Arbejdstilsynet Canadisk indeklimaartikel og tilhørende sagsbehandling En uvildig vurdering foretaget af COWI Januar 2005 Dokument nr. 001 Revision nr. 002 Udgivelsesdato 03.01.2005 Udarbejdet JAH, JGR Kontrolleret AAB Godkendt TBH

Canadisk indeklimaartikel og tilhørende sagsbehandling 1 . Indholdsfortegnelse 1 Indledning og baggrund 2 2 Undersøgelsens materiale 3 3 Undersøgelsens formål og afgrænsning 4 4 Undersøgelsens gennemførelse 5 5 Resumé af artiklens metode og resultater 6 6 Sammenligning af ventilationsforhold 11 6.1 Nyere danske kontorbyggerier 11 6.2 Oplysninger fra artiklens hovedforfatter 12 6.3 Ligheder mellem forsøgs - og danske forhold 13 6.4 Forskelle mellem forsøgs - og danske forhold 13 7 Artiklens resultaters betydning for nyere danske kontorbyggerier 14 8 Journalistens oplysninger og anklager 16 9 Arbejdstilsynets vurderinger og svar 22 10 Sammenfatninger 27

Canadisk indeklimaartikel og tilhørende sagsbehandling 2 . 1 Indledning og baggrund Arbejdstilsynet har bedt COWI gennemføre en uvildig undersøgelse vedrøren- de en Canadisk indeklimaartikel samt vurdere Arbejdstilsynets svar og anbefa- linger til beskæftigelsesministeren. Sagen startede med en artikel bragt i fagbladet "Arbejdsmiljø" nr. 6/7, 2004, der bar titlen: "Kølet ventilation årsag til luftvejslide lser". Artiklen er skrevet af journalist Sebastian Swiatecki. Artiklen i "Arbejdsmiljø" blev efterfulgt at et brev til beskæftigelsesministeren fra folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) da- teret 1. juli, 2004. Beskæftigelsesministeren svarer Bjarne Laustsen i brev fra 28. juli, 2004 Ministerens svar til folketingsmedlem Bjarne Laustsen følges op af 2 nye artik- ler i fagbladet "Arbejdsmiljø" nr. 9, 2004. Den ene artikel bærer titlen "Ingen undersøgelse af kølet ventilation" og den anden "Forsker undsiger grundlaget for afvisning". Begge artikler er skrevet af journalist Sebastian Swiatecki. En ny artikel bringes i "Industriens Dagblad - I dag" d. 15. november, 2004 med titlen "Arbejdstilsynet fejlinformerer minister". Artiklen er ligeledes skre- vet af journalist Sebastian Swiatecki. Arbejdstilsynet skriver et notat til Mini- steren d. 17. november med kommentarer til artiklen bragt i "Industriens Dag- blad". Andre artikler er senere bragt i "Industriens Dagblad". COWI blev introduceret til sagen på et møde d. 24. november, 2004. I mødet deltog fra Arbejdstilsynet kontorchef Peter Herskind og sagsbehandler for bl.a. indeklima Finn Gamél Christensen. Fra COWI deltog ventilationsrå  dgiver Jens Eg Rahbek og indeklimarådgiver Jan Holmegaard Hansen.

Canadisk indeklimaartikel og tilhørende sagsbehandling 3 . 2 Undersøgelsens materiale Materialet, som er omfattet af undersøgelsen, er listet nedenfor: 1. The Lancet", Vol. 362, november, 2003: "Effect of ultraviolet germi- cidal lights installed in office ventilation systems on workers´ health and wellbeing: double-blind multiple crossover. 2. Artikel i "Arbejdsmiljø" nr. 6/7, 2004 med titlen "Kølet ventilation å r- sag til luftvejslidelser" skrevet af journalist Sebastian Swiatecki 3. Brev til Beskæftigelsesministeren fra folketingsmedlem Bjarne Laust- sen (S) fra 1. juli, 2004 4. Beskæftigelsesministerens svar til folketingsmedlem Bjarne Laustsen af 28. juli, 2004 5. Artikel i "Arbejdsmiljø" nr. 9, 2004 med titlen: "Ingen undersøgelse af kølet ventilation" skrevet af journalist Sebastian Swiatecki 6. Artikel i "Arbejdsmiljø" nr. 9, 2004: "Forsker undsiger grundlaget for afvisning" skrevet af journalist Sebastian Swiatecki 7. Artikel i "Industriens Dagblad i dag" fra 15. november, 2004 med titlen: "Arbejdstilsynet fejlinformerer minister" skrevet af journalist Sebastian Swiat ecki. Cowi er tillige blevet introduceret til indholdet i et internt udkast til notat til Ministeren fra Arbejdstilsynet vedrørende artiklen "Arbejdstilsynet fejlin- formerer minister" fra 17. november, 2004. Indholdet i udkastet til notat er tillige kommenteret og kommentarerne inkluderet i den uvildige undersø- gelse.

Canadisk indeklimaartikel og tilhørende sagsbehandling 4 . 3 Undersøgelsens formål  og afgrænsning Formål Det er opgavens formål at foretage en uvildig vurdering af Lancet artiklens indhold og eventuelle relevans for nyere danske kon- tormiljøer Journalistens oplysninger og anklager mod Arbejdstilsynet frembragt i forskellige artikler Arbejdstilsynets svar og rådgivning til Ministeren fremført i udkast til svar til folketingsmedlem Bjarne Laustsen samt i notater til Ministeren Afgrænsning Det er ikke opgavens formål at vurdere risikoen for mikrobielle indeklimag ener i danske kontormiljøer med kølet ventilation eller vurdere behovet for gennem- førelse af lignende undersøgelser med UV bestråling i danske ventilation sanlæg eller vurdere behovet for andre undersøgelser af ventilationsforholdene i kon- torbygninger.

Canadisk indeklimaartikel og tilhørende sagsbehandling 5 . 4 Undersøgelsens gennemførelse Indledningsvis er artiklen i "The Lancet" grundigt gennemlæst, dens resultater sammenfattet og beskrevet i indledningen af rapporten. COWI har kontaktet artiklens hovedforfatter, Dr. Dick Menzies for at få først e- hånds svar på en række spørgsmål vedrørende undersøgelsens design og o   p- bygningen af de undersøgte ventilationsanlæg. Resultaterne af henvendelsen er medtaget i afsnittet om sammenligninger af ventilationsforhold. Journalistens artikler er gennemgået en for en og COWI´s kommentarer er sammenskrevet efter hver artikel. Det betyder, at der bliver flere gentagelser, fordi flere af uoverensstemmelserne medtages i den efterfølgende artikel. Ligeledes er Arbejdstilsynets svar til ministeren og Arbejdstilsynets notat grun- digt gennemgået og  COWI´s kommentarer er i begge tilfælde tilføjet umiddel- bart efter beskrivelsen af dokumentets indhold. Det vil forhåbentlig lette læ s- ningen af den uvildige vurdering, men uheldigvis også medføre end del gent a- gelser af kommentarerne. Slutteligt er der foretaget er opsamling af de uvildige vurderingers konklusioner og de findes i rapporten sidste afsnit.

