinding) af kulbrinter i henhold til lov om anven- delse af Danmarks undergrund. Stk. 2. Ved operatør  forstås den virksomhed, som på rettighedshaverens vegne   udøver  efterforsk- ning og produktion af kulbrinter. Stk. 3. Ved driftsansvarlig virksomhed forstås den virksomhed, der har ansvaret for den daglige drift af et offshoreanlæg. Stk. 4. Ved entreprenør forstås en virksomhed, der udfører arbejde for en anden virksomhed. Stk. 5. Ved arbejdsgiver forstås i denne lov den virksomhed, som har instruktionsbeføjelse for a  n- satte, der udfører arbejde på offshorea  nlæg. Stk. 6. Ved virksomhedsleder forstås enhver person, der i kraft af sin stilling deltager i den almi n- delige, overordnede ledelse af virksomheden. Stk. 7. Ved arbejdsleder forstås enhver person, hvis arbejde udelukkende eller i det væsentlige b   e- står i  på arbejdsgiverens vegne at lede eller føre tilsyn med arbejdet i dennes virksomhed eller en del deraf. Stk. 8. Ved anlægschef forstås den arbejdsleder, der på den driftsansvarlige virksomheds vegne f o- restår den da glige drift af et offshoreanlæg. Kapitel 2 Almindelige pligter Ansvarsfordeling mellem de enkelte typer af virksomheder § 5. Rettighedshaveren skal sørge for, at sikkerheds - og sundhedsmæssige risici på et offshorea   n- læg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, litra a og b, samt nr. 2, er identificeret, vu  rderet og nedbragt så m e- get som det er rimeligt praktisk muligt. Stk. 2. For offshoreanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, litra c, påhviler forpligtelserne efter stk. 1 ejeren af anlægget.

3 Stk. 3. For kombinationer af de i stk. 1 og 2 nævnte offshoreanlæ g påhviler forpligtelserne efter stk. 1 rettighedshaveren og ejeren i fællesskab. Stk. 4. Ejeren efter stk. 2 skal sørge for, at den driftsansvarlige virksomhed har mulighed for at o p- fylde de sikkerheds- og sundhedsmæssige forpligtelser, der p  å hviler denne. § 6. Rettighedshaveren skal sørge for, at der føres tilsyn med, at driften af offshoreanlægget for e- går i overensstemme lse med denne lov og regler i medfør af loven. Stk. 2. Rettighedshaveren skal sørge for, at operatøren har mulighed for at opfylde de si  kkerheds- og sundhedsmæssige forpligtelser, der p  å hviler denne. Stk. 3. For offshoreanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, litra c, påhviler forpligtelserne efter stk. 1 og 2 ejeren af anlægget. Stk. 4. For kombinationer af de i stk. 1 og 3 nævnte offshorea  nlæg påhviler forpligtelserne efter stk. 1 rettighedshaveren og ejeren i fællesskab. § 7. Operatøren skal sørge for, at der gives de fornødne instruktioner af sikkerheds   - og sundheds- mæssig betydning til entreprenører, der udfører arbejde for denne, speciel t til den driftsansvarlige virksomhed i de tilfælde, hvor denne ikke er operatøren selv. Endvidere skal operatøren føre tilsyn med, at disse virksomheder planlægger og udfører arbejdet således, at sikkerheds - og sundheds- mæssige risici er identificeret, vur  deret og nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt. § 8. På bemandede offshoreanlæg skal den driftsansvarlige virksomhed udpege en anlægschef. Stk. 2. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at der gives de fornødne instruktioner af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning til entreprenører, der udfører arbejde for denne. Endv i- dere skal den driftsansvarlige virksomhed føre tilsyn med, at disse virksomheder planlægger og udfører arbejdet således, at sikkerheds  - og sundhedsmæssige risici er   identificeret, vurderet og ned- bragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Stk. 3. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at arbejdet til fremme af sikkerhed og sundhed, der udfø res af flere forskellige entreprenører på offshoreanlægget, samordnes og for, at anlægschefen har mulighed for at opfylde de særlige forpligtelser, der påhviler denne. Stk. 4. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at sikkerheds - og sundhedsmæssige risici på offshoreanlægget er identificeret, vurderet og n   edbragt så meget som det er rimeligt praktisk m u- ligt inden anlægget sættes i drift. Stk. 5. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at udstyr, inden det sættes i drift, opfylder gældende sikkerheds  - og sundhedsmæssige krav. Stk. 6. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at sundhedsmæssige risici i forbindelse med anvendelse af stoffer og materialer er identificeret, vurderet og nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt. § 9. Den enkelte entreprenør skal sørge for, at der gives d  e fornødne instruktioner af sikkerheds - og sundhedsmæssig betydning til entreprenører, der udfører arbejde for denne. Endvidere skal den pågældende entreprenør føre tilsyn med, at disse virksomheder planlægger og udfører arbejdet, s å- ledes at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici er identificeret, vurderet og nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt. Ansvarsfordeling inden for den enkelte virksomhed, der beskæftiger ansatte § 10. Arbejdsgiveren skal sørge for, at sikkerheds - og sundhedsmæssige r  isici forbundet med ar- bejdet er identificeret, vurderet og nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres effektivt tilsyn med, at de i stk. 1 nævnte risici er identificeret, vurderet og nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt.

4 Stk. 3. Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de sikkerheds - og sundhedsmæssige ris  i- ci, der eventuelt er forbundet med deres arbejde samt sikre, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet, så risiciene identificeres, vurderes og reduceres så meget som det er rimeligt praktisk muligt. Stk. 4. Hvis forholdene taler herfor, skal arbejdsgiveren sørge for  undersøgelser, prøver og besi  g- tigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige,   for at konstatere om de i stk. 1 nævnte forpligtelser er opfyldt. Stk. 5. Hvis der er flere arbejdsgivere på samme offshoreanlæg, skal arbejdsgiverne indgå i det samarbejde om forhold, der har betydning for sikkerhed og sundhed. Dette samarbejde skal etable- res af den driftsansvarlige virksomhed, jf. § 8, stk. 3. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5 om arbejdsgiverens pligter gælder også for virksomhedsledere. § 11. Anlægschefen har det øverste sikkerheds   - og sundhedsmæssige ansvar på offshoreanlægget og skal sørge for, at anlægget drives i overensstemmelse med gældende krav og at sikkerheds - og sundhedsmæssige risici i forbindelse med aktiviteterne på anlægget er identificeret, vurderet og nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt. Anlægschefen ska   l endvidere sørge for, at drift, vedligehold og ændringer af anlægget finder sted i overensstemmelse med det i § 20 nævnte ledelsessystem. Stk. 2. Bliver anlægschefen bekendt med forhold, som indebærer en risiko for ulykker eller sy g- dom, skal vedkommende sørge for at fjerne eller nedbringe risikoen. § 12. Øvrige    arbejdsledere skal hver især medvirke til, at sikkerheds  - og sundhedsmæssige risici i forbindelse med arbejdet identificeres, vurderes og nedbringes så meget som det er rimeligt praktisk muligt inden for det arbejdsområde, som vedkommende leder. Arbejdsl ederen skal sørge for, at de foranstaltninger, der træffes for at reducere sikkerheds  - og sundhedsmæssige risici, virker efter d  e- res hensigt. Stk. 2. Bliver arbejdslederen bekendt med forhold, som indebærer en risiko for ulykker eller sy  g- dom, skal vedkommende sørge for at fjerne eller nedbringe risikoen.  Kan risikoen ikke fjernes eller nedbringes ved indgriben på stedet, skal anlægschefen straks gøres bekendt med forholdet. Stk. 3. Arbejdslederen skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf. § 46. § 13. De ansatte skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf. § 46, og medvirke til, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici identificeres, vurderes og nedbringes så meget som det er rimeligt praktisk muligt inden for deres arbejdsområde, herunder at de foranstaltninger, der træffes for at reducere sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, virker efter deres hensigt. Stk. 2. Bliver de ansatte bekendt med forhold, som indebærer en risiko f  or ulykker eller sygdom, som de ikke selv kan rette, skal de meddele det til deres arbejdsleder, anlægschefen eller til den a  n- satte, der repræsenterer dem i sikkerheds  - og sundhedsforhold. Stk. 3. En ansat har ret til at forlade sin arbejdsplads eller et farligt område i tilfælde af en a   lvorlig og umiddelbar fare, som ikke kan undgås. Stk. 4. Den ansatte må ikke udsættes for forringelse af sine ansættelsesforhold på grund af, at den ansatte forlader sin arbejdsplads eller et farligt område,  jf. stk. 3. Stk. 5. Ansatte, hvis rettigheder er krænket efter stk. 4, kan tilkendes en godtgørelse. § 14. Arbejdsgiveren skal sikre, at en ansat under hensyntagen til sin viden og adgang til arbejds- udstyr selv har mulighed for at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger m ed henblik på at undgå følger af en alvorlig og umiddelbar fare for sin egen eller andres sikke rhed, når det ikke er muligt at kontakte arbejdslederen eller anlægschefen.

