1 Transport- og energiministerens orientering til Folketingets Energipolitiske Udvalg 2005 om væsentlige forhold vedrørende landets el   - og gasforsyning Juni 2005 I henhold til § 3 i lov om elforsyning og § 4 i lov om naturgasforsyning skal transport- og energi- ministeren orientere et af Folketinget nedsat udvalg om væsentlige forhold vedrørende la   ndets el- og naturgasforsyning gennem udarbejdelse af en årlig redegørelse. De to bestemmelser kom ind i lovene i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 494 af 9. juni 2004 om ændring af lov om elfors  y- ning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning. Det er således første gang, at den årl   i- ge orientering afgives. Formålet med en årlig orientering er at systematisere og styrke informati  o- nen til Folketinget om væsentlige forhold i sektorernes udvikling i det forløbne år samt om pla n- lagte aktiviteter i det kommende år og på længere sigt.   I  forhold til den Energipolitiske Redegørelse er  fokus i denne orientering på en uddy  bning  af de væsentligste konkrete forho  ld og tiltag i forbindelse med forberedelsen og udmøntningen af lo v- givningen på el - og naturgasområdet.   Orienteringen er for overblikkets skyld opdelt i seks hovedafsnit, der hver især dækker et hove d- indsatsområde  indenfor  forberedelsen  og  udmøntningen    af  el-  og  naturgaslovgivningen.  De  seks hovedindsatsområder er: Liberaliseringen af el- og gassektoren Status for markedsudviklingen for el og gas Opfølgning på EU’s el   - og gasdirektiver Forsyningssikkerhed og civilt beredskab Miljøvenlig elproduktion m.m Øvrige forhold Liberaliseringen af el- og gassektoren En vigtig målsætning i regeringens strategi for liberaliseringen af el   - og gassektoren er at skabe de bedst  mulige  rammer  for  udvikling  af  velfungerende  og  effektive  markeder  for  el  og  gas.  Et  af midlerne i den sammenhæng er, at sikre åben og lige adgang til nett   ene for alle brugere, samt at vilkårene for adgang til nettene fastsættes uafhængigt af kommercielle interesser gennem en eje r- mæssig adskillelse af systemansvar og transmi  ssion fra produktion og handel. Som led i liberaliseringen af  energisektoren indgik regeringen den 29. marts 2004 en  aftale med Folketingets partier, med undtagelse af Enhedslisten, om fremtidssikring af energiinfrastrukturen. Samtidig indgik regeringen og brancheorganisationen Elfor en aftale om kapitalforhold i elsekto- ren og sikring af uafhængighed i den overordnede i  nfrastruktur på elområdet. Med den politiske aftale af 29. marts 2004 samt aftalen med Elfor blev der opnået eni ghed om, at systemansvar og overordnet transmission for el og  gas  fremover varetages som statslig virksom- hed med det formål at sikre effektiv drift af den overordnede infr astruktur og åben lige adgang for alle brugere af nettene. Med aftalen blev også den såkaldte kapitalsag løst, hvorefter elforsyn   ings-

2 lovens opdeling af egenkapital i bunden og fri egenkapital ophæves. Usikkerheden om størrelsen af  den  frie  egenkapital  udgjorde  en  væsentlig  hæmsko  for  strukturtilpasninger  i  elsekt oren.  Der aftaltes  endvidere  indførelse  af  en  ny  og  mere  enkel  prisregu lering,  som  skal  sikre,  at  elpriserne ikke stiger som følge af o phævelsen af den bundne kapital. Med  henblik  på  blandt  andet  gennemførelse  af  den  energipolitiske  aftale,  aftalen  med  Elfor  og implementering af EU’s el  - gasdirektiver vedtog Folketinget lov nr. 494 af 9. juni 2004 om æ  n- dring af el-, naturgas- og varmeforsyningsloven. Med lovændringerne og aftalen med Elfor er der på en række områder sket en styrkelse og konsolidering af liberalis eringen af el- og gassektoren i Danmark. Etablering af Energinet.dk I forlængelse af lovændringerne i foråret 2004 vedtog Folketinget den 14. december 2004 lov om Energinet Danmark.  Loven trådte i kraft den 1. januar 2005.  Loven b emyndiger ministeren til at oprette en ny statslig virksomhed, som på statens vegne s kal drive systemansvarlig virksomhed og den overordnede transmission på el - og gasområ det. I loven betegnes den nye offentlige virksomhed som Energinet Danmark. Økonomi  - og erhvervs- ministeren besluttede i februar 2005 efter indstilling fra virksomhedens bestyrelse at ændre vir  k- somhedens navn til Energinet.dk. Ved  årsskiftet  blev  ejerandelene  i  Elkraft  System,  Elkraft  Transmission  og  Eltra  ove rdraget  fra elsektoren til staten. Forinden var der i november 2004 blevet udpeget en bestyrelse til at varetage den overordnede ledelse af Energinet.dk. Bestyrelsen har pr. 1. marts 2005 ansat en administreren- de direktør. Det forventes, at Energinet.dk  formelt stiftes i andet halvår  af 2005 via en  fus  ion af Eltra, Elkraft Transmission, Elkraft System og Gastra. Virksomheden stiftes i regnskabs- og skat- temæssig henseende med virkning fra 1. januar 2005. Der skal endvidere i 2005 nedsættes et rå d- givende  interessentforum,  som  skal  repræsentere  et  bredt  udsnit  af  interessenter  i  Energ  inet.dk’s virksomhed.  Interessentforums  primære  formål  bliver  at  afgive  udtalelser  til  ledelsen  af  Energ   i- net.dk om virksomhedens overordnede strategier og planer. Til udmøntning af lov om Energinet Danmark skal der udarbejdes en bekendtgørelse om den øk   o- nomiske  regulering  af  Energinet.dk  og  det  fremtidige  grundlag  for  fastsættelse  af  Energinet.dk’s tariffer. Bekendtgørelsen om den økonomiske regulering af Energ  inet.dk, forventes udstedt i andet kvartal af 2005. Som  opfølgning  på  Lov  om  Energinet  Danmark  pågår  der  for  øjeblikket  et  arbejde  m ed  at  gen- nemgå lovgrundlaget og gældende bekendtgørelser med henblik på en vurdering af, i hvilket o m- fang  etableringen  af  den  statslige  uafhængige  energitransmissionsvir  ksomhed  giver  anledning  til ændringer i relation til tilsyns  - og myndighedsopgaverne i forhold til Energinet.dk. I arbejdet del- tager  Energitilsynet,  Energistyrelsen,  Transport-  og  Energiministeriet  og  Energinet.dk.  Der  vil blandt andet skulle ske tilpasninger i bekendtgørelsen om systemansvarlig virksomhed og anve n- delse  af  transmissionsnettet  og  bekendtgørelsen  om  Energitilsynets  opgaver.  Sidstnævnte  sker blandt andet med henblik på at gennemføre de justeringer af arbejdsopgaverne mellem Energist  y- relsen og Energitilsynet, som blev anbefalet af "Arbejdsgruppen vedrørende Energitilsynets fre m- tidige myndighedsrolle” i juni 2004 og med henblik på ændringer i medfør af lov nr. 494 af 9. juni 2004, som trådte i kraft den 1. januar 2005. Bekendtgørelsen forventes udstedt i løbet af 3. kvartal 2005.  Som  følge  af  ovennævnte  arbejde  vil  der  blive  tale  o   m  en  mindre  udskydelse  i  forhold  til

