Fra: Maestro Opera & Concert [[email protected]] Sendt: 5. april 2005 11:13 Til: Erling Bonnesen Cc: Christina Johansen Emne: Fw: att. Hr. Erling Bonnesen, formand for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. København den 05.04.2005. Kære Hr. Erling Bonnesen, Kære Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. Arbejdsløsheden indenfor de sceniske fag er kolossal og har i de sidste mange år ligget på gennemsnitlig 35 - 90% alt afhængig af sæsonen. Vel omfatter de professionelle sceniske fag ikke så mange mennesker, som i mange andre faglige fag på arbejdsmarkedet, men alligevel adskillige tusinde. Arbejdsløshedstallene,  som  ved  den  sidste  tilgængelig  opgørelse  fra  FTFA  udgjorde  over  1000 professionelle  musikere,  700  skuespillere  og  operasangere,  450  filmarbejdere,  250  sceneteknikere m.fl. A-kassen  FTFA's  tal  er  dog  ikke  dækkende  alene,  da  tallene  kun  beskriver  de  arbejdsledige scenekunstnere  som  er  medlem  af  et  af  de  fagforbund,  som  hører  ind  under  FTFA  f.eks.  Dansk Musikerforbund, Dansk Skuespillerforbund osv. Men mange arbejdsledige professionelle scenekunstnere er ikke organiseret hos disse forbund, men er f.eks. medlem af Magisterforeningen - eller slet ikke medlem af en fagforening, men kun en A-

kasse som f.eks. Magisternes Arbejdsløshedskasse. Dertil kommer de mange, som allerede befinder sig på kontanthjælp. Uofficielt  må  skønnet  over  antallet  af  arbejdsledige  professionelle  scenekunstnere  og  musikere ligge på et  sted imellem 3 - 10 000 personer, som er rigtig mange for et forholdsvis lille fagområde. Alene af klassiske orkestermusikere er der så mange arbejdsløse musikere, at vi  med lethed kunne lave 2 - 3 komplette symfoniorkestre på størrelse med  de 5 landsdelsorkestre. Det naturlige spørgsmål  vil herefter være: "Er årsagen til den store arbejdsløshed i de sceniske fag at vi uddannet for mange?" Svaret er nej, sådan forholder det sig ikke. Tværtimod er der masser af muligheder for at blive engageret og dermed komme i varigt job - både i indland og ikke m indst i udlandet. De musiske og sceniske fag er jo et universalt fagområde f.eks. synges de fleste operaforestillinger ikke  på  Dansk,  men  på  Italiensk,  Tysk,  Engelsk,  Fransk  og  Russisk.  Størstedelen  af  verdens filmproduktion   indspilles   på   Engelsk,   orkes termusikere   behøver   slet   ikke   noget   sprog,   men kommunikerer via deres instrument og det musiske udtryk, som de kan frembringe ved at spille på deres  instrument.  Balletdansere  taler  heller  ikke,  men  kommunikere  via  kropsudtryk  og  bestemte trin osv. Derfor  er  de  professionelle  scenekunstnere  og  musikere  ikke  begrænset  af  et  bestemt    geografisk område, men har hele verden som deres arbejdsplads, og skal derfor også være forberedt og klar til dels  at  klare  sig  i  den  internationale  konkurrence  både  igennem  de t  traditionelle  rekrutterings system  af  internationale  konkurrencer,  auditions,  prøvefilmninger,  master  classes  osv.  samt  ikke mindst være "klar" til at slå til, når chancen byder sig   - og det bliver man ikke, hvis man som det er situation i øjeblikket i AF systemet skal sidde og glo i et eller andet komplet ubehjælpeligt og fag irrelevant  ligegyldig  jobtræningskursus  sammen  med  andre  akademikere  for  at  lære  at  skrive  en jobansøgning til et normalt arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverne dybest set ikke ønsker at beskæftige de professionelle scenekunstnere og musikere i normale arbejdsfunktioner, fordi arbejdsgiverne her ikke   kan   se   nogen   idé   i   at   ansætte  dem,   når  samme   arbejdsgivere   modtager   deres   skriftlige ansøgninger, fordi såvel uddannelse som reference og e rfarings grundlag er baseret på deres musik og  scenefaglige  baggrund. I  øvrige  kan  arbejdsgiverne  på  det  normale  arbejdsmarked  vælge  og vrage   imellem   højt   kvalificeret   ansøgere   bl.a.   som   følge   af   den   i   forvejen   kollosalt   høje gennemsnitlige arbejdsløshed indenfor stort set alle fag. Når   en   arbejdsgiver   på   det   normale   arbejdsmarked   ønsker   en   ledig   stilling   besat,   er   det   en investering for vedkommende - og ikke mindst en investering i fremtiden. Derfor vil arbejdsgiverne naturligvis  helst  have  stillingen  besat  med  en  person,  som  har  den  rette  faglige  baggrund  og  som samtidig  vil  blive  en  stabil  arbejdskraft  og  ikke  en  person,  som  pr.  instinkt  og  natur  fortsat har sceniske ambitioner eller ambitioner om at komme til at spille i et symfoniorkester m.m.