5 Stk. 2. Den ansatte må ikke udsættes for forringelse af sine ansættelsesforhold på gr und af, at den ansatte har iværksat foranstaltninger efter stk. 1, medmindre den ansatte i den forbindelse har han  d- let forsætligt eller groft uagtsomt. Stk. 3. Ansatte, hvis rettigheder er krænket efter stk. 2, kan tilkendes en godtgørelse. § 15. Bestemmelserne i § 13, stk. 3-5 og § 14 finder ikke anvendelse, hvis en kollektiv overens- komst giver en ansat tilsvarende eller bedre rettigheder. § 16. Alle ombordværende på et offshoreanlæg skal rette sig efter de procedurer, der gælder for arbejde og ophold på a nlægget og skal respektere de foranstaltninger, som er truffet vedrørende sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold. § 17. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens, anlæg s- chefens, øvrige arbejdslederes samt ansattes pligt er. Leverandører m.v. § 18. Den, der overdrager eller overlader maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede ko  n- struktioner, apparater, redskaber, andet udstyr eller stoffer og materialer til anvendelse på anlægget, skal sørge for, at udstyret, henholds vis stofferne og materialerne, ved udlevering opfylder gældende lovgivning om indretning samt emballering og mærkning. Endvidere skal han sørge for, at databl   a- de mv. samt anvisninger om anvendelse af udstyret eller stofferne og materialerne samt om udsty- rets vedligeholdelse, transport og opstilling følger med ved leveringen og opfylder gældende lo   v- givning for så vidt angår sikkerheds  - og sundhedsmæssige forhold. Stk. 2. Hvis udstyr fremstilles til brug på et offshoreanlæg efter modtagerens skriftlige, udfør lige anvisninger, påhviler pligterne efter stk. 1 modtageren. Stk. 3. Hvis maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redsk  a- ber, andet udstyr eller stoffer og materialer leveres til et offshoreanlæg fra en leverandør uden fo   r Den Europæiske Union, påhviler pligterne efter stk. 1 modtageren. Stk. 4. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om pligterne efter stk. 1 -3, herunder pligten til opfyldelse af særlige danske krav, samt krav til de i stk. 1 nævnte da tablade, anvisninger, emballering, mærkning mv. Kapitel 3 Styring af sikkerhed og sundhed Ledelsessystem for sikkerhed og sundhed § 19. Operatøren skal sørge for, at der for faste   offshoreanlæg etableres og vedligeholdes et lede  l- sessystem for sikkerhed og sundhed, der sikrer og dokumenterer, at anlæggets design, bygning, i stallation, ændring eller demontering er i overensstemmelse med krav fastsat i eller i medfør af de   n- ne lov. Stk. 2. Ledelsessystemet skal være opbygget i henhold til anerkendte normer og   standarder for le- delsessystemer eller andre lignende ordninger og skal etableres, før projektering eller demontering af anlægget påbegyndes. Stk. 3. Operatøren skal sørge for, at der føres tilsyn med, at ledelsessystemet fø lges. § 20. Den driftsansvarlige virksomhed skal etablere og vedligeholde et ledelsessystem for sikker- hed og sundhed, der sikrer og dokumenterer, at offshoreanlæg, dets tilstand, drift og vedligehold

6 samt arbejdets udførelse i øvrigt er i overensstemmelse med sikkerheds  - og sundhedsmæssig  e krav fastsat i eller i medfør af denne lov. Stk. 2. Ledelsessystemet skal være opbygget i henhold til anerkendte normer og standarder for l  e- delsessystemer eller andre lignende ordninger og skal etableres, før drift af anlægget påbegyndes. Stk. 3. Den driftsansvarlige virksomhed skal føre tilsyn med, at ledelsessystemet følges. § 21. Uafhængig verifikation af, at anlægget, dele heraf eller dets udstyr opfylder krav fastsat i e l- ler i medfør af denne lov kan delvist træde i stedet for de i §§ 19 og 20 nævnte systemer. Stk. 2. Verifikationen skal foretages af sagkyndige anerkendt af tilsynsmyndigheden. § 22. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af de i §§ 19 og 20 nævnte systemer, herunder om rapporteringsrutiner, audit  - og kontrolprocedurer, samt om den i § 21 nævnte verifikationsordning, herunder om, at nærmere fastsatte dele af anlægget skal verific e- res efter § 21. Sikkerheds- og sundhedsredegørelse § 23. Operatøren skal sørge for, at der for et fast offshoreanlæg udarbejdes en sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der som minimum indeholder: 1) Identifikation af de risici, der er forbundet med offshoreanlægget, herunder enhver aktivitet i forbindelse med dette samt dets demontering, og som kan have alvorlige følger for de an sattes sikkerhed og sundhed. 2) Vurdering af de risici, der er nævnt i nr. 1. 3) Påvisning af, at de i nr. 1 nævnte risici er identificeret, vurderet og nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt, herunder a) at den maksimale og minimale bemanding til drift af anlægget er fastsat, og b) at en effektiv og kontrolleret evakuering af offshoreanlægget kan finde sted i kritiske situ  a- tioner. 4) Påvisning af, at ledelsessystemet, jf. §§ 19 og 20, sikrer og dokumenterer, at kravene i denne lov og i regler i medfør heraf overholdes i både normale og kritiske situationer. Stk. 2. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal udarbejdes i forbindelse med projektering af et fast offshoreanlæg og indeholde de i stk. 1 nævnte oplysninger i det omfang, det er muligt på pr o- jekteringstidspunktet. Stk. 3. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal løbende ajourføres i takt med, at detaljer vedr   ø- rende sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold bliver tilgængelige i forbindelse med projektering, bygning, installation, drift, samt demontering af anlægget. § 24. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at der for et mobilt offshoreanlæg udarbej- des en sikkerheds- og sundhedsredegørelse, der som minimum indeholder: 1) Identifikation af de risici, der er forbundet med offshoreanlægget, herunder enhver aktivitet i forbindelse med dette, og som kan have alvorlige følger for de ansattes sikkerhed og sundhed. 2) Vurdering af de risici, der er nævnt i nr. 1. 3) Påvisning af, at de i nr. 1 nævnte risici er nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt, herunder a) at den maksimale og minimale bemanding til drift af anlægget er fastsat, og b) at en effektiv og kontrolleret evakuering af offshoreanlægget kan finde sted i kritiske situ  a- tioner. 4) Påvisning af, at ledelsessystemet,  jf. § 20, sikrer og dokumenterer, at kravene i denne lov og i regler i medfør heraf overholdes i både normale og kritiske situationer. Stk. 2. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal udarbejdes, før offshorea  nlægget sættes i drift.

7 § 25. Under driften af et offshoreanlæg skal den driftsansvarlige virksomhed sørge for, at sikke   r- heds- og sundhedsredegørelsen ajourføres ved væsentlige ændringer af offshoreanlægget, dets in d- retning, udstyr eller operationelle forhold. Stk. 2. Såfremt drift af et fast offshore anlæg planlægges videreført efter udløbet af dets designl e- vetid skal det i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen godtgøres, at sikkerhedsmæssige risici hidr ø- rende fra anlæggets bærende konstruktioner i den planlagte driftsperiode er identificerede, vurdere- de og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.  Den planlagte driftsperiodes længde skal fremgå af sikkerheds - og sundhedsredegøre lsen. Stk. 3. Sikkerheds- og sundhedsredegørelsen skal forefindes på offshoreanlægget og være tilgæ n- gelig for anlæggets ledelse, ansatte samt for tilsynsmyndigheden. § 26. Transport- og energiministeren fastsætter   nærmere regler om indholdet af de i §§ 23 og 24 nævnte sikkerheds  - og sundhedsredegørelser, samt om ajourføring af disse i henhold til § 25, stk. 1. Godkendelser, tilladelser m.v. § 27. Før bygning af et fast offshoreanlæg igangsættes, skal operatøren sørge for at tilsynsmy n- dighedens godkendelse af anlæggets overordnede design indhentes. Ansøgningen herom skal være ledsaget af den i § 23, stk. 1 nævnte sikke  rheds- og sundhedsredegørelse samt overordnede tidspl a- ner for bygning og installation af offshoreanlægget. § 28. Forinden et offshoreanlæg sættes i drift, skal operatøren sørge for, at tilsynsmyndighedens tilladelse hertil indhentes. Ansøgningen herom skal  bl.a. indeholde oplysninger om tidspunkt for forventet idriftsættelse og for mobile offshoreanlægs vedkommende om den ønskede varighed af tilladelsen og være ledsaget af en ajourført sikkerheds   - og sundhedsredegørelse, jf. § 23, stk. 3 og § 24. Stk. 2. Tilladelsen for mobile offshoreanlæg efter stk. 1 kan forlænges efter ansøgning herom le d- saget af en ajourført sikkerheds - og sundhedsredegørelse, jf. § 24, der bl.a. indeholder oplysning om den ønskede varighed af forlængelsen. Stk. 3. Tilladelsen efter stk. 1 eller forlængelsen efter stk. 2 kan gives for en periode af højst 5 års varighed. § 29. Forinden der foretages ændringer af et offshoreanlæg eller af anlæggets operationelle fo r- hold, som vil have væsentlig betydning for risikoen for større ulykker, ska   l tilsynsmyndighedens tilladelse indhentes. Ansøgningen om tilladelse skal ledsages af en ajourført sikkerheds  - og sund- hedsredegørelse, jf. § 25, stk. 1. § 30. Forinden et mobilt offshoreanlæg flyttes fra en position til en anden skal anlæggets operatør informere tilsynsmyndigheden om den nye position. § 31. Forinden et fast offshoreanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, litra a og b, og § 2, stk. 1, nr. 2, demonteres, skal rettighedshaveren sørge for, at tilsynsmyndighedens tilladelse indhentes. Ansø  g- ningen om tilladelse skal ledsages af en ajourført sikkerheds - og sundhedsredegørelse, jf. § 23, stk. 1. Stk. 2. For offshoreanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, litra c, påhviler forpligtelsen efter stk. 1 ej   e- ren af anlægget. § 32. Efter anmodning herom fra den driftsansvarlige virksomhed kan tilsynsmyndigheden give forhåndstilsagn om driftstilladelse for et mobilt offshoreanlæg, jf. § 28, stk. 1. Stk. 2. Gyldigheden af forhåndstilsagnet efter stk. 1 er højst 5 år.