Canadisk indeklimaartikel og tilhørende sagsbehandling 6 . 5 Resumé af artiklens metode og resultater I dette afsnit gives et grundigt resumé af metode og resultater, som de fremgår af artiklen bragt i tidsskriftet: "The Lancet", Vol. 362, november, 2003: "Effect of ultraviolet germicidal lights installed in office ventilation systems on wor- kers´ health and wellbeing: double-blind multiple crossover". Der vil især blive lagt vægt på at beskrive de forhold, som har direkte eller indirekte betydning for vurderingernes formål. Metode Bygningerne I undersøgelsen refereret i "The Lancet", er der valgt 3 kontorbygninger i Montreal i Canada. Al le bygninger var forsynet med mekanisk ventilation og luftkonditionering (opvarmning, køling og befugtning). Bygningerne var for- seglede, hvilket vil sige at vinduer ikke kunne åbnes. I alle bygninger var der rygeforbud. Alle bygninger har 14 etager. I en af bygningerne fandtes en øvre og en nedre del med adskilte ventilations- systemer og forskellige virksomhedslejere. De 2 bygningshalvdele blev i un- dersøgelsen betragtet som 2 bygninger, hvori brugen af UV lys blev brugt for- skelligt. Kontorbygningerne blev udvalgt således at de havde typiske karakteristika som de bygninger, hvori der normalt findes ikke-specifikke bygningsrelaterede syg- domme samt at bygningerne - ifølge artiklens forfattere - skulle være mest typi- ske for kontorbygninger i Europa og Nordamerika. Der er ikke yderligere ar- gumenteret for forskelle og ligheder imellem Europæiske og Nordamerikanske kontorbygninger, deres installationer og driften af disse. Ingen af de undersøgte bygninger havde haft eller fået konstateret udbrud af bygningsrelateret sygdomme. I ingen af de udvalgte bygninger fandtes substan- tiel mikrobiel forurening. Ventilationsforholdene   Bygningerne er forsynede med mekaniske balancerede ventilationssystemer. Ventilationssystemerne er forsynet med et filter, varmeflade, befugter, og køle- flade. Der er desuden mulighed for at recirkulere luften. Anlæggene er ikke for- synet med varmegenvinding. Ventilationsanlæggene er i forsøgene desuden blevet forsynet med et anlæg for UV bestråling .

Canadisk indeklimaartikel og tilhørende sagsbehandling 7 . Af artiklens tabel 2 fremgår det, at ventilation ssystemet kører med ca. 80 % recirkulation over dagen. Det fremgår ikke, hvor stort luftskiftet er i kontorerne. Dog fremgår det af tabel 2, at den maksimale CO2 belastning i kontorerne ty - pisk er ca. 600 ppm, hvilket indikerer en relativt høj tilførsel af udeluft til kon- torerne. Dette betyder enten, at der i kontoerne er et meget højt liftskifte, en lille personbelastning eller at der ikke er 80 % recirkulation over dagen som beskrevet i artiklen. I artiklen beskrives ventilationssystemet meget kortfattet, dog illustreret med en princip tegning. I relation til den uvildige undersøgelse kan det ud fra artiklen konkluderes at: • Ventilationssystemerne er forsynet med befugtning • Ventilationssystemerne er forsynet med varme- og køleflader • Ventilationssystemerne kører med recirkulation af luften (ca. 80 %). Det er ud fra artiklen ikke muligt endeligt at konkludere på: • Hvilken eller hvilke typer af befugtere der anvendes • Hvilke områder i bygningerne anlæggene betjener og om der i nogle områ  - der kan være mere forurening end andre steder. • Hvor store luftmængder/luftskifte anlæggene leverer Som ovenfor beskrevet kan det ud fra artiklen ikke konkluderes, hvilken type af befugtere, der anvendes i bygningerne. Kølefladerne er forsynet med kondensafløb ligesom køleflader i danske ventila- tionsanlæg. Deltagerne 2 grupper af personer har deltaget i undersøgelsen: de undersøgte kontoransatte samt de ansvarlige og beslutningstagende medarbejdere. De undersøgte personer udgjorde en stor gruppe af kontoransatte i forskellige job repræsenterende private og offentlige arbejdsgivere. 771 personer var med i de sidste vurderinger efter at de var udskilt fra en population på 1318 personer. Antallet af deltagende personer i undersøgelsen må sige at være tilstrækkelig stor til, at man kam udelukke fejl på grund af udvælgelsesproceduren. Den anden gruppe af involverede personer er alle dem, som er informeret om forsøgene og hvoraf nogle har givet deres tilsagn om deltagelse i undersøgel- sen. Den gruppe udgøres bl.a. af bygningsejere, kontorlejere, ledelse, fagfore- ninger og almindeligt ansatte. Artiklen diskuterer disse personers eventuelle