Derfor bliver mange scenekunstnere valgt fra. Artlab   -   Dansk   Musikerforbund   har   ganske   vidst   oprettet   en   uddannelse,   hvor   professionelle "kunstnere" - ikke nødvendigvis scenekunstnere og musikere alene, kan blive uddannet til en slags Kaos  piloter  med  henblik  på  at  rådgive  virksomheder  indenfor  marketing  m.m.    -  og  en  del  er kommet i arbejde den vej, men det er langt fra nok - og er jo dybest set ikke grunden til, at vi i det her land uddanner professionelle musikere, skuespillere og filmfolk m.m. fra konservatorier, operaakademiet,  filmskoler  osv.  -  meningen  var  jo  ligesom,  at  de  skulle gøre  en karriere  inden  for  deres  fag  og  ikke  ende  ude  i "Sibirien",  hvor  vandringen  tilbage  til  en  aktiv karriere er mindst ligeså lang som Moses vandring igennem   ørknen. Arbejdsformidlingen I AF - arbejdsformidlingen i Storkøbenhavn er samtlige arbejdsledige professionelle scenekunstnere overført  til  AF  Akademiker  formidlingen,  fordi  mange  professionelle  scenekunstnere  besidder  en akademisk  embedsgrad,  som  en  slags  sidde  uddannelse  til  deres  egentlige  hovedfag  -  nemlig det sceniske  og  musiske  fag, hvor  uddannelsen  enten  er  opnået  igennem  et  langt  studieforløb  på  et  af vor  konservatorier,  opera,  skuespil  og  filmskoler  m.m.  eller på  tilsvarende  institutioner  i  udlandet subsidiært privat undervisning finansieret delvis igennem rejselegat støtte fra de store danske fonde som f.eks. Augustinus Fonden m.f. og S.U. støtte. Hvor de professionelle scenekunstnerne og musikere hører til i den øvrige del af landet er lidt uklart for  tiden,  men  man  må  med  en  vis  rimelighed  antage,  at  de  også  her  er  blevet  anbragt  hos  de lokal afdelinger for ledige akademikere. Som  AF  systemet  er  indrettet  i  øjeblikket  evner  AF  Akademikere  ikke  at  hjælpe  de  arbejdsledige scenekunstnere i arbejde indenfor deres fag trods stor efterspørgelse i ind og udland på danske og skandinaviske kunstnere generelt. Årsagen hertil er: 1. AF  Akademikere  har  intet indgående  kendskab  til  de  normale  rekrutterings  veje  i  den  danske  og internationale teater og  musikverden. Auditions, master classes, prøvespil - og konkret henvisning hertil er stort set et ubekendt begreb. 2. AF Akademikere har ingen konsulenter, som fagligt er i stand til at kategorisere professionelle arbejdsledige    scenekunstnere    eller    for    den    sags    skyld    konkret vurderer deres  talent eller  faglige  niveau.  AF  Akademikere  ser  det  heller  ikke  som  sin  opgave atvurderer  de  enkelte  arbejdsledige  scenekunstners  talent  og  faglige  standpunkt  og er  som  følge

heraf  heller  ikke  i  stand  til  at  fremsende en  relevant  arbejdskraft,  såfremt  en  anmodning  skulle komme. 3. AF  Akademikere har ingen  forpligtelse  til  at  være direkte  opsøgende på  sine  klienters  vegne,  men skal som regel sidde og vente på, at der kommer en konkret henvendelse. Problemet er imid lertid, at der aldrig kommer nogen konkrete henvendelser om besættelse af specifikke roller, orkesterpladser - højst en meddelelse om, at der på  et  givet tidspunkt finder den og den orkesterkonkurrence sted, men man skal lede længe og grundigt for at finde disse informationer. Den manglende interesse fra teatrene  for  at  bruge  AF  som  formidler  skyldes en  blanding  af  mange  faktorer  f.eks.  en  tradition for selv at arrangere lokale auditions, engagere igennem sit normale netværk - det berømte Tordenskjolds  soldater  princip,  som  den  danske  teater,  musik  og  filmverden ofte bruger,  hvad  der gør at mange store talenter aldrig kommer igennem, fordi de ikke  lige har de rette forbindelser eller været elev af nogle bestemte lærer - eller er en  del  af  det  ”hemmelige”  netværk,  fordi  de  har  fået  deres  uddannelse  i  udlandet   -  og  måske  her har haft lejlighed til at vise sin professionelle kunnen, så langt væk fra Danmark at ingen har langt mærke til det. I mange tilfælde skyldes det direkte ukendskab til AF som formidler af scenekunstnere og musikere eller fordomme om at det nok er alt for besværligt osv. Udenlandske teatre m.fl. har ingen kendskab til AF som formidler af scenekunstnere. Årsagerne er mange. 