3 den tidsplan for udarbejdelse af en række bekendtg  ø - og  erhvervsministeren fremsendte til orientering til Det Energipolitiske Udvalg den 12. januar 2005. Afskaffelsen af opdelingen mellem fri og bunden egenkapital i el netvirksomhederne Med den energipolitiske aftale af 29. marts 2004 ophævedes en række ejermæssige r estriktioner i elforsyningsloven, som havde til formål at understøtte den hidtil gældende prisregulering. For at udelukke  risikoen for at komme i konflikt med Grundlovens § 73 om beskyttelse af ejen- domsretten, har det været nødvendigt, at hver enkelt virksomhed accepterer, at den skal være o m- fattet af den nye indtægtsrammeregulering og samtidig giver afkald på underdækning for perioden 2000 - 2003. Derfor har virksomhederne haft en mulighed for at meddele ministeren, om man ø n- sker at forblive på de bestemmelser, der gjaldt før lovændringen i juni 2004. Meddelelsen skulle være ministeren i hænde senest den 1. marts 2005. Ingen net- eller transmissionsvirksomheder har imidlertid ønsket at bl ive på den gamle regulering. ”Kapitalsagen” har hermed fundet sin endelige løsning. Indtægtsrammeregulering af elnetselskaberne og naturgasdistributionsselskaberne Parterne bag aftalen af 29. marts 2004 er enige om, at elpriserne ikke må stige som følge af æ n- dringen  af  kapitalbegreberne.  Ophævelsen  af  adskillelsen  mellem  fri  og  bunden  kapital  betød,  at en  fortsættelse  af  den  tidligere  indtægtsrammeregulering  af  elne tselskaberne,  der  garanterede  en vis forrentning af den fri egenkapital, ville kunne føre til prisstigninger. For at undgå dette er reg  u- leringen nu skiftet fra at tage udgangspunkt i dækning af omkostningerne til et loft over indtægte r- ne. I praksis fastholdes indtægterne, som de ville være ud fra 1. januar 2004 tarifferne målt i faste pr i- ser  og  ved  uændret  aktivitetsniveau  med  den  undtagelse,  at  der  fortsat  er  muli  ghed  for  at  hæve priserne for at sikre forrentning og afskrivning  af nødvendige nyinvest eringer. Energitilsynet har endvidere mulighed for at foretage en vis omfordeling mellem virksomhederne, hvis dette er nø d- vendigt for at sikre, at de kan løse deres bevilling spligtige opgaver. Den nye regulering er den 23. december 2004 udmøntet i en bekendtgørelse om in  dtægtsrammer og yderligere beskrevet i en vejledning offentliggjort den 1. februar 2005. Med bekendtgørelsen er der  tilstræbt  en  for  enkling  af  de  tidligere  meget  detaljerede  og  komplicerede  regler.  Der  sikres endvidere en hurtig afvikling af differencer mellem faktiske indtægt  er og indtægtsrammen, og der indføres incitament til økonomiske effektiv  iseringer og energibesparelser i virksomhederne. På  gassiden  er  der  udstedt  en  bekendtgørelse  om  indtægtsrammer  og  åbningsbalancer  for  natu r- gasdistributionsselskaberne  med  virkning  fra  den  1.  januar  2005.  Bekendtgøre lsen  indebærer blandt andet, at selskaberne har mulighed for at afdrage den historiske gæld til 2014. Herved r  e- spekteres  den  såkaldte  Skt.  Hans -aftale,  der  blev  indgået  me llem  staten  og  Hovedstadsregionens Naturgasselskab (HNG) og Naturgas Midt-Nord (NGMN) den 23. juni 1999.   Strukturtilpasninger og forberedelse af privatisering af DONG    Med  ophævelsen  af  adskillelsen  mellem  fri  og  bunden  kapital  i  elselskaberne  samt  den  nye  in  d- tægtsrammeregulering er der kommet et øget    incitament til selskabsomdannelser og strukturtilpas- ninger i elsektoren.

4 En række netvirksomheder mv. i det jysk  -fynske område har gennem det seneste år indgået aftaler om at afstå deres ejerandele i Elsam A/S. Den 10. december 2004 indgik best yrelserne for Elsam A/S og DONG A/S, samt finansministeren med opbakning fra Folketingets partier med undtagelse af  Enhedslisten,  en  rammeaftale  om  en  sammenlægning  af  de  to  selskaber  (Rammeaftalen).  En række netvirksomheder  og kommuner, der repræsenterer omkring 35 % af aktierne i Elsam A/S, besluttede  dog  at  afhænde  deres  aktier  til  det  statsejede  svenske  energiselskab  Vattenfall  AB. DONG A/S, der selv indirekte kontrollerer 24 pct. af aktierne i Elsam A/S, har indgået aftaler med de øvrige aktion æ  rer i Elsam A/S med henblik på at sikre Rammeaftalens gennemførsel. I Østdanmark har SEAS, NVE og en række kommuner indgået aftaler om afståelse af deres eje r- andele i produktionsvirksomheden Energi E2 A/S til DONG A/S, idet afståe lsessummen i nogle af aftalerne kan finde sted enten i form af en kontantbetaling eller med aktier i DONG A/S. Samtidig har Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune indgået aftale om afståelse af henhold   svis Københavns Energi og Frederiksberg Forsynings elaktiviteter til DONG A/S. Aftalerne blev i starten af juni 2005 fulgt op af en aftale mellem på den ene side Elsam A/S, Ene r- gi E2 A/S og DONG A/S og på den anden side det svenske statsselskab Vattenfall AB. I henhold til denne aftale overtager DONG A/S dels Vattenfall AB’s aktiepost på 35 %  i Elsam A/S, dels Vattenfalls nuværende ejerandel af Avedøre II. Til gengæld overdrages en række elaktiver til Va t- tenfall, herunder tre centrale kraftværker, to decentrale kraftvarmeværker og en ræ kke vindaktiver. I alt får Vattenfall knapt 25 pct. af Elsa m A/S’s og Energi E2 A/S’s elproduktionskapacitet, sål  e- des at der etableres en betydelig konkurrent til det sammenlagte Elsam-Energi E2-DONG på det danske elmarked. Aftalen forventes gennemført i løbet af efteråret. Regeringen indgik den 7. oktober 2004 aftale med Folketingets partier med undtagelse af Enheds- listen om vilkårene for statens salg af aktier i DONG A/S. Aftaleparterne er enige om, at naturga s- infrastrukturen inklusive naturgasnettet og naturgaslagrene skal forblive i offentligt eje, og at dette er opfyldt, så længe staten bevarer aktiemajoriteten eller kontrollen i DONG A/S. I tilfælde af at aktiemajoriteten afhændes, eller staten ikke længere har kontrol, skal staten først tilbagekøbe n a- turgasnettet  og  naturgaslagrene  fra  DONG.  En  afgivelse  af  statens  aktiemajoritet  inden  1.  januar 2015, hvad enten det sker gennem aktiesalg, fusion eller på anden vis, vil dog kræve enighed me   l- lem parterne. Som  led  i  forberedelsen  af  DONG’s  privatisering  vedtog  Folketingets  partier  med  undtagelse  af Enhedslisten den 17. december 2004 Lov nr. 1427 om ophævelse af lov om Dansk Olie og Natu  r- gas m.v. og anlægslov for naturgasforsyning og ændring af lov om etablering og benyttelse af en rørledning  til  transport  af  råolie  og  kondensat.  I  en  tilf  ø over  lovforslaget bemærkede partierne bag aftalen af 7. oktober 2004, at de helt kunne tilslutte sig de i Rammeaft  a- len anførte bestemmelser, idet partierne blandet andet lagde vægt på, at der i den nye ejerkonstru k- tion er sikret en flertalspost for staten plus Elsams nuværende ejere i det fusionerede se  lskab, og at parterne i fusionen er forpligtet til at opretholde dette flertal indtil 2015. Med Rammeaftalen  af 10. december 2004, DONG A/S’s aftaler med aktionærer i Elsam A/S og Energi E2 A/S, samt aftalen med Vattenfall AB, er der udsigt til en ny opdeling af ejerskabet til den danske elproduktionssektor. Der lægges således op til dannelse af på den ene side et stort int e- greret dansk energiselskab med et bredt forretningsområde, som omfatter produktion af  olie,  gas og el, transport af energi og salg af energiprodukter både i Danmark og i udlandet og på den anden side en landsdækkende elproduktionsvirksomhed ejet af Vattenfall AB. Der udestår dog fortsat en

