Kapitel 1Oprettelse af en offentlig fond§ 1.Der etableres en offentlig fond til varetagelse af statens deltagelse i kulbrintetilladelser i med-før af lov om anvendelse af Danmarks undergrund.Stk. 2.Fonden skal afholde udgifter knyttet direkte til statsdeltagelsen, herunder udgifter til efter-forskning og investeringer i produktionsanlæg, svarende til de i fonden placerede licensandele, ogvære debitor for lån ydet til dækning af disse udgifter.Stk. 3.Fonden kan oppebære indtægter fra de statslige licensandele.§ 2.Fondens indtægter anvendes først til at dække fondens finansieringsbehov, herunder udgifterforbundet med statsdeltagelse i kulbrintetilladelser og betaling af renter og ordinære afdrag på gæld.Overskud herudover anvendes til ekstraordinære afdrag på gæld. Yderligere overskud overføres tilstatskassen.§ 3.Finansministeren bemyndiges til at dække den del af fondens finansieringsbehov, der ikkekan finansieres af fondens indtægter, gennem statslige genudlån.Kapitel 2Oprettelse af en statslig enhed til administration af fonden m.v.§ 4.Der etableres en statslig enhed til administration af den offentlige fond til varetagelse af stats-deltagelse i kulbrintetilladelser. Den statslige enhed oprettes under Transport- og Energiministeriet.§ 5.Enhedens formål er at administrere den offentlige fond til varetagelse af statsdeltagelse i kul-brintetilladelser meddelt i medfør af lov om anvendelse af Danmarks undergrund.Stk. 2.Enheden skal administrere statslig deltagelse i tilladelser til efterforskning og indvinding afkulbrinter som fastlagt i § 8 i lov om anvendelse af Danmarks undergrund.Stk. 3.Enheden kan ikke være operatør for tilladelser givet i medfør af lov om anvendelse afDanmarks undergrund.Stk. 4.Enheden kan i øvrigt varetage opgaver, der henlægges til den af transport- og energimini-steren.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkningerLovforslagets formål og indholdLovforslaget har til formål at skabe grundlag for etablering af en selvstændig offentlig fond til afholdelseaf udgifter og eventuelle indtægter forbundet med statens deltagelse i kulbrintetilladelser. Endvidere skal deroprettes en ny statslig enhed, der får som opgave at administrere den offentlige fond.DONG Efterforskning og Produktion A/S har hidtil varetaget den statslige deltagelse i tilladelser til efter-forskning og indvinding af kulbrinter. I forlængelse af den politiske aftale om vilkår for salg af aktier iDONG A/S ønsker regeringen at gennemføre en delvis privatisering af DONG. DONG Efterforskning ogProduktion kan derfor ikke fremover varetage statsdeltagelsen i nye koncessioner. Der er derfor behov for atetablere en ny struktur til varetagelse heraf.Da statsdeltagelse i kulbrintelicenser fortsat skal være et vigtigt led i at sikre det danske samfund andel idet økonomiske afkast fra ressourcerne i undergrunden, er der behov for at sikre, at statsdeltagelsen ogsåfremover kan blive administreret kvalificeret. På den baggrund foreslås, at der oprettes en ny statslig enhed,der får til opgave at administrere fondens statsdeltagelse i kommende udbudsrunder og i nye tilladelser iåben dør-proceduren. Fonden og enheden til administration af fonden bør senest være operationsdygtig fraslutningen af 2005, hvor staten forventes at modtage et antal licensandele i forlængelse af 6. udbudsrunde.Opdelingen i en offentlig fond og en enhed til administration af fonden afspejler forskellen på de udgifter,der er specifikt knyttet til licensandelene, og de udgifter, der vedrører administrationen. De licensspecifikkeudgifter, der afholdes af fonden, vil således blive bestemt eksternt i de enkelte licenser, hvor staten som del-tager med 20 pct. vil være i mindretal. Modsat vil de administrative udgifter i enheden kunne fastsættes merediskretionært ud fra en politisk prioritering, hvorfor de med fordel kan indgå direkte på finansloven. Opde-lingen i en fond og en