NOTAT Dato: 1. april 2005 Kontor: Internationalt kontor J.nr.: 2005/4050-635 INM 219 Grundnotat vedrørende Kommissionens grønbog om en fælles tilgang til en styret økonomisk indvandring (KOM (2004) 811 endelig) Resumé Grønbogen om en fælles tilgang til en styret økonomisk indvandring indeholder Kommissio- nens oplæg til en debat om behovet for arbejdskraftindvandring i EU. Grønbogen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Grønbogen har ingen lovgivningsmæssige elle r statsfinansielle konsekvenser. Andre medlemslande har budt debatten om en fælles tilgang til og erfaringsudveksling om indvandring af kvalificeret arbejdskraft velkommen. Danmark er positiv over for at drøfte behovet på EU’s arbejdsmarked, herunder hvordan man kan  hå nd- tere arbejdskraftindvandring til at dække sådanne behov . 1.    Baggrund Det Europæiske Råd ( DER) vedtog på sit møde den 4.   – 5. november 2004 et nyt flerårigt program på området for retlige og indre anliggender. Det fremgår blandt andet af progra   m- met, at lovlig indvandring vil spille en vigtig rolle med hensyn til udbygning af den vidensba- serede økonomi i Europa og fremme af økonomisk udvikling og dermed bidrage til genne  m- førelsen af Lissabon -strategien. Endvidere bekræftes det i programmet, at de enkelte med- lemsstater selv fastlægger antallet af tilladelser, der udstedes med henblik på arbejde. DER opfordrede Kommissionen til på baggrund af resultaterne af drøftelserne om en grønbog om arbejdskraftindvandring, bedste praksis i medlemsstaterne og dens relevans for gennemfø- relsen af Lissabon-strategien inden udgangen af 2005 at forelægge en politikplan for lovlig migration, herunder indrejseprocedurer, der gør det muligt at reagere hurtigt på udsving i e  f- terspørgslen på arbejdsmark  edet. Den  12.  januar  2005  vedtog  Kommissionen  en  grønbog  om  en  fælles  tilgang  til  en  styret økonomisk indvandring. Grønbogen udgør et oplæg til debat    , der skal drøftes med alle rel e- vante aktører, hvorefter Kommissionen i overensstemmelse med det nye flerårige program ved udgangen af 2005 vil forelægge en politikplan om  blandt andet EU’s håndtering af lovlig indvandring af nødvendig arbejdskraft.  Kommissionen har anmodet om at modtage bidrag til denne debat inden den 15. april 2005.

Side 2 2.    Grønbogens indhold Formålet med grønbogen er at iværksæt   te en debat mellem EU-institutioner, medlemsstater og relevante organisationer om den mest passende udformning af fællesskabsregler for in d- vandring af økonomiske årsager. Kommissionen slår  fast, at det fortsat er hvert enkelt medlemsland, der fastlægger antallet af tredjelandsstatsborgere, der tillades indrejse med henblik på arbejde. I oplægget skitseres en ræ kke muligheder for fælles minimumsregler på området, herunder om  der  skal  være  tale  om  en  generel  ramme,  eller  om  fælles  regler  alene  skal  gælde  p å særligt  udvalgte  områder.  Der  skal  endvidere  tages  stilling  til,  om  herboende  tredjeland s- statsborgere skal have fortrinsret frem for tredjelandsstatsborgere uden for EU. Andre cen- trale  spørgsmål  er,  hvilke  proc  edurer  ansøgere  skal  gennemgå,  herunder  hvil  ke  krav  der skal opfyldes. Der kan være tale om fælles ’fast track procedurer’, green card ordninger eller stillingsopslag  i  fælles  databaser.  Endvidere  drøftes  muligheden  for  at  indføre  en  jobsø    g- ningstilladelse, opholdstilladelse med henblik på selvstændi gt erhverv, i hvilken udstrækning der skal være fælles ansøgning for arbejdstilladelse og opholdstilladelse, samt hvilke retti  g- heder der skal være knyttet til en arbejdstilladelse. Endelig drøftes spørgsmål, der er knyttet til  arbejdskraftindvandring,  herunder integration,  udsendelse og samarbejde med tredjelan- de. 3.    