4. AF Akademikere - eller AF systemet har ingen fagkonsulenter, som dagligt holder sig i kontakt med potentielle  arbejdsgivere  i  ind  og  udland  f.eks.  operahuse,  filmselskaber -  og  med  det  samme  kan spotte muligheden for en audition, prøvespil m.m. 5. AF Akademikere kan ikke tilbyde de  professionelle arbejdsledige scenekunstnere og musikere en mulighed for daglig træning. Faktisk må scenekunstnerne og musikerne  slet ikke øve sig på deres instrumenter m.m.  Sker det - vurderer AF i samarbejde med A-kasserne, at de arbejdsledige scenekunstnere og musikere ikke længere står til  rådighed for arbejdsmarkedet og ikke kan påtage sig et job, hvis et sådan skulle   blive dem tilbudt - uanset det faktum, at der ikke er nogen job - og at arbejdsgiverne på det normale arbejdsmarkedet nu engang har de reservationer, som de nu har imod at ansætte arbejdsløse scenekunstnere og musikere i normale daglige arbejdsfunktioner, som tidligere beskrevet. Hvis de arbejdsledige scenekunstnere og musikere ikke må øve sig dagligt for AF uden at blive trukket i dagpenge eller det som er endnu værre, nemlig at blive smidt helt ud af systemet, kan de heller ikke bevare deres høje faglige niveau, men vil ret hurtigt miste deres faglige færdigheder - og ikke mindst troen på dem selv. Mister man først troen på sig selv, hvem skal så tro på det. V   ed en audition eller

orkesterkonkurrence, hvor man som ansøgende kandidat kun er een af mange ansøgere, som juryen skal høre, skal man kunne slå til og vise det absolut bedste man kan for overhovedet at komme i betragtning. Hvis  det  hele derimod  går  op   i  en  præstation  og  konkurrence  angst  for  ikke  at  kunne  slå  til  som følge  af  manglende  selvtillid  og  øvelse,  vil  det  aldrig  blive  til  noget.  I  dag  er  kravene  i  den internationale  operaverden  som  blot  et  eksempel,  at  en  sanger  skal  kunne  springe  ind  med  timers varsel og overtage et stort hovedparti uden nogen form for prøver, kan man ikke det, kan man ikke bruges - sådan er det bare. Hvis man ikke får muligheden ligesom vort  elite sportsfolk, som vi sender til de Olympiske leje for at  træne  dagligt,  mister  man  sine  færdigheder  -  og  dermed  er  der  heller  ikke  nogen  grund  til  at deltage i en audition, fordi det vil med næsten 100% sikkerhed ende i endnu et nyt psykisk nederlag - og det er meget hårdt, hver eneste gang. 6. AF Akademikere og AF som helhed yder ingen form for økonomisk støtte til dækning af relevante rejse,  hotel  og  kostudgifter  i  forbindelse  med  deltagelse  i  nationale  og  internationale  auditions. Rejse   og   opholdsudgifter   kan   ej   heller   trækkes   fra   i   skat   medmindre   at   den   samlede   udgift modsvares af en tilsvarende indtægt. Problemet er jo imidlertid, at ingen arbejdsledige professionel scenekunstner  eller  musikere på  forhånd  kan  vide  om  deltagelse  i  en   given  konkurrence,  audition, master class giver engagement, men udgiften skal afholdes alligevel. Dertil ser Told & Skat også på om den pågældende musiker, operasanger eller skuespiller via sin generelle indtægt kan godtgøre at have  en  professionel  karriere  –  altså  indenfor  de  sidstre  3  år  har  haft  sin  væsenligste  indtægt  fra diverse  engagementer  eller  at  forsørgelses  grundlaget  har  bestået  af  dagpenge  eller  kontanthjælp. Kan man ikke godtgøre, at 2/3 af ens indkomst består af honorarer fra diverse engagementer, er man ifølge  Told  og  Skat  ikke  professionel,  men  må  henregnes  som  amatør   –  og  virksomheden  som professionel scenekunstner antages derfor fejlagtig for at være en fritidsinteresse.    Da   forsørgelses   grundlaget   består   af   enten   dagpenge   på   mellemste   eller   laveste   sats   eller kontanthjælp behøver man ikke at have gået mange år i skole for a  t regne ud, at det ikke kan blive til  deltagelse  i  ret  mange  auditions  –  og  slet  ikke  i  udlandet,  hvis  de  arbejdsledige  professionelle scenekunstnere  og  musikere  samtidig  skulle  kunne  svare  at  betale  almindelige  udgifter  såsom husleje,  mad,  buskort,  og  ikke  mindst  banklån.  Mange  professionelle  scenekunstnere  og  musikere har  stor  forbrugs  og  studiegæld,  fordi de  netop  er  tvunget  ud  i  at  optage  kostbare  lån  til  dels  at finansiere deltagelse i kostbare internationale konkurrencer. Det kan let komme til at koste omkring 20 - 25 000 Kr. at deltage i en international sang og musikkonkurrence, især hvis man når helt til finalen og alligevel ikke vinder noget som helst. 2 - 3 uger på hotel i Italien  + fly, kost, konkurrence afgifter osv. kan være ret dyrt.