enhed er dermed med til at skabe gennemsigtighed om de to typer af udgifter.FondenFormålet med fonden er at eje de modtagne licensandele. Fondens aktiviteter forventes indledningsvis atbestå af andele i et antal efterforskningslicenser erhvervet i forbindelse med 6. udbudsrunde. Deltagelsen idisse licenser giver fonden et løbende finansieringsbehov, da licenserne i en årrække må forventes alene atindebære udgifter til efterforskningsaktiviteter og eventuelle investeringer i produktionsanlæg.Fonden vil hverken kunne eje andele i udenlandske licenser eller i danske licenser, som den ikke har mod-taget andele i gennem statsdeltagelse. Fonden vil således ikke på egen hånd kunne erhverve nye licensandelemedmindre dette sker som et led i en forkøbsprocedure i licenser, hvor fonden allerede er deltager. I så faldvil erhvervelsen skulle godkendes af transport- og energiministeren. Fonden kan kun benytte forkøbsretten,hvis der er tale om projekter, hvor der er grund til at forvente en positiv projektøkonomi, ud fra de i branchensædvanligt benyttede beregningsmodeller. Ydermere forudsættes det, at et flertal af de deltagende privateselskaber, målt ud fra den procentvise deltagelse, også fortsat deltager i investeringen/arbejdet i licensen.Fondens andel kan dog ikke overskride et loft på 40 pct. af licensen.Fonden vil endvidere kunne varetage statsdeltagelsen på 20 pct. i DUC efter 2012, der er en følge af aftalenaf 29. september 2003 mellem A. P. Møller-Mærsk og økonomi- og erhvervsministeren.Finansieringsbehovet i de enkelte år kan ikke opgøres på forhånd, da det er afhængigt af en række fremti-dige investeringsbeslutninger blandt partnerne i licenserne og omfanget af eventuelle kommercielle fund. Deter derfor ikke muligt at kapitalisere fonden præcist fra begyndelsen. Finansieringen bør derfor foretages lø-bende og fleksibelt i takt med det konkrete finansieringsbehov.På grund af fondens statslige ejerskab og behovet for fleksibel finansiering er det hensigtsmæssigt at ladefinansieringen ske ved statslige genudlån. Med en genudlånsmodel har fonden ikke behov for egen finansaf-deling med kompetencer inden for låneoptagelse m.v. Samtidig vil finansieringen kunne udnytte statens li-

kviditetspræmie, der følger af store låneudstedelser. Det forudsættes, at enheden på baggrund af budgetterneinden for de enkelte tilladelser udarbejder årlige investeringsplaner for at kunne fastsætte fondens låne- ogfinansieringsbehov for det kommende år.I en årrække vil fonden have et nettofinansieringsbehov til nye licenser samt renter og afdrag på eksiste-rende lån. Senere vil eventuelle indtægter fra kommercielle fund og fra 2012 indtægter fra statsdeltagelsen på20 pct. i DUC kunne medvirke til fuld eller delvis dækning af fondens finansieringsbehov. Alene den del affinansieringsbehovet, der ikke kan dækkes af fondens indtægter, kan dækkes gennem statslige genudlån.Vilkårene for genudlånsfinansiering fastsættes af finansministeren.Hvis der i det enkelte år er indtægter udover fondens årlige finansieringsbehov, skal disse indtægter anven-des til nedbringelse af fondens gæld i form af ekstraordinære afdrag. Hvis der i det enkelte år er indtægterudover fondens årlige finansieringsbehov og fondens samlede gæld er afviklet, skal indtægterne overføres tilstatskassen.Fonden og enheden er omfattet af de statslige regler for forvaltning, regnskabsaflæggelse og revision.EnhedenMed henblik på administration af fonden vil der blive oprettet en ny enhed under Transport- og Energimi-nisteriet. Enheden foreslås oprettet ved lov med henblik på at skabe klare rammer for dens arbejde.Den statslige Enheds formål skal være at administrere statens ejerskab til de gennem statsdeltagelse er-hvervede andele i kulbrintelicenser, jf. undergrundslovens § 8 (lov om anvendelse af Danmarks undergrund,jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 11. juni 2002, med de ændringer, der