Folketinget — Arbejdsmarkedsudvalget Christiansborg, den 15. marts 2005 Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere. Høring om Kommissionens forslag til Servicedirektiv Udvalget besluttede i sidste samling at foreslå Arbejdsmarkedsudvalget i Luxembourg at afholde en konference for de nationale parlamenters   arbejdsmarkedsudvalg om Kommisionens forslag til direktiv om tjenesteydelser, kaldet Servicedirektivet med henblik på diskussion af direktivets betydning for arbejdsmarkedet.  Direktivforslaget (KOM (2004)2) blev sidst behandlet i Rådet i november 2004. Til brug for den fortsatte drøftelse af en høring om forslaget omdeles følgende materiale:   1.   Nyhedstelegram fra Folketingets repræsentant ved EU om at Kommissionen agter at revidere forslaget (3. marts 2005). 2.   Revideret grundnotat fra 14. oktober 2004.   3.   Økonomi- og erhvervsministerens talepapirer fra samråd om direktivet i Erhvervsudvalget den 16. november 2004.   Med venlig hilsen Mette Hansen, udvalgssekretær.