Canadisk indeklimaartikel og tilhørende sagsbehandling 8 . kendskab til forsøgsbetingelserne (UV stråling ti lsluttet eller slukket), hvilke artiklens forfattere udelukker med begrundelsen, at ingen af disse personer havde adgang til ventilationsanlæggenes centrale dele. Samt at der ikke blev rapporteret nogen klager eller bemærkninger i de perioder, hvor UV bestråli n- gen var tilsluttet. Personerne som uddelte og indsamlede spørgeskemasvar var informeret om undersøgelsens formål (at vurdere effekten af  UV bestrålingen på den   mikrobi- elle flora i ventilationsanlæggenes centrale dele), men personerne vidste ifølge artiklen ikke, hvornår UV bestrålingen var tilsluttet. Maskeringens effektiv  itet blev testes både via b ygningslejernes rapporter til bygningernes driftsansvarlige samt hos de medvirkende forsøgspersoner. Brugen af UV stråling Forsøgene i undersøgelsen blev gennemført med skiftevis UV bestråling og ikke-bestråling af køleaggregat er og kondensatbakker. I hver bygning startedes med 12 ugers ikke-bestråling, efterfulgt af 4 ugers direkte bestråling. Denne cyklus blev gentaget 3 gange eller i alt 48 uger og forsøgene forløb over 13 måneder. En periode på 12 ugers ikke  -bestråling forventes ud fra for fatternes forventninger at være tilstrækkelig tid til at opnå kontaminering af køleaggreg a- ter og kondensatbakker. UV bestrålingen , som bliver kaldt UVGI (UltraViolet Germicidal Irradiation) i artiklen, blev kun udført i en bygning af gangen. Med perioder på 12 ugers i k- ke-bestråling blev det muligt at strålebehandle i de 3 andre   bygninger i hver 4 uger i samme periode. UV lamperne blev leveret af Sanuvox Technologies, Montreal, Canada. Lam- perne var coatede for at undgå produktion af ozon. Ozon koncentratione n blev løbende målt under forsøgene. Studiets design Undersøgelserne blev gennemført med en dobbelt blind multioverkrydsnings metode. Deltagerne viste ikke, hvornår UV bestrålingen var tilsluttet  . UV be- strålingen var tilsluttet i alle bygninger på skift og   aldrig samtidigt. Alle andre driftsparametre, så som opvarmning, køling, befugtning og recirk u- lationsgrad blev ifølge artiklen betjent som sædvanlig. Alle forsøgspersoner har udfyldt et selv-administreret spørgeskema 6 gange repræsenterende UV bestråling  ikke tilsluttet og UV bestråling tilsluttet over 3 gentagne perioder. Udfyldningen af spørgeskemaerne før UV bestrålingen blev tilsluttet skete den sidste uge før tilslutningen (repræsenterende forventet værste situation). Spørgeskemaerne indeholdt afkrydsningsmuligheder for "Ja" eller "Nej" til, hvorvidt de havde symptomer før eller efter ankomst til arbejdspladsen samme dag. Symptomerne spændte fra hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær, øjenirritation, irritation af næse og luftveje over til bl.a. muskelsmerter og å n- dedrætsbesvær. Symptomer angivet efter ankomst til arbejdspladsen blev be- handlet som en arbejdsbetinget lidelse.

Canadisk indeklimaartikel og tilhørende sagsbehandling 9 . Resultater Målingerne Samtidig med udfyldelsen af spørgeskemaerne er der i hver bygning foretaget målinger af termiske, kemiske  og mikrobielle forhold. Resultaterne herfra er sammenlignet med spørgeskemabesvarelserne. Luftbårne mikroorganismer er opsamlet i ventilationsanlæg, i udeluften og i luften ved arbejdspladserne som 15 minutters korttidsprøvetagninger. De mikrobielle prøvetagninger på overflader fra kølespiraler, kondensatba kker og filtre er foretaget med flade 5 cm x 5 cm "vat" plader, som herefter overføres til vækstmedier. Filtrene var dog ikke UV bestrålet. Endotoksiner er opsamlet de samme stedet som der er opsamlet luftbårne og overfladebundne mikroorganismer. Temperaturer, luftfugtigheder, lufthastigheder og kuliltekoncentrationer er be- stemt morgen og aften på første dag på udvalgte arbejdspladser, i indblæsning  s- luften og udsugningsluften samt udenfor. Kemiske prøvetagninger og analyser blev foretaget i samme uge i luften uden- for bygningerne, i ventilationssystemerne samt på udvalgte arbejdspladser. De kemiske bestemmelser bestod af TOC, formaldehyd, ozon og nitrogenoxider. Dataanalysen Dataanalyserne er reviewet af artiklens review team. De statiske metoder og test er ikke gennemgået som en del af de uvildige vurderinger, men de  foretag- ne forsøg og databehandling giver ikke umiddelbart anledning til bemærknin- ger. Finansieringen Forsøgene er finansieret fra flere forskellige kilder, som f.eks. et medicinsk forskningsråd og NIOSH. Leverandøren af UV udstyret har designet, leveret og installeret udstyret i ventilationsanlæggene. Artiklens forfattere garanterer at ingen af donorerne eller udstyrsleverandøren har været involveret i undersøgel- sens design, gennemførelse eller rapportering. Resultaterne De ansatte i bygningerne rapporterede væsentligt færre arbejdsrelaterede slimhinde og åndedræts symptomer med UV bestrålingen tilsluttet end når den var slukket, efter der var korrigeret for andre arbejdsbetingede indeklimafor- hold (termiske og kemiske). Reduktionen var især udtalt hos overfølsomme an- satte (allergikere), kvinder og ikke-rygere. Størst effekt af UV bestrålingen fandtes i sidste af de 3 perioder med UV bestrålingen  tilsluttet. Overflader i ventilationsanlæggene eksponeret for UV stråling (kølespiraler og kondensatbakker) viser 99 % lavere niveauer af mikroorganismer (svampe og bakterier) og endotoksiner. Et tilsvarende stort fald fandtes på overfladerne for 5 ud af 7 almindeligt forekommende svampearter ved UV betråling samme n- lignet med ikke-bestråling. De luftbårne niveauer af svampe og bakterier med UV bestråling ændres ikke meget, hvilket imidlertid er tilfældet for endotoksiner efter filtret og kølespiral.

Canadisk indeklimaartikel og tilhørende sagsbehandling 10 . Ved arbejdspladserne fandtes et lavere men ikke signifikant forskel på n iveauet af bakterier ved UV bestråling. Derimod fandtes ingen betydende ændringer af de termiske og kemiske indeklimaforhold. Deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen fandt ingen forskel mellem UV bestrå- ling og ikke-bestrålingsperioder , hvad angår oplevelsen af ændringer af term i- ske, fysiske, kemiske og ventilationsmæssige forhold. Bygningernes ledelser og de driftsansvarlige fik ingen klager eller specielle bemærkninger fra bygnings- brugerne, mens UV bestrålingen var tilsluttet. Diskussion Artiklen diskuterer resultaterne til sidst i artiklen. Det anføres i artiklen, at centrale ventilationsanlæg med luftkonditionering altid har mikrobiel kontami- nering og at epidemiologer længe har sammenkædet disse med bygnings- relaterede symptomer. Artiklens forfattere nævner, at den mest betydende konklusion på deres arbejde findes at være, at luftkonditioneringsanlæg er potentielle kilder til bygnings- relaterede symptomer hos følsomme personer og at det nu vides, at UV bestrå- lingen kan dekontaminere luftkonditioneringsanlægs overflader og at UV be- stråling derfor er velegnet til kildekontrol. Artiklens forfattere giver desuden oplysninger om investerings- og driftsom- kostningen for installeringen af UV udstyr i luftkonditioneringsanlæg samt op- lysninger om forventet besparelser ved reduceret sygefravær. Review Artiklen formodes at have været underkastet sædvanligt videnskabeligt artikel review inden publiceringen. Sammenfatning Det er ved gennemgang af artiklens metoder og design konstateret, at de følger gængse metoder for tilsvarende indeklimaundersøgelser af enkeltfaktorers b e- tydning for ændring af symptombilledet. Der er i undersøgelsen korrigeret for risikoen for, at andre enkeltfaktorer i indeklimaet kunne spille en betydende rolle ved fremkomsten af symptomerne og der er redegjort for at undersøgel- serne formentlig er udført som maskerede forsøg. Der er således ikk e fundet grundlag for kritik af forsøgenes planlægning, gennemførelse, databearbejdning og resultatfremstilling.