8 Stk. 3. Forudsætningen for, at anmodningen eft  er stk. 1 imødekommes er, at den driftsansvarlige virksomhed afholder tilsynsmyndighedens udgifter herved i henhold til regler om betaling fastsat efter § 65, stk. 2. Kapitel 4 Konstruktion, indretning, udstyr, drift og demontering Risikovurdering § 33. Operatøren skal sørge for, ved projektering af et fast offshoreanlæg og ved ændringer heraf, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med anlæggets konstruktion, indre t- ning og udstyr samt alle aktiviteter forbundet med anlægget, er ident  ificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Stk. 2. Operatøren skal sørge for, at de sikkerheds  - og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med et mobilt offshoreanlægs konstruktion, indretning og udstyr   er identificeret, vurderet og ned- bragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt , før det sættes i drift. Stk. 3. Den driftsansvarlige virksomhed skal ved projektering af ændringer af et mobilt offshor  e- anlæg sørge for,    at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der e  r forbundet med ændringen er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. § 34. Den driftsansvarlige virksomhed skal i forbindelse med drift af et offshoreanlæg sørge for at de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, fo  rbundet med aktiviteterne på offshoreanlæ   gget samt alle aktiviteter forbundet med anlægget, er identificeret, vurderet og nedbragt så m   eget, som det er rimeligt praktisk muligt. Stk. 2. Den driftsansvarlige virksomhed skal løbende søge at forbedre sikkerhe  ds- og sundhedsni- veauet gennem fortsat reduktion af de i stk. 1 nævnte sikkerheds  - og sundhedsmæssige risici. § 35. Den enkelte arbejdsgiver skal, inden arbejdet påbegyndes, sørge for, at   de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici i forbindelse med arbejdets   udførelse identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er r imeligt praktisk muligt. § 36. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at de sundhedsmæssige risici på anlægget, der ikke er relateret til arbejdets udførelse og indretning af a rbejdspladser, er identificeret, vurderet og nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt. § 37. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om risikovurdering og om l ø- bende forbedring af sikkerheds- og sundhedsniveauet, jf. § 34, stk. 2. Konstruktion, indretning og udstyr § 38. Ved konstruktion af et fast offshoreanlæg skal indkvarteringen i videst mulig udstrækning adskilles fra hovedaktiviteterne boring og produktion. Stk. 2. Offshoreanlægget skal med hensyn til brand  - og eksplos ionsfare inddeles i områder efter faregraden. Anlægget skal konstrueres og anvendes i overensstemmelse med den foretagne områd   e- inddeling. Stk. 3. Offshoreanlæggets indkvarteringsforhold skal være afpasset det antal personer, som forventes at opholde sig på  anlægget og skal være indrettet således, at de ansatte har mulighed for uforstyrret hvile og restitution med henblik på, at de kan varetage deres arbejdsopgaver på fuld fo  r- svarlig vis.

9 § 39. Der skal på permanent bemandede offshoreanlæg indrettes passende    behandlingsrum, så s y- ge og tilskadekomne kan få den nødvendige behandling før eventuel ilandbringning til hospital eller lignende. Stk. 2. Adgangsveje på offshoreanlægget skal være indrettet således, at båretransport af syge og tilskadekomne til behandlingsrum og evakueringssteder kan ske effektivt. § 40. Et offshoreanlæg skal være forsynet med det nødvendige udstyr, der skal være placeret, in d- rettet og kunne anvendes således, at sikkerheds - og sundhedsmæssige risici efter   identifikation og vurdering er nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt. Stk. 2. Udstyret skal konstrueres og anvendes i overensstemmelse med områdeinddelingen, jf. § 38, stk. 2. § 41. Løbende vedligehold af offshoreanlægget skal ske således, at anlægget samt dets udstyr o p- fylder sikkerheds- og sundhedsmæssige krav, fastsat i loven eller i regler i medfør heraf. § 42. Anerkendte normer og standarder som har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, skal følges i forbindelse med de i §§ 38 -41 nævnte forhold. § 43. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om offshoreanlægs konstrukt i- on, herunder om adskillelse af indkvartering fra boring og produktionsaktiviteter, områdeinddeling af offshoreanlæg, indretning af opholds  - og behandlingsrum på offshoreanlæg, adgan   gsveje og ind- retning og anvendelse af udstyr. § 44. Transport- og energiministeren kan bestemme, at internationale vedtagelser inden for lovens område samt forskrifter fastsat af anerkendte klassifikationsselskaber m.v. skal være gældende ua n- set om de foreligger på dansk. Beredskab § 45. For ethvert offshoreanlæg skal der oprettes et beredskab til imødegåelse af konsekvenserne af uheld og ulykker. Stk. 2. Forinden et offshoreanlæg tages i brug, skal der udarbejdes en plan for det i stk. 1 nævnte beredskab. Planen skal være samordnet med myndighedernes rednings  - og bekæmpelsesforanstal  t- ninger, jf. § 59, og i videst mulige omfang med beredskabsplaner udarbejdet for øvrige offshorea n- læg. Stk. 3. Med henblik på at sikre en effektiv rednings - og bekæmpelsesindsat  s kan tilsynsmyndighe- den påbyde ændringer i den i stk. 2 nævnte plan. Stk. 4. Driftsansvarlige virksomheder, der producerer kulbrinter samt driftsansvarlige virksomhe- der og øvrige virksomheder, der udøver rørbunden transport af olie eller naturgas mellem t   o eller flere offshoreanlæg, mellem offshoreanlæg og landbaserede anlæg skal foretage den nødvendige planlægning og træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre egne offshoreanlæg, rø rledninger m.v. samt naturgas- hhv. olieforsyningen i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situati  o- ner. Stk. 5. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler for de i stk. 1 og 2, og stk. 4 nævnte beredskabsforanstaltninger, herunder regler for samordning af det enkelte offshoreanlægs beredskab med myndighedernes rednings- og bekæmpelsesforanstal  tninger og med det nationale beredskab til sikring af samfundets energiforsyning. Sikkerheds- og sundhedsarbejde

10 § 46. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at arbejdet for sikkerhed og sundhed orga ni- seres i samarbejde med de ansatte. Stk. 2. De ansatte, eller repræsentanter for disse, skal inddrages i forbindelse med planlægning af arbejdets udførelse samt planlægning af ændringer af offshoreanlægget for så vidt angår sikkerheds - og sundhedsmæssige   forhold, herunder den tilhørende ajourføring af sikkerheds  - og sundhedsrede- gørelsen, jf. § 25, stk. 1 og 2. Stk. 3. Den driftsansvarlige virksomhed skal betale udgifterne ved hverv, der varetages af de an- satte i forbindelse med samarbejdet efter stk. 1, herunder udgifter ved den derved forbundne uddan- nelse. § 47. På ethvert permanent bemandet offshoreanlæg skal den driftsansvarlige virksomhed sørge for, at personale med fornøden sundhedsmæssig uddannelse og kompetence indgår i bemandingen med henblik på var etagelse af forebyggende og behandlende sundhedsmæssige opgaver. § 48. Hvis den driftsansvarlige virksomhed ikke selv råder over den nødvendige sa  gkundskab til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet, skal den driftsansvarlige virksomhed indhente ekstern sagkyndig bistand med henblik på at sørge for, at de sikkerheds  - og sundhedsmæssige risici er ide  n- tificeret, vurderet og nedbragt så meget som det er rimeligt praktisk muligt. § 49. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om det i   § 46, stk. 1 nævnte sama  rbejde, herunder om beskyttelse af ansatte, der varetager hverv i forbindelse med dette samarbejde mod afskedigelse eller anden forringelse af deres ansættelsesforhold, om de i § 46 nævnte forhold, he r- under uddannelse samt om sagkyndig bistand efter § 48. Uddannelse og kompetence § 50. Den driftsansvarlige virksomhed skal sørge for, at d e ansatte, forinden arbejdet påbegyndes, er tilstrækkeligt uddannet til at varetage opgaverne efter anlæggets beredskabsplan, jf. § 45, stk. 2, samt til at varetage deres egen sikkerhed i en nødsituation. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal sørge for, at de ansatte er tilstrækkeligt instruerede, og at de besidder den kompetence, der sikrer, at deres arbejdsfunktioner på offshoreanlægget kan varetages sikke   r- heds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, herunder at der foreligger dokumentation for denne kompetence. Stk. 3. Personer under 18 år må ikke udføre arbejde på offshoreanlæg. Stk. 4. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om uddannelsen efter stk. 1, sam  t om, hvilke kompetencer, der er nødvendige efter stk. 2. Arbejdstid, hvile- og friperioder § 51. Ved arbejdets tilrettelæggelse skal arbejdsgiveren sørge for, at der under hensyn til arbejd   s- periodens varighed gives den ansatte rimelige muligheder for hvile- og friperioder, der er afpasset efter de ansattes og arbejdspladsens særlige forhold og med henblik på, at sikkerheds   - og sund- hedsmæssige risici ved arbejdet kan nedbringes så meget som det er rimeligt praktisk m   uligt. Stk. 2. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om maksimal arbejdstid, pauser i arbe  j- det, hvile- og friperioder samt natarbejde. Registrering og anmeldelse m.v. § 52. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at den driftsansvarlige virksomhed samt den enkelte arbejdsgiver skal foretage anmeldelse af ulykker samt andre forhold af sikkerheds-