Dertil  er  det  vigtigt  i  denne   sammenhæng  at  være  opmærksom  på,  at  en  professionel  musiker, operasanger,  skuespiller  skal  deltage  i  mange  auditions  såvel  nationalt  som  internationalt  for  at blive etableret - ja, blot for at få det første engagement. De arbejdsløse professionelle scenekunstnere. I  den  nationale  og  internationale  teater  og  filmverden  kommer  man  igen  vegne  uden  en  personlig agent, som konstant på ens vegne kontakter diverse  internationale operahuse, teatre, filmproduktion selskaber (potentielle arbejdsgivere). Som eksempelvis operasanger kan man ikke selv henvende sig til f.eks. et tysk operahus og præsentere sig selv overfor den kunstneriske ledelse og anmode om en forsyning. Man kan godt prøve at ringe, men det får man som regel ikke noge t ud af. Derimod vil man det samme blive spurgt om, hvem er deres agent. Hvis man ikke har nogen agent endnu, skal man til at forklare, hvorfor man ikke har nogen agent. Det er her den praktiske erfaring, at de fleste operaledelser med det samme bliver mistænksomme - og med det samme får den opfattelse at vedkommende nok ikke er god nok. Det   hænger   naturligvis   sammen   med,   at   operahusene   betragter   agenterne,   som   et   praktisk filter, der sorterer   de   talenter   fra,   som   operahuset   alligevel   ikke   er   interesseret   i   at engagere. Problemet  er  herefter,  hvordan  får  man  sig  en  agent   -  og  helst  den  rette  agent,  som  virkelig  gør noget for een. Risikoen for at komme til at blive blot en af mange professionelle scenekunstner på en telefonliste stort set modsvarende en telefonbog er meget stor. Alene i Milano forefindes der de første 50  agenturer, hvor indehaveren hævder at  han/hun er  en personlig  ven af Maestro Riccardo Muti - og derfor kan skabe mirakler. Herefter  må  man  spørge  sig  selv,  hvis  nu  Maestro  Muti  eller  en   hvilken som  helst  anden  ledende dirigent/operachef skal være personlig venner med enhver agent, hvornår skulle han/hun  så få tid til at dirigere eller passe sit arbejde. Det er dog en sandhed, at mange operahuse arbejder sammen med bestemte agenter, som de kender i forvejen, men det er dog ikke det samme, som at enhver seriøs henvendelse fra en anden agent, vil blive afvist pr. automatik - tværtimod. Problemet  for  mange  -  især  unge  uprøvede  operasangere,  men  også  for  mange,  som  allerede  har været længe i karrieren som freelance operasangere, hvad der i praksis betyder, at de har et liv, hvor de store dele af tiden, er på dagpenge  og kun engang imellem er heldig at have engagement, er at de ikke  er  etableret  og  kendte.  Når  man  ringer  eller  skriver  til  en   agent  -  især  de  store  agenturer  i udlandet  f.eks.  i London,  New  York,  Paris,  Milano  osv.  får  man  ofte  at  vide,  at  de  ikke  er interesseret i at høre een, fordi de allerede har for mange sangere (selvom de måske i virkeligheden kun  har  1  -  2  sangere  i et  bestemt  fag,  men  til  gengæld  meget  store  internationale  navne).  Som operasanger kan man også komme ud for, at agenten i telefonen helt automatisk går udfra, at man i forvejen er engageret ved operaafdelingen som solist på Det Kgl. Teater. Hvis man ikke er det , skal man igen til at forklare, hvorfor man ikke er det - og igen giver det et negativt indtryk på agenten.

Hvis  de  arbejdsledige  professionelle  scenekunstnere  og  orkestermusikere  selv  prøver  at  få  nogle koncerter   op   og   stå,   bliver   de   igen   straffet   i   A -kasse   systemet   forstået   på   den   måde,   at   de bliver modregnet for de "arbejdstimer", som de har brugt på projektet, selvom de ikke har fået noget honorar for deres indsats f.eks. i forbindelse med velgørenheds koncerter for diverse internationale hjælpeorganisationer. Alene  det gør  enhver  egen  indsats  for  at opnå  en  professionel  platform  for  at  vise  sit  talent  og faglige kunnen  umuligt,  talenterne  har  ganske  enkelt  ikke  råd.  Derudover  kan  man  sige,  at  de honorarer, som bliver betalt typisk ved enkelt ståe nde engagementer i gennemsnit er så små, at de i mange  tilfælde  slet  ikke  lever  op  til gældende  overenskomst.  Vi  har  her  eksempler  på  at  meget dygtige professionelle scenekunstnere må stille op for 2 flasker vin fra Irma eller næsten betale selv for at få  lov til at optræde trods deres store talent og uddannelse. For at få en  agent i udlandet skal man  have  praktisk  erfaring.  Hvis  man  ikke  har  nogen  praktisk  erfaring  i  det  store  klassiske repertoire som spilles overalt i den internationale operaverden, er det næsten umuligt at få en agent  - hvis det lykkes skal man være usandsynlig heldig lige at stå på det rigtige sted i det rette øjeblik og chancen for det svarer nogenlunde til at vinde i lotto. På den anden side kan mange talenter ikke  få engagement,  fordi  de  netop  ikke  har  nogen  agent.  Den  berømte  "Catch  22"  -  den  uendelige  onde ring, som kører rundt og rundt uden udvej. Med over 160 000 arbejdsløse - heraf alene 30 000 akademikere, må det være tid til at gøre noget ekstra  ordinært  for  vor  arbejdsløse professionelle  scenekunstnere  og  musikere, der  for  manges vedkommende  ikke  engang   er  i  stand  til  at  få  samlet  det  nødvendige  timeantal  for  at  blive genindplaceret i A-kasse systemet efter 4 år, men må finde sig i at ryge på kontanthjælp, som er det samme  som  økonomisk  ruin  og  slut  på  enhver  drøm  om  at  komme  ind  i  en  aktiv  scenisk  eller musisk karriere. Staten og samfundet er forpligtet til at gøre noget, fordi vi for længe siden har valgt at  have  de  musiske  uddannelser  og  derved  uddanner  professionelle  scenekunstnere,  musikere, dansere og filmfolk m.m. Staten og samfundet er forpligtet til at gøre noget ekstra ordinært for at tjene egne interesse i disse tider, hvor det næsten er blevet mode at bygge nye opera og koncerthuse over hele Danmark og i øvrigt afsætte mange hundrede millioner kr. til dette formål. Men det er ikke nok og bliver aldrig nok at bygge mursten, hvis man ikke samtidig sørger for at pleje og passe den "maskine", som skal udfylde de mange fine nye rammer og som skal lokke publikum til i fremtiden. Hvis udviklingen fortsætter som nu, vil vi om ganske få år ikke have talenter nok, fordi vore unge mennesker ikke vil ture at gå i gang med en musisk eller scenefaglig uddannelse, da  risikoen for at få  en  brødløs  uddannelse  er  mere  end  stor .  Det  er  vigtigt  at  sætte  ind  nu  -  at  oprette  en  statslig institution,  som  kan  gå  ind  og  dække  det  store  hul,  som  i  dag  er  evident  imellem  den  afsluttet professionelle  uddannelse  -  og  det  at  komme  ind  i  en  professionel  aktiv  karriere  på  et  teater, operahus, filmproduktion osv.