5 række forhold inden aftalerne kan implementeres, he  runder konkurrencemyndighedernes godken- delse. Forsyningspligtig virksomhed Som en følge af at samtlige elforbrugere fik mulighed for frit at vælge elleverandør, blev reglerne i elforsyningsloven om de forsyningspligtige virksomheder forenklet med lovændr  ingen i juni 2004, som trådte i kraft den 1. januar 2005. Energitilsynet, der kontrollerer priserne, har i henhold til de nye regler i visse tilfælde givet fors  y- ningspligtige virksomheder pålæg om ændring af priserne. Sektoren har på denne baggrund indg i- vet klage til Energiklagenævnet over Energitilsynets prisgodke  ndelsesprocedure. Tre  virksomheder  erklærede  skriftligt  over  for  Energitilsynet,  at  de  ikke  agtede  at  efte  rkomme Energitilsynets pålæg på trods af,  at loven anfører,  at klager over Energitils ynets afgørelser ikke har opsættende virkning. Senere har virksomhederne dog nedsat deres priser i henhold til Energ  i- tilsynets afgørelser. Energitilsynet har påpeget overfor økonomi   - og erhvervsministeren, at Energi- tilsynet  ikke  har  muligheder  for  at  håndhæve     påbudet  på  en  effektiv  måde.  Økonomi -  og  er- hvervsministeren har i februar 2005 svaret Energitilsynet, at han finder det vigtigt, at Energitilsy- net har tilstrækkelige sanktionsmuligheder over for virksomhederne, hvorfor han agter at udarbe  j- de et forslag til ændring af elforsyningsloven, således at ovennævnte påbud om æ ndring af priser vil kunne håndhæves ved brug af administrative tvangsbøder. Forslaget vil blive stillet i forbinde l- se med forslag til ændringer af el  - og naturgasforsyningslovene, som forventes fremsat i 2. halvår 2005 Energitilsynet har tidligere udtrykt ønske om en generel udvidelse af muligheden for anvendelse af sanktioner i energiforsyningslovene. Økonomi  - og erhvervsministeren har tilkendegivet, at det er vigtigt, at Energitilsynet har tilstrækkelige sanktionsmuligheder over for virksomhederne. Muli  g- hederne for brugen  af administrative tvangsbøder vil blive undersøgt nærmere i samarbejde med Energitilsynets sekretariat og Justitsministeriet. Samfakturering I forbindelse med udmøntninge n af den energipolitiske aftale af 29. marts 2004 blev muligheden for at fastsætte regler om samfakturering indført i el   - og naturgasforsyningsloven. Samfakturering vil sige, at leverandøren får mulighed for kun at sende én  energiregning til forbrugeren. I bemær  k- ningerne til loven blev det anført, at bemyndigelsen kun vil blive taget i anvendelse, s å fremt det viser sig, at elnetvirksomhederne og gasdistributionsselskaberne er tilbageholdende med på rim e- lige vilkår at give elhandelsvirksomhederne og naturgas leverandørerne adgang til at sende én sam- let faktura for den fulde leverance, inkl. tariffer, afgifter m.v. til forbrugeren. På den baggrund har brancheforeningen Dansk Energi arbejdet for en brancheløsning for samfa  k- turering på elsiden. Deres forslag til  brancheløsning er marts 2005 sendt ud til netvirksomhederne og handelsvirksomhederne. På naturgassiden har det ikke været muligt at blive enige om en bra   n- cheløsning.  Energistyrelsen  er  på  den  baggrund  gået  i  gang  med  at  udarbejde  en  bekendtgørelse for samfakturering på naturgassiden. Bekendtgørelsen forventes udstedt inden 1. juli 2005. Netvirksomhedernes udlevering af måledata De systemansvarlige virksomheder har inden for de lovgivningsmæssige rammer uda  rbejdet regler for, hvordan netvirksomhederne skal måle og videreformidle forbrugsdata til aktørerne i markedet.

6 De private elhandelsselskaber, der har indgået aftaler med ku nder om elleverancer, er afhængige af korrekte  forbrugsdata,  som  netvirksomhederne  er  de  eneste,  der  kan  levere.  I  den  forbindelse  er der  opbygget  forskellige  IT-systemer  til  at  håndtere  de  mange  data,  som  skal  udveksles  mellem netselskaber, systemansvaret, elhandlere, producenter samt forsyningspligtige selskaber. Det har vist sig, at ikke alle netvirksomheder har formået at få deres   IT-systemer til at leve op til kravene om at kunne levere de nødvendige måledata til tiden. Dermed risik  erer elhandlere ikke at kunne udskrive regninger, og tilskyndelsen for nye elhandlere til at indtræde på elmarkedet red   u- ceres. Dansk Landbrugs Elforsyning har i december 2003 rejst sagen over for Energitilsynet. Energitil- synet ser med alvor på d en fortsatte manglende eller ukorrekte måledatafre msendelse fra en række netselskaber.  Energitilsynets  sekretariat  arbejder  med  at  løse  pr oblemerne  med  videregivelse  af måledata. Energitilsynet har på den ba  ggrund anmodet et konsulentfirma om at gennemanalysere problematikken og komme med forslag til en afhjælpning heraf. Konsulentfirmaets endelige ra  p- port forelå primo juni måned. Konsulentundersøgelsen blev beh andlet på det seneste tilsynsm ø vedtog her en række kortsigtede og langsi  gtede tiltag, der skal løse problemet. I samarbejde med brancheorganisationen Dansk Energi skal der skabes øget ledelsesfokus på problemet, medarbe  j- derne skal efteruddannes og IT-systemerne skal fejlrettes. Tilsynet efterlyser endvidere bedre sanktionsmuligheder, så de kan pålægge selskaberne og deres ledelse bøder, hvis resultaterne ud e- bliver, og de ikke lever op til deres ansvar. Udvidede sanktionsmuligheder kræver lovændring. Energistyrelsen undersøger i samarbejde med Justit sministeriet mulighederne herfor. ELFOR, brancheforening for landets elnetselskaber, har endvidere sammensat et udrykningshold, som med kort varsel skal rykke ud og bistå de elnetsel skaber, der har problemer. Udrykningshol- det består af IT -eksperter og fagkonsulenter. Elnetselskaberne indfører samtidig en minutiøs ove  r- vågning af IT -systemerne og procedurerne i elnetselskaberne for at få det bedst m ulige grundlag for at vurdere, hvornår  udrykningsholdet skal af sted. Status for markedsudviklingen for el og gas Gasproduktion, -forbrug og -eksport i Danmark i 2004 Der blev i 2004 produceret ca. 8,3 mia. m³ naturgas fra felterne i Nordsøen med henblik på salg. Naturgasforbruget i Danmark har de seneste år ligget nogenlunde konstant på ca. 4,2 mia. m³ pr. år, og der forventes ikke væsentlige ændringer i naturgasforbruget i de nærmeste år. Det er vurd e- ringen,  at  en  øget  anvendelse  af  naturgas  i  Danmark  i  givet  fald  vil  ske  ved  øget  anve  ndelse  af naturgas til elproduktion. Eksporten af naturgas er steget det sidste år, og i 2004 svarede eksporten af naturgas stort set til det  danske  naturgasforbrug.  Ibrugtagningen  af  gasrørledningen  fra  Tyra -feltet  til  den  hollandske NOGAT-ledning i juli sidste år, har gjort det muligt at afsætte naturgas på det hollandske marked.