Canadisk indeklimaartikel og tilhørende sagsbehandling 11 . 6 Sammenligning af ventilationsforhold 6.1 Nyere danske kontorbyggerier Ventilation i nyere danske kontorbyggerier er udført efter forskellige princip- per. Nogle er udført med mekaniske ventilationsanlæg, mens andre er udført med naturlig ventilation gennem vinduer og atter andre er udført som hybrider heraf. I relation til den uvildige undersøgelse vil der i denne rapport primært fokuse- res på mekanisk ve ntilation i nyere dansk kontorbyggeri. Ventilationsanlæg i nyere danske kontorbyggerier er typisk balancerede ventilationsanlæg med filtre, varmegenvinding, varmeflade og mulighed for recirkulation. Hvis der i byggeriet er større termiske belastninger fra computere eller andet udstyr eller fra solindfald gennem større glaspartier, forsynes ventilationsanlæggene oftest med en køleflade med tilhørende kondensafløb. For at minimere risikoen for at forurenet luft fra eksempelvis kopirum, toiletter, kantine og køkkener gennem ventilationsanlæg spredes til kontorområder har disse rum normalt separate ventilationssystemer. Ventilationsanlæg i kontorbyggeri forsynes normalt ikke med befugtning. Typisk reguleres luftmængde og indblæsningstemperatur efter temperatur og CO₂ koncentration i rummet.   Af hensyn til luftkvaliteten kører ventilationssystemerne normalt ikke med re- cirkulation i kontorernes driftstid. Dog anvendes der i nogle tilfælde recirkula- tion i morgentimerne for at "buste" temperaturen i kontorerne. Ofte anvendes en roterende varmevekslere i ventilationsanlæg for kontorbygge- ri. Denne type af varmeveksler er meget energieffektive, men medfører at en del at afkastluften føres tilbage til indkastet. Den recirkulerede luftmængde er nor malt  5 -   10 %. Ved aflevering af et nyt anlæg til bygherren medfølger normalt en drifts- og betjeningsvejledning til anlægget. Heraf fremgår det,  hvordan anlæg og kom- ponenter skal betjenes og vedligeholdes.

Canadisk indeklimaartikel og tilhørende sagsbehandling 12 . Det er vores erfaring at nogle bygherre og driftsorganisationer forsøger at drive og vedligeholde anlæggene efter forskrifterne, mens andre organisationer kun i begrænset omfang udfører den foreskrevne drift og vedligehold.    Tidligere var det udbredt både herhjemme og i udlandet at a nvende luftvaskere, hvor luften passerede gennem eller forbi en våd måtte. Denne type befugtnin  g medførte dog en del indeklimaproblemer og har derfor ikke været brugt i Dan- mark i mange år. De steder, hvor der er krav til luftfugtigheden (primært i produktionsområder som papirindustri, trykkerier m.v.) anvendes der tåge eller dampfugtning med sterilt vand i ventilationsanlæggene, hvor risikoen for bakterievækst vurderes at være mi ndre. Umiddelbart må det forventes , at nyere canadiske ventilationsanlæg i kontor- byggerier er forsynet med samme form for moderne befugtning og med bort- ledning af kondensvandet fra kølefladerne. Det bekræfter svaret fra den canadi- ske indeklimaforsker. 6.2 Oplysninger fra artiklens hovedforfatter COWI har rettet henvendelse til artiklens hovedforfatter Dr. Dick Menzies for at få førstehånds oplysninger vedrørende de betydende ventilationsforhold i den canadiske undersøgelse. Følgende spørgsmål blev stillet og følgende svar givet ved den første henvendelse: 1. Hvilken type befugter har været anvendt i HVAC systemerne? Svar: "Alle systemet havde dampbefugtning". 2. I artiklens tabel 2 fremgår det, at HVAC recirkulationsgraden  var 79-80 % over dagen. Kan det betragtes som et gennemsnit eller har der været perioder på dagen, hvor der ikke blev recirkuleret? Svar:  "Ja, systemer- ne varierede udelufts tilførslen fra 20 til 100 %, således at recirkulati o- nen varierede fra 0 til 80 %". 3. Hvilken gennemsnitlig luftskifte er anvendt over dagen i de undersøgte bygninger? Svar: "Variable, men CO₂ koncentrationen målt varierede fra 500-850 ppm om eftermiddagen i de rum hvor der arbejdede perso- ner". Artiklens hovedforfatter Dr. Dick Menzies er tillige blevet spurgt af COWI, om hvorvidt luftskiftet har været kendt og om hvorvidt, der er taget hensyn hertil i den statiske databehandling. Hertil er det oplyst, at frisklufttilførslen blev un- dersøgt vis målinger af temperatur, luftfugtighed og CO₂ ko ncentration og at disse faktorer indgik i multivariable regressions analyser. Alle 3 parametre er dog ikke entydigt knyttet til friskluftstilførslen, men meget afhængig af perso- ner og personaktiviteter.

Canadisk indeklimaartikel og tilhørende sagsbehandling 13 . Artiklens hovedforfatter oplyser tillige, at forskerteamet i 1993 in "New Eng- land Journal of Medicine" har publiceret en undersøgelse, der viser at recirkula- tion op til 80 % ikke påvirker symptombilledet og at der ikke er modsætning s- forhold imellem danske og canadiske forskningsresultater. Som tidligere beskrevet er det en almindelig udbredt opfattelse i danske inde- klima forskningsmiljøer, at bl.a. lave luftskifter i kontormiljøer i Danmark, er en af de betydende årsager til indeklima gener. Anvendelse af varierende vent i- lationsgrad som i den canadiske undersøgelse betyder anvendelse af varierende grader af tilførsel af frisk udeluft eller sagt på en anden måde: anvendelse af lavere frisk luftskifter. På baggrund af ovenstående oplysninger fremgår det, at der tilsynelade   nde er uoverensstemmelse imellem de canadiske og de danske resultater af recirkula- tionsgradens betydning for symptomhyppigheden. Hvorvidt den canadiske undersøgelse på behørig vis har korrigeret for recirk u- lationsgradens betydning, er der i sagens natur ikke muligt at besvare i denne vurderingsopgave. Tilbage står spørgsmålet om det   er effekten af UV bestråli n- gen, der ses i resultaterne eller er det effekten af skiftende recirkulationsgrader. 6.3 Ligheder mellem forsøgs- og danske forhold Lighederne mellem ventilationsforholdene beskrevet i artiklen, efterfølgende oplyst af artiklens hovedforfatter og ventilationsforholdene i nyere dansk kon- torbyggeri med mekanisk ventilation kan i punktform sammenfattes til: • Køleflade på indblæsningen • Varmeflade på indblæsningen • Balanceret ventilation • Filtrering af luften 6.4 Forskelle mellem forsøgs- og danske forhold Forskellene mellem ventilationsforholdene beskrevet i artiklen, efterfølgende oplyst af artiklens hovedforfatter og ventilationsforholdene i nyere dansk kon- torbyggeri med mekanisk ventilation kan i punktform sammenfattes til: • Befugtning af indblæsningsluften i canadisk undersøgelse, hvilket normalt ikke forekommer i danske kontorbygninger • Langt højere grad af recirkulation (0-80 %) i canadisk undersøgelse mod i stedet for 5-10 % i danske kontorbygninger • Ingen varmegenvinding i canadisk undersøgelse