Det nationale retsgrundlag 3.1. Gældende lovgivning Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige el  ler erhvervsmæssige hensyn taler derfor, herunder hvis udlændingen kan få ansættelse inden for et område, hvor der er ma   n- gel på særligt kvalificeret arbejdskraft. Opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, meddeles efter udlændingemyndi g- hedernes nuværende praksis dels til udlændinge, der konkret har indgået aftale eller fået ti   l- bud om ansættelse hos en herværende arbejdsgiver, dels til udlændinge, der vil etablere selvstændig virksomhed her i landet. Der er ingen kvote for, hvor mange udenlandske statsborgere der kan meddeles opholdstil- ladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1. Der foretages en konkret vurdering i hvert en- kelt tilfælde. Arbejdstagere Opholdstilladelse til udlændinge, der har indgået aftale eller fået tilbud om a  nsættelse hos en herværende arbejdsgiver, meddeles som udgangspunkt alene, hvis der ikke er herværende arbejdskraft – det være sig danskere, EU-borgere eller tredjelandsstatsborgere – der kan på- tage sig det pågældende arbejde.  Med henblik på en vurdering heraf høre  r udlændingemyn-

Side 3 dighederne normalt det regionale arbejdsmarkedsråd eller en relevant arbejdsgiver - eller fagforening, forinden der træffes afgørelse i sagen. For så vidt angår områder, hvor det er åbenbart, at der er mangel på særligt kvalificeret a r- bejdskraft, er der etableret en fasttrack-procedure, den såkaldte jobkortordning. Ordningen indebærer, at udlændingemyndighederne kan træffe afgørelse uden forudgående høring af det regionale arbejdsmarkedsråd eller en relevant arbejdsgiver - eller fagforening. De områ- der, der er dækket af jobkortordningen, er opregnet på den såkaldte positivliste, som er u  n- der løbe nde revision. Kravet i udlændingelovens § 9 a, stk. 1, om, at meddelelse af opholdstilladelse skal tilgodese væsentlige beskæftigelsesmæssige eller e rhvervsmæssige hensyn, stilles tillige, hvis ud- lændingen ansøger om at få opholdstilladelsen forlænget. Forlængelsestilladelser medd   eles dog i større omfang end førstegangstilladelser uden forudg  å ende høring. Udlændinge, der i forvejen har haft opholdsti lladelse i Danmark på andet grundlag end u d- lændingelovens § 9 a, stk. 1, og hvis opholdstilladelse på dette andet grundlag inddrages e l- ler nægtes forlænget, kan få opholdstilladelse, når de er i et fast ansættelsesforhold af læ    n- gere varighed og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor, jf. u d- lændingelovens § 9 a, stk. 2. Det er en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1 og 2, at arbejdet foregår på sædvanlige løn   - og ansættelsesvilkår. I modsætning til § 9 a, stk. 1, stilles der efter § 9 a, stk. 2, ikke krav om, at der generelt set er mangel på dansk eller herboende udenlandsk arbejdskraft, som på kvalificeret vis kan var  e- tage det pågældende arbejde. Efter udlændingemyndighedernes nuværen de praksis meddeles udlændinge ikke opholdstil- ladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 1, med henblik på at opholde sig her i landet som arbejdssøgende.  Regeringen overvejer for tiden den nærmere udformning af en ordning, der skal give herværende udenlan dske studerende inden for områder, hvor der er behov for kv a- lificeret arbejdskraft, mulighed for ved studiets afslutning at få  en opholdstilladelse af kortere varighed med henblik på at søge beskæftigelse her i la   ndet. For EU/EØS-borgere samt schweiziske statsborgere gælder EU-rettens almindelige regler om arbejdskraftens fri bevægelighed. For arbejdstagere, der er statsborgere i Estland, Le t- land, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien og Tjekkiet, er der med henblik på en trinvis ove r- gang til fuld fri bevægelighed, etableret en særlig national overgangsordning, som samlet set stiller statsborgere i de pågældende lande bedre end tredjelandsstatsborgere. Bl.a. vil det som hovedregel ikke være en betingelse for meddelelse af opholdstilladelse efter over- gangsordningens regler, at der ikke er herværende personer, der kan påtage sig det pågæ   l- dende arbejde.