følger af lov nr. 1230 af 27. december2003 og lov nr. 442 af 9. juni 2004), hvoraf det fremgår, at det kan fastsættes som et vilkår i en tilladelse, atstaten eller et af staten ejet selskab indtræder i den af tilladelsen omfattede virksomhed. Fonden vil således fåsom opgave at varetage statsdeltagelsen i nye koncessioner efter undergrundsloven samt eventuelt et mindreantal licensandele modtaget fra DONG, dersom det i forbindelse med den delvise privatisering viser sig atvære formålstjenligt. Herudover vil enheden kunne varetage eventuelle andre opgaver som pålægges aftransport- og energiministeren.Oprettelsen af enheden på nuværende tidspunkt betyder, at staten i god tid inden 2012, hvor der modtagesen andel i den forlængede eneretsbevilling, vil kunne opbygge en organisation, der på kvalificeret vis kanvaretage statsdeltagelsen i eneretsbevillingen.I modsætning til DONG Efterforskning og Produktion A/S vil den nye enhed ikke kunne påtage sig opera-tøropgaver og ikke lade fonden erhverve licensandele på kommercielle vilkår. Enheden vil således ikke kun-ne optræde som en konkurrent til olieselskaberne.§ 8 i undergrundsloven implementerer dele af koncessionsdirektivets (Europa-Parlamentets og Rådets di-rektiv 94/22/EF af 30. maj 1994) bestemmelser. Det fremgår af undergrundslovens § 8, at det kan fastsættessom et vilkår i en tilladelse, at staten eller et af staten ejet selskab indtræder i den af tilladelsen omfattedevirksomhed. Statsdeltageren har de samme rettigheder og forpligtelser som de øvrige deltagere i tilladelsen,på nær enkelte kommercielle beslutninger f.eks. om valg af rettighedshaverens leverandører.Det er generelt et krav for statsdeltagerens udøvelse af stemmeret, at statsdeltageren alene må varetage dehensyn, som tilgodeses efter undergrundsloven. Stemmeafgivelsen skal endvidere udøves således, at denikke er til hinder for, at rettighedshaverens virksomhed baseres på forretningsmæssige principper.Enheden vil skulle sikre statens interesser ved licensgruppernes beslutninger om en lang række forhold afbetydning for fremtidige indtægter og udgifter.Det er hensigten, at enheden skal have en nær tilknytning til Energistyrelsen, så den i videst muligt omfangkan trække på eksisterende statslig ekspertise – først og fremmest i Energistyrelsen, men også Danmarks ogGrønlands Geologiske Undersøgelse, GEUS, vil kunne bidrage med kompetencer. Dette skal ses i lyset af, atden nye enhed i de første år forventes at skulle forvalte et mindre antal licenser, hvorfor det formentligt ikkevil være muligt at holde medarbejdere med de relevante kompetencer fuldt beskæftiget.Administrative og økonomiske konsekvenser for staten, amtskommuner og kommuner

Lovforslaget har ikke administrative eller økonomiske konsekvenser for amter og kommuner.Den nye statslige enhed skal administrere fonden. Fonden skal varetage statsdeltagelsen i nye licenser.,herunder afholde 20 pct. af omkostningerne forbundet med licenserne, ligesom 20 pct. af eventuelle indtæg-ter fra licenserne vil skulle tilgå fonden. Statens andel af overskud og tab svarer således til statens andel ikonsortiet.Da enheden og fonden etableres med henblik på varetagelse af statsdeltagelse i nye kulbrintelicenser, vilder i de første år alene være udgifter. Eventuelle indtægter vil i givet fald først komme efter en årrække.Det skønnes, at de samlede efterforskningsudgifter for tilladelser meddelt i 6. udbudsrunde vil udgøre mel-lem 1 og 2 mia. kr. (2004-priser). Udgifterne for en 20 procentsandel i 6. runde tilladelser vil under denneforudsætning beløbe sig til ca. 200-400 mio. kr. (2004-priser). Udgifterne forudsættes at fordele sig overperioden 2005 til 2011.Hertil kommer udgifter i forbindelse med fremtidige tilladelser, der meddeles i åben dør-proceduren. Forperioden 1997 til 2004 skønnes efterforskningsudgifterne i åben dør at have beløbet sig til 200 mio. kr.