Canadisk indeklimaartikel og tilhørende sagsbehandling 14 . 7 Artiklens resultaters betydning for nyere danske kontorbyggerier Generelt I forskningskredse findes der flere forskellige hypoteser om de væsentlige enkeltfaktorer betydning for indeklimaproblemernes opståen. Fors kningsresul- tater har i flere undersøgelser bekræftet de forskellige hypoteser. I Danmark har det i mange år været en udbredt opfattelse, at nyere ventilation s- anlæg i kontorbygninger normalt ikke udgør en væsentlig kilde som tilfører af støv eller mikroorganismer via indblæsningsluften. Mange danske undersøgelser har fundet resultater i overensstemmelse med de resultater artiklen i "The Lancet" i øvrigt også  videregiver med hensyn il støv og mikroorganismer i indblæsningsluften (se tabel 3). Niveauerne af mikroor- ganismer i indblæsningsluften findes normalt at være betydeligt lavere end de niveauer som findes i indeklimaet omkring arbejdspladserne og i udeluften (som dog varierer meget med årstide rne). De senere års forskning i Danmark  har dokumenteret, at for lave luftskifter samt manglende skift af filtre synes at udgøre de væsentligste årsager til opl e- vede indeklimaproblemer. Artiklens hovedforfatter oplyser tillige, at forskerteamet i 1993 in "New Eng- land Journal of Medicine" har publiceret en undersøgelse, der viser at recirkula- tion op til 80 % ikke påvirker symptombilledet og at der ikke er modsætning s- forhold imellem danske og canadiske forskningsresultater. På baggrund af ovenstående oplysninger   er det COWI´s opfattelse, at der tilsy- neladende er uoverensstemmelse imellem de canadiske og de danske resultater af recirkulationsgradens betydning for symptomhyppigheden. Det er ikke mu- ligt at diskutere disse forhold nærmere inden for rammerne af den uvildige vur- dering. Der er 2 væsentlige forskelle imellem forsøgsbetingelserne i den canadiske un- dersøgelse og de generelle ventilationsforhold i danske kontorbyggerier. 1. De canadiske forsøg er udført på ventilationsanlæg med befugtning , hvilket normalt ikke forekommer i danske kontorbyggerier.

Canadisk indeklimaartikel og tilhørende sagsbehandling 15 . 2. De canadiske forsøg er ifølge artiklen gennemført med en recirkulati- onsgrad på ca. 80 % om dagen, hvor der i de fleste  danske kontorbyg- ninger normalt kun overføres 5-10 % af udsugningsluften til indblæs- ningsluften via roterende varmeveklsere. Sammenfatning Vurderet ud fra gennemgangen af den canadiske undersøgelses resultater, som de er beskrevet i tidsskriftet "The Lancet", er det COWI´s opfattelse, at resulta- terne ikke er alarmerende eller problemet udgør en stor risiko set med danske øjne. Baggrunden er dels den generelle viden om resultater fra dansk indekli- maforskning dels de forskelle, der findes mellem driften af ventilationsanlæg i den canadiske undersøgelse og de generelle forhold i danske kontorbyggerier. Der findes ikke tidligere undersøgelser som tyder på, at mikroorga nismer og støv indblæses i betydende mængder via indblæsningsluften i nyere dansk kon- torbyggeri. Artiklen i "The Lancet" bekræfter denne opfattelse. Hvis artiklen omvendt havde vist en tydelig effekt af UV bestrålingen  på niveauet af mikr o- organismer og endotoksiner den indblæste ventilationsluft , havde artiklens resultater derimod stået meget stærkere . Befugtningen og en eller anden varierende recirkulationsgrad (op til 80 %) i den canadiske undersøgelse er så væsentli gt forskellig fra normale danske ven- tilationsforhold i kontorbyggerier, at resultaterne ikke umiddelbart kan overfø- res til danske kontorbyggerier.

Canadisk indeklimaartikel og tilhørende sagsbehandling 16 . 8 Journalistens oplysninger og anklager Journalisten har skrevet følgende 4 artikler, som indgår i vurderingsmaterialet: 1. Artikel i "Arbejdsmiljø" nr. 6/7, 2004 med titlen "Kølet ventilation å r- sag til luftvejslidelser" skrevet af journalist Sebastian Swiatecki 2. Artikel i "Arbejdsmiljø" nr. 9, 2004 med titlen: "Ingen undersøgelse af kølet ventilation" skrevet af journalist Sebastian Swiatecki 3. Artikel i "Arbejdsmiljø" nr. 9, 2004: "Forsker undsiger grundlaget for afvisning" skrevet af journalist Sebastian Swiatecki, herunder en tekst- boks om "Ventilation og hospitalssektoren". 4. Artikel i "Industriens Dagblad i dag" fra 15. november, 2004 med titlen: "Arbejdstilsynet fejlinformerer minister" skrevet af journalist Sebastian Swiat ecki Artikel nr. 1 Artiklen referer "The Lancet" artiklens resultater, som i artiklen sammenfattes til: "køleanlæg kombineret med ventilation forurener indeklimaet med mikro- organismer som gjorde 40 % flere ansatte syge uden brug af UV sterilisering." Artiklen stiller spørgsmålet  om resultaterne i den canadiske undersøgelse kan overføres til danske forhold og benytter følgende argumenter for at fremføre at resultaterne kan overføres: Komfortkøling er blevet almindelig i nyere danske erhvervs - og kontor- byggerier Ventilationsnormen DS 447 og SBI anvisning 196 anerkender proble- merne med mikroorganismer i alle typer køle- og ventilationsanlæg At der ikke findes faste regler for rengøring af ventilationsanlæg, kun anbefalinger. At bakterieproblemstillingen fra køle- og ventilationsanlæg er kendt på Danmarks Tekniske Universitet, men øvrigt ikke noget DTU tillægger en større helbredsmæssig betydning Artiklen argumenterer for en dansk undersøgelse ved bl.a.