Professionel kunstnerformidling Det er vigtigt, at vi nu med forbillede i det Tyske ZBF - Zentralen Bühnen Vermittlung system  - for oprettet en statslig agent, som formidler engagementer over hele verden - i princippet. ZBF  -  Zentralen  Bühnen  Vermittlung   -  er  den  Tyske  stats  opera,  film  og  fjernsynsagentur,  som formidler    såvel    tyske    som    internationale    talenter    til    tyske    operahuse,    koncert,  film    og fjernsynsproduktioner - eller rettere sørger for at de rette talenter kommer til de rette auditions. På ZBF,  som  har  hovedkontorer  i  alle  hovedstæder  i  den  Tyske  Forbundsrepublik,  kan  ethvert  talent uanset  nationalitet  henvende  sig  -  og  for  operasangernes  vedkomne  synge  for.  Hvis den  enkelte sangers præstation ligger på et niveau, so m juryen finder acceptabel, bliver vedkommende optaget og  henvist  til  forsyning  på  diverse  lokale  operahuse.  Problemet  er  imidlertid  her,  at  ZBF  ofte henviser operasolister  til  stillinger  i  diverse  operakor  med  solistiske  forpligtelser,  hvad mange solister ikke er interesseret i på grund af størrelsen af deres talent, tidligere erfaring, repertoire  osv. Derfor skal en dansk model ikke kopieres efter det Tyske ZBF system, men udvikles selvstændigt. Optagelse til en sådan kunstnerformidling kan gå igen  nem enten en traditionel 5 - 10 min. audition eller endnu bedre et optagelses kursus, hvor man kan få lejlighed til at afprøve den enkelte kandidat i  samtlige  de  ting,  som  man  nu  engang  skal  kunne,  for  at  kunne  klare  sig  i  den  nationale  og internationale konkurrence. Agenturet skal fag opdeles - således at det kommer til at bestå af fag relevante afdelinger, som igen er  underdelt  i  bestemte  fag  f.eks.  er  der  jo  stor  forskel  på  om  man  som  operasanger  har  en  et stemmemateriale  og  faglig  kunnen,  som  passer  til  det  Italiensk/Franske opera  fag  eller  det  Tyske opera fag, hvor også forståelsen af den tyske lied   kunst samt operaer af Mozart, Wagner er en vigtig faktor, hvorimod at det i det Italienske fag også handler om  talentet for at kunne eksempelvis synge Italienske  og  Napolitanske  sange  som  f.eks.  Core  N'grato,  Torna  a  Surriento,  O  Sole  mio,  Non  ti scordar di me osv. Indenfor de øvrige sceniske og musiske fag   er der formentlig også  retninger og bestemte fag f.eks. er det ikke alle filmskuespillere, som også kan spille på en teaterscene osv. I  de  ovennævnte  afdelinger  skal  der  sidde  professionelle  agenter,  som  selv  har  en  baggrund  i  den professionelle   teaterverden   subsidiært   har   en   uddannelse   f.eks.   indenfor   musik,   teater   og filmvidenskab, sprog (gerne Italiensk og Fransk)m.m. Disse agenter skal på vegne af deres klienter tage kontakt til diverse potentielle arbejdsgiver såvel nationalt som internationalt - dvs. operahuse, operakompagnier, festivals, filmproduktioner, teatre,

tv stationer, orkestre osv. osv. - og her sørger for at klienterne kommer til relevante auditions, samt i tilfælde af positiv interesse som følge af en audition, samtale m.m. forhandle en kontrakt på plads på den enkelte klients vegne. 15% af klientens honorar falder tilbage til ag enturet og kan passende gå  ind som en slags medfinansiering af agenturets drift og aktivitets udgifter. Den  professionelle  kunstnerformidling  skal med  jævne  mellemrum  selv  producere  præsentations koncerter  og  sceniske  produktioner,  hvor  potentielle  arbejdsgivere  inviteres  f.eks.  operachefer, dirigenter, ledende sceneinstruktører, agenter fra de store international agentfirmaer m.m. inviteres for at se talentet i aktion.  Især for professionelle  arbejdsledige talenter handler det jo meget om at blive set og hørt - og ikke gemt væk. Det kan både være meget små intime produktioner med klaver ledsagelse til det helt store udtræk med komplet kor & orkester - f.eks. operaforestillinger, musicals, koncerter   m.m.   Der   kan   også   være   offentlig   gratis   adgang   til   disse    koncerter.   Ovennævnte produktioner   er   ligeså   meget   for   konstant   at   træne   de  enkelte   arbejdsledige   professionelle scenekunstnere i at optræde og samarbejde - og samtidig holde dem helt oppe på tæerne  - og ikke falde tilbage i negativ modløshed og manglende tro på dem selv. Den  professionelle  kunstnerformidling  skal  løbende  arrangere  master  classes  med  ankerkendte internationale lærer indenfor bestemte fag. Den professionelle sceneformidling skal i et tæt samarbejde med både Kulturministeriet og med de store private danske fonde dække relevante rejse, kost og opholds udgifter på et rimeligt niveau. Det betyder    ikke,    at    kunstnerformidlingens    klienter    skal    sendes    på    luksus  ferie    ophold    til alverdens hovedstæder, men at de kan få dækket en fly eller togbil let på absolut billigste niveau, et rimeligt hotel og en rimelig kost i forbindelse med en audition, som klienten er blevet henvist til af kunstnerformidlingen  selv.  