11 og sundhedsmæssig betydning til tilsynsmyndigheden og registrere forhold af sikkerheds  - og sund- hedsmæssig bety  dning. Stk. 2. Transport- og energiministeren kan fastsætte regle  r om, at læger, der konstaterer eller får mistanke om, at en person har været udsat for skadelige påvirkninger ved arbejdet, skal underrette tilsynsmyndigheden eller anden myndighed. Arbejdets udførelse § 53. Arbejdsgiveren skal sørge for, at sikkerheds - o g sundhedsmæssige risici ved arbejdets udf ø- relse identificeres, vurderes og nedbringes så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, og at grænseværdier fastsat i regler i medfør af loven ove rholdes. § 54. Anerkendte normer og standarder som har sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning for a  r- bejdets udførelse skal følges. § 55. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdets udførelse samt om helbredsundersøgelse af de ansatte før og under ansættelsen, og om arbejdsmedicinske, arbej ds- hygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene. Demontering af offshoreanlæg § 56. Demontering af et fast offshoreanlæg skal planlægges og udføres på en måde, så de sikke r- heds- og sundhedsmæssige risici ved arbejdet identificeres, vurderes o  g nedbringes så meget som det er rimeligt praktisk muligt. § 57. Transport- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om demontering af faste of f- shoreanlæg. Kapitel 5 Udvalg m.v. Offshoresikkerhedsrådet § 58. Transport- og energiministeren nedsætter   et Offshoresikkerhedsråd, der skal medvirke ved udarbejdelsen af regler i henhold til denne lov, følge den tekniske og sociale udvikling vedr ø rende offshoreanlæg samt drøfte øvrige forhold, der er omfattet af loven. Stk. 2. Forinden, der fastsættes regler   i medfør af denne lov, skal der indhentes en udtalelse fra Offshoresikkerhedsrådet. Stk. 3. Offshoresikkerhedsrådet sammensættes af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter Energistyrelsen og andre relevante myndigheder, herunder Søfartsstyrelsen, Arbej dstilsynet, Miljø- styrelsen og Statens Luftfartsvæsen. Stk. 4. Transport- og energiministeren bestemmer, hvilke organisationer og myndigheder ud over de i stk. 3 nævnte, der skal være repræsenteret i Offshoresikkerhedsrådet, og fastsætter rådets fo r- retningsorden. Myndighedernes Beredskabskomité § 59. Transport- og energiministeren nedsætter en Beredskabskomité, som har til opgave at koo r- dinere myndighedernes indsats i ulykkessituationer på offshoreanlæg. Beredskabskomiteens me   d- lemmer overvåger de forholdsreg ler, som de ansvarlige for offshoreanlæg træffer og samordner myndighedernes rednings- og bekæmpelsesforanstaltninger, jf. § 45, stk. 2. Stk. 2. Transport- og energiministeren fastsætter en forretningsorden for Beredskabskomiteen.

12 Havarikommission § 60. Transport- og energiministeren nedsætter en Havarikommission, der har til formål at unde   r- søge større hændelser på offshoreanlæg, der har forårsaget alvorlig personskade eller skader på a n- læg. Stk. 2. Transport- og energiministeren kan pålægge Havarikommissio   nen at foretage undersøge l- ser af hændelser, som må antages at have sikkerheds   - eller sundhedsmæssig   interesse i forbindelse med anvendelsen af et offshoreanlæg, og kan fastsætte nærmere regler for Havarikommissionens virksomhed, herunder hvilke rettigheder og pligter Havarikommissionen har i forbindelse med un- dersø gelser af de i stk. 1 omfattede forhold. Stk. 3. Havarikommissionens medlemmer, tilsynsmyndighedens personale, tilkaldte sagkyndige og andre, der medvirker i en undersøgelse, som foretages af Hava rikommissionen, er under ansvar efter straffelovens §§ 152 og 152 a-e forpligtet til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de bliver vidende om i forbindelse med undersøgelsen. Kapitel 6 Tilsyn m.v. § 61. Transport- og energiministeren fører tilsyn  med, at denne lov og de regler, der udstedes i medfør af denne lov, overholdes, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Transport- og energiministeren fører ikke tilsyn med forhold omfattet af § 13, stk. 3 -5, §§ 14 og 15. Stk. 3. Transport- og energiministeren kan bemyndige Energistyrelsen og andre statslige myndig- heder, betegnet tilsynsmyndigheden, til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt transport  - og energiministeren. Stk. 4. Transport- og energiministeren kan bestemme, at den i stk. 3 nævnte tilsynsmyndigheds opgaver i nærmere bestemt omfang henlægges til private. Tilsynsmyndigheden fører tilsyn med sådanne opg aver. § 62. Enhver, der er pålagt pligter efter denne lov, skal efter anmodning give tilsynsmyndigheden Beredskabskomiteen og Havarikommissionen alle oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af deres virksomhed. Stk. 2. Det påhviler enhver, der er pålagt pligter efter denne lov, at yde tilsynsmyndigheden, B  e- redskabskomiteen og Havarikommission al fornøden bistand ved deres undersøgelser. Stk. 3. Hvis der er konkret mistanke om, at en juridisk person har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder pligten for fysiske personer med tilknytning til den juridiske person til at meddele oplysninger efter stk. 1, samt bistå tilsynsmyndigheden m.fl.  efter stk. 2 i det omfang op- lysningerne søges tilvejebragt til brug for behandlingen af andre spørgsmål end fastsættelse af straf, jf. § 10, stk. 2, i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplys- ningspligter. Stk. 4. Tilsynsmyndigheden, Beredskabskomiteen og Havarikommissionen har til enhver tid, uden retskendelse mod behørig legitimation, i det omfang det er nødvendigt adgang til alle dele af vir  k- somheden. § 63. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om, at til  synsmyndigheden ikke har til opgave at påse overholdelsen af regler, der udstedes i medfør af denne lov, når en tilsvarende fo   r- pligtelse er omfattet af en dokumenteret kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er en lands- dækkende arbejdsgiverorganisation   eller en enkelt virksomhed inden for offshorebranchen på den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation på den anden side.

13 Stk. 2. Uanset stk. 1 har tilsynsmyndigheden til opgave at påse overholdelsen af reglerne, hvis den faglige aftalepart ikke agter at iværksætte fagretlig behandling for overtrædelse af forpligtelser, som er dækket af en kollektiv overenskomst, jf. stk. 1. Stk. 3. Uanset stk. 1 har tilsynsmyndigheden til opgave at påse overholdelsen af reglerne i forhold til ansatte, der ikke er dækket af en kollektiv overenskomst. Stk. 4. Stk. 1-3 gælder ikke for aftaler om retten til at forlade arbejdspladsen eller for aftaler om tilrettelæggelse af arbejdstiden. § 64. Tilsynsmyndigheden kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at fo rhold, der stri- der mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet   frist. Stk. 2. Skønner tilsynsmyndigheden det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig f a- re for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan den påbyde, at faren straks imødegås, herunder at arbejdet standses. § 65. Rettighedshaveren, operatøren, den driftsansvarlige virksomhed og andre virksomheder b e- taler myndighedernes udgifter ved myndighedernes opgaver efter denne lov. Stk. 2. Transport- og energiministeren fastsætter regler om betaling af myndighedernes udgifter i henhold til stk. 1. § 66. Tilsynsmyndigheden er forpligtet til at modtage korrespondance fra private i elektronisk form, hvis korrespondancen er forsynet med digitalsignatur i henhold til OCES-standard (Offentlige Certifikater til Elektronisk Service), eller i henhold til anden standard, som accepteres af tilsyns- myndigheden. Kapitel 7 Klageadgang § 67. Energiklagenævnet behandler klager ov  er afgørelser truffet af transport - og energiministeren efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven. Stk. 2. Afgørelser truffet af en institution under Transport - og Energiministeriet eller anden myn- dighed, som ministeren i henhold til § 61, stk. 3, har henlagt sine beføjelser efter loven til, kan i kke indbringes for anden administrativ myndighed end det i stk. 1 nævnte Energiklagenævn. Afgøre l- serne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afg ø Stk. 3. Klagen skal være indgivet skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger fra tidspunktet, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk. 4. Transport- og energiministeren kan fastsætte regler om 1) adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven  eller regler udstedt i henhold til loven, træffes af transport  - og energiministeren, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbri n- ges for Energiklagenævnet, og 2) betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet. Stk. 5. Ved afgø relser efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven erstattes repræsenta  n- ter i Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrugsraadet, af 2 sagkyndige medlemmer, der udpeges af transport- og energiministeren samt af 1 medlem, der repræsenterer arbejdstagerorganisationerne i Offshoresikkerhedsrådet og 1 medlem, der repræsent e- rer arbejdsgiverorganisationerne i Offshoresikkerhedsrådet. Transport - og energiministeren udpeger de pågældende medlemmer efter indstillin   g fra de respektive organisationer.