Canadisk indeklimaartikel og tilhørende sagsbehandling 17 . At citere ventilationsrådgivere fra Teknologisk Institut og COWI for at sige, at det kunne være en god idé Atskrive at en ukendt procentdel af danske køle- og ventilationsanlæg aldrig er blevet renset. Især derfor formoder journalisten at der fore- kommer danske problemer At foreslå en tilsvarende undersøgelse som den canadiske for at vurdere effekten på den samlede helbredspåvirkning Atcitere artiklen for at skrive at afværgeforanstaltningerne vil have en kort tilbagebetalingstid i form af reduceret sygefravær (indirekte argu- menta tion) Artiklen omtaler tillige andre forhold fra den canadiske undersøgelse: At de mikrobielle forureninger i ventilationsluften blev nedbrudt med en effektivitet på 99 % At allergikere og rygere var de mest udsatte i den canadiske undersø- gelse At de danske regler bør strammes, hvis undersøgelsen fra Canada kan overføres til danske forhold Kommentarer Artikel nr. 1 refererer den canadiske indeklimaundersøgelse og stiller spørgsmålet om resultaterne herfra kan overføres  til danske forhold. Artiklen argumenterer direkte og indirekte for en tilsvarende dansk undersøgelse samt for en stramning af de danske regler. Der er ikke fundet ukorrekte oplysninger vedrørende disse dele af artiklen. Der- imod er der fundet 3 mindre betydende forhold, som ikke er korrekte i journali- stens artikel 1. En reduktion i symptombilledet er ifølge artiklen i "The Lancet" fundet hos allergikere, kvinder og ikke-rygere og ikke som journalisten skriver hos allergikere og rygere 2. Artiklen beskriver en nedbrydning af mikrobielle forureninger med 99 % på  UV bestrålede overflader i v entilationsanlæggene og ikke i venti- lationsluften som journalisten skriver. I indblæsningsluften fandtes ikke væsentlige forskelle mellem bestråling og ikke -bestråling  situationerne. 3. Undersøgelsen i "The Lancet" fandt en sammenhæng imellem selvrap- porterede indeklimagener og UV bestråling i et ventilationsanlæg med kombineret køling og recirkulation. Det er derimod ikke vist, at inde- klimaet forurenes mere med mikroorganismer uden UV bestråling , som journalisten sammenfatter undersøgelsens resultater. Niveauerne i ind- blæsningsluften ændres ikke væsentligt, hvorimod der ses en 99 % re-

Canadisk indeklimaartikel og tilhørende sagsbehandling 18 . duktion på overfladerne.  Det er således ikke dokumenteret, hvilken fa k- tor i indeklimaet, som kan tilskrives ændringerne i symptombilledet. Artikel nr. 2 Artiklen "Ingen undersøgelse af kølet ventilation" refererer beskæftigelsesministerens afvisning af at sætte en dansk undersøgelse i gang vedrørende indeklimagener i nyere kontorbyggerier med køleanlæg. Desuden refereres den canadiske artikels resultater summarisk, herunder nævnes det: At rygere og andre særligt udsatte grupper viste størst følsom- hed At årsagen til indeklimaproblemerne angives at være  mikroor- ganismer, som blæses ind i kontorerne At UV stråli ng af ventilationsluften havde en afhjælpende effekt Journalisten skriver, at der imidlertid kan rejses tvivl om ministerens beslut- ningsgrundlag og de råd ministeren har fået fra Arbejdstilsynet og SBI   . Journa- listens væsentligste begrundelser er, at køleanlæg danner kondens og at ventila- tionsanlæg indeholder snavs og mikroorganismer, bl.a. fordi der ikke findes garantier for at ventilationsanlæg bliver vedligeholdte som forventet. Journalisten skriver, at fugt og snavs blandet sammen kan udvikle mikroorga- nismer, hvortil han henter dokumentation fra Indeklimahåndbogen.  Videre hedder det i artiklen, at der findes anvisninger for renholdelse af ventilationsan- læg, men at der ikke findes garantier for deres efterlevelse. Journalisten har ringet til Ingeniør Finn Gamel Christensen, Arbejdstilsynet og forskningschef, ingeniør Claus Reinholt, By og Byg tidligere SBI, som begge har leveret vurdering og formulering til beskæftigelsesministerens svar til Bjar- ne Laustsen for at få uddybende kommentarer . Ingeniør Finn Gamel Christensen udtaler indirekte ifølge artiklen, at man m å- ske kun i ganske enkelte tilfælde kunne møde særlige problemer i nyere kon- torhuse. Forskningschef og ingeniør Claus Reinholt supplerer ifølge artiklen med en vurdering af, at han ikke vil afvise, at der ved fejlbetjeninger kan opstå de sa m- me problemer i Danmark, som vist i den canadiske undersøgelse. Disse 2 udsagn anvender journalisten til sammen med oplysningen om, at man aldrig kan være sikre på at ventilationsanlæg vedligeholdes efte r forskrifterne, at styrke sin argumentation for at de canadiske resultater kan anvendes i Dan- mark. Også ministersvarets forklaring  om, at canadiske ventilationsanlæg er specielt uhygiejniske og at den canadiske type ventilationsanlæg ikke benyttes i Dan- mark, benyttes i artiklen som et argument for at påvise at ministeren er fejli n- formeret.