7 Elproduktion, -forbrug og -eksport i Danmark i 2004 Der  blev  i  2004  netto  produceret  38.374  GWh  i  Danmark,  hvilket  er  12,3  procent  mindre  end  i 2003. Faldet skyldes primært   mindre eksport af el til Sverige og Norge og lavere markedspriser for el i 2004 sammenlignet med 2003. I 2004 var den indenlandske elforsyning på 35.502 GWh i Danmark. Det er 0,8 procent mere end i 2003. Oplysninger fra elforbrugspanelerne tyder på, at  der har været stigninger inden for alle fo  r- brugsområder, dog stærkest for industri og handel/service. Nettoeksporten af el i 2004 var på 2.872 GWh, hvilket er væsentligt mindre end i 2003, hvor ne   t- toeksporten af el var på 8.544 GWh. En væsentlig årsag til den mindre eksport er øgede reserver i de svenske og norske vandmagasiner, som igen har betydet mindre norsk og svensk import af el fra Danmark.   Status for kraftværksudbygningen Der er sket en række mindre ændringer i den installerede centrale kraftvæ rkskapacitet i Danmark. I december 2004  godkendte Energistyrelsen  en ombygning af Amagerværkets blok 1 til delvis f  y- ring med biomasse. Blokken på 71 MW elkapacitet skal bidrage til forsyning med fjernvarme til det  københavnske  dampnet.  Blokkens  miljøgodken  delse  udløb  i  2004.  I  sammenhæng  hermed godkendte Energistyrelsen den 1. december 2004 skrotning af ca. 70 MW elkapacitet på H.C. Ø   r- stedsværket   og   Svanemølleværket .   I   maj   2004   godkendte   Energistyrelsen   fortsat   drift   på Stigsnæsværkets blok 1 (143 MW) ud ov er 2003, hvor driftstilladelsen udløb. Der er ikke heru d- over planlagte eller godkendte æ  ndringer af kraftværkskapaciteten i Danmark. Status over implementeringen af det indre marked for el og gas i EU EU-Kommissionen  har  den  12.  januar  2005  offentliggjort  den  fjerde  årlige  statusrapport  over fremdriften i implementeringen af det indre marked for el og gas. Det konstateres i rapporten, at mange medlemslande stadig har en del arbejde at udføre, før de nye direktiver er fuldt impleme  n- teret. I forlængelse hera  f har EU-Kommissionen den 15. marts 2005 sendt en begrundet udtalelse, som  er  skridtet  før  en  åbningsskrivelse,  til  ti  lande  for  ikke  i  deres  nationale  lovgivning  at  have fyldestgørende implementeret enten det ene eller begge af el - og gas direktiverne. EU-Kommissionens fjerde årlige statusrapport peger desuden på, at et væsentligt element i udvi k- lingen af det indre marked for el og gas er en succesfuld integration af de nationale markeder. I for mange tilfælde er der ifølge  EU   -Kommissionen  en utilstrække  lig infrastruktur mellem medlems- landene, og samhandlen bliver stadig ikke håndteret på en fuldt tilfredsstillende måde. Der er ifø l- ge EU-Kommissionen et stykke vej mod målsætningen om, at transmissionskapaciteten til nab   o- landene skal udgøre 10 % af et land s samlede produktionskapacitet.   Danmark bedømmes  generelt positivt i rapporten. Særligt på elområdet fremhæves u dviklingen i de nordiske lande med et velfungerende marked for el. Danmark er således ikke blandt de ti lande, der  har  modtaget  en  begrundet  udtalelse  fra  EU-Kommissionen.  Ifølge  rapporten  er  Danmark sammen med de øvrige nordiske lande og Storbritannien i front med liberalis eringen på elområdet. Det fremhæves blandt andet i rapporten, at i kraft af et passende antal markedsaktører og etabl   e- ringen af den nordiske elbørs Nordpool er der opbygget et effektivt konkurrencemarked i norden for handel med el med generelt lavere elpriser til følge.

8 De nordiske energiministre anmodede på det sidste nordiske ministermøde de nordiske systema  n- svarliges samarbejdsorganisation NORDEL om at komme med en redegørelse om, hvordan int e- grationen kan øges yderligere i det nordiske elmarked. På denne baggrund har NORDEL udarbe  j- det redegørelsen ”Enhancing Efficient Functioning of the Nordic Electricity Market”. Væsent lige spørgsmål  er  en  større  koordination  af  transmi   ssionsinvesteringerne  og  mulighederne  for  mere ensartede principper for håndtering af flaskehalse i transmissionsnettet samt varetagelse af fors y- ningssikkerheden.  Redegøre lsen  vil  blive  diskuteret  på  næste     nordiske  ministermøde  i  august 2005. På gasområdet har Gastra   i samarbejde med distributionsselskaberne udviklet et operativt system, som har gjort det muligt for alle naturgaskunder pr. 1. januar 2004 at foretage leverandørskift en gang hver måned med e n måneds varsel. Systemet danner grundlag for udviklingen af et effektivt konkurrencemarked,  men  antallet  af  leverandø rskift  har  dog  indtil  videre  primært  fundet  sted blandt de større kunder. Dette skal dog formentlig søges i, at der er relativt få aktører på det da n- ske marked, og at især de mi  ndre gasforbrugere kun har begrænsede økonomiske incitamenter til at  foretage  leverandørskift.  DONG  A/S  har  fortsat  en  betydelig  rolle  på  markedet  og  skønnes  at have en markedsandel på 70 -80 %. Den 1. januar 2004 var der registreret 10 selskaber som natur- gasleverandører på det danske marked. Opfølgning på EU’s el   - og gasdirektiver De væsentligste  elementer i ændringerne af el - og  gasdirektiverne såsom  fuld marked såbning og krav om selskabsmæssig adskillelse var aller  ede gennemført i dansk lovgivning, hvorfor genne m- førelsen  af  de  nye  direktiver  rettede  sig  mod  at  gennemføre  el  ementer  vedrørende  eksempelvis forbrugerbeskyttelse og overvågningsprogrammer for transmissions - og distributionsselskaber. Forbrugerbeskyttelse Med  ændringen  af  elforsyningsloven  og  gasforsyningsloven  i  lov  nr.  494  af  9.  juni  2004  er  der skabt hjemmel til at implementere el- og  gasdirektivernes bestemmelser  om forbrugerbeskyttelse for el- og gasforbrugere. Med grundlag heri er der i maj 2005 udstedt to bekendtgørelser, en på elområdet og en på gaso m- rådet,  som  gennemfører  direktivernes  krav.  Det  drejer  sig  om  bestemmelser  vedrørende  ku   nders ret til en kontrakt samt andre bestemmelser, som er nødvendige for gennemførelsen af direkt  ivet. Der er eksempelvis fastsat krav om de oplysninger om priser og leveringsvilkår, som selsk aberne i medfør af direktivet skal give kunderne. Sikring af gennemsigtighed om priser og vilkår Ved samme lovændring, som nævnt ovenfor, blev også bestemmelser om sikring af gennemsigtig- hed implementeret i el- og naturgasforsyningslovene. Med grundlag heri forventer Energitilsynet i tredje kvartal 2005 at udstede to bekendtgørelser, en på elområdet og en på naturgasområdet, som gennemfører direktivernes krav. Bekendtgørelser ne vil indeholde bestemmelser om, hvordan oplysninger om priser og vilkår offentliggøres overfor kunderne, så det sikres, at kunderne modtager genne msigtige oplysninger om gældende priser og tariffer, og om standardvilkår og betingelser for adgang til og b rug af el- og naturgasleverancer. Formålet er at give forbrugerne mulighed for at gennemskue priser og vilkår fra forskellige lev  e- randører, således at forbr  ugeren reelt får mulighed for frit at vælge leverandør.