Side 4 Alle EU-borgere, også statsborgere i Estland, Le tland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien og Tjekkiet, kan, hvis de er selvforsørgende, opholde sig her i land et som arbejdssøgende i op til seks måneder, jf. udlændingelovens § 2, stk. 1. EU-borgere har således i praksis en fo rtrinsstilling frem for tredjelandsstatsborgere for så vidt angår adgangen til det danske a rbejdsmarked. Selvstændige erhvervsdrivende Efter udlændingemyndighedernes praksis kan der gives opholdstilladelse efter udlænding e- lovens § 9 a, stk. 1, til en udlænding, der ønsker at etablere selvstændig virksomhed her i landet, hvis der foreligger en væsentlig dansk erhvervsmæssig interesse i, at  virksomheden etableres her i landet. Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger en væsentlig dansk erhvervsinteresse lægges der vægt på virksomhedens innovative karakter, økonomiske og finansielle situation, mulighed for at tiltrække højt kvalificeret ar  bejdskraft og mulighed for at beskæftige ledig arbejdskraft. Der lægges endelig vægt på, hvorvidt det danske arbejdsmarked tilføres en ny type af vir   k- somhed. Det bemærkes, at etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed indebærer, at den pågæ   l- dende udlænding skal deltage aktivt i virksomhedens drift, og at udlændingens tilstedevæ- relse her i landet skal være nødvendig for etableringen. Der gives således ikke opholdstill   a- delse til udlændinge, der blot har økonomiske og finansielle int  eresser i virksomheden, f.eks. aktionærer og anpartshavere. Efter styrelsens praksis gives der som udgangspunkt ikke opholdstilladelse til drift af selv- stændig erhvervsvirksomhed inden for detailhandel, restaurationsvirksomhed, mindre ha n- delsvirksomheder og lignende, idet der normalt ikke foreligger væsentlige danske erhvervsinteresser i drift af sådan virksomhed. Udlændinge, der i forvejen har haft opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag end u d- lændingelovens § 9 a, stk. 1, og hvis opholdstilladelse på dette andet grundlag  inddrages el- ler nægtes forlænget, kan få opholdstilladelse, når de gennem en længere periode har dr   e- vet selvstændig erhvervsvirksomhed og beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2. Erfaringsmæssigt er der tale om kom- plicerede vurderinger, som det kan være vanskeligt at skaffe et solidt grundlag for at kunne foretage. Efter Udlændingestyrelsens praksis gives der som hovedregel ikke opholds - og ar- bejdstilladelse til selvstændige erhvervsdr ivende inden for detail- og restaurationsbranchen.   EU/EØS-borgere samt schweiziske statsborgere, der ønsker at etablere selvstændig vir  k- somhed her i landet, er ikke er omfattet af udlændingelovens almindelige regler, men de r- imod af de særlige EU-retlige regler om fri etableringsret. Ifølge udlændingelovens regler gives arbejds  - og opholdstilladelse i samme procedure.

Side 5 3.2. Internationale forpligtelser Grønbogen har ikke relevans for  Danmarks internationale forpligtigelser. 4. Nærheds- og proportionalitetsprincippet Idet der er tale om et debatoplæg, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen. 5. Høring Advokatrådet,  Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International, Amtsrådsfor enin- gen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde   Kors, De Samvirkende Invalideorganisationer, Det Kommunale Kartel, Finanssektorens Arbejdsgiver- forening, FTF, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Kommunale tjenestemænd og Overenskomstansatte, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hoved- organisation, Rådet for Etniske Minoriteter , Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgi- verorganisationer, Statsansattes Kartel og The Copenhagen Centre har været hørt over fo  r- slaget. Advokatrådet,  Akademikernes Centralorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssek- torens Arbejdsgiverforening, Kommunernes Landsorganisation og Landsorganisationen i Danmark har indtil nu afgivet bemærkninger til  grønbogen . I det følgende gengives det væsentligste indhold af disse høringssvar. Generelle bemærkninger Amtsrådsforeningen  finder, at der i Grønbogen rejses mange særdeles relevante og væsen  t- lige problemstillinger i