M I L J Ø M I N I S T E R I E T
Miljøministeriet
Kort & Matrikelstyrelsen
Rentemestervej 8
2400 København NV
Tlf. 35 87 50 50
Fax 35 87 50 51
Cvr-nr.: 62 96 59 16
E-post :[email protected]
www.kms.dk
Høringsnotat vedrørende
Ændring af lov om landinspektørvirksomhed
(Lempelse af konkurrencebegrænsende regler og indførelse af
lovpligtig ansvarsforsikring m.v.)
Lovforslaget har været i ekstern høring med anmodning om
bemærkninger senest den 25. august 2005. Nedenfor redegøres for de
fremkomne bemærkninger og ændringsforslag, samt for Kort &
Matrikelstyrelsens indstillinger hertil.
Den danske Landinspektørforening (DdL)
DdL repræsenterer som interesseorganisation praktiserende
landinspektører, privatansatte og offentligt ansatte landinspektører.
DdL udtaler, at det er af overordentlig stor betydning, at ændringer i
vilkårene for landinspektørernes erhvervsudøvelse ikke på nogen måde
anfægter den troværdighed og tillid, som generelt er knyttet til
landinspektører. For privatpraktiserende landinspektører må ændringer
derfor ikke så tvivl om landinspektørens uafhængige, ansvarlige og
troværdige rådgive rrolle.
DdL hilser en obligatorisk forsikringsordning velkommen og henviser
i øvrigt f.s.v. angår lovforslagets substantielle indhold til høringssvaret
fra Praktiserende Landinspektørers Forening.
Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF)
PLF har deltaget i arbejdsgruppen og tilslutter sig det foreliggende
lovforslag. PLF har alligevel fundet anledning til at fremkomme med
nedenstående synspunkter, som også blev gjort gældende under
udarbejdelse af notat af januar 2005.
PLF indleder med en række udsagn fra den rapport, der dannede
grundlag for regeringen beslutning om ændring af reglerne for
landinspektørselskaber, herunder at der er tale om en lille branche,
som udfører arbejde af stor samfundsmæssig betydning for ejendoms -
dannelsen og ejendomsregistreringen, og en branche, hvor der er
konstateret en betydelig mobilitet og en skarp konkurrence i visse
områder. Endvidere fremhæves, at tidligere lovændringer i høj grad
har fokuseret på at hindre forflygtigelse af landinspektørernes
personlige ansvar i forbindelse med udførelse af matrikulære arbejder
og skærpelse af habilitetsreglerne. Formålet har stedse været at
Journalnr : 122-004/2004
Ref : brk
Tlf : 35875622
Fax : 35875064
E-post : [email protected]
KORT & MATRIKELSTYRELSEN
Juridisk Område
Den 29-08
-
2005