9 Bekendtgørelserne vil blandt andet fastsæt   te krav om, at elforsyningsvirksomhederne og naturgas- forsyningsselskaberne som minimum skal offentliggøre deres priser og vilkår på egne hjemmes   i- der på en tydelig og tilgængelig måde. Det vil blive understreget, at de offentliggjorte oplysninger skal være   de gældende priser og standardvilkår. Deru   dover vil der blive fastsat regler om, at el- og naturgasselskaberne skal indrapportere deres priser til den eller de af Energitilsynet udpegede for- brugerportaler.   Indførelse  af  overvågningsprogrammer  til  hindri  ng  af  diskriminerende  og  konkurrenceforvri- dende adfærd Med ændringen af el  - og naturgasforsyningsloven af 9. juni 2004 er der skabt hjemmel til at im- plementere  el-  og  gasdirektivernes  krav  om,  at  distributionsvirksomheder  og  transmissionsvirk- somheder skal opstille overvågningsprogrammer, som beskriver de foranstaltninger, der skal hi n- dre diskriminerende og konkurrenceforvridende adfærd. Der forventes på baggrund heraf i løbet af 2. kvartal 2005 udstedt to bekendtgørelser, som impl   e- menterer direktivernes krav om opstilling af overvågningsprogrammer på el  - og gasområdet. B e- kendtgørelserne vil blandt andet indeholde regler om, hvilke forhold programmerne skal omfatte, eksempelvis  krav  om  tiltag,  som  skal  sikre,  at  fortrolige  oplysninger  ikke  videregives  fra  mono- polaktiviteter til kommercielle aktiviteter. Der vil endvidere blive fastsat regler om kontrollen med overholdelsen  af  overvågningsprogrammerne.  Det  er  Energitilsynet,  som  skal  føre  tilsyn  med,  at programmerne er i overensstemmelse med bekendtgørelsen,  og at den forudsatte kontrol gennem- føres. Revidering af bekendtgørelser om sideordnede aktiviteter Aktiviteter, som ligger udenfor de kollektive elforsyningsvirksomheders og bevillingspligtige na- turgasselskabers bevillinger, skal i dag som udgangspunkt udøves i selvstæ   ndige selskaber. Elproduktion eller anden tilknyttet virksomhed, hvis samlede indtægter udgør mindre end 5 % af omsætningen  i  den  kollektive  elforsyningsvirksomhed,  er  dog  undtaget  fra  kravet  om  selskab  s- mæssig adskillelse. Der gælder ligel edes en 5 % grænse for bevillingspligtige n  aturgasselskaber. På baggrund af de seneste ændringer i EU’s el    - og gasdirektiver vurderes der at være behov for en revidering af bekendtgørelserne om 5 % grænsen. I den forbindelse vurd   eres det hensigtsmæssigt, at  der  etableres  et  nyt  hjemmelsgrundlag  for  supplerende  kriterier  til  bekendtgørelserne  i  el -  og gasforsyningslovene i tilknytning til bestemmelserne om selskabsmæssig adskillelse. Der vil de  r- for blive udarbejdet forslag hertil i forbindelse med andre ænd  ringer af el- og naturgasforsynings- lovene, som forventes fremsat i andet halvår af 2005. På baggrund heraf vil der blive tale om en udskydelse af udstedelse af bekendtgørelse  rne i forhold til den tidsplan for udarbejdelse af en række bekendtgørelser, som     økonomi - og erhvervsministe- ren fremsendte til orientering til Det Energipolitiske Udvalg den 12. januar 2005. Forsyningssikkerhed og civilt beredskab En pålidelig og driftsikker energiforsyning er af vital betydning for et moderne og ve lfungerende samfund som det danske. Udbygning og vedligeholdelse af energiinfrastrukturen må derfor nø  d- vendigvis  ske  under  hensyntagen  til  varetagelsen  af  landets  forsyningssikkerhed.  Tilstrækkelig

10 transportkapacitet  baseret  på  et  driftssikkert  el -  og  gasnet  og  et  velfungerende  systemansvar  er midlerne  til  at  sikre  forsyningssikkerheden.  Energinet.dk  vil  fremover  have  det  overordnede  an- svar for forsyningssikkerheden på el - og naturgasområdet.    Handlingsplan for infrastruktur frem mod 2010 Efter den politiske aftale skulle økonomi - og erhvervsministeren fremlægge et oplæg til energistr a- tegi inklusiv infrastrukturhandlingsplan senest 1.  marts 2005. Transport- og  energiministeren har meddelt ordførerne  for partierne  bag 29. marts aftalen, at regeringens  arbejde med handlingsp la- nen som følge af valget er blevet forsinket, og at han som ny minister efter ressortomlægningen af energiområdet gerne vil have lejlighed til at sætte sig ind i udfordringerne på energiområdet, inden handlingsplanen fremlægges. Der st  iles mod, at lægge h  andlingsplanen frem, så der er lejlighed til at drøfte den inden sommerf erien. Netudbygning og kabellægning Økonomi  - og erhvervsministeren besluttede i juni 2004, at der som hovedregel vil blive meddelt tilladelse til ansøgninger om kabellægninger af eks   isterende 132/150 kV-luftledninger, såfremt de eksisterende luftledninger forløber i eller i nærheden af boli   gområder samt i særlige naturområder og i øvrige byområder. Efterfølgende er der blevet givet tilladelse til kabellægning og sanering af 26  km  eksisterende  132/150  kV-luftledning.  Det  største  af  disse  projekter  skal  sikre  hovedstad s- områdets forsyningssi kkerhed, og samtidig gøre det muligt at nedtage 132 kV -luftledninger langs Helsingø rmotorvejen, og erstatte det med et 17 km langt 132 kV-kabel samme sted. Ved udgangen af 2004 var der kabellagt omkring 87 % af det danske lavspændingsnet. Kabellæ g- ningen var dermed væsentligt mere fremskredet ved stormen i januar 2005, end den var ved ork  a- nen i december 1999, hvor kun ca. 77 % af det danske lavspænding  snet var kabellagt. Hvis elsel- skaberne  fortsætter  kabellægningen  i  samme  takt  som  hidtil,  forventes  det  samlede  lavspæ n- dingsnet at være kabellagt om cirka 6  -7 år. Dette er en stor teknisk o pgave, som samlet vil kræve en milliard investering. Civilt beredskab på energiområdet På energiområdet skal det civile beredskab sikre videreførelse af de væsentligste dele af samfu n- dets energiforsyning i tilfælde af krisesituat  ioner. Energiområdet indgik i Den Nationale Sårbarhedsudredning, offentliggjort primo 2004.   To af del- rapporterne omhandler direkte energiforhold. Det drejer sig om rapport om el-, naturgas- og tele- forsyning  samt  IT-forhold  og  rapport  om  olieforsyning.  Sårbarhedsudredningen  og  dens  anbef a- linger  udgør  en  væsentlig  del  af  grundlaget  for  det  videre     beredskabsarbejde  på  energiområdet. Som opfølgning herpå er der i 2004 udarbejdet to bekendtgørelser om beredskab for henholdsvis el- og naturgassektoren. De to bekendtgørelser trådte i kraft den 1. februar 2005.  De to bekendtg  ø- relser indeholder primært b  estemmelser om beredskabsplanlægning, men også andre forhold, for eksempel om operative forhold, forsyningsafbrydelser, træning, afholdelse af øvelser og rapport   e- ring og tilsynet med virksomhedernes beredskabsarbejde, indgår i bekendtgørelserne. Som  led  i  den  tværgående  koordinering  af  forskellige  samfundssektorers  beredskab  har  Bere   d- skabsstyrelsen i efteråret 2004 etableret en række faglige koordinationsfora, he   runder Det faglige koordinationsforum for energi, IT og tele, hvori Energistyrelsen deltager.