Canadisk indeklimaartikel og tilhørende sagsbehandling 19 . Journalisten har hentet oplysninger fra det canadiske forskerhold bag undersø- gelsen i "Lancet" og har der fået modstridende fakta, uden at det dog præcis e- res, hvori modsætningerne mellem oplysningerne skulle bestå . Kommentarer På baggrund af COWI´s kendsk ab til nordamerikanske ventilationsanlæg og den tidligere beskrivelse af anlæggenes drift, er der i indeklimamæssig sam- menhæng væsentlige forskellige. Befugtning og den relativt høje recirkulati- onsgrad anvendes ikke i nyere danske kontorbyggerier. Derimod er køling blevet mere og mere almindeligt i moderne kontorbyggerier i Danmark og dette forhold bliver i forhold til diskussionen, det væsentligste lighedspunkt imellem indretning og drift af det canadiske og de danske ventila- tionsanlæg i kontormiljøer. COWI har ikke kendskab til at kontorbyggerier med køleanlæg skulle give anledning til særligt høje genehyppigheder og er således ikke enig i journalistens hypotese. COWI har ikke kendskab til, at de nordamerikanske ventilationsanlæg begrun- det i ovennævnte argumenter skulle være mere uhygiejniske end sammenligne- lige danske anlæg (f.eks. sammenlignet med danske produktionslokaler), sådan som det er beskrevet i svaret til ministeren. I begge miljøer anvendes normalt tåge eller  dampbefugtning med sterilt vand til befugtningen og direkte afled- ning af kondensvand fra køleflader. Det er ikke ud fra artiklen og dens skematiske fremstilling af ventilationsan- læggets opbygning muligt at slutte, hvilken eller hvilke typer befugtere der er anvendt. COWI kan ikke finde belæg for, at befugtningsanlægget som beskre- vet i "The Lancet" artiklen skulle være opbygget som de gamle systemer med anvendelse af luftvaskere (våd må  tte), sådan som det er beskreve t i svaret til beskæftigelsesministeren. Det er ikke muligt ud fra artiklen at forholde sig til eventuelle modstridende fakta mellem artiklens hovedforfatter og AT svaret til Ministeren, fordi der ikke nævnes, hvori disse skulle bestå. Artiklen i "The Lancet" angiver de mikrobielle forhold i ventilationsanlæggene i almindelighed som den mest sandsynlige årsag til indeklimagenerne og den diskuterer ikke renholdelsesproblematikken. Den del af argumentationens er formentlig journalistens eget bidrag til diskussionen og er fremkommet efter hans research. Det er COWI opfattelse, at risikoen for at særlige forhold kan forekomme i danske kontormiljøer, ikke er et anvendeligt argument for en undersøgelse af UV bestrålings betydning i ventilationsanlæg. I stedet burd e det snarere under- søges om anbefalingerne om renholdelse følges og hvilken effekt manglende renholdelsen måtte have på frekvensen   af indeklimasymptomer. Derimod er der fundet 2 mindre betydende forhold, som ikke er korrekte i jour- nalistens artikel

Canadisk indeklimaartikel og tilhørende sagsbehandling 20 . 1. En reduktion i symptombilledet er ifølge artiklen i "The Lancet" fundet hos allergikere, kvinder og ikke-rygere og ikke som journalisten skriver hos allergikere og rygere 2. Artiklen beskriver en nedbrydning af mikrobielle forureninger med 99 % på UV bestrålede over  flader i ventilationsanlæggene og ikke i venti- lationsluften som journalisten skriver. I indblæsningsluften fandtes ikke væsentlige forskelle mellem bestråling og ikke -bestråling situationerne. Artikel nr. 3 Hovedbudskaberne i artikel nr. 3 "Forsker undsiger grundlag for afvisning" er, at den canadiske forskningsleder undsiger de væsentligste argumenter for be- skæftigelsesministerens afvisning af en dansk undersøgelse. Journalisten argu- mentation deles i 2 dele, hvoraf den ene vedrører spørgsmålet om  recirkulation og det andet spørgsmål  om luftbefugtning. Forskningslederen citeres for at sige, at undersøgelsen har anvendt variabel re- cirkulation med op til 80 %, men at recirkulationen ofte var slået helt fra, sål  e- des at recirkulationsprocenten var 0 % i lange perioder. Forskningslederen citeres videre for at oplyse, at de undersøgte ventilationsan- læg anvendte dampbefugning, at der kun befugtes om vinteren og at befugtnin- gen i lange perioder var slået fra. Artiklen skriver videre, at recirkulation forekommer i bl.a. storcenter samt at ministerens svar dermed ikke er korrekt, når det skrives, at der  kun recirkuleres luft gennem lækager.          Artiklen konkluderer, at ministersvarets argumenter er baseret på beskrivelser af et forældet befugtningssystem , og som derfor ikke kan bruges til at slutte, at de amerikanske befugtnings- og ventilationsanlæg er værre end de danske og problemer ikke kan forekomme i Danmark. I tekstboksen om "Ventilation og hospitalssektoren" stiller journalisten - efter referater af 2 interviews - spørgsmålet om hospitalsventilation skulle være et fokusområde  i den omtalte sammenhæng. Kommentarer COWI er enig med journalisten i, at ministersvaret tilsyneladende er baseret på en formodning om, at der anvendes en gammeldags type luftvaske befugter med en våd måtte. En antagelse, der ikke findes belæg for i artiklen i "The La  n- cet". Befugtningen skete med steril damp, som også er den metode der anve n- des i de danske produktionsmiljøer, hvori der befugtes. Befugtning sker nor- malt ikke i kontormiljøer. Det må formodes, at Arbejdstilsynet ud  fra overstående antagelse generelt har opfattet ventilationsforholdene i canadiske og danske anlæg forskellige, fordi man forudsatte, at der i Canada anvendtes en blanding af gamle og nye typer af befugtere, mens man i Danmark udelukkende anvendte nyere dampbefugtnings anlæg. En antagelse og en vurdering som dog ikke får afgørende betydning for den overordnede konklusion, fordi befugtning normalt ikke anvendes i kontor- bygninger.

