Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240  København K Dato J.nr. 6. september 2005 730 -7 Energistyrelsen har den 29. august 2005 godkendt en plan for yderligere udbygning af Dagmar-feltet. Ansøgningen er fremsendt af A.P.  Møller på vegne af bevillingshaverne til eneretsbevillingen af 8. juni 1962. Den godkendte udbygning omfatter udførelsen af én ny vandret brønd i kalkreservoiret. Brønden planlægges boret fra den eksist   erende platform på Dagmar-feltet. De forventede øgede  reserver fra den planlagte udbygning er ca. 0,6 mio. m³ olie (3,5 mio. tønder). Der er dog en betydelig usikkerhed omkring de øgede reserver fra den nye boring. Siden olieproduktionen blev indledt fra Dagmar-feltet i 1991, er der produceret i alt 1,0 mio. m3 olie fra feltet, hvilket svarer til ca. 0,4 % af den samlede danske olieproduktion siden 1972. De samlede udgifter i forbindelse med udførelse af den nye boring på Dagmar-feltet er skønnet til 81 mio. kr. Den aktuelle videreudbygning af Dagmar-feltet med én ny brønd falder ind under de aktiviteter, som er miljøvurderet i Mærsk Olie og Gas AS’s VVM-redegørelse ”Vurdering af virkningen på miljøet fra yderligere brø n- de, juni 1999”, suppleret med VVM -redegørelsen ”Vurdering af virkning på miljøet ved udbygni  ng af Halfdan-området, april 2001”. Energistyrelsen har derfor efter samråd med Miljøministeriet afgjort, at projektet ikke me  d- fører, at der skal udarbe jdes en ny VVM-redegørelse. Med venlig hilsen Flemming Hansen