11 De fem nordiske landes energimyndigheder indgik i efteråret 2004 en aftale om nordisk samarbe j- de om elsektorens beredskab. Aftalen omfatter Nordisk myndighetsgrupp för Kraftförsörjningsberedskap, og i tilslutning hertil Nordiskt elberedskaps   - och säkerhe tsforum, som udover myndighederne omfatter andre relevante parter i de nordiske elsektorer. Den  væsentligste  opgave  i  2005  er  implementeringen  af  de  ovenfor  nævnte  to  bekendtgørelser, hvilket   forestås   af   Energistyrelsen   og   Energinet.dk.   Implementeringen    koordineres   med   de beredskabsmæssige   tiltag,   som   er   igangsat   af   de   centrale   beredskabsmyndigheder,   og   de initiativer, som er indledt i EU-regi. Endvidere vil Energistyrelsen foretage en vurdering i løbet af 2005 af behovet for tilsvarende beredskabsarbejde for de øvrige energisektorer. Nye naturgastransmissionsledninger BGI Konsortiet, som består af Energi E2 A/S, Sydkraft AB og VNG -Verbundnetz Gas Aktieenge- sellschaft  og  en  række  associerede  selskaber,  har  ansøgt  myndighederne  i  Danmark,  Sverige  og Tyskland  om  tilladelse  til  at  anlægge  og  drive  en  naturgastran  smissionsledning  fra  Tyskland  til Danmark og Sverige. Ledningen planlægges anlagt fra den tyske østersøkyst ved Rostock op ge n- nem  Østersøen  med  en  afgrening  til  Sjælland  og  Skåne.  På  dansk  område  for udsættes  ledningen ilandført  ved  Avedøre  med  henblik  på  forsyning  af  Avedøreværket  og  opkobling  på  det  danske naturgastransmissionsnet.  Etablering  af  ny  infrastruktur  tværs  over  Østersøen  vil  være  med  til  at øge konkurrencen på det danske naturgasmarked, o  g give bedre adgang til russiske naturgasreser- ver. For Sverige vil etablering af forsyning fra Tyskland betyde en væsentlig forbedring af fors  y- ningssikkerheden,  fordi  Sverige  i  dag  er  helt  beroende  på  forsyning  fra  ledningen  fra  Danmark gennem Øresund, hvo  rtil kommer, at Sverige ikke har egne naturgaslagerfaciliteter. BGI Konsorti- et har ikke truffet investeringsbeslutning om projektet. Miljøvenlig elproduktion m.m. Regeringen  indgik  den  29.  marts  2004  aftale  med  folketingets  partier  med  undtagelse  af  Dansk Folkeparti  og  Enhedslisten  om  vindenergi  og  decentral  kraftvarme  mv.  Aftalen  danner  grundlag for en udbygning af havvindmøllekapaciteten på 400 MW, udbygning af landvindmøllekapaciteten ved en skrotningsordning for landvindmøller, afskaffelse af aftagep ligten for vindkraftproduktion og forenkling af afregningspriserne til gavn for vindkraftproducenterne. Herudover danner aftalen grundlag  for en markedsovergang for miljøvenlig elektricitet, som sikrer  en samfundsøkonomisk bedre  udnyttelse  af  miljøvenlige   elproduktionsteknologier  og  grundlag  for  fastlæggelse  af  afre  g- ningsregler  for  biogas.  Med  henblik  på  gennemførelse  af  den  energipolitiske  aftale  m.v.  vedtog Folketinget lov nr. 495 af 9. juni 2004 om ændring af el  -, naturgas- og varmeforsyningsloven, som er trådt i kraft 1. januar 2005. Endvidere er der den. 1. januar 2005 gennemført nærmere regler om pristillæg  m.v.  ved  bekendtgørelser  om  vindmøller,  andre  vedvarende  energikilder,  decentral kraftvarme, nettoafregning og kontrol og tilsyn med udbetaling af pristillæg. Støtteordningerne,  som  har  hjemmel  i  elforsyningsloven,  var  oprindeligt  godkendt  som  lovlig statsstøtte efter EF's miljørammebestemmelser. Europa -Kommissionen afgjorde i 2004, at de dan- ske ordninger ikke udgjorde statsstøtte i EU -traktatens forstand på grund af EF -domstolens afgø- relse i ”Preussen Elektra” sagen.  I denne dom vurderede domst  olen, at en lignede støtteordning i Tyskland ikke var omfattet af statsstøttereglerne, fordi det var en privatejet virksomhed der udb e- talte støtte, hvorfor s tøtten ikke involverede statsmidler. Dette princip har Europa -Kommissionen anerkendt også finder anvende lse i Danmark, fordi Eltra var privat.    

12 Etableringen af Energinet.dk, betyder en statslig overtagelse af Eltra og Elkraft. Det er dog, som det fremgår af de EU -retlige bemærkninger til Lovforslag nr. L 82 om Energinet Danmark, reg  e- ringens vurdering, at den ejermæssige ændring,  hvor Energ inet.dk fremover varetager de samme opgaver i relation til udbetaling af pristillæg som Eltra og Elkraft hidtil har   udført, ikke medfører en ændring af støttens grundlæggende karakter. Uanset at regeringen lægger til grund, at der for t- sat ikke er tale om statsstøtte, er støtt  eordningerne blevet notificeret i overensstemmelse med EF- rammebestemmelserne  for  statsstøtte  ti l  miljøbeskyttelse.  Kommissionens  a fgørelse  foreligger endnu ikke. Afskaffelse af aftagepligten for miljøvenlig elektricitet og forenkling af afregning sreglerne Med ændringen af elforsyningsloven, som trådte i kraft den 1. januar 2005, er al miljøvenlig elek- tricitet,  det  vil  sige  elektricitet  fra  vindmøller  og  andre  vedvarende  energi  (VE)  anlæg,  decentral kraftvarme m.v., nu overgået til at blive solgt på markedsvilkår. Den hidtidige støtte til den milj ø- venlige elektricitet, hvor forbrugerne var forpligtet til at aftage elektriciteten til en fast afregnings- pris, er samtidig omlagt til en finansiel støtte i form af pristillæg, som bliver lagt til elmarkedspr   i- sen. For  at  sikre  samfundsøkonomisk  rentable  nyinvesteringer  i  miljøvenlig  elproduktion  og  sikre,  a  t allerede  afholdte  investeringer  i  miljøvenlige  elproduktionsanlæg  fortsat  kan  nyttiggøres,  er  der blevet  gennemført  en  ændring  af  støtten  til  miljøvenlig  elektricitet.  O mlægningen  indebærer  for det første, at elektriciteten fra ældre vindmøller, som endn u er omfattet af de hidtidige overgangs- ordninger, overgår til markedsvilkår. Den hidtidige støtte bliver opretholdt i form af pristillæg til markedsprisen, og den systemansvarlige virksomhed skal sørge for salget af elektriciteten. Tilsv a- rende gælder for a  ndre allerede bestående VE -anlæg. Den fremtidige støtte til nye anlæg med andre vedvarende energikilder er omlagt, så at der gives særlige  pristillæg  til  teknologier  med  væsentlige  udviklingsperspektiver  (bi ogasanlæg,  solceller, bølgekraft, bioforgasning  m.v.) Den  fremtidige  støtte  til elektricitet  fra  decentral  kraftvarme  på  naturgas  og  affald  bas  eres  på,  at det tidligere støtteniveau før omlægningen bliver opretholdt, dog sådan at støtten reguleres i fo r- hold til den fremtidige udvikling i elmarkedsprisen. Denne ordning gælder for større anlæg. Mi n- dre  anlæg  får  fortsat  en  støtte  beregnet  på  samme  måde  som  den  hidtidige  afregningspris  (tr e- ledstariffen),  og  den  systemansvarlige  virksomhed  skal  fortsat  varetage  salg  og  balancering  af denne elproduktion. Skrotningsordningen for gamle vindmøller Som en del af den energipolitiske aftale af 29. marts 2004 blev der indført en skro tningsordning for  gamle  vindmøller.  Med  ordningen  ydes  et  ekstra  pristillæg  til  nye  landbaserede  vindmøller forudsat,  at  ejeren  har  et  skrotningsbevis  for  en  vindmølle  med  en  installeret  effekt  på  450  kW eller derunder. Ordningen er iværksat og pristillægget ydes til fabriksnye vindmøller nettilsluttet i perioden 1. januar 2005 til 31. december 2009. Der sigtes mod en samlet ny kapacitet på op til 350 MW til erstatning for 175 MV. Med henblik på at sikre, at der udpeges nok områder til de nye møller, har Skov   - og Naturstyrelsen og  Energistyrelsen  haft  en  løbende  dialog  med  regionplanmyndighede rne  om  planlægningen  for områder  til  erstatn ingsmøller.   Der  er  foreløbig  angivet  mulige  placeringer  svarende  til  i  alt  350 MW, men der er fortsat dialog med regionplanmyndighederne herom. Løbende sker der en revu r-