(2004-priser), heraf tegner en statsandel sig for ca. 40 mio. kr. (2004-priser). For perioden 2005 til 2011 vur-deres aktiviteterne i åben dør området at blive lavere end hidtil, hvorfor statens udgifter må forventes at liggeunder 40 mio. kr.Samlet skønnes fondens udgifter til efterforskning at blive i størrelsesordenen 250-450 mio.kr. i perioden2005 til 2011, som forventes finansieret af statslige genudlån.I tilfælde af kommercielle fund vil fonden skulle afholde udgifter i forbindelse med indvinding, hvilket viløge finansieringsbehovet. Eksempelvis har der på Syd Arne-tilladelsen været tale om samlede investeringer istørrelsesordenen 7 mia. kr. over perioden 1997 til og med 2003. En 20 pct. andel heraf vil svare til 1, 4 mia.kr., der i givet fald må forventes at skulle genudlånsfinansieres.Modtager staten et antal licensandele fra DONG, fordi det i forbindelse med privatiseringen viser sig atvære hensigtsmæssigt, vil der blive tale om tilsvarende større udgifter ved eventuel efterforskning og udvin-ding, der i givet fald må forventes også at skulle genudlånes.Det er hensigten, at den andel på 20 pct. i DUC-licensen, som staten modtager i 2012, placeres i fonden.Overskuddet fra denne andel vil til den tid skulle anvendes til at dække fondens finansieringsbehov ellerekstraordinær nedbringelse af gæld. Overskud udover fondens finansieringsbehov skal – hvis al gæld er ind-friet - udloddes til statskassen.Hvorvidt fonden kan forrente og afdrage lånene vil afhænge af, om efterforskningsudgifterne vil blive ef-terfulgt af indtægter, herunder af, om der gøres tilstrækkelige store kommercielle fund. Hvis fonden ikke påsigt modtager indtægter til forrentningen og afdrag på de statslige genudlån, vil staten skulle afskrive lånetog lide et tilsvarende tab. Samlet set vurderes den finansielle risiko ved genudlån til fonden væsentlig større,end det normalt er tilfældet ved statslige genudlån.De statslige genudlån vil forøge statsgælden og ØMU-gælden svarende til långivningsomfanget. Det mod-svares af, at efterfølgende afdrag på lån vil reducere statsgælden og ØMU-gælden.Der vil være udgifter forbundet med etablering og drift af den nye statslige styrelse til varetagelse af stats-deltagelse m.v. I den statslige administration regnes normalt med ca. 1 mio. kr. pr. medarbejder pr. år tildækning af lønudgift, lokaler, IT m.v. Udgiften pr. medarbejder i den nye enhed må dog i perioder forventesat blive betydelig større end dette, da der kan vise sig at være behov for at købe ekstern bistand.Det er hensigten, at styrelsen skal bygges langsomt op i takt med aktivitetsniveauet. Det er vurderingen, atmedarbejderstabens størrelse i selve enheden vil være i størrelsesordenen 4-8 personer i den periode, hvorder alene er tale om efterforskning. Antallet af medarbejdere vil bl.a. afhænge af, hvor mange tilladelser dervil blive givet i 6. udbudsrunde. Behovet for medarbejdere kan blive større i perioden op til og efter 2012,hvor enheden også skal forvalte statsdeltagelsen i den forlængede eneretsbevilling. Det forventes, at der skalansættes i størrelsesordenen 6 medarbejdere. Udgiften hertil andrager 9,5 mio. kr. årligt, heraf udgør 3,7 mio.kr. lønsum. Enhedens opstart i 2005 betyder, at der i 2005 alene er behov for 3,8 mio. kr., heraf 1,5 mio. kr.lønsum.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivetFormålet med lovforslaget er at oprette en fond til varetagelse af statens deltagelse i kulbrintetilladelser ogen ny enhed, der gennem administration af fonden kan varetage den fremtidige statsdeltagelse i kulbrinteli-censer, eftersom det ikke længere skal være DONG Efterforskning og Produktion A/S, der skal administrerestatsdeltagelsen. Der er således alene tale om, at statsdeltagelsen fremover skal varetages af en anden institu-tion. På den baggrund har lovforslaget ikke nye administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervsli-vet.Miljømæssige