J.nr. SN 2001-101-1170
Den 8 juni 2005
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 71 stillet af Folketingets Miljø
- og Planlæ g-
ningsudvalg
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse om sit kendskab til kommunikationen mellem luftfartsmyndighederne
og forsvaret om lysafmærkning af vindmøller.
Svar
Jeg kan oplyse, at Statens Luftfartsvæsen på initiativ af Forsvarsministeriet har nedsat en ar-
bejdsgruppe om afmærkning af vindmøller med repræsentanter fra Forsvaret, Skov - og Natur-
styrelsen, Energistyrelsen, Farvandsvæsenet og Statens Luftfartsvæsen.
Statens Luftfartsvæsen har på baggrund af drøftelserne i arbejdsgruppen oplyst følgende om
lysafmærkning af vindmøller mellem 100 og 150 meter på land:
Projekter til opførelse af vindmøller over 100 met er skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen.
Der vil blive foretaget en konkret vurdering af behovet for afmærkning under hensyntagen til s å-
vel den civile som Forsvarets flyvning i området. En konkret vurdering vil også kunne foretages
af de områder, som amterne har udpeget til vindmøller over 100 meter i forbindelse med reg i-
onplanlægningen.
Jeg har på samråd i Det Energipolitiske Udvalg den 6. april, hvor også Miljø- og Planlægning s-
udvalget var indbudt, oplyst på baggrund af Statens Luftfartsvæsens udmelding, at Forsvarets
fly om ca. 4. år vil være forsynet med nyt navigationsudstyr, og at lysafmærkning til den tid vil
kunne udformes som ikke synligt infrarødt lys. Statens Luftsfartsvæsen har siden oplyst, at det
på grund af en misforståelse ikke var nævnt i udmeldingen, at infrarødt lys kun kan benyttes
som afmærkning om natten, og at infrarødt lys ikke kan benyttes som afmærkning overfor civile
fly.
Jeg har derfor sendt kopi af mit svar på spørgsmål nr. 71 til Det Energipolitiske Udvalg.
Et notat om lysafmærkning af vindmøller mellem 100 m og 150 m over terræn er under udarbe j-
delse. Når notatet foreligger, vil jeg sende det til udvalget