Afgifter  til  deltagelse  i  international  konkurrencer,  master  classes - ophold, rejser og forplejning dækkes ligeledes efter ovennævnte regler. Den professionelle sceneformidling skal dels gøre det muligt for at henviste og optaget talenter får mulighed for at videre udvikle sig eller som et minimum at holde fast i deres professionelle niveau ved  dagligt  at  få  mulighed  for  at  øve  sig,  samt  søge  konsultation  hos  timelærer  tilknyttet  den professionelle kunstner og sceneformidling. Den professionelle scene og kunstnerformidling skal ikke være en del af det offentlige AF system, men  oprettes  som  en  selvejende  institution/forening/fond  finansieret  af  statslige  og  kommunale midler samt støtte fra tipsmidlerne, private fonde og sponsorering - samt egne indtægter. Kulturministeren/Beskæftigelsesministeren. Et  tilsvarende  forslag  blev  allerede  sidste  sommer  send  til  Kulturminister  Brian  Mikkelsen,  som efter   3   måneders   betænkningstid   svarede,   at   de   professionelle   scenekunstnere   og   musikeres arbejdsløsheds   situation   ikke   hørte   ind   under   hans   område,   men   at   han   måtte   henvise   til

Beskæftigelsesminister  Klaus Hjort Frederiksen. Endvidere mente Hr.  Brian Mikkelsen ikke, at  et sådan agentur kunne oprettes med offentlig støtte, da man i så tilfælde ville risikere at komme i strid med gældende EU lovgivning om statsstøtte til private virksomheder. Jeg har for en god ordens skyld kontrolleret Hr. Kulturminister Brian Mikkelsens påstand om, at det skulle   være   i   strid   med   gældende   EU   lovgivning   om   statsstøtte   til   private   virksomheder,   at staten kan  gå  ind  og  støtte  finansieringen  af  opstart,  drift  og  akt ivitetsudgifter  i  forbindelse  med etableringen af en særlig kunstnerformidling som beskrevet i mit første brev. Ifølge  EU  Kommissions  jurister  er  der  intet  ulovligt i  det  -  og  slet  ikke,  hvis  opstart,  drift  og aktivitets budget finansieres enten direkte eller qua eksempelvis tipsmidlerne. Det  bliver  heller  ikke  ulovligt  i  forhold  til  gældende  EU  regler  selvom  en  finansiering  evt.  skulle foregå  i  et  samarbejde  med  repræsentanter  fra  erhvervslivet,  amter,  kommuner  og  større  private fonde. Tværtimod forholder det sig sådan, at flere andre EU lande  - som nævnt bl.a. Tyskland, men også Sverige, Frankrig, England og Italien har  særlige arbejdsformidlings institutioner for professionelle   scenekunstnere   og   musikere,   som   alle   har   det   til   fælles,   at   deres   drifts   og aktivitets budget er finansieret direkte igennem - eller udelukkende via statsstøtte. Dertil har den Tyske stats arbejdsformidling en aftale med en lang række private agenturer, som får store dele af deres drifts og aktivitets udgifter betalt direkte via de forskellige landsregeringer. Hvis  Hr.  Kulturminister  Brian  Mikkelsen  oplysninger  skulle  være  korrekte,  ville  det  rent  logisk betyde, at samtlige øvrige "special formidlinger for arbejdsledige professionelle scenekunstnere i de øvrige EU  lande  også  ville  være  ulovlige   -  og  da  disse  særlige  statslige/offentlige  formidlinger har virket  uden  problemer  de  sidste 15  -  30  år  i  forhold  til  gældende  EU  lov  om  støtte  til  private virksomheder  eller semi  private  virksomheder,  må  man  derfor  retlig  antage,  at   der  ikke  er  noget problem.  En  anden  konsekvens  af  Ministerens  udsagn  ville  jo  blive,  at  sportens  Team  Danmark også   ville   blive   ulovelig,   da  Team   Danmark   som   elite   støtte   center   bl.a.   udvælger   særlige talentfulde sportsfolk til at repræsentere Danmark ved eksempelvis de Olympiske Leje, Verdens og Europamesterskaber  m.m.  og i  et  tæt samarbejde  med  erhvervslivet,  tipsmidlerne  osv.  sørger  for den  økonomiske  finansiering  af de  udvalgte  sportsfolks  trænings  muligheder, dækning  af  rejse udgifter i forbindelse med konkurrencer osv. Jeg er ret sikker på, at Hr. Kulturminister Brian Mikkelsen aldrig ville kunne drømme om at  nægte økonomisk  støtte  til  Team  Danmark  og den  generelle  indsats  for  at  udvikle  elite  idrætsfolk  i Danmark,  da  det  jo  et  eller  andet  sted  også   handler  om nationens  ære  og  ikke  mindst  indirekte markedsføring.  Hvergang  en  dansk elite  sportsmand/kvinde  vinder  et  mesterskab,  en  Olympiske medalje bliver Danmark omtalt i alverdens medier. Det samme gør sig mere eller mindre gældende, hvis  en professionel  dansk  scenekunstner  opnår  international  succes  og  slår  igennem  til  en  stor

