Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato J.nr. : : 10. marts 2005 I spørgsmål 116 alm. del og 117 alm. del stillet af Det Energipolitiske U d- valg den 30. november 2004 til økonomi- og erhvervsministeren bad ud- valget ministeren oplyse, hvor mange elselskaber der har udskilt deres bredbåndsaktiviteter i selvstændige selskaber, hvordan kapitalen til etabl e- ring af selskaberne er fremskaffet, og om elselskaberne under nogen om- stændigheder hæfter for lån optaget til  etablering af selskaberne. Økonomi- og erhvervsministeren oplyste i sine besvarelser til udvalget af 16. december 2004, at han havde bedt Energistyrelsen om i samarbejde med Dansk Energi at indhente de ønskede oplysninger hos elselskaberne. Han tilkendegav endvidere, at han ville fremsende oplysningerne til udval- get, når de f orelå. Oplysningerne er nu tilvejebragt gennem en spørgeskemaundersøgelse hos netselskaberne om deres bredbåndsaktiviteter, og Dansk Energi har uda r- bejdet vedlagte rapport om undersøgelsens resultater. Supplerende kan jeg oplyse, at Konkurrencestyrelsen i samarbejde med Energitilsynet er ved at foretage en undersøgelse af elnetselskabernes etab- lering og brug af optisk fibernetværk. Undersøgelsen skal anvendes til be- lysning af, om elnetselskabernes fiberaktiviteter opfylder kravene i elforsy- ningsloven og konkurrenceloven. Endvidere kan jeg oplyse, at økonomi- og erhvervsministeren i sine besva- relser af et antal spørgsmål fra Det Energipolitiske Udvalg i Folk etingsåret 2004 - 2005, 1. samling, har beskrevet en række af de regler, som efter el- forsyningsloven, telelovgivningen og konkurrenceloven gælder for elsel- skabernes deltagelse i bredbåndsaktiviteter. Jeg kan henvise til øk onomi- og erhvervsministerens svar af 18. november 2004 på spørgsmå  l 54, 55, 56, 59 og 60 alm. del, svar af 16. december 2004 på spørgsmål 119  -121 alm. del, samt svar af 12. januar 2005 på spørgsmål 140, 141 og 143 alm. del. Det fremgår blandt andet af svarene, at det efter den nye e lforsyningslov er op til elselskaberne og deres kompetente forsamlinger at træffe beslutnin- ger om anvendelse af kapitalen inden for lovgivningens rammer. De lov- givningsmæssige rammer omfatter blandt andet krav om, at selskaberne skal udskille aktiviteter, som ligger uden for det bevillingsmæssige område

Side 2 af 2 – for eksempel bredbåndsaktiviteter  – i selvstændige selskaber med be- grænset ansvar, og at der ikke må ske krydssubsidiering mellem den bevi l- lingspligtige aktivitet og de øvrige aktiviteter. Ligeledes fremgår det, at den nye prisregulering af elselskaberne sikrer, at selskaberne ikke kan hæve nettarifferne som følge af investeringer i andre aktiviteter eller tab i forbin- delse hermed. Det fremgår videre, at elselskaberne som aktører på bre  d- båndsmarkedet er underlagt konkurrenceregle rne, eksempelvis kravet om, at der ikke må ske misbrug af dominerende stilling på mark  edet. Endelig oplyses det, at elselskaberne som andre selskaber har mulighed for at opta- ge lån samt overføre kapital til datterselskaber, eksempelvis bredbåndsse  l- skaber. For så vidt ang år kommuner, gælder der begrænsninger for, hvilke aktivit e- ter disse kan iværksætte. Jeg kan oplyse, at jeg planlægger at udstede en bekendtgørelse, der nærmere skal fastsætte, hvilke aktiviteter en kommune i medfør af elforsyningsloven kan udøve som virksomhed med ti l knytning til elforsyningsvirksomhed. Bekendtgørelsen vil også have b etydning for, hvilke investeringer en kommune kan foretage med kapital fra sin elforsy- ningsvirksomhed, jf. reglerne om modregning i kommunens bloktilskud. Jeg kan i den forbindelse henvise til økonomi- og erhvervsministerens svar af 16. december 2004 på spørgsmål 102 alm. del. Med venlig hilsen Flemming Hansen