Arbejdsdirektoratet Stormgade 10« Postboks 1103 1009 København K København den 17-01 - 2005 J.nr.: 443-008 Lene Maj Pedersen Vedrørende høring om resultaterne og virkningen af fleksydelsesordningen Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebeha ndling af Handicappede har med tak modtaget høring om resultaterne og virkningen af fleksydelsesordningen. Som det fremgår af Arbejdsdirektoratets høringsbrev af 23. december 2004 så var må   l- sætningerne for lov om fleksydelse at skabe en tilbagetrækningsordning for personer, der visiteres til fleksjob. Tilbagetrækningsordningen skulle så vidt mulig være identisk med efterlønnen. Vi var derfor meget positive over for intentionerne bag lov om flek- sydelse, da bestemmelserne i loven i forhold til de daværende regler om seniorydelse i langt højere grad levede op til kravet om at være en tilbagetrækningsordning, der gav nogenlunde de samme muligheder som efterlønnen. Rådets og Centrets vurdering er, at fleksydelsesordningen på mange måder lever op til målsætning en, men at der stadig er en del punkter, der skal ændres før man kan tale om, at personer, der modtager fleksydelse har de samme vilkår og rettigheder som pe r- soner, der modtager efterløn. Vi mener derfor, at det fortsat er vigtigt at arbejde med at parallelisere reglerne om efterløn og fleksydelse, hvilket vi senest har givet udtryk for i vores høringssvar af 14. september 2004 til L 18 forslag til lov om ændring af lov om fleksydelse og pensionsbeskatning. I dette høringssvar gør vi opmærksom på to o m- råder , hvor reglerne om fleksydelse og efterløn adskiller sig betydeligt. Det ene område er den såkaldte ”  præmieordning”. Personer ansat på ordinære vilkår, som opfylder betingelsen for efterløn, men som vælger at udsætte efterlønnen, eller som slet ikke gør brug af efterlønnen, har mulighed for at gøre brug af ”præmieordningen”. Det betyder, at personer, der er ansat på ordinære vilkår, ved ove  rgang til folkepension kan få udbetalt maksimalt 120.000 kr. Denne mulighed har personer, der har indbetalt til flekse- ydelsesordningen ikke. Det andet område er spørgsmålet om   indbetaling af fleksydelses- bidrag. Personer, der modtager fleksydelse, skal i modsætning til personer, der modtager efterløn, forsætte med indbetalingen af bidraget til ydelsen indtil det tidspunkt, hvor de har ret til folkepension. Ud over disse to overordnede punker, hvor reglerne om fleksydelse og efterløn adskiller sig betydeligt, er der med den seneste ændring af reglerne om fleksydelse indført en ka-
- 2 - rensperiode på 3 måneder   – idet overgang til fleksydelse tidligst kan ske tre måneder efter visitation til fleksjob. Dette medfører en forringelse i den visiteredes retsstilling i forhold til at udnytte muligheden for overgang til fleksydelse. Et andet områder, hvor personer, der modtager fleksydels e stilles dårligere end pers o- ner på efterløn er muligheden for at have et erhvervsarbejde samtidig med modtagelsen af fleksydelsen. Det fremgår af § 20 i b ekendtgørelse nr. 758 af 26. august 2002 om lov om fleksydelse, at arbejdet ikke må udføres i et flek sjob. Ved at sætte krav om, at et evt. erhvervsarbejde ikke må udføres som fleksjob, kan man frygte, at det for personer, der får fleksydelse vil være sværere at kombinere fleksydelse med en lønindtægt. Endelig har Rådet og Centret svært ved at vurdere om  mulighederne for dispensation, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 4 er rummelige nok til også at omfatte gruppen af personer, som aldrig har haft en formodning om en plads på arbejdsmarkedet.. Den ændrede arbejdsma r- kedspolitik og arbejdsmarkedsstruktur, har medført mulighed for visitation til fleksjob for en persongruppe, der ikke tidligere har været medlem af en a-kasse og dermed heller ikke har indbetalt til efterlønsordningen. Her tænkes fx på den persongruppe, som tidligere nærmest pr. definition blev tilkendt førtidspension. Venlig hilsen Lene Maj Pedersen