14 § 68. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller regler u d- stedt i henhold til loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den p å- gældende. Er afgørelsen o   ffentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Kapitel 8 Straf (Bestemmelserne i kapitel 8 vil blive ændret hvis Folketinget vedtager forslag til ændring af arbejdsmiljøloven f.s.v. angår skærpelse af straffene for visse overtrædelse r der begås af ansatte m.v. (objektivt ansvar)). § 69. Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, der 1) overtræder §§ 5  -12, § 13, stk. 1-2, § 16, § 18, stk. 1-3, §§ 19 - 20, 23 - 25, 27, § 28, stk. 1-2, §§ 29 - 31, 33 - 36, § 38, stk. 2 og 3, §§ 39-41, § 45 , stk. 1, 2 og 4, § 46, stk. 1 og 3, § 47, § 50, stk. 1 og 2, §§ 53, 56, § 62, stk. 1 og 2, eller § 65 stk. 1, 2) lader arbejde udføre i strid med § 50, stk. 3 og § 51, stk. 1, eller leder eller fører tilsyn med s  å- dant arbejde, eller 3) ikke efterkommer på bud efter § 45, stk. 3, eller § 64. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Stk. 3. Ved straffens udmåling efter stk. 1 og 2 skal det betragtes som en skærpende omstændi g- hed, 1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, 2) at der tidligere er afgivet påbud efter § 64 for det samme eller tilsvarende forhold, eller 3) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økono misk fordel for den pågælde   n- de selv eller andre. Stk. 4. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for personer under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk.  3, nr. 1. Stk. 5. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelse, skal der ved udm   å- ling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel. Stk. 6. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år ved overtrædels e af § 18, stk. 1-3, samt regler udstedt i henhold til § 18, stk. 4. § 70. For overtrædelser af § 6, stk. 1 og stk. 2, kan der pålægges retti ghedshaveren bødeansvar, selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uag tsom. Stk. 2. For overtrædelser af § 6, stk. 3, kan der pålægges ejeren af offshoreanlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, litra c, bødeansvar, selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. Stk. 3. For overtrædelser af § 7, § 19, stk. 1 og 3, § 33, s  tk. 1, kan der pålægges operatøren bød e- ansvar, selvom overtræde  lsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. Stk. 4. For overtrædelser af § 8, § 20, stk. 1, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, § 33, stk. 3, §§ 34, 36, § 50, stk. 1, kan der pålægges de   n driftsansvarlige virksomhed bødeansvar, selvom overtræde   lsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. Stk. 5. For overtrædelser af § 10, stk. 1 og 2, §§ 35 og 53, kan der pålægges den enkelte arbejdsg i- ver bødeansvar, selvom overtræde   lsen ikke kan tilregnes denne som forsætlig eller uagtsom. Stk. 6. Det er en betingelse for bødeansv aret i henhold til stk. 1-5, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For bødeansvaret fastsæt  tes ingen forvandlingsstraf.

15 § 71. I regler, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtr   æ- delse af bestemmelser i reglerne og manglende efterkommelse af påbud eller forbud i henhold til reglerne. Det kan endvidere fastsættes, at rettighedshaveren, operatøren, den driftsansvarlige vir   k- somhed eller andre arbejdsgivere, der overtræder bestemmelser, påbud eller forbud som anført, kan pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uag tsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvan d- lingsstraf. Stk. 2. Bødeansvar efter stk. 1, 2. pkt. o g § 70 kan ikke pålægges virksomhedsledere, jf. § 10, stk. 6. § 72. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffel   o- vens 5. kapitel. Kapitel 9 Ikrafttræden m.v. § 73. Loven træder i kraft den 1. juli 2006. Samtidi  g ophæves lov nr. 292 af 10. juni 1981 om vi  s- se havanlæg bortset fra § 8, stk. 3, jf. stk. 1 og 2, § 9, stk. 5, jf. stk. 2 og 4, § 12, stk. 2, for så vidt angår påbud for at afværge en overhængende, betydelig fare for forurening af det omgivende miljø, § 13 og § 21, stk. 1, nr. 4, for at undlade at efterkomme et påbud efter § 8, stk. 3, og efter § 12, stk. 2, for så vidt angår påbud for at afværge en overhængende, betydelig fare for forurening af det o m- givende miljø. Stk. 2. Regler udstedt i medfør af lov  nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg forbliver i kraft, indtil de afløses af bestemmelser fastsat i henhold til denne lov. § 74. Lov om arbejdsmiljø finder ikke anvendelse på anlæg omfattet af denne lov. Stk. 2. Transport og energiministeren kan dog bestemme, at bestemmelser i arbejdsmiljøloven, som vedrører forhold omfattet af denne lov, indtil videre skal finde anvendelse, samt at klage over afgørelser truffet i henhold til denne lov skal indbringes for Energiklagenævnet. § 75. Tilladelser og godkendelser, der er omfattet af denne lov og som er meddelt før lovens ikrafttræden, bevarer fortsat deres gyldighed indtil de skal fornys, bortfalder eller udløber. Derefter skal fornyede tilladelser og godkendelser gives i henhold til denne lov. Stk. 2. Når g odkendelse af bemandings- og organisationsplaner samt beredskabsplaner givet før denne lovs ikrafttræden skal fornys, jf. stk. 1, skal de forhold, der fre  mgår af planen, indarbejdes i sikkerheds- og sundhedsredegørelsen, jf. §§ 23 og 24. § 76. Sikkerhedsredegørelser og andre vurderinger af de sikkerheds - og sundhedsmæssige forhold udarbejdet før ikrafttræden af denne lov skal helt eller delvist opfylde kravene til sikkerheds   - og sundhedsredegørelser i denne lov eller i regler udstedt i medfør heraf ved forn  yelse af tilladelser og godkendelser, jf. § 74, stk. 1, eller senest til en nærmere fastsat frist efter lovens ikrafttræden. Stk. 2. Kontrolordninger etableret før lovens ikrafttræden skal helt eller delvist opfylde kravene til sikkerheds- og ledelsessystemer i denne lov eller i regler udstedt i medfør heraf i forbindelse med fornyelse af tilladelser og godkendelser eller senest til en nærmere fastsat frist efter lovens ikraf  t- træden. Stk. 3. Transport- og Energiministeren fastsætter nærmere regler om de i s tk. 1 og 2 nævnte fo  r- hold.

16 § 77. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

17 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Sikkerhed og sundhed offshore er i dag reguleret ved lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg (ha  v- anlægsloven). Loven, der stort set er uændret siden vedtagelsen i 1981, har visse retlige mangler. Allerede kort  tid  efter  lovens  vedtagelse,  blev  det  konstateret,  at  loven  manglede  en  række  generelle  bestemmelser bl.a. om ansvarsforhold. I stedet for en lovændring fandt man det hensigtsmæssigt at indarbejde disse man g- ler i en såkaldt hovedbekendtgørelse. En lignende model var ble  vet anvendt i forbindelse med udmøntningen af den daværende nye arbejdsmiljølov. Efter denne model skulle havanlægsloven suppleres med en eller flere hovedbekendtgørelser,  udstedt  af  ministeren,  og  under  hovedbekendtgørelserne  skulle  tilsynsmyndigheden udstede tekniske forskrifter. Der er siden lovens vedtagelse udstedt en enkelt hovedbekendtgørelse, bekend t- gørelse nr.  711  af  16.  november  1987  om  sikkerhed  m.v.  på  havanlæg,  der  indeholder en  række  generelle bestemmelser for regulering af sikkerhed og sundhed offshore.  Foruden denne bekendtgørelse er der udstedt et betydeligt antal mere teknisk betonede forskrifter. Reguleringsmodellen efter den eksisterende lov har givet anledning til tvivl om den retlige anerkendelse af begrebet hovedbekendtgørelse, idet d en nuværende juridiske opfattelse er, at bekendtgørelser er sideordnede og ikke rangordnede. Der er behov for at der i selve loven indarbejdes generelle bestemmelser om ansvars- forhold m.v. Ud over at rette op på disse retlige tvivlsspørgsmål er der behov f   or at tilvejebringe et enkelt, gennemskue- ligt og brugervenligt regelsæt i nutidige rammer, der omfatter alle dele af sikkerheds  - og sundhedsregulerin- gen offshore. Den eksisterende lov blev til på baggrund af opbygningen af en helt ny infrastruktur, en ny e rhvervssektor på offshoreområdet og en forestående opbygning af et myndighedstilsyn. Forholdene i dag er karakteriseret ved en veletableret erhvervssektor, en udbygget infrastruktur og mere end 20 års erfaring. Med Nordsøaft  a- len af 29. september 2003 mellem staten og A. P. Møller -Mærsk om fo  rlængelse af eneretsbevillingen må det forventes, at olie- og gasvirksomheden i den danske del af Nordsøen vil fortsætte et godt stykke ind i dette århundrede. Lovforslaget indeholder rammer for reguleringen af en offsho resektor, hvor der fortsat må fo r- ventes en vis udbygning af infrastrukturen, men hvor automatisering, effektivisering og vedligeholdelse samt levetidsforlængelse og demontering af anlæg vil komme mere i f okus. 2. Lovforslagets principper Lovforslaget  omfatter  dels  den  fysiske  sikkerhed, dvs.  sikkerheden  ved offshoreanlæggenes  konstruktion og dels de ansattes sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdet offshore. Reguleringen omfatter projek- tering, bygning, installation, drift, vedligeholdelse, ændringer   samt demontering af offshoreanlæg, baseret på følgende principper: – Sikkerhed og sundhed offshore skal afspejle samfundets tekniske og sociale udvikling og skal mindst svare til det niveau, som gælder på land, tilpasset de særlige forhold offshore. Grænse rne for hvad, der er sikkerheds- og sundhedsmæssigt acceptabelt er ikke faste, men ændres i takt med samfundets udvi k- ling. At sikkerheds- og sundhedsniveauet offshore mindst skal svare til niveauet på land indebærer, at principperne i arbejdsmiljøloven på   en lang række områder afspejles i lovforslaget. Således svarer lo v- forslagets sundhedsbegreb til det tilsvarende begreb i arbejdsmiljøloven, hvilket indebærer beskyttelse mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme i traditionel forstand, samt beskyttelse mod andre påvirkni n- ger, der kan forringe den fysiske og psykiske sundhed. – Kontrollen af, om sikkerheds- og sundhedsniveauet er tilfredsstillende, skal først og fremmest udføres af virksomhederne selv. Princippet bygger på forudsætningen om, at de aktører, som gennem deres hand- linger udsætter andre for sikkerheds  - og sundhedsmæssige risici, også bør være ansvarlige for, at risici e-