international  karriere  enten  indenfor  opera,  musik,  film  m.m.  -  tænk  blot  på  den  verdensberømte danske  skuespiller  Connie  Nielsen,  som  jo  lige  har  præsenteret  det  store  H.C.  Andersen  show  fra Parken i København, filminstruktøren Lars von Trier, fløjtespilleren Michaele Petri, operasangeren Bo Skovhus og mange flere igennem tiderne. I øvrigt vill den danske stats støtte til Det Kgl. Teater og  andre  teatre,  kommunernes  støtte  til  teater  og  musik  også  blive  ulovlig,  fordi  mange  af  disse teatre  rent  juridisk  kører  i  et  privat  regi  med  egen  bestyrelse  og  derfor  rent  juridisk  vil  falde  ind under begrebet offentlig/statslig støtte til private virksomhed. Det samme gælder vor filmproduktion osv. Ingen i dette land ville drømme om at forbyde eller ophæve disse støtteordninger. Ofte er det jo nemlig i dag sådan, at en karriere afhænger af, hvem man har haft som lærer, om man gået på den og den skole eller hvilke personer man i øvrigt   kender i branchen - eller om ens fader eller moder sidder på en stor stilling i samfundet. Vi skal væk fra dette  og lade talentet tale - kort og godt - kan Du synge, spille, optræde på et niveau, hvor en professionel karriere vil være berettiget i forhold  til  de  krav,  som  i  dag  stilles  i  den  international  musik,  film  og  underholdningsverden,  så kommer Du også ind. Kan Du ikke leve op til disse benhårde krav, må Du enten forbedre Dig på anden  vis  eller  finde   Dig  noget  andet  at  lave  og  ikke  spilde  Din  tid  og  liv  på  noget,  som alligevel aldrig vil blive til noget. Derfor passer det ganske enkelt ikke, når Hr. Kulturminister  Brian Mikkelsen afviser at gå   positivt ind  i  sagen  med  ovennævnte  begrundelse  om,  at  det  skulle  være  forbudt  eller  direkte  i  strid  med gældende EU   lovgivning   at   finansiere og   oprette   en   særlig   professionel   kunstnerformidling   - udenfor eller som tillæg til den almindelige arbejdsformidling. Endelig  bør  det  understreges,  at  en kunstnerformidling  som  beskrevet  tidligere  i  dette  brev ikke hører hjemme i et privat kommercielt regi, fordi formidlingen helt automatisk vil blive tvunget til at favorisere  de  dygtigste musikere  og  scenekunstere,  som  umidelbart  kan  afsættes  og  dermed  give en omsætning og indtjening her og nu. Konsekvensen  af  det  vil  uden  tvivl  blive  at  de professionelle  talenter,  som  er  på  vej,  men  måske stadig  mangler  en  lille  smule  for  at  være  klar  f.eks. en  optimal  evne  til  at  klare  sig  i  en  audition situation,  vil  blive  skubbet  i  baggrunden  -  og  det vil  være  meget  uheldigt  for  den  professionelle formidling som helhed og især for den forventet store gennemstrømning af professionel musisk og scenisk talent. Endelig   skal   en   professionel kunstnerformidling   forholde   sig   politisk   neutral,   således   at   alle professionelle talenter kan stille op og blive bedømt uanset deres hidtige historie - og at man ved en audition,  optagelses  kursus  udelukkende  bedømmer  deres  faglige  og  menneskelige  egenskaber  - samt deres evne til at arbejde sammen. Mhs.  til  Beskæftigelsesministeriet  og  Hr.  Beskæftigelsesminister  Klaus  Hjort  Frederiksen  har  vi allerede  flere  gange  henvendt  også  til  Beskæftigelsesministeriet  og  Hr.  Hjort  Frederiksen  uden