forhold til fastsættelse af fælles rammer for vilkårene i forbindelse med arbejdskraftindvandring fra 3. landes borgere. Problemstillinger, som yderligere aktualiseres af aldringen af befolkningen i den arbejdsdygtige alder. Amtsrådsforeningen finder det derfor påkrævet at gennemføre en politisk drøftelse af Grønbogen før et mere konkret og endeligt høringssvar kan afg ives. Dansk Arbejdsgiverforening finder det ikke sandsynligt, at arbejdskraftbehovet kan dæ kkes gennem mobilitet på det europæiske arbejdsmarked. Hvis virksomheders behov for kvalific e- ret arbejdskraft ikke bliver dækket, er der betydelig risiko for, at deres vækstmuli gheder bremses, at arbejdspladser i EU og dermed Danmark nedlægges, og pr oduktionen flyttes udenfor EU. Hvilken grad af harmonisering bør EU sigte på? Det er Akademikernes Centralorganisations vurdering, at de fleste EU-lande vil have fordel af at fokusere målret tet på at tiltrække beskæftigelsesmotiverede indvandrere fra   tredjelan- de. Det er imidlertid AC’s vurdering, at (øget) indvandring fra  tredjelande er et særdeles ø  m- tåligt politisk tema. AC vurderer derfor, at det er tvivlsomt om EU med fordel kan udvikle en egentlig fællesskabspolitik for arbejdskraftindvandring. Det er imidlertid AC’s vurd ering, at EU med fordel kan medvirke til at skabe debat om behovet og fordelene ved øget indva n-

Side 6 dring af højtkvalificeret arbejdskraft fra  tredjelande, og at EU med fordel kan medvirke til at ”brande” Europa som et reelt alternativ til at USA.   Dansk Arbejdsgiverforening finder, at tredjelandsstatsborgere bosat uden for EU bør være omfattet af en fælles politik, der er baseret på de til e nhver tid efterspurgte kvalifikationer og arbejdskraftbehovene på arbejdsmarkedet, som fas tsættes af de enkelte medlemsstater. Landsorganisationen i Danmark (LO) støtter, at det er op til den enkelte medlemsstat selv at bestemme, hvor mange immigranter, der skal have adgang til dens arbejdsmarked. I det om- fang der er behov for arbejdskraft i enkeltsektorer, kan det være relevant at åbne op for a r- bejdskraftindvandring. Men det må suverænt være op til den enkelte medlemsstat, at vurd  e- re og bestemme hvilke sektorer, der kan være tale om, og en  sådan vurd ering må baseres på vurderinger fra arbejdsmarkedets parter.  Eventuelle fælles procedurer for arbejdskraftind- vandring bør omfatte alle immigranter uanset hvor læ  nge arbejdsforholdet er aftalt til. Der er ikke behov for særligt hurtige procedurer for eksempelvis korte arbejdsforhold. Præference for det indenlandske arbejdsmarked Dansk Arbejdsgiverforening finder, at tredjelandsborgere, der er bosiddende i EU og har bo- et og arbejdet i et EU-land i mindst fem år, bør være omfattet af EU   -reglerne om fri bevæg e- lighed og social sikring. Kommunernes Landsforening finder, at der bør fokuseres på, at få tre   djelandsstatsborgere med lovligt ophold i Danmark i beskæftigelse, før der åbnes op for yderligere arbejdskraf   t- indvandring. Landsorganisationen i Danmark finder, at procedurer for, i hvilket omfang man først skal u d- byde jobbene nationalt, bør være et anliggende for den enkelte medlemsstat. Sådanne pr   o- cedurer bør som udgangspunkt fastlægges på en måde, der generelt sikrer mod diskrimin   a- tion både i for hold til den indenlandske arbejdskraft samt arbejdskraft fra tredjelande, sål e- des at der er en reel og åben adgang til det enkelte job. Indrejsesystemer (opholdstilladelse for arbejdstagere) Dansk Arbejdsgiverforening finder, at der bør indføres et mere   fleksibelt adgangssystem til det danske arbejdsmarked byggende på et pointsystem, som giver udlændingemyndigh e- derne mulighed for at vurdere ansøgninger om arbejds - og opholdstilladelser ud fra en ræk- ke kriterier. Der bør være tale om et fleksibelt system,   hvor myndighederne løbende kan ændre adgangskravene afhængig af efte rspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft. Ser fra en virksomhedsvinkel er det vigtigt, at der er tale om beskæftigelsesmotiveret in d- vandring set i relation til konkrete behov på a rbejdsmarkedet. Det indebærer, at konkrete jobtilbud eller jobsøgning i en kortere periode på for eksempel seks måneder uden adgang til sociale ydelser bør være en forudsætning.