18 ne elimineres eller reduceres. For at sikre at aktørerne  –  dvs. virksomhederne – har kontrol med de si   k- kerheds- og sundhedsmæssige ri  sici i overensstemmelse med lovforslaget eller regler i medfør heraf, skal de etablere et ledelsessystem for sikkerhed og sundhed. Risiciene skal nedbringes til et niveau, der er ”så lavt som det er rimeligt praktisk muligt”. Udtrykket er en oversættelse a f det engelske ”as low as resonably practicable” og forkortes ALARP. Virksomhederne skal i en såkaldt sikkerheds  - og sundheds- redegørelse (SSR) dokumentere, at dette er sket i overensstemmelse med deres ledelsessystem. SSR vil være det centrale dokument i t  ilsynsmyndighedernes behandling af ansøgninger om tilladelser og go d- kendelser efter lovforslaget. ALARP-princippet er et internationalt anerkendt og anvendt princip i offshorebranchen. Det anvendes fortrinsvis af myndighederne i lande med offshoreaktiviteter, hvor sikkerhed og sundhed offshore har høj prioritet. Princippet benyttes også i andre sammenhænge, hvor risikovurdering og -reduktion udgør et væsentlig element.  ALARP  -princippet svarer helt til arbejdsmiljølovens princip om at sikkerheds - og sundhedsforholdene skal være fuldt forsvarlige under hensyntagen til samfundets tekniske og sociale udvikling, hvori der indgår et proportionalitetsprincip om afvejning af den opnåede risikoreduktion med omkostningerne hertil. Når det foreslås, at ALARP  -princippet lægges til grund i lovforslaget frem for det tilsvarende princip på arbejdsmiljøområdet på land, skyldes det hensynet til den væsentlige internat i- onale dimension i den danske offshorebranche.  Det har klar sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning, at den nationale lovgivning bygger på den internationale offshoreindustris forståelse af begreber og principper. Operationelt indebærer kravet om at nedbringe risiciene efter ALARP  -princippet, at først og fremmest skal alle konkrete krav og anvisninger samt græns  eværdier i love og regler ubetinget overholdes. De  r- næst skal virksomhederne vurdere, om det er muligt helt at fjerne eller at nedbringe de sikkerheds  - og sundhedsmæssige risici yderligere. Sidstnævnte gælder også i de tilfælde, hvor lovgivningen ikke ind e- holder konkrete anvisninger eller grænseværdier, men alene brede og funktionelle krav. – Virksomhedernes administrative byrder skal begrænses, dvs. at de byrder, som myndighederne i medfør af forslaget pålægger virksomhederne, skal udformes og tilrettelægge s således, at virksomhedernes a d- ministrative byrder ikke er større end, hvad hensynet til sikkerhed og sundhed nødvendiggør. Dette pri   n- cip harmonerer med regeringens generelle tiltag vedrørende lettelse af virksomhedernes administrative byrder.  Erfaringerne fra administrationen af den nuværende lov viser, at procedurer i forbindelse med tilladelser og godkendelser kan forenkles. Derudover vil lettelserne først og fremmest kunne opnås ge  n- nem fortsat implementering af de førnævnte principper. Dette vil mulig   gøre en udvikling af myndigh e- dernes tilsyn til i højere grad end nu at være rettet mod virksomhedernes ledelsessystem, dvs. deres st   y- ring og dokumentation af sikkerheds- og sundhedsforholdene offshore. 3. Formål Lovforslaget, som indeholder nye og mere præ  cise bestemmelser i forhold til den gældende lov, vil styrke retsgrundlaget med vægt på styring og dokumentation af sikkerhed og sundhed.  En moderne, gennemskuelig og brugervenlig lovgivning vil desuden lette procedurerne i det løbende samspil mellem tils ynsmyndigheden og virksomhederne. Lovforslaget retter samtidigt op på eksisterende retlige uklarheder. Målsætningen er, at sikkerheds- og sundhedsniveauet i den danske del af Nordsøen fortsat skal være blandt de højeste i Nords ø- landene.  Med introduktionen af ALARP-princippet påhviler det virksomhederne at sørge for at nedbringe de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici så meget som det er rimeligt praktisk muligt i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet, i modsætning til den gæld ende lov, hvor dette påhviler my n- dighederne gennem regeldannelsen. 4. Væsentlige ændringer i forhold til nuværende lovgivning En række bestemmelser i hovedbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 711 af 16. november 1987 om sikke r- hed m.v. på havanlæg og i beken   dtgørelserne nr. 127 af 6. marts 1996 om arbejdets udførelse m.v. på hava   n- læg og nr. 128 af 6. marts 1996 om indretning af arbejdssteder m.v. på havanlæg er indarbejdet i lovforsl a- get. Havanlægsloven fra 1981 er på væsentlige punkter meget generel og indeh older begrænsede, men til ge  n- gæld meget brede bemyndigelser til ministeren til at fastsætte nærmere regler om sikkerheds -, sundheds- og

19 miljøforhold. I sammenligning hermed er lovforslagets bemyndigelser til ministeren mere konkrete og præc   i- se. Bemyndigelser er bl.a. nødvendige for fortsat at kunne sikre gennemførelse af det betydelige antal EU  - retlige forpligtigelser, som findes på området. Lovforslaget regulerer som hidtil sikkerhed og sundhed offshore, hvilket omfatter anlæggenes sikkerhed og stabilitet samt de ansattes sikkerhed og sundhed. Som noget nyt foreslås det, at miljøbestemmelserne tages ud af lovforslaget. Miljøforhold reguleres i havmiljøloven, og en revision af denne lov vil sikre, at der fortsat er en tilfredsstillende regulering af miljøfor holdene offshore. Det foreslås, at begrebet ”havanlæg” ændres til det sprogligt mere nutidige ”offshoreanlæg”, der omfatter såvel faste indvindingsanlæg som f.eks. Gorm og Tyra platformskomplekserne samt mobile anlæg, først og fremmest borerigge. Endvidere anvendes i lovforslaget begrebet ”kulbrinter” i stedet for begrebet ”råstoffer”, som  benyttes  i  den  gældende  lov.  Principielt  er  ”råstoffer”  mere  omfattende,  men  i  praksis  har  efterfors k- nings- og indvindingsaktiviteterne i undergrunden under havbunden alene drejet sig om kulbrinter i form af olie og naturgas. Lovforslaget omfatter derfor kun sikkerhed og sundhed på offshoreanlæg, hvorfra der for   e- tages efterforskning og indvinding af kulbrinter og ikke sikkerhed og sundhed på andre former for offshor e- anlæg  , f.eks. havvindmøller. Det  geografiske gyldighedsområde  i den gældende lov omfatter også danske offshoreanlæg, der befinder sig  uden  for  dansk  eller  anden  stats  kontinentalsokkelområde.  Dertil  kommer,  at  ministeren  kan  fastsætte regler om, at loven helt eller delvist finder anvendelse på anden stats søterritorium eller kontinentalsokke  l- område. Disse bestemmelser har hidtil ikke været anvendt og forventes ikke at skulle anvendes. Det foreslås derfor,   at   lovens   geografiske   område   alene   omfatter   offshoreanlæg      på   dansk   søterritorium   og   dansk kontinentalsokkelområde.  Rørledninger  til  transport  af  kulbrinter  på  kontinentalsoklen  eller  søterritoriet anses  ikke  for  at  være  offshore  anlæg,  men  omfattes  alligevel  af  bestemmelserne  om  beredskab  samt  de sikkerhedsrelevante bestemmelser i loven. Skulle der i fremtiden opstå behov for at regulere de sikkerheds - og sundhedsmæssige  forhold på  danske  offshoreanlæg i forbindelse med efterforskning eller produktion af kulbrinter i havområder uden for både dansk område og andre    staters kontinentalsokkelområde, vil dette ske gennem en ændringslov, der u  dvider lovens anvendelsesområde til også at omfatte disse offshoreanlæg. Med hensyn til specialfartøjer, som eksempelvis flydekraner, foreslås det, at disse kun er omfattet af love  n for så vidt angår de aktiviteter eller arbejdsprocesser, som fartøjerne udfører i forbindelse med offshoreanlæg og som udgør en sikkerhedsmæssig risiko for personer eller værdier på offshoreanlægget. Dette indebærer, at en  flydekran,  som  skal  løfte  et  mo dul  på  plads  på  et fast  offshoreanlæg,  kun  vil  være  omfattet  for  så  vidt angår selve kranen samt planlægning og gennemførelse af løfteoperationen, hvorimod resten af flydekranen vil være omfattet af regler for skibe og dermed i forvejen være tilfredsstille nde reguleret. Lovforslaget indeholder bestemmelser om, at virksomhederne både i forbindelse med projektering og drift samt ved demontering  af havanlæg  etablerer et ledelsessystem for sikkerhed og  sundhed. Et lignende krav findes  i  den  eksisterende  lovgivning.  Bestemmelsen  skal  sikre,  at  kontrollen  med  de  sikkerheds-  og  sund- hedsmæssige  risici  finder  sted  i  overensstemmelse  med  krav  i  lovgivningen  i  forbindelse  med  den  enkelte virksomheds planlægning og drift. Et veldokumenteret ledelsessystem for sikkerhed   og sundhed er en forud- sætning for, at der udøves mindre detailkontrol fra tilsynsmyndighedens side. Med  lovforslaget  lægges  der  ikke  op  til,  at  der  for  eksisterende  offshoreanlæg  skal  ansøges  om  nye driftstilladelser. Eksisterende installationer vil dog væ  re underlagt lovforslagets generelle bestemmelser, især bestemmelserne om risikovurdering og risikonedbringelse, der skal sikre, at sikkerheds- og sundhedsniveauet løbende forbedres på eksisterende anlæg. Samtidig vil tilsynsmyndigheden skærpe tilsynet med de bærende konstruktioner, når anlæggenes såkaldte »designlevetid« udløber og der er planlagt fortsat drift udover dette tidsrum. Der foreslås en præcisering af de gældende beredskabsbestemmelser. Beredskabsforpligtigelsen i lovfor s- laget omfatter som hidtil beredskabet til imødegåelse af hændelser, som brand og eksplosion og rednings -, evakuerings- og terrorberedskab samt et beredskab for visse offshoreanlæg til at sikre forsyningen til sa  m- fundet med olie og naturgas i nødsituationer. Disse præciserede bes   temmelser er en følge af ændringerne i beredskabsloven og den nationale beredskabsplan. Den gældende lov indeholder tilsvarende, men mere g  e-

