Arbejdsdirektoratet Att.: Fuldmægtig Flemming Frandsen Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Den 17. januar 2005 J.nr. 3947.169   [10.01.1]  /LFN Høring vedr. resultater og virkningen af fleksydelsesordningen DSI  har  modtaget  høring  om  resultaterne  og  virkningen  af  fleksydelsesordningen  fra  Ar- bejdsmarkedsdirektoratet dateret den 23. december 2004. Ved  behandlingen  af  forslaget  til  lov  om  fleksydelse  i  2001  blev  lovforslaget  udvalgt  til lovovervågning. Set i lyset af, at lovovervågning   er en sjælden benyttet høringsform, havde DSI gerne set, at der fra Arbejdsdirektoratet side var blevet fremsendt en vejledning samt en uddybning af formå let. Hermed  DSI’s  bemærkninger  til  høring  om  resultaterne  og  virkningen af  fleksydelsesordningen: Mål sætningen med lov om fleksydelse er ”at sikre, at personer, der visiteres til fleksjob, når der henses til fleksjobpersoners særlige forhold, så vidt muligt har samme vilkår og retti  g- heder som personer på det ordinære arbejdsmarked” (jf. ovenfornævnte høri ngsskrivelse fra Arbejdsdirektoratet). DSI vil kraftigt opfordre beskæftigelsesministeriet til at fremsætte forslag til lovændringer, der vil føre til, at modtagere af fleksydelse kan opnå de samme vilkår og rettigheder som folk på det ordinære arbejdsma rked, sådan at der kan blive rettet op på nedenstående fo   r- hold, der med den nuværende lovgivning stiller personer på fleksydelse dårligere end mo  d- tagere af efterløn. Mere præcist mener DSI, at lov om fleksydelse skal gøres mere identisk med efterlønsordningen. Dette kræver imidlertid, at lov om fleksydelse ændres på følgende områder til gunst for modtagere af fleksyde lse:

2 I forhold til muligheden for at bestride et job sideløbende med modtagelse af fleksydelse, fremgår det af § 20 i bekendtgørelse nr. 75 8 af 26. august 2002 om lov om fleksydelse, at arbejdet ikke kan være et fleksjob. Hermed mener DSI, at der er grund til at frygte, at mod- tagere  af  fleksydelse  har  sværere  ved  at  kombinere  et  arbejde  med  deres  fleksydelse, end det er tilfældet for modtagere af efterløn. Det er ikke rimeligt, at personer på fleksydelse skal blive ved med at indbetale fleksyde l- sesbidrag efter, at de er overgået til fleksydelse. Dette står i modsætning til de sammenli  g- nelige og gældende forhold for efterlønsmodtagere. Lov om fleksydelse giver ikke mulighed for, at personer på fleksydelse kan benytte ordni n- gen  om  fastfrysning  af  ejendomsskatter  (§1,  stk.  4,  i lov om lån til betaling af ejendom s- skatter). Også her er der tale om, at modtagere af fleksydelse med den nuværende l ovgiv- ning er dårligere stillet end mo dtagere af efterløn. Det er DSI's holdning, at personer i fleksjob skal kunne udsætte overgangen til fleksydelse og belønnes med en ordning svarende til "præmieordningen". Dette er modsat tilfældet for personer, der er berettiget til efterløn. Ligeledes vil DSI benytte lejligheden til at fremhæve, at også personer i fleksjob bør kunne udskyde deres pensionsalder, på lige fod med andre lønmodtagere,  uden at blive modregnet i pensionsordninger mv. Der bør i fleksydelsesordningen være et økonomisk incitament til at udskyde tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet til efter det 62. år på linie med det inc  i- tament, der er i efterlønsordningen. Dette bør være helt i tråd med regeringsintentioner om at skabe flere arbejdskraftressourcer. Endvidere er der med den seneste ændring af regler om fleksydelse indført en karensperio- de på tre måneder, der resulterer i, at overgang fleksydelse tidligst kan finde sted tre mån   e- der efter visitation til fleksjob. Hermed er der sket en urimelig forringelse af den enkeltes mulighed for at udnytte muligheden for at overgå til fleksydelse. Supplerende bemærkninger Der  er  en  mindre  gruppe  mennesker  med  handicap,  der  af  forskellige  årsager  heldigvis overgår fra førtidspension til en mere aktiv tilvær else med arbejde i form af et fleksjob. Det drejer sig oftest om personer, der aldrig har haft en umiddelbar forventning om at kun- ne få en plads på arbejdsmarkedet, f.eks. mennesker med udviklingshæmning eller personer hvor nye behandlings- eller IT-muligheder åbner op for en plads på arbejdsmarkedet. Disse personer er ikke, som loven er i dag, berettiget til fleksydelse. DSI mener, derfor at der for denne meget begrænsede gruppe mennesker bør sikres muligheder, således at fle k- sydelse kan opnås.

3 Hvis ovennævnte giver anledning til kommentarer, kan DSI’s projektkonsulent Pernille K. Steen kontaktes på tlf.: 3638 8506 eller e -mail: [email protected] Med venlig hilsen Stig Langvad formand