Side 7 Dansk Arbejdsgiverforening finder, at der bør sigtes mod at skabe mødesteder via   European Public Employment Services (EURES), hvor tredjelandsstatsborgere kan indlægge deres CV og virksomheder på en enkel måde kan få adgang til disse informationer med henblik på b    e- skæftigelse.   Landsorganisationen i Danmark finder, at et frivilligt (både for det enkelte land og den enke l- te arbejdstager) formidlingssystem, hvor den enkelte kan registrere sit CV, er en hensigts- mæssig måde at effektivisere udbud og efterspørgsel af arbejdskraft fra tredjelande til EU. Ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse (procedure) Landsorganisationen i Danmark finder, at en kombineret arbejds- og opholdstilladelse vil væ- re  at  foretrække.  Det  bør  ved  ansøgning  om  fornyet  arbejds   -  og  opholdstillades  sikres,  at den pågældende immigrant kan blive i landet i ansøgni   ngsperioden og således ikke er nødt til at rejse til hjemlandet for at sende fornyet ansøgning. Mulighed for at skifte arbejdsgiver/ sektor Landsorganisationen i Danmark finder, at en arbejds- og opholdstilladelse skal følge den e n- kelte  arbejdstager,  da  det  generelt  letter  kontrolmulighederne,  hvilket  i  særdeleshed  er  en fordel ved udstationeringer. Rettigheder Landsorganisationen  i  Danmark finder som udgangspunkt, at arbejdstagere fra tredjelande skal være omfattet af de samme rettigheder som de  øvrige  arbejdstagere i opholdslandet, dog med forbehold for de overgangsordninger, som er vedtaget vedrørende vandrende a r- bejdstagere fra de nye medlemsstater. Ledsageforanstaltninger: Integration, frivillig tilbagevenden og samarbejde med tred- jelande Landsorganisationen i Danmark finder, at arbejdstagere fra tredjelande bør sikres både fa  g- lige og personlige udviklingsmuligheder i form af adgang til efteruddannelse samt deltagelse i samfundslivet i øvrigt. Hjem venden af arbejdstagere fra tredjelande bør indtænk  es i EU´s udviklingspolitik, således at det sikres, at hjemlandet  får maximalt udbytte af den viden og erfaring udsendte arbejdstagere har fået via deres arbejdsforhold i EU. Det betyder, at EU´s udviklingspolitik også bør fokusere på etablering af relevan   te uddannelsesinstitutioner, sål e- des at den enkelte sikres fortsat udviklingsmuligheder i hjemlandet. LO ser et perspektiv i, at arbejdstagere fra tredjelande via skiftende arbejdsforhold i hjemlandet og EU og med mulig- hed for løbende efteruddannelse bidra ger positivt til samfundsudviklingen i hjemlandet. I det hele taget bør EU og medlemslandene overveje, hvordan internationale handelsaftaler, u d- viklingsbistand og skatteregler kan bidrage til at udvikle udviklingslandenes uddannelsesmu- ligheder som kompensation for en vis dræning af kvalificeret arbejdskraft til EU.