resultat andet en formaning om, at vi som arbejdsløse er forpligtet til at tage ethvert arbejde, som mått e blive tilbudt af AF uanset geografisk beliggenhed. Ministeren har således slet ikke taget stilling til selve indholdet af en særlig kunstnerformidling som beskrevet  ovenfor,  men  henviser  i  denne  sammenhæng  sjovt  nok  til  Kulturministeriet  som  ved fornyet henvendelse på opfordring fra Hr. Hjort Frederiksen henviser tilbage til Beskæftigelsesministeriet. Arbejdsmarkedsrådet for Storkøbenhavn har allerede i 1998  - og igen i 2003 afvist at ville oprette en kunstnerformidling som beskrevet - ikke som følge af manglende interesse, men fordi det ifølge dem ikke kan lade sig gøre - desværre efter de nuværende gældende regler, hvor man ikke har taget højde  for  de  arbejdsløse  professionelle  scenekunstnere  og  musikeres  helt  særlige  situation  på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedsrådet hævder dog i et brev at have oprettet en kunstnerformidling, som angiveligt skulle være placeret hos Akademikerformidlingen. Problemet     er     imidlertid,     at     denne     såkaldte     kunstnerformidling     ikke     adskiller     sig     fra Akademikerformidlingens normale arbejde - og i øvrigt er så hemmelig, at de menige konsulenter på  Akademikerformidlingen  ikke  har  hørt  om  den.  Hvis  AF's  egne  konsulenter  ikke  har  hørt  om den,  hvordan  skal  teatre,  filmproduktionsselskaber,  operahuse,  kor  og  orkestre  i  ind  og  udland  så have hørt om den. Vi har allerede 2 gange klaget sagen til Arbejdsmarkedsstyrelsen, som har givet AF ret i, at de efter de gældende regler, havde ret til at afvise vor ansøgning. Mange af de jurister, som har behandlet sagen hos Arbejdsmarkedsstyrelsen har personligt overfor mig beklaget, at de har været nødt til at træffe afgørelsen, som følge af det gældende regel sæt, som ikke tager højde for de professionelle scenekunstners arbejdssituation og har mere  eller mindre direkte opfordret mig til at bringe sagen op  politisk,  hvad  jeg  så  gør  nu  i  håbet  om  at  reglerne  kan  blive  ændret,  inden  vi  står  med  en  hel generation  af  professionelle  musikere  og  scenekunstnere,  som  er  endt  som  højt  uddannet  sociale tabere tabt for samfundet - og med en udsigt til at søge førtids pension eller på en eller anden måde forblive  i  overførelses  indkomst  systemet  enten  på  dagpenge  eller  kontanthjælp.  Faktisk  har  vi allerede mange konkrete eksempler på socialrådgivere, konsulenter i diverse jobtrænings projekter tilknyttet   AF,   som   direkte   opfordrer   arbejdsledige   professionelle   scenekunstnere   til   at   blive undersøgt  af  psykriatriker  med  speciel  henblik  på  enten  at  få  tildelt  et  flex  job  eller  søge  direkte pension. Dette  sker  fordi  AF  ikke  kan  skaffe  dem  job  i  praksis.  Mange  professionelle  scenekunstnere  får direkte at vide efter at have tilbragt 2 -3 år i AF systemet, at AF ikke kan skaffe dem job og at man i realiteten  har  opgivet  videre  forsøg.  Dette  er  skandaløst  og  i  direkte  strid  med  loven.  At  AF konsulenterne formentlig har ret i praksis, er straks en anden sag, som følge af arbejdsgiverne på det almindlige  arbejdsmarkeds  generelle  reservation  overfor  at  ansætte  arbejdsledige  professionelle scenekunstnere og musikere i almene jobfunktioner, som beskrevet tidligere i dette brev.

Med   andre   ord   har   vi   lige   siden   1999   oplevet   at   blive   skubbet   frem   og   tilbage   imellem embedsmænd,  som  ikke  ved  noget,  som  ikke  udviser  nogen  forståelse,  fordi  de  dybest  set  ikke forstår den verden, vi som professionelle scenekunstnere og musike re befinder os i - herunder bl.a. det,  at  vort  job  ikke  er  et  arbejde,  ikke  en  fritids  interesse,  men  et  professionelt  livs  kald,  som  vi er født til - og har været så heldige  at få tildelt et helt særligt kreativt talent i dåbsgave. De  fleste  professionelle  scenekunstnere  og  musikere  har  kunne  optræde  lige  siden  de  var  ganske små børn, kunne tegne, synge, danse osv.  - talentet viser sig meget tidligt. De fleste har arbejdet på at  forfine,  træne  og  uddanne  sit  talent  siden  de  tidlige  barneår.  Mange  profes sionelle  klassiske musikere  har  ikke  engang  en  studentereksamen  at  falde  tilbage  på,  hvis  de  er  så  uheldige  ikke  at blive engageret senest 3 måneder efter deres debut  - og hvad så. Mange er så gamle at en omskoling er uden idé, fordi de vil alligevel ikke  som følge af den store generelle arbejdsløshed få arbejde, da gymnasier,   universiteter,   og   andre   uddannelses   steder,   hvert   år   sprøjter   massevis   af   dygtige nyuddannede   mennesker,   som også   skal   slås   om   de   få   ledige   stillinger   på   det   almindelige arbejdsmarked. I  håbet  om  foretræde  for  udvalget,  hvor  vi  kan  diskutere  muligheden  for  at  få  en  sådan  særlig professionel kunstnerformidling realiseret inden det er for sent, afslutter jeg dette brev med ønsket om alt godt. Med venlig hilsen Brian Dan Asferg, Operasanger. B.A. i Humaniora & Teatervidenskab. Tlf. 32 96 20 74. Fax. 32 96 20 79. Mobil: 31 20 20 74. Bodenhoffs Plads 10.2 th. 1430 København K.