konsekvenserGennemførelse af lovforslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser, da forslaget omhandlerfinansiering og administration af statsdeltagelse. Statsdeltagelse er allerede et fast element i forbindelse medmeddelelse af koncessioner i dag. Det bemærkes i øvrigt, at det er fast praksis forud for meddelelse af nyetilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter at høre bl.a. de statslige miljømyndigheder herom.Forholdet til EU-rettenIfølge artikel 6 i koncessionsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion afkulbrinter) kan der fastsættes krav om statslig deltagelse i koncessioner.Koncessionsdirektivets regler er implementeret i § 8 i undergrundsloven.Der opereres allerede i dag med statsdeltagelse i kulbrintetilladelser i Danmark. Lovforslaget skal alene gø-re det muligt at oprette en ny offentlig institution til varetagelse af statsdeltagelse og skabe mulighed forfinansiering af statsdeltagelsen.Hørte organisationerLovforslaget har været sendt i høring til nedennævnte myndigheder og organisationer:Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CO-industri, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsfor-ening, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Denerco Oil, Finansministe-riet, Fælles Faglig Forbund, Greenpeace Danmark, Landsorganisationen i Danmark, Miljøministeriet, Natio-nalbanken, North Sea Operators Committee – Denmark, Organisationen for vedvarende Energi, Rigsrevisio-nen, Skatteministeriet, Statsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Til § 1Det foreslås, at der etableres en offentlig fond til varetagelse af statens deltagelse i kulbrintetilladelser. Herer tale om en selvstændig offentlig fond uden bestyrelse eller ansatte. Fonden skal varetage ejerskabet tilstatens licensandele i kulbrintetilladelser og være debitor for lån ydet til dækning af udgifterne forbundetmed deltagelsen i licenserne. Endvidere kan fonden oppebære indtægter fra de statslige licensandele.Til § 2Fondens licensandele vil i de første år alene være forbundet med udgifter til efterforskning m.v.Fonden vil kun kunne oppebære indtægter, hvis der bliver gjort kommercielle fund og efterfølgende igang-sættes indvinding fra de licenser, fonden deltager i eller fonden overtager statsdeltagelsen på 20 pct. i DUC.Når fonden kommer til at få indtægter, er der i bestemmelsen fastsat, hvordan indtægterne skal anvendes,med henblik på at sikre, at fonden finansielt i videst muligt omfang kan hvile i sig selv.Placering af licensandelene i en offentlig fond indebærer, at staten kan overføre et eventuelt overskud tilstatskassen. Overskuddet fra fondens indtægter skal i prioriteret rækkefælge først anvendes til at dække fon-dens finansieringsbehov, herunder udgifter forbundet med statsdeltagelse i kulbrintetilladelser og betaling afrenter og ordinære afdrag på gæld, dernæst anvendes til ekstraordinære afdrag på eksisterende gæld. Indtæg-ter herudover overføres til statskassen.Til § 3På grund af fondens statslige ejerskab og behovet for en fleksibel finansiering af fondens udgifter vil detvære hensigtsmæssigt at lade finansieringen ske ved statslige genudlån. Med en genudlånsmodel har fondenikke behov for egen finansafdeling med kompetencer inden for låneoptagelse m.v., idet den praktiske håndte-ring vedrørende låneoptagelsen foretages af Danmarks Nationalbank som statens agent på statsgældsområ-det. Samtidig vil finansieringen kunne drage fordel af den likviditetspræmie, der følger af, at statens låntag-ning finansieres ved store obligationsudstedelser med deraf følgende høj likviditet.Vilkårene for genudlånsfinansiering fastsættes af finansministeren.Til § 4Det foreslås, at enheden organiseres som en selvstændig statslig styrelse, der har til opgave at administrerefonden.Opdelingen i en offentlig fond og en enhed afspejler forskellen på de udgifter, der er specifikt knyttet til