Bekendtgørelse om verifikation og rapportering af CO2-udledning fra pro-
duktionsenheder m.v.1
(Verifikationsbekendtgørelsen)
I medfør af § 29, stk. 5 og 6, § 30, stk. 4, § 34, stk. 6, § 36, stk. 2, og § 37, stk. 1 og 2, i lov nr.
493 af 9. juni 2004 om CO2-kvoter fastsættes:
Akkreditering af verifikatorer
§ 1. Virksomheder, der er akkrediteret som verifikatorer af Den Danske Akkrediterings- og Me-
trologifond, DANAK, eller af et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har undertegnet
den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsorganer, EAs, multilaterale aftale om
gensidig anerkendelse, kan udføre verifikationer af rapportering af CO2-udledninger for produkti-
onsenheder, der er omfattet af lov om CO2-kvoter (kvoteloven).
Stk. 2. Akkreditering skal ske i henhold til »DS/EN 45011 om generelle kriterier for certifice-
ringsorganer, der udfører produktcertificering « samt »Retningslinje RL 7: Anvendelse af DS/EN
45011:1998 ved akkreditering til CO2-verifikation«. RL 7 kan ses på Energi styrelsens hjemmeside.
§ 2. Virksomheder, der er akkrediteret som verifikatorer efter § 1, skal anmelde sig til Energisty-
relsen vedlagt dokumentation for akkrediteringen.
Stk. 2. Energistyrelsen anmelder verifikatorerne til Kvoteregistret, jf. kvotelovens kapitel 5, hvor-
efter de kan optages i Kvoteregistret. Verifikatorer kan udføre verifikationer, når de er optaget i
Kvoteregistret og får besked fra Kvoteregistret herom. Hvis Energistyrelsen ikke sender anmelde l-
sen videre til Kvoteregistret, men afviser denne, vil dette blive meddelt virksomheden. Det vil end-
videre fremgå af de oplysninger, der for driftsledere er tilgængelige i Kvoteregistret, hvilke
verifikatorer, der er optaget i registret.
§ 3. Verifikator skal oplyse Energistyrelsen om ændringer i ell er bortfald af akkrediteret status,
og om forhold vedrørende akkrediteringsorganet, som indebærer, at akkrediteringsorganet ikke
længere opfylder betingelserne i § 1, stk. 1. Energistyrelsen anmelder dette til Kvoteregistret, hvo r-
efter den pågældende veri fikator bliver slettet af Kvoteregistret.
Rapportering og verifikation af CO2-udledning
§ 4. Driftslederen for en produktionsenhed, der er omfattet af kvoteloven, skal i medfør af kvot e-
lovens § 30 udarbejde en årlig rapportering af verificerede CO2-udledninger.
Energistyrelsen kan
udsende vejledende formkrav vedrørende rapportering og udarbejdelse af verifikationserklæring og
- redegørelse.
§ 5. Driftslederen for en produktionsenhed, der er omfattet af kvoteloven, skal senest den 31.
marts hvert år, jf. kvo telovens § 30, til Energistyrelsen indsende produktionsenhedens rapportering
af CO2-udledninger fra det foregående kalenderår samt verifikatorens verifikationserklæring og
redegørelse, jf. kvotelovens § 29, stk. 3.
1
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der implementerer dele af Europa -Parlamentets og Rådets direktiv
2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om
ændring af Rådets direktiv 96/61/EF, jf. EF Tidende 2003, nr. L 275, side 32.