Side 8 LO mener, at ifald man åbner  for arbejdskraftindvandring til EU, bør arbejdstagere fra sam t- lige tredjelande have lige muligheder, hvorfor der ikke skal lempes på procedurer for udst e- delse  af  arbejdstilladelser  til  arbejdstagere  i  særlige  tredjelande.  Der  kan  dog  være  b ehov særlige aftaler mellem nabolande, hvilket må være   enten bilaterale anliggender eller indgået af EU. 6. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Kommissionens grønbog  har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven- ser, da der er tale om et debatoplæg. Senere vedtagelse af forslag fremlagt på baggrund af drøftelser af grønbogens spørgsmål ventes ikke at have lovgivningsmæssige eller lovgivningsmæssige ko nsekvenser, idet så- danne forslag må ventes at blive fremlagt med hjemmel i traktatens kapitel VI. E fter Protokol- len om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af sådanne forslag . 7. Samfundsøkonomiske og andre konsekvenser Grønbogen har som  debatoplæg hverken samfundsmæssige eller andre konsekvenser. 8. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen lægger  vægt på, at det er behovet på arbejdsmarkedet, der skal kunne begru  n- de arbejdskraftindvandring i en eller flere sektorer. Den demografiske udvikling kan formodes at føre til mangel på arbejdskraft.   For Danmarks vedkommende vurderes generel arbejdskraftindvandring dog ikke at kunne bidrage til at af- hjælpe finansieringsproblemet afledt af befolkningens aldring. Generel arbejdskraftindvan- dring formodes at have en omtrent neutral effekt på de offentlige finansers holdbarhed.  Tales derimod om indvandring af kvalificeret arbejdskraft, giver udenlandske videnarbejdere ad- gang til ny viden, teknologi, organisationsformer samt netværk og skaber flere indenlandske arbejdspladser. Der vil i de kommende år blive større international konkurrence om høj   tuddannede, der er villige til at bo og arbejde i udlandet. Danske virksomheder risikerer at stå svagt i den ko n- kurrence. Danmark kan ganske vist tilbyde mange af de forhold, som de høj tuddannede lægger vægt på i forbindelse med valg af land og job. Men blandt de højtuddannede i udla   n- det er der få, som kender til Danmark og fordelene ved at bosætte sig her. Blandt de højtu   d- dannede, som kender til Danmark, fremhæves som noget negativt, at Da nmark er et dyrt land at leve og bo i. Det understreger vigtigheden af, at regeringen arbejder på at nedsætte skatten på arbejde. Et skridt i denne retning er imidlertid allerede foretaget ved de skattele t- telser, der blev indført som en del af forårspakken med virkning pr. 1. januar 2004. Regeri  n- gen vil endvidere bevare 25 pct.-skatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere rekru t- teret i udlandet. I lyset af den skærpede konkurrence om at tiltrække udenlandske  videnarbejdere er det nødvendigt, at Danmark markerer sig mere skarpt, og at der i den forbindelse gøres en øget

Side 9 indsats for at tiltrække dem, hvis præferencer Danmark i særlig grad matcher, f.eks. højtu   d- dannede med familie. Regeringen vil se på, hvordan k endskabet til Danmark kan forøges og løbende overveje, om der er behov for justering af de danske regler med henblik på at ti  l- trække flere højtu  ddannede fra udlandet. Regeringen ser derfor frem til at drøfte Kommissionens grønbog om behovet på EU’s a   r- bejdsmarked, herunder idéudveksling om , hvordan EU bedst håndterer arbejdskraftindva n- dring til at dække disse behov.  Det skal dog fortsat være det enkelte medlemsland, der fas t- lægger antallet af tredjelandsstatsborgere, der tillades indrejse på dets område me  d henblik på a rbejde.  Herudover ser regeringen frem til at drøfte, hvorledes videnarbejdere bedst kan tiltrækkes. Regeringen vil se på, om der er behov for yderligere initiativer med henblik på at fastholde udenlandske studerende, der afslutter en uddannelse i Danmark. Regeringen støtte r, at eventuelle tiltag indtænker målet om en begrænsning af de admin  i- strative byrder. Regeringen stiller sig positiv over Kommissionens ideer om etablering af en særlig ”fast track”-procedure, som kan gøre EU mere at traktiv for kvalificeret arbejdskraft, ligesom Dan- mark er åben over for at undersøge muligheder for at etablere en ”EU  -jobbank”, hvor tredje- landsstatsborgere kan indlægge et CV.  En sådan  CV-database vil give arbejdsgivere kend- skab til mulige kandidater og kan bidrage til et samlet billede af udbud og efterspør gsel. Regeringen støtter, at bestræbelserne på at skabe bedre integration af indvandrere fortsæ   t- tes, både på arbejdsmarkedet og i værtslandet generelt. Regeringen støtter en samtænkning af migr  ations- og udviklingspolitikken. 9. Generelle forventninger til andre landes holdninger På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. februar 2005 var grønbogen genstand for en første drøftelse blandt medlemslandene. Medlemslandene understregede, at arbe  jds- kraftindvandring fortsat først og fremmest er et nationalt anliggende, men bød deba  tten om en fælles tilgang til og erfaringsudveksling om indvandring af kvalificeret arbejdskraft vel- kommen. 10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Grø nbogen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmøderne   (retlige og indre anliggender) den 2. – 3. december 2004 og den 24. februar 2005.