li-censandelene, og de udgifter, der vedrører administrationen. Opsplitningen giver således en høj grad af gen-nemsigtighed.Den nye enhed agtes etableret i tilknytning til Energistyrelsen. Det er hensigten, at den nye enhed skal væ-re en mindre organisation, der i størst mulig udstrækning baserer sig på eksisterende statslig ekspertise - førstog fremmest i Energistyrelsen, men også i Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) - forhermed at begrænse statens omkostninger til yderligere personale. Enheden vil skulle refundere de udgifter,herunder lønudgifter, Energistyrelsen og GEUS vil få i den forbindelse. Det vil sige, at dersom enheden re-

Til § 5Den statslige enhed forudsættes etableret som en mindre organisation. Enheden har ikke mulighed for atudvide fondens aktiviteter uden for de tildelte licensandele. En undtagelse kan dog være det særlige tilfælde,hvor deltagerne i en konkret licens har aftalt, at der er forkøbsrettigheder for de øvrige deltagere i licensen,hvis eksempelvis en af deltagerne i licensen ønsker at udtræde. I sådanne tilfælde kan staten have en fordelved ikke på forhånd at have afskåret fonden fra at udnytte sådanne rettigheder. Udnyttelsen af en forkøbsret-tighed forudsætter dog tilslutning fra transport- og energiministeren. Udnyttes en sådan forkøbsrettighed,indebærer det, at statens andel af tilladelsen bliver højere end 20 pct.Enheden vil endvidere ikke få mulighed for at varetage operatørskaber i tilladelserne.Generelt vil enheden skulle have de samme rettigheder og forpligtelser som de øvrige deltagere i tilladel-sen, på nær enkelte kommercielle beslutninger, f.eks. om valg af leverandører, jf. undergrundslovens § 8. Deter generelt et krav til udøvelsen af statsdeltagelsens stemmeret i licenserne, at statsdeltageren alene må vare-tage de hensyn, som tilgodeses efter undergrundsloven. Stemmeafgivelsen skal endvidere udøves således, atden ikke er til hinder for, at licenskonsortiets virksomhed baseres på forretningsmæssige principper.Specifikt vil enheden få som opgave at sikre statens interesser ved licensgruppernes beslutninger om enlang række forhold af betydning for fremtidige indtægter og udgifter. De vigtigste beslutninger vil som ud-gangspunkt være at skulle forholde sig til de oplæg m.v., som operatøren for tilladelsen kommer med vedrø-rende efterforskning, udbygning og indvinding.For at oppebære en vis form for fleksibilitet foreslås endvidere, at enheden kan varetage øvrige opgaver,der måtte blive henlagt til den.Til § 6Det foreslås, at enheden – i lighed med, hvad der gælder for andre statslige styrelser – ledes af en direktør.Direktøren skal have ansvar for den daglige drift af enheden. Transport- og energiministeren har, ligesom iforhold til andre styrelser, det overordnede ansvar for enheden. Den af transport- og energiministeren ansattedirektør skal varetage den administrative og økonomiske ledelse inden for rammerne af det vedtagne budget,og enhedens direktør skal referere direkte til Transport- og Energiministeriets departement på samme mådesom direktører i andre styrelser.Til § 7Det foreslås, at enheden, i modsætning til private virksomheder, vederlagsfrit kan rekvirere oplysninger omDanmarks undergrund hos Energistyrelsen og GEUS til brug for varetagelsen af statsdeltagelse. Begrundel-sen for den vederlagsfri rekvirering er, at staten i forvejen er i besiddelse af sådanne oplysninger. Rettig-hedshavere til tilladelser efter undergrundsloven indsender således i forvejen prøver og andre oplysninger,der tilvejebringes under udøvelse af virksomhed omfattet af loven, til Energistyrelsen og GEUS uden veder-lag. Den nye enheden kan rekvirere disse oplysninger om undergrunden både i forbindelse med licensområ-der, den selv administrerer statsdeltagelsen i, som øvrige områder. Enheden skal ikke, bortset fra egentligekopieringsomkostninger, betale for at få adgang til oplysningerne.