13 dering af de nuværende placeringer, dels fordi ikke alle områder er lige egnede til opf   ørelse af nye vindmøller,  og  dels  fordi  der  forventes   udpeget  yderligere  områder,  især  på  steder  der  er  kend e- tegnet af gode vindforhold. I den forbindelse har transport og energiministeren og miljøministeren den 26. april 2005 skrevet til regionplanmyndighederne og kommunerne for at understrege vigtig- heden af, at der stadig arbejdes på at finde nye pladser til de kommende vindmøller.    Der er imid- lertid  allerede  nu  tilstrækkelig  rummelighed  i  de  gældende  r egionplaner  til,  at  ordningen  kan komme i gang på en  fornuftig måde. Udbud af havvindmøller Med den  energipolitiske aftale af 29. marts 2004, blev parterne enige om at sikre  grundlaget for opførelse af to havvindmølleparker på hver 200 MW. Der er iværksat udbud af henholdsvis en havvindmøllepark ved Horn   s Rev, og en ved Rødsand, på de arealer, hvor der allerede i dag er opført storskala parker. Udbuddene afholdes som udbud efter forhandling. Forventningen er, at der inden sommerferien er et beslutningsgrundlag klar for Havvindmølleudbudet for Horns Rev.   For så vidt angår Rødsand, har fire ansøgere tilkendegivet interesse for projektet, og en vurdering af ansøgernes tekniske og finansielle kapacitet er på den baggrund påbegyndt. Energistyrelsen fo  rventer snart at kunne træffe afgørelse om, hvem der skal in dbydes til at indgive tilbud på opg aven. Omfanget af støtte til miljøvenlig elproduktion For at nedbringe miljøb elastningen fra elproduktionen bliver der ydet støtte i form af pristillæg til miljøvenlig elektricitet fra vindmøller og andre VE  -anlæg (hal  m, træflis, biogas, solenergi, van  d- kraft m.v.) og decentral kraftvarme. De seneste endelige opgørelser er for 2003, og de viser at VE -andelen af det danske elforbrug ud- gjorde cirka 21 % af elforbruget i 2003, hvoraf vindmøller tegner sig for cirka 16 %. A ndelen fra decentral kraftvarme på naturgas og affald udgjorde i 2003 ci rka 25 %.   Støtten til miljøvenlig elektricitet er fastsat i elforsyningsloven og betales forholdsvist af elforbr  u- gerne over elregningen som en offentlig forpligtelse (PSO). De samlede omkostninger til pristillæg til VE  -elektricitet i 2003, der blev opkrævet som PSO, u  d- gjorde ca. 2,3 mia. kr., mens den tilsvarende støtte til decentral kraftvarme på naturgas og affald udgjorde ca. 0,8 mia. kr. Samlet set vil PSO omkostningerne til pristillæg falde i de kommende år, da der er indbygget tidsbegrænsninger og aftagende støtteniveau i fo   rhold til de tidligere gældende regler. Status på udmøntningen af CO2 kvoteloven Cirka 245 producenter af el og kraftvarme er fra årsskiftet 2005 omfatte t af lov nr. 493 om CO₂- kvoter af 9. juni 2004. Loven gennemfører EU’s direktiv om handel med kv  oter for drivhusgasser. Produktionsenhederne  har  af  Energistyrelsen  fået  den  nødvendige  tilladelse  for  at  kunne  udlede CO₂ under kvoteordningen, og de har fået  godkendt en plan for at overvåge u dledningen af CO₂. Fremover  skal  producenterne  årligt  overvåge  CO₂-udledningen,  og  denne  overvågning  skal  være verificeret af en af ministeren godkendt verifikator, hvorefter overvågningen indberettes til Ene r-

14 gistyrelsen. Indberetningen sker af hensyn til kvoteopgørelsen, som årligt foretages af Kvotereg  i- steret. Mangel på kvoter vil dels føre til opkrævning af en afgift, dels til krav om året efter at ska f- fe  de  manglende  kvoter.  De  administrative  krav  følger  af  EU’s  direkt  iv  og  er  udmøntet  i  dansk lovgivning. Folketinget har i slutningen af maj 2005 vedtaget en ændring af kvoteloven, der giver kvotevir  k- somhederne mulighed for at benytte projektkreditter i kvoteordningen. Det vil sige kreditter opnået ved at investere i CO₂-reducerende projekter i udviklingslande (CDM-projekter) og i andre indu- strialiserede  lande  (JI-projekter).  Lovændringen  gennemfører  EU’s  direktiv  om  at  anvende  pr    o- jektmekanismerne  i  kvoteordningen.  Mekanismerne  vil  skabe  større  fleksibilitet  under  kvoteor d- ningen og øge omkostningse ffektiviteten. Kvoteordningen er et væsentligt bidrag til at indfri Danmarks  - og EU’s internationale forpligtelser under Kyoto Protokollen. Den første periode 2005 -07 er en forsøgsperiode, og i 2006 vil ramme r- ne for anden periode 2008-12 blive fastlagt i lov.   Opfølgning på biomasse handlingsplaner De danske elproducenter Elsam Kraft A/S og Energi E2 A/S er efter elforsyningsloven i deres be- villinger  pålagt  at  etablere  kapacitet  til  anvendelse  af  halm  og  flis  til  el -  og  varmeproduktionen. Elforbrugerne yder et tilskud til afbrændingen, hvis størrelse er fastsat i elforsyningsloven. Baggrunden for disse pålæg er biomasseaftalen fra 1993, hvorefter der skal anvendes 1,4 mio. tons biomasse  til  el-  og  varmeproduktion  på  kraftværke   rne.  Ifølge  revisionen  af  biomasseaftalen  fra 1997 skal der anvendes mindst 1 mio. tons halm og 0,2 mio. tons træ. Den resterende mængde på 0,2 mio. tons biomasse kan fordeles på halm eller træ efter elværkernes eget skøn. Energi E2 A/S har per 1. januar 2005 opfyldt dette pålæg, idet den forudsatte kapacitet til afbræ n- ding  af  biomasse  nu  er  opført.  Den  faktiske  afbrænding  af  især  halm  er  dog  på  grund  af  indk ø- ringsproblemer mindre end forudsat.  Elsam Kraft A/S har ikke som på lagt i bevillingen inden 1. januar  2005  opført  kapacitet  til  afbrænding  af  yderligere  150.000  tons  halm.  Energistyrelsen  har flere gange gjort Elsam Kraft A/S opmærksom på, at virksomheden har pligt til at opføre kapacit e- ten, også selvom dette ikke måtte være forretningsmæssigt fordel agtigt for Elsam Kraft A/S. Ener- gistyrelsen er i tæt di  alog med Elsam Kraft A/S om deres manglende opfyldelse af pålægget om udbygning med biomasse. I sidste ende kan en bevillingsovertrædelse føre til bødestraf idømt ved domstolene. Øvrige forhold Privat ankenævn på energiforsyningsområdet Som led i regeringens forbrugerklagereform blev der sat fokus på forbrugernes klag emuligheder. Med reformen er der lagt op til, at de erhvervsdrivende skal påtage sig et større medansvar for et velfungerende marked, herunder for en effektiv behandling af klager på eget område. Repræsentanter   for   energibranchen   (Dansk   Energi,   DONG   A/S,   Hovedstadens   Naturgasse  l- skab/Naturgas  Midtnord,  Naturgas  Fyn  og  Dansk  Fjernvarmeforening)  besluttede  sammen  med Forbrugerrådet at opre tte Ankenævnet på Energiområdet. Det blev samtidigt besluttet, at det priv a- te ankenævns sekretariatsbetjening skulle varetages af det sekretariat, der betjener Energitils  ynet.