20 nerelt formulerede bestemmelser. Lovforslaget bringer offshore virksomhedernes forpligtigelser i forhold til det civile beredskab på linie med forpligtigelserne i naturgas - og elsektoren. Bemandings-  og  organisationsplaner  vil  efter  lovforslaget  ikke  længere  være  enkeltstående  planer,  der kræver særskilt godkendelse,  men  vil  indgå som en del af SSR for det enkelte offsh oreanlæg. Som kons  e- kvens heraf indeholder lovforslaget ikke, som den gældende lov, bestemmelser om et bemandingsnævn til behandling af klager over administrative afgørelser i bemandingssager. Koordinationsudvalget vedrørende Havanlæg har udviklet sig fra i    sin tid at være et overvejende myndi  g- hedskoordineringsforum til at være et 3  -parts forum for myndighederne og arbejdsmarkedets parter i lighed med Arbejdsmiljørådet på land. Navnet foreslås derfor ændret til »Offshoresikkerhedsrådet«, som bedre a f- spejler udvalgets primære opgaver i forbindelse med regeludstedelse. Koordinationsudvalgets virke ændres i øvrigt ikke som følge af navneændringen. Bortset  fra  adgangen  til  at  klage  over  bemandingssager  indeholder  den  gældende  lov  ingen  særlige  b e- stemmelser om klageadgang. I lovforslaget foreslås dette ændret, således at afgørelser truffet af transport - og energiministeren  eller  af  den  myndighed,  ministeren  delegerer  visse  af  sine  beføjelser  til,  kan  påklages  til Energiklagenævnet. Energiklagenævnet har allerede af løst den almindelige administrative rekurs i forhold til de fleste love på energiområdet. En sådan ordning vil i øvrigt svare til den tilsvarende ordning på arbejdsmi l- jølovens område på land, hvor Arbejdsmiljø -klagenævnet behandler klager over Arbejdstilsy  nets afgørelser truffet i henhold til arbejdsmiljøloven. 5. Lovforberedelsen I medfør af den gældende lov skal Koordinationsudvalget vedrørende Havanlæg udtale sig, inden der fas t- sættes regler i medfør af loven. I Koordinationsudvalget indgår paritetisk re præsentation af arbejdsmarkedets parter. I forbindelse  med  udarbejdelse af lovforslaget er det fundet hensigtsmæssigt, at inddrage parterne i udformningen  af  lovforslaget.  Der  er  således  gennemført  en  række  drøftelser  mellem  Energistyrelsen  og repræsentant  er  fra  arbejdsmarkedets  parter,  udpeget  af  parternes  repræsentanter  i  Koordinationsudvalget vedr. Havanlæg. Lovforslaget er efterfølgende blevet drøftet i Koordinationsudvalget vedrørende Havanlæg, og udvalget har på sit møde den 16. september 2005 enstemm  igt tiltrådt lovforslaget. 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 6.1 Staten Økonomiske konsekvenser Statens omkostninger i  forbindelse  med tilsyn i henhold til den gældende havanlægslov refunderes af de virksomheder, der efterforsker, producerer og gennemfører rørbunden transport af kulbrinter offshore. Denne refusionsordning  videreføres  i  lovforslaget.  Lovforslagets  gennemførelse  vurderes  derfor  ikke  at  medføre mer- eller mindreudgifter for staten. Administrative konsekvenser Det i lovforslaget indeholdte tilsyn vil, lige som det er tilfældet under den gældende lov, langt overvejende blive udøvet af Energistyrelsen og Søfartsstyrelsen. Lovforslaget forventes ikke at medføre organisatoriske ændringer i de pågældende styrelser. 6.2 Kommuner, amtskommuner og regioner Lovforslaget berører ikke kommuner, amtskommuner eller de kommende regioner. Forslaget vil derfor i k- ke have økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne, amtskommunerne eller regioner. 7. Økonomiske og admin  istrative konsekvenser for erhvervslivet Generelt

21 Det skønnes, at ca. 2000 lønmodtagere er beskæftiget i den danske offshore branche. Lovforslaget berører højst en halv snes virksomheder. Der er tale om store virksomheder, som opererer internationalt. Økon  omiske konsekvenser Lovforslaget indeholder ikke nye krav, som ændrer de berørte virksomheders omkostninger, fortjeneste e   l- ler omsætning udover de i afsnittet om lettelse af administrative byrder beskrevne. Hvis trusselsbilledet ændres kan beredskabsbestem  melserne, som er mere præcise i lovforslaget end i den gældende lov, medføre en begrænset omkostningsforøgelse. Administrative konsekvenser Det vurderes, at der i forbindelse med virksomhedernes omstilling og tilpasning til det regelsæt, som efte  r- følgende  vil blive udarbejdet, vil være små omstillingsbyrder, idet virksomhederne allerede er bekendt med procedure  m.v.  fra  enkeltområder  i  den  nuværende  lovgivning  samt  fra  andre  lande,  hvor  virksomhederne opererer. I øvrigt henvises til afsnittet om lettelse af  administrative byrder. Lettelse af administrative byrder Lovforslaget indebærer et paradigmaskift for myndighedernes tilsyn. Den gældende lovs detailregulerende regler  afløses  af  et  regelsæt,  med  hovedvægten  på  en  mere  systemorienteret  regulering.  Erhverv slivet  vil blive lettet for en række administrative byrder bl.a. fordi antallet af godkendelser, tilladelser og indberetni  n- ger reduceres væsentligt. Den  nuværende regulering  af  offshore  sektoren har i 2004  -05 været genstand for en vurdering af Byrd  e- komitéen på Energiområdet. Offshore branchen har fremlagt forslag til en række administrative byrdelette l- ser. På baggrund af en vurdering af bl.a. disse forslag skønnes det, at lovforslaget kan medføre byrdelettelser svarende til 3,9 mio.kr./år, heraf er i større  lsesordenen 2,7 mio. kr./år en følge af færre ansøgninger tillade l- ser  m.v.,  mens  omkostningslettelser  på  omkring  1,2  mio.kr./år  skyldes,  at  specialfartøjer  ikke  længere  vil være fuldt ud omfattet af loven.   Størrelserne af de anslåede byrdelettelser er be hæftet med stor usikkerhed, bl.a. fordi aktivitetsniveauet i branchen varierer. Et højt aktivitetsniveau vil således alt andet lige indebære behov for flere godkendelser og ansøgninger, mens et lavt aktivitetsniveau indebære færre ansøgninger. : Byrdelettelse Besparelses- potentiale Reduktion i antallet af ansøgninger om tilladelser og  go d- kendelser 2.700.000 kr./år Ændring af lovens område (specialskibe kun delvis omfa    t- tet af loven) 1.200.000 kr./år I alt 3.900.000 kr./år Foruden  ovenstående  skønn  ede  byrdelettelser  svarende  til  knapt  4  mio.  kr./år  vurderes  det,  at  der  er  et yderligere byrdelettelsespotentiale på 2 -3 mio. kr./år i forbindelse med regelforenkling m.v., som indirekte er relateret til lovforslaget. Konklusion På baggrund af ovenstående   skema og vurderingerne vedrørende de små omkostninger af lo  vforslaget for så vidt angår omstillingen til nye administrative forhold, er nettoresultatet, at lovforslaget indeholder et v  æ- sentligt potentiale for byrdelettelser.

22 8. Miljømæssige konsekvenser Miljøforhold offshore reguleres også gennem havmiljøloven. De bestemmelser, som den gældende hava n- lægslov indeholder om beredskabsforanstaltninger på havmiljøområdet ikraftholdes af praktiske, administr a- tive grunde.  Lovforslaget vurderes derfor ikke at have miljømæssige konsekvenser. 9. Forholdet til EU-retten Med lovforslaget  gennemføres  dele  af  Rådets  direktiv  89/391/EØF  af  12. juni 1989  om  iværksættelse  af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EF-Tidende 1989, nr. L 183, s. 1), og Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i he  n- hold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), (EF  -tidende 1992, nr. L 348, s. 9). Derudover har forslaget ingen EU-retlige aspekter. 10. Tilsynsmyndighedens adgang til privat ejendom Lovforslaget indeholder, ligesom den gældende lov, bestemmelser, som giver tilsynsmyndigheden muli  g- hed for at skaffe sig adgang  til  privat ejendom uden forudgående retskendelse. Dette indebærer, at tilsyn   s- myndigheden i forbindelse med udøvelsen af tilsynet med virksomhederne har adgang til den enkelte vir k- somheds  ejendom  offshore  og  virksomhedens  administrationslokaler  på  land.  Samme  adgang  har  Bere d- skabskomiteen og Havarikommissionen. Den uhindrede adgang vil være begrænset til relevante dele af vir k- somhederne og vil således ikke omfatte eventuelle private dele af virksomhederne. Tvangsindgreb i henhold til lovforslaget vil følge det almindelige proportionalitetsprincip og den besky t- telse  som  retssikkerhedsloven  i  øvrigt  giver  borgerne.  Uanmeldte  tilsynsbesøg  vil  kun  blive  benyttet  i  de specielle situationer, hvor forhåndsanmeldelse ikke er foreneligt med t ilsynsbesøgets formål. 11. Høring Lovforslaget er den 22. september 2005 sendt i høring til følgende: Arbejderbevægelsens  Erhvervsråd,  Arbejdstilsynet,  Beredskabsstyrelsen,  Beskæftigelsesministeriet,  CO - Industri,  Danmarks  Fiskeriforening,  Danmarks  Naturfredningsforening,  Danmarks  Rederiforening,  Dansk Arbejdsgiverforening,  Dansk  Industri,  Dansk  Offshore  Center,  Denerco  Oil,  DONG  A/S,  Energiklagenæ  v- net,  Energitilsynet,  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen,  Farvandsvæsenet,  Finansministeriet,  Foreningen  for Rådgive nde Ingeniører, Fællessekretariatet for HNG og Naturgas Midt   -Nord, Fælles Fagligt Forbund, Fød   e- vareministeriet,  Fødevarestyrelsen,  GEUS  Danmarks  og  Grønlands  Geologiske  Undersøgelse,  Greenpeace Danmark,  Håndværksrådet,  Indenrigs -  og  Sundhedsministeriet,  It-  og  telestyrelsen, Justitsministeriet, Kon- kurrencestyrelsen, Landsorganisationen i Danmark, Miljøministeriet, Ministeriet for Familie og Forbrugera n- liggender, Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling, Mærsk Olie og Gas A/S, Naturgas Fyn, NSOC  - D, Rigsrevisionen, Skatteministeriet, Sikkerhedsstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen, Statens Luftfartsvæsen, Statsministeriet, Udenrigsministeriet, WWF, Økonomi  - og Erhvervsministeriet. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser Positive konsekvenser/ mindre udgifter Negative konsekvenser/ merudgifter Økonomiske konsekvenser for stats, kommuner og amtskommuner/regioner Nej Nej Administrative konse- kvenser for stat, kommu- ner og amtskommu- ner/regioner Nej Nej