Canadisk indeklimaartikel og tilhørende sagsbehandling 21 . Af "The Lancet" artiklens tabel 2 fremgår det  meget klart, at ventilationssyste- met kører med ca. 80 % recirkulation over dagen, som Arbejdstilsynet skriver i svaret til ministeren. At artiklens hovedforfatter i senere korrespondance med journalisten oplyser noget andet, kan Arbejdstilsynet ikke lastes for. De nye oplysninger om recirkulationsgrader op til 80 % og ikke ca. 80 % over dagen, som artiklens hovedforfatter efterfølgende også har bekræftet over for COWI, betyder stadig at ventilationsforholdene i den canadiske undersøgelse bliver meget forskellig fra danske kontorbyggerier. Artikel nr. 4 Artikel nr. 4 er bragt i "Industriens Dagblad" og bærer overskriften: "Arbejdstilsynet fejlinformerer minister". Artiklen er bygget op omkring 3 fejl, som der ifølge journalisten findes i det svar ministeren har givet til folketings- medlem Bjarne Laustsen (S). De 3 påståede fejl sammenfattes kort nedenfor. Fejl nr. 1 vedrører ministersvarets beskrivelse af forskellene imellem de can a- diske og danske ventilationsanlæg vedrørende befugtningsmetoden (våd måtte eller vandamp befugtning). Fejl nr. 2 vedrører den anvendte recirkulationsgrad ved forsøgene. Fejl nr. 3 vedrører oplysningen i ministersvaret om, at recirkulation ikke an- vendes i ventilationsanlæg med køling. Kommentarer COWI mener ikke, at artiklen i "The Lancet" og dens illustration af ventilationsanlægget kan sandsynliggøre, at den gammeldags type våd måtte befugtere er anvendt i undersøgelsen, sådan som det er besk revet i Arbejdstil- synets svar til beskæftigelsesministeren (fejl 1). Artiklen i "The Lancet" skriver uden mulighed for mistolkninger, at den gen- nemsnitlige recirkulationsgrad har været ca. 80 % over dagen (fejl 2), hvilket anvendes i Arbejdstilsynets svar. Recirkulation anvendes normalt ikke i nyere danske kontorbyggerier. At 5-10 % af udsugningsluften i roterende varmeveks- lere bliver naturligt overført til indblæsningsluften via lækager og trykudligning i anlæggene opfattes ikke i ventilationsbranchen som recirkulering. At hovedforfatteren i et specifikt svar efterfølgende forklarer en anden recirku- leringsgrad (varierende fra 0-80 %) ændrer ikke ved forudsætningerne for Ar- bejdstilsynets svar til beskæftigelsesministeren, som er dem der fremgår af a r- tiklen bragt i "The Lancet". Journalisten skriver, ar recirkulation forekommer i bl.a. storcentre, hvor der og- så anvend es køleanlæg, som modsætning til Ministersvaret, der beskriver for- holdene i nyere danske kontorbyggerier (fejl 3). Arbejdstilsynet svar forholder sig til ventilationsforholdene i kontormiljøer, fordi de er undersøgelsesobjektet i artiklen i "The Lancet". Arbejdstilsynets svar er derfor korrekt. Det er journalistens oplysning sådan set  også, men den vedrører ikke de kontormiljøer, som der er undersøgt i den canadiske undersø- gelse.

Canadisk indeklimaartikel og tilhørende sagsbehandling 22 . 9 Arbejdstilsynets vurderinger og svar Arbejdstilsynet rådgiver beskæftigelsesministeren 2 gange. Først i forbindelse med svaret til folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) og senest i et notat til mi- nisteren vedrørende artiklen i "Industriens Dagblad". Bjarne Laustsen stiller ministeren følgende 2 spørgsmål : 1. Findes der en undersøgelse, der dokumenterer problemets omfang i Danmark 2. Om ministeren vil iværksætte en tilsvarende undersøgelse Svar til ministeren Arbejdstilsynets har følgende konklusioner i sit svar til ministeren vedrørende spørgsmål ene fra Bjarne Laustsen: Det anføres, at der er en uoverensstemmelse i angivelse af hovedå rsag til de eventuelle problemer. AT citerer journalisten bag artiklen i fag- bladet i "Arbejdsmiljø" for at pege på at rengøring er en løsning på de mulige problemer, mens artiklen i "The Lancet" peger på, at UV bestr å- ling er en løsning At køleanlæg igen er begyndt at blive mere almindeligt i kontorhuse At der er store forskelle imellem opbygning og drift af ventilationsan- læg i USA/Canada og i Danmark, herunder at befugningsmåtter og  en recirkulationsgard på 80 %  anvendes i USA/Canada, mens dampbefug- ning kun anvendes i Danmark til specielle formål og at recirkulation i k- ke forekommer i Danmark At amerikanske ventilationsanlæg er udformet, så de muliggør vækst af bakterier. Derfor har amerikanerne behov for at UV behandle for at mindske effekter af bakterievækst. At der er krav i arbejdsmiljølovgivning og i bygningsreglement om ren- holdelse og kontrol af ventilationsanlæg og at det danske hovedprincip er forebyggelse af bakterievækst At AT´s indsat i 2001 ikke tydede på særlige problemer i nyere konto r- huse

Canadisk indeklimaartikel og tilhørende sagsbehandling 23 . At AT ikke har kendskab til lignende undersøgelser i Danmark At der på grund af forskellene i ventilationsanlægs opbygning og drift samt de danske krav til rengøring og kontrol af ventilationsanlæg, er AT vurdering at bakterier og svampe ikke vil kunne trives i danske ven- tilationsanlæg. Derfor mener AT, at der ikke er stor risiko for den om- talte type problemer i Danmark og at der ikke er behov for danske un- dersøgelser. Kommentarer På baggrund af COWI´s kendsk ab til nordamerikanske ventilationsanlæg og den tidligere beskrivelse af anlæggenes drift, er der i indeklimamæssig sam- menhæng væsentlige forskellige. Befugtning og en relativt høj varierende re- cirkulationsgrad anvendes ikke i nyere danske kontorbyggerier. Derimod er køling blevet mere og mere almindeligt i moderne kontorbyggerier i Danmark og dette forhold bliver i forhold til diskussionen, det væsentligste lighedspunkt imellem indretning og drift af det canadiske og de danske ventila- tionsanlæg i kontormiljøer. Det er ikke ud fra artiklen og dens skematiske fremstilling af ventilationsan- læggets opbygning muligt at slutte, hvilken eller hvilke typer befugtere der er anvendt. COWI kan ikke finde belæg for, at befugtningsanlægget som beskr e- vet i "The Lancet" artiklen skulle være opbygget som de gamle systemer med anvendelse af luftvaskere (våd måtte).   Det efterfølgende svar fra artiklens ho- vedforfatter bekræfter, at moderne dampbefugtning er anvendt i den canadiske undersøgelse. Artiklen i "The Lancet" angiver de mikrobielle forhold i ventilationsanlæggene som den mest sandsynlige årsag  til indeklimagenerne og den diskuterer ikke renholdelsesproblematikken. Den del af argumentationen er formentlig journa- listens eget bidrag til diskussionerne og fremkommet efter hans research. Vurderet ud fra gennemgangen af den canadiske artikels resultater som de er beskrevet i tidsskriftet "The Lancet" er det COWI´s opfattelse, at resultaterne ikke er alarmerende. Baggrunden er dels den generelle viden om resultater fra dansk indeklimaforskning dels de forskelle, der findes mellem driften af venti- lationsanlæg i den canadiske undersøgelse og de generelle forhold i danske kontorbyggerier. Der findes ikke tidligere undersøgelser som tyder på, at  mikroorganismer og støv indblæses i betydende mængder via indblæsningsluften i nyere dansk kon- torbyggeri. Artiklen i "The Lancet" bekræfter denne opfattelse. Hvis artiklen omvendt havde vist en tydelig effekt af UV bestrålingen på niveauet af mikr  o- organismer og endotoksiner i den indblæste ventilationsluft, havde artiklens resultater derimod stået meget stærkt. Befugtningen og en varierende grad af recirkulation, som den er forekommet i den canadiske undersøgelse, er så væsentligt forskellig fra normale da nske for- hold i kontorbyggerier, at resultaterne ikke umiddelbart kan overføres.