15 Minister for familie- og forbrugeranliggender etablerede med virkning fra den 1. november 2004 Ankenævnet på Energiområdet. Det har fra denne dato været muligt for forbrugerne at få behan d- let civilretlige klager vedrøre nde køb og levering af el, gas og varme. Elselskabernes bredbåndsaktiviteter En  række  elselskaber  har  engageret    sig  i  kommercielle  bredbåndsaktiviteter  eller  pla nlægger  at gøre dette, for eksempel ved at investere i bredbåndsfibernet og efterfølgende salg af datatransmi   s- sionskapacitet. Elselskaberne skal i forbindelse med kommercielle aktiviteter herunder bredbånd saktiviteter over- holde en række krav efter elforsyningsloven og anden lovgivning. De skal således foretage en se   l- skabsmæssig  adskillelse  mellem  de  kommercielle  aktiviteter  og  de  bevillingspligtige  aktiviteter, og der må ikke ske krydssubsidiering mellem de  bevillingspligtige aktiviteter og de kommercielle aktiviteter. Konkurrencestyrelsen er i samarbejde med Energitilsynet ved at foretage en undersøgelse af ne t- selskabernes etablering og brug af optisk fibernetværk. Undersøgelsen skal a   nvendes til belysning af om netselskabernes fiberaktiviteter sker på et kommercielt grundlag, og om de opfylder krav ene i elforsyningsloven. For  de  kommunalt  ejede  elforsyningsvirksomheder  gælder  visse  begrænsninger  for,  hvilke  ko m- mercielle og dermed risikobetonede investeringer, der kan foretages. Det forventes, at der i som- meren 2005 vil blive udstedt en bekendtgørelse om kommuners deltagelse i ti lknyttet virksomhed til elvirksomhed. Der vil i bekendtgørelsen blandt andet ske en afgrænsning af, i hvilket omfang kommuner  gennem  deres  elforsyningsselskaber  kan  være  involveret  i  bredbåndsaktiviteter.  B   e- kendtgørelsen vil i øvrigt have betydning for hvilke nye aktiviteter, der kan påb   egyndes inden for rammerne af elforsyningsloven, uden at dette udløser pligt til afståelse i medf  ør af bestemmelserne i elforsyningsloven vedrørende modregning i kommuners bloktilskud. Energistyrelsen har ved en udtalelse af 22. marts 2005 vedrørende Energi Viborg A/S’s planer om etablering  af  bredbånd,  taget  stilling  til  spørgsmålet  om  kommuners  mu   lighed  for  gennem  deres elforsyningsselskaber at deltage i bredbåndsaktiviteter. Det fre mgår af udtalelsen, at det vil kunne anses for en tilknyttet virksomhed at udleje en overskydende kapacitet i et bredbåndskabel, der er nedlagt med et primært elforsyni  ngs mæssigt formål. Ligeledes vil det kunne anses for en tilknyttet aktivitet, at der i forbindelse med nedgravning af elkabler nedlægges bredbåndskabler eller tomrør med henblik på udlejning eller videresalg af disse. Derimod vil det ikke anses for en tilk nyttet ak- tivitet  at  etablere  bredbåndsnet  uafhængigt  af  elnettet,  hvilket  kommunalt  ejede  elselskaber  de   r- med ikke kan engagere sig i. Påbegyndelse af nye aktiviteter i kommunale elforsyningsvirksomheder Ifølge elforsyningslovens § 37 skal der ske modregn ing i det kommunale bloktilskud, hvis en kommune f.eks. sælger sin elforsyningsvirksomhed. Så længe pengene bliver liggende i den ko m- munale elforsyningsvirksomhed og f.eks. finansierer elforsyningsaktiviteter eller bruges til at ned- sætte elprisen, skal der   ikke ske modregning. Elforsyningslovens § 37, stk. 10 og 11 skal forhindre, at kommuner eller amtskommuner omgår modregning ved at lade pengene blive i den kommunale elforsyningsvirksomhed – eller den ko   n- cern, som den indgår i  – for derfra at finansiere    aktiviteter, som ikke vedrører forsyningsaktivit e-

16 terne. Kommunale elselskaber kan derfor ikke engagere sig i væsentlige nye aktiviteter uden till  a- delse fra transport- og energiministeren. Dette gælder dog ikke aktiviteter omfattet af el  -, naturgas- eller varmeforsyningslovene. Hvis der igangsættes væsentlige nye aktiviteter uden tilladelse, skal kommunen eller amtskomm u- nen som udgangspunkt afhænde sine ejerandele i de pågældende virksomheder. Hvis der er tale om en koncern, er det ejerandelene i hele koncernen, der skal afstås. Konsekvenserne af en man g- lende tilladelse kan således være meget omfattende. Energistyrelsen har primo juni udsendt en vejledning om elforsyningslovens § 37, stk. 10 og 11. Vejledningen retter sig mod kommuner og amtskommuner, som helt eller delvist, direkte eller indirekte har eller har haft ejerandele i virksomheder, der beskæftiger sig med produktion, tran  s- port, handel og levering af elektricitet. Bevillinger Med elreformen i 1999 blev det besluttet, at alle kollektive elforsyningsvirksomheder skulle have bevilling. Tidligere var der kun bevillingspligt for produktionsvirksomheder over 25 MW og net- og transmissionsvirksomheder over 100 kV. Det blev samtidig fastlagt i loven, at virksomhederne kunne fungere lovligt uden bevilling i en periode, forudsat at de havde ansøgt rettidigt om bevi l- ling. Siden loven trådte i kraft den 1. januar 2000 er der udstedt 184 bevillinger til transmissions -, net-  eller  forsyningspligtselskaber.  Dette  betyder,  at  næsten  samtlige  selskaber  nu  har  fået     bevil- ling. Per 7. juni 2005 udestår udstedelse af en enkelt bevilling, idet der fortsat mangler a fklaring af enkelte forhold fra selskabets side. Fremover vil arbejdet med bevillinger primært bestå i godke   n- delse af overdragelser af bevillinger i forbindelse med fusioner mv. samt godkendelse af vedtægts  - ændringer. Bevillingerne skal blandt andet sikre, at netvirksomhederne opfylder lovens krav om forbrugerre- præsentation. Med ændringen af elforsyningsloven, der trådte i kraft den 1. januar 2005, blev disse krav lempet.  I stedet for et krav om bestemmende indflydelse for forbrugerne, gælder nu et krav om, at mindst 2 medlemmer af en netvirksomheds bestyrelse skal være forbrugervalgte. Som følge af lovændringen er bekendtgørelsen om standardvedtægter bortfaldet . Ved  godkendelsen  af  virksomhedernes  vedtægter  foretager  Energistyrelsen  en  konkret  vurdering af vedtægterne ud fra den enkelte virksomheds forhold. Det påses således blandt andet, at vedtæ g- terne sikrer, at det fornødne antal forbrugerrepræsentanter væl ges til bestyrelsen, at enhver tilslut- tet forbruger ved valget har lige indflydelse uanset forbrug, samt at forbrugerrepræsentanterne har samme rettigheder og pligter som de øvrige bestyrelsesmedlemmer.