23 ner/regioner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Nej Nej Administrative konse- kvenser for erhvervslivet 3,96 mio. kr./år plus indirekte lettelser Små omstillingsomkos t- ninger i forbindelse med overgang til ny lov. Miljømæssige konsekve   n- ser Nej Nej Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder bestemmelser, der delvis gennemfører Rådets direktiv  89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbe d- ring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EF-Tidende 1989, nr. L 183, s. 1) og Rå dets direktiv  92/91/EØF af 3.   november 1992 om mini- mumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvin- dingsindustri EF-tidende 1992, nr. L 348, s. 9). Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til Kapitel 1 Til § 1 I  modsæt  ning  til  den  gældende  lov,  indeholder  lovforslaget  ligesom  arbejdsmiljøloven  en  formålsbeskr i- velse. Formålet er tosidigt, dels at fremme et højt sikkerheds  - og sundhedsniveau, som afspejler samfundets tekniske og sociale udvikling og dels at skabe rammerne for, at sikkerheds- og sundhedsspørgsmål offshore kan løses af virksomhederne. Sikkerhed omfatter anlægssikkerheden og sikkerheden i forbindelse med arbe   j- de og ophold om bord. Sundhed dækker de samme forhold, som sundhedsbegrebet i arbejdsmiljøloven. Det er i virksomhederne og blandt disses ansatte, at konkret viden og praktiske erfaringer findes. Derfor er det også i virksomhederne, at sikkerheds - og sundhedsproblemerne primært løses. Det forudsættes, at den enke l- te virksomhed inddrager virksomhedens ansatte i løsningen af sundheds - og sikkerhedsmæssige spørgsmål i overensstemmelse med gældende bestemmelser, faglige aftaler og traditioner på arbejdsmarkedet. Til § 2 Definition i stk. 1, nr. 1, litra a, af et offshoreanlæg svarer stort set til definitionen   i 1. led i den gældende lovs § 1, idet der i stedet for ”råstoffer” anvendes ”kulbrinter”. Produktion omfatter indvinding fra brønde og efterfølgende   behandling af kulbrinter på anlæggene. Det er fundet hensigtsmæssigt i stk. 1, nr.1. litra b. at præcisere  ,  at  beboelsesindretninger,  som  f.eks.  floteller,  og  (ombyggede)  borerigge,  der  fungerer  som  ind- kvartering for mandskab på et anlæg, der opfylder betingelserne i stk. 1, nr.1, litra a, også betragtes som et offshoreanlæg. Det følger af § 2 stk. 1, nr. 1, l   itra a, at loven ikke gælder for mobile offshoreanlæg, når de er under bugsering  eller  forsejling.  Afbrydes sejladsen/bugseringen  uden  at  anlægget  udfører efterforsknings   - eller indvindingsaktiviteter,  vil  anlægget fortsat ikke  være omfattet af lovforslage t. Det samme er tilfældet mens et offshoreanlæg ligger i havn eller er på værft. I disse tilfælde gælder enten søfartslovgivningen eller arbejdsmiljøloven. De i stk.1, nr. 1, litra c, nævnte platforme og andre indretninger, som anvendes i forbi   n-

24 delse med rørbunden transport af  kulbrinter  eller hjælpestoffer omfatter kompressorer, pumper og såkaldte booster platforme, d.v.s. platforme med udstyr, som tilfører naturgas ekstra tryk med henblik på transport af gassen gennem rørledningen. Endvidere er det præcis  eret i stk. 2, at også lagerfaciliteter som tanke for de kulbrinter, som produceres of f- shore er omfattet af definitionen af et offshoreanlæg. I den gældende lov er det anført, at loven gælder for skibe, mens der ”fra disse udøves efterforsknings - el- ler  indvindingsvirksomhed”.  Erfaringerne  har  vist,  at  denne  afgrænsning  ikke  er  hensigtsmæssig.  I  stk.  2 præciseres det derfor, at skibe, bortset fra boreskibe og flydende produktions  -, lager- og afskibningsenheder, ikke  er  omfattet  af  definitionen  på  et  offshore anlæg, jf.  dog  bestemmelserne  i §  3, stk.  3 og  4.  De såkaldt flydende produktions-, lager- og afskibningsenheder benævnes på engelsk, FPSOs, floating production, st   o- rage and off-loading units. I  den  gældende  lov  er  faste  offshoreanlæg  defineret gennem  en  h envisning  til undergrundsloven, hvilket kan give anledning til uklarheder. I stk. 3 er mobile anlæg derfor defineret som anlæg, der enten kan sejle ved egen kraft, eller kan bugseres, d.v.s. at de kan flyde. Gruppen af faste offshoreanlæg er således alle a   ndre anlæg, som opfylder definitionen af et offshoreanlæg. Definitionen  i  stk.1  omfatter  enkelte  platforme  eller  indretninger.  I  mange  tilfælde  består  faste  anlæg  af komplekser af broforbundne platforme. Bestemmelsen i stk. 5 fastslår, at sådanne komplekse  r betragtes som ét  offshoreanlæg,  forudsat,  at  de  har  samme  rettighedshaver  eller  samme  ejer.  I  sjældne  tilfælde  (Gorm  E platformen og det øvrige  Gorm  kompleks), hvor anlæggene umiddelbart fremstår som ét anlæg, skal disse dog betragtes som to anlæg, fordi   der er flere ejere. Ifølge forslaget til § 6, stk. 4 , skal der etableres et samar- bejde mellem anlæg med forskellige ejere, som sikrer, at sikkerheds  - og sundhedsforholdene varetages fuldt tilfredsstillende. Til § 3 Det foreslås i stk. 1 -2, at lovens geografiske anvendelsesområde omfatter dansk søterritorium og kontine  n- talsokkel, som svarer til det område, hvor Danmark i henhold til folkeretten har eneret til efterforskning og udnyttelse af naturressourcer. Om et konkret offshoreanlæg er indregistreret i Da  nmark eller et andet land, eller om det er danskejet er således uden betydning. Den gældende lov indeholder en yderligere bestemmelse, hvorefter også danske offshoreanlæg, der befi n- der uden for dansk eller anden stats sokkelområde, er omfattet. Bestemmelse n har ikke hidtil været anvendt, og. det vurderes, at der ikke er behov for at opretholde den. Skulle der i fremtiden opstå behov for en sådan bestemmelse, gennemføres denne gennem en ændringslov, der udvider lovforslagets anvendelsesområde til også at omf atte disse offshoreanlæg. Desuden bemyndiger den gældende lov ministeren til at fastsætte regler om, at loven helt eller delvis finder anvendelse  på  danske  offshoreanlæg,  som  befinder  sig  på  anden  stats  territorium.  Danmarks  tiltrædelse  af FN’s Havretskonvention²⁾ bevirker imidlertid, at denne ikke kan opretholdes, i det konventionen giver kyst- staten eksklusiv jurisdiktion, d.v.s. eneret, til at regulere både boringer, installationer og anlæg på kontine n- talsoklen.  Kyststatens  eneret  omfatter  også  reguleringen  af  anlæggenes  sikkerheds   -  og  sundhedsmæssige forhold. Danske flytbare offshoreanlæg, der efterforsker eller producerer kulbrinter på anden stats søterritorium e l- ler  sokkel,  vil  således  hverken  kunne  omfattes  af  lovforslaget  eller  dansk  sø  fartslovgivning,  men  alene  af kyststatens lovgivning på området. Rørledninger til transport af kulbrinter og hjælpestoffer på kontinentalsoklen eller søterritoriet anses ikke for offshoreanlæg, men er alligevel efter stk. 2, omfattet af lovforslagets sikke  rhedsrelevante bestemmelser samt bestemmelser vedrørende beredskab. Det præciseres, at loven også gælder for rørledninger, der befi n- der sig i sunde og bælter. Offshore transitrørledninger  er  ikke  omfattet  af lovforslaget,  da  disse  reguleres i  henhold  til  k ontinental- sokkelloven.